Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 25. april 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets
Fond for Udstationerede og barselsloven
(Udmøntning af Dansk
Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations
aftale om principper for justering af Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede m.v.)
§ 1
I lov nr. 613 af 8. juni 2016 om
Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede, som ændret ved
§ 7 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 2, stk. 6, udgår »og
en eventuel bod«.
2. § 5,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Fonden kan inddrive en bod, som er tilkendt ved fagretlig
behandling, efter anmodning fra en faglig organisation,
når
1) boden
vedrører arbejde udført i Danmark af
lønmodtagere, der er udstationeret til Danmark fra et andet
EU- eller EØS-land i forbindelse med levering af en
tjenesteydelse,
2)
arbejdsgiveren ikke har betalt boden trods påkrav fra den
faglige organisation,
3) boden ikke er
forældet og
4)
afgørelsen eller forliget fra den fagretlige behandling er
påtegnet af Arbejdsretten, hvis dette er en
forudsætning for, at kravet er eksigibelt i EU- og
EØS-lande.«
3. I
§ 5 indsættes efter stk. 2
som nyt stykke:
»Stk. 3.
Fonden kan i forbindelse med inddrivelsen, jf. stk. 1 og 2,
inddrive ubetalte restancer til fonden.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
4. I
§ 5, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »stk. 1 og 2« til: »stk. 1-3,
herunder om anmodning til fonden og dokumentation for en
bod«, og som 2. pkt.
indsættes:
»Beskæftigelsesministeren kan endvidere fastsætte
regler om fordeling af de omkostninger, der er forbundet med
inddrivelsen.«
5. I
§ 9 indsættes som stk. 2-4:
»Stk. 2.
Medmindre fonden har lønmodtagerens udtrykkelige samtykke
til at videregive oplysninger om lønmodtagerens identitet og
andre oplysninger, ud fra hvilke lønmodtagerens identitet
direkte eller indirekte kan udledes, skal fonden og ansatte i
fonden samt personer, der gennem deres virke for fonden behandler
sådanne oplysninger, iagttage ubetinget tavshedspligt over
for uvedkommende under ansvar efter straffelovens § 152, jf.
dog stk. 4.
Stk. 3.
Forvaltningslovens kapitel 4-6 om partsaktindsigt,
partshøring og begrundelse m.v. finder ikke anvendelse
på de oplysninger, der er nævnt i stk. 2.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af
arbejdsmarkedets parter fastsætte regler om, at fonden i
nærmere angivne situationer uden lønmodtagerens
samtykke kan videregive oplysninger om lønmodtagerens
identitet til arbejdsgiveren.«
6. I
§ 13 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Klage i henhold til stk. 1 indgives til Arbejdsmarkedets Fond for
Udstationerede. Fonden vurderer, om der er grundlag for at give en
klager helt eller delvist medhold. Giver fonden ikke klageren fuldt
medhold, sender fonden klagen, begrundelsen for afgørelsen
og genvurderingen videre til ankenævnet.«
§ 2
I barselsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1391 af 30. september 2022, som ændret ved lov nr. 343 af
22. marts 2022, § 3 i lov nr. 878 af 21. juni 2022 og § 4
i lov nr. 879 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændring:
1. I
§ 16, stk. 1, ændres
»8 uger« til: »6 uger«.
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1, nr.
2-4, finder ikke anvendelse for bod tilkendt ved fagretlig
afgørelse før lovens ikrafttræden. For
sådan bod finder de hidtil gældende regler
anvendelse.