Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 24. maj 2023

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 3 ændringforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, KF og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det under nr. 2 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 3.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 2. Mindretallet vil stemme imod ændringsforslag nr. 1 og 3.

Et fjerde mindretal i udvalget (NB) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter lovforslaget, men kan ikke støtte ændringsforslag nr. 1 og 3. Enhedslisten mener ikke, at de økonomiske og klimamæssige konsekvenser af disse ændringsforslag er tilstrækkeligt belyst. Ændringsforslag nr. 1 og 3 kan give incitamenter til, at nedlukning af aktive indvindingsfelter i Nordsøen foretages langsommere, og at oprydningsarbejdet i Nordsøen udskydes unødigt. Enhedslisten støtter den resterende del af lovforslaget og ændringsforslag nr. 2, men støtter ikke ændringsforslagene nr. 1 og 3.

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget bemærker, at Alternativet er uenig i, at vi skal prioritere olieselskabernes bundlinje fremfor hurtig handling, når det kommer til at afvikle den fossile indvinding. Som beskrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3, tilskynder de gældende regler selskaberne til at foretage løbende nedlukning og til, at oprydningsarbejdet bliver afsluttet så hurtigt som muligt med henblik på at få udbetalt carryback.

Ændringsforslag nr. 3 har til hensigt at mindske denne tilskyndelse og i mindre grad påvirke selskabernes beslutninger, i forhold til hvornår og hvor hurtigt de vælger at fjerne kulbrinteanlæg, hvilket Alternativet mener er uansvarligt i en buldrende klimakrise. Det står samtidig skrevet i bemærkningerne til ændringsforslag nr. 3, at »det kan have positive afledte virkninger på statens indtægter fra kulbrinteindvindingen«, og Alternativet bemærker således, at økonomisk gevinst atter prioriteres højere end den nødvendige klimahandling. Alternativet kan derfor ikke støtte ændringsforslag nr. 1 og 3.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF og DF):

1) Efter nr. 3 indsættes som nyt nummer:

»01. § 20 E, stk. 3, 6. pkt., ophæves.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af RV og NB):

2) I det under nr. 4 foreslåede § 20 E, stk. 4, udgår i 2. pkt. »alle«.

[Justering af carrybackordningen ved fjernelse af anlæg anvendt til CO2-lagring]

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF og DF):

3) I den under nr. 4 foreslåede ændring af § 20 E indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, herunder om udbetaling af acontobeløb efter ophøret med virksomhed omfattet af dette kapitel.«

[Bemyndigelse til fastsættelse af acontoudbetaling af beløb omfattet af carrybackordningen]

Bemærkninger

Til nr. 1

Kulbrinteskattelovens § 20 E indeholder regler om en såkaldt carrybackordning. Efter kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., kan den skattepligtige, hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter, få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt, jf. kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Carrybackordningen kan ifølge bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved ordningen blev indført, først anvendes, når alle anlæg er fjernet og de samlede fjernelsesomkostninger er kendt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2086.

Efter § 20 E, stk. 3, 6. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.

Det foreslås i ændringsforslag nr. 1, at § 20 E, stk. 3, 6. pkt., ophæves.

Forslaget er en konsekvens af ændringsforslag nr. 3 om indsættelse af stk. 5 i kulbrinteskattelovens § 20 E, hvorved skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., og det ved lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede nye § 20 E, stk. 4, herunder om udbetaling af acontobeløb efter ophøret med virksomhed omfattet af kapitel 3 A.

Til nr. 2

Kulbrinteskattelovens § 20 E indeholder regler om en såkaldt carrybackordning. Efter kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., kan den skattepligtige, hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter, få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt, jf. kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Carrybackordningen kan ifølge bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved ordningen blev indført, først anvendes, når alle anlæg er fjernet og de samlede fjernelsesomkostninger er kendt, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2086.

Ved den i lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, er der foreslået særlige bestemmelser om anvendelsen af carrybackordningen, når selskaber efter endeligt ophør med kulbrinteindvindingsvirksomhed opretholder anlæg, som har været anvendt til kulbrinteindvindingsaktiviteterne, fordi de pågældende anlæg skal anvendes i forbindelse med CO2-lagringsaktiviteter.

Efter forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., vil selskaberne i sådanne tilfælde kunne anvende carrybackordningen, når alle øvrige anlæg anvendt til kulbrinteaktiviteter er fjernet. Selskaberne skal således på dette tidspunkt kunne kræve udbetaling af skatteværdien af den del af et eventuelt underskud ved det endelige ophør med indvindingsvirksomheden, der vedrører fradrag for de faktisk afholdte fjernelsesudgifter.

Efter forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 2. pkt., vil skatteværdien af fradrag efter § 10 A for udgifter til fjernelse af de anlæg, der er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO2, kunne kræves udbetalt efter carrybackordningen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, når den skattepligtige har fjernet alle anlæg anvendt i forbindelse med disse aktiviteter.

Derudover er det i forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 3. pkt., foreslået, at det beløb, der kan kræves udbetalt efter 2. pkt., reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, til og med det indkomstår, hvor betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, vil indebære, at det beløb, der vil kunne kræves udbetalt efter carrybackordningen efter fjernelse af alle anlæg, der er blevet opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteter, først vil skulle opgøres efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3. Det således opgjorte beløb vil herefter skulle reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er forløbet siden udløbet af det indkomstår, hvor carrybackordningen kunne anvendes første gang efter den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., og indtil alle de anlæg, der er opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteterne, er fjernet.

Det foreslås ved ændringsforslag nr. 2, at »alle« udgår i den i lovforslaget foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 2. pkt.

Ændringsforslaget har til formål at give selskaberne mulighed for at få udbetalt skatteværdien af fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A vedrørende anlæg, der er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO2, før alle anlæg, der anvendes til sådanne aktiviteter, er fjernet.

Ændringsforslaget tager højde for, at der kan være tilfælde, hvor den skattepligtige efter fjernelse af alle (øvrige) kulbrinteanlæg har opretholdt flere anlæg med henblik på anvendelse af anlæggene til aktiviteter med CO2-lagring.

Ændringsforslaget vil i sådanne tilfælde indebære, at carrybackordningen kan anvendes, når et anlæg anvendt til CO2-lagring er fjernet, selv om den skattepligtige bevarer et eller flere anlæg, der fortsat anvendes til CO2-lagring. Reduktionen på 5 pct. årligt af det beløb, der kan kræves udbetalt efter carrybackordningen, vil således skulle beregnes på grundlag af det antal år, der er forløbet mellem det tidspunkt, hvor betingelserne i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., er opfyldt, til og med det indkomstår, hvor anlægget anvendt til CO2-lagring er fjernet.

Ændringsforslaget har til hensigt at sikre, at der i tilfælde, hvor et anlæg er fjernet, fordi det ikke længere skal bruges til CO2-lagringsaktiviteter, er adgang til at udnytte carrybackordningen, uden at det beløb, der kan kræves udbetalt, gradvis reduceres over tid, indtil også øvrige anlæg anvendt til lagringsaktiviteterne er fjernet. Dette vil modvirke, at carrybackordningen utilsigtet kan medføre et incitament til at lukke ellers rentable lagringsaktiviteter ned for at undgå en reduktion af det beløb, der vil kunne kræves udbetalt i relation til omkostningerne til fjernelse af allerede nedlukkede anlæg.

Til nr. 3

Efter kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 1. pkt., kan den skattepligtige, hvis der resterer et uudnyttet underskud ved endeligt ophør af virksomhed med indvinding af kulbrinter, få udbetalt skatteværdien af den del af underskuddet, som vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A. Skatteværdien beregnes med skattesatsen for de senest pålignede kulbrinteskatter, og udbetalingen kan højst udgøre den kulbrinteskat, som den skattepligtige har betalt, jf. kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 2. og 3. pkt.

Carrybackordningen kan først anvendes, når alle anlæg er fjernet og de samlede fjernelsesomkostninger er kendt.

Efter kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 6. pkt., kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.

Ved den i lovforslagets § 3, nr. 4, foreslåede nye bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, er der foreslået særlige bestemmelser om anvendelsen af carrybackordningen, når selskaber efter endeligt ophør med kulbrinteindvindingsvirksomhed opretholder anlæg, som har været anvendt til kulbrinteindvindingsaktiviteterne, fordi anlæggene fremadrettet skal anvendes i forbindelse med CO2-lagringsaktiviteter.

Efter den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., vil selskaberne i sådanne tilfælde kunne anvende carrybackordningen, når alle anlæg anvendt til kulbrinteaktiviteterne er fjernet. Selskaberne skal således på dette tidspunkt kunne kræve udbetaling af skatteværdien af den del af et eventuelt underskud ved det endelige ophør med indvindingsvirksomheden, der vedrører fradrag for de faktisk afholdte fjernelsesudgifter.

Efter forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 2. pkt., således som denne bestemmelse er foreslået ændret ved ændringsforslag nr. 2, vil skatteværdien af fradrag efter § 10 A for udgifter til fjernelse af anlæg, der er opretholdt af hensyn til aktiviteter med lagring af CO2, kunne kræves udbetalt efter carrybackordningen i stk. 3, når den skattepligtige har fjernet et anlæg anvendt i forbindelse med disse aktiviteter.

Derudover er det i forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 3. pkt., foreslået, at det beløb, der kan kræves udbetalt efter 2. pkt., reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er forløbet fra udløbet af det indkomstår, hvor betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, til og med det indkomstår, hvor betingelserne i 2. pkt. er opfyldt.

Den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, vil indebære, at det beløb, der vil kunne kræves udbetalt efter carrybackordningen efter fjernelse af anlæg, der er blevet opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteter, først vil skulle opgøres efter reglerne i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3. Det således opgjorte beløb vil herefter skulle reduceres med 5 pct. for hvert hele år, der er forløbet siden udløbet af det indkomstår, hvor carrybackordningen kunne anvendes første gang efter den foreslåede bestemmelse i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 1. pkt., og indtil det pågældende anlæg, der var blevet opretholdt af hensyn til CO2-lagringsaktiviteterne, er fjernet.

Det foreslås med ændringsforslag nr. 3, at der i kulbrinteskattelovens § 20 E indsættes et nyt stk. 5, hvorefter skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for gennemførelsen af udbetalinger som nævnt i stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, herunder om udbetaling af acontobeløb efter ophøret med virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens kapitel 3 A.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil skulle erstatte bemyndigelsesbestemmelsen i kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 3, 6. pkt., der ved ændringsforslag nr. 1 foreslås at skulle ophæves.

Ændringsforslaget har til formål - når virksomhed med indvinding af kulbrinter er ophørt - at give selskaberne mulighed for at få acontoudbetalinger af skatteværdien af fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A, selv om alle anlæg, der har været anvendt til kulbrinteaktiviteter, endnu ikke er fjernet. I modsætning til den gældende bemyndigelsesbestemmelse vil den foreslåede bestemmelse således indebære, at skatteministeren vil kunne fastsætte bestemmelser om acontoudbetalinger af beløb omfattet af carrybackordningen.

Det bemærkes, at erfaringerne, herunder fra udlandet, har vist, at fjernelse af kulbrinteanlæg kan strække sig over en lang årrække. Hvis det beløb, der kan kræves udbetalt efter carrybackordningen, først udbetales som et samlet beløb, når alle anlæg er fjernet, vil der kunne være væsentlige fordele for kulbrintevirksomhederne forbundet med i videst muligt omfang at afholde fjernelsesudgifter i den periode, hvor der stadig er en positiv kulbrinteskattepligtig indkomst, således at fjernelsesudgifterne løbende kan fradrages heri.

Dette vil kunne indebære, at selskaberne vælger at nedlukke aktiviteter og fjerne anlæg i tilfælde, hvor det isoleret set ellers fortsat ville være økonomisk rentabelt at videreføre indvindingsaktiviteterne, ligesom det vil kunne foranledige virksomhederne til at fremskynde arbejdet med fjernelsen af anlæggene mere, end hvad der isoleret set er hensigtsmæssigt.

Carrybackordningen har ifølge bemærkningerne til lov nr. 1216 af 27. december 2003, hvorved ordningen blev indført, imidlertid til hensigt at sikre, at virksomhederne i relation til fjernelsesomkostninger stilles, tilnærmelsesvis som om udgifterne var afholdt, mens virksomheden fortsat kastede indtægter af sig, jf. Folketingstidende 2003-04, tillæg A, side 2086.

Det er hensigten, at bemyndigelsen til at fastsætte regler om acontoudbetalinger skal udnyttes, så det sikres, at det overordnede formål tilgodeses. Udgangspunktet vil således være, at acontoudbetalinger skal ske årligt, men det vil dog kunne være hensigtsmæssigt at tilrettelægge acontoudbetalingerne således, at de f.eks. sker etapevis i overensstemmelse med de fjernelsesplaner, som Energistyrelsen skal godkende, inden fjernelsesarbejderne påbegyndes.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler om acontoudbetalinger vil kun muliggøre, at der foretages acontoudbetalinger efter ophøret med kulbrinteindvindingsvirksomheden. Fjernelsesomkostninger afholdt inden dette tidspunkt vil fortsat skulle fradrages ved de løbende indkomstopgørelser. Det gælder også fjernelsesomkostninger vedrørende anlæg, der har været anvendt til CO2-lagringsaktiviteter.

Er der oparbejdet et underskud i perioden frem til ophøret med de indkomstgivende kulbrinteindvindingsaktiviteter, er det forudsat, at skatteministeren ved udnyttelsen af bemyndigelsesbestemmelsen udformer reglerne om acontoudbetalinger på en sådan måde, at den første acontoudbetaling omfatter skatteværdien af den del af dette oparbejdede underskud, der vedrører fradrag for fjernelsesomkostninger efter kulbrinteskattelovens § 10 A.

Særlig hvad angår udbetalinger efter forslaget til kulbrinteskattelovens § 20 E, stk. 4, 2.-4. pkt. - således som disse bestemmelser er foreslået udformet ved lovforslagets § 3, nr. 4, og ved ændringsforslag nr. 2 - bemærkes, at det beløb, der kan kræves udbetalt efter carrybackordningen, årligt vil skulle reduceres med 5 pct. Denne reduktion beregnes på grundlag af det antal år, der er forløbet fra det tidspunkt, hvor den skattepligtige har fjernet alle kulbrinteanlæg, der ikke bevares af hensyn til anvendelse til aktiviteter med CO2-lagring, og indtil det pågældende anlæg anvendt til CO2-lagring er fjernet.

Ved udnyttelsen af bemyndigelsen til at fastsætte regler om acontoudbetalinger vil der være behov for at tage højde for denne forholdsmæssige reduktion, der først endeligt vil ligge fast, når anlægget faktisk er fjernet. Reglerne om acontoudbetalinger vil skulle udformes således, at det sikres, at der ikke udbetales større beløb aconto, end hvad der svarer til den andel af kulbrinteskatteværdien af de allerede afholdte fjernelsesomkostninger, der faktisk vil kunne kræves udbetalt, når anlægget endeligt er fjernet.

Provenumæssige konsekvenser

Ændringsforslag nr. 3 er ikke afgrænset til selskaber, som vælger at bevare kulbrinteanlæg af hensyn til anvendelse til aktiviteter med CO2-lagring, men omfatter alle selskaber og alle anlæg, som har været anvendt til indvinding af olie og gas.

Selskaberne vil med ændringsforslaget kunne opnå løbende udbetaling af carryback, i forbindelse med at selskaberne afholder omkostninger til fjernelse af kulbrinteanlæg efter ophør af selskabets kulbrinteindvindingsvirksomhed. Det er en lempelse i forhold til gældende regler, hvorefter selskaberne først vil kunne få udbetalt carryback, når selskabet har fjernet samtlige anlæg. Forslaget indebærer dermed en potentiel fremrykning af tidspunktet for udbetaling.

Det indebærer en likviditetsmæssig fordel for selskabet og en tilsvarende ulempe for det offentlige.

Det indebærer isoleret set et mindreprovenu for det offentlige i form af et rentetab, idet staten må forventes at skulle udbetale carryback tidligere end ellers.

De gældende regler har imidlertid også nogle - fra et skattemæssigt synspunkt - uhensigtsmæssige konsekvenser, idet reglerne tilskynder selskaberne til at nedlukke felter og afslutte oprydningsarbejdet hurtigere end ellers. Reglerne tilskynder således selskaberne til at foretage løbende nedlukning, mens de stadig har indtægter fra andre felter, hvormed de kan fradrage fjernelsesomkostninger i det år, hvor de afholdes. Ved endeligt ophør af indvindingsvirksomheden tilskynder reglerne til, at selskaberne afslutter oprydningsarbejdet så hurtigt som muligt med henblik på at få udbetalt carryback.

Ændringsforslaget betyder, at skattereglerne i mindre grad vil påvirke selskabernes beslutninger, i forhold til hvornår og hvor hurtigt de vælger af fjerne kulbrinteanlæg. Det vurderes isoleret set at indebære en samfundsøkonomisk gevinst, ligesom det kan have positive afledte virkninger på statens indtægter fra kulbrinteindvindingen.

Det er ikke muligt at vurdere, hvilken virkning der vægter mest for staten, da virkningerne ikke umiddelbart kan kvantificeres. Det skyldes, at der ikke foreligger en detaljeret plan over selskabernes fjernelse af eksisterende anlæg, ligesom der ikke er grundlag for at vurdere, i hvilken grad ændringsforslaget vil påvirke selskabernes adfærd.

Virkningen kan dog potentielt være af en betydelig størrelsesorden i de enkelte år, hvor staten udbetaler carryback. Selskaberne vurderes således at have meget store omkostninger til fjernelse af anlæg, som ved endeligt ophør af kulbrinteindvindingsvirksomheden (i 2042 eller senere) samlet set vurderes at udgøre i størrelsesordenen 25 mia. kr. (2023-niveau). Heraf vil staten potentielt skulle udbetale skatteværdien på 52 pct. til selskaberne i form af carryback. En fremrykning af udbetalingen med et enkelt år påfører dermed staten et rentetab på i omegnen af 520 mio. kr. i form af en engangsudgift, forudsat at renten er på 4 pct. Den varige virkning af en engangsudgift i den størrelsesorden udgør knap 5 mio. kr. om året (2023-niveau).

Der bemærkes, at tallene alene illustrerer en mulig størrelsesorden forudsat en fremrykning af udbetalingen af carryback med et år (i gennemsnit). Den faktiske virkning af ændringsforslaget er forbundet med betydelig usikkerhed. Det kan således hverken udelukkes, at forslaget kan føre til en fremrykning af udbetalingen med flere år, eller at forslaget kan medføre ændringer i selskabernes adfærd, der mere end modsvarer et eventuelt mindreprovenu forbundet med fremrykning af carrybackudbetalinger for fjernelsesudgifter afholdt efter kulbrintevirksomhedens ophør.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 29. marts 2023 og var til 1. behandling den 20. april 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 3. februar 2023 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 49. Den 29. marts 2023 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 11 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 6 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Deputationer

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 24 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Benny Engelbrecht (S) Fie Hækkerup (S) Jesper Petersen (S) fmd. Malte Larsen (S) Per Husted (S) Simon Kollerup (S) Thomas Jensen (S) Thomas Skriver Jensen (S) Jan E. Jørgensen (V) Kim Valentin (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Mohammad Rona (M) Henrik Rejnholt Andersen (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Sólbjørg Jakobsen (LA) Rasmus Jarlov (KF) Mona Juul (KF) Pernille Vermund (NB) Peter Kofod (DF) Sigurd Agersnap (SF) nfmd. Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Carl Valentin (SF) Trine Pertou Mach (EL) Samira Nawa (RV) Noah Sturis (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.