Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2023

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD, KF og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Venstre

Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at Venstre finder det vigtigt, at der er planlagt halvårlige statusmøder for at følge op på implementeringen af den kilometerbaserede vejafgift. Halvårlige møder er en fornuftig løsning for at sikre en god implementering, herunder i løbende dialog med branchen. For Venstre er det vigtigt, at der ved disse halvårlige statusmøder er fokus på at reducere risikoen for unødvendige administrative udfordringer hos vognmændene, herunder med et særligt fokus på de administrative muligheder hos mindre vognmænd. I den forbindelse bør der også oplyses om den tekniske kvalitet af det relevante tekniske udstyr, så eventuelle fejlkilder kan foregribes. Det er endvidere relevant løbende at få en opdatering på implementeringen af den nødvendige ladeinfrastruktur for den tunge transport.

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, at Danmarksdemokraterne er store modstandere af den kommende kilometerafgift på vejgodstransporten. Afgiften har i Danmarksdemokraternes optik intet med grøn omstilling at gøre. Afgiften er blot en skat, som skal finde penge til statskassen. Dette er bakket op af både Dansk Erhverv og Dansk Industri, som begge estimerer, at afgiften ikke gør vejgodstransporten grønnere, blot dyrere. Afgiften vil ultimativt blive væltet over på forbrugeren, hvormed det i sidste ende bliver dyrere at være dansker. Det bekymrer Danmarksdemokraterne meget, da vi mener, at det er rigelig dyrt at være dansker.

Der henvises også til lignende klare tilkendegivelser fra brancheorganisationerne ITD og DTL. At afgiften de facto blot er en forklædt skat, ses ved, at vognmændene hverken har mulighed for at indkøbe tilstrækkelig gode ellastbiler eller tilstrækkelig lademulighed, idet der på nuværende tidspunkt blot er opsat én ladestander på det offentlige vejnet. Danmarksdemokraterne finder det urealistisk, at ellastbiler samt ladeinfrastruktur er fuldt udrullet i 2025, hvor afgiften træder i kraft. Derfor må Danmarksdemokraterne konstatere, at regeringen pålægger vognmændene en grøn afgift, uden at vognmændene har reel mulighed for at omstille sig til grønne eldrevne lastbiler.

Med kilometerafgiften skal der betales efter antallet af kørte kilometer. Derved sender regeringen den største regning til de vognmænd, der kører længst med varerne. Det har den logiske konsekvens, at yderområdernes vognmænd og erhvervsliv rammes hårdest af den nye afgift, da de alt andet lige kører flere kilometer. Det finder Danmarksdemokraterne yderst problematisk, da det i sidste ende vil resultere i, at vognmandsforretninger enten lukker eller ser sig nødsaget til at flytte deres virksomheder væk fra yderområderne.

I Danmarksdemokraterne anerkender vi, at alle erhverv skal bidrage til den grønne omstilling og medvirke til at få reduktionsmålene i hus. Men det er afgørende, at det sker på en måde, hvor vi ikke afvikler erhvervslivet i landdistrikterne. Derfor er Danmarksdemokraterne skuffede over, at regeringen ikke har valgt at indrette afgiften på en måde, så det ikke går ud over de yderområder, hvor der er længst til de centrale logistikcentre.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 8

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, KF, EL, DF og ALT):

1) I stk. 1, 1. pkt., ændres »skal den afgiftspligtige ejer eller bruger, jf. § 3, sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet påbegyndes« til: »har den afgiftspligtige ejer, jf. § 3, pligt til at sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspålagte vejnet påbegyndes«, og efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum:

»Hvis der er registreret en afgiftspligtig bruger, jf. § 3, af køretøjet, har brugeren dog pligten.«

[Sproglig præcisering]

Til § 18

2) I stk. 4 ændres »til den 1. januar 2025« til: »med virkning fra og med den 1. januar 2025«.

[Sproglig præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det fremgår af lovforslagets § 8, stk. 1, at ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj, hvor der ikke er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. § 7, eller hvor køretøjsudstyr er uvirksomt, skal den afgiftspligtige ejer eller bruger, jf. § 3, sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet påbegyndes. Rutebilletten udbydes af Sund og Bælt Holding A/S.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 1, at der i lovforslagets § 8, stk. 1, 1. pkt., ændres »skal den afgiftspligtige ejer eller bruger, jf. § 3, sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet påbegyndes« til »har den afgiftspligtige ejer, jf. § 3, pligt til at sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspålagte vejnet påbegyndes«, og at der efter 1. pkt. indsættes som nyt punktum, at hvis der er registreret en afgiftspligtig bruger, jf. § 3, af køretøjet, har brugeren dog pligten.

Ændringsforslaget har til formål at præcisere, at såfremt der er registreret en bruger af køretøjet, vil denne have pligten til at sikre, at der købes en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspålagte vejnet påbegyndes.

Med ændringsforslaget vil formuleringen af § 8, stk. 1, svare til formuleringen af lovforslagets § 7, stk. 1. Pligtsubjektet i §§ 7 og 8 skal fortolkes ens. Forskellen mellem de to bestemmelser beror udelukkende på betalingsformen.

Ændringen udgør en sproglig præcisering.

Til nr. 2

Det fremgår af lovforslagets § 18, stk. 4, at regeringen bemyndiges til på Danmarks vegne at opsige aftale om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje af 9. februar 1994 til den 1. januar 2025.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at lovforslagets § 18, stk. 4, ændres, så »til den 1. januar 2025« ændres til »med virkning fra og med den 1. januar 2025«.

Ændringen udgør en sproglig præcisering uden materiel betydning.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til 1. behandling den 20. april 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 5 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 14. september 2022 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 298 (folketingsåret 2021-22). Den 29. marts 2023 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 17 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 11 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 4 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 1 spørgsmål til skatteministeren og erhvervsministeren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i 1 åbent samråd den 20. april 2023.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 89 spørgsmål til skatteministeren og 1 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig besvarelse. Skatteministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-85, 87, 88 og 90. Det forventes, at spørgsmål nr. 86 og 89 besvares inden 2. behandling af lovforslaget.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Trine Pertou Mach (EL) Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.