Fremsat den 9. februar 2023 af Miljøministeren (Magnus Heunicke)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold

§ 1

I lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 2192 af 29. december 2020, § 6 i lov nr. 126 af 30. januar 2021, lov nr. 415 af 5. april 2022 og § 37 i lov nr. 1590 af 28. december 2022, foretages følgende ændring:

1. Efter § 34 a indsættes:

»§ 35 Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold, herunder fastsætte regler om, hvilke typer af anlæg der skal være omfattet, metoder for beregning af effekt og krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen regning, samt om adgang til dispensation.

Stk. 2 Miljøministeren kan efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser efter §§ 16 a og 16 b, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Miljøministeren kan endvidere efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyrehold.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på reduktion af drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige dyrehold

2.1. Gældende ret

2.2. Miljøministeriets overvejelser

2.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Socialdemokratiet indgik den 4. oktober 2021 sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Kristendemokraterne "Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug".

Det fremgår bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om, at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs fordøjelse og håndteringen af gødning skal reduceres. Det er bl.a. aftalt, at der skal stilles krav om hyppig udslusning af gylle fra svinestalde i 2023. Det fremgår ligeledes af aftalen, at der så vidt muligt skal indføres et generelt reduktionskrav på udledninger fra kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. ton CO2-ækvivalenter (CO2-e) i 2025 og 0,16 mio. ton CO2-ækvivalenter i 2030. Er dette ikke muligt, vil aftaleparterne beslutte andre metoder for at opnå effekten, herunder indførsel af et specifikt krav om en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier i 2025. CO2-ækvivalenter er omregningsfaktorer til sammenligning af forskellige drivhusgassers indvirkning på drivhuseffekten.

Med lovforslaget foreslås det, at der indsættes en bemyndigelse til miljøministeren i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019 med senere ændringer, (herefter husdyrbrugloven), som efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan anvendes til at fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Den foreslåede bemyndigelse vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte regler om fastsættelse af vilkår i et husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra husdyrbruget. Eftersom bl.a. det overordnede ressortansvar for klimaregulering af husdyrproduktionen ligger hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås det, at miljøministerens regeludstedelse sker efter forudgående forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Forholdet reguleres via husdyrbruglovens regler, da der eksisterer en retlig ramme i husdyrbrugloven, som vurderes velegnet til også at regulere udledning af drivhusgasser.

Bemyndigelsen skal anvendes til at udmønte de dele af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, som vedrører reduktioner af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold. Med den foreslåede bemyndigelse sikres for det første grundlaget for at indføre krav om hyppig udslusning. Derudover sikres der hjemmel til at fastsætte regler om tiltag med henblik på at opnå den aftalte reduktion af udledninger fra kvæg samt på sigt i bekendtgørelse at udmønte regler om tiltag, som forligskredsen bag aftalen træffer beslutning om at implementere i forlængelse af arbejdet med at udvikle nye klimavirkemidler.

2. Bemyndigelse til at fastsætte regler med henblik på reduktion af drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige dyrehold

2.1. Gældende ret

Den gældende husdyrbruglov indeholder ikke regler om reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.

Det fremgår af husdyrbruglovens § 3, stk. 1, nr. 1, at et husdyrbrug er et husdyranlæg, der tilsammen har et produktionsareal på mere end 100 m2, gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg og andre driftsbygninger m.v. til brug for husdyrhold, som ligger på samme ejendom.

Inden et husdyrbrug etableres, skal den relevante kommunalbestyrelse godkende eller tillade etableringen. Har husdyrbruget en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N pr. år, skal det godkendes i medfør af husdyrbruglovens § 16 a, stk. 1. Har husdyrbruget flere end 750 stipladser til søer, flere end 2.000 stipladser til fedesvin (over 30 kg) eller flere end 40.000 stipladser til fjerkræ skal det godkendes i medfør af § 16 a, stk. 2.

Godkendelsespligten efter henholdsvis stk. 1 og 2, gælder også, hvis et husdyrbrug udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet.

Husdyrbrug, der ikke er omfattet af godkendelsespligten efter § 16 a, må ikke etableres uden kommunalbestyrelsens forudgående tilladelse. Dette følger af husdyrbruglovens §16 b, stk. 1. Tilladelsespligten efter § 16 b, stk. 1, gælder også, hvis et husdyrbrug udvides eller ændres på en måde, som kan indebære forøget forurening eller andre virkninger på miljøet, jf. § 16 b, stk. 2.

Det fremgår af § 27, stk. 1, i husdyrbrugloven, at en godkendelse eller en tilladelse efter lovens § 16 a eller § 16 b, skal indeholde vilkår om husdyrbrugets indretning og drift, herunder om den kontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foretage for egen regning, samt opførelse af bebyggelse m.v., medmindre andet følger af regler fastsat i medfør af § 34 a. Efter husdyrbruglovens § 34 a kan ministeren fastsætte regler, der retter sig direkte mod husdyrbruget, dvs. generelle regler om husdyrbrugs indretning og drift m.v. I det omfang der er fastsat regler efter husdyrbruglovens § 34 a, vil det således samtidig kunne betyde, at kommunalbestyrelsen ikke kan eller skal fastsætte konkrete vilkår om disse forhold.

Husdyrbruglovens § 27, stk. 1, skal ses i sammenhæng med lovens § 34, stk. 1, hvorefter miljøministeren kan fastsætte regler om, godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen. Ministeren kan i den forbindelse også fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser kan meddeles.

Omfanget af de vilkår, som kommunalbestyrelsen kan fastsætte i medfør af husdyrbruglovens § 27, afhænger af det nærmere indhold og omfang af de regler, der er fastsat i medfør af § 34 og § 34 a i husdyrbrugloven. Kommunalbestyrelsen vurderer behovet for fastsættelse af vilkår inden for rammerne af de regler, der er fastsat efter lovens § 34 og § 34 a.

Husdyrbruglovens § 9 a supplerer bemyndigelsen i § 34 a. Det fremgår af § 9 a, stk. 1, at miljøministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af husdyranlæg og gødnings- og ensilageopbevaringsanlæg, herunder om den egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget, skal foretage for egen regning, samt andre forhold forbundet med husdyrhold. Med bestemmelsen kan der fastsættes regler om de miljømæssige indvirkninger og gener, som husdyrhold kan give anledning til. Bestemmelsen omfatter såvel nye som eksisterende anlæg.

Det fremgår af § 9 a, stk. 2, at miljøministeren endvidere kan fastsætte regler om anmeldeordninger, herunder om pligt til at anmelde etablering, udvidelse eller ændring af anlæg til kommunalbestyrelsen.

2.2. Miljøministeriets overvejelser

Landbrug og skovbrug vil i 2030 stå for ca. 45 pct. af CO2-udledningen i Danmark, hvis der ikke handles. Regeringen har høje, grønne ambitioner for landbruget og ønsker, at Danmark skal gå forrest i den grønne omstilling på landbrugsområdet.

På den baggrund er der indgået en bred aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Med aftalen blev aftaleparterne enige om, at udledningen af drivhusgasser fra husdyrs fordøjelse og håndteringen af gødning skal reduceres samtidig med, at dyrenes velfærd ikke forringes. Med aftalen er det bl.a. besluttet, at der skal stilles krav til hyppigere udslusning fra svinestalde med henblik på at kunne reducere udledningen af drivhusgasser med 0,17 mio. ton CO2e i 2030.

Hyppig udslusning er en kendt teknik, der allerede anvendes med henblik på at begrænse lugtgener. Ved hyppig udslusning begrænses gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes fra stalden til et udendørs lager, hvor den lavere temperatur, samt enten tæt eller fast overdækning medfører, at udledningen fra gyllen reduceres.

For at opnå den reduktion i udledningen af drivhusgasser, der er aftalt mellem aftalepartierne i medfør af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, vil der skulle stilles krav om ugentlig udslusning af gyllen fra stalden til lageret (min. hver syvende dag) for alle nye svinestalde (inklusiv slagtegrise-, smågrise- og sostalde) og for alle eksisterende slagtesvinestalde. Udslusningen kan ske enten automatisk eller manuelt. For eksisterende so- og smågrisestalde bør der ikke stilles krav om hyppig udslusning, da disse staldanlæg, grundet proportionerne i og indretningen af gyllekummernes støbning, har ringe muligheder for at gennemføre udslusning.

Der bør være mulighed for at anvende en anden staldteknologi, f.eks. staldforsuring, i stedet for hyppig udslusning, hvis staldteknologien har en dokumenteret effekt på reduktionen af drivhusgasser. Ved godkendelser af nye teknologier vil det være hensigtsmæssigt, at der tilstræbes en hurtig myndighedsbehandling.

Krav til hyppig udslusning bør på nuværende tidspunkt kun pålægges svinebrug og ikke kvægbrug. Eksisterende kvægstalde, der ikke allerede har indbygget hyppig udslusning som en del af deres staldsystem, har sammenhængende kummer med behov for omrøring (ringkanalstalde). Det udelukker af tekniske årsager muligheden for hyppig udslusning.

Nye kvægstalde kan efter de gældende regler kun bygges med enten indbygget hyppig udslusning eller som ringkanalstalde med tilkoblet staldforsuring på grund af eksisterende ammoniakkrav i miljøreguleringen. Staldforsuring vurderes ud fra det tilgængelige, om end begrænsede, vidensgrundlag, at have en markant reduktionseffekt på udledningen af metan, der ved dokumentation forventes at overstige effekten af hyppig udslusning. Krav om hyppig udslusning i eksisterende og nye kvægstalde bør derfor ikke omfattes på nuværende tidspunkt.

Der er i dag kun et begrænset antal værktøjer til at reducere landbrugets klima- og miljøbelastning, som ikke har betydelige konsekvenser for landbrugets produktion. På den baggrund har parterne bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug aftalt, at yderligere reduktioner af landbrugets udledning af drivhusgasser og næringsstoffer skal ske ved udvikling og ikke ved afvikling af dansk landbrug med afsæt i en teknologineutral tilgang. Aftaleparterne har derfor besluttet, at der bl.a. afsættes 26 mio. kr. til udviklingsinitiativer inden for gylle- og gødningshåndtering og fodertilsætningsstoffer, der kan nedbringe udledningen af drivhusgasser uden at dyrenes velfærd forringes. Partierne bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug har aftalt, at der følges op på udviklingsinitiativerne senest i 2023, hvor der tages stilling til, om de kan implementeres.

Af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug fremgår det endvidere, at der så vidt muligt skal indføres et generelt reduktionskrav på kvæg svarende til en effekt på 0,17 mio. ton CO2e i årene 2025 og 0,16 mio. ton CO2e i 2030. Det fremgår af aftalen, at hvis det ikke er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav vil aftalepartierne træffe beslutning om andre metoder for at opnå effekten, herunder om øget fedttildeling i foder. Fodring med fedtholdigt foder, som for eksempel rapsfrø eller rapsolie, vil medføre, at udledningen af metan fra kvæget reduceres.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indføres en ny bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbruglovens § 35, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Bemyndigelsesbestemmelsen foreslås indført for at kunne udmønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold, herunder tiltag, der allerede er besluttet, og tiltag der måtte blive truffet i dette regi.

Med den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbruglovens § 35, vil miljøministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri som noget nyt få mulighed for at fastsætte tiltag, der kan begrænse udledninger af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold og i den forbindelse fastsætte regler om krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for husdyrbruget, skal foretage for egen regning. Det foreslås endvidere, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil kunne anvendes til at fastsætte regler om, hvilke typer anlæg, der skal være omfattet af de tiltag, der fastsættes regler om.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at fastsætte regler om vilkår i godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Den foreslåede bemyndigelse vil således for det første kunne anvendes til at fastsætte tiltag som krav i en bekendtgørelse, som alle omfattede virksomheder med erhvervsmæssige dyrehold vil skulle opfylde. For det andet vil den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse kunne anvendes til at fastsætte regler om, at der fastsættes vilkår til det enkelte husdyrbrugs miljøgodkendelse i medfør af husdyrbruglovens § 16 a og § 16 b.

Det forventes overvejende, at tiltag med henblik på at reducere drivhusgasudledning fra erhvervsmæssige dyrehold vil blive fastsat som generelle krav i en bekendtgørelse. Det vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder, og det kan vise sig hensigtsmæssigt, at nogle tiltag fastsættes som generelle krav i en bekendtgørelse, mens andre fastsættes som vilkår i miljøgodkendelsen efter husdyrbruglovens § 16 a og § 16 b.

Bemyndigelsen vil som det første blive anvendt til at udmønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug for så vidt angår implementeringstiltag til reduktioner af drivhusgasser fra henholdsvis svinebrug og kvægbrug.

I medfør af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug og på baggrund af Miljøministeriets overvejelser i pkt. 2.2. forventes det således, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte krav om hyppigere udslusning i svinestalde. Det forventes, at kravet vil omfatte både eksisterende og nye svinebrug, dog med en undtagelse for eksisterende so- og smågrisestalde. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes til at fastsætte yderligere generelle undtagelser, hvis det eksempelvis vurderes, at det ikke er teknisk muligt at udsluse hyppigt i særlige staldtyper på grund af manglende gyllemængder i visse perioder.

Det forventes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om tiltag med henblik på at indfri de reduktioner på udledningen af drivhusgasser fra kvægbrug, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Der vil skulle kunne opnås en effekt svarende til 0,17 mio. ton CO2e i 2025 og 0,16 mio. ton CO2e i 2030. Hvis der bliver adgang til flere virkemidler såsom f.eks. nye fodertilsætningsstoffer, og der ikke er juridiske barrierer, herunder f.eks. statsstøtte- og konkurrenceretlige regler m.v., der forhindrer det, vil der med hjemmel i den foreslåede bemyndigelse blive fastsat regler om et generelt reduktionskrav på udledningen fra kvægs fordøjelse, som kan nås med forskellige virkemidler. Viser det sig ikke muligt, fordi der ikke bliver adgang til forskellige virkemidler eller på grund af juridiske barrierer, vil bemyndigelsen i stedet kunne blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om et krav om tilsætning af en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier. Dette krav vil i så fald skulle gælde fra 2025.

Den foreslåede bemyndigelse kan ligeledes anvendes til at fastsætte regler om adgangen til at meddele dispensation. Det vil i givet fald være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation. Generelle undtagelser vil blive fastsat som undtagelser i en bekendtgørelse. Området for dispensationer og undtagelser vil være begrænset af hensyn til reduktionseffekter.

Eftersom bl.a. det overordnede ressortansvar for klimaregulering af husdyrproduktionen ligger hos ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foreslås det, at miljøministerens regeludstedelse sker efter forudgående forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri. Forholdet reguleres via husdyrbruglovens regler, da der eksisterer en retlig ramme i husdyrbrugloven, som vurderes velegnet til også at regulere udledning af drivhusgasser.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse endvidere vil kunne anvendes til udmøntning af fremtidige politiske aftaler inden for forligskredsen bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug om reduktion af drivhusgasudledninger fra husdyrbrug i bekendtgørelsesform. Bekendtgørelser, der udmøntes i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, forelægges inden udstedelse for forligskredsen. Det er dog hensigten, at miljøministeren efter forudgående forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri med den foreslåede bemyndigelse kan fastsætte regler om mindre ændringer, justeringer, præciseringer m.v., der ikke nødvendigvis bygger på en politisk aftale. Sådanne ændringer vil også blive forelagt for forligskredsen. Er et eller flere partier bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ikke længere repræsenteret i Folketinget, og har de resterende partier flertal i Folketinget, vil miljøministeren kunne udmønte de aftalte tiltag efter forelæggelse for disse partier.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

Lovforslaget vurderes at understøtte verdensmål 13 for klimaindsats, herunder bidrage positivt til opfyldelsen af delmål 13.2 om, at tiltag mod klimaforandringer skal integreres i nationale politikker, strategier og planlægning. Der henvises til pkt. 7 om klimamæssige konsekvenser.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Med den foreslåede § 35 i husdyrbrugloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås der indsat en bemyndigelsesbestemmelse til miljøministeren, der bl.a. muliggør udmøntning af dele af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse vil ikke i sig selv medføre hverken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse forventes ved udmøntning i bekendtgørelse at kunne medføre økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommunerne svarende til det ved Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug forudsatte.

Omfanget af de økonomiske konsekvenser for kommunerne vil afhænge af, hvor mange tiltag, der vil blive fastsat regler om i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse. I først omgang forventes det, at der vil blive etableret regler om hyppig udslusning og regler med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger fra kvæg, eventuelt ved at fastsætte et foderkrav. Der vil være løbende udgifter til at føre tilsyn med de forventede ekstra krav. De forventede tiltag vedrørende hyppig udslusning forventes at indebære samlede økonomiske konsekvenser for kommunerne på ca. 100.000 kr. pr. år i gennemsnit i årene 2023-2050.

Implementeringskonsekvenserne vil bestå af tilpasning af kommunernes nuværende tilsyn til de ekstra krav, der måtte blive stillet til erhvervsmæssige dyrehold i medfør af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse.

De samlede implementeringskonsekvenser for kommuner kan ikke opgøres på nuværende tidspunkt.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Ved udmøntning af bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede § 35 i husdyrbrugsloven vil der blive taget stilling til principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er Miljøministeriets vurdering, at principperne for tilpasningsdygtig regulering, jf. Erhvervsstyrelsens vejledning fra juni 2018 om principperne for agil erhvervsrettet regulering, ikke er relevante for lovforslaget.

Omfanget af de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet vil afhænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen udmøntes. Den konkrete udmøntning vil bl.a. afhænge af fremtidige aftaler, der er truffet eller vil blive truffet af forligskredsen, og af teknologiudviklingen.

Det forventes, at den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i første omgang vil blive anvendt til udmøntning af de dele af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, der indeholder krav om hyppig udslusning i svinestalde og krav reduktioner i udledningen fra kvæg.

Som forudsat ved landbrugsaftalens indgåelse forventes tiltag vedrørende hyppig udslusning i svinestalde at indebære samlede erhvervsøkonomiske omkostninger på ca. 40 mio. kr. pr. år i gennemsnit i årene 2023-2050. I eksisterende slagtegrisestalde, der primært vil skulle benytte sig af manuel arbejdskraft, estimeres merudgiften til hyppig udslusning til gennemsnitligt ca. 2,8 kr. pr. ton grisegylle, svarende til to pct. af dækningsbidraget for slagtegrise (2015-2019) eller en stigning på 0,3 pct. i de totale produktionsomkostninger. I beregningerne tages et 5-årigt gennemsnit af dækningsbidrag og produktionsomkostningerne (2015-2019). Merudgiften for automatiseret udslusning i nye stalde vurderes at ville svare nogenlunde til driftsomkostningerne ved manuel udslusning.

De erhvervsøkonomiske meromkostninger på den enkelte bedrift afhænger af den producerede gyllemængde pr. bedrift og derved af gyllepropper, der skal trækkes, samt hvor tit bedriften allerede udsluser i dag. Der vil være nogle bedrifter, som skal skrue frekvensen mere op end andre. Der vil endvidere være variationer i, hvilke muligheder der er for at installere og automatisere hyppig udslusning. Kravet om hyppig udslusning forventes at medføre meromkostninger for ca. 25.000 kr. om året for den gennemsnitlige grisebedrift.

På enkelte bedrifter - primært de, der afsætter gyllen til biogas - kan det være nødvendigt at investere i en ny eller større fortank. Der vil også kunne blive behov for at øge lagerkapacitet uden for stalden. Dette vil i visse tilfælde kunne kræve en miljøgodkendelse, og medføre udgifter hertil.

For eksisterende stalde, hvor enkelte måtte rammes atypisk hårdt, f.eks. fordi hyppig udslusning ikke vil være muligt uden en komplet ombygning af stalden, forventes der fastsat regler om en begrænset dispensationsmulighed.

Der forventes alene at være få administrative omkostninger i tilknytning til et krav om hyppig udslusning, som vil bestå af dokumentation i form af registrering af den dato (i eksempelvis en kalender eller logbog), der har været foretaget udslusning.

Det er endnu ikke afklaret, hvorledes de aftalte reduktioner for kvæg skal indfries. Det fremgår dog af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug, at hvis det ikke er muligt at fastsætte et generelt reduktionskrav vil aftalepartierne beslutte andre metoder for at opnå effekten, herunder krav til fedt-fodring. Som forudsat ved indgåelse af landbrugsaftalen vurderes de samlede erhvervsøkonomiske omkostninger for tiltag vedrørende øget fedttildeling i foder at udgøre ca. 150 mio. kr. pr. år i gennemsnit (2023-2050). Meromkostningen til at øge fedtandelen i foderet er estimeret til 240 kr. pr. konventionel malkeko pr. år svarende til ca. fem pct. af dækningsbidraget for malkekøer (økologiske og konventionelle malkekøer i perioden 2015-2019). For kvier er meromkostningen estimeret til ca. 150 kr. pr. konventionel kvie pr. år. De erhvervsøkonomiske omkostninger på den enkelte bedrift afhænger af antallet af malkekøer og kvier pr. bedrift. For en gennemsnitlig bedrift i dag medfører kravet om en højere fedtandel i foderet meromkostninger svarende til ca. 70.000 kr. om året.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget retter sig mod erhvervsdrivende, og lovforslaget vil derfor ikke medføre administrative konsekvenser for borgere.

7. Klimamæssige konsekvenser

De klimamæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 35 i husdyrbrugloven udmøntes.

Den foreslåede bemyndigelse vil bl.a. blive anvendt til at udmønte dele af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug.

Det fremgår af aftalen, at krav til hyppig udslusning vurderes at ville kunne medføre reduktioner på 0,17 mio. ton CO2e i 2030 og reduktionskrav til udledninger af drivhusgasser fra kvæg vurderes at ville kunne medføre reduktioner på 0,17 mio. ton CO2e i 2025, og 0,16 mio. ton CO2e i 2030.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

De miljø- og naturmæssige konsekvenser vil afhænge af, hvorledes bemyndigelsesbestemmelsen i den foreslåede § 35 i husdyrbrugloven udmøntes.

De konkrete miljø- og naturmæssige konsekvenser vil derfor først endeligt kunne vurderes i forbindelse med udmøntningen i bekendtgørelse.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. juni 2022 til den 25. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arla Foods, Brancheforeningen Genanvend Biomasse, Biogas Danmark, Bæredygtigt Landbrug, Center for friluftsdyr, Combineering, DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond, DanGødning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Landboungdom, Danmarks Miljøundersøgelser, Danroot, Dansk Energi Brancheforening (DGB), Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Kennelklub, Dansk Miljøteknologi, Dansk Pelsdyravlerforening (Danske Minkavlere), Dansk Planteværn, Dansk Skovforening, Dansk Standard, Danske Halmleverandører, Danske Juletræer, Danske Mejeriers Fællesorganisation, Danske Regioner, Danske Svineproducenter, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), Datalogisk, Datalogisk Institut, Datatilsynet, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræråd, Det Dyreetiske Råd, Det Miljøøkonomiske Råd, DHI Danmark- Institut for Vand og Miljø, Drivkraft Danmark, DTU, DTU Miljø, Emineral, ETA-Danmark, Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Finans Danmark (tidl. Finansrådet), Finanstilsynet. Flex Fertilizer System ApS, Flex Gødning, Forbrugerrådet Tænk, FORCE, FORCE Technology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Foreningen af danske biologer, Foreningen af Fredningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af Miljø- plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Naturfredningsformænd i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen for Generamte Naboer til minkfarme, Frie Bønder - Levende land, Greenet, Grøn Hverdag, GTS (Godkendt Teknologisk Service), HedeDanmark, Hedeselskabet, HK-Kommunal Miljøudvalg, Icrofs, Ingeniørforeningen i Danmark, Klimarådet, Kommunernes Landsforening, Kyst, Land & Fjord, Københavns Universitet, Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet - Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet - Skov & Landskab, LandboNord, LandboSyd, Landbrug & Fødevarer, Landbrugsrådgivning Syd, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Dansk Fåreavl, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur, Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen Praktisk Økologi, Lif (Lægemiddelindustriforeningen), LO (Landsorganisationen i Danmark), Miljø- og Fødevareklagenævnet, Miljømærkenævnet, Miljøservice, Mogens Jensen (miljøservice), Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE), Natur og Ungdom, Nicolai Bech, NIRAS, Nordjyllands Trafikselskab, Nybro Tørreri, Praktiserende Landinspektørers Forening, Professor, dr. jur. Helle Tegner Anker, Professor, dr. jur. Ellen Margrethe Basse, Professor, dr. jur., Peter Pagh, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Rådet for Grøn Omstilling (tidl. Det Økologiske Råd), SAGRO, SEGES, SEGES svineproduktion, Skov & Landskab, Skovdyrkerne (Skovdyrkerforeningerne), Skovrådet, Småskovsforeningen Danmark, Svine Rådgivningen, Syddansk Universitet, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Velas, VKST, Økologisk Landsforening, Østdansk Landboforening, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Aarhus Universitet - Institut for Agroøkologi.

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Der findes ikke regler i gældende ret, der giver mulighed for, at miljøministeren kan fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Det foreslås med lovforslaget, at der indsættes en ny § 35 i husdyrbrugloven.

Det følger af den foreslåede § 35, stk. 1, at miljøministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Erhvervsmæssige dyrehold skal forstås i overensstemmelse med definitionen i bekendtgørelse nr. 2243 af 29. november 2021 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen). Af bekendtgørelsen fremgår det, at erhvervsmæssigt dyrehold er et dyrehold, som overskrider størrelsesgrænserne for ikke-erhvervsmæssigt dyrehold i henhold til bekendtgørelse nr. 844 af 23. juni 2017 om miljøregulering af visse aktiviteter (miljøaktivitetsbekendtgørelsen). Ifølge denne bekendtgørelse er et dyrehold ikke erhvervsmæssigt, hvis det består af en begrænset mængde dyr. Til eksempel er et dyrehold bestående af kvæg og svin ikke erhvervsmæssigt, hvis dyreholdet består af op til 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder), op til 4 stykker kvæg, op til 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg) eller op til 15 producerede slagtesvin.

Den foreslåede bemyndigelse vil indebære, at miljøministeren kan fastsætte regler, som retter sig direkte mod anlægget, f.eks. til husdyranlægget eller til gødningsanlægget, men også regler der retter sig til driften af anlægget. Regler, der retter sig mod indretning af anlæg, kan f.eks. være krav til at staldanlæg indrettes med automatisk udslusning, mens regler der retter sig mod drift, eksempelvis kan være krav om særlig fodring af husdyrene i anlægget eller krav om reduktioner i drivhusgasser fra dyreholdet i anlægget.

Den foreslåede bemyndigelse i forslaget til § 35, stk. 1, vil kunne anvendes til at fastsætte regler om tiltag i en bekendtgørelse, som alle de virksomheder, der har erhvervsmæssige dyrehold vil skulle opfylde.

Det forventes, at miljøministeren ved første udmøntning af bemyndigelsen vil fastsætte regler om hyppig udslusning i svinestalde, der er et tiltag, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af landbruget. Reglerne forventes udmøntet i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med ikrafttrædelse samme dato som lovforslaget.

Hyppig udslusning vil kunne begrænse gyllens opholdstid i stalden, idet den flyttes til et udendørs lager, hvor den lavere temperatur medfører, at udledningerne reduceres.

Det forventes således, at der vil blive fastsat krav om ugentlig udslusning af gyllen fra stalden til lageret (minimum hver syvende dag) enten ved automatisk eller manuel udslusning. Det forventes endvidere, at kravet vil blive stillet til alle nye svinestalde (inklusiv slagtegrise-, smågrise- og sostalde) og alle eksisterende slagtesvinestalde. Nye stalde forventes at omfatte staldafsnit i husdyrbrug, hvor en ansøgning om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b er indgivet til kommunalbestyrelsen efter reglernes ikrafttræden. Der vil være mulighed for at installere en anden staldteknologi, hvis den har en dokumenteret effekt på udledningen af drivhusgasser, herunder f.eks. staldforsuring. Ved godkendelser af nye teknologier, som kan anvendes som alternativer til hyppig udslusning, vil der blive tilstræbt en hurtig myndighedsbehandling.

Herudover forventes det, at miljøministeren vil anvende bemyndigelsen til at fastsætte regler med henblik på at opnå det aftalte drivhusgasreduktionskrav i forhold til kvæg, som fremgår af Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug. Hvis der bliver adgang til flere virkemidler såsom f.eks. nye fodertilsætningsstoffer, og der ikke er juridiske barrierer, herunder f.eks. statsstøtte- og konkurrenceretlige regler m.v., der forhindrer det, forventes det at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at udmønte regler om et generelt reduktionskrav vedrørende udledningen fra kvægs fordøjelse, som kan nås ved valgfrihed mellem forskellige virkemidler. Viser det sig ikke muligt, fordi der ikke bliver adgang til forskellige virkemidler eller på grund af juridiske barrierer, vil bemyndigelsen i stedet kunne blive anvendt til f.eks. at fastsætte regler om et krav om tilsætning af en højere fedtandel i foderet til konventionelle malkekøer og kvier. Dette krav vil i så fald skulle udmøntes og træde i kraft fra 2025.

Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i husdyrbruglovens § 35 vil skulle benyttes til at udmønte Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug vedrørende reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold, herunder tiltag, der allerede er besluttet og tiltag der måtte blive besluttet med udgangspunkt i aftalen. Det er hermed hensigten, at udstedelse af en bekendtgørelse i medfør af den foreslåede § 35 som udgangspunkt skal bygge på aftaler i forligskredsen, og at en bekendtgørelse inden udstedelse vil blive forelagt forligskredsen.

For at kunne imødekomme udviklingen inden for tiltag, som kan medvirke til at reducere udledninger af drivhusgasser, særligt metan, fra erhvervsmæssige dyrehold, er det dog hensigten, at miljøministeren med den foreslåede bestemmelse kan fastsætte regler om mindre ændringer, justeringer, præciseringer m.v. Sådanne ændringer vil også blive forelagt for forligskredsen inden udstedelse. Er et eller flere partier bag Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug ikke længere repræsenteret i Folketinget, og har de resterende partier flertal i Folketinget vil miljøministeren kunne udmønte de aftalte tiltag efter forelæggelse for disse partier.

Det følger videre af den foreslåede stk. 1, at ministeren kan fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der skal være omfattet, metoder for beregning af effekt samt krav til dokumentation og egenkontrol, som den, der er ansvarlig for anlægget skal foretage for egen regning samt om adgang til dispensation.

Det foreslåede stk. 1, vil medføre, at miljøministeren kan fastsætte regler om hvilke typer anlæg, der vil blive omfattet af reglerne om indretning og drift af anlæg med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Der vil eksempelvis kunne fastsættes regler om, at visse tiltag fastsat i medfør af stk. 1, alene vil gælde for svinebrug, mens andre tiltag vil gælde for kvægbrug. Der vil også kunne fastsættes regler om, at visse tiltag fastsat i medfør af stk. 1, alene vil gælde for husdyrbrug af en vis størrelse. Bemyndigelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte generelle undtagelser, hvis en særlig type stald, f.eks. på grund af manglende gyllemængder i perioder ikke vil kunne etablere hyppig udslusning eller som følge af nødvendige hensyn til arbejdsmiljø.

Det påtænkes endvidere, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at fastsætte regler om dispensation. Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt der kan meddeles dispensation til de fastsatte krav. De nærmere bestemmelser herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform og nærmere uddybet i en vejledning. Det forventes, at der bl.a. vil kunne meddeles dispensation, hvis en bedrift måtte blive ramt atypisk hårdt, f.eks. fordi hyppig udslusning ikke vil være muligt uden en komplet ombygning af stalden.

Området for adgangen til at meddele dispensationer og fastsættelsen af afgrænsning af typer omfattede anlæg vil under alle omstændigheder være begrænset af hensyn til reduktionseffekter.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover kunne anvendes til at fastsætte regler om beregning af effekt samt de krav til dokumentation og egenkontrol, der vil skulle opfyldes. Det vil være den driftsansvarlige af husdyrbruget, der vil blive forpligtet til at foretage dokumentation og egenkontrol, og det skal foretages for egen regning.

Det er hensigten, at kommunalbestyrelsen som led i deres tilsyn med husdyrbrug, også vil skulle føre tilsyn med krav, der fastsættes med hjemmel i den foreslåede § 35. Det fremgår af husdyrbruglovens § 44, stk. 1, at kommunalbestyrelsen fører tilsyn med, at loven og de regler, der er fastsat med hjemmel i loven, overholdes.

Det er endvidere hensigten, at der med hjemmel i husdyrbruglovens § 92 vil blive fastsat regler om, at overtrædelser af de krav til hyppig udslusning, der forventes fastsat i bekendtgørelsesform i medfør af den foreslåede § 35, samt andre krav, der måtte blive fastsat i medfør af bestemmelsen, kan straffes med bøde. Derudover vil der med hjemmel i § 92 blive fastsat en regel om, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er voldt skade eller fremkaldt fare for skade på natur, dyr, planter, landskaber, mennesker eller de øvrige interesser, som husdyrbrugloven tilsigter at beskytte, herunder luft, vand, jord og undergrund, eller hvis der er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.

Det følger af den foreslåede § 35, stk. 2, 1. pkt., at miljøministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fastsættelse af vilkår i godkendelser og tilladelser, herunder om kommunalbestyrelsens behandling og vurdering af sagen, med henblik på at reducere udledning af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Det foreslåede stk. 2, 1. pkt., vil for det første indebære, at der skabes hjemmel til, at miljøministeren kan fastsætte regler om, at der i godkendelser eller tilladelser i medfør af husdyrbrugslovens §§ 16 a og 16 b, kan fastsættes vilkår om tiltag, der skal sikre reduktion af drivhusgasser fra erhvervsmæssige dyrehold.

Den foreslåede bemyndigelse i stk. 2, 1. pkt., vil endvidere kunne anvendes til at fastsættes regler om måden, hvorpå kommunalbestyrelsen skal behandle og vurdere ansøgninger om tilladelser eller godkendelser vedrørende husdyrbrug i medfør af husdyrbruglovens §§ 16 a og 16 b, i relation til reduktion af drivhusgasudledninger fra husdyrbrugene, herunder hvilke hensyn, som kommunalbestyrelsen skal varetage ved deres vurdering. Der vil eksempelvis kunne fastsættes krav til kommunalbestyrelsens vurdering af, hvilke teknologier og virkemidler og særlige forhold i øvrigt, der skal til for at sikre reduktioner af drivhusgasudledninger.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere kunne anvendes til at ministeren kan fastsætte regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår godkendelser og tilladelser om etablering, ændring eller udvidelse efter husdyrbruglovens § 16 a eller § 16 b kan meddeles. Det vil indebære, at miljøministeren vil kunne fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen i nærmere bestemte tilfælde skal meddele afslag, godkendelse eller tilladelse på baggrund af vilkår fastsat med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger fra erhvervsmæssige dyrehold.

Den foreslåede bestemmelse vil skulle anvendes i det tilfælde, hvor det vurderes mest hensigtsmæssigt, at tiltag med henblik på at indfri de med Aftale om grøn omstilling af dansk landbrug aftalte reduktioner af drivhusgasudledninger fra svine- og kvægbedrifter fastsættes som vilkår i det enkelte husdyrbrugs godkendelse eller tilladelse, frem for som generelle krav i bekendtgørelsesform, jf. bemærkningerne ovenfor til den foreslåede § 35, stk. 1. De nærmere retningslinjer herfor forventes fastsat i bekendtgørelse og nærmere uddybet i en vejledning.

Det følger af den foreslåede stk. 2, 2. pkt., at ministeren efter forhandling med ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri endvidere kan fastsætte regler om, at der skal gælde særlige krav for bestemte erhvervsmæssige dyrehold. Det vil eksempelvis kunne blive relevant at fastsætte særlige krav til svinebrug med henblik på reduktion af drivhusgasudledninger, mens det vil kunne blive relevant med en anden type krav for kvægbrug.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2023.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v. ikke gælder for disse dele af rigsfællesskabet, jf. § 112 i lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov