Betænkning afgivet af Retsudvalget
den 25. maj 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 7 ændringsforslag til
lovforslaget. Justitsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 1, 4 og 7, Liberal Alliance har stillet ændringsforslag
nr. 2, Socialistisk Folkeparti og Danmarksdemokraterne har stillet
ændringsforslag nr. 3, og Det Konservative Folkeparti har
stillet ændringsforslag nr. 5 og 6 til lovforslaget.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, M, SIU, IA og SP) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 4 og 7
stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de under
nr. 2, 3, 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DD og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 3, 4 og 7
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
under nr. 2, 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 3 og 7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2,
5 og 6 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme
hverken for eller imod de under nr. 1 og 4 stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1, 2, 4 og 7
stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de
under nr. 3, 5 og 6 stillede ændringsforslag.
Et fjerde
mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2
og 3 stillede ændringsforslag.
Et femte
mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de under nr. 1 og 4-7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller
imod de under nr. 2 og 3 stillede ændringsforslag.
Et sjette
mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet
vil stemme for de under nr. 3 og 7 stillede
ændringsforslag.
Et syvende
mindretal i udvalget (ALT) vil redegøre for sin
stilling til lovforslaget ved 3. behandling af lovforslaget.
Mindretallet vil stemme for de under nr. 1, 4, 5, og 7 stillede
ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de under nr. 2,
3 og 6 stillede ændringsforslag.
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og
dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Socialistisk Folkeparti
Socialistisk Folkepartis medlemmer af
udvalget føler sig forpligtet af politiforliget, hvorfor SF
støtter lovforslaget om, at kommunerne kan indsætte
tryghedsvagter, der kan bidrage til at opretholde ro og orden
på offentlige steder. I dag kan vagter ikke virke på
offentlige steder. Men SF vil gerne fastslå, at forslaget
ikke en blomst, der har groet i partiets have, og hvis
forsøgsordningen ikke bidrager positivt, vil SF forbeholde
sig retten til at afskatte ordningen igen.
SF mener grundlæggende, at det er
politiets opgave at sikre fred, tryghed og orden på
offentlige gader, torve, pladser og boligområder rundt om i
landet. Det er en bredt accepteret norm i samfundet, at det er
sådan, og politiet besidder en grundlæggende tillid i
befolkningen, som er opbygget gennem mange år. Derfor er SF
tilfredse med, at ordningen ikke overfører myndigheds- og
magtbeføjelser fra politiet til tryghedsvagterne, men at
disse alene kan udgøre ekstra øjne og ører for
politiet. SF opfordrer til, at det udvalg vedrørende vagter,
som blev nedsat i kølvandet på problemstillingen
omkring vold mod vagter, snarest bliver afsluttet.
I Sverige er der krav til vurderingen af
sikkerhedsrisikoen for vagter, der skal udføre en opgave,
hvorefter der skal afsættes det angivne antal vagter. Det er
der ikke i Danmark, hvorfor SF sammen med DD har stillet
ændringsforslag herom. Konsekvensen af manglende lovgivning
om vurdering af sikkerhedsrisikoen er, at man f.eks. i Danmark ikke
kan stille krav om, at der skal være to vagter på
arbejde, hvorfor firmaer, der gerne vil tjene flere penge, blot kan
undlade at stille med et tilstrækkeligt antal vagter og
dermed i værste fald gamble med vagternes sikkerhed.
SF er desuden enig i, at der ikke skal
følge penge med til ordningen. Skal der bruges penge,
må det være til politiet. Men SF finder det samtidig
beklageligt, at ordningen antagelig bliver for de kommuner, der har
tegnebogen i orden, hvorfor der vil opstå en
skævvridning mellem fattige og rigere kommuner, og dette er
ikke hensigtsmæssigt.
SF mener, at det optimalt set bør
være en erhvervsfaglig uddannelse at være vagt, og SF
ville gerne have stillet ændringsforslag herom. SF er
imidlertid afstået herfra, fordi der er tale om en
forsøgsordning og eleverne dermed ikke kan nå igennem
uddannelsen, før ordningen ophører. SF opfordrer
derfor til, at ordningen med tryghedsvagter ikke igangsættes,
før vagterne er uddannet, især fordi disse skal virke
i det offentlige rum, hvor der kan være en større
sikkerhedsrisiko.
Endelig er SF enig i hensigten med
justitsministerens ændringsforslag om at ændre
begyndelsestidspunktet, således at forsøgsperioden
først starter, når uniformeringen og uddannelsen af
trygshedsvagterne er fastlagt. Men SF er principielt ikke
begejstrede for at udstede bemyndigelsesbestemmelser til
ministeren, og SF stemmer derfor hverken for eller imod
ændringsforslaget.
4. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
Til § 1
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og
EL):
1) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 a affattes stk.
1, 1. pkt., således:
»Kommunalbestyrelsen kan i en periode
på 3 år gøre brug af tryghedsvagter med henblik
på at opretholde den offentlige orden m.v. på kommunens
område.«
[Ændring af
forsøgsperioden]
Af et mindretal
(LA):
2) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 a affattes stk.
1, 2. pkt., således:
»Tryghedsvagter skal være
godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har
indgået aftale med kommunen om udøvelse af
vagtvirksomhed.«
[Indførelse af krav om, at
kommunen skal vælge private leverandører]
Af et mindretal (SF
og DD), tiltrådt af et mindretal
(EL og RV):
3) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 a indsættes efter stk. 2 som
nyt stykke:
»Stk. 3.
Når sikkerhedshensyn tilsiger det, skal der afsættes
mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm pr. opgave.«
Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og
5.
[Indførelse af krav om
mindst to tryghedsvagter med overfaldsalarm pr. opgave, når
sikkerhedshensyn tilsiger det]
Af justitsministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af SF og
EL):
4) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 a indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Justitsministeren fastsætter begyndelsestidspunktet for den
periode, der er nævnt i stk. 1.«
[Ændring af
forsøgsperioden]
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(DF og ALT):
5) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 b indsættes efter stk. 4 som
nyt stykke:
»Stk. 01.
Tryghedsvagter kan i forbindelse med igangværende indbrud
anvende droner med henblik på at foretage foto- og
videooptagelser, som på begæring fra politiet
overdrages, hvis overdragelsen kan have betydning for
politimæssig opfølgning. Anvendelse af droner skal ske
i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for
flyvning med droner.«
[Indførelse af yderligere
beføjelser til tryghedsvagter til at anvende droner ved
indbrudstyveri]
Af et mindretal
(KF), tiltrådt af et mindretal
(DF):
6) I
den under nr. 5 foreslåede § 1 b indsættes efter stk. 4 som
nye stykker:
»Stk. 02.
I sager om overtrædelse af bekendtgørelse om politiets
sikring af den offentlige orden og beskyttelse af enkeltpersoners
og den offentlige sikkerhed mv., samt politiets adgang til at
iværksætte midlertidige foranstaltningers § 3,
stk. 1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk.
2-4, og §§ 15 og 16, og naturbeskyttelseslovens §
28, der ikke skønnes at medføre højere straf
end bøde, kan kommunalbestyrelsen i et
bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden for en nærmere angiven frist at betale en
bøde som angivet i bødeforelægget. Fristen kan
efter anmodning forlænges.
Stk. 03.
Retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og
om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, finder
tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter stk.
02.
Stk. 04.
Vedtages bøden, bortfalder videre strafforfølgning.
Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.«
[Indførelse af yderligere
beføjelser til tryghedsvagter til at udstede
bødeforelæg]
Af justitsministeren, tiltrådt af udvalget:
7) Nr.
13 affattes således:
»13. I §
20, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 6, stk.
3.« til: »§ 6, stk. 3, eller«.«
[Konsekvensrettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 4
Med ændringsforslaget foreslås
det, at begyndelsestidspunktet for den periode på 3 år,
hvor kommunalbestyrelsen på frivillig basis kan antage
tryghedsvagter med henblik på at opretholde den offentlige
orden m.v. på kommunens område, fastsættes af
justitsministeren.
Ændringsforslaget har til
formål at sikre, at forsøgsordningen først
begynder at løbe fra det tidspunkt, hvor uniformeringen og
den ekstra uddannelse for tryghedsvagter, som er forudsat i
lovforslaget, er endeligt fastlagt.
Bestemmelserne indebærer, at
justitsministeren ved bekendtgørelse kan bestemme,
hvornår den 3-årige forsøgsperiode skal begynde
at løbe. Det forudsættes i den forbindelse, at
bemyndigelsen udnyttes, så snart det praktiske arbejde med
uniformering og den særlige uddannelse, som tryghedsvagterne
skal gennemgå, og som er forudsat i lovforslaget, er
afklaret.
Ændringsforslaget ændrer ikke
på længden af forsøgsperioden. Den med
ændringsforslaget fastsatte tidsramme for kommunernes adgang
til at antage tryghedsvagter vil således indebære, at
kommunerne ikke vil kunne gøre brug af tryghedsvagter 3
år efter det af justitsministeren nærmere fastsatte
tidspunkt, medmindre der forinden vedtages et lovforslag, der
forlænger forsøgsordningen eller gør ordningen
permanent.
Dette vil i praksis indebære, at
lovforslagets bestemmelser, der regulerer brugen af tryghedsvagter,
ikke vil finde anvendelse 3 år efter forsøgsperiodens
ikrafttræden, ligesom kommunerne i praksis vil skulle
afskedige antagne tryghedsvagter.
Til nr. 2
Med ændringsforslaget forelås
det, at kommuner, der ønsker at gøre brug af
kommunale tryghedsvagter, pålægges at vælge
private leverandører. Det vil således alene være
muligt for kommunerne at gøre brug af tryghedsvagter, hvis
kommunen indgår en aftale med en autoriseret vagtvirksomhed
om udøvelse af vagtvirksomhed. Tryghedsvagterne kan
således ikke være i et direkte ansættelsesforhold
med kommunen, men skal være ansat i en privat vagtvirksomhed,
som har indgået aftale med kommunen.
Tryghedsvagter ansat i en privat
virksomhed, som har indgået aftale med kommunen, vil skulle
godkendes efter reglerne herom i vagtvirksomhedsloven. Det
fremgår således, at tryghedsvagterne skal være
godkendte vagter ansat i autoriserede vagtvirksomheder, som har
indgået aftale med kommunen.
Hvis ændringsforslaget vedtages, vil
der blive stillet de nødvendige
konsevensændringsforslag til 3. behandling.
Til nr. 3
Med ændringsforslaget foreslås
det at indføre krav om, at der afsættes mindst to
tryghedsvagter med overfaldsalarm på opgaver, hvor
sikkerhedshensynet tilsiger det.
Ændringsforslaget har til
formål at forebygge, at tryghedsvagter udsættes for
vold, trusler el.lign. i forbindelse med tryghedsvagternes arbejde
med at opretholde ro og orden på offentligt område.
Ændringsforslaget indebærer, at kommunen skal foretage
en vurdering af, om der er en særlig risiko for, at
tryghedsvagterne i forbindelse med en konkret opgave vil blive
udsat for vold eller trusler. Såfremt dette vurderes at
være tilfældet, påhviler det kommunen at
afsætte minimum to tryghedsvagter til opgaven. Det er en
forudsætning, at tryghedsvagterne udstyres med
overfaldsalarmer.
Som eksempel på omstændigheder,
der tilsiger, at tryghedsvagter ikke skal arbejde alene, men i
stedet skal arbejde minimum to sammen, kan nævnes
områder eller tidspunkter, hvor der af kommunen vurderes at
være en særlig risiko for tilspidsede situationer eller
konfrontationer.
Til nr. 5
Med ændringsforslaget foreslås
det, at der indføres hjemmel til, at kommunale
tryghedsvagter kan anvende droner i forbindelse med
igangværende indbrud.
Formålet med ændringsforslaget
er at forebygge indbrud og at give politiet bedre muligheder for at
opklare indbrud ved at anvende optagelser foretaget af
tryghedsvagter ved hjælp af droner. Med
ændringsforslaget får kommunale tryghedsvagter mulighed
for at anvende droner, når tryghedsvagter opdager et
igangværende indbrud. Dronen kan således bruges til at
fotografere, lyse op og advare om, at der er indbrudstyve i
området, ligesom dronen kan anvendes til bevissikring.
Kommunale tryghedsvagters anvendelse af
droner skal ifølge ændringsforslaget ske i
overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler for
flyvning med droner. Der henvises i den forbindelse navnlig til
bekendtgørelse nr. 2253 af 29. december 2020 om supplerende
bestemmelser til EU-forordning 2019/947 om regler og procedurer for
operation af ubemandede luftfartøjer
(dronebekendtgørelsen).
Det følger af
dronebekendtgørelsens § 3, stk. 1, at flyvning med
droner skal ske i overensstemmelse med reglerne i EU-forordning
2019/947 om regler og procedurer for operation af ubemandede
luftfartøjer og efterfølgende ændringer hertil,
lov om luftfarts kapitel 9 a og bestemmelserne i denne
bekendtgørelse. Det er fjernpilotens ansvar at sikre, at
kravet i stk. 1 er opfyldt, jf. § 3, stk. 2.
Det følger endvidere af
dronebekendtgørelsens § 13, stk. 1, at flyvning med
droner over bygninger og beboelsesejendomme og dertilhørende
haver, gårdspladser og lign., som er afgrænset af hegn,
hæk, mur el.lign., ikke må finde sted uden ejerens
eller beboerens samtykke, medmindre flyvningen sker som led i
udførelse af arbejde eller virksomhed, som efter anden
lovgivning giver adgang til ejendommen.
Til nr. 6
Med
ændringsforslaget foreslås det, at der indføres
hjemmel til, at kommunale tryghedsvagter kan udstede
bødeforelæg.
Det
foreslås, at kommunalbestyrelsen i sager om
overtrædelse af ordensbekendtgørelsens § 3, stk.
1-3, § 4, stk. 1, § 8, § 12, § 14, stk. 2-4, og
§§ 15 og 16, og naturbeskyttelseslovens § 28, der
ikke skønnes at medføre højere straf end
bøde, i et bødeforelæg kan tilkendegive, at
sagen kan afgøres uden retssag, hvis den, der har
begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i
overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en
nærmere angiven frist at betale en bøde som angivet i
bødeforelægget.
Forslaget
indebærer, at kommunale tryghedsvagter efter
omstændighederne vil kunne udstede bødeforelæg
ved overtrædelser af bekendtgørelse nr. 511 af 20.
juni 2005 om politiets sikring af den offentlige orden og
beskyttelse af enkeltpersoners og den offentlige sikkerhed mv.,
samt politiets adgang til at iværksætte midlertidige
foranstaltninger (ordensbekendtgørelsen). Det drejer sig om
overtrædelser af ordensbekendtgørelsens § 3, stk.
1-3, § 4, stk. 1, §§ 8 og 12, § 14, stk. 2-4,
og §§ 15 og 16, og naturbeskyttelseslovens § 28.
Det
forudsættes, at overtrædelserne generelt er klare og
umiddelbart konstaterbare, og at sagens afgørelse, herunder
fastsættelsen af bødens størrelse, er uden
skønsmæssige elementer af betydning. Der vil kunne
opstå konkrete tilfælde, hvor overtrædelse af de
pågældende bestemmelser alligevel ikke kan anses for
ukomplicerede og uden bevismæssige
tvivlsspørgsmål, eller hvor der kan rejses tvivl om
det rette sanktionsniveau. I sådanne tilfælde skal
forholdet anmeldes til politiet.
En betingelse
for, at sagen kan afsluttes, ved at en kommunal tryghedsvagt
udsteder et administrativt bødeforelæg, er, at den
pågældende person dels erklærer sig skyldig, dels
vedtager sagens udenretlige afgørelse.
Hvis den
pågældende person ikke ønsker at acceptere et
administrativt bødeforelæg, enten fordi vedkommende
ikke ønsker at erkende sig skyldig eller ikke kan
erklære sig indforstået med, at sagen afgøres af
tryghedsvagten, forudsættes det, at sagen anmeldes til
politiet.
Det
foreslås desuden, at retsplejelovens regler om krav til
indholdet af et anklageskrift, og om at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse
på bødeforelæg.
Det
foreslås endelig, at vedtages bøden, bortfalder videre
strafforfølgning.
Til nr. 7
Der er tale om en konsekvensrettelse, som
følge af at der med lov nr. 891 af 21. juni 2022 om
ændring af lov om politiets virksomhed og lov om
vagtvirksomhed blev indført et nyt stk. 2 i § 6 i
vagtvirksomhedsloven.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 22. marts
2023 og var til 1. behandling den 11. april 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
justitsministeren sendte den 22. marts 2023 dette udkast til
udvalget, jf. L 70 - bilag 1. Den 22. marts 2023 sendte
justitsministeren høringssvarene og en kommenteret
høringsoversigt til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 10
bilag på lovforslaget.
Skriftlige henvendelser
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
3 skriftlige henvendelser om lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
14 spørgsmål til justitsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Bjørn Brandenborg (S) Fie
Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Sand Kjær (S)
Rasmus Prehn (S) Rasmus Stoklund (S) Trine Bramsen (S) Preben Bang
Henriksen (V) Morten Dahlin (V) Jan E. Jørgensen (V) Henrik
Rejnholt Andersen (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda
Høegh-Dam (SIU) Aaja Chemnitz (IA) Anna Falkenberg (SP)
Betina Kastbjerg (DD) Peter Skaarup (DD) Steffen Larsen (LA) fmd. Sólbjørg Jakobsen
(LA) Mai Mercado (KF) nfmd. Niels
Flemming Hansen (KF) Mikkel Bjørn (DF) Peter Kofod (DF)
Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Astrid
Carøe (SF) Rosa Lund (EL) Zenia Stampe (RV) Torsten Gejl
(ALT)
Nye Borgerlige og Javnaðarflokkurin
havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |