Betænkning afgivet af Udlændinge- og Integrationsudvalget den 14. marts 2023

1. Ændringsforslag

Udlændinge- og integrationsministeren har stillet 6 ændringsforslag.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, DD, LA, KF, RV og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (SIU) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti

SF's medlemmer af udvalget byder udenlandsk arbejdskraft velkommen i Danmark, men med det nævnt vil SF ikke finde sig i social dumping. Derfor skal alle udlændinge arbejde under sædvanlige danske løn- og arbejdsforhold.

SF er med i aftalen fra juni 2022, som lovforslaget udmønter. I den bliver det nævnt otte gange, at den lavere beløbsgrænse er midlertidig og begrænset til 3 år. I lovforslaget er beløbsgrænsen gjort permanent, og dermed er balancen rykket væsentligt i forhold til den oprindelige aftale. SF mener, at denne ændring medfører en række bekymringer for faglært og ufaglært arbejdskraft i fremtiden. Lovforslaget har ikke fokus på at fastholde og opkvalificere den allerede eksisterende arbejdskraft, hvilket bør være en hovedprioritet, når det tages i betragtning, at Danmark kigger ind i en kommende recession. Derudover mangler der fokus på at sikre, at erhvervslivet forpligter sig til at understøtte seniorers mulighed for at blive på arbejdsmarkedet, hvis de ønsker det, borgere med handicaps mulighed for beskæftigelse og fastholdelse og en forøgelse i antallet af lærepladser.

SF finder derudover lovforslaget løsrevet fra den sammenhæng, som fundamentet for lovforslaget egentlig blev født ind i. Da den aftale, der hovedsagelig ligger til grund for lovforslaget, blev indgået i juni 2022, var det i sammenhæng med »Danmark kan mere I« og de aftaler, der i øvrigt var forbundet hermed, herunder sanering af erhvervsordninger, 1 mia. kr. til uddannelse, 1 mia. kr. til klimaet og en stærkere indsats mod social dumping. Lovforslaget som fremsat er isoleret fra den oprindelige aftale.

På den baggrund kan SF ikke støtte forslaget.

Det Konservative Folkeparti

Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget er glade for, at aftalen om styrket international rekruttering nu gøres permanent i stedet for at være midlertidig. Men vi er ikke i mål endnu, og KF mener bl.a., at beløbsgrænsen i beløbsordningen skal være lavere end de 375.000 kr., som lovforslaget implementerer. Helt præcis ønsker KF en grænse på 325.000 kr. og en fjernelse af kravet om en dansk bankkonto - et krav, som virksomhederne taber vækst på. Aftalen her er kompromisets kunst, men KF mener ikke, at aftalen eller dette lovforslag kommer i mål med reglerne for virksomhedernes muligheder for at rekruttere internationalt.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder, at en vedtagelse af L 46 om styrket international rekruttering vil afstedkomme en uønsket indvandring, som Danmark ikke har behov for. Vil man tiltrække specialister med særlige kompetencer, der hverken findes i Danmark eller Europa, vil en så lav beløbsgrænse, som lovforslaget indebærer, slet ikke imødekomme behovet, da man ved den lave beløbsgrænse i praksis i stedet tiltrækker arbejdskraft til alle fag og niveauer, og samtidig vil man med den lave grænse risikere reel løntrykkeri i forhold til den danske lønmodtager. Ønsker man at rekruttere arbejdskraft, må man starte med at skabe bedre forhold for danske seniorer, der gerne vil arbejde, få arbejdsløse indvandrere i arbejdere og efterspørge den resterende eventuelle manglende arbejdskraft i Europa. Derfor kan Dansk Folkeparti ikke stemme for forslaget.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, SF, M, DD, LA, KF, RV, EL og ALT):

1) Nr. 10 affattes således:

»10. I § 9 a, stk. 4, 2. pkt., ændres »nr. 1-3, 6-9, 12 og 13 og nr. 14, litra a, c og d,« til: »nr. 1-3, 6-9 og 11-13 og nr. 14, litra a og c-e,«, og »nr. 18« ændres til: »nr. 17«, i 3. pkt. ændres »nr. 10 og 11« til: »nr. 10«, og 5. pkt. ophæves.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

2) Efter nr. 41 indsættes som nye numre:

»01. To steder i § 19, stk. 1, nr. 12, ændres »nr. 18« til: »nr. 17«.

02. § 19, stk. 1, nr. 13, ophæves.

Nr. 14-19 bliver herefter nr. 13-18.«

[Konsekvensændringer som følge af ophævelse af § 9 a, stk. 4, 5. pkt., og § 19, stk. 1, nr. 13]

3) I nr. 42 betegnes det foreslåede nye nummer nr. 19.

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

4) Efter nr. 46 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 46 a, stk. 7, nr. 7, ændres »nr. 15« til: »nr. 14«.«

[Konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2]

Til § 2

5) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, eller som inden 1. april 2023 allerede er meddelt opholdstilladelse efter etableringskortordningen.«

[Lovteknisk præcisering]

6) Som stk. 3 indsættes:

»Stk. 3. Regler fastsat i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19.«

[Overgangsregel vedrørende ældre bekendtgørelser]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det bl.a. at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, hvorefter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14-19, bliver nr. 13-18. Med ændringsforslag nr. 1 foreslås det som en konsekvens heraf i udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 2. pkt., at ændre henvisningen til § 19, stk. 1, nr. 18, til § 19, stk. 1, nr. 17.

Til nr. 2

Forslaget om to steder i § 19, stk. 1, nr. 12, at ændre henvisningen til nr. 18 til nr. 17 er en konsekvensændring, som følge af at det med ændringsforslag nr. 2 bl.a. foreslås at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, hvorefter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14-19, bliver nr. 13-18. Forslaget om to steder i § 19, stk. 1, nr. 12 at ændre henvisningen til (§ 19 stk. 1.) nr. 18 til (§ 19 stk. 1.) nr. 17 er en konsekvens heraf.

Det følger af udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, at en tidsbegrænset opholdstilladelse kan inddrages, når opholdstilladelsen er betinget af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. udlændingelovens § 9 a, stk. 4, 5. pkt., og udlændingen modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget om at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvorefter det bl.a. foreslås at ophæve § 9 a, stk. 4, 5. pkt., hvoraf det følger, at opholdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, skal betinges af, at udlændingen ikke modtager dagpenge på dimittendvilkår efter § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslaget om at ophæve § 9 a, stk. 4, 5. pkt., jf. herved lovforslagets § 1, nr. 10, er en konsekvens af, at det med lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås at ophæve etableringskortordningen.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af ændringsforslag nr. 2.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det bl.a. at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, hvorefter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14-19, bliver nr. 13-18. Med ændringsforslag nr. 3 foreslås det som en konsekvens heraf at betegne det foreslåede nye nummer i § 19, stk. 1, nr. 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 42, som nr. 19 i stedet for.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringsforslag nr. 2.

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det bl.a. at ophæve udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 13, hvorefter udlændingelovens § 19, stk. 1, nr. 14-19, bliver nr. 13-18. Med ændringsforslag nr. 4 foreslås det som en konsekvens heraf i udlændingelovens § 46 a, stk. 7, nr. 7, at ændre henvisningen til § 19, stk. 1, nr. 15, til § 19, stk. 1, nr. 14.

Til nr. 5

Der er tale om en lovteknisk præcisering, hvorved det foreslås at indsætte en henvisning til lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022.

Med de foreslåede bestemmelser i § 2, stk. 2, 1. og 2. pkt., foreslås det, at § 1, nr. 3, ikke skal finde anvendelse for udlændinge, der inden den 1. april 2023 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter etableringskortordningen, jf. § 9 a, stk. 2, nr. 10, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, eller som inden den 1. april 2023 er meddelt opholdstilladelse efter etableringskortordningen. For disse udlændinge vil de hidtil gældende regler finde anvendelse.

De foreslåede bestemmelser indebærer, at forslaget om at ophæve etableringskortordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der har indgivet ansøgning om førstegangstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. april 2023, men som først efter den 1. april 2023 får behandlet deres ansøgning. For disse udlændinge vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse. Det betyder, at ansøgninger om opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, der er indgivet inden den 1. april 2023, men som først færdigbehandles den 1. april 2023 eller derefter, vil kunne danne grundlag for en opholdstilladelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

De foreslåede bestemmelser indebærer endvidere, at forslaget om at ophæve etableringskortordningen, jf. herved udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 10, ikke vil finde anvendelse for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, inden den 1. april 2023. For disse udlændinge vil de hidtil gældende regler fortsat finde anvendelse. Det betyder, at udlændinge, der inden den 1. april 2023 er meddelt opholdstilladelse efter § 9 a, stk. 2, nr. 10, vil kunne få forlænget deres opholdstilladelse, hvis de opfylder betingelserne herfor.

Til nr. 6

Med ændringsforslaget foreslås det, at regler fastsat i medfør af udlændingelovens 9 h, stk. 15, jf. lovbekendtgørelse nr. 1205 af 25. august 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af udlændingelovens § 9 h, stk. 19.

Den foreslåede bestemmelse hænger sammen med, at forslaget om at indsætte fire nye stykker i udlændingelovens § 9 h, jf. lovforslagets § 1, nr. 30, har den konsekvens, at det gældende § 9 h, stk. 15, bliver til § 9 h, stk. 19.

Ændringsforslaget indebærer, at bekendtgørelse nr. 1531 af 15. december 2022 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på områderne vedrørende familiesammenføring, tidsubegrænset opholdstilladelse og religiøse forkyndere m.v. og bekendtgørelse nr. 1530 af 15. december 2022 om indbetaling og tilbagebetaling af gebyrer for at indgive ansøgninger og klager på studie- og erhvervsområdet m.v. fortsat har gyldighed.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. februar 2023 og var til 1. behandling den 21. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udlændninge- og Integrationsudvalgt.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og udlændinge- og integrationsministeren sendte den 30. marts 2022 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del - bilag 75 folketingsåret 2021-22. Den 10. februar 2023 sendte udlændninge- og integrationsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 27 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Birgitte Vind (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Fie Hækkerup (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Erling Bonnesen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Mohammad Rona (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Peter Skaarup (DD) Inger Støjberg (DD) Steffen Larsen (LA) Helena Artmann Andresen (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Pia Kjærsgaard (DF) nfmd. Carl Valentin (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Rosa Lund (EL) Christian Friis Bach (RV) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT)

Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.