Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 22. december 2022
Forslag
til
Lov om ændring af afskrivningsloven
(Nedsættelse af afskrivningssatsen for
bygninger m.v.)
§ 1
I afskrivningsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som
ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og §
1 i lov nr. 2193 af 30. november 2021, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »4 pct.«
til: »3 pct.«
2. I
§ 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter
»anskaffelsessummen«: », jf. dog 3.
pkt«.
3. I
§ 17, stk. 1, indsættes som
3. pkt.:
»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på
bygninger og installationer, der er erhvervet før den
1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af
anskaffelsessummen.«
4. I
§ 17 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats
forhøjes, når det må antages, at bygningen eller
installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at
den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi
senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen
forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller
installationen afskrives med lige store årlige beløb
over den antagne levetid.«
Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og
4.
5. I
§ 17, stk. 2, 1. pkt., der bliver
stk. 3, 1. pkt., ændres »Den i stk. 1
nævnte« til: »Den i stk. 1, 3. pkt.,
nævnte«.
6. I
§ 17, stk. 2, 2. pkt., der bliver
stk. 3, 2. pkt., ændres »antagelige« til:
»antagne«.
7. I
§ 17, stk. 3, der bliver stk. 4,
ændres »efter stk. 2, gælder den forhøjede
sats også for den tilknyttede bygning.« til:
»efter stk. 2 eller 3, gælder den forhøjede sats
efter stk. 2 også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk.
5.«
8. I
§ 17 indsættes som stk. 5 og 6:
»Stk. 5.
Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1. januar
2023, og hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3,
knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen
forhøjes efter bestemmelsen, gælder den
forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.
Stk. 6. Ved
afståelse af en ideel andel af en bygning eller installation,
hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet
før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet
den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede
ideelle andel for den først afståede.«
9. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
ændres »4 pct.« til: »3 pct.«
10. I
§ 25, stk. 1, 2. pkt.,
indsættes efter »forbedringsudgiften«: »,
jf. dog 3. pkt«.
11. I
§ 25, stk. 1, indsættes
efter 2. pkt. som nyt punktum:
»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på
udgifter til erhvervelse eller forbedring af bygninger, der er
afholdt før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4
pct. årligt af anskaffelsessummen eller
forbedringsudgiften.«
12. I
§ 44 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »4 pct.« til: »3 pct.«
13. I
§ 44 A, stk. 1, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Hvis den kunstneriske udsmykning er
anskaffet før den 1. januar 2023, kan afskrivning efter 1.
pkt. dog ske med indtil 4 pct. årligt af
anskaffelsessummen.«
14. I
§ 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt.,
og stk. 10, ændres »stk. 1,
2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.