Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 2. maj 2023
Forslag
til
Lov om ændring af færdselsloven
(Undtagelse til hegningspligt i
områder med udsatte dyr m.v.)
§ 1
I færdselsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 88, stk. 1, 3. pkt.,
ændres »jf. dog stk. 3« til: »jf. dog stk.
3-5«.
2. § 88,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Kravet om indhegning efter stk. 1 gælder ikke for
vejstrækninger i en naturnationalpark omfattet af en
tilladelse efter lov om naturbeskyttelse og vejstrækninger i
andre områder, hvis der ikke er adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre end ejeren eller
forpagteren, herunder kørsel, der foregår på
ejerens eller forpagterens foranledning, og personer med gyldigt
parkeringskort og institutionskort udstedt i medfør af
bekendtgørelse om parkeringskort for personer med handicap
og institutionskort.«
3. I
§ 88 indsættes efter stk. 3
som nye stykker:
»Stk. 4.
For vejstrækninger med adgang for kørsel med
motordrevne køretøjer for andre personer end de i
stk. 3 nævnte gælder kravet om indhegning efter stk. 1
endvidere ikke, hvis vejstrækningen ikke fungerer som en
væsentlig færdselsåre.
Stk. 5. Kravet
om indhegning efter stk. 1 gælder ikke dyreparker omfattet af
bekendtgørelse om zoologiske haver m.v.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 6.
4. I
§ 88, stk. 4, der bliver stk. 6,
indsættes efter »naturnationalparker«: »og
andre områder«, »stk. 3« ændres til:
»stk. 3 og 4«, og efter »lov om
naturbeskyttelse« indsættes: »og forud for
udsættelse af dyr omfattet af stk. 1 i andre
områder«.
5. Bilag
1 ophæves.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Regler, der er
fastsat i henhold til færdselslovens § 88, stk. 4, jf.
lovbekendtgørelse nr. 168 af 14. februar 2023, forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat med hjemmel i færdselslovens § 88, stk. 6, jf.
denne lovs § 1, nr. 3 og 4.