Betænkning afgivet af Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
Nordsøenheden og Nordsøfonden den 21. december
2022
1. Dispensation fra Folketingets
forretningsorden
Udvalget
indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets
forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2
dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til
lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i §
13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere
end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13,
stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets
fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget
til vedtagelse uændret.
Et mindretal i
udvalget (NB) vil stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3.
behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Politiske bemærkninger
Enhedslisten
Enhedslistens medlem af udvalget
bemærker, at EL lægger stor vægt på, at
hele aftalen af 21. juni 2022 om rammevilkår for CO2-lagring i Danmark implementeres,
således at der vedtages vilkår for beskatning af
CO2-lagring både under land og
under havet, også i Nordsøen. Svarene på
spørgsmål 1 og 2 har afklaret, at lovforslaget om
beskatning, som har været i høring, vil blive fremsat
i denne samling. På den baggrund tilslutter EL sig
lovforslaget.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 19. december
2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget
blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget
vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
Nordsøenheden og Nordsøfonden.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 2
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har i perioden
fra den 30. juni til den 18. august 2022 været sendt i
høring, og erhvervsministeren sendte den 9. september 2022
dette udkast til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget, jf. KEF
alm. del - bilag 479 (folketingsåret 2021-22). Den 19.
december 2022 sendte erhvervsministeren høringssvarene og et
høringsnotat til Udvalget vedrørende forslag til lov
om ændring af lov om Nordsøenheden og
Nordsøfonden.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 4 bilag
på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
4 spørgsmål til erhvervsministeren til skriftlig
besvarelse, som ministeren har besvaret.
Malte Larsen (S) Anders Kronborg
(S) Birgitte Vind (S) Camilla Fabricius (S) Kasper Roug (S) nfmd. Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen
(S) Benny Engelbrecht (S) Annette Lind (S) Torsten Schack Pedersen
(V) Kim Valentin (V) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian
Lilleholt (V) fmd. Charlotte
Bagge Hansen (M) Monika Rubin (M) Betina Kastbjerg (DD) Dennis
Flydtkjær (DD) Lars-Christian Brask (LA) Steffen W.
Frølund (LA) Mona Juul (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim
Edberg Andersen (NB) Alex Ahrendtsen (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
Karsten Filsø (SF) Sigurd Agersnap (SF) Søren Egge
Rasmussen (EL) Katrine Robsøe (RV) Sascha Faxe (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 5 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 5 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |