Betænkning afgivet af Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til
lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og
lov om elforsyning den 21. december 2022
1. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af ALT) indstiller, at der
dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens
§ 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra
offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget
kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1,
således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage
efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om,
at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse,
til det kan vedtages ved 3. behandling.
2. Ændringsforslag
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
stillet 13 ændringsforslag til lovforslaget.
3. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til vedtagelse
med de stillede ændringsforslag.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
4. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlemmer af udvalget
tilslutter sig lovforslaget. Enhedslisten har i
spørgsmål 7 spurgt til, om der et lovforslag på
vej, der vedrører direkte linjer mellem VE-anlæg
og brintanlæg, borgerenergifælleskaber, geografisk
differentierede forbrugstariffer og lokal kollektiv tarifering m.v.
I svaret på spørgsmål 7 fremgår
historikken om flere høringer af et sådan lovforslag i
2022, og at der udestår afklaring om fremsættelse af
lovforslaget. Enhedslisten finder det vigtigt, at det afklares,
hvilke rammevilkår der gælder for direkte linjer mellem
et VE-anlæg og et brintanlæg og vilkår for
borgerenergifællesskaber. Enhedslisten forventer, at
partierne bag henholdsvis aftalen om udvikling og fremme af brint
og grønne brændstoffer (power-to-x-strategi) og
klimaaftalen for energi og industri hurtigt bliver indkaldt for at
drøfte, hvilke overvejelser der foregår i Klima-,
Energi- og Forsyningsministeriet.
5. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af klima-, energi- og
forsyningsministeren, tiltrådt af udvalget:
1) I
den under nr. 3 foreslåede
ændring af § 2, stk. 1,
ændres »dog stk. 2,« til: »dog
stk.«
[Lovteknisk ændring]
2)
Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:
»01. I §
2, stk. 1, ændres »§ 6, nr. 24« til:
»§ 6, nr. 26«.«
[Lovteknisk ændring]
3) I
nr. 7 ændres »3.
pkt.« til: »2. pkt.«
[Lovteknisk ændring]
4) Nr.
10-15 udgår, og i stedet indsættes:
»02. I §
6 indsættes efter nr. 2 som nyt nummer:
»3) Brint
af behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som
injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i
klynger.«
Nr. 3-13 bliver herefter nr. 4-14.
03. I
§ 6 indsættes efter nr. 13,
der bliver nr. 14, som nyt nummer:
»15)
Klynger: Transmissionssystemer, distributionssystemer,
LNG-faciliteter eller lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men
som ikke er en sammenkoblet del af et system. Derudover systemer
koblet sammen i ikke væsentlig grad.«
Nr. 14-26 bliver herefter nr. 16-28.
04. I
§ 6, nr. 25, der bliver nr. 27,
udgår »for et transmissionsselskab«.
05. I
§ 6 indsættes efter nr. 26,
der bliver nr. 28, som nyt nummer:
»29)
Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.«
Nr. 27-29 bliver herefter nr. 30-32.
06. I
§ 6 indsættes efter nr. 29,
der bliver nr. 32, som nyt nummer:
»33)
Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der
ejer et transmissionssystem.«
Nr. 30 bliver herefter nr. 34.
07. §
6 affattes således:
Ȥ 6. I denne lov
forstås ved følgende:
1) Biogas:
Gasformige brændsler produceret af biomasse. Ved biogas i
§§ 35 g og 35 h forstås dog gas, der dannes ved
biologisk nedbrydning af biologisk materiale under iltfrie
forhold.
2) Biomasse: Den
bionedbrydelige del af produkter, affald og restprodukter af
biologisk oprindelse fra landbrug, herunder vegetabilske og
animalske stoffer, fra skovbrug og tilknyttede erhvervsgrene, fra
fiskeri, fra akvakultur og fra den bionedbrydelige del af affald,
herunder industriaffald og kommunalt affald af biologisk
oprindelse.
3) Brint af
behørig kvalitet: Brint af behørig kvalitet, som
injiceres og transporteres teknisk og sikkert i et system eller i
klynger.
4) Direkte
ledning: En gasrørledning, der supplerer det sammenkoblede
system.
5) Distribution:
Transport af gas med behørig gaskvalitet i
distributionssystemer med lavt tryk.
6)
Distributionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager distribution og er ansvarlig for driften og
vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og
ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at
distributionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en
rimelig efterspørgsel efter distribution af gas.
7)
Distributionssystem: Lavtryksledninger med tilhørende
nødvendige anlæg til transport af gas med
behørig gaskvalitet, men ikke bygasnet.
8) Forbruger:
Kunde, som køber gas til eget forbrug.
9) Forsyning:
Salg, herunder videresalg, af gas, herunder af flydende gas (LNG),
til kunder.
10) Gas fra
vedvarende energikilder: Gas, der fremstilles ved anvendelse af
vedvarende energikilder som defineret i lov om fremme af vedvarende
energi.
11)
Gasleverandør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager forsyning med gas.
12) Gasselskab:
Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager mindst én
af følgende funktioner: Produktion, transmission,
distribution, forsyning, køb eller oplagring af gas,
herunder LNG, og som er ansvarlig for de kommercielle, tekniske
eller vedligeholdelsesmæssige opgaver i forbindelse med disse
funktioner, men ikke er forbruger.
13)
Hjælpefunktioner: Alle funktioner, der er nødvendige
for adgang til og drift af et transmissions- eller
distributionssystem, LNG-faciliteter eller lagre, herunder
mængdebalancerings- og blandingsanlæg og anlæg
til injicering af inerte gasser, men ikke faciliteter, der
udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at
de kan udføre deres hverv.
14)
Husholdningsforbruger: En forbruger, der køber gas til eget
eller hovedsagelig til eget husholdningsforbrug.
15) Klynger:
Transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter omfattet af denne lov, men som ikke er en
sammenkoblet del af et system. Derudover systemer koblet sammen i
ikke væsentlig grad.
16) Kunde:
Enhver fysisk eller juridisk person, som køber gas med
henblik på videresalg eller eget forbrug.
17) Lager: Et
anlæg, der anvendes til oplagring af gas, og som ejes eller
drives af et gasselskab, herunder den del af LNG-faciliteter, der
benyttes til oplagring, bortset fra den del, der benyttes til
produktionsformål, og bortset fra faciliteter, der
udelukkende er forbeholdt transmissionsselskaber, således at
de kan udføre deres hverv.
18)
Lagerselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager
oplagringsfunktionen.
19) Linepack:
Oplagring af gas ved kompression i gastransmissions- og
distributionssystemer, men ikke faciliteter, der er forbeholdt
transmissionsselskaber, således at de kan udføre deres
hverv.
20)
LNG-facilitet: En terminal, som anvendes til flydendegørelse
af gas eller import, losning og forgasning af LNG, herunder de
hjælpefunktioner og de midlertidige lagerfaciliteter, der er
nødvendige for forgasningsprocessen og den
efterfølgende levering til transmissionssystemet,
bortset fra de dele af LNG-terminaler, der benyttes til
oplagring.
21) LNG-selskab:
Enhver fysisk eller juridisk person, der varetager funktionen med
at gøre gas flydende eller med at importere, losse og
forgasse LNG.
22) Opgraderet
biogas: Biogas, der opfylder de gældende krav til, at den
teknisk og sikkert kan injiceres og transporteres gennem systemet,
jf. § 2, stk. 1.
23)
Opstrømsanlæg: Opstrømsrørledningsnet og
tilknyttet behandlingsanlæg på land, der drives
samlet.
24)
Opstrømsrørledningsnet: Enhver rørledning
eller ethvert net af rørledninger, der drives eller er
anlagt som en del af et olie- eller gasproduktionsanlæg eller
anvendes til at lede gas fra et eller flere af sådanne
anlæg til et behandlingsanlæg, en behandlingsterminal
eller en endelig kystlandingsterminal.
25) Sammenkoblet
system: Flere systemer, der er indbyrdes forbundne.
26) System: Alle
transmissionssystemer, distributionssystemer, LNG-faciliteter eller
lagerfaciliteter, som ejes eller drives af et gasselskab, herunder
linepack og selskabets eller tilknyttede selskabers tilknyttede
faciliteter, som leverer hjælpefunktioner, der er
nødvendige for at give adgang til transmission, distribution
og LNG. De enkelte dele af systemet afgrænses over for
hinanden ved brug af balanceringszoner og
sammenkoblingspunkter.
27)
Systemansvarlig virksomhed: Opgaver, der indbefatter det
overordnede ansvar for at varetage opgaver vedrørende
forsyningssikkerheden og en effektiv udnyttelse af et
sammenhængende system.
28)
Systembruger: Enhver fysisk eller juridisk person, der forsyner
eller forsynes fra et system.
29)
Systemoperatør: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager dele af et transmissionsselskabs opgaver.
30)
Transmission: Transport af gas gennem transmissionssystemer, der
hovedsagelig består af højtryksrørledninger,
bortset fra opstrømsanlæg og bortset fra den del af
højtryksrørledninger, der hovedsagelig anvendes i
forbindelse med lokal distribution af gas, med henblik på
levering af gas til kunder, men ikke forsyning.
31)
Transmissionsselskab: Enhver fysisk eller juridisk person, der
varetager transmission og er ansvarlig for driften,
vedligeholdelsen og om nødvendigt etablering og
ændring af selskabets infrastruktur for at sikre, at
transmissionssystemet på lang sigt kan tilfredsstille en
rimelig efterspørgsel efter transmission af gas.
32)
Transmissionssystem: Højtryksrørledninger med
tilhørende nødvendige anlæg til transport af
gas med behørig gaskvalitet, men ikke
opstrømsanlæg.
33)
Transmissionssystemejer: Enhver fysisk eller juridisk person, der
ejer et transmissionssystem.
34)
Årsnorm: Maksimal årlig mængde
støtteberettiget opgraderet biogas.««
[Lovteknisk ændring]
5) I
det under nr. 24 foreslåede § 10, stk. 3, ændres »af
Energinet, eller« til: »af Energinet eller«.
[Lovteknisk ændring]
6) Nr.
29 affattes således:
»29. I §
10 b, stk. 4 og stk 5, 1. pkt.,
indsættes efter »transmissionsselskab«: »,
en transmissionssystemejer eller en
systemoperatør«.«
[Lovteknisk ændring]
7)
Efter nr. 33 indsættes som nyt nummer:
»08. I §
12, stk. 1, indsættes efter
»transmissionsselskab«: », en
transmissionssystemejer og en
systemoperatør«.«
[Lovteknisk ændring]
8) I
nr. 41 ændres
»transmissionsselskabet, eller transmissionsselskabet og
systemoperatøren,« til: »transmissionsselskabet,
transmissionssystemejeren, systemoperatøren og«.
[Lovteknisk ændring]
9) Nr.
60 og 61 udgår, og i
stedet indsættes:
»09. Efter kapitel 6 a
indsættes:
»Kapitel 6 b
Udbud af
pristillæg
§ 35 k. Denne bestemmelse
omhandler udbud af pristillæg for opgraderet biogas og andre
gasser fra vedvarende energikilder, der leveres til
gassystemet.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan afholde udbud i perioden
2022-2030.««
[Lovteknisk ændring]
Til § 6
10) Stk.
1 affattes således:
»Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og
3.«
[Lovteknisk ændring]
11) Stk.
2 affattes således:
»Stk. 2.
§ 1, nr. 07 og 71, træder i kraft den 1. april
2023.«
[Lovteknisk ændring]
12) Stk.
3 udgår.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
[Lovteknisk ændring]
13) Stk.
4, der bliver stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Klima-, energi- og forsyningsministeren fastsætter
tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr.
09.«
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at den foreslåede
indsættelse af en henvisning til § 2, stk. 2, 5 og 7, i
den foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i
lovforslagets § 1, nr. 3, ændres, så henvisningen
til § 2, stk. 2, i det fremsatte lovforslags § 1, nr. 3,
udgår.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 2
Det foreslås, at henvisningen til
§ 6, nr. 24, i den gældende § 2, stk. 1, i lov om
gasforsyning, ændres til en henvisning til § 6, nr.
26.
Henvisningen er ved en fejl ikke blevet
indarbejdet i lovforslaget. Det foreslåede er således
en konsekvensrettelse, som følge af at der foreslås
indsat nye bestemmelser i § 6 i lov om gasforsyning, der
rykker de gældende numre i § 6, jf. det fremsatte
lovforslags § 1, nr. 10-15.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 3
Det foreslås, at henvisningen til
ændringen af § 35 a, stk. 2, 3. pkt., ændres til
§ 35 a, stk. 2, 2. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr.
7.
Henvisningen er ved en fejl blevet indsat
til § 35 a, stk. 2, 3. pkt.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 4
Med det fremsatte lovforslags § 1, nr.
10-15, foreslås en række ændringer af § 6,
herunder ophævelser og nyindsættelser. Det fremsatte
lovforslag indeholder forskellige ikrafttrædelsesdatoer,
henholdsvis den 1. januar 2023 og den 1. april 2023.
Der er konstateret lovtekniske fejl som
følge af såvel ændringerne og de forskellige
ikrafttrædelsesdatoer.
Det foreslås derfor at lade det
fremsatte lovforslags § 1, nr. 10-15, udgå, og i stedet
indsætte nye numre.
Ændringsforslagets nr. 02-06 vil
indeholde ændringer til § 6 i lov om gasforsyning, som
skal træde i kraft den 1. januar 2023.
Ændringsforslagets nr. 07 vil
nyaffatte § 6, som bestemmelsen ifølge det fremsatte
lovforslag vil se ud pr. 1. april 2023.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 5
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 24, ændres, som følge af at der fremgik en
kommateringsfejl i ordlyden af det foreslåede.
Det foreslåede er en
konsekvensrettelse til korrekt kommatering.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 6
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 29, nyaffattes, som følge af at der er konstateret
behov for en anden sproglig ordlyd af bestemmelserne, der ikke
passer med § 12, stk. 1.
Den ændrede udformning af nr. 29 er
en konsekvens af, at ordet »eller« ikke vil harmonere
med udformningen af § 12, stk. 1, i lov om gasforsyning.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 7
Det foreslås, at der indsættes
et nyt nummer, hvor der ændres i § 12, stk. 1.
Det foreslåede er en konsekvens af,
at ændringen af § 12, stk. 1, ikke længere
fremgår af lovforslagets § 1, nr. 29, jf.
ændringsforslag nr. 6. Det foreslåede vil sikre, at
opremsningen i § 12, stk. 1, ikke ordlydsmæssigt
indeholder ordet eller, men »og«.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 8
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 41, ændres, som følge af at der er konstateret
en lovteknisk fejl i lovforslagets § 1, nr. 41. Flere steder i
lovforslaget indsættes eller ændres omtalen af
transmissionsselskab til varianter med transmissionssystemejer og
systemoperatør. Dette er ved en fejl ikke indeholdt i
lovforslagets § 1, nr. 41.
Det foreslåede er en
konsekvensrettelse, som følge af at der ved udformningen af
lovforslagets § 1, nr. 41, har været indeholdt en
lovteknisk fejl.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 9
Det foreslås, at lovforslagets §
1, nr. 60 og 61, udgår, og at der i stedet indsættes et
nyt nummer.
Der er konstateret en lovteknisk fejl i
forbindelse med udformningen af lovforslagets § 1, nr. 60 og
61, der ikke skulle være delt op i to selvstændige
numre.
Det foreslåede er en
konsekvensændring som følge af den konstaterede
lovtekniske fejl.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 10
Med det fremsatte lovforslags § 6,
stk. 1, foreslås, at lovforslaget skal træde i kraft
den 1. januar 2023, jf. dog stk. 2 og 3.
Det foreslås, at lovforslagets §
6, stk. 1, nyaffattes.
Det foreslåede er en konsekvens af,
at lovforslagets § 6, stk. 3, udgår som følge af
ændringerne i lovforslagets § 1, nr. 10-15, jf.
ændringsforslag nr. 4.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 11
Med det fremsatte lovforslags § 6,
stk. 2, foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 11 og 71,
skal træde i kraft den 1. april 2023.
Det foreslås, at § 6, stk. 2,
nyaffattes.
Det foreslåede er en konsekvens af,
at lovforslagets § 1, nr. 11, udgår, jf.
ændringsforslag nr. 4, og ændringsforslaget indeholder
et nyt nummer 07, der i stedet bør træde i kraft den
1. april 2023.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 12
Med det fremsatte lovforslags § 6,
stk. 3, foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 13, i lov om
gasforsyning, som affattes ved lovforslagets § 1, nr. 12,
træder i kraft den 1. april 2023.
Det foreslås, at § 6, stk. 3,
udgår.
Det foreslåede er en konsekvens af,
at lovforslagets § 1, nr. 12, udgår, jf.
ændringsforslag nr. 4, og ændringsforslaget indeholder
et nyt nummer 07, der i stedet bør træde i kraft den
1. april 2023.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
Til nr. 13
Med det fremsatte lovforslags § 6,
stk. 4, foreslås, at lovforslagets § 1, nr. 60 og 61,
træder i kraft, når klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen.
Ændringsforslaget indeholder
ændringer til lovforslagets § 1, nr. 60 og 61, der
udgår, og erstattes af ændringsforslagets nye nummer
09.
Det foreslåede er af lovteknisk
karakter.
6. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. december
2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om fremme
af effektiv energianvendelse og drivhusgasreduktion og forslag til
lov om ændring af lov om gasforsyning, lov om Energinet og
lov om elforsyning.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
To særskilte udkast til lovforslaget
har inden fremsættelse været sendt i høring, og
klima-, energi- og forsyningsministeren sendte henholdsvis den 8.
juli 2022 og den 2. september 2022 disse udkast til udvalget, jf.
(folketingsåret 2021-22) KEF alm. del - bilag 429 og 469. Den
17. december 2022 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren
høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
9 spørgsmål til klima-, energi- og
forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har
besvaret.
Anne Paulin (S) Anders Kronborg
(S) Bjarne Laustsen (S) Ida Auken (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S)
Malte Larsen (S) Per Husted (S) Annette Lind (S) Kim Valentin (V)
nfmd. Torsten Schack Pedersen (V)
Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Karin
Liltorp (M) Monika Rubin (M) Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund
Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Carsten Bach (LA) Mona
Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Peter Seier Christensen (NB)
Nick Zimmermann (DF) Karsten Filsø (SF) Lisbeth Bech-Nielsen
(SF) Marianne Bigum (SF) Søren Egge Rasmussen (EL) Samira
Nawa (RV) fmd. Theresa Scavenius
(ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 5 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |