Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. april 2023
Forslag
til
Lov om et loft over indtægter fra
elproduktion1)
Kapitel 1
Formål
§ 1.
Loven supplerer og gennemfører bestemmelserne om et loft
over indtægter fra elproduktion i kapitel II, afdeling 2, i
Rådets forordning (EU) nr. 2022/1854 af 6. oktober 2022 om et
nødindgreb for at imødegå høje
energipriser (nødindgrebsforordningen), jf. bilag 1 til
denne lov.
Kapitel 2
Betalingspligt
§ 2.
Betalingspligten efter denne lov påhviler producenter, som
har indtægter fra salg og levering af elektricitet, der i
perioden fra og med den 1. december 2022 til og med den 30. juni
2023 er produceret her i landet, herunder i Danmarks eksklusive
økonomiske zone, på produktionsanlæg som
defineret i artikel 2, nr. 28, i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EU) nr. 2019/943 af 5. juni 2019 om det
indre marked for elektricitet, der anvender følgende
energikilder, jf. dog § 9:
1)
Vindkraft.
2) Solenergi
(solvarme og solceller).
3) Geotermisk
energi.
4) Vandkraft
uden reservoir.
5)
Biomassebrændsel (fast eller gasformigt) undtagen
biometan.
6) Affald.
7)
Atomkraft.
8) Brunkul.
9)
Råolieprodukter.
10)
Tørv.
Stk. 2. De
betalingspligtige skal til statskassen indbetale 90 pct. af det
betalingsgrundlag, der efter kapitel 3 opgøres for hver
afregningsperiode efter § 10.
Kapitel 3
Betalingsgrundlag
§ 3.
Betalingsgrundlaget er summen af afregningsperiodens positive
beregningsgrundlag opgjort efter stk. 2 og 3 og §§
4-6.
Stk. 2. Den
betalingspligtige opgør for hver kalendermåned et
beregningsgrundlag for hvert produktionsanlæg omfattet af
§ 2, stk. 1. Beregningsgrundlaget er de realiserede
markedsindtægter, jf. § 4, for den elektricitet, der i
kalendermåneden er produceret og leveret fra
produktionsanlægget, fratrukket 180 euro pr. MWh
elektricitet. Fradraget efter 2. pkt. omregnes til danske kroner
på grundlag af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte
gennemsnitlige valutakurs for den pågældende
kalendermåned. For produktionsanlæg, der producerer
elektricitet fra fast biomassebrændsel, jf. § 2, stk. 1,
nr. 5, og råolieprodukter, jf. § 2, stk. 1, nr. 9,
fastsættes fradraget efter 2. pkt. efter reglerne i bilag 2
til denne lov. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan anmode
producenter, der er betalingspligtige efter § 2, om, at
fradraget efter 4. pkt. bekræftes ved en erklæring med
høj grad af sikkerhed fra en godkendt revisor.
Stk. 3.
Produceres elektriciteten både fra energikilder omfattet af
§ 2, stk. 1, og fra andre energikilder, opgøres den
elektricitet, der er produceret fra energikilder omfattet af §
2, stk. 1, særskilt med henblik på opgørelsen af
beregningsgrundlaget efter stk. 2. Den del af produktionen, der er
produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1,
opgøres ved måling. Kan den del af produktionen, der
er produceret fra energikilder omfattet af § 2, stk. 1, ikke
opgøres ved måling, foretages opgørelsen efter
1. pkt. på grundlag af energiindholdet i de anvendte
brændsler. Kan energiindholdet i brændslerne ikke
dokumenteres, anvendes det energiindhold i brændslerne, som
er anført i § 9, stk. 2, i lov om energiafgift af
mineralolieprodukter m.v.
§ 4.
Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter
efter § 3, stk. 2, medregnes de samlede bruttoindtægter
eksklusive moms og beløb i form af offentlig støtte,
som den betalingspligtige har oppebåret ved salg og levering
af den elektricitet, der på produktionsanlægget i
kalendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af
§ 2, stk. 1. Er elektricitet solgt til en fysisk eller
juridisk person, der har en forbindelse til den betalingspligtige
som omhandlet i ligningslovens § 2, og er salget sket med
henblik på videresalg til en fysisk eller juridisk person,
der ikke har en forbindelse til den betalingspligtige som omhandlet
i ligningslovens § 2, medregnes i stedet de samlede
bruttoindtægter eksklusive moms, eventuelle øvrige
afgifter og beløb i form af offentlig støtte, som er
oppebåret ved videresalget. 2. pkt. finder ligeledes
anvendelse, når den betalingspligtige og virksomheden, der
har købt elektriciteten, indgår eller er associerede
virksomheder i samme koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1,
B, nr. 1 og 5.
Stk. 2. Det
realiserede nettoresultat af prissikringsaftaler, som den
betalingspligtige har indgået med henblik på
afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der i
kalendermåneden er produceret fra energikilder omfattet af
§ 2, stk. 1, tillægges eller fradrages i de samlede
bruttoindtægter opgjort efter stk. 1. 1. pkt. finder
tilsvarende anvendelse på prissikringsaftaler indgået
af en fysisk eller juridisk person, der har en forbindelse til den
betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, eller
som indgår eller er en associeret virksomhed i en koncern,
jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, hvori
også den betalingspligtige indgår eller er en
associeret virksomhed.
Stk. 3. Kan en
prissikringsaftale ikke henføres til afdækning af
prisrisici forbundet med elektricitet produceret på et
bestemt produktionsanlæg, skal det realiserede nettoresultat
efter stk. 2 fordeles forholdsmæssigt på produktionen
på alle de produktionsanlæg, hvis prisrisici aftalen
skal afdække. Den forholdsmæssige fordeling kan ske
på grundlag af produktionen på de enkelte anlæg
eller på grundlag af de samlede bruttoindtægter opgjort
efter stk. 1 for de enkelte anlæg. Det valgte princip skal
anvendes for alle opgørelser af betalingsgrundlaget efter
§ 3.
§ 5.
Er den forventede produktion fra et produktionsanlæg omfattet
af § 2, stk. 1, nr. 1 eller 2, helt eller delvis omfattet af
en aftale om afregning til fast pris af en fast mængde
elektricitet ligeligt fordelt over aftaleperioden, kan et
realiseret nettotab, der efter reglerne i § 4 kan
henføres til anlæggets produktion i en bestemt
kalendermåned, helt eller delvis vælges fratrukket ved
opgørelsen af beregningsgrundlaget for samme anlæg i
en anden kalendermåned inden for afregningsperioden. Et
realiseret nettotab efter 1. pkt. i den første
afregningsperiode efter § 11, stk. 1, der af producenten ikke
er fratrukket ved opgørelsen af betalingsgrundlaget for
afregningsperioden, kan fratrækkes ved opgørelsen af
beregningsgrundlaget for samme anlæg i en eller flere
kalendermåneder i den anden afregningsperiode efter §
11, stk. 1. Fradrag efter 1. og 2. pkt. kan kun foretages i en
kalendermåned, når anlæggets forventede
produktion i kalendermåneden helt eller delvis er omfattet af
den i 1. pkt. nævnte aftale.
§ 6.
Ved opgørelsen af de realiserede markedsindtægter
efter § 3, stk. 2, for kraft-varme-anlæg
fratrækkes den del af månedens bruttoindtægter
opgjort efter § 4, der anvendes til at reducere varmeprisen
eller affaldstaksten.
Stk. 2. Told- og
skatteforvaltningen kan efter udløb af den anden
afregningsperiode anmode om, at et eventuelt fradrag efter stk. 1
bekræftes ved en erklæring med høj grad af
sikkerhed fra en godkendt revisor.
§ 7.
For produktionsanlæg med flere ejere kan det vælges, at
der for hver kalendermåned skal opgøres et
særskilt beregningsgrundlag for hver af anlæggets
ejere. Ejes produktionsanlægget af et selskab, finder 1. pkt.
tilsvarende anvendelse på selskabets ejere. Valget efter 1.
pkt. kan træffes af en ejer, hvis ejerandel udgør
mindst 20 pct. af anlægget. Det er en betingelse, at den
pågældende ejer eller et hermed koncernforbundet
selskab, jf. selskabsskattelovens § 31 C, enten har
videresolgt elektricitet produceret på den betalingspligtiges
anlæg, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., eller har
indgået prissikringsaftaler med henblik på
afdækning af prisrisici forbundet med den elektricitet, der
er produceret på anlægget. Valget skal træffes
ved meddelelse, der skal være kommet frem til den
betalingspligtige og anlæggets øvrige ejere senest 14
dage før indgivelse af rettidig angivelse for den
første afregningsperiode, jf. § 11, stk. 3. Valget er
bindende for den betalingspligtige og samtlige anlæggets
ejere.
Stk. 2. Ved
opgørelsen af det særskilte beregningsgrundlag for
hver ejer efter stk. 1 medregnes gevinst eller tab ved videresalg
af elektricitet, jf. § 4, stk. 1, 2. og 3. pkt., foretaget af
ejeren eller et hermed koncernforbundet selskab og det realiserede
nettoresultat af prissikringsaftaler, jf. § 4,
stk. 2 og 3, som ejeren eller et hermed koncernforbundet
selskab har indgået med henblik på prissikring af
anlæggets produktion. Gevinsten eller tabet ved videresalg af
elektricitet efter 1. pkt. opgøres som forskellen mellem de
realiserede markedsindtægter opgjort efter § 4, stk. 1,
1. pkt., og de realiserede markedsindtægter opgjort efter
§ 4, stk. 1, 2. eller 3. pkt. Herudover medregnes en
forholdsmæssig andel af den betalingspligtiges øvrige
realiserede markedsindtægter opgjort efter reglerne i
§§ 4-6.
Stk. 3. Hver
ejer er forpligtet til at betale 90 pct. af summen af
afregningsperiodens positive særskilte beregningsgrundlag for
den pågældende ejer til den betalingspligtige senest
på den dag, hvor betaling efter § 12, stk. 1, skal
ske.
Stk. 4. Ejeren
anses for part i forhold til afgørelser, som told- og
skatteforvaltningen træffer efter § 14 vedrørende
opgørelsen af ejerens særskilte beregningsgrundlag
efter stk. 2.
§ 8.
Ved opgørelsen af betalingsgrundlaget efter dette kapitel
skal den betalingspligtige anvende priser og vilkår for
handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med
fysiske eller juridiske personer, der har en forbindelse til den
betalingspligtige som omhandlet i ligningslovens § 2, i
overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis
transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. 1.
pkt. finder tilsvarende anvendelse på den betalingspligtiges
transaktioner med fysiske eller juridiske personer, der
indgår i en koncern eller er en associeret virksomhed i en
koncern, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 1 og 5, hvori
den betalingspligtige indgår eller er en associeret
virksomhed.
Kapitel 4
Undtagelser
§ 9.
Undtaget fra betalingsforpligtelsen, jf. § 2, er
indtægter ved salg og levering af elektricitet, der er
produceret på
1)
produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1
MW,
2)
kraft-varme-anlæg, som ikke opgør de nødvendige
omkostninger, der kan indregnes i varmeprisen efter kapitel 4 i lov
om varmeforsyning, på grundlag af en regnskabsmæssig
opdeling,
3)
affaldsforbrændingsanlæg, som er omfattet af § 75,
stk. 3, i lov om elforsyning,
4)
produktionsanlæg i spildevandsforsyningsselskaber, som er
omfattet af § 1, stk. 4, i lov om betalingsregler for
spildevandsforsyningsselskaber m.v.,
5)
produktionsanlæg i almene vandforsyninger, som er omfattet af
§ 52 a, stk. 1, i lov om vandforsyning m.v.,
6)
demonstrationsprojekter som defineret i artikel 2, nr. 24, i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/943 af 5.
juni 2019 om det indre marked for elektricitet,
7)
hybridanlæg, der anvender biomassebrændsel, jf. §
2, stk. 1, nr. 5, og som også kan anvende konventionelle
energikilder, der ikke er omfattet af § 2, stk. 1, eller
8)
produktionsanlæg, der er omfattet af støtteordninger i
§§ 35 b, 39 og 41, § 43 f, stk. 1, § 43 g, stk.
1, og § 47, stk. 2, stk. 3, nr. 1, stk. 4-7 og stk. 9, nr. 1,
i lov om fremme af vedvarende energi.
Kapitel 5
Angivelse og
opkrævning af betaling
§
10. Producenter, der er betalingspligtige efter § 2,
skal for hver afregningsperiode opgøre betalingen efter
reglerne i kapitel 3.
§
11. Afregningsperioderne er fra og med den 1. december 2022
til og med den 28. februar 2023 (første afregningsperiode)
og fra og med den 1. marts 2023 til og med den 30. juni 2023 (anden
afregningsperiode).
Stk. 2.
Producenter, der er betalingspligtige efter § 2, skal efter
udløbet af hver afregningsperiode til told- og
skatteforvaltningen angive det beløb, der skal betales til
told- og skatteforvaltningen. Har producenten ikke en betaling at
foretage efter reglerne i kapitel 3, skal dette også
angives.
Stk. 3.
Angivelse efter stk. 2 skal foretages senest den 1. i den fjerde
måned efter afregningsperiodens udløb.
Stk. 4. Har den
betalingspligtige ikke rettidigt foretaget angivelse efter stk. 2,
kan told- og skatteforvaltningen pålægge den
betalingspligtige daglige tvangsbøder.
Stk. 5.
Pålæg efter stk. 4 kan påklages til
Landsskatteretten efter reglerne i § 17.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
angivelsen.
§
12. Krav på betaling stiftes og forfalder den
første dag efter afregningsperioden, og betaling skal senest
ske den 1. i den femte måned efter afregningsperiodens
udløb.
Stk. 2.
Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på ind-
og udbetalinger efter denne lov, jf. dog stk. 3. Hvis det
konstateres, at en producent ikke har afgivet en både korrekt
og rettidig angivelse, således at producenten har betalt for
lidt efter denne lov, afkræves producenten det skyldige
beløb til betaling med den betalingsfrist, der anvendes ved
en rettidig angivelse, jf. dog 4. pkt. Kan størrelsen af det
efter 2. pkt. skyldige beløb eller den afregningsperiode,
som beløbet vedrører, ikke fastsættes på
grundlag af producentens regnskaber, kan told- og
skatteforvaltningen fastsætte beløbet eller den
afregningsperiode, som beløbet vedrører,
skønsmæssigt. Indtil den dag, som skatteministeren i
medfør af § 19, stk. 7, 1. pkt., i lov nr. 832 af 14.
juni 2022 har fastsat som den dag, fra hvilken
opkrævningslovens § 5 som affattet ved den nævnte
lovs § 2, nr. 3, har virkning for andre krav og situationer
end de i den nævnte lovs § 19, stk. 6, nævnte, er
betalingsfristen for kravet efter 2. pkt. 14 dage fra
afgørelsen om betaling, hvis det konstateres, at angivelsen
var urigtig. Opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 2 og 4,
stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt.,
finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1. pkt.,
idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vedrører
renter, der påløber efter udløbet af
betalingsfristen i 2. pkt.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
ind- og udbetalinger for producenter, der er betalingspligtige
efter § 2, men alene er registret med et personnummer,
således at opkrævningslovens kapitel 5 ikke kan finde
anvendelse for ind- og udbetalinger efter denne lov, skal ske via
et andet af told- og skatteforvaltningens systemer. Ved for sen
indbetaling forrentes kravet mod sådanne producenter, jf. 1.
pkt., efter opkrævningslovens § 7, stk. 1.
Opkrævningslovens § 6, § 8, stk. 1, nr. 2 og 3,
stk. 2 og 4, og § 12, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2.
pkt., finder tilsvarende anvendelse for producenter omfattet af 1.
pkt., idet anvendelsen af § 8, stk. 2, dog vil
vedrøre renter, der påløber efter
udløbet af betalingsfristen i stk. 2, 2. pkt.
§
13. Er den sidste rettidige angivelses- og betalingsdag en
banklukkedag, anses den førstkommende bankdag som sidste
rettidige angivelses- og betalingsdag.
Kapitel 6
Afgørelseskompetence, frister, genoptagelse
og klageadgang
§
14. Told- og skatteforvaltningen kan træffe
afgørelser efter loven bortset fra afgørelser efter
§ 15.
§
15. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan træffe
afgørelse om, hvorvidt en producent er betalingspligtig
efter § 2, herunder om et produktionsanlæg er omfattet
af § 9, og om fastsættelse af forhøjet fradrag
for produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra fast
biomassebrændsel og råolieprodukter, jf. § 3,
stk. 2, 4. pkt. Klima-, energi- og forsyningsministeren orienterer
told- og skatteforvaltningen om de afgørelser, som klima-,
energi- og forsyningsministeren træffer efter denne
bestemmelse.
§
16. Skatteforvaltningslovens regler i kapitel 6, 7, 11 og 12
a-13 og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse med
hensyn til told- og skatteforvaltningens administration af denne
lov. Har klima-, energi- og forsyningsministeren truffet en
afgørelse efter § 15, regnes fristerne i
skatteforvaltningslovens § 31 fra tidspunktet for denne
afgørelse og ikke angivelsesfristens udløb.
Stk. 2. Klima-,
energi- og forsyningsministeren kan ikke træffe
afgørelse efter § 15 senere end 3 år efter
angivelsesfristens udløb. Klima-, energi- og
forsyningsministeren kan dog træffe afgørelse i sager
på producentens initiativ, hvis producenten har indgivet
anmodning herom senest 3 år efter angivelsesfristens
udløb.
Stk. 3. Uanset
stk. 2 kan klima-, energi- og forsyningsministeren dog træffe
afgørelse efter anmodning fra producenten eller efter
klima-, energi- og forsyningsministerens bestemmelse, hvis
1) den hidtidige
praksis er endeligt underkendt ved en dom eller en afgørelse
fra Landsskatteretten eller ved en praksisændring
offentliggjort af Skatteministeriet,
2)
ændringen er en direkte følge af en ændring af
betaling vedrørende den betalingspligtige for samme eller en
anden afregningsperiode,
3) producenten
eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft
uagtsomt har bevirket, at afgørelsen er fastsat på et
urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, eller at der ikke er
sket en angivelse af betaling, eller
4) klima-,
energi- og forsyningsministeren efter anmodning fra producenten
giver tilladelse til ændring af afgørelsen, som
følge af at der foreligger særlige
omstændigheder.
Stk. 4. En
ændring af afgørelsen kan kun foretages efter stk. 3,
hvis den varsles af klima-, energi- og forsyningsministeren eller
anmodningen fra producenten fremsættes, senest 6
måneder efter at klima-, energi- og forsyningsministeren
eller producenten er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristen i stk. 2. En ændring af en
afgørelse, der er varslet af klima-, energi- og
forsyningsministeren, skal foretages senest 3 måneder efter
den dag, hvor varslingen er afsendt. Har det betydning for
producentens mulighed for at varetage sine interesser, at fristen
på 6 måneder forlænges, skal en anmodning om en
rimelig fristforlængelse imødekommes. Klima-, energi-
og forsyningsministeren kan behandle en anmodning om genoptagelse,
der er modtaget efter fristen på 6 måneder, hvis
særlige omstændigheder taler derfor.
Stk. 5. Klima-,
energi- og forsyningsministeren og de myndigheder, til hvem der
delegeres kompetence efter denne lov, skal under ansvar efter
§§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage
ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger
om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske,
erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold,
som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med i
forbindelse med administrationen af denne lov. Forpligtelsen
gælder tillige for sagkyndige medhjælpere og i
øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til
aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab
om sådanne forhold. Er aftalen indgået med en
virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres
arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de
ovennævnte.
§
17. Afgørelser truffet af told- og
skatteforvaltningen og klima-, energi- og forsyningsministeren, jf.
§§ 14 og 15, kan påklages til
Landsskatteretten.
Stk. 2.
Skatteforvaltningsloven og regler udstedt i medfør heraf
finder tilsvarende anvendelse ved behandlingen af klager og
afgørelser efter stk. 1.
Stk. 3. Klima-,
energi- og forsyningsministerens afgørelser efter § 15
kan først indbringes for Landsskatteretten, når told-
og skatteforvaltningen har truffet afgørelse, jf.
§ 14. Foreligger der særlige grunde, kan
Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen dog beslutte, at en
klage over klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelse behandles særskilt. Landsskatterettens
afgørelse efter 2. pkt. kan træffes af en
retsformand.
Stk. 4. Klagen
skal være modtaget i Skatteankeforvaltningen senest 3
måneder efter modtagelsen af told- og skatteforvaltningens
afgørelse efter § 14. En klage, der alene
vedrører klima-, energi- og forsyningsministerens
afgørelse efter § 15, og som kan behandles, hvis
betingelsen i stk. 3, 2. pkt., er opfyldt, skal være modtaget
i Skatteankeforvaltningen senest 3 måneder efter modtagelsen
af klima-, energi- og forsyningsministerens afgørelse.
Stk. 5. En klage
til Landsskatteretten har ikke opsættende virkning.
Landsskatteretten eller Skatteankeforvaltningen kan dog
tillægge en klage efter stk. 1 opsættende virkning,
hvis særlige omstændigheder taler derfor.
Landsskatterettens afgørelse kan træffes af en
retsformand.
§
18. Reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 17-19 og
regler udstedt i medfør heraf finder tilsvarende anvendelse
ved søgsmål til prøvelse af afgørelse
efter loven eller regler, der er fastsat i medfør af
loven.
Kapitel 7
Kontrol
§
19. Klima-, energi- og forsyningsministeren og told- og
skatteforvaltningen varetager opgaven som kontrolmyndighed.
§
20. Producenter, der er betalingspligtige efter § 2,
har pligt til efter anmodning fra kontrolmyndigheden at indsende
materiale, der kan have betydning for betalingskontrollen.
Stk. 2. Er
materialet i tredjemands besiddelse, skal denne, selv om den
pågældende har tilbageholdsret herover, efter anmodning
udlevere materialet til kontrolmyndigheden. Kontrolmyndigheden
leverer materialet tilbage til den pågældende
tredjemand efter benyttelsen.
§
21. Kontrolmyndigheden har, hvis det skønnes
nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation
uden retskendelse adgang til lokaliteter, der tilhører
producenter, der er betalingspligtige efter § 2, og til
arbejdssteder uden for producenternes lokaler, dog ikke
arbejdssteder, der tjener som tredjemands privatbolig eller
fritidsbolig, for at gennemgå materiale, der kan have
betydning for betalingskontrollen. I det omfang det nævnte
materiale er registreret elektronisk, omfatter kontrolmyndighedens
adgang også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2. Driver
producenten virksomhed fra en ejendom, som også anvendes som
bolig, kan kontrolmyndigheden gennemføre kontrol på
ejendommen efter samme betingelser som i stk. 1.
Stk. 3. Ved
kontrollen efter stk. 1 og 2 skal ejeren af virksomheden og dennes
ansatte yde kontrolmyndigheden fornøden vejledning og
hjælp.
Stk. 4. Politiet
yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til
gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
§
22. Erhvervsdrivende skal efter kontrolmyndighedens
anmodning indsende materiale, der har betydning for kontrol af
navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.
Stk. 2.
Kontrolmyndigheden har til enhver tid mod behørig
legitimation uden retskendelse adgang til hos en erhvervsdrivende
at foretage gennemgang på stedet af materiale som nævnt
i stk. 1. Ved gennemgangen kan kontrolmyndigheden sikre sig
oplysninger som nævnt i 1. pkt.
Stk. 3. Politiet
yder om fornødent kontrolmyndigheden bistand til
gennemførelse af kontrollen efter stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Materialet, jf. stk. 1, og indgrebet, jf. stk. 2, skal
skønnes at være nødvendigt for
betalingskontrollen.
Stk. 5.
Pengeinstitutter, advokater og andre, der modtager midler til
forvaltning eller erhvervsmæssigt udlåner penge, skal
på begæring give told- og skatteforvaltningen enhver
oplysning om deres økonomiske mellemværende med
navngivne producenter, der er betalingspligtige efter § 2.
§
23. Efterkommes en anmodning om oplysninger efter
§ 20 eller § 22, stk. 1 eller 5, ikke, kan
kontrolmyndigheden give pålæg om, at oplysningerne skal
indsendes inden en fastsat frist, og pålægge daglige
tvangsbøder fra fristens overskridelse, og indtil
pålægget efterkommes.
Stk. 2.
Pålæg efter stk. 1 kan påklages til
Landsskatteretten efter reglerne i § 17.
§
24. Klima-, energi- og forsyningsministeren og told- og
skatteforvaltningen kan udveksle oplysninger med hinanden, som er
nødvendige for udførelsen af opgaven med
administration og kontrol af indtægtsloftet.
Kapitel 8
Straffebestemmelser
§
25. Med bøde straffes den, som forsætligt eller
groft uagtsomt
1) afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger
til brug for betalingskontrollen, jf. kapitel 7, eller
2)
overtræder § 11, stk. 2 eller 3.
Stk. 2. I
forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der
fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt
eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Den, der
begår en af de nævnte overtrædelser omfattet af
stk. 1 med forsæt til at unddrage betaling til det
offentlige, straffes med bøde eller fængsel indtil 1
år og 6 måneder, medmindre højere straf er
forskyldt efter straffelovens § 289.
Stk. 4. Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§
26. Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Kapitel 10
Ændringer
i anden lovgivning
§ 27. I
opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 2711 af
20. december 2021, som ændret ved § 12 i lov nr. 2616 af
28. december 2021, § 1 i lov nr. 288 af 7. marts 2022 og
§ 2 i lov nr. 832 af 14. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 16 indsættes som nr. 7:
»7)
Betaling efter lov om et loft over indtægter fra
elproduktion.«
§ 28. I
lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1791 af 2. september 2021, som ændret senest ved lov nr.
804 af 7. juni 2022, foretages følgende ændring:
1. I
§ 51 indsættes som stk. 6:
»Stk. 6.
Der beregnes ikke negative pristillæg efter stk. 5 af
indtægter, der er opkrævet efter § 2, stk. 2, i
lov om et loft over indtægter fra elproduktion.«
Kapitel 11
Territorialbestemmelse
§
29. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
RÅDETS
FORORDNING (EU) 2022/1854
af 6. oktober
2022
om et
nødindgreb for at imødegå høje
energipriser
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions
funktionsmåde, særlig artikel 122, stk. 1,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
| | | (1) | Der har været meget høje
priser på elektricitetsmarkederne siden september 2021. Som
anført i den endelige vurdering fra EU's Agentur for
Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder (ACER), oprettet ved
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/942 (1), af
udformningen af Unionens engrosmarked for elektricitet i april 2022
skyldes dette hovedsagelig den høje pris på den gas,
der anvendes som input til produktion af elektricitet. Ofte er det
nødvendigt med naturgasfyrede kraftværker for at
dække efterspørgslen efter elektricitet, når den
er på sit højeste niveau i løbet af dagen,
eller når den elektricitet, der produceres ved hjælp af
andre teknologier såsom atomkraft, vandkraft eller variable
vedvarende energikilder, ikke er tilstrækkelig til at
imødekomme efterspørgslen. Ruslands optrapning af sin
angrebskrig mod Ukraine, som er en kontraherende part i
energifællesskabstraktaten (2), siden
februar 2022 har ført til et markant fald i gasforsyningen.
Ruslands angrebskrig mod Ukraine har også skabt usikkerhed om
forsyningen af andre råvarer såsom stenkul og
råolie, der anvendes i produktionsanlæg. Det har
medført betydelige yderligere stigninger og volatilitet i
elpriserne. | | | | (2) | Den seneste tids betydeligt mindre
gasleveringer og øgede afbrydelser af gasforsyningen fra
Rusland peger på en betydelig risiko for, at de russiske
gasforsyninger i den nærmeste fremtid vil blive
fuldstændig indstillet. For at øge Unionens
energiforsyningssikkerhed vedtog Rådet forordning (EU)
2022/1369 (3), der
indeholder bestemmelser om en frivillig reduktion af
efterspørgslen efter naturgas med mindst 15 % fra den 1.
august 2022 til den 31. marts 2023, og som giver Rådet
mulighed for at erklære en EU-alarmsituation med hensyn til
gasforsyningssikkerheden, hvilket udløser en obligatorisk
EU-omfattende reduktion af efterspørgslen efter gas. | | | | (3) | Sideløbende hermed har de
usædvanligt høje temperaturer, der er blevet
målt hen over sommeren 2022, øget
efterspørgslen efter elektricitet til køling, hvilket
har øget presset på elproduktionen, samtidig med at
elproduktionen fra visse teknologier har ligget betydeligt under de
historiske niveauer på grund af tekniske og
vejrafhængige omstændigheder. Dette skyldes
hovedsagelig en usædvanlig tørke, som har ført
til: i) en knaphed i elproduktionen på atomkraftværker
i flere medlemsstater som følge af manglen på
tilgængeligt kølevand; ii) lavere vandkraftproduktion
og iii) lave vandstande i større floder, hvilket har haft en
negativ indvirkning på transporten af råvarer, der
anvendes som inputbrændsel til elproduktion. Denne situation
uden fortilfælde betyder, at den mængde elektricitet,
der produceres på naturgasfyrede kraftværker, konstant
har været høj, hvilket har bidraget til
ekstraordinært og unormalt høje engrospriser på
elektricitet. På trods af den begrænsede
produktionskapacitet i nogle medlemsstater har udvekslinger af
elektricitet mellem medlemsstater bidraget til at undgå
problemer med forsyningssikkerheden og mindske prisudsvingene
på Unionens markeder og har dermed styrket de enkelte
medlemsstaters modstandsdygtighed over for prischok. | | | | (4) | Den voldsomme prisstigning på
engrosmarkederne for elektricitet har ført til kraftige
stigninger i detailpriserne på elektricitet, som forventes at
vare frem til næste opvarmningssæson og gradvist
påvirke de fleste forbrugerkontrakter. Den kraftige stigning
i gaspriserne og den deraf følgende efterspørgsel
efter alternative brændstoffer har også medført
en stigning i priserne på andre råvarer, som f.eks.
råolie og kul. | | | | (5) | Alle medlemsstater er blevet negativt
påvirket af den aktuelle energikrise, om end i forskelligt
omfang. Den kraftige stigning i energipriserne bidrager i
væsentligt omfang til den generelle inflation i
euroområdet og bremser den økonomiske vækst i
Unionen. | | | | (6) | Der er derfor behov for en hurtig og
koordineret indsats på EU-plan. Indførelsen af et
nødindgreb vil gøre det muligt midlertidigt at
afbøde risikoen for, at elpriserne og elomkostningerne for
slutkunderne når endnu mindre holdbare niveauer, og at
medlemsstaterne træffer ukoordinerede nationale
foranstaltninger, der kan bringe forsyningssikkerheden på
EU-plan i fare og pålægge erhvervslivet og forbrugerne
i EU en yderligere byrde. I en ånd af solidaritet mellem
medlemsstaterne er der behov for en koordineret indsats fra
medlemsstaternes side i vinteren 2022-23 for at afbøde
virkningerne af de høje energipriser og sikre, at den
nuværende krise ikke fører til varig skade for
forbrugerne og økonomien, samtidig med at de offentlige
finansers holdbarhed opretholdes. | | | | (7) | De nuværende afbrydelser af
gasforsyningen, den begrænsede tilgængelighed for visse
kraftværker og de deraf følgende indvirkninger
på gas- og elpriserne udgør en alvorlig
forsyningsvanskelighed med hensyn til gas- og elenergiprodukter som
omhandlet i artikel 122, stk. 1, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Der er en
alvorlig risiko for, at situationen kan forværres yderligere
i vinteren 2022-23, hvis der forekommer flere afbrydelser af
gasforsyningen, og en kold vinter øger efterspørgslen
efter gas og elektricitet. En sådan forværring kan
være med til at presse priserne på gas og andre
energiråvarer op og som konsekvens have indvirkning på
elpriserne. | | | | (8) | Afbrydelsen af energimarkedet fra en af de
vigtigste markedsaktørers side, hvilket kunstigt har
reduceret gasforsyningen i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod
Ukraine, og den hybride krig, der derved gennemføres, har
skabt en krisesituation, der kræver vedtagelse af en
række presserende, midlertidige og ekstraordinære
foranstaltninger af økonomisk art for at
imødegå de uholdbare virkninger for forbrugere og
virksomheder. Hvis der ikke gribes hurtigt ind, kan
krisesituationen have alvorlige skadelige virkninger for
inflationen, markedsoperatørernes likviditet og
økonomien som helhed. | | | | (9) | Der er behov for en fælles og
velkoordineret indsats på EU-plan for at håndtere den
kraftige stigning i elpriserne og deres indvirkning på
husholdningerne og erhvervslivet. Ukoordinerede nationale
foranstaltninger kan påvirke måden, det indre
energimarked fungerer på, bringe forsyningssikkerheden i fare
og føre til yderligere prisstigninger i de medlemsstater,
der er hårdest ramt af krisen. Det er derfor afgørende
at sikre integriteten af det indre marked for elektricitet for at
bevare og styrke den nødvendige solidaritet mellem
medlemsstaterne. | | | | (10) | Nogle medlemsstater kan være mere
udsatte for virkningerne af en afbrydelse af de russiske
gasforsyninger og de deraf følgende prisstigninger, men ved
at træffe passende foranstaltninger til reduktion af
efterspørgslen kan alle medlemsstater bidrage til at
begrænse den økonomiske skade, som følger af en
sådan afbrydelse. En reduktion af efterspørgslen efter
elektricitet på nationalt plan kan have en positiv
indvirkning på elpriserne i hele EU, da elmarkederne er
koblet sammen, og besparelser i én medlemsstat således
også kommer andre medlemsstater til gode. | | | | (11) | Ukoordinerede lofter over
markedsindtægter fra elektricitet fra producenter med lavere
marginalomkostninger, som f.eks. vedvarende energi, atomkraft eller
brunkul (inframarginale producenter), kan føre til
væsentlige forvridninger mellem producenter i Unionen, da de
konkurrerer i hele Unionen på et sammenkoblet elmarked. En
forpligtelse til et fælles EU-dækkende loft over
markedsindtægter for inframarginale producenter bør
gøre det muligt at forhindre sådanne forvridninger.
Desuden kan ikke alle medlemsstater støtte forbrugerne i
samme omfang på grund af begrænsede finansielle
ressourcer, mens nogle elproducenter fortsat har betydelige
ekstraordinære indtægter. Solidariteten mellem
medlemsstaterne bør gennem det EU-dækkende loft over
markedsindtægter generere indtægter for medlemsstaterne
til at finansiere foranstaltninger til støtte for
elslutkunder, som f.eks. husholdninger, små og mellemstore
virksomheder (SMV'er) og energiintensive industrier, samtidig med
at prissignalerne på markederne i hele Unionen bevares, og
den grænseoverskridende handel opretholdes. | | | | (12) | I betragtning af den ekstreme stigning i
detailpriserne på gas og elektricitet er statslige og
offentlige indgreb for at beskytte forbrugere af særlig
betydning. Gasforsyningsknaphedens indvirkning på elpriserne
samt mulighederne for at finansiere støtteforanstaltninger
over statsbudgettet varierer imidlertid fra medlemsstat til
medlemsstat. Hvis kun nogle medlemsstater med tilstrækkelige
ressourcer kan beskytte kunder og leverandører, vil det
føre til alvorlige forvridninger på det indre marked.
En ensartet forpligtelse til at lade ekstraordinære
indtægter komme forbrugerne til gode gør det muligt
for alle medlemsstater at beskytte deres forbrugere. Den positive
effekt på energipriserne vil have en positiv indvirkning
på det sammenkoblede EU-energimarked og vil også
bidrage til at dæmpe inflationen. Derfor bør
foranstaltninger vedtaget i en medlemsstat på det indbyrdes
forbundne EU-marked i en ånd af solidaritet også have
en positiv virkning i andre medlemsstater. | | | | (13) | I den aktuelle situation forekommer det
hensigtsmæssigt at træffe foranstaltninger på
EU-plan ved at indføre et solidaritetsbidrag fra
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne for at afbøde de
direkte økonomiske virkninger af de stærkt stigende
energipriser for offentlige myndigheders budgetter, slutkunderne og
virksomheder i hele Unionen. Et sådant solidaritetsbidrag
bør være ekstraordinært og strengt
midlertidigt. | | | | (14) | Solidaritetsbidraget er et passende middel
til at håndtere ekstraordinære overskud som
følge af uforudsete omstændigheder. De
pågældende overskud svarer ikke til nogen normal
fortjeneste, som EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter
i råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne ville
have opnået eller kunne have forventet at opnå under
normale omstændigheder, hvis de uforudsigelige begivenheder
på energimarkederne ikke havde fundet sted. Derfor
udgør indførelsen af solidaritetsbidraget en
fælles og koordineret foranstaltning, der i en ånd af
solidaritet giver de nationale myndigheder yderligere midler til at
yde finansiel støtte til husholdninger og virksomheder, der
er hårdt ramt af de kraftigt stigende energipriser, samtidig
med at der sikres lige vilkår i hele Unionen. Denne
foranstaltning bør anvendes parallelt med de almindelige
selskabsskatter, som hver medlemsstat opkræver af de
pågældende virksomheder. | | | | (15) | For at sikre sammenhæng på
tværs af energipolitiske områder bør de
foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, fungere som en
indbyrdes afhængig pakke, hvori de styrker hinanden. Alle
medlemsstater bør være i stand til at støtte
forbrugerne på en målrettet måde ved hjælp
af de ekstraordinære indtægter som følge af
loftet over markedsindtægter, ved at reducere
efterspørgslen efter elektricitet, hvilket bidrager til at
sænke energipriserne, og ved hjælp af midler fra et
solidaritetsbidrag, der pålægges EU- selskaber og faste
driftssteder med aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne. Samtidig bør en lavere
efterspørgsel have en positiv virkning med hensyn til at
mindske risiciene for forsyningssikkerheden, jf. målene i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/944 (4). | | | | (16) | Medlemsstaterne bør derfor
bestræbe sig på at reducere det samlede bruttoelforbrug
hos alle forbrugere, også dem, der endnu ikke har
intelligente målersystemer eller anordninger, der gør
det muligt for dem at overvåge deres forbrug på
bestemte tidspunkter af dagen. | | | | (17) | For at bevare brændstoflagre til
elproduktion og specifikt fokusere på timerne med den
højeste pris på eller det største forbrug af
elektricitet, når gasfyret elproduktion har særlig
indvirkning på marginalprisen, bør hver medlemsstat
reducere sit bruttoelforbrug i identificerede
spidsbelastningstimer. | | | | (18) | Med udgangspunkt i den typiske
elforbrugsprofil i spidsbelastningstimer vil et bindende mål
for reduktion af efterspørgslen på 5 % i
spidsbelastningstimer sikre, at medlemsstaterne specifikt retter
sig mod de forbrugere, der kan give fleksibilitet gennem tilbud om
reduktion af efterspørgslen på timebasis, herunder
gennem uafhængige aggregatorer. Derfor bør en aktiv
reduktion af efterspørgslen efter elektricitet på
mindst 5 % i udvalgte timer bidrage til et lavere
brændstofforbrug og en mere gnidningsløs fordeling af
efterspørgslen over flere timer, hvilket påvirker
markedspriserne pr. time. | | | | (19) | Medlemsstaterne bør have mulighed
for at vælge de foranstaltninger, som målene for
reduktion af efterspørgslen bedst kan nås med,
så de kan afspejle særlige nationale forhold. Når
medlemsstaterne udarbejder foranstaltninger til reduktion af
efterspørgslen efter elektricitet, bør de sikre, at
foranstaltningerne udformes på en sådan måde, at
de ikke underminerer Unionens elektrificeringsmål som fastsat
i Kommissionens meddelelse af 8. juli 2020 med titlen
»Styrkelse af en klimaneutral økonomi: En EU-strategi
for integration af energisystemet«. Elektrificering er
afgørende for at mindske Unionens afhængighed af
fossile brændstoffer og sikre Den Europæiske Unions
langsigtede strategiske autonomi, da det vil begrænse
omfanget af den nuværende energikrise og forebygge fremtidige
energikriser. Foranstaltninger til reduktion af bruttoelforbruget
kan omfatte nationale oplysningskampagner, offentliggørelse
af målrettede oplysninger om den forventede situation i
elsystemet, reguleringsmæssige foranstaltninger, der
begrænser ikkevæsentligt energiforbrug, og
målrettede incitamenter til at reducere elforbruget. | | | | (20) | Når medlemsstaterne udvælger
hensigtsmæssige foranstaltninger til reduktion af
efterspørgslen i spidsbelastningstimer, bør de
navnlig overveje markedsbaserede foranstaltninger såsom
auktioner eller udbudsordninger, hvorved de kan tilskynde til en
reduktion af forbruget på en økonomisk effektiv
måde. For at sikre effektivitet og en hurtig
gennemførelse kan medlemsstaterne benytte eksisterende
initiativer og udvide eksisterende ordninger for at skabe et
fleksibelt elforbrug. De foranstaltninger, der træffes
på nationalt plan, kan også omfatte finansielle
incitamenter eller kompensation til de berørte
markedsdeltagere, hvis der opnås en mærkbar reduktion
af efterspørgslen ud over det forventede normale
forbrug. | | | | (21) | For at bistå og vejlede de
medlemsstater, der leverer den nødvendige reduktion af
efterspørgslen som fastsat i denne forordning, bør
Kommissionen lette udvekslingen af bedste praksis mellem
medlemsstaterne. | | | | (22) | I betragtning af den ekstraordinære
og pludselige kraftige stigning i elpriserne og den
overhængende risiko for yderligere stigninger er
medlemsstaterne nødt til omgående at træffe de
fornødne foranstaltninger for at opnå reduktioner i
bruttoelforbruget og således muliggøre hurtige
prisfald og minimere anvendelsen af fossile
brændstoffer. | | | | (23) | På day-ahead-engrosmarkedet reguleres
de billigste kraftværker først, men den pris, alle
markedsdeltagere opnår, fastsættes af det sidste
kraftværk, der er behov for at dække
efterspørgslen, som er det kraftværk, der har de
højeste marginalomkostninger, når markedet er i
ligevægt. Den seneste tids kraftige prisstigning på gas
og stenkul har resulteret i en ekstraordinær og varig
stigning i de priser, som gas- og kulfyrede kraftværker byder
på day-ahead-engrosmarkedet. Dette har igen ført til
usædvanligt høje priser på day-ahead-markedet i
hele Unionen, eftersom det ofte er disse kraftværker med de
højeste marginalomkostninger, der er behov for at
imødekomme efterspørgslen efter elektricitet. | | | | (24) | I betragtning af den rolle, som prisen
på day-ahead-markedet spiller som reference for prisen
på andre engrosmarkeder for elektricitet, og det forhold, at
alle markedsdeltagere opnår ligevægtsprisen, har
teknologier med betydeligt lavere marginalomkostninger siden
Ruslands militære aggression mod Ukraine i februar 2022
konsekvent givet høje indtægter, der ligger et godt
stykke over det ved investeringsbeslutningen forventede
niveau. | | | | (25) | I en situation, hvor forbrugerne er udsat
for ekstremt høje priser, som også skader Unionens
økonomi, er det nødvendigt midlertidigt at
begrænse de ekstraordinære markedsindtægter for
producenter med lavere marginalomkostninger ved hjælp af
loftet overmarkedsindtægter fra salg af elektricitet i
Unionen. | | | | (26) | For at undgå omgåelse af
anvendelsen af loftet over markedsindtægter bør
medlemsstaterne indføre effektive foranstaltninger til at
sikre, at loftet over markedsindtægter anvendes effektivt i
situationer, hvor producenterne indgår i en koncern. | | | | (27) | Det niveau, som loftet over
markedsindtægter fastsættes på, bør ikke
bringe de producenter, som det finder anvendelse på, herunder
producenter af vedvarende energi, i fare for ikke at få
dækket deres investerings- og driftsomkostninger og
bør opretholde og tilskynde til fremtidige investeringer i
den kapacitet, der er nødvendig for et dekarboniseret og
pålideligt elsystem. Loftet over markedsindtægter, der
er et ensartet loft i hele Unionen, er bedst egnet til at bevare et
velfungerende indre marked for elektricitet, da det opretholder den
prisbaserede konkurrence mellem elektricitetsproducenter baseret
på forskellige teknologier, navnlig for vedvarende
energikilder. | | | | (28) | Selv om lejlighedsvise og kortvarige
prisstigninger kan betragtes som en normal tendens på et
elmarked og kan være nyttige for nogle investorer til at
genvinde deres produktionsinvestering, adskiller den ekstreme og
vedvarende prisstigning siden februar 2022 sig markant fra en
normal markedssituation med lejlighedsvise spidslastpriser. Loftet
over markedsindtægter bør derfor ikke ligge under
markedsdeltagernes rimelige forventninger til det gennemsnitlige
niveau for elpriserne i de timer, hvor efterspørgslen efter
elektricitet var på sit højeste før Ruslands
angrebskrig mod Ukraine. Før februar 2022 lå de
gennemsnitlige spidslastpriser på engrosmarkedet for
elektricitet betydeligt under 180 EUR pr. MWh i hele EU og
forventedes konsekvent at ligge under det niveau i de seneste
årtier trods forskelle i elpriserne mellem regionerne i
Unionen. Eftersom markedsdeltagernes oprindelige
investeringsbeslutning blev truffet på grundlag af en
forventning om, at priserne i gennemsnit ville være lavere
end dette niveau i spidsbelastningstimer, er loftet over
markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh et niveau, der
ligger et godt stykke over de oprindelige markedsforventninger.
Når der efterlades en margen på den pris, som
investorerne med rimelighed kunne have forventet, er det
nødvendigt at sikre, at loftet over markedsindtægter
ikke modvirker den oprindelige vurdering af investeringernes
rentabilitet. | | | | (29) | Desuden er loftet over
markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh konsekvent
højere, inklusive en rimelig margen, end de nuværende
normaliserede energiomkostninger (LCOE) for relevante
produktionsteknologier, hvilket gør det muligt for de
producenter, som det finder anvendelse på, at dække
deres investeringer og driftsomkostninger. I betragtning af at
loftet over markedsindtægter efterlader en betydelig margen
mellem den rimelige LCOE og loftet over markedsindtægter, kan
det derfor ikke forventes at hæmme investeringen i ny
inframarginal kapacitet. | | | | (30) | Loftet over markedsindtægter
bør lægges over markedsindtægter frem for
samlede produktionsindtægter (herunder eventuelle andre
indtægter fra feed-in-præmier) for at undgå, at
et projekts oprindelige forventede rentabilitet påvirkes i
væsentlig grad. Uanset under hvilken kontraktform handelen
med elektricitet finder sted, bør loftet over
markedsindtægter kun gælde for realiserede
markedsindtægter. Dette er nødvendigt for at
undgå at skade producenter, som rent faktisk ikke drager
fordel af de nuværende høje elpriser, fordi de har
sikret deres indtægter mod udsving på engrosmarkedet
for elektricitet. I det omfang eksisterende eller fremtidige
kontraktlige forpligtelser, f.eks. VE-elkøbsaftaler og andre
typer elkøbsaftaler eller risikoafdækning gennem
forwardkontrakter, fører til markedsindtægter fra
elproduktion op til loftet over markedsindtægter, bør
sådanne indtægter forblive uberørt ved denne
forordning. Foranstaltningen vedrørende indførelse af
loftet over markedsindtægter bør derfor ikke afholde
markedsdeltagerne fra at indgå sådanne kontraktlige
forpligtelser. | | | | (31) | Selv om det kan være mere effektivt
at anvende loftet over markedsindtægter på det
tidspunkt, hvor transaktionerne afvikles, er det måske ikke
altid muligt, f.eks. på grund af forskelle i den måde,
hvorpå engrosmarkederne for elektricitet er organiseret i
medlemsstaterne og på tværs af forskellige tidsrammer.
For at tage hensyn til særlige nationale forhold og lette
anvendelsen af loftet over markedsindtægter på
nationalt plan bør medlemsstaterne kunne beslutte, om de vil
anvende loftet, enten når udvekslingen af elektricitet
afvikles eller senere. Medlemsstaterne bør også
fortsat frit kunne beslutte at forfinansiere
støtteforanstaltninger for elslutkunder og opkræve
markedsindtægterne på et senere tidspunkt. Kommissionen
bør give medlemsstaterne vejledning i gennemførelsen
af denne foranstaltning. | | | | (32) | Loftet over markedsindtægter
bør gælde for teknologier med marginalomkostninger,
der er lavere end loftet over markedsindtægter, f.eks. vind-
eller solenergi, atomkraft eller brunkul. | | | | (33) | Loftet over markedsindtægter
bør ikke gælde for teknologier med høje
marginalomkostninger i forbindelse med prisen på det
inputbrændsel, der er nødvendigt for at producere
elektricitet, som f.eks. gas- og stenkulfyrede kraftværker,
da deres driftsomkostninger ville ligge betydeligt over loftet over
markedsindtægter, og anvendelsen heraf ville bringe deres
økonomiske levedygtighed i fare. For at bevare
incitamenterne til et samlet fald i gasforbruget bør loftet
over markedsindtægter heller ikke gælde for
teknologier, der konkurrerer direkte med gasfyrede
kraftværker om at tilbyde fleksibilitet til elsystemet, og
som byder på elmarkedet ud fra deres offeromkostninger, som
f.eks. fleksibelt elforbrug og lagring af elektricitet. | | | | (34) | Loftet over markedsindtægter
bør ikke gælde for teknologier, der anvender
brændsel, der er alternativer til naturgas, som f.eks.
biomethan, for ikke at bringe omdannelsen af eksisterende gasfyrede
kraftværker, der er i overensstemmelse med
REPowerEU-målene, jf. navnlig Kommissionens meddelelse af 18.
maj 2022 om REPowerEU-plan (»REPowerEU-planen«), i
fare. | | | | (35) | For at bevare incitamenterne til at udvikle
innovative teknologier bør loftet over
markedsindtægter ikke gælde for
demonstrationsprojekter. | | | | (36) | I nogle medlemsstater er der allerede
fastsat et loft for visse producenters indtægter ved
hjælp af statslige og offentlige foranstaltninger, som f.eks.
feed-in-tariffer og tovejsdifferencekontrakter. Disse producenter
drager ikke fordel af øgede indtægter som følge
af den seneste tids stigning i elpriserne. Derfor bør
eksisterende producenter, der er omfattet af denne type statslig
foranstaltning, som ikke blev vedtaget som reaktion på den
aktuelle energikrise, ikke være omfattet af anvendelsen af
loftet over markedsindtægter. På samme måde
bør loftet over markedsindtægter ikke gælde for
producenter, hvis markedsindtægter er underlagt andre
reguleringsmæssige foranstaltninger truffet af offentlige
myndigheder, hvorefter indtægterne overføres direkte
til forbrugerne. | | | | (37) | For at sikre en effektiv
håndhævelse af loftet over markedsindtægter
bør producenter, mellemmænd og relevante
markedsdeltagere levere de nødvendige data til
medlemsstaternes kompetente myndigheder og, hvor det er relevant,
til systemoperatørerne og de udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører. I betragtning af det store
antal individuelle transaktioner, for hvilke medlemsstaternes
kompetente myndigheder skal sikre håndhævelsen af
loftet over markedsindtægter, bør de
pågældende myndigheder have mulighed for at anvende
rimelige skøn til beregning af loftet over
markedsindtægter. | | | | (38) | For at håndtere situationer, hvor
anvendelsen af loftet over markedsindtægter kan påvirke
markedsdeltagernes incitamenter til at levere balanceringsenergi
eller belastningsomfordeling og modkøb, bør
medlemsstaterne kunne beslutte ikke at anvende loftet over
markedsindtægter fra salget af elektricitet på
balanceringsenergimarkedet og fra den økonomiske
kompensation for belastningsomfordeling og modkøb. | | | | (39) | For at tage højde for
forsyningssikkerhedsproblemer bør medlemsstaterne have
mulighed for at fastsætte loftet over markedsindtægter
på en måde, der giver elproducenterne mulighed for at
tilbageholde 10 % af de ekstraordinære indtægter over
loftet over markedsindtægter. | | | | (40) | Da produktionsmikset og
omkostningsstrukturen for produktionsanlæg er meget
forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, bør
medlemsstaterne have mulighed for at opretholde eller
indføre nationale kriseforanstaltninger på
særlige betingelser. | | | | (41) | Navnlig bør medlemsstaterne fortsat
have mulighed for yderligere at begrænse indtægterne
for de producenter, der er omfattet af loftet over
markedsindtægter, og for at fastsætte et specifikt loft
over markedsindtægter fra salg af elektricitet, der
produceres fra stenkul, hvis pris kan være betydeligt lavere
end prisen på marginale teknologier i nogle medlemsstater.
For at sikre retssikkerheden bør medlemsstaterne også
have mulighed for at opretholde eller indføre nationale
kriseforanstaltninger, som begrænser markedsindtægterne
for andre producenter end dem, der er omfattet af det
EU-dækkende loft over markedsindtægter. | | | | (42) | For at sikre forsyningssikkerheden
bør medlemsstaterne kunne fastsætte et højere
loft over markedsindtægter for producenter, der ellers ville
være underlagt det EU-dækkende loft over
markedsindtægter, når deres investerings- og
driftsomkostninger er højere end det EU-dækkende loft
over markedsindtægter. | | | | (43) | De øgede handelsstrømme
på tværs af budområder som følge af store
kriserelaterede prisforskelle mellem sådanne områder
har ført til en markant stigning i
flaskehalsindtægterne i nogle medlemsstater.
Flaskehalsindtægter bør fortsat tildeles med henblik
på at opfylde de prioriterede mål, der er fastsat i
artikel 19, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/943 (5).
Medlemsstaterne bør dog undtagelsesvis i behørigt
begrundede tilfælde og under deres regulerende myndigheders
kontrol have mulighed for at fordele de resterende
ekstraordinære indtægter direkte til elslutkunderne i
stedet for udelukkende at anvende dem til de formål, der er
omhandlet i artikel 19, stk. 3, i nævnte forordning. | | | | (44) | Eftersom ikke alle medlemsstater kan
støtte deres slutkunder i samme omfang ved hjælp af
loftet over markedsindtægter på grund af
omstændigheder, der vedrører deres afhængighed
af import af elektricitet fra andre lande, er det
nødvendigt, at medlemsstater med nettoimport af elektricitet
svarende til eller over 100 % har adgang til aftaler om at dele
ekstraordinære indtægter med den vigtigste
eksportmedlemsstat i en ånd af solidaritet. Der tilskyndes
navnlig også til sådanne solidaritetsaftaler for at
tage hensyn til ubalancerede handelsforbindelser. | | | | (45) | Handelspraksis og de
lovgivningsmæssige rammer i elsektoren adskiller sig markant
fra sektoren for fossile brændstoffer. Da loftet over
markedsindtægter har til formål at efterligne det
markedsresultat, som producenterne kunne have forventet, hvis de
globale forsyningskæder havde fungeret normalt uden
gasforsyningsafbrydelser siden februar 2022, er det
nødvendigt, at foranstaltningen vedrørende
elproducenter finder anvendelse på indtægter fra
elproduktion. Da det midlertidige solidaritetsbidrag er rettet mod
rentabiliteten for EU-selskaber og faste driftssteder med
aktiviteter i råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne, og hvis indtægter er steget betydeligt
i forhold til tidligere år, er det nødvendigt, at det
finder anvendelse på deres overskud. | | | | (46) | Medlemsstaterne bør sørge
for, at de ekstraordinære indtægter fra anvendelsen af
loftet over markedsindtægter på elområdet
går til elslutkunderne for at afbøde virkningerne af
usædvanligt høje elpriser. De ekstraordinære
indtægter bør målrettes mod kunder, herunder
både husholdninger og virksomheder, der er særlig
hårdt ramt af høje elpriser. Uden de foreslåede
foranstaltninger er der risiko for, at kun mere velstående
medlemsstater har ressourcer til at beskytte sine forbrugere,
hvilket kan føre til alvorlige forvridninger af det indre
marked. | | | | (47) | Indtægterne fra loftet bør
hjælpe medlemsstaterne med at finansiere foranstaltninger
såsom indkomstoverførsler, rabatter på
regninger, kompensation til leverandører for at levere til
priser, der er lavere end omkostningerne, samt investeringer, der
vil føre til en strukturel reduktion af forbruget, navnlig
af elektricitet produceret fra fossile brændstofkilder.
Når der ydes støtte til andre kunder end
husholdninger, bør disse andre kunder arbejde hen imod
investeringer i dekarboniseringsteknologier, herunder vedvarende
energi, f.eks. gennem elkøbsaftaler eller direkte
investeringer i produktion af vedvarende energi, eller hen imod
investeringer i energieffektivitet. | | | | (48) | Offentlige indgreb i fastsættelsen af
prisen for levering af elektricitet udgør i princippet en
markedsforvridende foranstaltning. Et sådant indgreb kan
derfor kun gennemføres som en offentlig serviceforpligtelse
og bør være underlagt særlige betingelser. I
øjeblikket er det i henhold til direktiv (EU) 2019/944
muligt at regulere priser for husholdninger og mikrovirksomheder,
og det er også muligt, herunder til et niveau, der er lavere
end omkostningerne, for energifattige og sårbare kunder. I
lyset af den nuværende ekstraordinære stigning i
elpriserne bør den værktøjskasse med
tilgængelige foranstaltninger, som medlemsstaterne har til
rådighed for at støtte forbrugerne, dog
forlænges midlertidigt ved at give mulighed for at udvide de
regulerede priser til at omfatte SMV'er og ved at tillade
regulerede priser, der er lavere end omkostningerne. En sådan
forlængelse kan finansieres ved hjælp af loftet over
markedsindtægter. | | | | (49) | Det er vigtigt, at leverandører ikke
forskelsbehandles eller pålægges urimelige omkostninger
som følge af regulerede detailpriser, der er lavere end
omkostningerne. Leverandørerne bør derfor kompenseres
rimeligt for de omkostninger, de pådrager sig i forbindelse
med levering til regulerede priser, uden at dette berører
anvendelsen af statsstøttereglerne. De omkostninger, der er
forbundet med regulerede priser, der er lavere end omkostningerne,
bør finansieres ved hjælp af loftet over
markedsindtægter. For at undgå, at sådanne
foranstaltninger øger efterspørgslen efter
elektricitet, samtidig med at de stadig opfylder forbrugernes
energibehov, bør regulerede priser, der er lavere end
omkostningerne, kun dække en begrænset mængde
forbrug. Ordninger vedrørende forsyningspligtige
leverandører og medlemsstaternes valg af forsyningspligtig
leverandør bør ikke berøres af denne
forordning. | | | | (50) | EU-selskaber og faste driftssteder, der
genererer mindst 75 % af deres omsætning med aktiviteter i
råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, har uden i
væsentlig grad at ændre deres omkostningsstruktur eller
øge deres investeringer oplevet en stigning i deres overskud
på grund af de pludselige og uforudsigelige
omstændigheder i forbindelse med Ruslands angrebskrig mod
Ukraine, reduceret energiforsyning og stigende efterspørgsel
som følge af rekordhøje temperaturer. | | | | (51) | Det midlertidige solidaritetsbidrag
bør fungere som en omfordelingsforanstaltning til sikring
af, at de pågældende virksomheder, som har opnået
ekstraordinære overskud som følge af de uventede
omstændigheder, bidrager forholdsmæssigt til at
afhjælpe energikrisen på det indre marked. | | | | (52) | Grundlaget for beregningen af det
midlertidige solidaritetsbidrag er det skattepligtige overskud i de
selskaber og faste driftssteder, der er skattemæssigt
hjemmehørende i Unionen, i råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne som fastsat i bilaterale aftaler eller
medlemsstaternes nationale skattelove for det regnskabsår,
der begynder den 1. januar 2022 eller derefter og/eller den 1.
januar 2023 og i hele deres respektive varighed. Medlemsstater, der
kun beskatter udloddet selskabsoverskud, bør anvende det
midlertidige solidaritetsbidrag på det beregnede overskud
uanset udlodningen. Regnskabsåret fastsættes under
henvisning til reglerne i medlemsstaternes nationale ret. | | | | (53) | Kun overskud i 2022 og/eller 2023, som
overstiger en stigning på 20 % i det gennemsnitlige
skattepligtige overskud i de fire regnskabsår, der begynder
den 1. januar 2018 eller derefter, bør være omfattet
af solidaritetsbidraget. | | | | (54) | Med denne tilgang kan det sikres, at en del
af fortjenstmargenen, som ikke skyldes den uforudsigelige udvikling
på energimarkederne efter Ruslands angrebskrig mod Ukraine,
kan anvendes af de berørte EU-selskaber og faste
driftssteder til fremtidige investeringer eller til at sikre deres
finansielle stabilitet under den aktuelle energikrise, herunder
også for så vidt angår den energiintensive
industri. Med denne tilgang til fastlæggelse af
beregningsgrundlaget kan det sikres, at solidaritetsbidraget i
forskellige medlemsstater er forholdsmæssigt. Samtidig
bør fastsættelsen af en minimumssats sikre, at
solidaritetsbidraget er både retfærdigt og
forholdsmæssigt. Medlemsstaterne bør fortsat frit
kunne anvende en sats, der er højere end 33 % for så
vidt angår deres solidaritetsbidrag. Dette bør
gøre det muligt for medlemsstaterne at fastsætte den
foretrukne sats, som de finder acceptabel og passende efter deres
nationale retssystemer. | | | | (55) | Medlemsstaterne bør træffe de
nødvendige foranstaltninger til at sikre fuld anvendelse af
det solidaritetsbidrag, der er fastsat ved denne forordning, og
bør sørge for de nødvendige tilpasninger i
national ret, navnlig for at sikre rettidig opkrævning af
solidaritetsbidraget, herunder på grundlag af
nettoindtægter, hvori solidaritetsbidraget kan modregnes,
tage højde for, om solidaritetsbidraget er
fradragsberettiget, eller tage hensyn til behandlingen af tab i
tidligere regnskabsår, til en konsekvent behandling af
afkortede regnskabsår for virksomheder, der er stiftet i 2022
og/eller 2023, eller til omstrukturering eller fusion af
virksomheder med henblik på beregning af
solidaritetsbidraget. | | | | (56) | Solidaritetsbidraget bør anvendes
til i) finansielle støtteforanstaltninger for
energislutkunder, og navnlig sårbare husholdninger, for at
afbøde virkningerne af de høje energipriser, ii)
finansielle støtteforanstaltninger, der skal bidrage til at
reducere energiforbruget, iii) finansielle
støtteforanstaltninger til støtte for virksomheder i
energiintensive industrier og iv) finansielle
støtteforanstaltninger til videreudvikling af Unionens
energiuafhængighed. Medlemsstaterne bør også
kunne afsætte en del af midlerne fra det midlertidige
solidaritetsbidrag til fælles finansiering. De
pågældende foranstaltninger forudsætter betydelig
fleksibilitet for at tage højde for medlemsstaternes
budgetprocesser. | | | | (57) | Anvendelsen af overskud til disse
formål afspejler solidaritetsbidragets ekstraordinære
og midlertidige karakter som en foranstaltning, der skal mindske og
afbøde de skadelige virkninger af energikrisen for
husholdninger og virksomheder i hele Unionen med det formål
at beskytte det indre marked og forebygge risikoen for yderligere
fragmentering. De kraftigt stigende energipriser påvirker
alle medlemsstater. På grund af forskelle i energimikset
påvirkes medlemsstaterne imidlertid ikke på samme
måde, og de har ikke alle det samme finanspolitiske
råderum til at træffe de nødvendige
foranstaltninger til at beskytte sårbare husholdninger og
virksomheder. Uden en EU-foranstaltning såsom et
solidaritetsbidrag er der stor risiko for forstyrrelser på og
yderligere fragmentering af det indre marked, hvilket vil
være til skade for alle medlemsstater, da energimarkederne og
værdikæderne er integrerede. Bekæmpelse af
energifattigdom og håndtering af energikrisens sociale
konsekvenser, navnlig for at beskytte arbejdstagere i udsatte
industrier, er også et spørgsmål om solidaritet
mellem medlemsstaterne. For at maksimere virkningen bør
indtægterne fra solidaritetsbidraget anvendes på en
koordineret måde og/eller via EU-finansieringsinstrumenter i
en ånd af solidaritet. | | | | (58) | Medlemsstaterne bør navnlig
målrette finansielle støtteforanstaltninger mod de
mest sårbare husholdninger og virksomheder, som er
hårdest ramt af de kraftigt stigende energipriser. Det vil
bevare prisincitamentet til at reducere energiefterspørgslen
og spare energi. Desuden vil en målretning mod de mest
sårbare og likviditetspressede husholdninger have en positiv
indvirkning på det samlede forbrug ved at forhindre
overdreven fortrængning af udgifter til andre produkter end
energi i betragtning af den høje
forbrugstilbøjelighed i denne gruppe af husholdninger.
Desuden bør indtægterne fra solidaritetsbidraget
anvendes til at fremme en reduktion af energiforbruget. I denne
henseende bør sådanne indtægter anvendes til
f.eks. auktioner eller udbudsordninger til reduktion af
efterspørgslen, sænkelse af energislutkunders
omkostninger i forbindelse med energikøb for bestemte
energiforbrugsmængder eller fremme af energislutkunders -
både sårbare husholdningers og virksomheders -
investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre
dekarboniseringsteknologier. Indtægterne fra
solidaritetsbidraget bør også anvendes til finansiel
støtte til virksomheder i energiintensive industrier og i
regioner, der er afhængige af disse industrier.
Omkostningerne i energiintensive industrier, f.eks.
gødningsindustrien, er skyhøje som følge af
den kraftige udvikling i energipriserne. Finansielle
støtteforanstaltninger skal gøres betingede af
investeringer i vedvarende energi, energieffektivitet eller andre
dekarboniseringsteknologier. Ydermere bør foranstaltninger,
der bidrager til at gøre Unionen mere uafhængig
på energiområdet, støttes med investeringer i
overensstemmelse med de mål, der er fastsat i Kommissionens
meddelelse af 8. marts 2022 om REPowerEU: En fælles
europæisk indsats for mere sikker og bæredygtig energi
til overkommelige priser (»den fælles europæisk
REPowerEU-indsats«) og i REPowerEU-planen, navnlig for
projekter, der har et grænseoverskridende aspekt. | | | | (59) | Medlemsstaterne kan også beslutte at
afsætte en del af indtægterne fra solidaritetsbidraget
til den fælles finansiering af foranstaltninger, der har til
formål at mindske de skadelige virkninger af energikrisen,
herunder støtte til beskyttelse af beskæftigelsen og
omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken, eller til at fremme
investeringer i energieffektivitet og vedvarende energi, herunder
gennem grænseoverskridende projekter. Det fælles
finansieringsaspekt dækker både projektbaseret deling
af omkostninger mellem medlemsstater og medlemsstaternes frivillige
kanalisering af midler via et EU-instrument til EU-budgettet i en
ånd af solidaritet. | | | | (60) | Regelmæssig og effektiv
overvågning og rapportering til Kommissionen er
afgørende for vurderingen af medlemsstaternes fremskridt med
hensyn til at nå målene for reduktion af
efterspørgslen, gennemførelsen af loftet over
markedsindtægter, anvendelsen af ekstraordinære
indtægter og brugen af regulerede priser. | | | | (61) | Medlemsstaterne bør rapportere til
Kommissionen om anvendelsen af solidaritetsbidraget på deres
respektive områder samt om eventuelle ændringer, de
foretager i deres nationale retlige rammer med henblik herpå,
herunder supplerende lovgivning, der kan være
nødvendig for at sikre en konsekvent national
gennemførelse af solidaritetsbidraget. | | | | (62) | Medlemsstaterne bør også
rapportere om anvendelsen af indtægterne fra
solidaritetsbidraget. Dette skal navnlig sikre, at medlemsstaterne
anvender indtægterne i overensstemmelse med denne
forordning. | | | | (63) | Medlemsstaterne bør anvende det
solidaritetsbidrag, der er fastsat ved denne forordning, på
deres respektive områder, medmindre de har vedtaget
tilsvarende nationale foranstaltninger. Formålet med den
nationale foranstaltning bør anses for at svare til det
overordnede mål for det solidaritetsbidrag, der er fastsat
ved denne forordning, når det består i at bidrage til
rimelige energipriser. En national foranstaltning bør anses
for at være underlagt tilsvarende regler som
solidaritetsbidraget, hvis den omfatter aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne,
fastlægger et grundlag, fastsætter en sats og sikrer,
at indtægterne fra den nationale foranstaltning anvendes til
formål svarende til formålene med
solidaritetsbidraget. | | | | (64) | Solidaritetsbidraget og Unionens retlige
ramme for det bør have midlertidig karakter for at
imødegå den ekstraordinære nødsituation,
der er opstået i Unionen med hensyn til de kraftigt stigende
energipriser. Solidaritetsbidraget bør finde anvendelse
på ekstraordinære overskud, der genereres i 2022
og/eller 2023, for at imødegå og afbøde de
skadelige virkninger af den aktuelle energikrise for husholdninger
og virksomheder. Anvendelsen af solidaritetsbidraget for hele
regnskabsåret bør gøre det muligt i den
relevante periode at anvende ekstraordinære overskud i
offentlighedens interesse til at afbøde konsekvenserne af
energikrisen, samtidig med at de berørte virksomheder
får en passende del af fortjenesten. | | | | (65) | Solidaritetsbidraget bør kun finde
anvendelse for regnskabsåret 2022 og/eller 2023. Senest den
15. oktober 2023 og senest den 15. oktober 2024, når de
nationale myndigheder har overblik over opkrævningen af
solidaritetsbidraget, bør Kommissionen evaluere situationen
og forelægge Rådet en rapport. | | | | (66) | Skulle en medlemsstat have vanskeligheder
med anvendelsen af denne forordning og navnlig med det midlertidige
solidaritetsbidrag, bør den, hvor det er relevant,
høre Europa-Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i
traktaten om Den Europæiske Union (TEU). | | | | (67) | På grund af deres strukturelle
sociale og økonomiske situation samt deres fysiske
karakteristika kan regionerne i den yderste periferi som omhandlet
i artikel 349 i TEUF ikke tilsluttes Unionens elmarkeder. De
bør derfor ikke forpligtes til at anvende bestemmelserne om
reduktion af bruttoelforbrug i spidsbelastingstimerne og loftet
over markedsindtægter. Derudover bør medlemsstaterne
have mulighed for at udelukke anvendelsen af disse bestemmelser
på elektricitet, der produceres i små isolerede
systemer eller små forbundne systemer som defineret i
direktiv (EU) 2019/944. Cypern og Malta anvender på grund af
deres særlige karakteristika ikke gældende EU-ret
vedrørende energimarkedet fuldt ud. Cypern er
fuldstændig isoleret fra de transeuropæiske
energimarkeder, mens Malta kun har begrænset tilslutning til
dem. Eftersom en differentieret tilgang for disse medlemsstater kun
har begrænset virkning for det indre energimarked, bør
Cypern og Malta på frivillig basis kunne anvende
bestemmelserne om reduktion af deres bruttoelforbrug i
spidsbelastingstimerne og loftet over markedsindtægter.
Derudover bør Cypern, hvis det beslutter at anvende
bestemmelserne om loftet over markedsindtægter, og for at
sikre landets elsystems stabilitet, ikke være forpligtet til
at anvende loftet over markedsindtægter på elektricitet
produceret fra råolieprodukter. | | | | (68) | De underliggende gasprisers volatilitet
skaber vanskeligheder for de energiselskaber, der er aktive
på terminsmarkederne for elektricitet, navnlig med hensyn til
adgangen til passende sikkerhed. Kommissionen er i samarbejde med
Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed
og Den Europæiske Banktilsynsmyndighed i færd med at
vurdere spørgsmål vedrørende egnethed af
sikkerhed og marginer og mulige måder at begrænse
overdreven daglig volatilitet på. | | | | (69) | Der er desuden sammenhæng mellem de
foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning, og
Kommissionens supplerende og igangværende arbejde
vedrørende markedsudformningen på længere sigt
som bebudet i dens meddelelse af 18. maj 2022 om indgreb på
energimarkedet på kort sigt og forbedringer af elmarkedets
udformning på længere sigt, der blev offentliggjort
sammen med REPowerEU-planen. | | | | (70) | I betragtning af energikrisens omfang, dens
sociale, økonomiske og finansielle konsekvenser og behovet
for at handle så hurtigt som muligt bør denne
forordning hurtigst muligt træde i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. | | | | (71) | I betragtning af den ekstraordinære
karakter af de foranstaltninger, der er fastsat i denne forordning,
og behovet for navnlig at anvende dem i vinteren 2022-23,
bør denne forordning finde anvendelse indtil den 31.
december 2023. | | | | (72) | Målene for denne forordning, nemlig
at indføre et nødindgreb for at afbøde
virkningerne af høje energipriser, kan ikke i
tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan
på grund af handlingens omfang eller virkninger bedre
nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage
foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet,
jf. artikel 5 i TEU. I overensstemmelse med
proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går
denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå disse mål - | | | | VEDTAGET DENNE FORORDNING: | | | | KAPITEL
I | Genstand og
definitioner | | | | Artikel
1 | Genstand og
anvendelsesområde | | | | Ved denne forordning indføres der
et nødindgreb for at afbøde virkningerne af
høje energipriser ved hjælp af ekstraordinære,
målrettede og tidsbegrænsede foranstaltninger. Disse
foranstaltninger har til formål at reducere elforbruget,
indføre et loft over de markedsindtægter, som visse
producenter modtager fra produktionen af elektricitet, og omfordele
dem til elslutkunderne på en målrettet måde, give
medlemsstaterne mulighed for at anvende foranstaltninger i form af
offentlige indgreb i prisfastsættelsen for
elektricitetsforsyning til husholdninger og SMV'er og
fastsætte regler for et obligatorisk midlertidigt
solidaritetsbidrag fra EU-selskaber og faste driftssteder, der har
aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne, for at disse kan bidrage til overkommelige
energipriser for husholdninger og virksomheder. | | | | Artikel
2 | Definitioner | | | | Ved anvendelsen af denne forordning finder
de definitioner, der er fastsat i artikel 2 i forordning (EU)
2019/943 og i artikel 2 i direktiv (EU) 2019/944, anvendelse.
Desuden forstås ved: | | | | 1) | »små og mellemstore
virksomheder« eller »SMV'er«: virksomheder som
defineret i artikel 2 i bilaget til Kommissionens henstilling
2003/361/EF (6). | | | | 2) | »bruttoelforbrug«: den samlede
elektricitetsforsyning til elforbrugende aktiviteter på en
medlemsstats område | | | | 3) | »referenceperiode«: perioden
fra den 1. november til den 31. marts i de fem på hinanden
følgende år forud for datoen for denne forordnings
ikrafttræden, begyndende med perioden fra den 1. november
2017 til den 31. marts 2018 | | | | 4) | »spidsbelastningstimer«: de
enkelte timer på dagen, hvor engrospriserne for
day-ahead-elektricitet ifølge
transmissionssystemoperatørernes og, hvor det er relevant,
udpegede elektricitetsmarkedsoperatørers prognoser forventes
at være de højeste, bruttoelforbruget forventes at
være det højeste, eller bruttoforbruget af
elektricitet produceret fra andre kilder end vedvarende
energikilder, jf. artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv (EU) 2018/2001 (7), forventes
at være det højeste | | | | 5) | »markedsindtægter«:
realiserede indtægter, som en producent modtager til
gengæld for salg og levering af elektricitet i Unionen,
uanset i hvilken kontraktform en sådan udveksling finder
sted, herunder energiforsyningsaftaler og andre former for
risikoafdækning mod prisudsving på engrosmarkedet for
elektricitet, og med undtagelse af enhver form for støtte
ydet af medlemsstater | | | | 6) | »afregning«: en betaling, der
foretages og modtages mellem modparter mod levering og modtagelse
af elektricitet, hvor det er relevant, til opfyldelse af
modparternes respektive forpligtelser i henhold til en eller flere
clearingtransaktioner | | | | 7) | »kompetent myndighed«: en
myndighed som defineret i artikel 2, nr. 11), i Europa-Parlamentets
og Rådets forordning (EU) 2019/941 (8) | | | | 8) | »mellemmænd«: enheder
på engrosmarkederne for elektricitet i medlemsstater, der
består af en ø, som ikke er forbundet med andre
medlemsstater, med enhedsbaseret budafgivelse, hvor den regulerende
myndighed har givet disse enheder tilladelse til at deltage
på markedet på producentens vegne, med undtagelse af
enheder, der overfører ekstraordinære indtægter
direkte til elslutkunderne | | | | 9) | »ekstraordinære
indtægter«: en positiv forskel mellem producenternes
markedsindtægter pr. MWh elektricitet og loftet over
markedsindtægter på 180 EUR pr. MWh elektricitet, jf.
artikel 6, stk. 1 | | | | 10) | »affald«: ethvert stof eller
enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter
eller er forpligtet til at skille sig af med, som defineret i
artikel 3, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF (9) | | | | 11) | »nettoimportafhængighed«:
for perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021
forskellen mellem den samlede import af elektricitet og den samlede
eksport af elektricitet som en procentdel af den samlede
bruttoproduktion af elektricitet i en medlemsstat | | | | 12) | »regnskabsår«: et
skatteår, et kalenderår eller enhver anden passende
skatteperiode som defineret i national lovgivning | | | | 13) | »energislutkunde«: en kunde,
der køber energi til eget forbrug | | | | 14) | »elslutkunde«: en kunde, der
køber elektricitet til eget forbrug | | | | 15) | »EU-selskab«: et selskab
etableret i en medlemsstat, som i henhold til denne medlemsstats
skattelovgivning anses for at være skattemæssigt
hjemmehørende i den pågældende medlemsstat, og
som i henhold til dobbeltbeskatningsaftaler indgået med
tredjelande ikke anses for at være skattemæssigt
hjemmehørende uden for Unionen | | | | 16) | »fast driftssted«: et fast
forretningssted beliggende i en medlemsstat, hvorigennem
aktiviteterne i et selskab etableret i en anden stat udføres
helt eller delvis, for så vidt dette forretningssteds
overskud er skattepligtigt i den medlemsstat, hvor det er
beliggende | | | | 17) | »EU-selskaber og faste driftssteder
med aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne«: EU-selskaber eller faste
driftssteder, som genererer mindst 75 % af deres omsætning
fra økonomiske aktiviteter inden for råstofudvinding,
minedrift, raffinering af råolie eller fremstilling af
koksovnsprodukter som omhandlet i Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 1893/2006 (10) | | | | 18) | »ekstraordinært
overskud«: skattepligtigt overskud som fastsat i henhold til
nationale skatteregler i regnskabsåret 2022 og/eller
regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, fra aktiviteter,
der udøves i EU-selskaber og faste driftssteder med
aktiviteter inden for råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne, som ligger over en stigning på 20 % i
det gennemsnitlige skattepligtige overskud i de fire
regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller
derefter | | | | 19) | »solidaritetsbidrag«: en
midlertidig foranstaltning, der har til formål at
håndtere ekstraordinære overskud fra EU-selskabers og
faste driftssteders aktiviteter inden for råolie-, naturgas-,
kul- og raffinaderisektorerne for at afbøde den
ekstraordinære prisudvikling på energimarkederne for
medlemsstater, forbrugere og virksomheder | | | | 20) | »ekstraordinære
flaskehalsindtægter«: de resterende indtægter,
der forbliver uudnyttede efter tildelingen af
flaskehalsindtægter i overensstemmelse med de prioriterede
formål, der er fastsat i artikel 19, stk. 2, i forordning
(EU) 2019/943 | | | | 21) | »vedtaget tilsvarende national
foranstaltning«: en lovgivningsmæssig,
reguleringsmæssig eller administrativ foranstaltning, der er
vedtaget og offentliggjort af en medlemsstat senest den 31.
december 2022, og som bidrager til rimelige energipriser. | | | | KAPITEL
II | Foranstaltninger
vedrørende elektricitetsmarkedet | | | | Afdeling 1 | Reduktion af
efterspørgslen | | | | Artikel
3 | Reduktion af
bruttoelforbrug | | | | 1. Medlemsstaterne bestræber sig
på at gennemføre foranstaltninger til at reducere
deres samlede månedlige bruttoelforbrug med 10 % i forhold
til det gennemsnitlige bruttoelforbrug i de tilsvarende
måneder af referenceperioden. | | | | 2. Når medlemsstaterne beregner
reduktionen i bruttoelforbruget, kan de tage hensyn til det
øgede bruttoelforbrug som følge af opfyldelse af
målene for reduktion af efterspørgslen efter gas og
den generelle elektrificeringsindsats med henblik på at
udfase fossile brændstoffer. | | | | Artikel
4 | Reduktion af
bruttoelforbruget i spidsbelastningstimerne | | | | 1. Hver medlemsstat identificerer
spidsbelastningstimer svarende til i alt mindst 10 % af alle timer
i perioden mellem den 1. december 2022 og den 31. marts 2023. | | | | 2. Hver medlemsstat reducerer sit
bruttoelforbrug i de identificerede spidsbelastningstimer. Der skal
i de identificerede spidsbelastningstimer opnås en reduktion
på mindst 5 % i gennemsnit pr. time. Reduktionsmålet
beregnes som forskellen mellem det faktiske bruttoelforbrug i de
identificerede spidsbelastningstimer og det bruttoelforbrug, som
transmissionssystemoperatørerne prognosticerer i samarbejde
med den regulerende myndighed, hvis det er relevant, uden at der
ved prognosen tages hensyn til virkningen af de foranstaltninger,
der er truffet for at nå det mål, der er fastsat i
denne artikel. Transmissionssystemoperatørernes prognoser
kan omfatte historiske data fra referenceperioden. | | | | 3. Medlemsstaterne kan beslutte at sigte
mod en anden procentdel af spidsbelastningstimer end den, der er
fastsat i stk. 1, så længe mindst 3 % af
spidsbelastningstimerne er dækket, og så længe
den sparede energi i disse spidsbelastningstimer mindst svarer til
den, der ville være blevet sparet med de parametre, der er
fastsat i stk. 1 og 2. | | | | Artikel
5 | Foranstaltninger til
reduktion af efterspørgslen | | | | Medlemsstaterne har frihed til at
vælge passende foranstaltninger til reduktion af
bruttoelforbruget med henblik på at opfylde målene i
artikel 3 og 4, herunder forlængelse af allerede
indførte nationale foranstaltninger. Foranstaltningerne skal
være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige,
målrettede, ikkediskriminerende og kontrollerbare, og skal
navnlig opfylde alle følgende betingelser: | | | | a) | når der udbetales økonomisk
kompensation ud over markedsindtægterne, skal
kompensationsbeløbet fastsættes gennem en åben
udbudsprocedure | | | | b) | kun omfatte økonomisk kompensation,
når en sådan kompensation betales for en mængde
elektricitet, der ikke forbruges sammenlignet med det forventede
forbrug i den pågældende time uden det åbne
udbud | | | | c) | ikke uretmæssigt forvride
konkurrencen eller hindre et velfungerende indre marked for
elektricitet | | | | d) | ikke unødigt begrænses til
bestemte kunder eller kundegrupper, herunder uafhængige
aggregatorer, i overensstemmelse med artikel 17 i direktiv (EU)
2019/944 og | | | | e) | ikke unødigt hindre omstillingen fra
fossile brændselsteknologier til teknologier, der anvender
elektricitet. | | | | Afdeling 2 | Loft over
markedsindtægter og fordeling af ekstraordinære
indtægter og ekstraordinære flaskehalsindtægter
til elslutkunderne | | | | Artikel
6 | Obligatorisk loft over
markedsindtægter | | | | 1. Producenternes markedsindtægter
fra produktion af elektricitet fra de kilder, der er omhandlet i
artikel 7, stk. 1, må ikke overstige 180 EUR pr. MWh
produceret elektricitet. | | | | 2. Medlemsstaterne sikrer, at loftet over
markedsindtægter dækker alle markedsindtægter for
producenter og, hvis det er relevant, mellemmænd, der
deltager på engrosmarkederne for elektricitet på
producenters vegne, uanset inden for hvilken markedstidsramme
transaktionen finder sted, og uanset om elektriciteten handles
bilateralt eller på et centralt marked. | | | | 3. Medlemsstaterne træffer effektive
foranstaltninger for at forhindre, at producenternes forpligtelser
i henhold til stk. 2, omgås. De skal navnlig sikre, at loftet
over markedsindtægter anvendes effektivt i tilfælde,
hvor producenterne kontrolleres eller delvis ejes af andre
virksomheder, navnlig når de er en del af en vertikalt
integreret virksomhed. | | | | 4. Medlemsstaterne afgør, om loftet
over markedsindtægter fra energitransaktioner skal anvendes
ved transaktionens afregning eller derefter. | | | | 5. Kommissionen giver medlemsstaterne
vejledning i gennemførelsen af denne artikel. | | | | Artikel
7 | Anvendelse af loftet
over markedsindtægter på
elektricitetsproducenter | | | | 1. Det loft over markedsindtægter,
der er fastsat i artikel 6, finder anvendelse på
markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra
følgende kilder: | | | | a) | Vindkraft | | | | b) | solenergi (solvarme og solceller) | | | | c) | geotermisk energi | | | | d) | vandkraft uden reservoir | | | | e) | biomassebrændsel (fast eller
gasformigt), undtagen biomethan | | | | f) | Affald | | | | g) | Atomkraft | | | | h) | Brunkul | | | | i) | Råolieprodukter | | | | j) | tørv. | | | | 2. Det loft over markedsindtægter,
der er fastsat i artikel 6, stk. 1, finder ikke anvendelse på
demonstrationsprojekter eller på producenter, hvis
indtægter pr. MWh produceret elektricitet allerede er
begrænset som følge af statslige eller offentlige
foranstaltninger, der ikke er vedtaget i henhold til artikel
8. | | | | 3. Medlemsstaterne kan, navnlig i
tilfælde, hvor anvendelsen af det loft over
markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1,
medfører en betydelig administrativ byrde, beslutte, at
loftet over markedsindtægter ikke finder anvendelse på
producenter, der producerer elektricitet på
produktionsanlæg med en installeret effekt på op til 1
MW. Medlemsstaterne kan, navnlig i tilfælde, hvor anvendelsen
af det loft over markedsindtægter, som er fastsat i artikel
6, stk. 1, indebærer en risiko for at øge CO2-emissionerne og mindske produktionen af
vedvarende energi, beslutte, at loftet over markedsindtægter
ikke finder anvendelse på elektricitet produceret i
hybridanlæg, som også anvender konventionelle
energikilder. | | | | 4. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet
over markedsindtægter ikke finder anvendelse på
indtægterne fra salg af elektricitet på
balanceringsenergimarkedet og fra kompensation for
belastningsomfordeling og modkøb. | | | | 5. Medlemsstaterne kan beslutte, at loftet
over markedsindtægter kun finder anvendelse på 90 % af
de markedsindtægter, som overstiger det loft over
markedsindtægter, der er fastsat i artikel 6, stk. 1. | | | | 6. Producenter, mellemmænd og
relevante markedsdeltagere samt systemoperatører, hvis det
er relevant, skal give medlemsstaternes kompetente myndigheder og,
hvor det er relevant, systemoperatørerne og udpegede
elektricitetsmarkedsoperatører alle data, der er
nødvendige for anvendelsen af artikel 6, herunder om den
producerede elektricitet og de dermed forbundne
markedsindtægter, uanset inden for hvilken markedstidsramme
transaktionen finder sted, og uanset om denne elektricitet handles
bilateralt, inden for samme virksomhed eller på et centralt
marked. | | | | Artikel
8 | Nationale
kriseforanstaltninger | | | | 1. Medlemsstaterne kan: | | | | a) | opretholde eller indføre
foranstaltninger, der yderligere begrænser
markedsindtægterne hos producenter, der producerer
elektricitet fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk.
1, herunder muligheden for at differentiere mellem teknologier,
samt markedsindtægterne hos andre markedsdeltagere, herunder
dem, der er aktive inden for handel med elektricitet | | | | b) | fastsætte et højere loft over
markedsindtægter for producenter, der producerer elektricitet
fra de kilder, der er anført i artikel 7, stk. 1, forudsat
at deres investeringer og driftsomkostninger overstiger det
maksimum, der er fastsat i artikel 6, stk. 1 | | | | c) | opretholde eller indføre nationale
foranstaltninger for at begrænse markedsindtægterne for
producenter, der producerer elektricitet fra kilder, der ikke er
omhandlet i artikel 7, stk. 1 | | | | d) | fastsætte et specifikt loft over
markedsindtægter fra salg af elektricitet, der produceres fra
stenkul | | | | e) | lade de vandkraftværker, der ikke er
nævnt i artikel 7, stk. 1, litra d), være omfattet af
et loft over markedsindtægter eller opretholde eller
indføre sådanne foranstaltninger, der yderligere
begrænser deres markedsindtægter, herunder muligheden
for at differentiere mellem teknologier. | | | | 2. For foranstaltningerne i stk. 1
gælder i overensstemmelse med denne forordning, at de: | | | | a) | skal være forholdsmæssige og
ikkediskriminerende | | | | b) | ikke må skade
investeringssignalerne | | | | c) | skal sikre, at investeringerne og
driftsomkostningerne er dækket | | | | d) | ikke må forvride engrosmarkederne for
elektricitet og navnlig ikke påvirke rangfølgelisten
og prisdannelsen på engrosmarkedet | | | | e) | skal være forenelige med
EU-retten. | | | | Artikel
9 | Fordeling af
ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af
tildeling af overførselskapacitet | | | | 1. Uanset EU-reglerne om
flaskehalsindtægter kan medlemsstaterne anvende de
ekstraordinære flaskehalsindtægter som følge af
tildelingen af overførselskapacitet til at finansiere
foranstaltninger til støtte for elslutkunder i
overensstemmelse med artikel 10. | | | | 2. Anvendelsen af de ekstraordinære
flaskehalsindtægter i overensstemmelse med stk. 1 skal
godkendes af den regulerende myndighed i den pågældende
medlemsstat. | | | | 3. Medlemsstaterne underretter
Kommissionen om anvendelsen af de ekstraordinære
flaskehalsindtægter i overensstemmelse med stk. 1 senest en
måned fra datoen for vedtagelsen af den relevante nationale
foranstaltning. | | | | Artikel
10 | Fordeling af de
ekstraordinære indtægter | | | | 1. Medlemsstaterne sikrer, at alle
ekstraordinære indtægter fra loftet over
markedsindtægter anvendes til målrettet at finansiere
foranstaltninger til støtte for elslutkunder, der
afbøder virkningen af de høje elpriser for disse
kunder. | | | | 2. De foranstaltninger, der er omhandlet i
stk. 1, skal være klart definerede, gennemsigtige,
forholdsmæssige, ikkediskriminerende og kontrollerbare og
må ikke modvirke den forpligtelse til at reducere
bruttoelforbruget, der er fastsat i artikel 3 og 4. | | | | 3. Hvis de indtægter, der
opnås direkte fra gennemførelsen af loftet over
markedsindtægter på medlemsstaternes område, og
de indtægter, der opnås indirekte fra
grænseoverskridende aftaler, er utilstrækkelige til
på passende vis at støtte elslutkunderne, har
medlemsstaterne mulighed for at anvende andre passende midler som
f.eks. budgetmidler til samme formål og på samme
betingelser. | | | | 4. De i stk. 1 omhandlede foranstaltninger
kan for eksempel omfatte: | | | | a) | økonomisk kompensation til
elslutkunder for at reducere deres elforbrug, herunder gennem
auktioner eller udbudsprocedurer til reduktion af
efterspørgslen | | | | b) | direkte overførsler til
elslutkunderne, herunder gennem forholdsmæssige
nedsættelser af nettarifferne | | | | c) | kompensation til leverandører, der
leverer elektricitet til kunder til priser, der er lavere end
omkostningerne, som følge af et statsligt eller offentligt
indgreb i prisfastsættelsen i henhold til artikel 13 | | | | d) | sænkning af elslutkundernes
omkostninger til køb af elektricitet, herunder for en
begrænset mængde af den elektricitet, de
forbruger | | | | e) | fremme af elslutkunders investeringer i
dekarboniseringsteknologier, vedvarende energi og
energieffektivitet. | | | | Artikel
11 | Aftaler mellem
medlemsstaterne | | | | 1. I situationer, hvor en medlemsstats
nettoimportafhængighed er lig med eller højere end 100
%, indgås der senest den 1. december 2022 en aftale mellem
den importerende medlemsstat og den vigtigste eksportmedlemsstat om
en passende fordeling af de ekstraordinære indtægter.
Alle medlemsstater kan i en ånd af solidaritet indgå
sådanne aftaler, som også kan dække
indtægter fra nationale kriseforanstaltninger i henhold til
artikel 8, herunder aktiviteter inden for handel med
elektricitet. | | | | 2. Kommissionen bistår
medlemsstaterne under hele forhandlingsprocessen samt tilskynder
til og letter udvekslingen af bedste praksis mellem
medlemsstaterne. | | | | Afdeling 3 | Foranstaltninger for
detailhandel | | | | Artikel
12 | Midlertidig udvidelse
af offentlige indgreb i prisfastsættelsen for elektricitet
til også at omfatte SMV'er | | | | Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i
prisfastsættelse kan medlemsstaterne anvende offentlige
indgreb i prisfastsættelsen for elektricitetslevering til
SMV'er. Sådanne offentlige indgreb skal: | | | | a) | tage hensyn til støttemodtagerens
årlige forbrug i de seneste fem år og fastholde et
incitament til at reducere efterspørgslen | | | | b) | opfylde de betingelser, der er fastsat i
artikel 5, stk. 4 og 7, i direktiv (EU) 2019/944 | | | | c) | opfylde de betingelser, der er fastsat i
denne forordnings artikel 13, hvis det er relevant. | | | | Artikel
13 | Midlertidig mulighed
for at fastsætte elpriser, der er lavere end
omkostningerne | | | | Uanset EU-reglerne om offentlige indgreb i
prisfastsættelse kan medlemsstaterne, når de anvender
offentlige indgreb i prisfastsættelse for
elektricitetslevering i henhold til artikel 5, stk. 6, i direktiv
(EU) 2019/944 eller til denne forordnings artikel 12,
undtagelsesvis og midlertidigt fastsætte en pris for
elektricitetslevering, som er lavere end omkostningerne, forudsat
at alle følgende betingelser er opfyldt: | | | | a) | foranstaltningen omfatter en
begrænset del af forbruget og fastholder et incitament til at
reducere efterspørgslen | | | | b) | der er ingen forskelsbehandling mellem
leverandører | | | | c) | leverandørerne kompenseres for at
levere til priser, der er lavere end omkostningerne og | | | | d) | alle leverandører har mulighed for
at afgive tilbud til den pris for elektricitetslevering, der er
lavere end omkostningerne på samme grundlag. | | | | KAPITEL
III | Foranstaltning
vedrørende råolie-, naturgas-, kul- og
raffinaderisektorerne | | | | Artikel
14 | Støtte til
energislutkunder gennem et midlertidigt
solidaritetsbidrag | | | | 1. Ekstraordinære overskud fra
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter i råolie-,
naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne vil være omfattet af
et obligatorisk midlertidigt solidaritetsbidrag, medmindre
medlemsstaterne har vedtaget tilsvarende nationale
foranstaltninger. | | | | 2. Medlemsstaterne sikrer, at vedtagne
tilsvarende nationale foranstaltninger har samme mål og er
genstand for lignende regler som det midlertidige
solidaritetsbidrag i henhold til denne forordning og genererer
sammenlignelige eller højere indtægter i forhold til
de anslåede indtægter fra solidaritetsbidraget. | | | | 3. Medlemsstaterne vedtager og
offentliggør foranstaltninger til gennemførelse af
det obligatoriske midlertidige solidaritetsbidrag, der er omhandlet
i stk. 1, senest den 31. december 2022. | | | | Artikel
15 | Beregningsgrundlag for
det midlertidige solidaritetsbidrag | | | | Det midlertidige solidaritetsbidrag for
EU-selskaber og faste driftssteder med aktiviteter inden for
råolie-, naturgas-, kul- og raffinaderisektorerne, herunder
dem, der udelukkende skattemæssigt indgår i en
konsolideret koncern, beregnes på grundlag af det
skattepligtige overskud, som fastsat i henhold til nationale
skatteregler, i regnskabsåret 2022 og/eller i
regnskabsåret 2023 og i hele deres varighed, som ligger ud
over en stigning på 20 % i det gennemsnitlige skattepligtige
overskud, som fastsat i henhold til nationale skatteregler, i de
fire regnskabsår, der begyndte den 1. januar 2018 eller
derefter. Hvis det gennemsnitlige skattepligtige overskud i disse
fire regnskabsår er negativt, er det gennemsnitlige
skattepligtige overskud nul ved beregningen af det midlertidige
solidaritetsbidrag. | | | | Artikel
16 | Beregningssats for det
midlertidige solidaritetsbidrag | | | | 1. Den sats, der anvendes til beregning af
det midlertidige solidaritetsbidrag, skal være mindst 33 % af
det beregningsgrundlag, der er omhandlet i artikel 15. | | | | 2. Det midlertidige solidaritetsbidrag
finder anvendelse ud over de almindelige skatter og afgifter i
henhold til en medlemsstats nationale ret. | | | | Artikel
17 | Anvendelse af
indtægter fra det midlertidige
solidaritetsbidrag | | | 1. Medlemsstaterne anvender
indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag med
tilstrækkelig rettidig virkning til et eller flere af
følgende formål: | | | | a) | finansielle støtteforanstaltninger
til energislutkunder, navnlig sårbare husholdninger, for at
afbøde virkningerne af de høje energipriser på
en målrettet måde | | | | b) | finansielle støtteforanstaltninger,
der skal bidrage til at reducere energiforbruget, f.eks. gennem
auktioner eller udbudsprocedurer til reduktion af
efterspørgslen, sænke energislutkunders omkostninger
til energikøb for bestemte forbrugsmængder og fremme
energislutkunders investeringer i vedvarende energi, strukturelle
investeringer i energieffektivitet eller andre
dekarboniseringsteknologier | | | | c) | finansielle støtteforanstaltninger
for virksomheder i energitunge industrier, forudsat at
støtten betinges af investeringer i vedvarende energi,
energieffektivitet eller andre dekarboniseringsteknologier | | | | d) | finansielle støtteforanstaltninger
til udvikling af energiuafhængigheden, navnlig investeringer,
der er i overensstemmelse med målene i REPowerEU-planen og i
den fælles europæiske REPowerEU-indsats, såsom
projekter med en grænseoverskridende dimension | | | | e) | i en ånd af solidaritet kan
medlemsstaterne afsætte en del af indtægterne fra det
midlertidige solidaritetsbidrag til den fælles finansiering
af foranstaltninger, der skal mindske de skadelige virkninger af
energikrisen, herunder støtte til beskyttelse af
beskæftigelsen og omskoling og opkvalificering af
arbejdsstyrken, eller til at fremme investeringer i
energieffektivitet og vedvarende energi, herunder i
grænseoverskridende projekter og i EU-finansieringsmekanismen
for vedvarende energi som fastsat i artikel 33 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1999 (11). | | | | 2. Foranstaltningerne i stk. 1 skal
være klart definerede, gennemsigtige, forholdsmæssige,
ikkediskriminerende og kontrollerbare. | | | | Artikel
18 | Solidaritetsbidragets
midlertidige karakter | | | | Solidaritetsbidraget, som anvendes af
medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning, er af
midlertidig karakter. Det finder kun anvendelse på
ekstraordinære overskud, der genereres i de
regnskabsår, der er omhandlet i artikel 15. | | | | KAPITEL
IV | Afsluttende
bestemmelser | | | | Artikel
19 | Overvågning og
håndhævelse | | | | 1. Den kompetente myndighed i hver
medlemsstat overvåger gennemførelsen på sit
område af de foranstaltninger, der er omhandlet i artikel
3-7, 10, 12 og 13. | | | | 2. Snarest muligt efter denne forordnings
ikrafttræden og senest den 1. december 2022 aflægger
medlemsstaterne rapport til Kommissionen om de planlagte
foranstaltninger til reduktion af efterspørgslen, der
kræves i henhold til artikel 5 og om de aftaler mellem
medlemsstaterne, der er indgået i henhold til artikel
11. | | | | 3. Senest den 31. januar 2023 og på
ny senest den 30. april 2023 aflægger medlemsstaterne rapport
til Kommissionen om: | | | | a) | den opnåede reduktion af
efterspørgslen i henhold til artikel 3 og 4 og de
foranstaltninger, der er truffet for at opnå reduktionen i
henhold til artikel 5 | | | | b) | de ekstraordinære indtægter i
henhold til artikel 6 | | | | c) | foranstaltningerne til fordeling af de
ekstraordinære indtægter, og deres anvendelse til at
afbøde virkningen af de høje elpriser for
elslutkunderne i henhold til artikel 10 | | | | d) | eventuelle offentlige indgreb i
prisfastsættelsen for elektricitetslevering som omhandlet i
artikel 12 og 13. | | | | 4. Medlemsstaterne aflægger rapport
til Kommissionen om: | | | | a) | indførelsen af det midlertidige
solidaritetsbidrag i henhold til artikel 14, herunder i hvilke(t)
regnskabsår, de vil anvende det, senest den 31. december
2022 | | | | b) | eventuelle senere ændringer af den
nationale retlige ramme senest en måned efter datoen for
offentliggørelsen i deres respektive nationale officielle
tidender | | | | c) | anvendelsen af indtægterne i henhold
til artikel 17 senest en måned efter datoen, hvor de har
opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national
ret | | | | d) | de vedtagne tilsvarende nationale
foranstaltninger som omhandlet i artikel 14 senest den 31. december
2022; medlemsstaterne forelægger også en vurdering af
de indtægter, der genereres ved disse vedtagne tilsvarende
nationale foranstaltninger, og af anvendelsen af disse
indtægter senest en måned efter datoen, hvor de har
opkrævet indtægterne i overensstemmelse med national
ret. | | | | Artikel
20 | Evaluering | | | | 1. Senest den 30. april 2023 foretager
Kommissionen en evaluering af kapitel II i lyset af elprisen og
Unionens generelle elforsyningssituation og forelægger
Rådet en rapport om de vigtigste resultater af denne
evaluering. På grundlag af denne rapport kan Kommissionen
navnlig, hvis det er begrundet i de økonomiske
omstændigheder eller elmarkedets funktion i Unionen og i de
enkelte medlemsstater, foreslå at forlænge denne
forordnings anvendelsesperiode, ændre loftet over
markedsindtægter i artikel 6, stk. 1, og kilderne til
elproduktion som omhandlet i artikel 7, stk. 1, som den finder
anvendelse på, eller på anden måde ændre
kapitel II. | | | | 2. Senest den 15. oktober 2023 og på
ny senest den 15. oktober 2024 foretager Kommissionen en evaluering
af kapitel III i lyset af den generelle situation i sektoren for
fossile brændstoffer og de ekstraordinære overskud, der
er genereret, og forelægger Rådet en rapport om de
vigtigste resultater af denne evaluering. | | | | Artikel
21 | Undtagelser | | | | 1. Artikel 4-7 finder ikke anvendelse
på regioner i den yderste periferi som omhandlet i artikel
349 i TEUF, der ikke kan sammenkobles med Unionens elmarked. | | | | 2. Medlemsstaterne kan beslutte ikke at
anvende artikel 4-7 på elektricitet, der produceres i
små isolerede systemer eller små forbundne
systemer. | | | | 3. Artikel 4-7 er ikke obligatoriske for
Cypern og Malta. Hvis Cypern beslutter at anvende artikel 4-7,
finder artikel 6, stk. 1, ikke anvendelse på elektricitet
produceret fra råolieprodukter. | | | | Artikel
22 | Ikrafttræden og
anvendelse | | | | 1. Denne forordning træder i kraft
dagen efter offentliggørelsen i Den
Europæiske Unions Tidende. | | | | 2. Uden at det berører
forpligtelsen til at sikre fordelingen af de ekstraordinære
indtægter i overensstemmelse med artikel 10 og til at anvende
indtægterne fra det midlertidige solidaritetsbidrag i
overensstemmelse med artikel 17, og uden at det berører den
i artikel 20, stk. 2, omhandlede rapporteringsforpligtelse, finder
denne forordning anvendelse indtil den 31. december 2023, jf. dog
følgende: | | | | a) | Artikel 4 finder anvendelse fra den 1.
december 2022 til den 31. marts 2023 | | | | b) | Artikel 5 og 10 finder anvendelse fra den
1. december 2022 | | | | c) | Artikel 6, 7, og 8 finder anvendelse fra
den 1. december 2022 til den 30. juni 2023 | | | | d) | Artikel 20, stk. 2, finder anvendelse
indtil den 15. oktober 2024. | | | | Denne forordning er bindende i alle
enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i
overensstemmelse med traktaterne. | | | | Udfærdiget i Bruxelles, den 6.
oktober 2022. | | | | På Rådets
vegne | M. BEK | Formand | | | | | | |
|
(1) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/942 af 5. juni 2019 om oprettelse af Den
Europæiske Unions Agentur for Samarbejde mellem
Energireguleringsmyndigheder (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 22).
(2) EUT L 198 af 20.7.2006, s. 18.
(3) Rådets forordning (EU) 2022/1369 af 5.
august 2022 om koordinerede foranstaltninger til reduktion af
efterspørgslen efter gas (EUT L 206 af 8.8.2022, s. 1).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2019/944 af 5. juni 2019 om fælles regler for det indre
marked for elektricitet og om ændring af direktiv 2012/27/EU
(EUT L 158 af 14.6.2019, s. 125).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/943 af 5. juni 2019 om det indre marked for
elektricitet (EUT L 158 af 14.6.2019, s. 54).
(6) Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6.
maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og
mellemstore virksomheder (EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36).
(7) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
(EU) 2018/2001 af 11. december 2018 om fremme af anvendelsen af
energi fra vedvarende energikilder (EUT L 328 af 21.12.2018, s.
82).
(8) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2019/941 af 5. juni 2019 om risikoberedskab i
elsektoren og om ophævelse af direktiv 2005/89/EF (EUT L 158
af 14.6.2019, s. 1).
(9) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af
visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).
(10) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1893/2006 af 20. december 2006 om oprettelse af
den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter NACE
rev. 2 og om ændring af Rådets forordning (EØF)
nr. 3037/90 og visse EF-forordninger om bestemte statistiske
områder (EUT L 393 af 30.12.2006, s. 1).
(11) Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) 2018/1999 af 11. december 2018 om forvaltning af
energiunionen og klimaindsatsen, om ændring af
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 663/2009 og
(EF) nr. 715/2009, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
94/22/EF, 98/70/EF, 2009/31/EF, 2009/73/EF, 2010/31/EU, 2012/27/EU
og 2013/30/EU, Rådets direktiv 2009/119/EF og (EU) 2015/652
og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 525/2013 (EUT L 328 af 21.12.2018, s. 1).
Bilag 2
Fradrag for
produktionsanlæg, der producerer elektricitet fra faste
biomassebrændsler og råolieprodukter
Det forhøjede fradrag efter §
3, stk. 2, 4. pkt., beregnes i euro pr. MWh som: (B+Ɛ×C+T) /ƞ + D + F/FLH +
U Hvor: 1) B er
brændselsprisen i euro pr. MWh, der er fastsat på
aftaletidspunktet for den periode, der afregnes for. B beregnes som
middelværdien af hver kalendermåned. Hvis
brændslet er indkøbt i en anden valuta pr. enhed end
euro pr. MWh, skal der foretages en omregning til euro pr. MWh
under anvendelse af Danmarks Nationalbanks offentliggjorte
gennemsnitlige valutakurs for den dato, hvor aftalen om
indkøb af brændslet er indgået, og angives en
brændværdi. Brændværdien kan dokumenteres
med repræsentative målinger eller ved at benytte
standardværdier fra Energistyrelsens offentliggjorte
årlige Energistatistik. 2) Ɛ er
CO2-indholdet i det anvendte
brændsel i kg pr. MWh. Ɛ fastlægges til 266 kg pr.
MWh1) for gasolie,
2812) kg pr. MWh
for fuelolie og 0 for biomasse. 3) C er CO2-kvoteprisen i euro pr. ton. C
opgøres som middelværdien af dagsprisen for hver dag i
hver kalendermåned. Dagsprisen fremgår som End of Day
Index på den offentlige handelsplatform European Energy
Exchange AG. 4) T er
transportomkostningen for brændsel i euro pr. MWh. T
fastlægges til 1,13) euro pr.
MWh. 5) ƞ er
elvirkningsgraden. ƞ fastlægges til 26 pct. for
produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var olie,
og 35 pct. for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i
2021 var biomasse. 6) D er de variable
driftsomkostninger i euro pr. MWh. D fastlægges til 4 euro
pr. MWh. 7) F er faste
omkostninger i euro pr. MW pr. år (investeringer og faste
driftsomkostninger). F fastlægges til 60.000 euro pr. MW pr.
år for produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i
2021 var olie, og 120.000 euro pr. MW pr. år for
produktionsanlæg, hvis hovedbrændsel i 2021 var
biomasse. 8) FLH er det
årlige antal fuldlastdriftstimer. FLH fastlægges til
500 fuldlastdriftstimer for olie og 5.000 fuldlastdriftstimer for
biomasse. 9) U
fastlægges til 100 euro pr. MWh. | | | | | | | | | | | | | | | | |
|
1) Svarende til 74 kg pr. GJ.
2) Svarende til 78 kg pr. GJ.
3) 2,3 kr.pr. GJ, jf. Energistyrelsens
samfundsøkonomiske beregningsforudsætninger.
Officielle noter
1)
Som bilag er medtaget Rådets forordning (EU) nr. 1854 af 6.
oktober 2022 om et nødindgreb for at imødegå
høje energipriser, EU-Tidende 2022, nr. L 261 I, side 1.
Ifølge artikel 288 i EUF-traktaten gælder en
forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af visse af
forordningens bestemmelser i loven er udelukkende begrundet i
praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare
gyldighed i Danmark.