L 66 Forslag til lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025.

(Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.).

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som fremsat

Fremsat: 23-03-2023

Fremsat: 23-03-2023

Fremsat den 23. marts 2023 af finansministeren (Nicolai Wammen)

20222_l66_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 23. marts 2023 af finansministeren (Nicolai Wammen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024 og lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025

(Konsekvenser af forslag til finanslov for 2023 m.v.)

§ 1

I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »523,9« til: »548,5«, »229,6« ændres til: »242,0«, og »294,3« ændres til: » 306,5«.

§ 2

I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »528,2« til: »552,3«, »231,7« ændres til: »249,5«, og »296,5« ændres til: »302,8«.

§ 3

I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 1, stk. 1, ændres »536,6« til: »560,3«, »238,5« ændres til: »257,0«, og »298,1« ændres til: »303,3«.

§ 4

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger
 


1. Indledning

Lovforslaget har til formål at ændre de konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansårene 2023, 2024 og 2025, jf. budgetlovens § 6, stk. 2.

Ændringerne afspejler, at der i forlængelse af folketingsvalget og regeringsskiftet er foretaget ændringer i den økonomiske politik, herunder for så vidt angår prioriteringer på finanslovsforslaget for 2023 mv. Derudover afspejler ændringerne virkninger af indgåede politiske aftaler, ændringer af den mellemfristede planlægning forud for folketingsvalget mv.

2. Ændring af de gældende udgiftslofter for 2023-2025

2.1 Gældende ret

Budgetlovens § 6, stk. 2, fastsætter, at finansministeren i særlige tilfælde kan fremsætte et forslag til lov om ændring af de love, der nævnes i stk. 1, om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner. Bestemmelsen tager sigte på en samlet forhøjelse eller reduktion af de tre udgiftslofter under ét, altså ændringer i niveauet for de samlede offentlige udgifter.

Bestemmelsen i § 6, stk. 2, åbner mulighed for i særlige tilfælde dels at ændre de gældende udgiftslofter og dels at gøre det på andre tidspunkter end i forbindelse med Folketingets vedtagelse af forslaget til finanslov.

Bestemmelsen kan f.eks. finde anvendelse efter et folketingsvalg, eller når der på baggrund af større politisk besluttede reformer er udarbejdet en ny makroøkonomisk fremskrivning, der giver grundlag for en ændret loftsfastsættelse. Endvidere kan bestemmelsen f.eks. finde anvendelse ved væsentlige diskretionære ændringer af statens indtægter.

2.2. Finansministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås at ændre de gældende statslige udgiftslofter for 2023-2025. De samlede forslag til ændringer af udgiftslofter for stat, regioner og kommuner fremgår af nedenstående tabel og kan overordnet henføres til:

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløb (august 2022), samt korrektioner som følge af efterfølgende ændret budgettering af indkomstoverførelser.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af indgåede politiske aftaler.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af afskaffelsen af store bededag som helligdag.

- Ændringer af udgiftslofterne som følge af Aftale om etableringen af Ukrainefond.

Tabel 1 viser de samlede ændringer (inkl. administrative korrektioner på regeringens forslag til finanslov for 2023).

Tabel 1
Forslag til ændring af udgiftslofter for stat for 2023-20253
 
2023
2024
2025
Statsligt delloft for driftsudgifter1(mia. kr.)
229,6
231,7
238,5
Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)
5.891,6
5.683,3
5893,0
Gældende delloft for driftsudgifter inkl. administrative korrektioner på FFL23 (mia. kr.)
235,4
237,4
244,4
Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.)
6.504,0
12.096,7
12.628,6
- heraf korrektioner som følge af øvrige prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.
-1.045,9
831,2
-728,7
- heraf korrektioner som følge af mellemfristet planlægning
4.000,0
5.500,0
4.100,0
- heraf korrektioner som følge af politiske aftaler
-2.050,1
2.625,5
6.117,3
- heraf korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag som helligdag
0,0
3.140,0
3.140,0
- heraf korrektioner som følge af etablering af en ukrainefond
5600,0
0
0
Forslag til nyt delloft for driftsudgifter (mia. kr.)
242,0
249,5
257,0
    
Statsligt delloft for indkomstoverførsler1(mia. kr.)
294,3
296,5
298,1
Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)
7864,0
7914,2
7951,7
Gældende delloft for indkomstoverførsler inkl. administrative korrektioner på FFL23 (mia. kr.)
302,2
304,5
306,0
Forslag til samlede korrektioner (mio. kr.)
4.333,3
-1.652,6
-2.674,8
- heraf korrektioner som følge af mellemfristet planlægning, samt korrektioner som følge af efterfølgende ændret budgettering af indkomstoverførelser.
974,0
-1.667,0
-2.686,3
- heraf korrektioner som følge af politiske aftaler
3.359,3
- 42,4
- 42,4
- heraf korrektioner som følge af øvrige prioriteringer på regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.
0,0
-3,2
-6,1
-heraf korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag som helligdag
0,0
60,0
60,0
Forslag til nyt delloft for indkomstoverførsler (mia. kr.)
306,5
302,8
303,3
    
Kommunalt udgiftsloft på FL22 (mia. kr.)
275,6
275,6
275,6
Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)
12.147,6
12.147,6
12.147,6
Gældende kommunalt udgiftsloft inkl. administrative korrektioner på FFL23 (mia. kr.)
287,8
287,8
287,8
    
Regionalt delloft for sundhedsudgifter på FL22 (mia. kr.)
124,2
124,2
124,2
Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)
5.203,7
5.203,7
5.203,7
Gældende regionalt delloft for sundhedsudgifter inkl. administrative korrektioner på FFL23 (mia. kr.)
129,4
129,4
129,4
    
Regionalt delloft for udviklingsopgaver på FL22 (mia. kr.)
2,7
2,7
2,7
Administrative korrektioner på FFL23 (mio. kr.)
156,5
156,5
156,5
Gældende regionalt delloft for udviklingsopgaver, inkl. administrative korrektioner på FFL23 (mia. kr.)
2,9
2,9
2,9
Anm. : 1 Udgiftslofterne er ændret efter finansloven for 2022 ved lov nr. 885 af 21. juni 2022.


Korrektionerne er uddybet i dokumentationsnotatet "Korrektioner af gældende udgiftslofter", der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.1. Korrektioner som følge af regeringens forslag til finanslov for 2023 m.v.

Regeringens finanslovforslag for 2023 indeholder en række prioriteringer med betydning for de fastsatte udgiftslofter, herunder håndtering af udgifter til fordrevne ukrainere som følge af Ruslandskrisen, indbudgettering af reserve til håndtering af udfordringer som følge af COVID-19 mv., ny udbyttepolitik for TV2 mv. og annullering af en forudsat ændring i reglerne for beskatning af selskabers ejendomsavancer.

På baggrund af prioriteringerne foreslås det, at delloft for drift nedjusteres med 1.045,9 mio. kr. i 2023, opjusteres med 831,2 mio. kr. i 2024 og nedjusteres med 728,7 mio. kr. i 2025. Endvidere nedjusteres delloft for indkomstoverførsler med 3,2 mio. kr. i 2024 og 6,1 mio. kr. i 2025.

2.2.2. Korrektioner som følge af ændrede mellemfristede rammer, jf. 2030-planforløb (august 2022), samt korrektioner som følge af efterfølgende ændret budgettering af indkomstoverførelser

De statslige udgiftslofter ændres som følge af den mellemfristede planlægning i 2030-planforløb (august 2022), hvor de finans- og udgiftspolitiske rammer med lovforslaget afspejles i udgiftslofterne. På baggrund af 2030-planforløbet er der desuden foretaget en genfastsættelse af det statslige delloft for indkomstoverførsler for 2023-2025. Denne genfastsættelse justeres endvidere i forlængelse af efterfølgende ændringer i budgetteringen af indkomstoverførelser. Hermed fastsættes det statslige delloft for indkomstoverførsler, i overensstemmelse tidligere praksis, med en buffer på 1 pct. af det budgetterede bevillingsniveau.

På den baggrund foreslås det, at delloftet for driftsudgifter opjusteres med 4.000,0 mio. kr. i 2023, 5.500,0 mio. kr. i 2024 og 4.100 mio. kr. i 2025.

På den baggrund foreslås det endvidere, at delloftet for indkomstoverførsler opjusteres med 974,0 mio. kr. i 2023 og nedjusteres med 1.667,0 mio. kr. i 2024 og -2.686,3 mio. kr. i 2025.

2.2.3. Korrektioner som følge af politiske aftaler

Der er mellem folketingets partier indgået aftaler om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser, klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige, aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger mv., aftale om grøn skattereform for industri mv., aftale om etablering af en grøn fond samt aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, aftale om initiativer til modvirkning af store huslejestigninger, aftale om vinterhjælp, aftale om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023 og aftale om inflationshjælp.

I Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025 er der aftalt et løft af kriminalforsorgens driftsøkonomi i 2022-2025, der bl.a. finansieres af nedsættelse af rentekompensation i udbyttesager.

I Aftale om kompensation af borgere for stigende energipriser er der aftalt en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, lempelse af elafgiften, en ældrecheck på 5.000 kr., engangsbeløb til personer på tilbagetrækningsydelser, forhøjelse af SU-fribeløbet og engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere, der bl.a. finansieres af nedjustering af rammen til offentlige investeringer.

I Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 er der aftalt initiativer til fremme af havvind og vedvarende energi samt initiativer til udfasning af gas, der bl.a. finansieres af omprioritering af puljer, disponering fra en grøn fond og salg af VE-andele.

I Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige er der aftalt en række initiativer, der tilvejebringer et varigt merprovenu, der disponeres til indsatser på Skatteministeriets og det grønne område.

I Aftale om justering af beskatningen af elbiler og plug-in hybridbiler, der anvendes som fri bil, skattefri el til opladning på arbejdspladsen samt medfinansiering af ladestandere i boligforeninger mv., er det aftalt at medfinansiere ladestandere i boligforeninger m.v., der finansieres af ændringer af skatteregler for fri bil og el til opladning på arbejdspladser.

I Aftale om grøn skattereform for industri mv. er det aftalt at oprette en fond til grøn omstilling, der bl.a. finansieres af ændringer i skattesystemet, nedjustering af rammen til offentlige investeringer mv.

I Aftale om etablering af en grøn fond er det aftalt at forhøje grænsen for indbetaling til aldersopsparing, der tilvejebringer et provenu frem til 2040.

I Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler er der aftalt en ny kilometerbaseret vejafgift for lastbiler, der tilvejebringer et provenu, der bl.a. disponeres til udgifter til vejslid, administrative omkostninger mv.

I Aftale om initiativer til modvirkning af store huslejestigninger, er der bl.a. aftalt et loft over huslejestigninger, der medføre statslige mindreindtægter fra skatter og afgifter fra 2023 og frem.

I Aftale om vinterhjælp er der aftalt en række afbødende tiltag for husholdninger og virksomheder i lyset af prisstigninger på særligt energi, herunder midlertidig lempelse af elafgifter, etableringen af indefrysningsordninger for husholdninger og virksomheder, samt forhøjelse af børne- og ungeydelse. Aftalen finansieres af generelle reserver, fremrykning af forhøjelse af aldersopsparingens lave loft samt udvidelse af perioden for aldersopsparingens høje loft, omprioriteringer i staten ved henholdsvis en rammereduktion og udskydelse af vedligehold mv. på vej og baneområdet, samt indførelse af skattepligt på udbytter til udenlandske stater. Aftalen medfører et finansieringsoverskud fra 2024 og frem.

I Aftale om løft af FGU, VEU samt af ungdomsuddannelser i udkantsområder i 2023 er det aftalt at tilføre midler til en række forskellige uddannelsesinstitutioner, som bl.a. finansieres ved en reduktion af de selvejende institutioners investeringsrammer.

I Aftale om inflationshjælp er der aftalt en række initiativer for at kompensere borgere og virksomheder, herunder ekstra ældrecheck, midler til udsatte borgere og familier, kulturinstitutioner og erhvervsliv, tilskud til medicinudgifter, afkoblingsordning og fjernvarmepulje samt mulighed for udskydelse af skatte- og arbejdsmarkedsbidragsbetalinger og forhøjelse af standardfradraget for dagplejere. Aftalen finansieres bl.a. af yderligere skatteindtægter som følge af gennemførelsen af et nyt indtægtsloft og solidaritetsbidrag foreslået af EU og af generelle reserver mv.

På baggrund af aftalerne foreslås det, at delloftet for driftsudgifter samlet set nedjusteres med 2.050,1 mio. kr. i 2023 og opjusteres med 2.625,5 mio. kr. i 2024 og 6.177,3 mio. kr. i 2025. Det statslige delloft for indkomstoverførsler opjusteres med 3.359,3 mio. kr. i 2023 og nedjusteres med 42,4 mio. kr. årligt i 2024-2025.

2.2.4. Korrektioner som følge af afskaffelse af store bededag som en helligdag

Det er ved lov nr. 214 af 6. marts 2023 om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag, vedtaget, at store bededag fra 1. januar 2024 anses som en almindelig arbejdsdag. Afskaffelsen af store bededag som helligdag tilvejebringer et provenu, der styrker den strukturelle offentlige saldo med ca. 3.200 mio. kr. i 2024 og 2025, hvoraf en del anvendes til udgifter knyttet til sygedagpenge.

På den baggrund foreslås det, at delloft for drift opjusteres med 3.140 mio. kr. i 2024 og 2025.

På den baggrund foreslås det endvidere, at delloftet for indkomstoverførsler opjusteres med 60,0 mio. kr. i 2023 og 2024.

2.2.5. Korrektioner som følge af etablering af Ukrainefond

I aftale om etablering af Ukrainefond er det aftalt at etablere en Ukrainefond i 2023 til afholdelse af ekstraordinære udgifter i forbindelse med støtte til Ukraine. Midlerne i 2023 afsættes finansieret svarende til en finanspolitisk lempelse på ca. 0,2 pct. af BNP.

På den baggrund foreslås det, at delloft for drift opjusteres med 5.600 mio. kr. i 2023.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Principperne for digitaliseringsklar lovgivning er ikke relevante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er ikke forinden fremsættelsen sendt i høring, da ændringerne af de gældende udgiftslofter blandt andet følger af beslutninger, der er truffet i februar 2023. Dertil kommer, at forslaget endvidere tager højde for de administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8, der medtages på finanslovforslaget. Det har således ikke tidsmæssigt været muligt at sende lovforslaget i høring inden fremsættelsen.

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen den 23. marts sendt i høring med frist den 29. marts 2023 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Formandskabet for De Økonomiske Råd og Rigsrevisionen.

10. Sammenfattende skema
 
Positive konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Negative konsekvenser /merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/
Hvis nej, anfør »Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Implementeringskonsekvenser for stat, kommuner og regioner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
Er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end minimumskrav i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej
X


Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, at det samlede statslige udgiftsloft er 523,9 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 229,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 294,3 mia. kr. i finansåret 2023.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 523,9 mia. kr. til 548,5 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 229,6 mia. kr. til 242,0 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 294,3 mia. kr. til 306,5 mia. kr. for finansåret 2023.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 1, vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 548,5 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 242,0 mia. kr. og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 306,5 mia. kr. for finansåret 2023.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, at det samlede statslige udgiftsloft er 528,2 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 231,7 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 296,5 mia. kr. i finansåret 2024.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 528,2 mia. kr. til 552,3 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 231,7 mia. kr. til 249,5 mia. kr. samt det statslige delloft for indkomstoverførsler fra 296,5 mia. kr. til 302,8 mia. kr. for finansåret 2024.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 552,3 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 249,5 mia. kr. og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 302,8 mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved lov nr. 885 af 21. juni 2022 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, at det samlede statslige udgiftsloft er 536,6 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter er 238,5 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler er 298,1 mia. kr. i finansåret 2025.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at ændre det samlede statslige udgiftsloft fra 536,6 mia. kr. til 560,3 mia. kr., det statslige delloft for driftsudgifter fra 238,5 mia. kr. til 257,0 mia. kr. samt det statslige delloft indkomstoverførsler fra 298,1 mia. kr. til 303,3 mia. kr. for finansåret 2025.

Den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1, vil medføre, at det samlede statslige udgiftsloft bliver 560,3 mia. kr., at det statslige delloft for driftsudgifter bliver 257,0 mia. kr. og at det statslige delloft for indkomstoverførsler bliver 303,3 mia. kr. for finansåret 2024.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2, lægger de gældende udgiftslofter for 2023-2025 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår 2026 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2023 til 2026.

Det er således nødvendigt, at loven træder i kraft samtidig med finansloven for 2023, så de på finansloven indeholdte udgiftslofter svarer til de gældende udgiftslofter.

Det foreslås, at loven ikke vil gælde for Færøerne og Grønland, idet hovedlovene ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland.


Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering
 
Lovforslaget
   
  
§ 1
   
  
I lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2023, jf. lovbekendtgørelse nr. 437 af 12. marts 2021, som ændret ved § 2 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
   
§ 2.  ---
  
Stk. 1.  Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fastsættes til 523,9 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 229,6 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 294,3 mia. kr.
 
1. I § 1, stk. 1, ændres »523,9« til: »548,5«, »229,6« ændres til: »242,0«, og »294,3« ændres til: »306,5«.
   
  
§ 2
   
  
I lov nr. 2184 af 29. december 2020 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2024, som ændret ved § 3 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
   
§ 3.  ---
  
Stk. 1.  Det statslige udgiftsloft for finansåret 2023 fastsættes til 528,2 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 231,7 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 296,5 mia. kr.
 
1.  I § 1, stk. 1, ændres »528,2« til: »552,3«, »231,7« ændres til: »249,5«, og »296,5« ændres til: »302,8«.
   
  
§ 3
   
  
I lov nr. 2583 af 28. december 2021 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2025, som ændret ved § 4 i lov nr. 885 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:
   
§ 4.  ---
  
Stk. 1.  Det statslige udgiftsloft for finansåret 2024 fastsættes til 536,6 mia. kr., hvoraf det statslige delloft for driftsudgifter udgør 238,5 mia. kr. og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør 298,1 mia. kr.
 
1.  I § 1, stk. 1, ændres »536,6« til: »560,3«, »238,5« ændres til: »257,0 «, og »298,1« ændres til:»303,3«.