Skriftlig fremsættelse (9. februar
2023)
Børne- og
undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddannelser
(Indførelse af refusion af arbejdsgiveres udgifter til
pensionsbidrag, justering af fleksibelt uddannelsesbidrag og
aktivitetsafhængigt VEU-bidrag for 2023 m.v.)
(Lovforslag nr. L 43)
Lovforslaget er en genfremsættelse af
hovedparten af lovforslag nr. L 29, folketingsåret 2022-23,
1. samling. Udeladt af lovforslaget i forhold til L 29 som fremsat
er forslag om fastsættelse af modelparametre i det
lærepladsafhængige AUB-bidrag for 2023 og forslag om
afskaffelse af færdiggørelsestaxameter på
grundforløbet.
På baggrund af "Trepartsaftale om
ekstraordinær hjælp til elever og lærlinge samt
virksomheder (håndtering af ubalancen i Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag)" fra maj 2020 og nærmere drøftelser
blandt parterne bag trepartsaftalen, foreslås det, at
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB) vil skulle refundere
arbejdsgiveres udgifter til pensionsbidrag i skoleperioder for
elever og lærlinge med en pensionsrefusionssats på op
til 8 pct. af de til enhver tid gældende
lønrefusionssatser.
Med nærværende lovforslag
foreslås ordningen med pensionsrefusion indført.
I modellen med det fleksible
uddannelsesbidrag fastsættes uddannelsesbidraget hvert
år ved lov efter det forventede udgiftsniveau for året
samt med en regulering for sammenhæng mellem udgifter og
indtægter i det seneste regnskabsår. Modellen har
baggrund i trepartsaftalen fra maj 2020 og "Trepartsaftale om flere
lærepladser og entydigt ansvar" fra november 2020. Det
indgår dertil som et element i "Aftale om 1-årig
forlængelse af Trepartsaftalen om styrket og mere fleksibel
voksen, efter- og videreuddannelse" fra oktober 2021, at det
underskud, som AUB fik i 2020, skal betales tilbage i 2022, 2023 og
2024 i stedet for det fulde beløb i 2022. Derfor skal
korrektionen for den del af underskuddet i 2020, der skal betales i
2023, indregnes i den foreslåede sats for uddannelsesbidraget
for 2023.
Det foreslås på denne baggrund,
at uddannelsesbidraget sættes op fra 2.803 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 2.890 kr. i 2023 pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Der foreslås i forlængelse
heraf for bidragsåret 2023 en fordeling af den
foreslåede bidragssats, der vil indebære, at
forhøjelsen fordeles ligeligt på
bidragsopkrævningerne for 2.-4. kvartal i 2023. Samtidig
foreslås det lovfæstede fradrag for 1. og hver 50.
medarbejder fordelt tilsvarende for bidragsåret 2023.
I modellen med det
aktivitetsafhængige VEU-bidrag fastsættes VEU-bidraget
- lige som uddannelsesbidraget - hvert år ved lov efter det
forventede udgiftsniveau for året samt med en regulering for
sammenhæng mellem udgifter og indtægter i det seneste
regnskabsår. Også denne model har et historisk
ophæng i trepartsaftaler, om end disse har været
tidsbegrænsede. Regeringen finder i lyset af Rigsrevisionens
beretning nr. 13/2019 om Børne- og Undervisningsministeriets
forvaltning af AUB-ordningen, at dette princip for
fastsættelse af VEU-bidraget bør videreføres,
da det sikrer balance i ordningen over tid.
Det foreslås på denne baggrund,
at det aktivitetsafhængige VEU-bidrag videreføres for
2023, og at VEU-bidraget sættes ned fra 410 kr. pr.
fuldtidsbeskæftiget i 2022 til 111 kr. i 2023 pr.
fuldtidsbeskæftiget medarbejder.
Endelig foreslås det af lovtekniske
årsager i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag at
inkorporere justerede regler for et lærepladstaxametertilskud
til institutioner, hvilket i 2022 har været hjemlet i kraft
af tekstanmærkning på finansloven.
Det foreslås, at lovforslaget
træder i kraft den 1. april 2023. Dog foreslås det, at
den foreslåede ordning med pensionsrefusion og den
foreslåede nedsættelse af VEU-bidraget får
virkning fra den 1. januar 2023.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.