Skriftlig fremsættelse (22. marts 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om et loft over indtægter fra elproduktion (indtægtsloftsloven)

(Lovforslag nr. L 68)

Lovforslaget har til formål at supplere og gennemføre bestemmelserne om et obligatorisk loft over markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh for produceret elektricitet i perioden fra den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 i Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå høje energipriser (nødindgrebsforordningen).

Det foreslås, at elproducenterne angiver deres markedsindtægter over indtægtsloftet to gange fordelt over perioden, og at de realiserede markedsindtægter i udgangspunktet opgøres på månedsbasis. De betalingspligtige skal indbetale 90 pct. af deres markedsindtægter over indtægtsloftet, og for de producenter, som indgår i en koncern, foreslås det, at indtægtsloftet omfatter indtægter ved salg ud af koncernen.

Der vil ved opgørelsen af markedsindtægterne skulle tages hensyn til indgåede prissikringsaftaler. Det foreslås således, at tab på prissikringsaftaler kan fradrages ved opgørelsen af beregningsgrundlaget for en given måned.

Det foreslås at indføre et forhøjet indtægtsloft for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste bio­m‍as‍se­brændsler og råolieprodukter, samt undtage en række produktionsanlæg af hensyn til bl.a. forsyningssikkerhed og administrerbarhed.

Der foreslås en delt administration mellem Skatteforvaltningen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Lovforslaget forventes at medføre implementeringsmæssige konsekvenser for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2022, 2,8 mio. kr. i 2023, 3,6 mio. kr. i 2024 og 1,8 mio. kr. i 2025, samt udgifter for Energistyrelsen på 2,6 mio. kr. i 2023, 0,1 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. i 2025.

Det skønnes med betydelig usikkerhed, at indtægtsloftet vil medføre et provenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 0,4 mia. kr. i 2023.

Lovforslaget følger ikke de fælles ikrafttrædelsesdatoer, da det forventes at blive vedtaget ultimo april 2023 og træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Fravigelsen fra de fælles ikrafttrædelsesdatoer skyldes, at loven vil have virkning fra den 1. december 2022.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.