Fremsat den 29. marts 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og personskatteloven

(Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger)

§ 1

I pensionsbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1327 af 10. september 2020, som ændret senest ved § 3 i lov nr. 1389 af 5. oktober 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 49 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.«

§ 2

I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres »6.000 kr.« til: »7.000 kr.«.

§ 3

I personskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. juni 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 252 af 25. februar 2022, foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,06. For personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår 4,06.«

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

Stk. 2. §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.

Stk. 3. § 3 har virkning fra og med indkomståret 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Lovforslaget udmønter to tiltag i aftalens del om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked.

Det fremgår af aftalen, at fra og med indkomståret 2023 gøres fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr. i løbet af indkomståret. Fradragsret for indbetaling af bidraget til a-kassen vil ikke være omfattet af beløbsgrænsen på 1.300 kr.

Herudover er aftalepartierne enige om at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret 2023.

I lyset af, at forligskredsen bag Aftale om et tryggere dagpengesystem ikke støtter gennemførelse af de aftalte tiltag på dimittenddagpengeområdet, har det været nødvendigt at genbesøge aftaleøkonomien.

Den opdaterede aftaleøkonomi medfører bl.a., at den betingede fradragsret for private lønforsikringer og forhøjelsen af det maksimale fradrag for fagforeningskontingent udskydes med ét år i forhold til det aftalte i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Tiltagene får således virkning fra og med indkomståret 2024.

Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af lovforslag nr. L 9 om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.), som blev fremsat den 5. oktober 2022. Lovforslaget bortfaldt som følge af valget til Folketinget.

Derudover foreslås der med lovforslaget en nedsættelse af bundskatten med 0,03 procentpoint som kompensation for en samlet stigning i kommuneskatterne, der på baggrund af de kommunale budgetter er opgjort til ca. 389 mio. kr. i 2023.

Det følger dels af Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem, som er indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet i maj 2020, dels af Aftale om kommunernes økonomi for 2023, som er indgået af den daværende regering (Socialdemokratiet) og KL, at skatterne under ét skal holdes i ro. Rammerne til skatteforhøjelser og skattenedsættelser med tilskud er således fastsat med henblik på, at de kommunale skatter samlet set holdes i ro.

Kommunerne har vedtaget deres budgetter og skattesatser for 2023, hvilket har medført en samlet stigning af de budgetterede kommuneskatter i 2023, der på baggrund af de kommunale budgetter er opgjort til ca. 389 mio. kr. Det foreslås derfor at nedsætte den statslige bundskattesats med 0,03 procentpoint svarende til de højere kommunale skattesatser i indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår. Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer

2.1.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til arbejdsløshedsforsikringer. Den mest udbredte arbejdsløshedsforsikring er igennem et medlemskab af en arbejdsløshedskasse (a-kasse), hvorefter den forsikrede efter ét års medlemskab kan modtage dagpenge ved ledighed.

Forsikringsselskaber kan udbyde private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), hvor udgifterne til forsikringen ligeledes er fradragsberettigede. Selvom de private lønforsikringer typisk supplerer medlemskabet i en a-kasse, er det ikke en betingelse for fradragsretten, at den private lønforsikring tegnes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.

Fradragsretten er efter gældende regler ikke betinget af formelle krav. Der skal alene være tale om en forsikring ved arbejdsløshed.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det, at fradragsretten for private lønforsikringer fra og med indkomståret 2024 gøres betinget af, at den forsikrede i løbet af indkomståret indbetaler et bidrag på mindst 1.300 kr. til en a-kasse. Beløbet svarer ca. til mindst tre måneders indbetaling af bidrag til det billigste medlemskab af en a-kasse for en fuldtidsforsikret i 2023.

2.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter

2.2.1. Gældende ret

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har som hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetalinger til Skatteforvaltningen.

Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2023 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer) har også mulighed for at fradrage udgifter til kontingent til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger eller andre faglige sammenslutninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Loftet over fradrag for faglige kontingenter gælder dog ikke for denne gruppe.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som led i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi foreslås det at forhøje loftet over fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr. fra og med indkomståret 2024. Det betyder, at en lønmodtager fra og med indkomståret 2024 kan få et fradrag på op til 7.000 kr. for sine udgifter til fagforeningskontingent.

2.3. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

2.3.1. Gældende ret

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Der betales bundskat af den personlige indkomst, dvs. alle de indkomster, der indgår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst, med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages en samlet opgørelse af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget.

Bundskatten beregnes for indkomståret 2023 med 12,09 pct.

Der gælder særlige regler for indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø. De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010 og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag, der medgik til finansiering af kommunale og regionale sundhedsudgifter. Den gradvise forhøjelse af bundskatten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

For disse personer udgør bundskatten 4,09 pct. for indkomståret 2023.

Der er fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, et såkaldt »skatteloft«. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Et skatteloft virker som en maksimumgrænse for beskatningen. For personlig indkomst finder skatteloftet anvendelse, hvis indkomstskatteprocenterne til staten (bundskat og topskat) samt skatteprocenten til kommunen tilsammen overstiger 52,07 pct. for indkomståret 2023. I dette tilfælde reduceres topskatten af personlig indkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregningen af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct. På samme måde finder skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst anvendelse, hvis beskatningsprocenten for positiv nettokapitalindkomst overstiger 42 pct. I dette tilfælde reduceres topskatten af positiv nettokapitalindkomst svarende til, at skatteprocenten ved beregning af topskatten bliver nedsat med forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med kommunernes vedtagelse af budgetter og skatteprocenter for 2023 kan det konstateres, at kommuneskatterne er opgjort til samlet set at stige med ca. 389 mio. kr. i 2023, hvilket dækker over en stigning på ca. 402 mio. kr. i indkomstskatten og en nedsættelse på ca. 13 mio. i dækningsafgiften for erhvervsejendomme.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Alternativet er med Aftale om reform af det kommunale tilskuds- og udligningssystem fra maj 2020 enige om at understøtte, at kommunernes indkomstskat under ét ikke stiger som følge af udligningsreformen, jf. også Aftale om kommunernes økonomi for 2023.

Det foreslås derfor at nedsætte den statslige bundskat svarende til de højere kommunale skatter i 2023 for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro. Der er foretaget tilsvarende justeringer for tidligere år, bl.a. for 2020, 2021 og 2022.

Det foreslås at kompensere borgerne for den kommunale skattestigning ved at nedsætte den statslige bundskat for 2023 og efterfølgende indkomstår med 0,03 procentpoint.

For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår foreslås således en nedsættelse af bundskattesatsen fra 12,09 pct. til 12,06 pct. For indbyggerne på Ertholmene foreslås bundskatten for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår nedsat fra 4,09 pct. til 4,06 pct.

Herved neutraliseres det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Der foreslås ikke en parallel nedsættelse af skatteloftet for personlig indkomst. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau. Tilsvarende gælder for skatteloftet for kapitalindkomst.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer

Den del af lovforslaget, der vedrører ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, skønnes med nogen usikkerhed at vedrøre ca. 27.000 personer med fritstående private lønforsikringer med en gennemsnitlig årlig indbetaling på 6.000 kr.

En ændring af fradragsretten for private lønforsikringer skønnes på den baggrund at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 40 mio. kr. og ca. 30 mio. kr. efter tilbageløb, jf. tabel 1, som følge af, at der ikke længere kan opnås fradrag for fritstående private lønforsikringer.

Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private lønforsikringer, hvilket med usikkerhed skønnes at medføre et mindreprovenu som følge af mistede skatteindtægter fra udbetalinger af private lønforsikringer på ca. 65 mio. kr. efter tilbageløb.

Det skønnes med væsentlig usikkerhed, at halvdelen af de personer, som hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet bliver medlem af a-kassesystemet og tegner en supplerende privat lønforsikring, hvilket samlet skønnes at medføre en merindtægt på ca. 25 mio. kr. efter tilbageløb.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes forslaget dermed med væsentlig usikkerhed at medføre et årligt mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. Den varige virkning af forslaget skønnes tilsvarende at udgøre et mindreprovenu på ca. 5 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2024 skønnes et merprovenu på ca. 40 mio. kr. svarende til den umiddelbare virkning.

Den umiddelbare virkning for kommuneskatten skønnes at udgøre et merprovenu på ca. 40 mio. kr.

3.2. Forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter

Den del af lovforslaget, der vedrører forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter fra 6.000 kr. til 7.000 kr., skønnes at medføre, at fradragene for fagforeningskontingenter stiger med ca. 400 mio. kr. i 2024. Det umiddelbare mindreprovenu herved skønnes at udgøre ca. 110 mio. kr., jf. tabel 2. Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 80 mio. kr. Mindreprovenuet skønnes at stige i en årrække, frem til alle har kontingenter over loftet, hvorefter mindreprovenuet vil falde i takt med, at den reale værdi af fradraget falder. På den baggrund skønnes den varige virkning af forslaget at udgøre et mindreprovenu på ca. 40 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

For finansåret 2024 skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 110 mio. kr., svarende til den umiddelbare virkning.

Da fradraget for fagforeningskontingenter indgår i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for kommuneskatten og kirkeskatten, kan hovedparten af den umiddelbare virkning, ca. 100 mio. kr. i 2024, henføres til kommuneskatten.

Det eksisterende loft over fagforeningskontingenter betragtes som en skattesanktion. I forbindelse med forslaget skønnes den eksisterende skattesanktion at blive reduceret svarende til ca. 110 mio. kr. i 2024.

3.3. Nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger

Den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af bundskatten, har til formål at kompensere borgerne for stigningen i den samlede kommuneskat, som på baggrund af de kommunale budgetter for 2023 er opgjort til ca. 389 mio. kr. Da bundskattesatsen fastsættes med to decimaler, er det ikke muligt at reducere bundskattesatsen, så det svarer præcist til forhøjelsen af kommuneskatterne.

Reduktionen på 0,03 pct.-point skønnes således at indebære et mindreprovenu i 2023 på ca. 395 mio. kr. i umiddelbar virkning og ca. 285 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd, jf. tabel 3.

For finansåret 2023 skønnes det umiddelbare mindreprovenu at udgøre ca. 200 mio. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for 2023 vil blive udmøntet som overskydende skat eller reduceret restskat i forbindelse med årsopgørelsen for 2023 i foråret 2024.

For topskatteydere i kommuner, der er omfattet af skatteloftet for personlig indkomst, medfører den lavere bundskattesats en afledt effekt, idet en del af bundskattenedsættelsen ikke vil slå igennem på skattebetalingen, men blive neutraliseret af et mindre nedslag i topskatten. Tilsvarende vil der i alle kommuner være en afledt effekt på skatteloftet for kapitalindkomst. Samlet set reduceres nedslaget i topskatten med ca. 19 mio. kr., hvilket er indregnet i skønnet over den umiddelbare virkning på ca. 395 mio. kr. En del af de 19 mio. kr. tilfalder kommunerne, da den kommunale medfinansiering af skattenedslaget for personlig indkomst vil reduceres med ca. 11 mio. kr. i 2023.

I forbindelse med det kommunale bloktilskud for 2024 og frem vil skøn over kommunernes skatteindtægter, herunder skøn for medfinansiering af skattenedslaget som følge af skatteloftet for personlig indkomst, være baseret på den nye bundskat. Der vil således i den forbindelse blive taget højde for mindreudgifterne for kommunerne som følge af bundskattenedsættelsens virkning på skatteloftet.

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

3.5. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2023, 1,6 mio. kr. i 2024, 1,9 mio. kr. i 2025, 1,8 mio. kr. i 2026, 1,7 mio. kr. i 2027, 1,7 mio. kr. i 2028, 1,6 mio. kr. i 2029 og 1,4 mio. kr. fra 2030 og frem. Udgifterne kan primært henføres til sagsbehandling, vejledning og systemtilpasninger.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som særligt frem mod udgangen af 2024 lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. De administrative udgifter til it-understøttelse vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forventet kommende flerårsaftale for skattevæsenet.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at gøre fradragsretten for private lønforsikringer betinget af, at der i løbet af året er betalt et a-kassebidrag på mindst 1.300 kr., skønnes at medføre, at det ikke længere vil være attraktivt at tegne fritstående private lønforsikringer. Derfor vurderes det, at flere af de personer, som hidtil har tegnet fritstående private lønforsikringer, i stedet vil blive medlem af a-kassesystemet og tegne en supplerende privat lønforsikring.

Forslaget om at forhøje det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at nedsætte bundskatten har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Nedsættelsen af bundskatten vil blive indarbejdet i forskudsændringssystemet for 2023. Skattelettelsen opnås i løbet af 2023, hvis den skattepligtige får ændret sin forskudsopgørelse i løbet af indkomståret, mens de resterende skattepligtige vil få skattelettelsen i forbindelse med årsopgørelsen for 2023, som er tilgængelig i TastSelv i marts 2024. Her vil nedsættelsen af bundskatten alt andet lige resultere i en større overskydende skat eller en lavere restskat.

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne i øvrigt.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag, der indeholdt en ændring af fradragsretten for private lønsikringer og en forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter, har i perioden fra den 17. juni 2022 til den 19. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, BUPL, Business Danmark, CEPOS, Cevea, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Iværksætterforening, Dansk Journalistforbund, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Metal, Dansk PersonTransport, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske A-Kasser, Danske Havne, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, DI, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, EjendomDanmark, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Justitia, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kraka, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsskatteretten, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Olie Gas Danmak, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, SEGES, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, SMVdanmark, SRF Skattefaglig Forening, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For så vidt angår lovforslagets del om nedsættelse af bundskatten som følge af kommunale skattestigninger, har et udkast af lovforslaget ikke været sendt i høring, da forslaget er af teknisk karakter og til gunst for borgerne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 49, stk. 1, 1. pkt., at udgifter til arbejdsløshedsforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Fradragsretten omfatter både arbejdsløshedsforsikringer, der tegnes igennem et medlemskab af en a-kasse, men også private arbejdsløshedsforsikringer (lønforsikringer), der udbydes af forsikringsselskaber. De private lønforsikringer kan udbydes som supplement til en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse, men kan også udbydes uden at supplere en arbejdsløshedsforsikring i en a-kasse.

Det er forsikringsselskaber og a-kasser, der indberetter forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Indberetningen sker én gang om året. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, skal den forsikrede selv indberette udgifterne til Skatteforvaltningen, idet de udenlandske forsikringsselskaber og a-kasser ikke er pålagt indberetningspligt.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 49, hvorefter, at fradragsretten for udgifter til private arbejdsløshedsforsikringer efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der i indkomståret er indbetalt mindst 1.300 kr. til et medlemskab af en arbejdsløshedskasse. Arbejdsløshedskasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark skal opfylde betingelserne for anerkendelse af en arbejdsløshedskasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Lovforslaget vil medføre at det ikke længere vil være muligt at få fradrag for udgifter til private lønforsikringer, hvis man ikke i indkomståret har indbetalt mindst 1.300 kr. i bidrag til en a-kasse. Den foreslåede ordning vil alene omfatte udgifter til private lønforsikringer. Udgifter til bidrag til en a-kasse vil ikke være omfattet af den foreslåede ordning og vil således være fradragsberettiget uanset størrelsen på det indbetalte bidrag til a-kassen.

Danske forsikringsselskaber og a-kasser vil som hidtil skulle indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen én gang om året til Skatteforvaltningen.

Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil udgifter til private lønforsikringer være fradragsberettigede, hvis der i løbet af indkomståret samlet indbetales mindst 1.300 kr. i bidrag til a-kasser i Danmark og andre EU/EØS-lande. A-kasser med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark vil skulle opfylde betingelserne for anerkendelse af en a-kasse i § 32, stk. 1, nr. 1 og stk. 2 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Det vil betyde, at a-kassen skal være tværfaglig eller fagligt afgrænset for lønmodtagere og/eller selvstændigt erhvervsdrivende, og optage personer med tilknytning til de fagområder, der er angivet i kassens vedtægt. Betingelserne for anerkendelse af a-kasser i § 32 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., vil som hidtil også gælde for danske a-kasser. Udenlandske a-kasser vil ikke blive pålagt at indberette forsikringstagers udgifter til arbejdsløshedsforsikringen til Skatteforvaltningen. Er den forsikrede medlem af en a-kasse i et andet EU/EØS-land, vil dokumentation herfor skulle sendes til Skatteforvaltningen. Behandlingen af fradraget for medlemskab af en udenlandsk a-kasse vil være tilsvarende den, der gælder i dag.

Udbetaling fra private lønforsikringer, der udbetales i forbindelse med ledighed, vil som hidtil være skattepligtig for forsikringsmodtager, også selvom udgifterne til lønforsikringen ikke kan fradrages.

Til § 2

Det fremgår af ligningslovens § 13, stk. 1, at ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan der fradrages udgifter til kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger, og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradraget er betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet medlemmets kontingentbetaling til Skatteforvaltningen.

Fradragsretten for fagforeningskontingenter er for lønmodtagere begrænset til højst 6.000 kr. Fradraget gives ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Der er tale om et ligningsmæssigt fradrag. Skatteværdien af et ligningsmæssigt fradrag udgør ca. 25,0 pct. i 2023 i en kommune med en skatteprocent svarende til landsgennemsnittet.

Det foreslås, at i § 13, stk. 1, 2. pkt., ændres 6.000 kr. til 7.000 kr.

Det foreslås således at loftet over fradrag for fagforeningskontingenter forhøjes. Forslaget vil betyde, at lønmodtagere fra og med indkomståret 2024 vil kunne få fradrag for op til 7.000 kr. pr. år for udgifter til fagforeningskontingenter. Den del af udgiften til fagforeningskontingenter, der overstiger beløbsgrænsen på 7.000 kr. pr. år, vil ikke kunne fradrages.

Loftet over fradrag for fagforeningskontingenter vil som hidtil ikke gælde for selvstændigt erhvervsdrivende og selskaber m.v. (juridiske personer).

Der ændres ikke i øvrigt i betingelserne for at få fradrag for fagforeningskontingenter. Som hidtil vil det således være en betingelse, at kontingentbetalingen sker til en fagforening eller anden faglig sammenslutning, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører.

Fradragsretten vil ligeledes som hidtil være betinget af, at den faglige forening, hvis den er indberetningspligtig efter skatteindberetningslovens § 31, stk. 1, har indberettet kontingentudgiften til Skatteforvaltningen.

Til § 3

Bundskat er en statslig indkomstskat, der betales af personer, som er skattepligtige til Danmark.

Grundlaget for bundskatten består af den personlige indkomst med tillæg af eventuel positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 6, stk. 1. Der kan ikke fradrages negativ nettokapitalindkomst og ligningsmæssige fradrag i grundlaget for bundskatten. For ægtefæller foretages der en udligning af deres eventuelle positive og negative nettokapitalindkomster, før bundskatten beregnes, så det kun er i det omfang, at de samlet set har positiv nettokapitalindkomst, at denne medregnes til bundskattegrundlaget, jf. personskattelovens § 6, stk. 3.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 1. pkt., er bundskattesatsen 12,09 pct. i indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.

Der gælder ifølge personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt., særlige regler for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat.

De personer, der er omfattet af bestemmelsen, er indbyggere på Ertholmene, dvs. Christiansø og Frederiksø, som er de eneste beboede øer i øgruppen.

De særlige regler blev indført fra og med indkomståret 2010, jf. lov nr. 459 af 12. juni 2009, og skal ses i lyset af den gradvise sammenlægning af sundhedsbidraget og bundskatten. Indbyggere på Ertholmene betaler ikke kommuneskat, fordi Ertholmene hverken er en del af en kommune eller en region, og indbyggerne var ligeledes fritaget for at betale sundhedsbidrag. Den gradvise forhøjelse af bund­s‍katten som følge af den gradvise udfasning af sundhedsbidraget gjaldt derfor ikke disse personer, som fortsat betaler en lavere bundskattesats.

Efter personskattelovens § 6, stk. 2, 2. pkt. er bundskattesatsen for disse personer 4,09 pct. for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.

I personskattelovens § 19 er der fastsat loft over den samlede skatteprocent, som en skattepligtig kan komme til at betale af sin indkomst, såkaldt skatteloft. Der gælder ét loft for beskatningen af personlig indkomst og ét loft for beskatningen af positiv nettokapitalindkomst.

Skatteloftet for personlig indkomst virker på den måde, at hvis indkomstskatteprocenterne til staten bestående af bundskat og topskat samt skatteprocenten til kommunen til sammen for indkomståret 2023 overstiger 52,07 pct., reduceres topskatten for så vidt angår den personlige indkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 52,07 pct, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, 1. og 6. pkt.

Tilsvarende reduceres procenten for topskatten af positiv nettokapitalindkomst med et antal procentpoint svarende til forskellen mellem summen af skatteprocenterne og 42 pct. i medfør af skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst, jf. personskattelovens § 19, stk. 2.

Som følge af kommunale skattestigninger i 2023 foreslås det at nyaffatte personskattelovens § 6, stk. 2, for at neutralisere det højere kommuneskatteniveau, således at skatterne samlet set holdes i ro.

Det foreslås i 1. pkt., at bundskattesatsen for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 12,06.

Det foreslås således, at bundskatten vil blive sænket med 0,03 procentpoint fra 12,09 pct. til 12,06 pct. i 2023 og efterfølgende indkomstår.

Der foreslås i 2. pkt., at bundskattesatsen for personer, der ikke har pligt til at betale indkomstskat efter § 8 c eller kommunal indkomstskat efter lov om kommunal indkomstskat, udgør procenten 4,06 for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår.

Herved vil bundskatten også blive sænket med 0,03 procentpoint for indbyggere på Ertholmene, således at bundskatten for indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår vil blive nedsat fra 4,09 pct. til 4,06 pct.

Skatteloftet for personlig indkomst på 52,07 pct. i 2023 og efterfølgende indkomstår, jf. personskattelovens § 19, stk. 1, samt skatteloftet for positiv nettokapitalindkomst på 42 pct., jf. personskattelovens § 19, stk. 2, foreslås ikke ændret. Når skatteloftet fastholdes, samtidig med at bundskatten nedsættes, vil det alt andet lige medføre mindre skatteloftsnedslag i topskatten. Herved modsvares det øgede skatteloftsnedslag, der ellers ville blive givet som kompensation for det højere kommuneskatteniveau for 2023.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2023.

Det foreslås i stk. 2, at lovens §§ 1 og 2 har virkning fra og med indkomståret 2024.

Virkningstidspunktet følger af den opdaterede aftaleøkonomi til Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 3 har virkning fra og med indkomståret 2023.

Nedsættelsen af bundskatten tillægges således virkning tilbage i tid. Det skyldes, at bundskattesatsen er gældende for hele indkomståret. Nedsættelsen af bundskatten indebærer en skattelettelse og er udelukkende af begunstigende karakter.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov