Fremsat den 9. februar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser

(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)

§ 1

I lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 1401 af 11. oktober 2022, som ændret ved § 2 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I overskriften til kapitel 2 indsættes efter »Lønrefusion«: »og pensionsrefusion«.

2. Efter § 4 indsættes:

»§ 4 a. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder, som tillæg til lønrefusionen efter § 4, refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen, har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen kan dog højst udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Stk. 2. Refusion efter stk. 1 ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.

Stk. 3. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fastsætter regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.«

3. I § 5 a, stk. 3, indsættes efter »elevens«: »eller lærlingens«.

4. I § 7 a, stk. 2, indsættes efter »jf. § 4, stk. 1,«: »refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1,«.

5. I § 12 c, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »lov om erhvervsuddannelser«: »eller for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.

6. § 12 c, stk. 3, 4. pkt., affattes således:

»Tilskuddet ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove.«

7. I § 12 e, stk. 10, 2. pkt., ændres »1. juni« til: »1. juli«.

8. I § 17 b, 1. pkt., indsættes efter »lønrefusion«: »og pensionsrefusion«.

9. I § 18, stk. 1, 1. pkt., ændres »2.803 kr.« til: »2.890 kr.«, og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

10. § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., ophæves.

11. I § 18, stk. 2, 1. pkt., ændres »410 kr.« til: »111 kr.«, og »2022-pris- og -lønniveau« ændres til: »2023-pris- og -lønniveau«.

12. § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., ophæves.

13. § 21 b, stk. 6, 2. pkt., ophæves.

14. I § 21 d, stk. 3, 3. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser samt« indsættes: »elever inden for«.

15. I § 21 h, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »Elever«: »og lærlinge«, og efter »erhvervsuddannelser og« indsættes: »elever inden for«.

16. § 21 i, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

§ 2

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 66 j, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »elevs«: »eller lærlings«.

§ 3

I lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 4, 1. pkt., ændres »den 1. januar 2026« til: »den 1. januar 2027«.

2. I § 7, stk. 4, 2. pkt., ændres »finansåret 2025« til: »finansåret 2026«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2023.

Stk. 2. § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, har virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

Stk. 3. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for 1. kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023- pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9. Bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udgør for 2.-4. kvartal 2023 729,75 kr. i 2023- pris- og -lønniveau pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023- pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 9.

Stk. 4. Uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for én lønmodtager, fratrækkes der for 1. kvartal 2023 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For 2.-4. kvartal 2023 fratrækkes der 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 5. Uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, fratrækkes der for 1. kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. For 2.-4. kvartal 2023 fratrækkes der, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Stk. 6. Bidragssatsen efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, har virkning fra og med beregning af bidrag for 1. kvartal i 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling, bortset fra forslag om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet og forslag om fastsættelse af modelparametre for 2023.

Lovforslaget har først og fremmest til formål at fastsætte det fleksible uddannelsesbidrag og at fastsætte og videreføre det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Som følge af den senere genfremsættelse er der bl.a. indsat bestemmelse om fordeling af den foreslåede, højere bidragssats for det fleksible uddannelsesbidrag med henblik på at sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden.

Det er endvidere et element i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, at der skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge. På baggrund af nærmere drøftelser er parterne bag trepartsaftalen blevet enige om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som noget nyt vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for elever og lærlinge. Dette vil skulle ske med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. af de til enhver tid gældende lønrefusionssatser. Udgifterne til den foreslåede pensionsrefusion vil skulle dækkes af det fleksible uddannelsesbidrag, som blev aftalt ved trepartsaftalen fra maj 2020.

Endelig foreslås det af lovtekniske årsager i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at inkorporere justerede regler for et lærepladstaxametertilskud til institutioner, hvilket i 2022 har været hjemlet i kraft af tekstanmærkning på finansloven.

Det genfremsatte lovforslag indeholder som nævnt ikke forslag om afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på grundforløbet eller forslag om fastsættelse af modelparametre for 2023. Sidstnævnte vil indebære, at modelparametrene i bilag 1 til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag tillige vil finde anvendelse for 2023.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge under skoleophold

2.1.1. Gældende ret

Efter § 31 i lov om erhvervsuddannelser foregår den del af en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virksomheden. Efter lovens § 48 er det som hovedregel en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsuddannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte arbejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddannelsesområdet.

I medfør af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refusion til de arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. For tiden er det erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, der i relation til lønrefusion er sidestillet med erhvervsuddannelser.

Lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

For elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, ydes lønrefusion med en særlig takst for voksne, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og lærlinge under euv1 (dvs. erhvervsuddannelse for voksne i form af et standardiseret uddannelsesforløb for voksne uden grundforløb og uden oplæring men med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse (og dette gælder, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn).

Refusion ydes ikke, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn.

§ 7 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder desuden regler om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag under nærmere betingelser dækker elevers og lærlinges krav på bl.a. løn og feriegodtgørelse under visse skoleophold, hvor elever og lærlinge på grund af arbejdsgivers konkurs, virksomhedsophør eller død ikke har mulighed for at få refusionsberettiget løn og feriegodtgørelse. Sådanne krav på løn og feriegodtgørelse udbetales til eleven eller lærlingen.

Fastsættelse af taksterne for lønrefusion m.v. er reguleret i § 5 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Taksterne for lønrefusion fastsættes således i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbidrag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er et element i "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020, at der skal ses nærmere på muligheden for, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refunderer arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag for elever og lærlinge.

Parterne bag trepartsaftalen er enige om, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle refundere arbejdsgiveres udgifter til pension i skoleperioder for alle elever uanset alder og med en pensionsrefusionssats på op til 8 pct. af de til en hver tid gældende lønrefusionssatser.

Det foreslås på denne baggrund, at en arbejdsgiver, der har ret til refusion for udgifter til løn til sine elever og lærlinge under disses skoleophold (lønrefusion), tilsvarende vil få ret til refusion for udgifter, som arbejdsgiveren har afholdt til arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag som led i lønnen for de samme elever eller lærlinge under disses skoleophold (pensionsrefusion). Ordningen vil omfatte arbejdsgiveres andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner og arbejdsgiveres andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensioner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres evt. andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på denne pensionsordning sker som led i lønnen. Det bemærkes, at den foreslåede ordning med pensionsrefusion forventes at blive baseret på arbejdsgiverens indberetninger i eIndkomst om arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor det vil være en forudsætning for pensionsrefusion i sidstnævnte situation, at arbejdsgiveren vil kunne foretage en sådan indbetaling med ikke-beskattede beløb på elevens eller lærlingens privattegnede pensionsordning.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af sin andel af pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af de pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst som arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalinger af en elevs eller lærlings andel af pensionsbidrag på dennes vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordninger.

Den foreslåede ordning vil ligesom lønrefusionsordningen omfatte både elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse og elever under uddannelser, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har sidestillet med erhvervsuddannelser i relation til lønrefusion, dvs. for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til lønrefusionen. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle lønrefusionstrin og den foreslåede pensionsrefusionssats på 8 pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag.

Det vil dermed være en forudsætning for retten til pensionsrefusion, at arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion for samme elev eller lærling i samme skoleperiode. Hvis en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren dermed heller ikke være berettiget til pensionsrefusion, selvom arbejdsgiveren har betalt sin andel af pensionsbidrag for eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever og -lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion.

Det bemærkes i forlængelse af ovenstående, at den foreslåede pensionsrefusionsordning ikke vil være betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale en andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses skoleophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til en sådan andel af pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og at dette er sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion, samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejdsgiveres faktiske udgifter til sådanne pensionsbidrag for skoleperioden.

Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle finansieres via uddannelsesbidraget, jf. herom nedenfor i pkt. 2.2.

Den foreslåede model for pensionsrefusion vurderes at være både gennemskuelig for arbejdsgiverne og kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags lønrefusionsordning. Dertil kommer, at modellen vurderes ikke at indebære uhensigtsmæssigt store merudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede ordning vil efter forslaget træde i kraft den 1. april 2023 men med virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere. Reglerne om den foreslåede ordning vil først kunne håndhæves efter lovens ikrafttræden. Det bemærkes i umiddelbar forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer tidligst at kunne have den fornødne it-understøttelse klar til udbetaling af pensionsrefusion den 1. april 2023. Dvs. at udbetaling også rent praktisk/teknisk først kan finde sted efter lovens ikrafttræden. Efter lovens ikrafttræden og tilvejebringelse af fornødne it-understøttelse vil udbetaling ske for krav på pensionsrefusion, der vil vedrøre perioden mellem virkningstidspunktet og tilvejebringelse af den fornødne it-understøttelse, in casu perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. marts 2023.

Der henvises til pkt. 3 samt lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

2.2. Justering af det fleksible uddannelsesbidrag

2.2.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er en selvejende institution, der har til formål at administrere refusions- og tilskudsordninger, der skal medvirke til at skaffe det fornødne antal praktik- og lærepladser for uddannelsessøgende, jf. § 1, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Størstedelen af de refusions- og tilskudsordninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag administrerer i henhold til lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, finansieres ved indbetalinger af uddannelsesbidrag i henhold til lovens § 18, stk. 1, hvorefter alle arbejdsgivere årligt betaler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Bidraget dækker udgifter til lønrefusion (bortset fra de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger, tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet, tilskud til befordringsudgifter m.v., mobilitetsfremmende ydelser m.v., skoleoplæringsydelse m.v. og tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v., herunder administrationsudgifter. Bidraget dækker endvidere udviklings- og administrationsudgifter i det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Med "Trepartsaftale om ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om, at uddannelsesbidraget fastsættes hvert år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste regnskabsår. Metoden er dermed identisk med metoden for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, der blev etableret med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017, jf. pkt. 2.3.1. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af indbetalte uddannelsesbidrag - eller et betydeligt akkumuleret underskud.

I modellen med det fleksible uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget efter det forventede udgiftsniveau for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere uddannelsesbidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til merudgifterne. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil uddannelsesbidrag blive reduceret fremadrettet. Begge dele vil skulle ske ved lov.

Principperne er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 2206 af 29. december 2020 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Justering af det praktikpladsafhængige arbejdsgiverbidrag og indførelse af fleksibelt uddannelsesbidrag), jf. Folketingstidende 2020-21, tillæg A, L 120 som fremsat. Principperne følger endvidere Rigsrevisionens anbefalinger herom, jf. Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen.

Dertil kommer, at regeringen og arbejdsmarkedets parter den 15. oktober 2021 indgik "Aftale om 1-årig forlængelse af "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen, efter- og videreuddannelse"". Det indgår som et element i denne trepartsaftale, at det underskud, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og 2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Denne fravigelse af princippet for det fleksible uddannelsesbidrag er beskrevet nærmere i forarbejderne til lov nr. 2592 af 28. december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.), jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, betænkning over L 39, side 2-3, hvoraf det tillige fremgår, at bortset fra denne 3-årige fordeling i 2022-2024 af underskuddet fra 2020 vil fastsættelsen af uddannelsesbidraget fortsat følge de aftalte principper for det fleksible uddannelsesbidrag i overensstemmelse med Rigsrevisionens anbefalinger til, hvordan uddannelsesbidraget fastsættes.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt ovenfor i pkt. 2.1 vil den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil skulle finansieres via uddannelsesbidraget. Den foreslåede model skønnes med usikkerhed at medføre udgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 200-250 mio. kr. årlig. Ved fastsættelse af bidragssatsen lægges en merudgift på 225 mio. kr. i 2023 til grund i det følgende.

Principperne for det fleksible uddannelsesbidrag vil - sammen med de skønnede udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion og korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023 - indebære, at bidraget foreslås fastsat til 2.890 kr. i 2023. Det svarer til en bidragsstigning for arbejdsgiverne på i alt ca. 195 mio. kr. i forhold til 2022. Forslaget vil indebære en stigning af selve uddannelsesbidraget på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023-pris- og -lønniveau. Dertil foreslås for bidragsåret 2023 en fordeling af den foreslåede bidragssats, der vil indebære, at forhøjelsen fordeles ligeligt på bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget skal sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden. I forlængelse heraf foreslås fradraget for 1. og hver 50. medarbejder fordelt tilsvarende for 2023. Uddannelsesbidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Den foreslåede bidragsfastsættelse på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau er baseret på en prognose for udgifterne i 2023, herunder de skønnede udgifter til den foreslåede pensionsrefusionsordning, jf. pkt. 2.1, samt en korrektion for regnskabsresultatet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i seneste kendte regnskabsår, dvs. 2021. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag havde i 2021 et regnskabsresultat på 911 mio. kr., hvilket medfører en forøgelse af egenkapitalen, der ved udgangen af 2021 var negativ med 1.728 mio. kr. Den negative egenkapital skyldes det store underskud i 2020 som følge af den midlertidige løntilskudsordning. Hertil kommer som nævnt korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023. Underskuddet i 2020 på 2,6 mia. kr. skal fordeles ligeligt over de tre finansår 2022, 2023 og 2024, svarende til ca. 869,3 mio. kr. årligt.

I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.

Det bemærkes, at der forventes fremsat lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og § 4, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil.

2.3. Justering af det aktivitetsafhængige VEU-bidrag

2.3.1. Gældende ret

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager via VEU-bidraget til finansiering af VEU-godtgørelse og tilskud til befordringsudgifter m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det er arbejdsgivere eller deltagere i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som kan opnå VEU-godtgørelse og tilskud til befordring m.v. i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere årligt et bidrag (dvs. VEU-bidraget) på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

VEU-bidraget dækker hel eller delvis finansiering af godtgørelse m.v. ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. § 15 b. VEU-bidraget dækker endvidere merudgifter til administrationen af ordningen, som overstiger det beløb, der er fastsat på finansloven.

Med "Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (2018-2021)" fra 2017 blev den tidligere regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og arbejdsmarkedets parter enige om, at VEU-bidraget ved lov skal tilpasses fra år til år med udgangspunkt i en prognose for det kommende års AMU-aktivitet og trækket på VEU-godtgørelsen. Modellen indebærer, at VEU-bidraget fastsættes efter den budgetterede aktivitet for året. I det efterfølgende år gøres aktiviteten op, og hvis den samlede aktivitet er højere end budgetteret, vil arbejdsgiverne kollektivt skulle opkræves et højere VEU-bidrag pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder det efterfølgende år, svarende til udgifterne til meraktiviteten. Omvendt hvis aktiviteten bliver mindre end budgetteret, vil VEU-bidraget blive reduceret fremadrettet. Denne fleksible model skal sikre, at udgifter og indtægter fremadrettet balancerer over tid, og at der ikke igen oparbejdes store opsparinger af VEU-bidragsindbetalinger. Modellen var som udgangspunkt tidsbegrænset til perioden 2018-21, men det fremgår dog af forarbejderne til § 18, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt der bliver et over- eller underskud i 2020 og 2021, bliver der ved lov reguleret for dette fremadrettet ved fastsættelsen af de konkrete bidragssatser i 2022 og 2023, jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg B, betænkning over L 107, side 3.

Siden indgåelsen af trepartsaftalen fra 2017 har Rigsrevisionen endvidere udarbejdet og offentliggjort Beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets forvaltning af AUB-ordningen. Rigsrevisionen betoner i beretningen, at AUB-ordningen, herunder også VEU-ordningen, skal hvile i sig selv, og at udgifter og indtægter i ordningen dermed skal balancere over en kortere årrække. Det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er det velkendte redskab, der sikrer denne balance. Principperne for den etablerede model er uddybende beskrevet i forarbejderne til lov nr. 1693 af 26. december 2017 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte (Nedsættelse af VEU-bidrag, forbedret praktikbonus til arbejdsgivere og forhøjelse af VEU-godtgørelse og Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) m.v.), jf. Folketingstidende 2017-18, tillæg A, L 107 som fremsat.

I oktober 2021 blev regeringen og arbejdsmarkedets parter enige om at forlænge trepartsaftalen fra 2017 til også at gælde for 2022, jf. "Aftale om 1-årig forlængelse af Trepart-saftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse". Det indebærer også ordningen om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag. Tilsvarende er aftalen i september 2022 blevet forlænget til udgangen af 2023. Aftaleteksten nævner ikke noget specifikt om VEU-bidraget, men i et bilag, der viser en initiativoversigt, fremgår det, at modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag er permanent og anvendes ved den årlige fastsættelse af VEU-bidraget ved lov.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Selv om det aktivitetsafhængige VEU-bidrag har et historisk ophæng i en tidsbegrænset trepartsaftale, finder regeringen i lyset af Rigsrevisionens beretning om forvaltning af AUB-ordningen, at dette princip for fastsættelse af VEU-bidraget er permanent og skal videreføres, idet princippet sikrer balance i ordningen over tid, og sikrer at ordningen administreres i overensstemmelse med sit formål. Det foreslås derfor at fastholde princippet for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag, eftersom det er redskabet, der sikrer, at VEU-ordningen hviler i sig selv.

Modellen med det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil i relation til nærværende lovforslag indebære, at VEU-bidraget nedsættes med 299 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023 sammenlignet med 2022. Dette svarer til en bidragsnedsættelse for arbejdsgiverne på samlet set 607 mio. kr. i 2023 sammenlignet med 2022. Det foreslås, at bidragsnedsættelsen skal have virkning fra og med beregningen af bidrag for 1. kvartal i 2023. Forslaget vil indebære, at der lovgives med virkning for 1. kvartal 2023, dvs. med virkning for tiden før lovens ikrafttræden. VEU-bidraget indbetales af såvel offentlige som private arbejdsgivere.

Ved den foreslåede fastsættelse af bidraget tages der udgangspunkt i et skønnet udgiftsniveau for 2023, som bl.a. indeholder forventninger til aktiviteten, godtgørelsessats og udgifter til kost og logi. Udgiftsniveauet korrigeres med en regnskabsmæssig egenkapital for VEU-ordningen på 424 mio. kr. i 2021.

Det bemærkes, at "Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse" er forlænget endnu et år og udløber med udgangen af 2023. Dette påvirker bl.a. VEU-godtgørelsessatsen og aktivitetsniveauet. Lov nr. 1591 af 28. december 2022 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og forskellige andre love (Udskydelse af solnedgangsklausuler og ophævelse af kadence for samlede udbudsrunder) indebærer bl.a. en 1-årig videreførelse af VEU-godtgørelsessatsen på 100 pct. af dagpengenes højeste beløb. I den foreslåede fastsættelse af bidragssatsen for 2023 i nærværende lovforslag tages derfor udgangspunkt i en videreførelse af relevante tiltag fra trepartsaftalen.

I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov. I modsat fald vil det være den foreslåede bidragssats, der gælder.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11, og § 4, stk. 6, og bemærkningerne hertil.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordningen om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvist foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikke-automatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Den behandling af personoplysninger, som den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil foranledige for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og -loven.

Det følger af artikel 6, stk. 1, i databeskyttelsesforordningen, at behandling af personoplysninger kun er lovlig, hvis og i det omfang mindst ét forhold i databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a-f er opfyldt. Efter artikel 6, stk. 1, litra c, er behandling lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig for at overholde en retlig forpligtelse, som påhviler den dataansvarlige. Efter artikel 6, stk. 1, litra e, er behandlingen endvidere lovlig, hvis og i det omfang behandlingen er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

Efter forslaget om indførelse af pensionsrefusion er Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forpligtet til at udbetale pensionsrefusion til arbejdsgivere - og i visse tilfælde i stedet refusionsberettiget pensionsbidrag til elever og lærlinge - hvilket forudsætter en nødvendig behandling af personoplysninger om elever og lærlinge og om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virksomheder, i sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. De personoplysninger, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil behandle om elever og lærlinge, er indkomstoplysninger, uddannelsesoplysninger, herunder oplysninger om de skoleophold, som elever og lærlinge deltager på, oplysninger om ansættelsesforhold og andre, almindelige ikke-følsomme personoplysninger. For arbejdsgivere, der driver personligt ejede virksomheder, vil Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag behandle oplysninger om arbejdsgiverens virksomhed, ansatte og andre, almindelige ikke-følsomme personoplysninger om arbejdsgiveren.

Det vurderes på denne baggrund, at den beskrevne behandling af elever og lærlinges personoplysninger og personoplysninger om arbejdsgivere, der driver personligt ejede virksomheder, vil kunne ske ud fra det behandlingsgrundlag, der følger af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e. Hertil kommer, at det følger af databeskyttelseslovens § 11, stk. 1, at offentlige myndigheder kan behandle oplysninger om personnummer med henblik på entydig identifikation eller som journalnummer.

Det skal bemærkes, at foruden kravet om behandlingshjemmel skal al behandling af elevers personoplysninger også ske under behørig iagttagelse af de øvrige databeskyttelsesretlige regler, herunder de grundlæggende principper i databeskyttelsesforordningens artikel 5. Heraf følger bl.a., at behandlingen af personoplysninger skal være gennemsigtig i forhold til den registrerede elev samt relevant og begrænset til, hvad er nødvendigt i forhold til formålet med behandlingen, jf. databeskyttelsesforordningens artikel 5, stk. 1, litra a og c.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensionsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refusionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiverne uden implementeringskonsekvenser for det offentlige. Dog vil lovforslagets § 1, nr. 4 (elevens eller lærlingens stilling ved arbejdsgivers konkurs m.v.), indebære manuel sagsbehandling af et mindre antal sager årligt, forventeligt færre end fem sager årligt, jf. bemærkningerne til pkt. 6. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr. årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Både private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, er der alene tale om inkorporering af tekstanmærkning nr. 105 på finanslovskonto 20.31.11 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Inkorporering af en tekstanmærkning i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indebærer ikke merudgifter. Ordningen er allerede udmøntet, hvorfor lovforslagets § 1, nr. 5 og 6, ikke vil have konsekvenser for Styrelsen for It og Lærings it-systemer.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890 kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de offentlige arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 57 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse for de offentlige arbejdsgivere på ca. 182 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Lovforslaget vurderes i forlængelse af ovenstående at være i overensstemmelse med principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det bemærkes, at lovforslagets § 1, nr. 9, jf. § 4, stk. 3-5, om justering af satsen for uddannelsesbidraget og fradrag for 1. og hver 50. medarbejder og lovforslagets § 1, nr. 11, om justering af satsen for VEU-bidraget ikke vil medføre ændringer i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags systemer, idet der alene vil skulle ske en driftsopdatering. For så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 2, om den foreslåede ordning med pensionsrefusion bemærkes, at den påtænkte model vil indebære en overbygning til lønrefusionsordningen og baseres på oplysninger i eIndkomst om arbejdsgiveres andel af indbetaling af pensionsbidrag.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Det er hensigten, at modellen for den foreslåede pensionsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, skal være kompatibel med Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags øvrige refusionsordninger. Udgangspunktet i administrationsmodellen vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiverne. Den foreslåede pensionsrefusionsordning skønnes med usikkerhed at medføre merudgifter for 200-250 mio. kr. årligt fra 2023, som finansieres af uddannelsesbidraget. Både private og offentlige arbejdsgivere betaler uddannelsesbidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Derudover forventes implementering af modellen at medføre implementeringsomkostninger af mindre omfang i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som ligeledes finansieres via uddannelsesbidraget.

Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af selve uddannelsesbidraget fra 2.803 kr. i 2022 (2022-pl) til 2.890 kr. i 2023 (2023-pl). Dette svarer til en stigning på 87 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder. For de private arbejdsgivere svarer dette til en samlet stigning i bidragsindbetalingerne på ca. 138 mio. kr.

Lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en bidragsnedsættelse for de private arbejdsgivere på ca. 425 mio. kr. som følge af, at satsen for VEU-bidraget foreslås nedjusteret fra 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2022 til 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget medarbejder i 2023.

Lovforslagets § 1, nr. 13 og 16, vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om, at dokumentation ved ansøgning om merbidragsfritagelse efter § 21 b og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love. De to bemyndigelser anvendes ikke i praksis. Arbejdsgiverne vil fremadrettet i selvbetjeningsløsningen skulle afkrydse et felt, hvoraf det fremgår, at de godkender ansøgningen under strafansvar i stedet for på tro og love. Der vil alene blive tale om en tekstændring af et felt.

For så vidt angår Innovations- og Iværksættertjekket bemærkes, at lovforslaget vurderes ikke at have indflydelse på virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier. Det bemærkes i den forbindelse, at udgangspunktet i administrationsmodellen for lovforslagets § 1, nr. 2, som nævnt vil være en fuldautomatiseret refusionsmodel for arbejdsgiverne. Det bemærkes for så vidt angår lovforslagets § 1, nr. 9, jf. § 4, stk. 3-5, om justering af satsen for uddannelsesbidraget og fradrag for 1. og hver 50. medarbejder og lovforslagets § 1, nr. 11, om justering af satsen for VEU-bidraget, at de foreslåede beløb vil blive indarbejdet i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags eksisterende digitale systemer. Den til enhver tid gældende størrelse på hhv. uddannelsesbidraget og VEU-bidraget fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Den enkelte virksomhed kan tilgå Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags selvbetjeningsløsning og modtager endvidere opkrævninger vedrørende bl.a. uddannelsesbidrag og VEU-bidrag i sin digitale postkasse. Disse dele af lovforslaget vil således blive udmøntet i en eksisterende, brugervenlig, digital erhvervsrettet løsning.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

I forlængelse af forslaget om indførelse af pensionsrefusion til arbejdsgivere, foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på visse betingelser vil skulle dække elevers og lærlinges nærmere angivne krav på refusionsberettiget pensionsbidrag i tilfælde af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Lovforslagets § 1, nr. 4, forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administration heraf vil ske i overensstemmelse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, og bemærkningerne hertil. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har i forvejen ganske få sager vedrørende den eksisterende ordning (løn og feriegodtgørelse), som alle behandles manuelt. Sager omfattet af forslaget vil også blive behandlet manuelt.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022 til den 12. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NFF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lederne af ungdoms- og voksenuddannelserne, Lønmodtagernes Garantifond, OpenDenmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om lønrefusion.

Det foreslås, at der i overskriften til kapitel 2 efter ordet »Lønrefusion« indsættes ordene »og pensionsrefusion«, så titlen bliver »Lønrefusion og pensionsrefusion«.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 2, hvori der foreslås indført pensionsrefusion for skoleperioder.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter § 31, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser foregår den del af en erhvervsuddannelse, der er oplæring, på grundlag af en uddannelsesaftale mellem eleven eller lærlingen og virksomheden.

Efter § 48, stk. 1, 1. og 2. pkt., i lov om erhvervsuddannelser er det som hovedregel en betingelse for gennemførelse af en erhvervsuddannelse, at der mellem eleven eller lærlingen og en eller flere virksomheder er indgået en uddannelsesaftale. Aftalen skal som hovedregel omfatte alle oplærings- og skoleophold og eventuel svendeprøve i uddannelsen eller det kompetencegivende trin i uddannelsen.

Elever og lærlinge er i kraft af § 55 i lov om erhvervsuddannelser sikret mindst samme løn som den, der er fastsat ved kollektiv overenskomst inden for uddannelsesområdet eller (i mangel af en sådan) en mindsteløn, der fastsættes af et nævn. Lønbegrebet omfatter i denne henseende også pensionsvilkår. Det er uden betydning, om den enkelte arbejdsgiver er omfattet af overenskomsten inden for uddannelsesområdet.

Det følger af § 4, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder refusion til de i § 2 nævnte arbejdsgivere, der i henhold til uddannelsesaftale har udbetalt løn under skoleophold til elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser (dvs. lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf) og til elever under uddannelser, der efter beslutning truffet af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan sidestilles med erhvervsuddannelser. De uddannelser, der for tiden er sidestillet med erhvervsuddannelser, er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen, jf. 2, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 4, stk. 1, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at lønrefusion kan udgøre mere end 100 pct. af den udbetalte løn under skoleophold.

Efter § 4, stk. 2, ydes refusion efter stk. 1 med en særlig takst for voksne for elever og lærlinge, der ved uddannelsesaftalens påbegyndelse er fyldt 25 år, såfremt arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn. Udbetales almindelig elevløn, ydes refusion med de takster, der gælder for elever og lærlinge under 25 år. For elever og lærlinge, der er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. euv1-elever og -lærlinge), kan arbejdsgiveren tidligst opnå ret til lønrefusion efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren forinden har beskæftiget den pågældende på fuld tid i sammenhængende 3 måneder eller ved deltidsbeskæftigelse i en sammenhængende periode, der svarer til 3 måneders fuldtidsbeskæftigelse. 3. pkt. finder anvendelse, uanset om arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn eller almindelig elevløn.

Efter § 4, stk. 3, ydes der ikke refusion, såfremt der for arbejdsgiveren udføres produktivt arbejde som led i skoleopholdene af et omfang svarende til den udbetalte løn, og efter § 4, stk. 4, fastsætter bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag regler om betingelser for udbetaling af refusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

Taksterne for lønrefusion fastsættes i de årlige finanslove efter indstilling fra bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 5, stk. 1. Endvidere fastsættes i de årlige finanslove den procentandel, hvormed lønrefusion efter § 4, stk. 1, 2. pkt., maksimalt kan ydes i forhold til den udbetalte løn under skoleophold.

Staten afholder en del af de udgifter til lønrefusion efter § 5, stk. 1, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb, jf. § 24, stk. 2, og § 33 a i lov om erhvervsuddannelser, jf. § 5, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags faste praksis for lønrefusion ydes der ikke refusion af udgifter til pensionsbidrag.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 4 a i kapitel 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Efter det foreslåede § 4 a, stk. 1, skal Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som tillæg til lønrefusionen efter § 4, yde refusion til arbejdsgivere, som i henhold til uddannelsesaftale, som led i lønnen, har betalt pensionsbidrag under skoleophold for elever eller lærlinge under erhvervsuddannelse i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser eller for elever under uddannelser, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1. Refusionen vil dog højst kunne udgøre 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin.

Refusionen vil skulle ydes for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for samme elevgrupper som lønrefusion. Der vil således skulle ydes refusion for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge i erhvervsuddannelser, herunder erhvervsuddannelser for voksne og for elever og lærlinge, som er omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (euv1-elever og -lærlinge). Med den foreslåede ordlyd "i overensstemmelse med lovgivningen for disse uddannelser" menes i overensstemmelse med lov om erhvervsuddannelser og regler udstedt i medfør heraf. Der vil endvidere skulle ydes refusion for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for elever i uddannelser, der efter § 4, stk. 1, er sidestillet med erhvervsuddannelser, dvs. for tiden erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen.

Efter det foreslåede er det alene arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt for elever og lærlinge under disses skoleophold, dvs. for skoleperioderne, som arbejdsgiveren vil kunne opnå refusion for. Herved vil uddannelsesaftaler, der dækker et skoleophold eller et skoleophold og en oplæringsperiode være omfattet af forslaget for så vidt angår skoleperioden, mens uddannelsesaftaler, der alene dækker en oplæringsperiode, ikke vil være omfattet af forslaget.

Det foreslås, at pensionsrefusionen ydes som et tillæg til lønrefusionen.

Dette vil for det første indebære, at det er en forudsætning for retten til pensionsrefusion, at betingelserne for lønrefusion tillige er opfyldt, både i relation til den enkelte elev eller lærling og den enkelte skoleperiode. Fx vil retten til refusion for arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge omfattet af § 66 y, stk. 1, nr. 1, i lov om erhvervsuddannelser (dvs. euv1-elever og -lærlinge) forudsætte, at 3-månederskravet nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., er opfyldt. M.a.o. hvis en arbejdsgiver ikke er berettiget til lønrefusion for en elev eller lærling, herunder for en bestemt skoleperiode, fordi en eller flere betingelser for lønrefusion ikke er opfyldt, vil arbejdsgiveren heller ikke være berettiget til pensionsrefusion, selvom arbejdsgiveren har betalt arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for eleven eller lærlingen. Det bemærkes i den forbindelse, at det ikke vil være en betingelse for pensionsrefusion for voksenelever og -lærlinge, herunder elever og lærlinge under euv1, at arbejdsgiveren udbetaler voksenelevløn i stedet for almindelig elevløn, så længe arbejdsgiveren er berettiget til lønrefusion.

Det vil for det andet indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle beregne og udbetale pensionsrefusion til arbejdsgiveren på baggrund af den enkelte elevs eller lærlings aktuelle lønrefusionstrin og den foreslåede pensionsrefusionssats på 8 pct. Såfremt arbejdsgiveren betaler mindre end satsen på 8 pct., vil arbejdsgiveren få refusion svarende til arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag, jf. også nedenfor bemærkningerne til det foreslåede stk. 2.

Efter forslaget vil det være en betingelse, at arbejdsgiveren betaler arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge i henhold til uddannelsesaftale som led i lønnen. Ordningen vil dermed omfatte arbejdsgiveres andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner og arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges firmapensioner. Ordningen vil endvidere omfatte arbejdsgiveres evt. andel af pensionsbidrag til elevers og lærlinges private pensioner (dvs. privattegnede pensioner), hvor arbejdsgiveren og eleven eller lærlingen har indgået en aftale om, at arbejdsgiverens indbetaling på denne pensionsordning sker som led i lønnen. Det bemærkes, at den foreslåede ordning med pensionsrefusion forventes at blive baseret på arbejdsgiverens indberetninger i eIndkomst om arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag, hvorfor det vil være en forudsætning for pensionsrefusion i sidstnævnte situation, at arbejdsgiveren vil kunne foretage en sådan indbetaling med ikke-beskattede beløb på elevens eller lærlingens privattegnede pensionsordning.

Det bemærkes, at uanset om arbejdsgiverens indbetaling af sin andel af pensionsbidrag er baseret på det ene eller det andet aftalegrundlag, vil refusionen heraf blive baseret på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af de pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst som arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag. Herved kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter - dog maksimalt op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusionstrin.

Den foreslåede ordning vil hverken omfatte arbejdsgiverens indbetalinger til lovbaserede pensionsordninger, fx Arbejdsmarkedets Tillægspension, arbejdsgiverens indbetalinger af en elevs eller lærlings andel af pensionsbidrag på dennes vegne eller en elevs eller lærlings egne indbetalinger til pensionsordninger.

Den foreslåede pensionsrefusionsordning vil ikke være betinget af, at arbejdsgiveren i henhold til en overenskomst (herunder en bestemt overenskomst) er pligtig at betale en andel af pensionsbidrag for elever og lærlinge under disses skoleophold. Afgørende for arbejdsgiverens ret til refusion vil derimod være, at arbejdsgiveren har afholdt udgifterne til en sådan andel af pensionsbidrag for sine elever og lærlinge, og at dette er sket som led i lønnen.

Udbetalingen af pensionsrefusion vil skulle ledsages af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags kontrol med, at det alene er arbejdsgivere, der reelt har pensionsudgifter for deres elever og lærlinge, der modtager pensionsrefusion, samt at udbetalingen af pensionsrefusionen ikke overstiger arbejdsgiveres faktiske udgifter til sådanne pensionsbidrag for skoleperioden.

Det bemærkes, at den foreslåede placering af den nye § 4 a vil indebære, at udgifter til den foreslåede pensionsrefusionsordning, herunder administrationsudgifter, finansieres af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag gennem uddannelsesbidraget i § 18, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Bidraget vil endvidere dække implementeringsomkostninger i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i forbindelse med pensionsrefusionsordningen.

Det foreslås i § 4 a, stk. 2, at refusion efter det foreslåede stk. 1 skal ydes på baggrund af arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag.

Det foreslåede vil indebære, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udbetaler det beløb, som arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst som sin andel af pensionsbidrag til elevens eller lærlingens pensionsordning, dog med et maxloft på 8 pct. af elevens eller lærlingens til enhver tid værende lønrefusionstrin, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, 2. pkt. Det afgørende for refusionen vil således være arbejdsgiverens faktiske indbetaling af sin andel af pensionsbidrag til elevens eller lærlingens pensionsordning.

Det bemærkes i den forbindelse, at det alene er arbejdsgiverens indberetning til eIndkomst af ikke-beskattede beløb på elevens eller lærlingens pensionsordning, der vil fremstå for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som "arbejdsgiverens andel af indbetaling af pensionsbidrag".

Det foreslås i § 4 a, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter det foreslåede stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betingelser for udbetaling af refusion af beløb efter det foreslåede stk. 1 samt regler om helt eller delvist bortfald af pensionsrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

Den foreslåede bemyndigelse svarer til den bemyndigelse, som bestyrelsen har i relation til at fastsætte regler på lønrefusionsområdet, jf. § 4, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag har anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag med senere ændringer. Det forventes, at bemyndigelsen i det foreslåede § 4 a, stk. 3, vil blive anvendt til at fastsætte tilsvarende regler med evt. tekniske tilpasninger som følge af, at pensionsrefusionen vil blive baseret på det faktiske pensionsbidrag, som arbejdsgiveren har betalt. Det er som nævnt ovenfor under bemærkningerne til det foreslåede § 4 a, stk. 1, forventningen, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage udbetalingen af pensionsrefusion på baggrund af det, arbejdsgiveren har indberettet til eIndkomst som sin andel af pensionsbidrag. Herved kan Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag refundere arbejdsgiveren det beløb, som arbejdsgiveren har haft af pensionsudgifter - dog maksimalt op til 8 pct. af elevens eller lærlingens aktuelle lønrefusionstrin.

Den foreslåede ordning med pensionsrefusion vil efter forslaget træde i kraft den 1. april 2023 men med virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere, jf. det foreslåede § 4, stk. 2. Reglerne om den foreslåede ordning vil først kunne håndhæves efter lovens ikrafttræden. Det bemærkes i umiddelbar forlængelse heraf, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventer tidligst at kunne have den fornødne it-understøttelse klar til udbetaling af pensionsrefusion den 1. april 2023. Dvs. at udbetaling også rent praktisk/teknisk først kan finde sted efter lovens ikrafttræden. Efter lovens ikrafttræden og tilvejebringelse af fornødne it-understøttelse vil udbetaling ske for krav på pensionsrefusion, der vil vedrøre perioden mellem virkningstidspunktet og tilvejebringelse af den fornødne it-understøttelse, in casu perioden fra den 1. januar 2023 til den 31. marts 2023.

For så vidt angår de dataretlige aspekter ved ordningen henvises til pkt. 3 i de almindelige bemærkninger. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, 4, 8, og § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det følger af § 5 a, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag dækker udgifter til elevers og lærlinges nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en erhvervsuddannelse.

Det følger af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan bestemme, at ordningen også finder anvendelse i forhold til udgifter til elevers nødvendige eller aftalte ophold på kostafdelinger under skoleophold som led i en uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser, jf. § 4, stk. 1, hvis eleverne har ophold på kostafdelinger som nævnt i regler udstedt i medfør af § 49, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser.

Det følger af § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at institutioner godkendt til tilskud efter § 18 i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse træffer afgørelse om, hvorvidt elevens ophold er nødvendigt eller aftalt.

Det følger af § 6, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder tilskud til befordringsudgifter, som arbejdsgiveren har afholdt i forbindelse med elevens eller lærlinges skoleophold.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminologi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke, at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også anvendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 5 a, stk. 1, og § 6, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i begge bestemmelser.

Ved en fejl blev § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og betegnelsen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.

Det foreslås, at betegnelsen »elevens« i § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres til »elevens eller lærlingens«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen "elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Samtidig skal § 5 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fortsat kunne rumme elever omfattet af § 5 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, dvs. elever under uddannelse, som kan sidestilles med erhvervsuddannelser.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 5 a, stk. 3.

Til nr. 4

Det følger af § 7 a, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt en elev eller lærling, herunder en elev eller lærling under erhvervsuddannelse for voksne, jf. kapitel 7 d i lov om erhvervsuddannelser, på grund af arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald ikke har mulighed for at få udbetalt overenskomstmæssig befordringsudgift, jf. §§ 6 og 7, udbetaler Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beløbet til eleven eller lærlingen efter retningslinjer fastsat af bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. § 15.

Det følger af § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at indtil anden uddannelsesaftale måtte blive indgået, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag endvidere i de i stk. 1 nævnte situationer elevers og lærlinges krav på refusionsberettiget løn, jf. § 4, stk. 1, og feriegodtgørelse under igangværende skoleophold ud over den periode, Lønmodtagernes Garantifond udbetaler erstatning for, jf. lov om Lønmodtagernes Garantifond.

Det følger af § 7 a, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere retningslinjer for anmeldelse af krav i henhold til stk. 2, herunder frist for indgivelse af anmeldelse, samt for dokumentation af kravet og udbetaling af pengene.

Efter § 4, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bemyndiget til at fastsætte regler om betingelser for udbetaling af lønrefusionsbeløb samt regler om helt eller delvist bortfald af lønrefusion, når arbejdsgiveren samtidig modtager støtte til praktik- eller lærepladsen i henhold til anden lovgivning.

Bemyndigelserne er anvendt til at udstede bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Betingelser for elevers ret til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse er fastsat i bekendtgørelsens kapitel 3.

Af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, fremgår det, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kun dækker krav på løn og feriegodtgørelse i forbindelse med skoleophold, og kun hvis eleven er påbegyndt skoleopholdet på tidspunktet for arbejdsgiverens konkurs, virksomhedsophør eller dødsfald. Herudover stilles følgende betingelser:

1) Arbejdsgiveren skal være omfattet af en af de situationer, der er nævnt i § 1 i lov om Lønmodtagernes Garantifond, dvs. i nærværende sammenhæng (1) ved arbejdsgiverens konkurs, (2) ved arbejdsgiverens død, såfremt der træffes afgørelse om insolvensbehandling eller boet sluttes ved boudlæg uden skiftebehandling eller (3) ved virksomhedens ophør, såfremt det godtgøres, at arbejdsgiveren er ude af stand til at betale kravet.

2) Eleven eller lærlingen skal opfylde betingelserne for at få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det bemærkes, at Lønmodtagernes Garantifond ikke betaler løn i en opsigelsesperiode for en elev eller lærling, der ikke er ansat som funktionær. Elever og lærlinge omfattet af funktionærloven er dog kun berettiget til minimalerstatning efter funktionærlovens § 3, når ophævelse af uddannelsesaftalen sker efter prøvetidens udløb og på grund af forhold, der ikke kan tilregnes eleven eller lærlingen. I de tilfælde, hvor eleven eller lærlingen ikke er omfattet af funktionærloven, dækker Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fra tidspunktet for uddannelsesaftalens ophævelse, jf. reglerne om Lønmodtagernes Garantifond, dog tidligst fra konkursdekretdagen.

3) Elevens muligheder for at få dækket krav på løn og feriegodtgørelse fra arbejdsgiverens bo og Lønmodtagernes Garantifond skal være fuldt udnyttet.

4) Skoleopholdet skal være obligatorisk eller omfattet af bekendtgørelses § 3 (om erhvervsrettet og studierettet på bygning under hovedforløbet m.v.) og uddannelsen omfattet af § 2, stk. 1 (dvs. en erhvervsuddannelse eller for tiden er erhvervsfiskeruddannelsen, farmakonomuddannelsen og lokomotivføreruddannelsen).

Det følger af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, at såfremt eleven eller lærlingen indgår anden uddannelsesaftale, bortfalder retten til dækning af krav på løn og feriegodtgørelse fra det tidspunkt, eleven eller lærlingen påbegynder den nye uddannelsesaftale.

Det foreslås, at der i § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter »jf. § 4, stk. 1,« indsættes ordene »refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. § 4 a, stk. 1,«.

Det foreslåede vil indebære, at § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udvides med refusionsberettiget pensionsbidrag, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1. Med "refusionsberettiget pensionsbidrag" menes arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag.

Forslaget forventes udmøntet således, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags administrationen vil ske i overensstemmelse med Lønmodtagernes Garantifonds praksis, hvilket vil sige, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil foretage indbetaling af arbejdsgiverens andel af pensionsbidrag til arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger, dvs. ordninger der er oprettet til arbejdsgivers indbetaling, af ikke-beskattede beløb. Det bemærkes for god ordens skyld, at beskattede beløb ikke vil være omfattet af den foreslåede udvidelse, idet sådanne beløb anses som en del af elevens eller lærlingens løn, og derfor vil være omfattet af gældende ret i § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om refusionsberettiget løn.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag forventes foretaget manuelt.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4, stk. 1, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1, 3 og 6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for formidling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstanmærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finansloven for 2022.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således, at euv-elever og -lærlinge på uddannelsen til social- og sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset § 12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på finansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af følgende:

1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med merkantile eux-elever og -lærlinge på det studiekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr. indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finansloven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt alle øvrige erhvervsuddannelser.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. indgået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme, der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.

Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at tilskud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr. indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående finansår.

Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbetalingskadencer, der er forudsat i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at der i § 12 c, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordene »lov om erhvervsuddannelser« indsættes ordene »eller for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent«.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der ikke skal ydes tilskud efter lovens § 12 c, stk. 3, for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret, idet stk. 1 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Forslaget har baggrund i, at kommunerne i henhold til "Trepartsaftale om styrket rekruttering til det offentlige arbejdsmarked" fra november 2020 har forpligtet sig til at ansætte elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent allerede fra begyndelsen af grundforløbets 2. del. Derfor foreslås det, at tilskuddet i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag heller ikke fremadrettet skal omfatte denne målgruppe. Tilskuddet foreslås i stedet målrettet skolernes arbejde med at formidle aftaler mellem arbejdsgiver og elev eller lærling på de øvrige erhvervsuddannelser, hvor arbejdsgiverne ikke har forpligtet sig til at ansætte elever og lærlinge på grundforløbet.

Til nr. 6

I medfør af § 12 c i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag er der etableret forskellige ordninger med tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, eller formidling af beskæftigelse i udlandet (stk. 1), for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere, der ikke har haft en uddannelsesaftale med en elev eller lærling i de seneste 5 år (stk. 2), og for formidling af uddannelsesaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter, og uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb (stk. 3). Med "andre skoler og institutioner" menes andre skoler og institutioner, der udbyder erhvervsuddannelse.

Det følger af § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at staten yder tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever eller lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter. Tilskuddet ydes også for uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb. Tilskuddet ydes ikke for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge under erhvervsuddannelse i henhold til § 12, stk. 1, 4. pkt., i lov om erhvervsuddannelser (dvs. ny mesterlære). Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Det er en betingelse, at uddannelsesaftalen får en varighed af mindst 3 måneder. Retten til tilskud bortfalder, hvis uddannelsesaftalen ophører inden prøvetidens udløb.

Der er fastsat yderligere regler om tilskuddet i tekstanmærkning nr. 105 af finanslovskonto § 20.31.11 i finansloven for 2022.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 1, at der uanset § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ydes tilskud for uddannelsesaftaler med elever og lærlinge på 25 år og derover på erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent. Bestemmelsen administreres således, at euv-elever og -lærlinge på uddannelsen til social- og sundhedsassistent ikke udløser tilskuddet.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 2, at der uanset § 12 c, stk. 3, 4. pkt. (om at tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove), i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ydes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag inden for en på finansloven fastsat ramme til institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner for formidling af følgende:

1) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med elever og lærlinge, der er i gang med et grundforløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

2) Uddannelsesaftaler med arbejdsgivere inden for lov om erhvervsuddannelser, herunder kombinationsaftaler, som indgås med merkantile eux-elever og -lærlinge på det studiekompetencegivende forløb, og indgås for mindst hele uddannelsesforløbet herefter.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 3, at tilskud pr. indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en på finansloven fastsat ramme i to indbyrdes uafhængige kredsløb for hhv. erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent samt alle øvrige erhvervsuddannelser. Herved er beregningen af tilskuddet omlagt fra en ordning med en fast takst til en rammestyret ordning.

Det følger af tekstanmærkningens stk. 4, at tilskud pr. indgået uddannelsesaftale beregnes ved at dividere den ramme, der er fastsat på finansloven, med antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår.

Endelig fremgår det af tekstanmærkningens stk. 5, at tilskud til den enkelte institution for erhvervsrettet uddannelse og andre skoler og institutioner opgøres som tilskuddet pr. indgået uddannelsesaftale beregnet efter stk. 4 multipliceret med antallet af tilskudsudløsende aftaler i det forudgående finansår.

Det bemærkes, at udtrykket "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående finansår" i praksis administreres som "tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående tilskudsår", hvilket er i overensstemmelse med de udbetalingskadencer, der er forudsat i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 12 c, stk. 3, 4. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag nyaffattes. Det foreslås, at tilskuddet skal ydes inden for en ramme, der fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget vil indebære, at det fremgår af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at beregningen af tilskud til formidling af uddannelsesaftaler under grundforløbet og for mindst hele uddannelsesforløbet herefter og formidling af uddannelsesaftaler med merkantile eux-elever og -lærlinge indgået på det studiekompetencegivende forløb foretages ud fra en rammestyret ordning.

Forslaget vil indebære en videreførelse af gældende ret, idet stk. 2 i tekstanmærkning nr. 105 derved indarbejdes i § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det forventes, at styringen på de årlige finanslove også fremover vil indebære, at tilskud pr. indgået uddannelsesaftale fastsættes inden for en fast ramme. Der fastsættes en separat ramme for erhvervsuddannelserne til social- og sundhedshjælper, social- og sundhedsassistent og pædagogisk assistent og en anden ramme for de øvrige erhvervsuddannelser. Institutionernes tilskud i henhold til § 12 c, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil således også fremadrettet afhænge af andelen af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler på landsplan for hver af disse rammer. Baggrunden for forslaget er et ønske om at give skolerne et større incitament til at formidle uddannelsesaftaler til eleverne og lærlingene allerede under grundforløbet, så eleverne og lærlingene oplever et mere sammenhængende erhvervsuddannelsesforløb.

Tilskuddet pr. uddannelsesaftale vil i den beskrevne ordning blive beregnet ved at dividere den på finansloven fastsatte ramme med antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler i det forudgående tilskudsår. Tilskuddet pr. institution vil blive beregnet ved at gange denne sats med antallet af tilskudsudløsende uddannelsesaftaler på den pågældende institution i det forudgående tilskudsår.

Tilskuddet vil som hidtil skulle udbetales af Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag på baggrund af Børne- og Undervisningsministeriets beregning (på nuværende tidspunkt Styrelsen for It og Lærings beregning).

Til nr. 7

§ 12 e i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder nærmere regler om tildeling af tilskud til projekter vedrørende lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag yder sådanne tilskud til faglige udvalg og institutioner m.v., der udbyder erhvervsuddannelse, på baggrund af begrundede indstillinger fra de faglige udvalg.

Det følger af § 12 e, stk. 10, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udarbejder en afrapportering over fordeling og anvendelse af tilskud ydet i det foregående år. Afrapporteringen offentliggøres på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juni og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslås, at datoen i § 12 e, stk. 10, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra den 1. juni til den 1. juli.

Det foreslåede vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag vil skulle offentliggøre sin afrapportering på Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags hjemmeside senest den 1. juli og tilsendes Børne- og Undervisningsministeriet og Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser til orientering.

Det foreslåede har baggrund i tilrettelæggelsen af det interne arbejde med afrapporteringen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Til nr. 8

Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2, refusion af udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger efter kapitel 2 a, tilskud til befordringsudgifter efter kapitel 3 og mobilitetsfremmende ydelser efter kapitel 4, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Det er dermed en betingelse for de nævnte ydelser, at eleven eller lærlingen udløser statstilskud til den institution, hvor eleven eller lærlingen går.

Det foreslås, at der i § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »lønrefusion« indsættes ordene »og pensionsrefusion«.

Forslaget vil indebære, at det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge er en betingelse for at opnå pensionsrefusion efter kapitel 2, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

Herved vil der gælde samme betingelser i relation til lønrefusion og den foreslåede pensionsrefusion for så vidt angår udenlandske elever og lærlinge.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at § 1, nr. 8, skal have virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 2, og § 4, stk. 2, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg). Sidstnævnte bestemmelse er endnu ikke sat i kraft.

Det foreslås, at beløbet i § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra »2.803 kr.« til »2.890 kr.«, og at »2022-pris- og -lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det fleksible uddannelsesbidrag samt de skønnede udgifter til den foreslåede ordning med pensionsrefusion i lovforslagets § 1, nr. 2, og korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2023.

Det foreslåede vil indebære en forhøjelse af den gældende bidragssats.

Der foreslås indsat bestemmelser for så vidt angår bidragsåret 2023 i lovforslagets § 4, stk. 3-5, hvortil der henvises. Det foreslåede stk. 3 vil indebære en fordeling af den foreslåede bidragssats, hvorved forhøjelsen fordeles ligeligt på bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget skal sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden. De foreslåede stk. 4 og 5 vil indebære, at fradragene for 1. og hver 50. medarbejder efter § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i de kvartalsvis beregnede bidrag for 2023 vil følge den fordeling af den foreslåede bidragssats, der foreslås fastsat i det foreslåede stk. 3.

I henhold til den aftalte model for det fleksible uddannelsesbidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023. Hertil vil komme, at der i begyndelsen af folketingsåret 2023-2024 vil blive fremsat lovforslag om satsen for 2024, hvori korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i 2024, vil blive indregnet i satsen for 2024.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 3-5, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 10

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.

Det følger af § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt betaler et bidrag på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 18, stk. 1, 2. pkt., at bidraget efter 1. pkt. dækker udgifter i medfør af kapitel 2 (lønrefusion) bortset fra § 5, stk. 2 (de udgifter til lønrefusion, som vedrører supplerende undervisning, der er studieforberedende, i en erhvervsuddannelses grundforløb og hovedforløb), og udgifter i medfør af kapitel 2 a (udgifter til elevers og lærlinges ophold på kostafdelinger), kapitel 2 b (tilskud til kommuner vedrørende lønudgifter til visse elever og lærlinge mellem grund- og hovedforløbet), kapitel 3 (tilskud til befordringsudgifter m.v.), kapitel 4 (mobilitetsfremmende ydelser m.v.), kapitel 4 a (skoleoplæringsydelse m.v.) og kapitel 4 b (tilskud til lærepladsunderstøttende tiltag, søgning og kvalitet på erhvervsuddannelserne m.v.), herunder administrationsudgifter.

Det følger af § 18, stk. 1, 3. pkt., at bidraget efter 1. pkt. endvidere dækker udviklings- og administrationsudgifter i medfør af §§ 21 a-21 k (merbidrag, fritagelsesordninger, tilskud for praktikårselever, overskudsdeling m.v.), § 26 b (Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags uddannelsesregister) og § 26 c (virksomhedsdata til skoler og faglige udvalg).

Endelig følger det af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og at beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med 2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved undgås dobbelt regulering.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen i § 18, stk. 1, 1. pkt. Den til enhver tid fastsatte bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 1, 4. og 5. pkt., vil derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen af denne bidragssats på finansloven.

Til nr. 11

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Alle arbejdsgivere, både offentlige og private, betaler bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

Det foreslås, at beløbet i § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres fra »410 kr.« til »111 kr.«, og at »2022-pris- og -lønniveau« ændres til »2023-pris- og -lønniveau«.

Efter det foreslåede vil alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt skulle betale et bidrag på 111 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede sats er beregnet på baggrund af principperne for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag.

Det foreslåede vil indebære en nedsættelse af den gældende bidragssats. Det skyldes primært en korrektion for overskud på VEU-ordningen i 2021 samt en reduceret aktivitetsprognose på arbejdsmarkedsuddannelserne.

Det foreslås i § 4, stk. 6, at bidragsnedsættelsen skal have virkning fra og med beregningen af bidrag for 1. kvartal i 2023. Forslaget vil indebære, at der lovgives med virkning for tiden før lovens ikrafttræden.

I henhold til modellen for det aktivitetsafhængige VEU-bidrag vil bidraget blive henholdsvis reduceret eller forhøjet i efterfølgende år, hvis bidragsindbetalinger overstiger eller ikke dækker de faktiske udgifter i 2023.

Den foreslåede bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 4, stk. 6, og bemærkningerne hertil samt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 12

Lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag omfatter alle arbejdsgivere, der er omfattet af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 2, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det følger af § 2, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at enkelte arbejdsgivere er undtaget fra lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, fx visse religiøse samfund og Julemærkefonden.

Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag bidrager til finansiering af godtgørelse og befordringsudgifter i henhold til lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og varetager administrationen af disse ydelser, jf. § 1, stk. 2 og 3, og § 15 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

I henhold til § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag betaler alle arbejdsgivere, jf. § 2, årligt et bidrag på 410 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag i 2022-pris- og -lønniveau.

Det følger af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidraget reguleres på finansloven for pris- og lønudviklingen med 2 pct. tillagt den i § 3 i lov om en satsreguleringsprocent nævnte tilpasningsprocent, og beløbet afrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Det foreslås, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Forslaget er en konsekvens af, at bidragssatsen fra og med 2023 ikke angives i forslag til de årlige finanslove. Herved undgås dobbelt regulering.

Det bemærkes i forlængelse heraf, at § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., alene er af relevans, hvis der ikke fremsættes lovforslag årligt med henblik på fremadrettet regulering af bidragssatsen i § 18, stk. 2, 1. pkt. Den til enhver tid fastsatte bidragssats vil gælde, indtil den igen ændres ved lov, og den foreslåede ophævelse af § 18, stk. 2, 4. og 5. pkt., vil derfor indebære, at der ikke sker en pris- og lønudviklingen af denne bidragssats på finansloven.

Til nr. 13

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 21 b i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal indgive ansøgning herom.

Det følger af § 21 b, stk. 6, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love (tro og love-erklæring).

En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplysning er sand.

Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart medie til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Dette gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 21 b, stk. 6, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Bemyndigelsen i § 21 b, stk. 6, 2. pkt., er som nævnt ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer, hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.

Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om oplysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.

Til nr. 14

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det følger af § 21 d, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at såfremt indtægterne fra merbidrag efter § 21 a med fradrag for fritagelse efter §§ 21 b, 21 i og 21 k overstiger udgifterne til tilskud efter § 21 j, udbetales overskuddet til arbejdsgiverne pr. praktikårselev, jf. § 21 h, stk. 2, i overensstemmelse med stk. 2 og 3 og regler fastsat i medfør af § 21 f, stk. 3. Det følger af § 21 d, stk. 2, at opgørelsen af overskud foretages pr. sektor, jf. § 21 a, stk. 11.

Det følger af § 21 d, stk. 3, at overskud tilbagebetales til arbejdsgivere placeret i sektoren for hver praktikårselev, som arbejdsgiveren har haft i det år, som overskuddet vedrører. Overskud pr. praktikårselev beregnes ved at dividere overskuddet med antal praktikårselever i bidragsåret i den pågældende sektor. Elever inden for erhvervsuddannelser samt uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden uddannelsen til lokomotivfører), indgår i beregningen.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminologi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke, at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også anvendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h, stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Ved en fejl blev § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved samme lov, og betegnelsen "lærlingens" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.

Det foreslås, at der i § 21 d, stk. 3, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever« indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »erhvervsuddannelser samt« indsættes ordene »elever inden for«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen "elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddannelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under uddannelse, som er nævnt i § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 21 d, stk. 3.

Til nr. 15

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 21 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder definitionen på praktikårselever, som finder anvendelse det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Efter § 21 h, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag svarer en praktikårselev til en elev eller lærling i en uddannelsesaftale af 1 kalenderårs varighed.

Efter § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indgår elever inden for erhvervsuddannelser og uddannelse, der er nævnt i § 21 f, stk. 4 (for tiden uddannelsen til lokomotivfører), i beregningen af praktikårselever.

Efter § 21 h, stk. 2, 3.-5. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indgår uddannelsesaftaler i henhold til § 66 f, stk. 1, og § 66 r, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser ikke i beregningen af praktikårselever. Alene kalenderdage i tilskudsåret indgår i beregningen af praktikårselever. Tilskudsåret er perioden fra den 1. januar til og med den 31. december i det kalenderår, hvor der optjenes tilskud efter § 21 j.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminologi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke, at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også anvendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 19 f.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 blev den nye terminologi på erhvervsuddannelsesområdet bl.a. indført i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, således at betegnelsen "elever" blev ændret til "elever og lærlinge" i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag generelt, hvor der ikke er tale om elever på andre uddannelser end erhvervsuddannelserne, idet sådanne elever fortsat benævnes "elever". Herunder blev § 21 b, § 21 h, stk. 2, 1. pkt., og § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændret, så betegnelsen "lærling" blev tilføjet i disse bestemmelser, der alle vedrører det lærepladsafhængige AUB-bidrag.

Af lovtekniske grunde blev terminologien i § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke ændret ved lov nr. 2152 af 27. november 2021, og betegnelsen "lærlinge" blev derfor ikke indsat i bestemmelsen.

Det fremgår af forarbejderne til § 21 h, stk. 2, 2. pkt., som blev indført ved lov nr. 2592 af 28. december 2021 om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (Justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2022, fastsættelse af modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt arbejdsgiverbidrag for 2022 og fastholdelse af merbidragssats m.v.), at betegnelsen "elev" i § 21 h, stk. 2, 2. pkt., skal forstås i overensstemmelse med terminologiændringerne i det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag samt forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), dvs. L 34, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 39 som fremsat, s. 22.

Det foreslås, at der i § 21 h, stk. 2, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag efter ordet »Elever« indsættes ordene »og lærlinge«, og at der efter ordene »erhvervsuddannelser og« indsættes ordene »elever inden for«.

Det foreslåede er en opfølgning på den ændrede terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen "elev" generelt er ændret til "elev eller lærling". Som nævnt indebærer terminologiændringen på erhvervsuddannelsesområdet ikke ændring af terminologien på andre uddannelsesområder, hvorfor det i nærværende lovforslag af sproglige grunde foreslås fortsat at benævne personer under uddannelse, som er nævnt i § 21 f, stk. 4, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som elever.

Der er med forslaget ikke tilsigtet ændringer af begrebet praktikårselev.

Til nr. 16

Ordningen med det lærepladsafhængige AUB-bidrag er nærmere reguleret i §§ 21 a-21 k i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

§ 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indeholder regler om fritagelse for merbidrag i det lærepladsafhængige AUB-bidrag. Det er arbejdsgiveren selv, der skal indgive ansøgning herom.

Det følger af § 21 i, stk. 3, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fastsætte nærmere regler om procedurer for ansøgning og behandling af ansøgninger om fritagelse for betaling af merbidrag, herunder dokumentationskrav. Bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan endvidere fastsætte regler om, at dokumentation kan ske, ved at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love (tro og love-erklæring).

En tro og love-erklæring er en erklæring om, at en oplysning er sand.

Bemyndigelsen er ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer.

Det følger af § 26, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at offentlige myndigheder, skoler, arbejdsgivere, elever, lærlinge og arbejdsmarkedets organisationer i ansøgningen samt efter anmodning skal give Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skolerne oplysninger, der har betydning for afgørelser om udbetaling af ydelser og opkrævning af bidrag efter loven. En ansøgning til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan fx være en arbejdsgivers ansøgning om merbidragsfritagelse efter § 21 b eller § 21 i i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller en elevs eller lærlings ansøgning om flyttehjælp ved overtagelse af en læreplads, jf. § 8, stk. 1, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Endelig følger det af § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme en anmodning fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag eller skolerne om oplysninger eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger, jf. § 26. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Det er i medfør af straffelovens § 163 strafbart i øvrigt at afgive urigtig erklæring skriftligt eller ved andet læsbart medie til brug i retsforhold, der vedkommer det offentlige. Dette gælder også, selvom disse erklæringer ikke er afgivet på tro og love. Strafferammen er bøde eller fængsel indtil 4 måneder, dvs. der er tale om en højere strafferamme end efter § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås, at § 21 i, stk. 3, 2. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves.

Bemyndigelsen i § 21 i, stk. 3, 2. pkt., er som nævnt ikke anvendt til at udstede regler om tro og love-erklæringer, hvorfor den er overflødig og foreslås ophævet.

Forslaget vil indebære, at bestyrelsen for Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke fremover kan fastsætte regler om, at dokumentation kan ske ved, at arbejdsgiveren afgiver en skriftlig erklæring på tro og love.

Sagsbehandlingen i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags automatiske system beror i høj grad på ansøgernes egne oplysninger. Det vurderes, at § 28 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om strafansvar ved afgivelse af urigtige eller vildledende oplysninger ved ansøgning, jf. § 26 om oplysningspligt, og straffelovens § 163 om afgivelse af urigtig skriftlig erklæring m.v. vil være tilstrækkelig til at imødegå ansøgeres afgivelse af bevidst urigtige oplysninger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 66 j, stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser, at skolens afgørelse om en elevs optagelse til eller ophør med skoleoplæring kan indbringes af eleven eller lærlingen for det det faglige udvalg inden for en uge, fra afgørelsen er meddelt eleven eller lærlingen.

Ved lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) blev terminologien på erhvervsuddannelsesområdet ændret.

Baggrunden for den ændrede terminologi var et ønske om at fremhæve og definere erhvervsuddannelsernes særkender med fokus på, at en erhvervsuddannelse er båret af sidemandsoplæring med ansættelse i en virksomhed, der støttes op af skoledele. Sigtet med indførelse af den nye terminologi var endvidere at gøre de begreber, som anvendtes inden for erhvervsuddannelserne, mere målrettede, og at bevirke, at begreberne skulle adskille sig klarere fra andre lovgivningsområder, hvor begreberne "elev" og "praktik" også anvendes. Der var med terminologiændringerne ikke tilsigtet realitetsændringer, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 34 som fremsat, s. 19 f.

Lovændringen indebar bl.a., at betegnelsen "elev" blev ændret til "elev eller lærling" i lov om erhvervsuddannelser generelt. Herunder blev § 66 j, stk. 1, 1. pkt. ændret, så betegnelsen "lærling" blev indsat i punktummet.

Ved en fejl blev terminologien i § 66 j stk. 1, 1. pkt., ikke fuldstændig ændret, og betegnelsen "lærlings" blev derfor ikke indsat i bestemmelsens 1. pkt. efter "elevs".

Det foreslås, at der efter betegnelsen »elevs« i § 66 j stk. 1, 1. pkt., i lov om erhvervsuddannelser indsættes »eller lærlings«.

Det foreslåede er en konsekvens af den ændrede terminologi på erhvervsuddannelsesområdet, hvor betegnelsen "elev" er ændret til "elev eller lærling".

Der er med forslaget ikke tilsigtet realitetsændringer af § 66 j, stk. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddannelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 udmøntede ordningen for 2021.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27. november 2021.

Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

Det foreslås, at datoen i § 7, stk. 4, 1. pkt., i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra »den 1. januar 2026« til datoen »den 1. januar 2027«.

Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perioden for centerets virke, idet § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om Center for viden om erhvervsuddannelserne efter forslaget vil blive ophævet den 1. januar 2027 i stedet for den 1. januar 2026.

Forslaget vil alene indebære en forlængelse af perioden for centerets virke. Det vil således ikke indebære en ændring af den samlede bevillings størrelse, dvs. der afsættes ikke flere mider.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 2, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af perioden for anvendelsen af centrets bevilling.

Til nr. 2

Det følger af § 12 h, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag kan yde et driftstilskud til Center for viden om erhvervsuddannelserne.

Det følger af § 12 h, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at den samlede økonomiske ramme for driftstilskud efter stk. 1 dækkes af følgende:

1) Et beløb fastsat til formålet på de årlige finanslove.

2) Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år.

3) Uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler, jf. stk. 3.

Det følger af § 12 h, stk. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at Center for viden om erhvervsuddannelserne skal tilbagebetale uforbrugte dele af det udbetalte driftstilskud til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Udbetalte driftstilskud kan kræves tilbagebetalt, i det omfang driftstilskuddet ikke er anvendt i henhold til de betingelser og til de formål, det blev ydet. Driftstilskud, som tilbagebetales, videreføres til udmøntning i det efterfølgende finansår.

Endelig følger det af § 8, stk. 8, i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar), at tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i 2021, er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tilbagebetalte tilskudsmidler hidrørende fra tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 er omfattet af § 12 h, stk. 2, nr. 3, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Tekstanmærkning nr. 300 i aktstykke nr. 1 af 7. oktober 2021 udmøntede ordningen for 2021.

§ 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag trådte i kraft den 1. januar 2022, jf. § 7, stk. 2, i lov nr. 2152 af 27. november 2021.

Det følger videre af § 7, stk. 4, i lov nr. 2152 af 27. november 2021, at § 12 h i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ophæves den 1. januar 2026. Tilskudsmidler, som Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ikke har disponeret over i foregående år, og uforbrugte, tilbagebetalte tilskudsmidler videreføres til udmøntning af ordningen sidste gang i finansåret 2025.

Det foreslås, at finansårsangivelsen i § 7, stk. 4, 2. pkt., i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændres fra »finansåret 2025« til »finansåret 2026«.

Det foreslåede vil indebære en 1-årig forlængelse af perioden for anvendelsen af centrets bevilling, idet tilskudsmidler til centeret efter forslaget vil blive udmøntet sidste gang i finansåret 2026 i stedet for i finansåret 2025.

Forslaget vil ikke ændre på den samlede bevillings størrelse, dvs. der afsættes ikke flere midler. Der vil således alene være tale om en forlængelse af perioden for anvendelse af centrets (uændrede) bevilling.

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 3, nr. 1, hvori der foreslås en tilsvarende 1-årig forlængelse af perioden for centerets virke.

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. april 2023.

Dele af lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer, hvorefter erhvervsrettet lovgivning som hovedregel kun kan træde i kraft to gange om året, enten den 1. januar eller den 1. juli. Eftersom nærværende lovforslag skal implementere flere elementer fra trepartsaftaler, og arbejdsmarkedets parter efterspørger lovforslagets ikrafttræden og implementering hurtigst muligt, vurderes det, at lovforslagets ikrafttræden ikke kan afvente næstkommende fælles ikrafttrædelsesdato. Børne- og Undervisningsministeriet vurderer på den baggrund, at undtagelsesmulighed nr. 2 i Erhvervsministeriets "Vejledning til ministerierne om de fælles ikrafttrædelsesdatoer" finder anvendelse.

Det foreslåede stk. 1 vil i relation til den foreslåede udvidelse af dækningen af elevers og lærlinges krav efter § 7 a, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, indebære, at lovforslagets § 1, nr. 4, vil finde anvendelse for elever og lærlinges krav på refusionsberettiget pensionsbidrag under skoleophold, der afholdes den 1. april 2023 eller senere, såfremt der den 1. april 2023 eller senere er afsagt konkursdekret, eller arbejdsgiverens virksomhedsophør eller dødsfald er indtruffet den 1. april 2023 eller senere.

Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der strækker sig over skæringsdatoen 1. april 2023, at en elev eller lærling vil kunne få dækket krav på refusionsberettiget pensionsbidrag for den del af skoleopholdet, der afholdes den 1. april 2023 eller senere (såfremt der den 1. april 2023 eller senere er afsagt konkursdekret, eller arbejdsgiverens virksomhedsophør eller dødsfald er indtruffet den 1. april 2023 eller senere), men således ikke for den del af skoleopholdet, der afholdes før den 1. april 2023.

Det foreslås i stk. 2, at § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 2, og § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 8, skal have virkning for arbejdsgiveres pensionsbidrag, der betales den 1. januar 2023 eller senere for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

Det foreslåede stk. 2 vil i relation til den foreslåede § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag om pensionsrefusion, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, indebære, at pensionsrefusionsordningen vil have virkning for en arbejdsgivers andel af pensionsbidrag, som arbejdsgiveren betaler den 1. januar 2023 eller senere som led i lønnen for elever og lærlinge under skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

Det bemærkes for så vidt angår skoleophold, der strækker sig over årsskiftet 2022/2023, at den foreslåede pensionsrefusionsordningen vil have virkning for pensionsbidrag, som vedrører den del af et sådant igangværende skoleophold, der afholdes den 1. januar 2023 eller senere, såfremt arbejdsgiveren betaler pensionsbidrag herfor den 1. januar 2023 eller senere. Dvs. begge betingelser i det foreslåede stk. 2 skal i givet fald være opfyldt.

Pensionsrefusion vil skulle ydes som et tillæg til lønrefusion, dvs. at det er en forudsætning for retten til pensionsrefusion, at betingelserne for lønrefusion tillige er opfyldt, både i relation til den enkelte elev eller lærling og den enkelte skoleperiode, jf. det foreslåede § 4 a, stk. 1, og bemærkningerne hertil.

Det følger af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at det med hensyn til udenlandske elever og lærlinge er en betingelse for at opnå lønrefusion efter kapitel 2, at eleven eller lærlingen opfylder de betingelser, der er nævnt i § 19, stk. 2 og 3, i lov om erhvervsuddannelser og § 15, stk. 5 og 6, i lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, dvs. at det efter gældende ret er en betingelse for lønrefusion til arbejdsgiveren, at eleven eller lærlingen udløser statstilskud til den institution, hvor eleven eller lærlingen går. I lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås ordlyden af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag udvidet med pensionsrefusion i lovens kapitel 2, jf. den foreslåede § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Den foreslåede ændring af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås at have virkning fra og med 1. januar 2023 med henblik på at skabe overensstemmelse mellem den foreslåede § 4 a i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og den foreslåede ændring af § 17 b, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 1. kvartal 2023 skal udgøre 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9.

Beløbet 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau svarer til ¼ af årsbidraget for 2022, som udgør 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau, jf. § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Baggrunden for det foreslåede stk. 3, 1. pkt., er den senere genfremsættelse af lovforslaget, som indebar, at den foreslåede ikrafttrædelsesdato i lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23, 1. samling, som var den 1. januar 2023, i nærværende lovforslag måtte udskydes til en senere dato, som er den her foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. april 2023, jf. det foreslåede stk. 1. Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., skal sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden, dvs. for 1. kvartal 2023.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag for 2.-4. kvartal 2023 skal udgøre 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal ud af bidraget på 2.890 kr. i 2023-pris- og -lønniveau efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslået affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 9.

Beløbet 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal svarer til den resterende del af den foreslåede bidragssats for 2023 delt i tre.

Bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag indbetales til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag fire gange årligt, jf. § 21, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede stk. 3 vil udgøre en undtagelse til § 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1257 af 1. november 2012 med senere ændringer, hvoraf følger, at bidraget for hvert kvartal udgør 1/4 af årsbidraget, for hver gang Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget, hvad der svarer til fuldt ATP-bidrag for medlemmer, der aflønnes månedsvis, jf. § 4 a og § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, i følgende perioder:

Opkrævningen af bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker således tidsforskudt og i fire lige store rater. Opkrævningen af bidrag efter § 18 for 1. kvartal 2023, dvs. for perioden den 1. januar 2023 - 31. marts 2023, sker i juni 2023 med forfaldsdato den 1. juli 2023.

Det foreslåede stk. 3 har baggrund i, at det i lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås, at § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag ændres, så alle arbejdsgivere, jf. § 2 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, årligt vil skulle betale et bidrag på 2.890 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2023-pris- og -lønniveau til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Lovforslagets § 1, nr. 9, vil indebære en forhøjelse af bidraget i forhold til den gældende bidragssats på 2.803 kr. pr. fuldtidsbeskæftiget i 2022-pris- og -lønniveau.

Det foreslåede stk. 3 vedrører alene bidragsåret 2023 og vil indebære en fordeling af den foreslåede bidragssats, hvorved forhøjelsen fordeles ligeligt på bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Forslaget skal som nævnt ovenfor under bemærkningerne til 1. pkt. sikre, at arbejdsgivere ikke vil skulle betale forhøjet bidrag med virkning for tiden før lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for én lønmodtager, skal der for 1. kvartal 2023 fratrækkes 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. det foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at der for 2.-4. kvartal 2023 skal fratrækkes 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. det foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede stk. 4 vil udgøre en undtagelse til § 20, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skal ses i sammenhæng med det foreslåede stk. 3 ovenfor og det foreslåede stk. 5 nedenfor.

Det følger af § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag beregnes kvartalsvis på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående 3-måneders-periode.

Det følger videre af § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der i det kvartalsvis beregnede arbejdsgiverbidrag for hver arbejdsgiver fratækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for een lønmodtager. Dette gælder, uanset hvor mange kvartaler det ATP-bidrag, der danner grundlag for beregningen, vedrører. Herudover fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere.

Opkrævningen af bidrag efter § 18 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag sker som nævnt under det foreslåede stk. 3 tidsforskudt og i fire lige store rater. Heri indgår fradragene for 1. og hver 50. medarbejder efter § 20, stk. 2, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede stk. 4 vedrører som det foreslåede stk. 3 alene bidragsåret 2023.

Det foreslåede stk. 4 vil indebære, at fradraget for 1. medarbejder i de kvartalsvis beregnede bidrag for 2023 vil følge den fordeling af den foreslåede bidragssats, der foreslås fastsat i det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at uanset, at det er fastsat i § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, at der fratrækkes et beløb, der svarer til ¼ af det årlige bidrag for en lønmodtager, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, skal der for 1. kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, fratrækkes 700,75 kr. i 2022-pris- og -lønniveau, jf. det foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 1. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslås i stk. 5, 2. pkt., at der for 2.-4. kvartal 2023, for hver gang der er modtaget et ATP-bidrag svarende til 50 fuldtidsansatte lønmodtagere, skal fratrækkes 729,75 kr. i 2023-pris- og -lønniveau pr. kvartal, jf. det foreslåede stk. 3, i det bidrag efter § 18, stk. 1, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der beregnes for 2.-4. kvartal 2023 efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

Det foreslåede stk. 5 vil udgøre en undtagelse til § 20, stk. 2, 3. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og skal ses i sammenhæng med de foreslåede stk. 3 og 4 ovenfor.

Det foreslåede stk. 5 vedrører som de foreslåede stk. 3 og 4 alene bidragsåret 2023.

Det foreslåede stk. 5 vil indebære, at fradraget for hver 50. medarbejder i de kvartalsvis beregnede bidrag for 2023 vil følge den fordeling af den foreslåede bidragssats, der foreslås fastsat i det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 6, at bidragssatsen efter § 18, stk. 2, 1. pkt., i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som foreslås affattet ved dette lovforslags § 1, nr. 11, skal have virkning fra og med beregning af bidrag for 1. kvartal i 2023.

Det bemærkes, at den foreslåede bidragssats for VEU-bidraget i lovforslagets § 1, nr. 11, vil indebære en nedsættelse af bidragssatsen, dvs. forslaget vil være begunstigende for arbejdsgiverne.

Det foreslåede § 4, stk. 6, vil indebære, at den foreslåede nedsættelse af VEU-bidraget skal have virkning fra og med beregningen af VEU-bidrag for 1. kvartal i 2023, dvs. at der lovgives med virkning for tiden før lovens ikrafttræden.

Det bemærkes, at lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. § 42 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og ikke administrativt vil kunne sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da lovene ikke indeholder anordningshjemler. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov