Fremsat den 14. marts 2023 af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde)
Forslag
til
Lov om ændring af sundhedsloven og lov om
social service
(Bemyndigelse til at indføre lavere
medicintilskudsgrænser i 2023 m.v.)
§ 1
I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse
nr. 248 af 8. marts 2023, som ændret ved lov nr. 907 af 21.
juni 2022, foretages følgende ændringer:
1. I
§ 146 indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende i perioden
fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023 om
udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100
pct.«
2. I
§ 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., indsættes efter »§
148«: »samt efter regler fastsat i medfør af
§ 146, stk. 5,«.
3. I
§ 158 a, stk. 2, 2. pkt.,
indsættes efter »§ 146«: »samt efter
regler fastsat i medfør af § 146, stk. 5«.
§ 2
I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som
ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og
§ 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 41 indsættes før overskriften før
§ 42:
Ȥ 41 a. Ved
kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 41 ses der bort
fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af
udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af §
146, stk. 5, i sundhedsloven.«
2.
Efter § 100 indsættes i kapitel
17:
Ȥ 100 a. Ved
kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 100 ses der
bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som
følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i
medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.«
§ 3
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 3. april 2023.
Stk. 2. §§ 41
a og 100 a i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse
nr. 170 af 24. januar 2022, som affattet ved denne lovs § 2,
ophæves den 1. januar 2024.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkter | 2.1. | Lavere medicintilskudsgrænser i
2023 | 2.1.1. | Gældende ret | 2.1.2. | Indenrigs- og Sundhedsministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 2.2. | Kommunalbestyrelsens afgørelser om
dækning af nødvendige merudgifter efter lov om social
service | 2.2.1. | Gældende ret | 2.2.2. | Social-, Bolig- og Ældreministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Konsekvenser for opfyldelsen af FNs
verdensmål | 4. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 5. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 6. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 7. | Klimamæssige konsekvenser | 8. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 9. | Forholdet til EU-retten | 10. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 11. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og
Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Alternativet og Nye Borgerlige
indgik den 10. februar 2023 "Aftale om Inflationshjælp". Med
aftalen blev det blandt andet besluttet at afsætte 125 mio.
kr. i 2023 med henblik på midlertidigt at nedsætte den
maksimale egenbetaling for tilskudsberettiget medicin.
Formålet med dette lovforslag er at
muliggøre, at medicintilskudsgrænserne nedsættes
i den resterende del af 2023 ved, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til i en begrænset periode at
fastsætte regler for medicintilskuddets størrelse, der
afviger fra de normale regler. Efter lovforslaget skal
nedsættelsen af medicintilskudsgrænserne ikke have
betydning for dækningen af merudgifter efter §§ 41
og 100 i serviceloven.
2. Lovforslagets hovedpunkter
2.1. Lavere
medicintilskudsgrænser i 2023
2.1.1. Gældende ret
Reglerne for tilskud til lægemidler er
fastsat i sundhedslovens afsnit X. På apotekerne ydes der
offentligt tilskud til lægemidler, som
Lægemiddelstyrelsen vurderer opfylder kriterierne for
tildeling af tilskud. Kriterierne er fastsat i
bekendtgørelse nr. 728 af 30. maj 2022 om
medicintilskud.
Lægemidler, der sælges på
apotekerne, kan have generelt tilskud eller generelt klausuleret
tilskud, jf. sundhedslovens § 144. Hvis lægemidlet har
generelt tilskud, ydes der automatisk tilskud til lægemidlet
ved patientens køb af det ordinerede lægemiddel
på apoteket. Hvis lægemidlet har generelt klausuleret
tilskud, får patienten automatisk tilskud, hvis lægen
ved ordination af lægemidlet har tilkendegivet på
ordinationen, at patienten opfylder tilskudsklausulen.
Derudover kan lægen ansøge om
forskellige former for individuelle tilskud til den enkelte
patient, jf. sundhedslovens §§ 145 og 148.
Efter de gældende regler i
sundhedslovens § 146 afhænger tilskuddets
størrelse af patientens samlede udgifter til køb af
lægemidler, som er berettiget til tilskud i henhold til
sundhedslovens §§ 144, 145 og 158 a.
Patientens samlede udgifter opgøres for
en periode på 1 år, der regnes fra datoen for det
første indkøb af tilskudsberettiget medicin. En ny
periode indledes første gang, patienten køber
tilskudsberettiget medicin efter udløbet af den
foregående periode.
Tilskuddet afhænger af, om personen er
yngre end 18 år, og stiger gradvist med personens samlede
udgifter til receptpligtig medicin i ét år
(tilskudsperioden).
I 2023 udgør den maksimale egenbetaling
for tilskudsberettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling
er ens for borgere under og over 18. år. Medicintilskuddet
fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen
på apoteket. Regionerne dækker udgifterne til
medicintilskud.
Patienter over 18
år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til udgifter under
1.045 kr. Tilskuddets andel er:
- 50 pct. for
udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
- 75 pct. for
udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
- 85 pct. for
udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
- 100 pct. for
udgifter over 20.636 kr.
For 2023 er
tilskuddets andel for patienter under 18 år:
- 60 pct. for
udgifter under 1.750 kr.
- 75 pct. for
udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
- 85 pct. for
udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
- 100 pct. for
udgifter over 25.286 kr.
For patienter, der fylder 18 år,
gælder disse tilskudsgrænser, indtil tilskudsperioden
udløber.
Apotekerne tilbyder henstandsordning til
patienter med høje medicinudgifter. Henstandsordningen er en
aftale mellem en apoteker og en borger, som indebærer, at
borgerens maksimale egenbetaling opdeles i 12 lige store rater, som
fordeles over tilskudsperioden. Kriterierne for henstandsordningen
er fastsat i bekendtgørelse nr. 1502 af 30. november 2015 om
henstandsordning for borgere med store udgifter til køb af
tilskudsberettigede lægemidler. Apotekerne skal tilbyde
henstand til borgere, der har opnået 100 pct. i tilskud til
tilskudsberettigede lægemidler i den foregående
tilskudsperiode, eller borgere, som vurderes inden for den
indeværende tilskudsperiode at få udgifter til
tilskudsberettigede lægemidler, der overstiger grænsen
for 100 pct. i tilskud, jf. sundhedslovens §§ 146 og
156.
Det fremgår af sundhedslovens §
149, stk. 1, at der for patienter, der i en tilskudsperiode har
modtaget tilskud, der overstiger eller er mindre end det tilskud,
de er berettiget til efter reglerne, skal modregnes i forbindelse
med efterfølgende køb af tilskudsberettigede
lægemidler.
Reglerne for vaccination og tilskud til
vacciner til visse persongrupper findes i sundhedslovens
afsnit XI. Vaccination mod visse sygdomme gives vederlagsfrit. Der
ydes desuden offentligt tilskud til køb af vaccine for
nærmere afgrænsede persongrupper. Kriterierne er
fastsat i bekendtgørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om
tilskud til vacciner.
Det følger af sundhedslovens § 158
a, at der ydes tilskud til nærmere afgrænsede
persongrupper med køb af vaccine. Tilskuddets
størrelse følger reglerne for tilskud til
lægemidler. Tilskuddet er betinget af, at vaccinen ordineres
på recept til en patient i den nærmere afgrænsede
persongruppe.
Sundhedsstyrelsen beslutter, hvilke vacciner
og person grupper der bevilges tilskud, såfremt
Sundhedsstyrelsen vurderer, at kriterierne herfor i
bekendtgørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til
vacciner er opfyldt.
2.1.2. Indenrigs- og Sundhedsministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det fremgår af "Aftale om
inflationshjælp" af 10. februar 2023, at der afsættes
125 mio. kr. til at reducere den maksimale egenbetaling for
tilskudsberettiget medicin i den resterende del af 2023.
Med lovforslaget foreslås det bl.a., at
aftalen udmøntes som en bemyndigelsesbestemmelse, idet det
muliggør, at medicintilskudsgrænserne i 2023 kan blive
tilpasset administrativt, såfremt det bliver
nødvendigt for at kunne realisere det aftalte udgiftsniveau
på 125 mio. kr.
De reducerede eventuelt efterfølgende
justerede medicintilskudsgrænser og vil blive udstedt i en
bekendtgørelse. Aftalepartierne vil blive inddraget inden
udstedelsen af bekendtgørelsen og eventuelle senere
ændringer af udgiftsgrænserne i bekendtgørelsen
med henblik på at skabe gennemsigtighed i implementeringen af
den indgåede aftale.
Af hensyn til at ændringen af
medicintilskudsgrænserne sker hurtigst muligt, foreslås
det, at loven træder i kraft den 3. april 2023.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren bemyndiges til at udstede regler for
udgiftsgrænsen for, hvornår medicintilskuddet
udgør 100 pct. Reglerne vil være gældende i
perioden 3. april 2023 til og med 31. december 2023, hvor den
aftalte midlertidige nedsættelse af udgiftsgrænserne
udløber.
At ordningen er midlertidig og kortere end et
år bevirker, at nedsættelsen af udgiftsgrænserne
får forskellig effekt afhængigt af, hvor langt borgeren
er i sit individuelle tilskudsår, når den
foreslåede nedsættelse træder i kraft. Dette vil
også gøre sig gældende, såfremt det bliver
nødvendigt at justere udgiftsgrænserne for at
realisere det aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
Borgere, der allerede har haft udgifter til
tilskudsberettiget medicin over den nedsatte udgiftsgrænse
inden 3. april 2023, vil straks opnå fuld
tilskudsdækning ved efterfølgende køb, men vil
ikke blive kompenseret med tilbagevirkende kraft. Borgere, hvis
samlede udgifter til tilskudsberettiget medicin først
når den nedsatte udgiftsgrænse efter 3. april 2023, vil
opnå fuld effekt af ordningen i den resterende del af deres
tilskudsperiode. Borgere, der først når den nedsatte
udgiftsgrænse efter 31. december 2023, vil ikke få gavn
af ordningen.
Det bemærkes, at den administrativt
fastsatte nedsatte tilskudsgrænse for, hvornår der ydes
100 pct. i tilskud, administrativt kan sættes op i perioden,
hvorved borgerne i princippet kan opleve at have nået den
først administrativt fastsatte tilskudsgrænse for 100
pct. i tilskud og derefter kan opleve, at den administrativt
fastsatte tilskudsgrænse for 100 pct. efterfølgende
sættes op, hvorfor borgeren så ved efterfølgende
køb igen får 85 pct. tilskudsdækning inden den
nye udgiftsgrænse på 100 pct. nås.
Der lægges med forslaget ikke op til, at
betingelserne for apotekernes henstandsordning skal ændres,
hvorved der fortsat skal tilbydes henstandsordninger til patienter
efter sundhedslovens § 146, stk. 1-4. Derved fastholdes de
nuværende grænser for, hvornår apoteket skal
tilbyde en borger en henstandsordning.
Som følge af forslaget foreslås
det, at der i § 149, stk. 1, og § 158, stk. 2,
indsættes henvisninger til regler fastsat i medfør af
den foreslåede § 146, stk. 5.
Den foreslåede tilføjelse i
sundhedslovens § 149, stk. 1, vil sikre, at regulering af for
meget og for lidt ydet tilskud også sker i henhold til regler
fastsat efter § 146, stk. 5 for køb foretaget fra den
3. april 2023 til og med den 31. december 2023.
Den foreslåede tilføjelse i
sundhedslovens § 158 a, stk. 2, vil medføre, at de
nedsatte medicintilskudsgrænser som følge af den
foreslåede § 146, stk. 5, midlertidigt også
gælder for indkøb af tilskudsberettigede vacciner, jf.
bekendtgørelse nr. 61 af 29. januar 2009 om tilskud til
vacciner.
2.2. Kommunalbestyrelsens afgørelser om
dækning af nødvendige merudgifter efter lov om social
service
2.2.1. Gældende ret
Det fremgår af § 41, stk. 1, i lov
om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24.
januar 2022 (herefter serviceloven), at kommunalbestyrelsen skal
yde dækning af nødvendige merudgifter ved
forsørgelse i hjemmet af et barn under 18 år med
betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller
indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Det er en betingelse,
at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og
ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i denne lov eller
anden lovgivning.
Udmålingen af ydelsen sker på
grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for det enkelte barn,
f.eks. merudgifter til individuel befordring og fritidsaktiviteter,
jf. § 41, stk. 2, i serviceloven.
Beløbet til dækning af de
nødvendige merudgifter kan ydes, når de
skønnede merudgifter udgør mindst 5.207 kr. pr.
år (2022-niveau). Ydelsen fastsættes ud fra de
skønnede merudgifter pr. måned og afrundes til
nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100, jf.
§ 41, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 41, stk. 5, i serviceloven kan
social- og boligministeren i en bekendtgørelse
fastsætte nærmere regler om, hvilke udgifter der kan
ydes hjælp til, og betingelserne herfor.
Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen
af bekendtgørelse nr. 932 af 19. juni 2020 om tilskud til
pasning af børn med handicap eller langvarig sygdom. Det
fremgår af § 6, stk. 1, i bekendtgørelsen, at
hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte merudgifter,
som ligger til grund for kommunalbestyrelsens fastsættelse af
det udbetalte tilskud, skal tilskuddet ændres i
overensstemmelse hermed.
Det fremgår af § 100 i
serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter
§ 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af
folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes
efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
Udmålingen af tilskuddet sker på
grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f. eks
merudgifter til individuel befordring, håndsrækninger
og fritidsaktiviteter, jf. § 100, stk. 2, i serviceloven.
Tilskud til nødvendige merudgifter kan
ydes, når de sandsynliggjorte merudgifter udgør mindst
6.888 kr. (2022-niveau) pr. år svarende til 574 kr.
(2022-niveau) pr. måned. Tilskuddet udgør et
standardbeløb på 1.074 kr. (2022-niveau) pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet
574 kr.-1.611 kr. (2022-niveau) om måneden, og et
standardbeløb på 2.148 kr. (2022-niveau) pr.
måned, hvis de sandsynliggjorte merudgifter er i intervallet
1.612 kr.-2.685 kr. (2022-niveau) om måneden. Kan borgeren
dokumentere merudgifter på over 2.685 kr. (2022-niveau) pr.
måned, ydes tilskuddet med et beløb svarende til de
faktiske merudgifter, jf. § 100, stk. 3, i serviceloven.
Efter § 100, stk. 4, i serviceloven
fastsætter social- og boligministeren i en
bekendtgørelse regler om, hvilke udgifter der kan ydes
hjælp til, og betingelserne herfor, herunder nærmere
regler om personkredsen for merudgiftsydelsen.
Denne bemyndigelse er anvendt ved udstedelsen
af bekendtgørelse nr. 931 af 19. juni 2020 om
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse.
Det fremgår af § 8, 1. pkt., i bekendtgørelsen,
at hvis der sker ændringer i de sandsynliggjorte eller
dokumenterede merudgifter, som ligger til grund for
kommunalbestyrelsens fastsættelse af det udbetalte tilskud,
skal tilskuddet ændres i overensstemmelse hermed.
2.2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser
og den foreslåede ordning
Den foreslåede ordning har ifølge
aftalen om inflationshjælp til formål at sikre, at
borgere med de højeste medicinudgifter fortsat har mulighed
for at købe nødvendig receptpligtig medicin på
trods af de aktuelle prisstigninger i samfundet.
En nedsætning af
medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en
ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for borgere, der
er bevilget eller ansøger om bevilling af merudgiftsydelse
efter servicelovens §§ 41 og 100 som følge af, at
egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en
minimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, og da
merudgiftsydelsen ikke må gå til merudgifter, som er
dækket efter anden lovgivning, kan en nedsætning af
egenbetalingen føre til, at nogle borgere ikke vil komme
over minimumsgrænsen og dermed ikke vil være berettiget
til merudgiftsydelsen. Det kan føre til, at borgere, der i
dag er bevilget merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne
ydelse, eller at borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen,
ikke vil få den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke
medfører utilsigtede konsekvenser for borgere, der er
bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens §§ 41 eller
100, eller som ansøger herom, foreslås det, at der i
kommunens beregning og eventuelle omberegning af merudgifter skal
ses bort fra de midlertidigt nedsatte medicintilskudsgrænser
i 2023.
Med de foreslåede nye §§ 41 a
og 100 a i serviceloven indføres der hjemmel til, at
kommunalbestyrelsen ved afgørelser om dækning af
nødvendige merudgifter efter §§ 41 og 100 i
serviceloven skal se bort fra mindreudgifter i egenbetaling til
medicin som følge af udgiftsgrænsen fastsat efter det
foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Det vil medføre, at kommunalbestyrelsen
ikke som følge af nedsættelse af
medicintilskudsgrænsen vil skulle foretage en omberegning af
merudgiftsydelsen i allerede afgjorte sager, hvor egenbetalingen
for medicinudgifter indgår i beregningsgrundlaget.
Det vil endvidere betyde, at
kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af merudgiftsydelser efter
§§ 41 og 100 i serviceloven, hvor egenbetaling for
medicinudgiften indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a.
vil skulle anvende de udgiftsgrænser for medicintilskud, der
fremgår af § 146, stk. 2, i sundhedsloven og ikke de nye
lavere grænser efter den foreslåede § 146, stk.
5.
3. Konsekvenser for opfyldelsen af FNs
verdensmål
Den midlertidige nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne og herved den maksimale egenbetaling
for receptpligtig, tilskudsberettiget medicin vurderes at
understøtte delmål nr. 3.8. om universel
sundhedsdækning positivt.
4. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Regionernes udgifter til medicintilskud vil
forventeligt stige med 145,4 mio. kr. som følge af, at
grænserne for medicintilskud nedsættes i perioden fra
den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023. Heraf er 125
mio. kr. besluttet i forbindelse med "Aftale om
inflationshjælp" af 10. februar 2023. Hertil kommer lavere
offentlige udgifter til de forskellige personlige tillæg til
folkepensionister og førtidspensionister (tilkendt
før 2003) på ca. 18,6 mio. kr. som følge af
lavere egenbetaling til tilskudsberettiget medicin. Dette vil
primært vedrøre helbredstillægget. Desuden
forventes der at være mindreudgifter på ca. 1,8 mio.
kr. til hjælp til udgifter til medicin efter § 82 i lov
om aktiv socialpolitik som følge af lavere egenbetaling til
tilskudsberettiget medicin for økonomisk vanskeligt stillede
personer. De lavere udgifter til de forskellige personlige
tillæg til folkepensionister og førtidspensionister
(tilkendt før 2003) og til hjælp til udgifter til
medicin efter § 82 i lov om aktiv socialpolitik forventes
overført til den foreslåede nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne.
Den foreslåede nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne vil blive implementeret i Det
Centrale Tilskudsregister (CTR) og i apotekernes it-systemer i
forbindelse med påbegyndelsen af en ny prisperiode.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser for det
offentlige.
Det vurderes, at principperne for
digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for
lovforslaget.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ikke økonomiske eller
administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet vurderer, at
principperne for agil erhvervsrettet regulering for så vidt
angår princip 1-4 ikke er relevante for
nærværende lovforslag, idet der ikke er tale om
regulering, der påvirker virksomhedernes muligheder for at
teste, udvikle og anvende digitale teknologier og
forretningsmodeller. For så vidt angår princip 5
"Sikrer brugervenlig digitalisering" bemærkes det, at de
ændrede medicintilskudsgrænser vil blive implementeret
i apotekernes it-systemer, hvorved tilskuddet automatisk
fratrækkes prisen ved køb.
6. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgerne.
7. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke klimamæssige
konsekvenser.
8. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
9. Forholdet
til EU-retten
Der er fastsat visse generelle regler for
proceduren for fastsættelse af regler om medicintilskud i
direktiv 89/105/EØF af 21. december 1988 om gennemsigtighed
i prisbestemmelserne for lægemidler til mennesker og disse
lægemidlers inddragelse under de nationale
sygesikringsordninger (EF-Tidende L 040 af 11. februar 1989),
herunder krav der skal sikre, at alle berørte parter kan
kontrollere, at de nationale foranstaltninger ikke udgør
kvantitative import- og eksportrestriktioner eller foranstaltninger
med tilsvarende virkning.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at en midlertidig nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne er omfattet af direktivet.
Det fremgår af direktivets artikel 11,
2. pkt., at medlemsstaterne straks skal underrette Kommissionen om
ændringer i reglerne vedrørende lægemidlernes
inddragelse under de nationale sygesikringsordninger m.v.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i overensstemmelse hermed til
hensigt sat notificere Kommissionen om de foreslåede
ændringer straks efter vedtagelsen.
Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at en midlertidig nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne er forenelig med EU-retten.
10. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 23. februar 2023 til den 27. februar 2023 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
3F, Advokatrådet, Alkohol og Samfund, Amgros I/S, 3F,
Astma-Allergi Danmark, Bedre Psykiatri, Blå Kors,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Børns Vilkår, Danmarks Apotekerforening, Danmarks
Lungeforening, Dansk Dermatolotisk Selskab (DDS), Dansk Erhverv,
Dansk Farmaceutisk Industri a-s, Dansk Farmaceutisk Selskab, Dansk
Fertilitetsselskab (DFS), Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri
(DI), Dansk Jordemoderfagligt Selskab (DJS), Dansk Neurologisk
Selskab (DNS), Dansk Psykiatrisk Selskab (DPS), Dansk
Psykoterapeutforening, Dansk Pædiatrisk Selskab (DPS), Dansk
Selskab for Almen Medicin (DSAM), Dansk Selskab for Palliativ
Medicin (DSPaM), Dansk Selskab for Patientsikkerhed (PS! ), Dansk
Socialrådgiverforening, Dansk Sygepleje Selskab (DASYS),
Dansk Sygeplejeråd (DSR), Danske Fysioterapeuter, Danske
Handicaporganisationer (DH), Danske Patienter, Danske Regioner,
Danske Seniorer, Dansk Ældreråd, Datatilsynet,
Depressionsforeningen, Det Centrale Handicapråd (DCH),
Diabetesforeningen, Epilepsiforeningen, Fagbevægelsens
Hovedorganisation (FH), Farmakonomforeningen, FOA,
Forbrugerrådet TÆNK, Foreningen af Døgn- og
Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen for
Parallelimportører af Medicin (FPM), Færøernes
landsstyre, Gigtforeningen, Hjernesagen, Hjerneskadeforeningen,
Hjerteforeningen, Industriforeningen for Generiske og
Biosimilære Lægemidler (IGL), Jordemoderforeningen, KL,
Kristelig Lægeforening (KLF), Kræftens
Bekæmpelse, Københavns Universitet, Landsforeningen
HPV-Bivirkningsramte, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og
selvskade (LMS), LAP - Landsforeningen af nuværende og
tidligere psykiatribrugere, Lev - livet med udviklingshandicap,
Lægeforeningen, Lægemiddelindustriforeningen,
Manderådets Udvalg for Familieret, Muskelsvindfonden, Nomeco
A/S, Naalakkersuisut (Grønlands landsstyre), Organisationen
af Lægevidenskabelige Selskaber (LVS), Osteoporoseforeningen
- landsforeningen mod knogleskørhed, Patienterstatningen,
Patientforeningen, Pharmadanmark, PolioForeningen, Praktiserende
Lægers Organisation (PLO), Psykiatrifonden, Roskilde
Universitet, Rådet for Socialt Udsatte , Scleroseforeningen,
SIND - Landsforeningen for psykisk sundhed,
Socialpædagogernes Landsforbund (SL), Tjellesen Max Jenne
A/S, VaccinationsForum, VIVE - Det Nationale Forsknings- og
Analysecenter for Velfærd, Yngre Læger, Ældre
Sagen, Aalborg Universitet og Aarhus Universitet.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis
ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja,
angiv omfang/Hvis nej, anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Kommunale mindreudgifter på 10,2 mio.
kr. til personlige tillæg til pensionister og særlige
individuelle ydelser. Statslige mindreudgifter på 10,2 mio.
kr. til personlige tillæg til pensionister og særlige
individuelle ydelser. | Regionale merudgifter på forventeligt
145,4 mio. kr. til medicintilskud. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Det er Indenrigs- og Sundhedsministeriets
vurdering, at en midlertidig nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne er forenelig med EU-retten. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre
end minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej | | X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Sundhedsloven § 146 indeholder regler om
medicintilskuddets størrelse. Der gives i dag tilskud til
alle borgere til meget af den medicin, der bliver udskrevet
på recept af lægerne i Danmark. Tilskuddet
afhænger af, om personen er yngre end 18 år, og stiger
med personens samlede udgifter til receptpligtig medicin i
ét år (tilskudsperioden).
I 2023 udgør den maksimale egenbetaling
for tilskudsberettiget medicin 4.435 kr. Den maksimale egenbetaling
er ens for borgere under og over 18 år. Medicintilskuddet
fratrækkes automatisk prisen ved indkøbet af medicinen
på apoteket. Regionerne dækker udgifterne til
medicintilskud.
Patienter over 18
år er i 2023 ikke berettigede til tilskud til udgifter under
1.045 kr. Tilskuddets andel er:
- 50 pct. for
udgifter mellem 1.045 kr. og 1.750 kr.
- 75 pct. for
udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
- 85 pct. for
udgifter mellem 3.795 kr. og 20.636 kr.
- 100 pct. for
udgifter over 20.636 kr.
For 2023 er
tilskuddets andel for patienter under 18 år:
- 60 pct. for
udgifter under 1.750 kr.
- 75 pct. for
udgifter mellem 1.750 kr. og 3.795 kr.
- 85 pct. for
udgifter mellem 3.795 kr. og 25.286 kr.
- 100 pct. for
udgifter over 25.286 kr.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.1. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i indsættes
en ny § 146, stk. 5, i
sundhedsloven, hvorefter indenrigs- og sundhedsministeren uanset
sundhedslovens stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, i
perioden fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023
fastsætter regler for udgiftsgrænsen for, hvornår
medicintilskuddet udgør 100 pct.
Det foreslås, at § 146, stk. 5,
ikke forsynes med en udløbsdato, idet tilskud til køb
af lægemidler efter den foreslåede bestemmelse vil
kunne blive reguleret efter sundhedslovens § 149 i op til to
år efter ordningens udløb.
Forslaget vil medføre, at indenrigs- og
sundhedsministeren kan fastsætte regler om
udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning i perioden fra
den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023.
Formålet med bestemmelsen er at
muliggøre, at indenrigs- og sundhedsministeren kan
nedsætte udgiftsgrænserne for fuldt medicintilskud
midlertidigt med henblik på at understøtte, at
patienter med de højeste medicinudgifter fortsat har
mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin
på trods af de aktuelle prisstigninger, jf. den
indgåede "Aftale om inflationshjælp" af 10. februar
2023.
Det forventes, at det fastsættes ved
bekendtgørelse, at udgiftsgrænsen for fuld
tilskudsdækning nedsættes for alle patienter. Det
indebærer, at den maksimale egenbetaling nedsættes
ensartet for patienter under og over 18 år. Den nominelle
nedsættelse af loftet for egenbetaling vil modsvare det
aftalte udgiftsniveau på 125 mio. kr.
Fastsættelsen af udgiftsgrænsen
for fuld tilskudsdækning i en bekendtgørelse
smidiggør eventuelle efterfølgende justeringer af
udgiftsgrænsen således, at den aftalte udgiftsramme
på 125. mio. kr. kan overholdes.
Det forventes, at den forslåede
nedsættelse af udgiftsgrænsen for fuld
tilskudsdækning vil påvirke ca. 2.200 børn og
ca. 200.000 voksne. Cirka to tredjedele af den berørte
gruppe af voksne vil være førtids- og
folkepensionister. Den resterende gruppe vil i væsentlig grad
bestå af øvrige kronikere. I denne gruppe kan det
forventes, at en vis andel er på f.eks. sygedagpenge eller
kontanthjælp.
Den foreslåede nedsættelse af
udgiftsgrænsen for fuld tilskudsdækning vil gælde
for resten af 2023.
Tilskudsperioder er individuelle, og de
nedsatte grænser vil derfor ramme forskudt afhængigt
af, hvor langt patienten er i sin tilskudsperiode på det
tidspunkt, hvor udgiftsgrænsen nedsættes. Dette vil
også gøre sig gældende, såfremt det bliver
nødvendigt efterfølgende at justere
udgiftsgrænserne for at realisere det aftalte udgiftsniveau
på 125 mio. kr.
Borgere, der allerede har haft udgifter over
den nedsatte udgiftsgrænse inden 3. april 2023, vil straks
opnå fuld tilskudsdækning ved efterfølgende
køb, men vil ikke blive kompenseret med tilbagevirkende
kraft. Borgere, hvis samlede udgifter først når den
nedsatte udgiftsgrænse efter 3. april 2023, vil opnå
fuld effekt af ordningen i den resterende del af perioden. Borgere,
der først når den nedsatte udgiftsgrænse efter
31. december 2023, vil ikke få gavn af ordningen.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 2
Sundhedslovens § 149 indeholder regler om
regulering af medicintilskuddet. Det fremgår af bestemmelsen,
at der skal ske efterfølgende regulering, hvis en patient
ved et køb har modtaget højere eller lavere tilskud
end berettiget efter regler i § 146, stk. 2 og 3, og §
148. Reguleringen skal ske ved førstkommende køb af
tilskudsberettigede lægemidler eller i helt særlige
tilfælde ved næstfølgende køb.
Det foreslås, at der i § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt., efter "§ 148" indsættes
en henvisning til regler fastsat i medfør af § 146,
stk. 5.
Det foreslås, at tilføjelserne i
§ 149, stk. 1, ikke forsynes med en udløbsdato, idet
regulering efter den foreslåede bestemmelse vil kunne
foretages op til to år efter ordningens udløb.
Forslaget vil medføre, at der skal ske
regulering i forbindelse med patientens efterfølgende
køb af lægemidler med tilskud, hvis der er er ydet et
tilskud, som overstiger det, patienten var berettiget til efter
reglerne i 146, stk. 2 og 3, § 148 samt efter regler fastsat i
medfør af den foreslåede § 146, stk. 5.
Formålet med den foreslåede
ændring er at sikre, at regulering af for meget eller for
lidt i tilskud altid tager udgangspunkt i de til enhver tid
gældende udgiftsgrænser på
købstidspunktet.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til nr. 3
Det fremgår af sundhedslovens § 158
a, stk. 2, at der ydes tilskud efter reglerne i § 146 til
køb af vaccine, som er berettiget til tilskud efter §
158 a, stk.
Det foreslås, at der i § 158 a, stk. 2, 2. pkt., efter
»§ 146« indsættes en henvisning til regler
fastsat i medfør af § 146, stk. 5.
Det følger af den foreslåede
tilføjelse til § 158 a, stk. 2, at størrelsen af
tilskuddet til køb af vaccine opgøres i
overensstemmelse med reglerne i § 146 samt efter regler
fastsat i medfør af § 146, stk. 5.
Det foreslås, at § 158 a, stk. 2,
2. pkt., ikke forsynes med en udløbsdato, idet tilskud til
køb af lægemidler efter den foreslåede
bestemmelse vil kunne blive reguleret efter sundhedslovens §
149 i op til to år efter ordningens udløb.
Formålet med den foreslåede
tilføjelse er, at de midlertidigt nedsatte
udgiftsgrænser for fuldt tilskud også gælder ved
køb af tilskudsberettigede vacciner i perioden fra den 3.
april 2023 til og med den 31. december 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
2
Til nr. 1
Det fremgår af § 41, stk. 1, i
serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af
nødvendige merudgifter ved forsørgelse i hjemmet af
et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller
langvarig lidelse. Det er en betingelse, at merudgifterne er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes
efter andre bestemmelser i denne lov eller anden lovgivning.
For uddybende beskrivelse af reglerne om
dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven
henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der som en ny § 41 a i serviceloven indsættes en
bestemmelse, der ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter
§ 41 i serviceloven skal ses bort fra mindreudgifter i
egenbetalingen til medicin som følge af udgiftsgrænsen
efter regler fastsat i medfør af den foreslåede nye
§ 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Den foreslåede nye § 41 a i
serviceloven vil medføre, at kommunalbestyrelsen ved
afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter
efter § 41 i serviceloven vil skulle se bort fra
mindreudgifter i egenbetalingen som følge af regler om
udgiftsgrænsen fastsat i medfør af den
foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Det vil endvidere medføre, at
kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af merudgiftsydelser efter
§ 41 i serviceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften
indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle
anvende de udgiftsgrænser for medicintilskud, der
fremgår af § 146, stk. 2, i sundhedsloven. Dermed vil
kommunalbestyrelsen ved afgørelser om hjælp til
dækning af merudgifter efter servicelovens § 41 skulle
se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af
regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af den
foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Forslaget har i overensstemmelse med "Aftale
om inflationshjælp" af 10. februar 2023 til formål at
sikre, at borgere med de højeste medicinudgifter fortsat har
mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin
på trods af de aktuelle prisstigninger i samfundet.
En nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en
ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for borgere, der
er bevilget eller ansøger om bevilling af merudgiftsydelse
efter servicelovens § 41 som følge af, at
egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en
minimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle
borgere ikke vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke
vil være berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan
føre til, at borgere, der i dag er bevilget
merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse, eller at
borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil få
den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke
medfører utilsigtede konsekvenser for borgere, der er
bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens § 41, eller som
ansøger herom, foreslås det, at der i kommunens
beregning af merudgifter skal ses bort fra de midlertidigt nedsatte
medicintilskudsgrænser i 2023.
Til nr. 2
Det fremgår af § 100 i
serviceloven, at kommunalbestyrelsen skal yde dækning af
nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse
til personer mellem det fyldte 18. år og
folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, med
varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer
med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter
§ 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af
folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en
konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes
efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov.
For uddybende beskrivelse af reglerne om
dækning af nødvendige merudgifter efter serviceloven
henvises til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at der som en ny § 100 a i serviceloven indsættes
en bestemmelse, hvorefter der ved kommunalbestyrelsens
afgørelser efter § 100 i serviceloven skal ses bort fra
mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som følge af
udgiftsgrænsen efter regler fastsat i medfør af den
foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Den foreslåede nye § 100 a i
serviceloven vil medføre, at kommunalbestyrelsen ved
afgørelser om dækning af nødvendige merudgifter
efter § 100 i serviceloven vil skulle se bort fra
mindreudgifter i egenbetalingen som følge af
udgiftsgrænsen fastsat efter den foreslåede nye §
146, stk. 5, i sundhedsloven.
Det vil endvidere medføre, at
kommunalbestyrelsen i sager om bevilling af merudgiftsydelser efter
§ 100 i serviceloven, hvor egenbetaling for medicinudgiften
indgår i beregningsgrundlaget, fortsat bl.a. vil skulle
anvende de udgiftsgrænser for medicintilskud, der
fremgår af § 146, stk. 2, i sundhedsloven. Dermed vil
kommunalbestyrelsen ved afgørelser om hjælp til
dækning af merudgifter efter servicelovens § 100 skulle
se bort fra mindreudgifter i egenbetalingen som følge af
regler om udgiftsgrænsen fastsat i medfør af den
foreslåede nye § 146, stk. 5, i sundhedsloven.
Forslaget har i overensstemmelse med "Aftale
om inflationshjælp" af 10. februar 2023 til formål at
sikre, at borgere med de højeste medicinudgifter fortsat har
mulighed for at købe nødvendig receptpligtig medicin
på trods af de aktuelle prisstigninger i samfundet.
En nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne kan dog medføre en
ændring i beregningen af merudgiftsydelsen for borgere, der
er bevilget eller ansøger om bevilling af merudgiftsydelse
efter servicelovens § 100 som følge af, at
egenbetalingen til medicin falder. Da der er indført en
minimumsgrænse for merudgifter efter serviceloven, kan en
nedsættelse af egenbetalingen føre til, at nogle
borgere ikke vil komme over minimumsgrænsen og dermed ikke
vil være berettiget til merudgiftsydelsen. Det kan
føre til, at borgere, der i dag er bevilget
merudgiftsydelsen, vil få frakendt denne ydelse, eller at
borgere, der ansøger om merudgiftsydelsen, ikke vil få
den tilkendt.
For at sikre, at forslaget ikke
medfører utilsigtede konsekvenser for borgere, der er
bevilget merudgiftsydelse efter servicelovens § 100, eller som
ansøger herom, foreslås det, at der i kommunens
beregning af merudgifter skal ses bort fra de midlertidigt nedsatte
medicintilskudsgrænser i 2023.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til §
3
Det foreslås i stk.
1, at loven skal træde i kraft den 3. april 2023.
Det foreslås i stk. 2, at
§§ 41 a og l00 a i lov om social service, som affattet
ved lovens § 2, nr. 1 og 2, ophæves den 1. januar
2023.
Forslaget vil medføre, at de
foreslåede §§ 41 a og 100 a i serviceloven
automatisk vil blive ophævet den 1. januar 2024. Forslaget
begrundes med, at nedsættelsen af udgiftsgrænserne for
fuldt medicintilskud er afgrænset til perioden fra den 3.
april 2023 til og med den 31. december 2023.
Efter denne periode vil der ikke længere
være behov for de foreslåede §§ 41 a og 100 a
i serviceloven, medmindre Folketinget forinden beslutter at
forlænge de ændrede reglers gyldighedsperiode. Det
forudsættes i den forbindelse, at der forud for en eventuel
videreførelse af lovændringerne skal foretages en
vurdering af de fortsatte konsekvenser af en nedsættelse af
medicintilskudsgrænserne.
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland, da det følger af
sundhedslovens § 278, at sundhedsloven ikke gælder for
Færøerne og Grønland, og at sundhedslovens
§§ 146, 149 og 158 a ikke kan sættes i kraft for
Færøerne og Grønland, jf. sundhedslovens §
278 modsætningsvis. Det følger endvidere af § 198
i lov om social service, at lov om social service ikke gælder
for Færøerne og Grønland.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
Gældende formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I sundhedsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 210 af 27. januar 2022, som
ændret senest ved lov nr. 911 af 21. juni 2022, foretages
følgende ændringer: | | | | | | 1. I § 146 indsættes som stk. 5: »Stk. 5.
Uanset stk. 2, nr. 3 og 4, og stk. 3, nr. 2 og 3, fastsætter
indenrigs- og sundhedsministeren regler gældende i perioden
fra den 3. april 2023 til og med den 31. december 2023 om
udgiftsgrænsen for, hvornår tilskuddet udgør 100
pct.« | | | | § 149. Er
der ved køb af lægemidler ydet et tilskud, som
overstiger det, patienten efter regler i § 146, stk. 2 og 3,
og § 148 var berettiget til, skal der reguleres herfor i
forbindelse med patientens førstkommende køb af
lægemidler med tilskud i henhold til §§ 144, 145 og
158 a. Reguleringen kan dog i helt særlige tilfælde
udskydes til det næstfølgende køb af
tilskudsberettigede lægemidler. Er der ved køb af
lægemidler ydet et tilskud, som er mindre end det, patienten
efter reglerne i § 146, stk. 2 og 3, og § 148 var
berettiget til, reguleres der herfor i forbindelse med patientens
førstkommende køb af lægemidler med
tilskud. | | 2. I § 149, stk. 1, 1. og 3. pkt. indsættes efter
»148«: »samt efter regler fastsat i
medfør af § 146, stk. 5,«. | | | | § 158 a.
--- Stk. 2.
Regionsrådet yder tilskud til køb af vaccine som
nævnt i stk. 1. Tilskuddet størrelse opgøres i
overensstemmelse med reglerne i § 146. Stk. 3-5.
--- | | 3. I § 158 a, stk. 2, indsættes efter
»146«: »samt efter regler fastsat i medfør
af § 146, stk. 5«. | | | | | | § 2 | | | | | | I lov om social service, jf.
lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022, som
ændret ved § 41 i lov nr. 324 af 16. marts 2022 og
§ 2 i lov nr. 892 af 21. juni 2022, foretages følgende
ændringer: | | | | | | 1. Efter §
41 indsættes før overskriften før §
42: | | | | | | Ȥ 41
a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
41 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin som
følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i
medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.« | | | | | | 2. Efter §
100 indsættes i kapitel 17: | | | | | | »§ 100
a. Ved kommunalbestyrelsens afgørelser efter §
100 ses der bort fra mindreudgifter i egenbetalingen til medicin
som følge af udgiftsgrænsen efter regler fastsat i
medfør af § 146, stk. 5, i sundhedsloven.« |
|