Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 18. april 2023
Forslag
til
Lov om ændring af kriminallov for
Grønland, retsplejelov for Grønland og forskellige
andre love
(Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse,
digital kommunikation i kriminalretsplejen, tilståelsessager,
udeblivelsesdomme, pligtig afgangsalder for dommere og kredsdommere
m.v. og ændringer som følge af modernisering af arve-
og skiftelovgivningen i Grønland)
Justitsministeriet
§ 1
I kriminallov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1045 af 7. september 2017, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 168 af 27. februar 2019
og senest ved § 2 i lov nr. 572 af 10. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. § 77,
stk. 1 og 2, affattes
således:
»For voldtægt dømmes den, der
har samleje eller andet seksuelt forhold med en person, som ikke
har samtykket heri.
Stk. 2. For
voldtægt dømmes den, der har samleje eller andet
seksuelt forhold til et barn under 12 år.«
2. I
§ 79 ændres »§
77, stk. 1, nr. 3.« til: »§ 77, stk. 2.«
§ 2
I retsplejelov for Grønland, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1581 af 13. december 2016, som
ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 149 af 7. februar 2017 og
senest ved § 1 i lov nr. 572 af 10. maj 2022, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 44, stk. 1, ændres
»stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.
2. I
§ 44 indsættes som stk. 4:
»Stk. 4.
Domsmænd medvirker ikke i kriminalsager, som fremmes efter
§ 449 a.«
3. I
§ 50, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 2. pkt., ændres »som
tilståelsessag« til: »efter § 449
a«.
4. I
§ 55 og § 57, stk. 1, indsættes efter
»lovgivningen«: », herunder arveloven, lov om
skifte af dødsboer og lov om ægtefælleskifte
m.v.,«.
5. I
§ 94, stk. 5, ændres
»§ 147 e og § 147 f, stk. 2,« til:
»§ 147 e, § 147 f, stk. 2, og § 147
g«.
6. I
§ 128, stk. 1, ændres
»denne lov« til: »lov«.
7.
Efter § 128 indsættes i kapitel
10:
»Digital kommunikation
§ 128 a. Krav om skriftlighed
i kriminalretsplejen er ikke til hinder for anvendelse af digital
kommunikation eller anvendelse af digitale dokumenter m.v. under
retsmøder.
Stk. 2. Regler,
der stiller krav om underskrift, er ikke til hinder for, at
meddelelser sendes med digital post, hvis meddelelsen er forsynet
med digital signatur.
Stk. 3. En
meddelelse, der sendes med digital kommunikation, anses for at
være kommet frem, når den er tilgængelig for
modtageren.«
8. §
270 ophæves.
9. I
§ 283, stk. 1, ændres
»§ 448 c« til: »§§ 448 f og 448
h«.
10. I
§ 283, stk. 2, ændres
»§ 448 f« til: »§ 448 g«.
11. I
§ 321, stk. 1, nr. 3, ændres
»tabt.« til: »tabt,«.
12. I
§ 321, stk. 1, indsættes som
nr. 4:
»4) sagen
fremmes i medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, og der bliver
spørgsmål om anstaltsanbringelse.«
13. Overskriften før § 440
ophæves.
14. §
440 ophæves.
15.
Efter § 449 indsættes før overskriften før
§ 450:
»Tilståelsessager
§ 449 a. Afgiver sigtede i et
retsmøde efter § 357 eller § 447 eller under
hovedforhandlingen efter § 472 en uforbeholden
tilståelse i en kriminalsag, hvor domsmænd ellers
skulle have medvirket, kan sagen straks fremmes til dom, uden at
der udarbejdes anklageskrift, hvis
1)
tilståelsens rigtighed bestyrkes ved de i øvrigt
foreliggende oplysninger,
2) sigtede og
anklageren giver samtykke,
3) retten ikke
finder det betænkeligt at afgøre sagen uden
hovedforhandling og
4) der ikke
bliver spørgsmål om anvendelse af kriminallovens
kapitel 33 og kapitel 34.
Stk. 2. Inden
retten afsiger dom, skal sigtede gøres bekendt med det
forhold, tiltalen angår, og have lejlighed til at udtale sig.
Er der behov for at skaffe yderligere oplysninger i sagen, sker
dette efter reglerne i kapitel 34, og sigtede skal have lejlighed
til at udtale sig om disse oplysninger.
Stk. 3. Er
sigtede anholdt eller tilbageholdt under retsmødet, skal den
forsvarer, der er beskikket efter § 321, stk. 1, nr. 1, have
lejlighed til at gøre sig bekendt med sagen, drøfte
den med sigtede og udtale sig over for retten, inden sigtede giver
samtykke efter stk. 1, nr. 2. Forsvareren skal være til stede
i retten, når sigtede giver sit samtykke.
Stk. 4. Er
sigtede ikke anholdt eller tilbageholdt under retsmødet,
skal sigtede tilbydes at få beskikket en forsvarer, inden
sigtede giver samtykke efter stk. 1, nr. 2. Hvis der efter sigtedes
ønske beskikkes en forsvarer, finder stk. 3 tilsvarende
anvendelse.
Stk. 5.
Afsigelse og forkyndelse af dom sker efter de regler, som
gælder for andre domme, der afsiges af kredsretten i
kriminalsager.
Stk. 6. En sag,
der er omfattet af § 301, stk. 1, nr. 2, kan ikke behandles
som tilståelsessag.
Stk. 7.
Oplysning om det forhold, som den pågældende tiltales
for, og om, at sigtede og anklagemyndigheden har samtykket i, at
sagen fremmes som tilståelsessag, skal tilføres
retsbogen. Hvis sigtede ikke ønsker at få beskikket en
forsvarer, jf. stk. 4, skal dette også tilføres
retsbogen.
Stk. 8. Retten
kan bestemme, at sigtede skal deltage i et retsmøde efter
stk. 1 ved anvendelse af fjernkommunikation med billede, hvis
sigtedes tilstedeværelse i retten ikke er nødvendig.
En eventuel forsvarer skal deltage i retsmødet på
samme sted som sigtede, medmindre retten finder det
ubetænkeligt, at forsvareren i stedet møder frem i
retten. Om sigtedes og forsvarerens deltagelse i retsmødet
gælder i øvrigt §§ 128 og 163. § 466,
stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 449 b. I sager om
lovovertrædelser, der ikke skønnes at ville
medføre andre følger end bøde eller
konfiskation, kan anklagemyndigheden i et bødeforelæg
tilkendegive sigtede, at sagen kan afgøres uden retssag,
hvis sigtede erklærer sig skyldig i overtrædelsen og
erklærer sig rede til inden en nærmere angiven frist at
betale en i bødeforelægget angivet bøde og
eventuelt tillige acceptere konfiskation. Fristen kan efter
anmodning forlænges af anklagemyndigheden.
Stk. 2. Reglerne
i § 437, stk. 2, nr. 2 og 3, og stk. 3, om krav til indholdet
af anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på
bødeforelæg.
Stk. 3. En
sigtet under 18 år kan i umiddelbar forbindelse med
lovovertrædelsen vedtage en bøde uden samtykke fra
indehaveren af forældremyndigheden.
Stk. 4. Hvis
sigtede vedtager bøden, bortfalder videre
forfølgning, jf. dog § 315, stk. 1, og § 449 c,
stk. 2. Vedtagelsen har samme gentagelsesvirkning som en dom.
§ 449 c. Har sigtede i
umiddelbar forbindelse med lovovertrædelsen vedtaget en
bøde og eventuelt konfiskation, jf. § 449 b, er
vedtagelsen ikke til hinder for, at anklagemyndigheden efter
anmodning nedsætter bøden som følge af sigtedes
særlig lave indtægt.
Stk. 2. I de
tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan sigtede inden 14
dage fra vedtagelsen tilbagekalde sin vedtagelse ved meddelelse til
politiet. Er sigtede under 18 år, kan også indehaveren
af forældremyndigheden tilbagekalde vedtagelsen.
Stk. 3. Politiet
vejleder sigtede om reglerne i stk. 1 og 2. Er sigtede under 18
år, vejleder politiet også indehaveren af
forældremyndigheden om reglerne i stk. 1 og 2.
Stk. 4.
Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vejledning efter stk. 3.«
16. I
§ 452, stk. 2, 1. pkt.,
ændres »kan« til: »skal«.
17. § 453,
stk. 3 og 4, affattes
således:
»Stk. 3.
En hovedforhandling skal, hvis anklagemyndigheden fremsætter
begæring herom, fremmes til dom i tiltaltes fravær,
hvis retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse
nødvendig,
1) når
tiltalte er undveget, efter at anklageskriftet er forkyndt for den
pågældende,
2) når
tiltalte efter at være mødt ved sagens begyndelse har
forladt retten uden rettens tilladelse,
3) når der
under sagen alene er spørgsmål om anbringelse i
anstalt i 1 år eller derunder, konfiskation, udvisning,
rettighedsfrakendelse eller erstatning og tiltalte har givet
samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen,
4) når
tiltalte ikke idømmes andre følger end anbringelse i
anstalt i 6 måneder eller derunder, bøde,
konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller
erstatning, eller
5) når
retten skønner, at behandlingen af sagen utvivlsomt vil
føre til tiltaltes frifindelse.
Stk. 4.
Medmindre tiltalte har samtykket heri, kan hovedforhandlingen kun
gennemføres i medfør af stk. 3, nr. 4, hvis tiltalte
har været lovligt indkaldt og det af indkaldelsen
fremgår, at udeblivelse uden oplyst lovligt forfald kan
medføre, at tiltalte dømmes for de forhold, som
tiltalen angår.«
18. I
§ 467, stk. 2, indsættes som
nr. 6:
»6)
Tilførsler til politiets rapporter om forklaringer, som
tiltalte har afgivet til politiet om sigtelsen, når
forsvareren begærer det, i sager, der fremmes i tiltaltes
fravær i medfør af § 453, stk. 3, nr.
4.«
19. I
§ 472 indsættes efter stk. 1
som nyt stykke:
»Stk. 2.
Hvis tiltalte afgiver en fuldstændig tilståelse,
afgør retten, om og i hvilken udstrækning yderligere
bevisførelse skal finde sted.«
Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
20. § 474,
stk. 3, 3. pkt., ophæves, og i stedet
indsættes:
»Hvis sagen i medfør af §
453, stk. 3, er fremmet i tiltaltes fravær, skal udskriften
forkyndes. Er sagen fremmet i tiltaltes fravær i
medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, skal forkyndelse af
udskriften ske for tiltalte personligt, medmindre tilsigelsen har
været forkyndt for denne personligt.«
21.
Efter § 592 indsættes i kapitel
44:
Ȥ 592 a. Hvis sagen i
medfør af § 453, stk. 3, nr. 4, er fremmet i tiltaltes
fravær, kan domfældte begære sagen genoptaget til
ny forhandling, hvis domfældte godtgør at have haft
lovligt forfald og ved vedkommende utilregnelige
omstændigheder har været forhindret i i tide at anmelde
dette, eller at stævningen ikke rettidigt er kommet til
domfældtes kundskab. Begæringen må
fremsættes over for den ret, som har afsagt dom i sagen,
inden 14 dage fra dommens forkyndelse efter § 474, stk. 3, 3.
og 4. pkt. Retten kan undtagelsesvis genoptage sagen, hvis
begæring indgives senere, men inden 1 år efter dommens
forkyndelse. Reglerne i §§ 585-590 finder tilsvarende
anvendelse. Nægtes genoptagelse, kan spørgsmålet
indbringes for Den Særlige Klageret efter reglerne om
kære til Højesteret.
Stk. 2.
Udebliver domfældte under den nye hovedforhandling,
hæver retten sagen ved beslutning, der skal begrundes, og den
afsagte dom bliver stående ved magt.
§ 592 b. Hvis en kriminalsag
genoptages i medfør af § 592 a, kan tilførsler
til retsbogen om forklaringer afgivet af vidner og
skønsmænd under den forudgående behandling
foruden i de i § 467 nævnte tilfælde anvendes som
bevismiddel, hvis ingen af parterne inden hovedforhandlingen har
anmodet om fornyet afhøring.«
Finansministeriet
§ 3
I lov om statens tjenestemænd i
Grønland, jf. lovbekendtgørelse nr. 1291 af 14.
november 2015, foretages følgende ændringer:
1. Overskriften til kapitel 7 affattes
således:
»Kapitel 7
Særbestemmelse om dommere og andre
tjenestemandsansatte jurister samt kredsdommere ved
Grønlands retsvæsen«.
2. I
§ 34, stk. 2, ændres
»65 år« til: »70 år«.
3. I
§ 34, stk. 2, indsættes som
2. pkt.:
»Dette
gælder også for kredsdommere ved Grønlands
retsvæsen.«
Social-, Bolig- og
Ældreministeriet
§ 4
I lov for Grønland om børns
retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 30. juni
2015, foretages følgende ændringer:
1. § 21,
stk. 1, 2. pkt., og § 22, stk. 1,
4. pkt., ophæves.
2. I
§ 21, stk. 2, ændres
»en efterlevende« til: »den
længstlevende«.
3. I
§ 22, stk. 3, ændres
»Skifteretten« til: »Retten«.
4. §
23 ophæves.
§ 5
I lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning, som sat i kraft for Grønland ved kongelig
anordning nr. 307 af 14. maj 1993, som ændret ved kongelig
anordning nr. 321 af 26. april 1996, kongelig anordning nr. 197 af
7. marts 2016 og kongelig anordning nr. 679 af 6. juni 2016,
foretages følgende ændringer:
1. I
§ 25, stk. 1, ændres
»efterlevende« til:
»længstlevende«.
2. § 25,
stk. 4, ophæves.
3. I
§ 26 ændres »en
efterlevende« til: »den længstlevende«.
§ 6
I lov om ægteskabets retsvirkninger, som
sat i kraft for Grønland ved lov nr. 150 af 31. marts 1993,
som ændret ved § 2 i lov nr. 103 af 3. februar 2016,
foretages følgende ændringer:
1. §
23 affattes således:
Ȥ 23. Har en
ægtefælle ved vanrøgt af sine økonomiske
anliggender, ved misbrug af sin rådighed over fælleseje
eller på anden uforsvarlig måde i væsentlig grad
formindsket den del af fællesboet, hvorover den
pågældende råder, kan den anden
ægtefælle forlange vederlag herfor af det beholdne
fællesbo eller, hvis dette ikke er tilstrækkeligt, af
den førstnævnte ægtefælles særeje
for halvdelen af det manglende beløb. Den anden
ægtefælles arvinger har ret til sådant vederlag
af det beholdne fælleseje eller, hvis dette ikke er
tilstrækkeligt, af den førstnævnte
ægtefælles fuldstændige særeje for
halvdelen af det manglende beløb.
Stk. 2. En
ægtefælle har ligeledes ret til sådant vederlag,
såfremt den anden ægtefælle har anvendt midler af
fællesboet til erhvervelse eller forbedring af sit
særeje eller af sådanne rettigheder som nævnt i
§ 15, stk. 2. En ægtefælles arvinger har ret til
sådant vederlag, hvis den anden ægtefælle har
anvendt midler af sit fælleseje eller af sit
skilsmissesæreje til erhvervelse eller forbedring af sit
fuldstændige særeje.
Stk. 3. Har en
ægtefælle anvendt midler af sit særeje til bedste
for sin bodel, har ægtefællen ret til vederlag herfor
af bodelen. En ægtefælles arvinger har ret til
sådant vederlag, hvis ægtefællen har anvendt
midler af sit fuldstændige særeje til forbedring af sin
bodel eller af sit skilsmissesæreje.«
2. § 40,
stk. 2, affattes således:
»Stk. 2.
Afgørelser truffet af retten kan kæres efter reglerne
om kære af civile sager i retsplejelovens kapitel
43.«
3. §
41 ophæves.
4. §
42 affattes således:
Ȥ 42. Hvad der
udlægges en ægtefælle på skifte efter en
bosondring eller tilfalder denne efter formuefællesskabets
ophør, jf. § 51 i lov om ægtefælleskifte
m.v. som sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning,
bliver dennes fuldstændige særeje.«
5. Kapitel
6 ophæves.
§ 7
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Justitsministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 4, 6 og 8, og
§§ 4-6.
Stk. 3. Lovens § 2,
nr. 16-18 og 20, finder ikke anvendelse i kriminalsager, hvor der
er foretaget forkyndelse af indkaldelse for tiltalte før
lovens ikrafttræden. Sådanne kriminalsager behandles
efter de hidtil gældende regler.
Stk. 4. Lovens § 2,
nr. 21, finder ikke anvendelse i kriminalsager, hvor der afsiges
udeblivelsesdom efter retsplejelovens § 453, stk. 3,
før lovens ikrafttræden. Sådanne kriminalsager
behandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 5. Lovens
§§ 4 og 5 finder ikke anvendelse, hvis arvelader er
død før lovens ikrafttræden. For sådanne
sager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6. Lovens § 6
finder ikke anvendelse, hvis sagen er indbragt for retten
før lovens ikrafttræden. For sådanne sager
finder de hidtil gældende regler anvendelse.