Fremsat den 8. februar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)
Forslag
til
Lov om etablering af statsgaranti på
lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en anden
opvarmningskilde i landdistriktsområder uden for
fjernvarmenettet
Kapitel 1
Statsgarantiordningen
§ 1.
Statsgaranti efter denne lov omfatter lån, hvor en
ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, yder eller giver tilsagn
om at yde kredit sikret ved tinglyst pant i en boligejendom, jf.
§ 3, til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr
med en varmepumpe. Ved boligejendom forstås en ejerbolig,
hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal kan
henføres til ejendomskategorien ejerboliger til
helårsbrug, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer.
Stk. 2.
Statsgarantiordningen, jf. stk. 1, omfatter også lån
til andelsboligforeninger, hvor mindst 80 pct. af
andelsboligforeningsejendommens samlede bruttoetageareal kan
henføres til ejendomskategorien private andelsboliger, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte regler om, at
statsgarantiordningen efter denne lov også kan omfatte
lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre typer
opvarmningskilder, som er mere klimavenlige end olie- og
gasfyr.
§ 2.
Statsgaranti kan stilles for lån, som er ydet af
følgende ejendomskreditgivere:
1) Penge- og
realkreditinstitutter, som har hjemsted i Danmark.
2)
Kreditinstitutter, som har hjemsted i et land inden for Den
Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som driver virksomhed her i landet, herunder gennem
filialetablering eller grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed.
3)
Ejendomskreditselskaber, som i medfør af § 3 i lov om
ejendomskreditselskaber har tilladelse til at udøve
virksomhed som ejendomskreditselskab.
Stk. 2. Er
lånet ydet af et realkreditinstitut, og en anden
ejendomskreditgiver, jf. stk. 1, har stillet garanti, indgået
en modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller
på anden måde indestår over for
realkreditinstituttet for tab på det statsgaranterede
lån, kan statsgarantien ydes til denne anden
ejendomskreditgiver.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
statsgarantiordningens anvendelse på tilfælde omfattet
af stk. 2, herunder regler, der tager højde for, at det kan
være en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet,
der indsender ansøgningen, indgår
vilkårsaftalen, varetager opkrævning og afregning af
garantiprovisionen, samt at betaling under statsgarantien i disse
tilfælde skal ske til en anden ejendomskreditgiver end
realkreditinstituttet.
§ 3.
Statsgarantiordningen omfatter lån sikret ved tinglyst pant i
en boligejendom eller andelsboligforeningsejendom, jf. § 1,
stk. 2, som opfylder følgende betingelser, jf. dog stk.
2:
1) Ejendommen
har en kontantværdi, som er
a) under 8.000
kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), eller
b) mellem 8.000
kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), hvis
ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.
2) Ejendommen er
beliggende i et område i Danmark, hvor der ikke er etableret
fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt til, at der bliver mulighed
for tilkobling til fjernvarmenettet.
Stk. 2.
Boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i lov
om planlægning, er ikke omfattet af
statsgarantiordningen.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren fastsætte nærmere regler om
betingelsen i stk. 1, nr. 2, herunder regler om, at betingelsen i
stk. 1, nr. 2, fraviges.
§ 4.
Statsgaranti kan ydes til serielån og annuitetslån med
en løbetid på højst 10 år. Lånet
skal ligge inden for 80 pct. af ejendommens kontantværdi.
Stk. 2. For
lån ydet med pant i en boligejendom må hovedstolen ikke
overstige 150.000 kr.
Stk. 3.
Ejendomskreditgiveren skal sikre, at det fremgår af
låneaftalen, at ejendomskreditgiver videregiver oplysninger
om låntageren til Finansiel Stabilitet. Det skal desuden
fremgå af låneaftalen, at låntager efter
anmodning fra ejendomskreditgiveren skal indsende dokumentation for
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe. Det skal
endvidere fremgå af låneaftalen, at det
statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks i
tilfælde omfattet af § 23, stk. 1.
§ 5.
En forbruger kan til enhver tid kun have statsgaranteret lån
efter ordningen i én boligejendom. For en
andelsboligforening, jf. § 1, stk. 2, kan der alene etableres
ét statsgaranteret lån efter ordningen.
Kapitel 2
Garantistillelse
§ 6.
Finansiel Stabilitet meddeler efter ansøgning, jf. § 9,
tilsagn om statsgaranti for lån, når betingelserne i
§§ 1-5, 10 og 11 er opfyldt.
Stk. 2.
Statsgarantien løber, indtil det statsgaranterede lån
er fuldt ud afdraget, medmindre § 26 finder anvendelse.
§ 7.
Statsgarantien ydes som en garanti direkte over for
ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Formidles et realkreditlån af en anden ejendomskreditgiver
end realkreditinstituttet, og har denne anden ejendomskreditgiver i
den forbindelse stillet garanti, indgået en
modregningsaftale, der omfatter tab på lånet, eller
på anden måde indestået for tab på det
statsgaranterede lån, jf. § 2, stk. 2, kan
statsgarantien udstedes som en regaranti på denne anden
ejendomskreditgivers garanti, modregning eller indeståelse
over for realkreditinstituttet.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet udsteder en garantierklæring, der
dokumenterer garantien eller regarantien på den konkrete
låneaftale.
Stk. 4.
Garantierklæringen skal indeholde følgende
oplysninger:
1)
Identifikation af den underliggende låneaftale.
2)
Størrelsen og løbetiden på den underliggende
låneaftale.
3) Oplysninger
om dækning under statsgarantien.
Stk. 5.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indholdet af garantierklæringen og processen for meddelelse
af statsgaranti efter denne lov.
§ 8.
Statsgarantien omfatter 90 pct. af lånebeløbet. Tab
bæres pro rata med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1,
eller i tilfælde omfattet af § 7, stk. 2, med den
formidlende ejendomskreditgiver.
Kapitel 3
Ansøgning
om garanti
§ 9.
Ansøgning om statsgaranti indsendes til Finansiel Stabilitet
af ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Ansøgningen
skal indeholde oplysninger om ejendomskreditgiveren,
låneaftalen, låntageren og ejendommen, herunder
oplysninger om ejendommens eksisterende opvarmningskilde.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal afgive i forbindelse
med ansøgning om garanti. Erhvervsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, hvordan oplysningerne skal afgives,
herunder regler om at oplysningerne skal indgives digitalt.
§
10. Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af
ansøgningen have foretaget en
kreditværdighedsvurdering af låntageren. Vurderingen
skal foretages med udgangspunkt i et lån på samme
størrelse uden statsgaranti. Resultatet af
kreditværdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at
låntageren kan overholde sine forpligtelser i henhold til
låneaftalen.
Stk. 2.
Ejendomskreditgiver skal før indsendelse af
ansøgningen have foretaget en ansættelse af
kontantværdien af den pågældende ejendom efter
reglerne i § 10 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer m.v. Ejendomskreditgiveren skal sikre, at
kontantværdien fastsættes af en vurderingssagkyndig,
der har de nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer
til at foretage en værdiansættelse. Den
vurderingssagkyndige skal være uafhængig af
kreditbevillingsprocessen.
Kapitel 4
Vilkårsaftale
§
11. Det er en betingelse for udstedelse af statsgaranti
efter denne lov, at der mellem Finansiel Stabilitet og
ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, er indgået en
vilkårsaftale om ydelse af statsgaranti.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vilkårsaftalen, jf. stk. 1, herunder regler om hvilke
oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med
indgåelse af vilkårsaftalen. Erhvervsministeren kan
endvidere fastsætte regler om, hvordan disse oplysninger skal
afgives, herunder regler om at oplysningerne skal indgives
digitalt.
Kapitel 5
Garantiprovision
§
12. Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, og
låntagere omfattet af denne lov skal betale en
garantiprovision til staten.
Stk. 2.
Garantiprovisionen, der skal betales af låntageren,
udgør årligt en procentsats af restgælden
på den statsgaranterede del af lånet.
Garantiprovisionen opkræves af ejendomskreditgiveren på
vegne af staten.
Stk. 3.
Garantiprovisionen, der skal betales af ejendomskreditgiveren,
udgør årligt en procentsats af restgælden
på den statsgaranterede del af lånet.
Stk. 4. Den
samlede garantiprovision betales kvartalsvis af
ejendomskreditgiveren til Finansiel Stabilitet og tilfalder
statskassen, efter omkostninger er afholdt, jf. § 20, stk. 1.
Garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter
udløbet af hvert kvartal.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
garantiprovisionen, herunder om beregningen og betalingen af
garantiprovisionen.
Kapitel 6
Betaling efter
statsgarantien
§
13. Staten indestår for betaling af opgjorte tab
omfattet af statsgarantien og foretager betaling, når
betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 2. I
opgørelsen af tabet dækket af statsgarantien indregnes
forfaldne, ikke betalte ydelser på lånet inkl.
morarenter og omkostninger.
Stk. 3. Staten
indtræder i ejendomskreditgiverens krav mod låntageren
i det omfang, staten har forestået betalinger under
statsgarantien, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Nedsættes ejendomskreditgiverens restfordring mod
låntageren i medfør af retsplejelovens § 578, kan
Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse
af betalingen efter statsgarantien.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om
betalinger efter statsgarantien, herunder betingelserne herfor,
proceduren forbundet hermed samt opgørelsen af tab.
Kapitel 7
Overtagelse,
ændring og transport af det statsgaranterede
lån
§
14. Overtager erhververen af en boligejendom en eksisterende
låneaftale med statsgaranti efter denne lov, kan
statsgarantien opretholdes, såfremt betingelserne for at
opnå statsgaranti efter §§ 1-5, 10 og 11 er
opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Erhverver forbrugerens efterlevende ægtefælle eller
samlever adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse
til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og overtager vedkommende
samtidig eksisterende låneaftaler med pant i ejendommen,
videreføres en eventuel statsgaranti efter denne lov.
Stk. 3. Har
flere forbrugere i fællesskab optaget lån med
statsgaranti efter denne lov, medfører en forbrugers
udtræden af låneaftalen ikke, at statsgarantien
bortfalder, såfremt låneaftalen i øvrigt kan
opretholdes af den eller de tilbageværende forbrugere.
Stk. 4.
Indgår låntageren nye låneaftaler med pant i
ejendommen med prioritet forud for låneaftalen med
statsgaranti efter denne lov, eller omlægger låntageren
eksisterende foranstående låneaftaler med pant i
ejendommen, hvorved den statsgaranterede låneaftales
prioritetsstilling forringes, skal ejendomskreditgiveren sikre, at
den statsgaranterede låneaftale ikke rykkes på en
måde, så den ligger ud over 80 pct. af ejendommens
kontantværdi på det pågældende
tidspunkt.
Stk. 5. Skifter
låntageren ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, kan en
eksisterende statsgaranti følge med låntageren under
forudsætning af, at den overtagende ejendomskreditgiver
også er omfattet af § 2, stk. 1, og har indgået,
eller senest på overtagelsestidspunktet indgår, en
vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet, jf. § 11. Ved
aftaleindgåelsen med låntageren omfattes den nye
ejendomskreditgiver af reglerne i denne lov.
Stk. 6.
Overdrager ejendomskreditgiveren en statsgaranteret
låneaftale efter denne lov til en anden ejendomskreditgiver,
som er omfattet af § 2, stk. 1, skal der forinden være
indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og
denne anden ejendomskreditgiver, jf. § 11.
Stk. 7.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
processen for overtagelse, ændring og transport af et
statsgaranteret lån omfattet af ordningen, herunder regler
om, at ejendomskreditgiveren skal orientere Finansiel Stabilitet om
ændringer omfattet af stk. 1-6.
Kapitel 8
Ejendomskreditgiverens
oplysningsforpligtelser
§
15. Ejendomskreditgivere, jf. § 2, stk. 1, som har
udstedt lån med statsgaranti efter denne lov, skal hvert
kvartal sende en oversigt over de statslige garantiforpligtelser
på lånene pr. ultimo kvartalet til Finansiel
Stabilitet.
Stk. 2.
Vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke
oplysninger, ejendomskreditgivere skal sende i medfør af
stk. 1.
§
16. Ejendomskreditgivere, som har udstedt lån med
statsgaranti efter denne lov, skal årligt, senest den 1. maj,
indsende en ledelseserklæring til Finansiel Stabilitet
vedrørende det foregående kalenderår. Ledelsen
skal afgive erklæring om oplysninger om hovedstolene og
risiciene på lånene samt om beregningen af
garantiprovision, jf. § 12. Ledelsen skal desuden
erklære sig om ejendomsværdiansættelser og
kreditværdighedsvurderinger foretaget i forbindelse med nye
statsgarantier i løbet af det foregående år.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder om
indholdet og grundlaget for erklæringen.
§
17. Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra Finansiel
Stabilitet indsende oplysninger om statsgaranterede
låneaftaler og låntagere, som er omfattet af
statsgarantiordningen efter denne lov. Finansiel Stabilitet kan
herunder anmode om materialet, der ligger til grund for
kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen, jf.
§ 10, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Ejendomskreditgiveren skal efter anmodning fra Finansiel Stabilitet
indsende en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor. Finansiel Stabilitet anmoder herom, når Finansiel
Stabilitet, under hensyntagen til ejendomskreditgivers udgifter
hertil, vurderer det nødvendigt at få den
generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af de i medfør
af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de forhold,
som ledelseserklæringen i medfør af § 16
vedrører. Finansiel Stabilitet skal i sin anmodning
fastlægge, hvilken slags erklæring revisor skal afgive,
hvad revisor skal erklære sig om, samt på hvilket
grundlag revisor skal erklære sig.
§
18. Ejendomskreditgiveren skal senest 3 måneder efter
anmodning fra Finansiel Stabilitet indsende dokumentation for, at
låntager har foretaget udskiftning af olie- eller gasfyret
med en varmepumpe, jf. § 22, stk. 1.
Stk. 2. Efter
modtagelse af en anmodning efter stk. 1 skal ejendomskreditgiveren
hurtigst muligt søge dokumentationen indhentet fra
låntageren. Ejendomskreditgiveren skal sikre, at
låntageren får en rimelig frist til indsendelsen af
dokumentationen. Ejendomskreditgiveren skal rykke låntageren
i tilfælde, hvor låntageren ikke besvarer
ejendomskreditgiverens første anmodning om dokumentation.
Ejendomskreditgiverens anmodninger til låntageren skal klart
angive konsekvenserne af, at låntager ikke indsender
dokumentationen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.
Kapitel 9
Administrative
bestemmelser
§
19. Ordningen i medfør af denne lov administreres af
Finansiel Stabilitet på vegne af den danske stat.
§
20. Omkostninger til ordningen, herunder udbetalinger efter
de udstedte garantier, afholdes i første omgang af de
modtagne garantiprovisioner. Omkostninger herudover afholdes af
staten.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitets egenkapital hæfter ikke for
aktiviteterne i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug for
ordningen.
§
21. Finansiel Stabilitet skal i sit regnskab medtage
oplysninger om status på anvendelse af ordningen og
udgifterne hertil.
Kapitel 10
Kontrol med
ordningen
§
22. Finansiel Stabilitet fører
stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af
ordningen har gennemført udskiftningen af olie- eller
gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Stk. 2.
Finansiel Stabilitet giver meddelelse til ejendomskreditgiveren og
told- og skatteforvaltningen, hvis Finansiel Stabilitet bliver
bekendt med tilfælde, hvor en låntager omfattet af
ordningen ikke har gennemført udskiftningen af olie- eller
gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr. 4.
Stk. 3.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol, jf. stk. 1, samt
nærmere regler om dokumentation for udskiftningen.
Kapitel 11
Tilfælde,
hvor det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse
§
23. Et statsgaranteret lån forfalder til indfrielse
straks i følgende tilfælde:
1) Forbrugeren
tager den pågældende boligejendom i brug til andre
formål end boligejendom.
2) Forbrugeren
får tilladelse til at anvende den pågældende
boligejendom som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om
planlægning.
3) En
andelsboligforeningsejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2,
tages i brug til andre formål end som
andelsboligforening.
4)
Låntager har ikke gennemført udskiftningen af sit
olie- eller gasfyr med en varmepumpe inden for 12 måneder fra
det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt
til tinglysning.
5)
Låntager har ikke dokumenteret, at udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe er gennemført, jf. §
18.
Stk. 2.
Ejendomskreditgiveren skal kræve det statsgaranterede
lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af
stk. 1.
Kapitel 12
Ejendomskreditgiverens misligholdelse
§
24. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller
vildledende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at
overholde sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov, skal Finansiel Stabilitet give
meddelelse til Finanstilsynet herom.
§
25. Afgiver en ejendomskreditgiver urigtige eller
vildledende oplysninger, eller undlader en ejendomskreditgiver at
overholde sine forpligtelser efter § 14, stk. 4, eller
§§ 15-18, kan Finansiel Stabilitet udelukke
ejendomskreditgiveren fra fremadrettet at kunne yde lån med
statsgaranti i medfør af denne lov. Det samme gælder i
tilfælde omfattet af § 26, stk. 1.
§
26. En statsgaranti givet efter denne lov bortfalder i
følgende tilfælde:
1) Betingelserne
omfattet af §§ 1-5 og 10 for at stille statsgaranti for
en låneaftale var ikke opfyldt på tidspunktet for
aftaleindgåelsen, og ejendomskreditgiveren vidste eller burde
have vidst dette.
2)
Ejendomskreditgiveren har overdraget den statsgaranterede
låneaftale til en tredjemand, som ikke er omfattet af §
2, stk. 1.
3)
Ejendomskreditgiveren har borttransporteret, pantsat eller på
anden måde overdraget sit krav på betaling under
garantien til en tredjemand, som ikke er omfattet af § 2, stk.
1.
4)
Ejendomskreditgiveren er i restance med den garantiprovision, som
betales i medfør af § 12, stk. 3.
5)
Ejendomskreditgiveren har ikke krævet det statsgaranterede
lånebeløb indfriet straks i tilfælde omfattet af
§ 23, stk. 1, når ejendomskreditgiveren vidste eller
burde have vidst, at lånet var forfaldet efter
bestemmelsen.
Stk. 2.
Ejendomskreditgiveren må ikke ophæve en
låneaftale som følge af bortfald af statsgarantien i
medfør af stk. 1, nr. 1 eller 4.
Stk. 3.
Långiver må ikke ophæve en låneaftale som
følge af bortfald af statsgarantien i medfør af stk.
1, nr. 2-3.
Kapitel 13
Udløb
§
27. Der kan ikke gives statsgaranti efter denne lov til
lån, hvor ansøgningen, jf. § 9, er modtaget efter
den 31. december 2028.
Kapitel 14
Ikrafttræden m.v.
§
28. Loven træder i kraft den 1. april 2023.
§
29. Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland.
Bilag 1
Postnumre omfattet af
§ 3, stk. 1, nr. 1, litra b
Følgende postnumre er omfattet af § 3, stk. 1, nr.
1, litra b:
3360 (Liseleje), 3370 (Melby), 3720 (Aakirkeby), 3751
(Østermarie), 3760 (Gudhjem), 3782 (Klemensker), 3790
(Hasle), 4173 (Fjenneslev), 4190 (Munke Bjergby), 4242 (Boeslunde),
4244 (Agersø), 4245 (Omø), 4261 (Dalmose), 4262
(Sandved), 4291 (Ruds Vedby), 4296 (Nyrup), 4470 (Svebølle),
4480 (Store Fuglede), 4490 (Jerslev Sjælland), 4571
(Grevinge), 4572 (Nørre Asmindrup), 4583 (Sjællands
Odde), 4592 (Sejerø), 4593 (Eskebjerg), 4735 (Mern), 4772
(Langebæk), 4791 (Borre), 4792 (Askeby), 4793 (Bogø
By), 4840 (Nørre Alslev), 4850 (Stubbekøbing), 4863
(Eskilstrup), 4871 (Horbelev), 4872 (Idestrup), 4874 (Gedser), 4880
(Nysted), 4891 (Toreby L), 4892 (Kettinge), 4894 (Øster
Ulslev), 4895 (Errindlev), 4900 (Nakskov), 4912 (Harpelunde), 4913
(Horslunde), 4920 (Søllested), 4930 (Maribo), 4941
(Bandholm), 4942 (Askø), 4943 (Torrig L), 4944
(Fejø), 4945 (Femø), 4951 (Nørreballe), 4952
(Stokkemarke), 4953 (Vesterborg), 4960 (Holeby), 4970
(Rødby), 4983 (Dannemare), 4990 (Sakskøbing), 5400
(Bogense), 5450 (Otterup), 5463 (Harndrup), 5464 (Brenderup Fyn),
5471 (Søndersø), 5540 (Ullerslev), 5560 (Aarup), 5592
(Ejby), 5620 (Glamsbjerg), 5631 (Ebberup), 5672 (Broby), 5683
(Haarby), 5771 (Stenstrup), 5772 (Kværndrup), 5853
(Ørbæk), 5854 (Gislev), 5856 (Ryslinge), 5871
(Frørup), 5874 (Hesselager), 5882 (Vejstrup), 5883 (Oure),
5884 (Gudme), 5892 (Gudbjerg Sydfyn), 5900 (Rudkøbing), 5932
(Humble), 5935 (Bagenkop), 5943 (Strynø), 5953
(Tranekær), 5960 (Marstal), 5965 (Birkholm), 5970
(Ærøskøbing), 5985 (Søby
Ærø), 6210 (Barsø), 6230 (Rødekro), 6240
(Løgumkloster), 6261 (Bredebro), 6270 (Tønder), 6280
(Højer), 6300 (Gråsten), 6320 (Egernsund), 6330
(Padborg), 6340 (Kruså), 6360 (Tinglev), 6372 (Bylderup-Bov),
6392 (Bolderslev), 6430 (Nordborg), 6440 (Augustenborg), 6500
(Vojens), 6510 (Gram), 6520 (Toftlund), 6534 (Agerskov), 6535
(Branderup J), 6541 (Bevtoft), 6621 (Gesten), 6622 (Bække),
6623 (Vorbasse), 6630 (Rødding), 6670 (Holsted), 6682
(Hovborg), 6690 (Gørding), 6771 (Gredstedbro), 6780
(Skærbæk), 6792 (Rømø), 6818
(Årre), 6823 (Ansager), 6830 (Nørre Nebel), 6852
(Billum), 6862 (Tistrup), 6870 (Ølgod), 6880 (Tarm), 6893
(Hemmet), 6900 (Skjern), 6920 (Videbæk), 6933 (Kibæk),
6940 (Lem St), 6960 (Hvide Sande), 6971 (Spjald), 6973
(Ørnhøj), 6980 (Tim), 6990 (Ulfborg), 7140 (Stouby),
7150 (Barrit), 7171 (Uldum), 7250 (Hejnsvig), 7260 (Sønder
Omme), 7270 (Stakroge), 7280 (Sønder Felding), 7323 (Give),
7361 (Ejstrupholm), 7470 (Karup J), 7490 (Aulum), 7540 (Haderup),
7560 (Hjerm), 7570 (Vemb), 7600 (Struer), 7620 (Lemvig), 7650
(Bøvlingbjerg), 7660 (Bækmarksbro), 7673
(Harboøre), 7680 (Thyborøn), 7730 (Hanstholm), 7741
(Frøstrup), 7742 (Vesløs), 7752 (Snedsted), 7755
(Bedsted Thy), 7760 (Hurup Thy), 7770 (Vestervig), 7790 (Thyholm),
7800 (Skive), 7830 (Vinderup), 7840 (Højslev), 7850 (Stoholm
Jyll), 7860 (Spøttrup), 7870 (Roslev), 7884 (Fur), 7900
(Nykøbing M), 7950 (Erslev), 7960 (Karby), 7970 (Redsted M),
7980 (Vils), 7990 (Øster Assels), 8444 (Balle), 8500
(Grenaa), 8560 (Kolind), 8570 (Trustrup), 8581 (Nimtofte), 8585
(Glesborg), 8586 (Ørum Djurs), 8592 (Anholt), 8762
(Flemming), 8766 (Nørre Snede), 8830 (Tjele), 8832 (Skals),
8860 (Ulstrup), 8950 (Ørsted), 8961 (Allingåbro), 8970
(Havndal), 8983 (Gjerlev J), 8990 (Fårup), 9293 (Kongerslev),
9330 (Dronninglund), 9340 (Asaa), 9352 (Dybvad), 9362 (Gandrup),
9382 (Tylstrup), 9460 (Brovst), 9490 (Pandrup), 9493 (Saltum), 9550
(Mariager), 9560 (Hadsund), 9575 (Terndrup), 9610 (Nørager),
9620 (Aalestrup), 9631 (Gedsted), 9632 (Møldrup), 9640
(Farsø), 9670 (Løgstør), 9681 (Ranum), 9690
(Fjerritslev), 9700 (Brønderslev), 9740 (Jerslev J), 9750
(Østervrå), 9760 (Vrå), 9830 (Tårs), 9850
(Hirtshals), 9870 (Sindal), 9881 (Bindslev), 9940
(Læsø), 9981 (Jerup), 9982 (Ålbæk).
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | | 1. | Indledning | 2. | Lovforslagets hovedpunkt | | 2.1 | Statsgaranti på lån til
udskiftning af olie- eller gasfyr | | | 2.1.1. | Gældende ret | | | 2.1.2. | Erhvervsministeriets overvejelser | | | 2.1.3. | Den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema |
|
1. Indledning
Danmark og Europa står i den mest
alvorlige sikkerhedspolitiske krise siden den kolde krig, og vores
tryghed og sikkerhed er under pres fra Rusland. Danmark skal
hurtigst muligt være uafhængig af russisk gas. I dag
opvarmes omkring 400.000 danske hjem med gasfyr, mens ca. 50.000
hjem opvarmes med oliefyr. En stor del af disse hjem vil kunne
blive tilsluttet fjernvarmenettet, men i visse områder vil
det ikke være muligt. De husholdninger, der ikke kan
tilsluttes fjernvarmenettet, vil derfor skulle overveje at få
etableret en anden opvarmningskilde som f.eks. en varmepumpe.
Udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe vil for
mange udgøre en stor investering, og i visse områder
kan det være svært at opnå finansiering
hertil.
Hensigten med lovforslaget er at skabe bedre
mulighed for at opnå finansiering til udskiftning af olie- og
gasfyr med en varmepumpe i de tilfælde, hvor det kan
være svært at optage lån på almindelige
vilkår uden en statsgaranti, fordi der er usikkerhed
forbundet med den varige værdi af ejendommen.
Det foreslås, at ordningen skal kunne
udvides til også at omfatte skift til andre opvarmningskilder
end en varmepumpe. Dette foreslås ved bemyndigelse til
erhvervsministeren efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren. Herved kan afgrænsningen af ordningen
løbende justeres og tage højde for udviklingen og ny
viden på området. Det vil kun være muligt at
udvide ordningen med opvarmningskilder, der vurderes at være
mere klimavenlige end opvarmning ved olie- eller gasfyr.
Målgruppen for lovforslaget er
forbrugere, som ejer en boligejendom i et område, der ikke er
eller har udsigt til at blive tilkoblet fjernvarmenettet.
Målgruppen er derudover andelsboligforeninger, hvor
foreningens ejendom er beliggende i et område, der ikke er
eller har udsigt til at blive tilkoblet fjernvarmenettet. Ordningen
foreslås derfor at gælde både for boligejendomme
og for andelsboligforeningsejendomme.
Ordningen skal omfatte låntagere, der er
vurderet kreditværdige, men som har vanskeligt ved at
få et lån på grund af forhold vedrørende
deres ejendoms placering eller omsættelighed. Med en
garantiordning løftes en del af risikoen ved finansieringen
væk fra ejendomskreditgiverne og over på staten,
så ejendomskreditgivernes incitament til at låne ud til
de omfattede låntagere forbedres.
Den foreslåede ordning afgrænses
sådan, at boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme med
en kontantværdi på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter har
mulighed for at blive omfattet af statsgarantiordningen. Herudover
kan boligejendomme og andelsboligforeningsejendomme med en
kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr.
kvadratmeter blive omfattet af statsgarantiordningen, hvis den
pågældende ejendom er beliggende i et af de postnumre,
som er oplistet i bilag 1. Det er vurderingen, at det for disse
ejendomme kan være vanskeligt at skaffe finansiering på
almindelige vilkår.
Derudover afgrænses ordningen til alene
at gælde i de områder, der ikke er eller ikke har
mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmenettet.
Lån omfattet af ordningen skal afdrages,
ligesom både låntager og långiver skal betale en
garantiprovision. Dette har til formål at sikre, at
anvendelse af ordningen alene sker i de tilfælde, hvor der er
behov for en statsgaranti for at kunne opnå den
nødvendige finansiering til udskiftning af et olie- eller
gasfyr.
Den foreslåede ordning udspringer af den
daværende regerings (Socialdemokratiet) reformudspil "Danmark
kan mere II" fra april 2022 og udgør en del af en
række initiativer, som har til formål at gøre
Danmark uafhængig af russisk gas hurtigst muligt og at
øge farten i den grønne omstilling. Ordningen
indgår i den politiske aftale "Klimaaftale om grøn
strøm og varme 2022".
2. Lovforslagets
hovedpunkt
2.1. Statsgaranti
på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr
2.1.1. Gældende ret
Privatpersoner og andelsboligforeninger m.fl.
kan i dag ansøge om tilskud til gennemførelse af
visse energiforbedringsprojekter i bygninger til
helårsbeboelse. Dette følger af bekendtgørelsen
om tilskud til energibesparelser og energieffektiviseringer i
bygninger til helårsbeboelse. Privatpersoner og
andelsboligforeninger kan efter bekendtgørelsen bl.a.
ansøge om tilskud til konvertering fra oliekedel, gasfyr,
biokedel eller elvarme til en varmepumpe.
Der findes ikke i dag en ordning, hvor staten
kan stille garanti for lån til udskiftning af et olie- eller
gasfyr i områder uden for fjernvarmenettet.
Den finansielle regulering indeholder krav om,
at boligkreditgivere skal foretage en
kreditværdighedsvurdering af låntager forud for
bevillingen af et lån. Der findes ligeledes regler om
værdiansættelse af fast ejendom til brug for
låneudmålingen. Den foreslåede ordning fraviger
ikke sådanne regler og krav.
2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser
Regeringen ønsker at tilskynde
boligejere til at skifte deres olie- og gasfyr ud med andre
opvarmningskilder, der i højere grad er baseret på
vedvarende energi. Det er desværre ikke i alle tilfælde
muligt - heller ikke selv om boligejerne ønsker en
udskiftning.
Der er for det første områder i
Danmark, hvor der ikke er mulighed for at skifte til fjernvarme.
Her vil boligejerne i stedet skulle overveje at udskifte deres
olie- eller gasfyr med en anden opvarmningskilde som eksempelvis en
varmepumpe. For det andet, så kan det i nogle af de
områder være sværere for boligejerne at skaffe
finansiering på almindelige vilkår til at
gennemføre en sådan udskiftning.
Erhvervsministeriet vurderer det derfor
formålstjenligt at etablere en ordning med statsgaranti
på lån til brug for udskiftning af olie- eller gasfyr.
Ordningen skal omfatte tilfælde, hvor olie- eller gasfyret
udskiftes med en mere klimavenlig opvarmningskilde. Dette vil som
udgangspunkt omfatte udskiftning af olie- eller gasfyret med en
varmepumpe, som forventes at være den primære nye
opvarmningskilde efter ordningen. Erhvervsministeriet ønsker
dog, at ordningen også skal kunne rumme andre
opvarmningskilder, som vurderes at være mere klimavenlige end
olie- eller gasfyr, herunder at ordningen skal kunne tage
højde for fremtidige opvarmningsløsninger samt ny
viden på klimaområdet.
Ordningen foreslås at omfatte både
boligejere, som er forbrugere, og andelsboligforeninger. Den
foreslåede ordning skal bidrage til at understøtte
bedre lånemuligheder for netop forbrugere og
andelsboligforeninger og dermed bidrage til opfyldelsen af
målsætningen om at gøre Danmark uafhængig
af russisk gas og samtidig øge farten i den grønne
omstilling.
Ordningen skal alene gælde for ejendomme
i områder, der ikke er eller har udsigt til at få
mulighed for at blive tilkoblet fjernvarmenettet, og hvor der
samtidigt ikke kan opnås lån på
markedsvilkår. Ordningen skal således afhjælpe de
tilfælde, hvor institutterne ikke tilbyder belåning mod
pant i fast ejendom på grund af usikkerhed forbundet med den
varige værdi af den konkrete ejendom og dermed usikkerhed om
friværdien.
Erhvervsministeriet lægger vægt
på, at ordningen dækker lån, hvor der er taget
pant i den faste ejendom. De gældende regler om
boliglån, herunder om værdiansættelse af
ejendomme, fraviges ikke. Låntagerne skal dermed fortsat
vurderes kreditværdige for at kunne få de
pågældende lån.
Det er efter Erhvervsministeriets opfattelse
vigtigt, at statsgaranterede lån afdrages, så den
risiko, som staten påtager sig, mindskes. Ordningen
bør derfor kun omfatte lån, som låntageren skal
afdrage over en periode på højst 10 år. På
samme baggrund ønsker Erhvervsministeriet, at ordningen
alene kan anvendes i forhold til lån, der kan rummes inden
for de gældende grænser for realkreditbelåning.
Derved er det et krav, at der er friværdi i den
pågældende ejendom.
Det er forventningen, at et lån på
150.000 kr. vil kunne dække udgifterne forbundet med
både fjernelsen af et olie- eller gasfyr og etableringen af
en varmepumpe i et enkelt hus. Erhvervsministeriet foreslår
på den baggrund, at ordningen for helårsboliger
omfatter lån på højst 150.000 kr.
Ordningen skal efter Erhvervsministeriets
opfattelse indrettes på en sådan måde, at den
alene anvendes i de tilfælde, hvor der er behov for en
statsgaranti. Efter Erhvervsministeriets opfattelse bør
ordningen derfor bl.a. indebære, at både låntager
- dvs. forbrugeren eller andelsboligforeningen - og långiver
skal betale en garantiprovision til staten i den periode, hvor
statsgarantien løber, som betaling for garantistillelsen.
Garantiprovisionen vil blive anvendt til finansieringen af
ordningen. Ordningen foreslås derudover indrettet, så
långiver - dvs. ejendomskreditgiveren - også
bærer en del af kreditrisikoen ved at yde det
pågældende lån. Dette har til formål at
støtte en sund kreditgivning under den foreslåede
ordning.
2.1.3. Den
foreslåede ordning
Det foreslås med lovforslaget, at der
etableres en ordning, hvor staten ved Finansiel Stabilitet gives
mulighed for at udstede en garanti på lån til
forbrugere og andelsboligforeninger til udskiftning af olie- eller
gasfyr med en varmepumpe.
Ordningen foreslås at gælde
både for helårsboliger og
andelsboligforeningsejendomme. Det er et krav, at det omfattede
lån etableres med tinglyst pant i ejendommen. Den
foreslåede ordning kan ikke anvendes til finansiering af
lån til udskiftning af olie- og gasfyr i
erhvervsejendomme.
Den foreslåede ordning afgrænses
ved, at den pågældende ejendom skal være
beliggende i Danmark i et område uden mulighed for tilkobling
til fjernvarmenettet. Den foreslåede ordning omfatter dermed
ikke ejendomme beliggende i et område, der har fjernvarme,
eller som har udsigt til at få fjernvarme.
Den foreslåede ordning afgrænses
derudover ved at omfatte boligejendomme og
andelsboligforeningsejendomme med en kontantværdi på
under 8.000 kr. pr. kvadratmeter, eller en kontantværdi
på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis
ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.
De foreslåede grænser for
ejendommens værdi svarer til afgrænsningen for
boligejendomme efter lov om etablering af statsgaranti på en
del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Afgrænsningen har i begge ordninger til formål bl.a. at
afskære tilfælde, hvor det er muligt at optage
lån på almindelige vilkår uden en statsgaranti.
Ved afgrænsningen af de i alt 227 postnumre oplistet i bilag
1 er der lagt vægt på to kriterier. Kriterierne er
henholdsvis den gennemsnitlige kvadratmeterpris (vægtet
areal) for bolighandler i postnummeret, og om postnummeret er
beliggende i en kommune længere væk fra en
større by. Den maksimale handelspris på 10.000 kr. pr.
kvadratmeter skal modvirke, at mere attraktive ejendomme i et
postnummer med en lav gennemsnitlig kvadratmeterpris kan få
adgang til ordningen.
For nærmere om baggrunden for den del af
afgrænsningen, som er baseret på ejendommens
værdi, samt kriterierne om gennemsnitlig kvadratmeterpris og
beliggenhed i en kommune længere væk fra en
større by, henvises til pkt. 2.1.3. i de almindelige
bemærkninger til lov om etablering af statsgaranti på
en del af ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, jf.
Folketingstidende 2022, A, L 116 som fremsat.
For boligejendomme kan statsgarantien efter
den foreslåede ordning dække lån med en hovedstol
på op til 150.000 kr., hvor belåningen samtidig ligger
inden for 80 pct. af boligejendommens kontantværdi.
Grænsen på 80 pct. svarer til grænsen for
realkreditbelåning af helårsboliger.
For andelsboligforeningsejendomme skal det
omfattede lån også ligge inden for grænserne for
realkreditbelåning, dvs. inden for 80 pct. af
andelsboligforeningsejendommens kontantværdi. Omkostningerne
forbundet med skift af opvarmningskilde vil afhænge af bl.a.
ejendommens størrelse, og der kan eksempelvis være
behov for flere varmepumper i en andelsboligforening. Derfor vil
den ovennævnte øvre grænse for lånets
hovedstol ikke gælde for lån med pant i
andelsboligforeningsejendomme.
Lovforslaget indebærer, at
ejendomskreditgivere, som ønsker at yde lån efter
ordningen, skal indgå en vilkårsaftale med Finansiel
Stabilitet. Vilkårsaftalen skal indgås senest samtidig
med udstedelsen af statsgarantier, og aftalen skal medvirke til at
sikre, at ansøgninger om statsgaranti til konkrete lån
omfattet af ordningen kan bevilliges hurtigst muligt.
De ejendomskreditgivere, der falder ind under
lovforslagets anvendelsesområde, er i dag underlagt regler om
bl.a. kreditværdighedsvurdering og
værdiansættelse. Disse regler vil ligeledes være
gældende ved anvendelse af statsgarantiordningen. Den
foreslåede ordning indeholder dog for nogle
ejendomskreditgivere yderligere krav, herunder krav om, at
ejendommens kontantværdi skal fastsættes af en
vurderingssagkyndig, der har de nødvendige kvalifikationer,
evner og erfaringer til at foretage en værdiansættelse.
Den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af
kreditbevillingsprocessen.
Det foreslås, at ejendomskreditgivere,
som anvender ordningen, årligt skal indsende en
ledelseserklæring, hvor ledelsen erklærer sig om
oplysninger om hovedstolene og risiciene på lånene samt
om beregningen af garantiprovisionen.
Ordningen indebærer, at staten skal
modtage en garantiprovision for statsgarantien. Garantiprovisionen
vil bestå af en betaling fra både låntager og
ejendomskreditgiver, som hver især skal betale en provision,
der ligger i niveauet årligt 1 pct. af det garanterede
beløb. Betalingen af garantiprovisionen opdeles for begges
vedkommende i kvartalsvise betalinger.
Ejendomskreditgiveren har allerede i
medfør af det almindelige kundeforhold kontakt med
låntager. Derudover er ejendomskreditgiveren i forbindelse
med indgåelse af boligkreditaftaler underlagt en række
oplysnings-, vejlednings- og rådgivningsforpligtelser, som
gælder uafhængigt af muligheden for statsgaranti
på lånene.
Statsgarantiordningen forudsætter
således, at ejendomskreditgiveren varetager kommunikationen
med låntager, forestår lånesagsbehandlingen og
foretager de nødvendige vurderinger, herunder
kreditværdighedsvurdering og værdiansættelse, som
er nødvendige for statsgarantien. Ejendomskreditgiveren
bærer samtidig en del af risikoen. Med forslaget lægges
der op til, at staten dækker 90 pct. af tabet, mens
ejendomskreditgiveren bærer de resterende 10 pct. af
risikoen.
Låntagere har 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning, til at udskifte sit olie- eller gasfyr med en
varmepumpe. Det vil medføre, at hvis pantet anmeldes til
tinglysning den 1. februar 2024 skal udskiftningen være sket
senest den 31. januar 2025. Finansiel Stabilitet vil
gennemføre en stikprøvebaseret kontrol med, at
låntagere omfattet af ordningen faktisk gennemfører
udskiftningen af varmekilde som forudsat.
Det foreslås, at erhvervsministeren
efter forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren skal
kunne fastsætte regler om, at ordningen også kan
omfatte skift til andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Herved
kan afgrænsningen af ordningen løbende justeres og
tage højde for udviklingen og ny viden på
området.
Den foreslåede ordning kan også
anvendes i tilfælde, hvor der er modtaget tilskud til
udskiftningen af opvarmningskilde fra eksempelvis
Bygningspuljen.
Den foreslåede ordning skal ses i
sammenhæng med den daværende regerings
(Socialdemokratiet) øvrige udspil i "Danmark kan mere II"
fra april 2022, herunder den politiske aftale "Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022". Heri er det bl.a. aftalt
at indføre en fritagelse for tinglysningsafgift ved
tinglysning af pant til sikkerhed for lån til udskiftning af
olie- eller gasfyr til en anden opvarmningskilde, hvilket vil
inkludere pantsikring af lån omfattet af den
statsgarantiordning, som foreslås med dette lovforslag.
3. Økonomiske
konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
Lovforslaget vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Med lovforslaget
er der mulighed for at opnå statsgaranti på lån
til brug for udskiftning af et olie- eller gasfyr med en
varmepumpe, såfremt betingelserne i medfør af loven
for at kunne modtage statsgaranti er opfyldt. Der afsættes et
beløb på 20 mio. kr. årligt til ordningen i
risikopræmie på finansloven. Lovforslaget vurderes ikke
at medføre økonomiske konsekvenser for regioner og
kommuner.
Både ejendomskreditgivere og
låntagere vil skulle betale en garantiprovision til staten.
Betalingen af garantiprovision sker til Finansiel Stabilitet, som
administrerer ordningen på vegne af staten. Staten vil
modtage garantiprovisionerne fratrukket omkostninger til ordningen,
herunder udbetalinger under de udstedte garantier, til at
dække en andel af statens risikopræmie. Den resterende
del af statens risikopræmie dækkes af staten.
Lovforslaget vurderes at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet Finansiel
Stabilitet skal etablere det administrative set-up til at kunne
håndtere ordningen. Finansiel Stabilitet håndterer
allerede en lignende ordning efter lov om etablering af
statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne, og implementeringskonsekvenserne for dette
lovforslag vurderes derfor at være begrænsede. Det
vurderes, at lovforslaget lever op til digitaliseringsklar
lovgivning, idet det følger af lovforslaget, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
oplysninger til Finansiel Stabilitet skal indgives digitalt.
Lovforslaget indeholder desuden elementer af objektive kriterier
for, at loven kan finde anvendelse.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for de ejendomskreditgivere, som
gør brug af ordningen. Det skyldes, at statsgarantien
på lån til finansiering af udskiftning af olie- eller
gasfyr med en varmepumpe skal give mulighed for at belåne
ejendomme, som ejendomskreditgiverne erfaringsmæssigt er
tilbageholdende med at yde lån til.
De ejendomskreditgivere, som ønsker at
anvende ordningen, kan få behov for at tilpasse eksisterende
IT-systemer eller foretage andre administrative foranstaltninger
for at håndtere garantierne. Ordningen er frivillig at
benytte. Lovforslaget omfatter de samme ejendomskreditgivere, som
er omfattet af lov om etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne.
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget samlet medfører
administrative byrder for erhvervslivet på over 4 mio.
kr.
Ordningen forventes samlet at medføre
løbende administrative omkostninger på ca. 5,8 mio.
kr. De løbende administrative omkostninger består i,
at de långivende institutter skal ansøge om garanti
for lånene, lave kvartalsvis rapportering og lave årlig
ledelsesrapportering. Størstedelen af de løbende
administrative omkostninger følger af selve
ansøgningen om garanti for lånene.
Omkostningsskønnet er baseret på, at der udstedes
lån med statsgaranti til 7.500 boligejere.
Endvidere forventes ordningen at
medføre administrative omstillingsomkostninger i forbindelse
med it-justeringer og indgåelse af vilkårsaftale. Det
skønnes, at godt en tredjedel af de ejendomskreditgivere,
der forventes at benytte ordningen, skal foretage mindre
it-justeringer. Det skønnes dog samtidig, at
størstedelen af disse omkostninger allerede er afholdt
på baggrund af den ordning, som er indført med lov om
etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne. På den baggrund
vurderer Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering
(OBR), at it-justeringerne medfører administrative
omstillingsomkostninger under bagatelgrænsen.
Det vurderes, at principperne for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante, da lovforslaget ikke
vurderes at påvirke virksomhedernes muligheder for at teste,
udvikle og anvende digitale teknologier eller
forretningsmodeller.
5. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget forventes ikke at have
administrative konsekvenser for borgere i bred forstand.
Lovforslaget forventes dog at have en positiv konsekvens for de
borgere, for hvem ordningen finder anvendelse, og som derved
får mulighed for at opnå belåning til udskiftning
af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe i tilfælde, hvor
de ellers ville have fået afslag fra ejendomskreditgiver.
6. Klimamæssige
konsekvenser
Lovforslaget forventes at kunne have en
positiv konsekvens for klimaet, når ordningen anvendes af de
omfattede forbrugere og andelsboligforeninger. Den foreslåede
ordning understøtter udskiftning af olie- og gasfyr med en
mere klimavenlig opvarmningskilde. Ifølge Energistyrelsens
Videncenter for Energibesparelser i Bygninger spares der i dag
omtrent 4 tons CO2 årligt,
hvis man i et parcelhus udskifter et oliefyr med en varmepumpe.
Skiftes der i et parcelhus fra gasfyr til en varmepumpe, er
besparelsen omtrent 3,5 tons CO2
årligt. CO2-udledninger fra
produktion af el forventes reduceret kraftigt i de kommende
år, hvilket vil medføre, at varmepumpers CO2-effektivitet bliver endnu bedre i
forhold til udledninger fra olie- og gasfyr.
7. Miljø- og
naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget forventes at kunne have positive
konsekvenser for miljøet og naturen som konsekvens af den
forventede lavere CO2-udledning. Den
foreslåede ordning understøtter udskiftning af olie-
og gasfyr med en opvarmningskilde, som er bedre for miljøet
og naturen.
8. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget implementerer ikke EU-regulering.
Lovforslaget vurderes derudover ikke at indeholde
statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1,
da ordningens formål er at hjælpe forbrugere (fysiske
personer), der ikke kan opnå lån til udskiftning af et
olie- eller gasfyr med en varmepumpe på grund af forhold
omkring ejendommen, og derudover andelsboligforeninger, som
primært omfatter beboelseslejligheder. Ordningen er
således ikke rettet mod virksomheder, der udøver
økonomisk aktivitet, hvorfor den falder uden for
statsstøttereglerne. Statsgarantiordningen er åben for
alle ejendomskreditgivere, som opererer på det danske marked,
jf. lovforslagets § 2, og ordningen fungerer på den
måde, at statsgarantien vil blive stillet overfor
ejendomskreditgiveren med henblik på, at ejendomskreditgiver
efterfølgende kan finansiere låntagers udskiftning af
opvarmningskilde, der ikke kan finansieres på almindelige
vilkår uden en statsgaranti.
Aktiviteter i medfør af lovforslagets
foreslåede ordning vil derfor ikke skulle afvente en
godkendelse af Europa-Kommissionen.
9. Hørte
myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 3. oktober 2022 til den 31. oktober 2022 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
m.v.:
Aalborg Universitet, Aarhus BSS,
Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes
Fællesrepræsentation (ABF),
Beskæftigelsesministeriet, Børne- og
Undervisningsministeriet, CBS, CEPOS, Danmarks Nationalbank,
Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk
Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv,
Dansk Industri, Dansk Kredit Råd, Danske Advokater, Danske
Regioner, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den
Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, DI
Byggeri, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen,
EjendomDanmark, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsen,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og
Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S,
Finansministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerombudsmanden,
Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Interne Revisorer,
Foreningen Danske Revisorer, Forsvarsministeriet, FSR - danske
revisorer, Fødevarer-, Landbrugs- og Fiskeriministeriet,
Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet,
Kirkeministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet,
KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet, Kuratorforeningen,
Københavns Universitet, Landsdækkende Banker,
Landdistrikternes Fællesråd, Liberale Erhvervs
Råd, Lokale Pengeinstitutter, Miljøministeriet,
Ministeriet for udviklingssamarbejde og nordisk samarbejde,
Mybanker, National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK),
Nævnenes Hus, Parcelhusejernes Landsforening, Patent- og
Varemærkestyrelsen, Revisornævnet, Rigsrevisionen,
Roskilde Universitetscenter, Sikkerhedsstyrelsen,
Skatteministeriet, Skattestyrelsen, SMV Danmark, Social- og
Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet,
Syddansk Universitet, Søfartsstyrelsen,
Transportministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet,
Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet
og Økonomistyrelsen.
10. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/ Hvis nej, anfør
»Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Både ejendomskreditgivere og
låntagere vil skulle betale en garantiprovision til staten.
Den modtagne garantiprovision anvendes i første række
til at dække tab forbundet med ordningen, idet Finansiel
Stabilitet herefter videresender eventuelt overskydende
garantiprovision til statskassen. | Lovforslaget vurderes at medføre
økonomiske konsekvenser for det offentlige. Der
afsættes et beløb på 20 mio. årligt til
ordningen i risikopræmie på finansloven. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Lovforslaget vurderes at have
implementeringskonsekvenser for det offentlige, idet Finansiel
Stabilitet skal etablere det administrative set-up til at kunne
håndtere ordningen. Implementeringskonsekvenserne vurderes at
være begrænsede. | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget forventes at have positive
økonomiske konsekvenser for de ejendomskreditgivere, som
gør brug af ordningen. | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | De ejendomskreditgivere, som ønsker
at anvende ordningen, kan få behov for at tilpasse
eksisterende it-systemer eller foretage andre administrative
foranstaltninger for at håndtere garantierne. Ordningen er
frivillig at benytte. Erhvervsstyrelsens Område for Bedre
Regulering (OBR) vurderer, at lovforslaget samlet medfører
administrative byrder for erhvervslivet på over 4 mio.
kr. Ordningen forventes samlet at
medføre løbende administrative omkostninger på
ca. 5,8 mio. kr. Det vurderes, at principperne for agil
erhvervsrettet regulering ikke er relevante. | Administrative konsekvenser for
borgere | Lovforslaget forventes ikke at have
administrative konsekvenser for borgere i bred forstand.
Lovforslaget forventes dog at have en positiv konsekvens for de
borgere, hvor ordningen finder anvendelse. | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Lovforslaget forventes at kunne have en
positiv konsekvens for klimaet, da ordningen understøtter
udskiftning af olie- og gasfyr med en mere klimavenlig
opvarmningskilde. Ifølge Energistyrelsens Videncenter for
Energibesparelser i Bygninger spares der i dag omtrent 3,5 tons
CO2 årligt, hvis man i et
parcelhus udskifter et gasfyr med en varmepumpe. | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Lovforslaget forventes at kunne have
positive konsekvenser for miljøet og naturen som konsekvens
af den forventede lavere CO2-udledning. | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget implementerer ikke
EU-regulering. Lovforslaget vurderes derudover ikke at indeholde
statsstøtte omfattet af EUF-traktatens artikel 107, stk. 1,
da ordningens formål er at hjælpe forbrugere (fysiske
personer) og andelsboligforeninger, der ikke kan opnå
lån til udskiftning af et olie- eller gasfyr på grund
af forhold omkring ejendommen. Ordningen er således ikke
rettet mod virksomheder, der udøver økonomisk
aktivitet, hvorfor den falder uden for statsstøttereglerne.
Statsgarantien i medfør af ordningen vil blive stillet over
for ejendomskreditgiveren, med henblik på at
ejendomskreditgiver efterfølgende kan finansiere
låntagerens udskiftning af opvarmningskilde. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/ Går videre end minimumskrav i
EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Den foreslåede bestemmelse angiver
afgrænsningen af den foreslåede ordning med
statsgaranti på lån til udskiftning af et olie- eller
gasfyr med en varmepumpe.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 1. pkt., at statsgaranti
efter denne lov omfatter lån, hvor en ejendomskreditgiver,
jf. § 2, stk. 1, yder eller giver tilsagn om at yde kredit
sikret ved tinglyst pant i en boligejendom, jf. § 3, til en
forbruger til finansiering af udskiftning af et olie- eller gasfyr
med en varmepumpe.
Efter stk. 1, 1. pkt., skal låntageren
være en forbruger og således en fysisk person, der ikke
handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed. Lån
optaget af juridiske personer kan således ikke være
omfattet af ordningen, på nær lån optaget af
andelsboligforeninger, jf. det foreslåede stk. 2.
Efter stk. 1, 1. pkt., skal långiver -
dvs. den virksomhed, som faktisk yder det statsgaranterede
lån til forbrugeren - være omfattet af det
foreslåede § 2, stk. 1. Virksomhederne omfattet af
§ 2, stk. 1, benævnes ejendomskreditgivere.
Stk. 1, 1. pkt., indebærer endvidere, at
lånet skal være sikret ved tinglyst pant i en
boligejendom. Lån ydet under den foreslåede ordning med
pant i en boligejendom er omfattet af begrebet boligkreditaftale,
jf. § 2, stk. 1, litra a, i bekendtgørelse om god skik
for boligkredit.
Den foreslåede ordning omfatter
ejendomme, som er beliggende i et område uden mulighed for
tilkobling til fjernvarmenettet, og hvor det kan være
sværere at optage lån på almindelige vilkår
uden en statsgaranti, fordi der er usikkerhed forbundet med den
varige værdi af ejendommen. Der henvises til lovforslagets
§ 3 og bemærkningerne hertil for nærmere om,
hvilke boligejendomme der kan omfattes af ordningen.
Det er en forudsætning, at lånet
ydes med henblik på udskiftning af et eksisterende olie-
eller gasfyr tilknyttet den pågældende boligejendom med
en varmepumpe som ny opvarmningskilde.
Det er en betingelse, at der sker en reel
udskiftning af opvarmningskilden. Ordningen omfatter således
ikke etablering af varmepumper som supplement til opvarmning med
olie eller naturgas.
Udskiftningen skal være sket inden for
12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets §
23, stk. 1, nr. 4.
Ved varmepumpe forstås alle former for
varmepumper, herunder luft-til-vand-varmepumper og jordvarme.
At statsgarantiordningen omfatter lån
til finansiering af udskiftning af olie- eller gasfyr med en
varmepumpe indebærer, at ordningen omfatter lån til
både afmontering og bortskaffelse af det eksisterende olie-
eller gasfyr og til erhvervelse og montering af en varmepumpe
m.v.
Anvendelse af statsgarantiordningen
forudsætter, at forbrugeren erhverver varmepumpen. Ordningen
kan således ikke kombineres med abonnementsordninger, hvor
forbrugeren f.eks. leaser en varmepumpe, eller andre ordninger,
hvor forbrugeren ikke selv erhverver varmepumpen.
Anvendelsen af statsgarantiordningen
forudsætter, at der efter optagelse af det statsgaranterede
lån faktisk sker en udskiftning af det olie- eller gasfyr,
som er etableret på den pågældende ejendom, med
en varmepumpe. Der henvises i den forbindelse til lovforslagets
§ 23, stk. 1, nr. 4, hvoraf det følger, at det
statsgaranterede lån forfalder til indfrielse, hvis ikke
udskiftningen gennemføres inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Det er en betingelse for anvendelse af
ordningen, at der er tale om tinglyst pant. Pant til sikkerhed for
lån omfattet af statsgarantiordningen skal dermed tinglyses
på den pågældende ejendom.
Det er endvidere en betingelse, at lånet
er sikret ved pant i den boligejendom, som skal have skiftet
opvarmningskilde. Lån omfattet af ordningen må
således ikke være sikret ved pant i en anden
boligejendom, heller ikke selv om denne anden ejendom i
øvrigt opfylder betingelserne for ordningen.
Det foreslås i § 1, stk. 1, 2. pkt., at ved
boligejendom forstås en ejerbolig, hvor mindst 80 pct. af
ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til
ejendomskategorien ejerboliger til helårsbrug, jf. § 5,
stk. 1, nr. 1, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
Begrebet boligejendom er anvendt i lov om
etablering af statsgaranti på en del af
ejendomskreditaftalerne i landdistrikterne, jf. lovens § 1,
nr. 1. Begrebet foreslås anvendt også i dette
lovforslag, dog med den forskel, at da der ikke i den
foreslåede ordning gennemføres en handel, skal
opgørelsen af ejendomskategorien ikke ske på
handelstidspunktet.
Det fremgår af § 5, stk. 1, nr. 1,
i lov om realkreditlån og realkreditobligationer, at et
realkreditlån kan finansiere op til 80 pct. af boligens
værdi, når der er tale om en bolig i ejendomskategorien
"ejerboliger til helårsbrug".
Begrebet boligejendom har til hensigt at
omfatte de samme ejendomme, som i realkreditmæssig henseende
er omfattet af ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug", jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer, og som kan
belånes med op til 80 pct. af boligens værdi i et
realkreditinstitut. Ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug" skal således udgøre mindst 80 pct.
af ejendommens samlede bruttoetageareal, idet ejendommen i modsat
fald ikke kan belånes med op til 80 pct. i et
realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer. Kravet om, at
ejendomskategorien "ejerboliger til helårsbrug" skal
udgøre mindst 80 pct. af ejendommens samlede
bruttoetageareal, vil gælde i hele låneperioden. Dette
følger af lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 1, hvoraf det
fremgår, at det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse, hvis forbrugeren tager ejendommen i brug til andre
formål end boligejendom.
Finanstilsynet har i medfør af §
14, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ejendomme der
hører til i ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug". Hjemlen er udnyttet i Finanstilsynets
bekendtgørelse nr. 415 af 27. april 2017 om
afgrænsning af ejendomskategorier og indfrielse af lån
ved overgang til anden ejendomskategori
(ejendomskategoribekendtgørelsen). Det fremgår af
§ 2, stk. 1, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at
"ejerboliger til helårsbrug" omfatter ejendomme som
parcelhuse, rækkehuse, kædehuse, ejerlejligheder og
anpartslejligheder, der lovligt kan benyttes til
helårsbeboelse for ejeren. Endvidere fremgår det af
§ 2, stk. 2, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at
tofamilieshuse, som ejes af én ejer/familie, også er
omfattet af ejendomskategorien "ejerboliger til helårsbrug",
når mindst én af lejlighederne benyttes af ejeren
selv. Stuehuse til landbrugsejendomme er derimod som hovedregel
ikke omfattet af ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug", jf. ejendomskategoribekendtgørelsens
§ 2, stk. 4.
For så vidt angår udlejning af en
ejerbolig til helårsbrug fremgår det af § 2, stk.
3, i ejendomskategoribekendtgørelsen, at en af ejeren
udlejet ejendom - forudsat at denne ejendom er et parcelhus,
rækkehus, kædehus, ejerlejlighed eller
anpartslejlighed, som er omfattet af
ejendomskategoribekendtgørelsens § 2, stk. 1, og som
lovligt kan benyttes til helårsbeboelse - fortsat
hører til i ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug", hvis 1) ejendommen er udlejet i henhold til en
lejeaftale, som har en maksimal restløbetid på 3
år, og hvor tidsbegrænsningen må anses for
tilstrækkeligt begrundet i ejerens forhold, eller 2) ejeren
efter lejelovgivningen kan opsige lejeren med henblik på selv
at benytte det lejede.
Den samme afgrænsning skal anvendes
på begrebet boligejendomme.
Begrebet boligejendom omfatter de samme
ejendomme, som i realkreditmæssig henseende er omfattet af
ejendomskategorien "ejerboliger til helårsbrug", og som kan
belånes med op til 80 pct. i et realkreditinstitut. Ved tvivl
om hvorvidt en boligejendom falder inden for eller uden for
lovforslagets definition, vil det afgørende derfor
være, hvorvidt boligejendommen kan belånes med op til
80 pct. i et realkreditinstitut. Der er ikke noget krav om, at
boligejendommen skal belånes med 80 pct. i et
realkreditinstitut, endsige at boligejendommen skal belånes
med et realkreditlån, da lovforslaget omfatter lån ydet
af samtlige de ejendomskreditgivere, som er omfattet af
lovforslagets § 2.
Det følger modsætningsvis af det
foreslåede § 1, stk. 1, 2. pkt., at ejendomme, der
erhverves med henblik på udlejning, med undtagelse af de
ovenfor nævnte tofamilieshuse som ejes af én
ejer/familie, og med undtagelse af den type udlejning/fremleje, som
er beskrevet i ejendomskategoribekendtgørelsens § 2,
stk. 3, ikke er omfattet af lovens definition på en
boligejendom.
Det følger også
modsætningsvis af det foreslåede § 1, stk. 1, 2.
pkt., at fritidshuse ikke er omfattet af begrebet boligejendom.
Planlovens bestemmelser om fleksboliger giver
ejeren af en helårsbolig mulighed for at benytte sin
helårsbolig som ferie- og fritidsbolig. Fleksboliger er ikke
omfattet af den foreslåede ordning, jf. lovforslagets §
3, stk. 2.
Det foreslås i § 1, stk. 2, at statsgarantiordningen,
jf. stk. 1, også omfatter lån til
andelsboligforeninger, hvor mindst 80 pct. af
andelsboligforeningsejendommens samlede bruttoetageareal kan
henføres til ejendomskategorien private andelsboliger, jf.
§ 5, stk. 1, nr. 2, i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
§ 5 i lov om realkreditlån og
realkreditobligationer angiver grænserne for
realkreditbelåning for de forskellige ejendomskategorier. Det
følger af § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer, at der kan ydes
lån til private andelsboliger inden for en
lånegrænse på 80 pct. af ejendommens
værdi.
Finanstilsynet har i medfør af §
14, stk. 1, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer
hjemmel til at fastsætte regler om, hvilke ejendomme der
hører til i ejendomskategorien "private andelsboliger".
Hjemlen er udnyttet i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 415
af 27. april 2017 om afgrænsning af ejendomskategorier og
indfrielse af lån ved overgang til anden ejendomskategori
(ejendomskategoribekendtgørelsen). Det fremgår af
§ 4 i ejendomskategoribekendtgørelsen, at ved private
andelsboliger forstås bl.a. beboelseslejligheder, der ejes af
en privat andelsboligforening. Derudover omfatter
ejendomskategorien en række andre former for
boligfællesskaber, som ikke er omfattet af denne lov.
Den foreslåede § 1, stk. 2,
indebærer, at statsgarantiordningen også omfatter
lån, hvor en ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, yder
eller giver tilsagn om at yde kredit sikret ved tinglyst pant i en
andelsboligforenings ejendom til finansiering af udskiftning af et
olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Lån ydet enten helt
eller delvis til andre formål end den omfattede udskiftning
kan ikke omfattes af ordningen. Lånet ydes til
andelsboligforeningen.
Afgrænsningen i det foreslåede
stk. 2 har til hensigt at sikre, at den foreslåede
statsgarantiordning omfatter de andelsboligforeninger, som i
realkreditmæssig henseende er omfattet af ejendomskategorien
private andelsboliger, jf. § 5, stk. 1, nr. 2, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer, og som dermed kan
belånes med op til 80 pct. af ejendommens værdi i et
realkreditinstitut.
Ejendomskategorien "privat andelsbolig" skal
således udgøre mindst 80 pct. af
andelsboligforeningsejendommens samlede bruttoetageareal, idet
ejendommen i modsat fald ikke kan belånes med op til 80 pct.
i et realkreditinstitut, jf. § 14, stk. 3, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer. Kravet om, at
ejendomskategorien "private andelsboliger" skal udgøre
mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal,
gælder i hele låneperioden, jf. lovforslagets §
23, stk. 1, nr. 3.
Ved tvivl om hvorvidt en andelsboligforening
falder inden for eller uden for lovforslagets
anvendelsesområde, vil det afgørende være,
hvorvidt ejendommen kan belånes med op til 80 pct. i et
realkreditinstitut. Der er ikke noget krav om, at ejendommen skal
belånes med 80 pct. i et realkreditinstitut, endsige at
ejendommen skal belånes med et realkreditlån.
Andelsboligforeninger er omfattet af
ordningen, hvis den er beliggende i Danmark i et område uden
mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet, og hvis
andelsboligforeningsejendommen har en kontantværdi, som er
under 8.000 kr. pr. kvadratmeter (vægtet areal), eller en
kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr.
kvadratmeter (vægtet areal), hvis ejendommen er beliggende i
et postnummer omfattet af bilag 1, jf. § 3, stk. 1.
Ordningen kan for andelsboligforeninger
omfatte serielån og annuitetslån med en løbetid
på højst 10 år, jf. § 4, stk. 1, 1. pkt.
Lånet skal ligge inden for 80 pct. af andelsboligforeningens
kontantværdi, jf. § 4, stk. 1, 2. pkt. Lån ydet
under den foreslåede ordning med pant i en
andelsboligforeningsejendom vil være omfattet af begrebet
boligkreditaftale, jf. § 2, stk. 1, litra a, i
bekendtgørelse om god skik for boligkredit.
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at statsgarantiordningen - udover lån til
forbrugere - også omfatter lån til
andelsboligforeninger, som er juridiske personer. En
andelsboligforening vil i mange tilfælde være
større end en boligejendom, og udskiftningen af
opvarmningskilde kan indebære etablering af eksempelvis flere
varmepumper. Den foreslåede statsgarantiordning kan i
relation til andelsboligforeninger derfor omfatte lån til
udskiftning af olie- eller gasfyr med flere varmepumper. Her er det
afgørende, at der sker en reel udskiftning af ejendommens
opvarmningskilde. Ordningen omfatter således ikke etablering
af varmepumper som supplement til opvarmning med olie- eller
gasfyr.
En andelsboligforening er en juridisk person
og adskiller sig således på dette punkt fra de
øvrige låntagere omfattet af ordningen, som er fysiske
personer. I lovforslaget vil der på en række punkter
være en anden afgrænsning af ordningen for
andelsboligforeninger. Afgrænsningen følger af de
enkelte bestemmelser i lovforslaget. Eksempelvis er der i forhold
til andelsboligforeninger ikke angivet en øvre grænse
for lånets størrelse, som er tilfældet med
lån til udskiftning af olie- eller gasfyr i boligejendomme,
jf. lovforslagets § 4, stk. 2.
Det foreslås i § 1, stk. 3, at erhvervsministeren efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren kan
fastsætte regler om, at statsgarantiordningen efter denne lov
også kan omfatte lån til udskiftning af et olie- eller
gasfyr med andre typer opvarmningskilder, som er mere klimavenlige
end olie- og gasfyr.
Den foreslåede statsgarantiordning
omfatter som udgangspunkt lån til udskiftning af et olie-
eller gasfyr med en varmepumpe, jf. stk. 1.
En varmepumpe er en mere klimavenlig
varmekilde end et olie- eller gasfyr og vurderes på
tidspunktet for lovforslagets fremsættelse at være et
godt alternativ til et olie- eller gasfyr i områder, hvor
fjernvarme ikke er en mulighed.
Reglerne fastsættes efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren, da varmeforsyning
henhører under klima-, energi- og forsyningsministeriets
ressort.
Det foreslås at bemyndige
erhvervsministeren til - efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren - at kunne fastsætte, at den
foreslåede ordning også kan omfatte lån til
udskiftning af et olie- eller gasfyr med andre opvarmningskilder
end en varmepumpe. Bestemmelsen skal sikre, at afgrænsningen
af ordningen kan justeres og tage højde for udviklingen og
ny viden på området. Udvidelsen af afgrænsningen
af ordningen i medfør af det foreslåede stk. 3 skal
ske ved bekendtgørelse.
Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse
skal udnyttes i overensstemmelse med formålet med
lovforslaget, som bl.a. er at understøtte udskiftningen af
olie- og gasfyr med mere klimavenlige opvarmningskilder. Nye
opvarmningskilder vil således alene kunne blive omfattet af
ordningen i medfør af det foreslåede stk. 3 i det
omfang, de vurderes at være mere klimavenlige end opvarmning
ved olie- eller gasfyr.
Rammerne for den foreslåede
statsgarantiordning vil i øvrigt være uændrede
for lån til udskiftning til nye opvarmningskilder omfattet af
det foreslåede stk. 3. Loven vil således finde
anvendelse på lån til udskiftning af olie- eller gasfyr
med en anden opvarmningskilde omfattet af stk. 3 på samme
måde, som den foreslås at finde anvendelse på
lån til udskiftning af olie- eller gasfyr med en varmepumpe.
Dette indebærer bl.a., at betingelserne for at blive omfattet
af ordningen stadig vil skulle opfyldes, herunder i forhold til den
øvre grænse for størrelsen på
lånet, ligesom udskiftningen af opvarmningskilde vil skulle
være gennemført inden for 12-måneders fristen,
jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4. Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol vil dermed også omfatte udskiftning
til evt. andre varmekilder omfattet af det foreslåede stk. 3,
ligesom Finansiel Stabilitet også i forhold til andre
varmekilder omfattet af ordningen vil give meddelelse til
Skatteforvaltningen om tilfælde, hvor en låntager ikke
har gennemført udskiftningen inden for den givne frist, jf.
lovforslagets § 22, stk. 2.
Til §
2
Den foreslåede § 2 angiver de
virksomheder, som under den foreslåede ordning kan yde
statsgaranterede lån til de omfattede forbrugere og
andelsboligforeninger. Virksomhederne er i lovforslaget
benævnt ejendomskreditgivere, og afgrænsningen af
virksomheder svarer til den, som i dag anvendes i lov om etablering
af statsgaranti på en del af ejendomskreditaftalerne i
landdistrikterne.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 1, at statsgarantien kan stilles for
lån, som er ydet af penge- og realkreditinstitutter, som har
hjemsted i Danmark.
Ved pengeinstitut med hjemsted i Danmark
forstås en finansiel virksomhed omfattet af § 5, stk. 1,
nr. 1, litra a, i lov om finansiel virksomhed, og som i henhold til
§ 7 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at
udøve virksomhed som pengeinstitut. Ved realkreditinstitut
med hjemsted i Danmark forstås en finansiel virksomhed
omfattet af § 5, stk. 1, nr. 1, litra b, i lov om finansiel
virksomhed, og som i henhold til § 8, stk. 1, i lov om
finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve virksomhed
som realkreditinstitut.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 2, at statsgarantien
kan stilles for lån, som er ydet af kreditinstitutter, som
har hjemsted i et land inden for Den Europæiske Union eller i
et land, som Unionen har indgået aftale med på det
finansielle område, og som driver virksomhed her i landet,
herunder gennem filialetablering eller grænseoverskridende
tjenesteydelsesvirksomhed.
Kreditinstitutter med hjemsted i et land inden
for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har
indgået aftale med på det finansielle område, og
som gennem filialer eller i form af grænseoverskridende
tjenesteydelser udøver virksomhed i Danmark, er som
udgangspunkt under tilsyn i deres hjemland. Sådanne
kreditinstitutter skal dog også, med visse undtagelser,
efterleve bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed, hvilket er
nærmere reguleret i § 1, stk. 4 og 5, i lov om finansiel
virksomhed.
Det foreslås i § 2, stk. 1, nr. 3, at statsgarantien
kan stilles for lån, som er ydet af ejendomskreditselskaber,
som i medfør af § 3 i lov om ejendomskreditselskaber
har tilladelse til at udøve virksomhed som
ejendomskreditselskab.
Finanstilsynet skal i medfør af §
6 i lov om ejendomskreditselskaber oprette et register over
ejendomskreditselskaber, som har en sådan tilladelse.
Registeret skal være offentligt tilgængeligt.
Ejendomskreditselskabet skal - for at kunne
anvende den foreslåede statsgarantiordning - som led i
udøvelsen af sin erhvervsmæssige virksomhed kunne yde
eller give tilsagn om at yde kredit sikret ved pant i en
boligejendom eller en andelsboligforeningsejendom.
Ejendomskreditselskabet skal dermed erhvervsmæssigt kunne yde
boligkreditaftaler, jf. § 1, stk. 2, nr. 2, i lov om
ejendomskreditselskaber.
Generelt til lovforslagets § 2, stk. 1,
bemærkes derudover, at der i lov om finansiel virksomhed,
§ 43, stk. 2, og i lov om ejendomskreditselskaber, § 8 a,
stk. 2, findes to bemyndigelsesbestemmelser, hvorefter
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
redelig forretningsskik og god praksis for finansielle virksomheder
og ejendomskreditselskaber. Bemyndigelsesbestemmelserne er udnyttet
til at udstede bekendtgørelsen om god skik for boligkredit,
som er gældende for samtlige virksomheder omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 1.
Den foreslåede § 2, stk. 1, angiver
alene, hvilke virksomheder, der kan yde lån efter ordningen.
Lovforslaget indeholder derudover en række betingelser, som
skal være opfyldt, førend ordningen kan finde
anvendelse. Det er bl.a. en betingelse, at lånet ydes mod
tinglyst pant i fast ejendom, jf. den foreslåede §
1.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at er lånet ydet af
et realkreditinstitut, og en anden ejendomskreditgiver har stillet
garanti, indgået en modregningsaftale, der omfatter tab
på lånet, eller på anden måde
indestår over for realkreditinstituttet for tab på det
statsgaranterede lån, så kan statsgarantien ydes til
denne anden ejendomskreditgiver.
Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de
virksomheder, som er omfattet af stk. 1, hvortil der også
henvises i det foreslåede stk. 2.
Der findes i dag en række samarbejder
mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvor
pengeinstitutterne formidler lån for realkreditinstitutterne
og varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af
realkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pengeinstituttet
almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang eller
på anden måde stiller sikkerhed for dele af det
formidlede lån. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at
ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan
være nødvendigt at stille statsgarantien over for
pengeinstituttet, som bærer risikoen på det
statsgaranterede lån.
Det bemærkes, at det enkelte
realkreditinstituts mulighed for at anvende statsgarantien til
nedvægtning i de nævnte tilfælde vil
afhænge af, om den konkrete aftale mellem pengeinstituttet og
realkreditinstituttet opfylder kravene i kapitalkravsforordningens
artikel 214, da både den oprindelige garanti og regarantien
skal opfylde kravene til garantier i artikel 213 og artikel 215,
stk. 1, bortset fra at regarantien ikke behøver at
være direkte.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om statsgarantiordningens
anvendelse på tilfælde omfattet af stk. 2, herunder
regler der tager højde for, at det kan være en anden
ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der indsender
ansøgningen og varetager opkrævning og afregning af
garantiprovisionen, samt at betaling under statsgarantien i disse
tilfælde skal ske til en anden ejendomskreditgiver end
realkreditinstituttet.
Med bemyndigelsen er det muligt at tage
højde for situationen, hvor en garanti ikke udstedes direkte
til ejendomskreditgiver, men i stedet til en formidler, f.eks. et
pengeinstitut, som indestår for lånet, som er omfattet
af statsgarantien. Hermed kan erhvervsministeren ved
bekendtgørelse fastsætte nærmere regler, som
blandt andet kan tage højde for, at det kan være en
anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet, der indsender
ansøgningen, indgår vilkårsaftalen, varetager
opkrævning og afregning af garantiprovisionen, samt at
betaling under statsgarantien i disse tilfælde skal ske til
en anden ejendomskreditgiver end realkreditinstituttet.
Erhvervsministeren kan endvidere
fastsætte regler om, at i tilfælde omfattet af stk. 2
skal visse betingelser, herunder eksempelvis indgåelse af en
vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet, opfyldes af
både den långivende ejendomskreditgiver, jf. det
foreslåede stk. 1, og den formidlende ejendomskreditgiver,
jf. det foreslåede stk. 2.
Ved begrebet ejendomskreditgiver forstås
de virksomheder, som er oplistet i stk. 1.
Til §
3
Den foreslåede § 3 afgrænser
hvilke ejendomme, der kan blive omfattet af den foreslåede
statsgarantiordning. Bestemmelsen oplister de betingelser, som skal
være opfyldt i relation til værdien og beliggenheden af
en ejendom, for at staten kan garantere et lån til
udskiftning af ejendommens opvarmningskilde fra et olie- eller
gasfyr til en varmepumpe efter den foreslåede ordning.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 1, at for at være
omfattet af statsgarantiordningen skal den pågældende
boligejendom eller andelsboligforeningsejendom, jf. § 1, stk.
2, som der ydes lån sikret ved tinglyst pant i, have en
kontantværdi, som er under 8.000 kr. pr. kvadratmeter, eller
som er mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr. kvadratmeter, hvis
ejendommen er beliggende i et postnummer omfattet af bilag 1.
Det betyder, at den foreslåede
statsgarantiordning omfatter boligejendomme og
andelsboligforeningsejendomme i hele Danmark med en
kontantværdi på under 8.000 kr. pr. kvadratmeter
(vægtet areal), og at den foreslåede
statsgarantiordning derudover omfatter boligejendomme og
andelsboligforeningsejendomme i visse dele af Danmark med en
kontantværdi på mellem 8.000 kr. og 10.000 kr. pr.
kvadratmeter (vægtet areal). Det afgørende tidspunkt
for opgørelse af kontantværdien er tidspunktet for
optagelse af det statsgaranterede lån.
Kontantværdien pr. kvadratmeter udregnes
på baggrund af det vægtede areal, der er en
sædvanlig og anerkendt beregningsmetode på
området, som er aftalt mellem realkreditbranchen og
Finanstilsynet. Vægtningsmetoden benyttes også i
statistikkerne for bolighandel i Danmark, herunder Finans Danmarks
boligmarkedsstatistik.
Ejendomskreditgivers opgørelse af
ejendommens kontantværdi er nærmere behandlet i
lovforslagets § 10, stk. 2, hvortil der henvises.
Det foreslås i § 3, stk. 1, nr. 2, at for at være
omfattet af statsgarantiordningen skal den pågældende
ejendom derudover være beliggende i et område i
Danmark, hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der ikke er
udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet.
At der i et område ikke er udsigt til,
at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet,
indebærer, at området ikke er besluttet udlagt til
fjernvarme, herunder omfattet af et godkendt projektforslag, eller
udpeget som et potentielt fjernvarmeområde, dvs. et
område udpeget i kommunalbestyrelsens samlede godkendte
varmeplan som et område, der forventes at blive forsynet med
fjernvarme. Det afgørende tidspunkt er tidspunktet for
optagelse af lånet til udskiftning af et olie- eller gasfyr
med en varmepumpe.
Den daværende regering
(Socialdemokratiet) har i udspillet "Danmark kan mere II" fra april
2022 lagt op til, at alle husejere med gas- eller oliefyr i
løbet af 2022 vil modtage et brev med oplysninger om,
hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i stedet skal
overveje at skifte opvarmningskilde til en varmepumpe. Dette tiltag
er også omfattet af den politiske aftale "Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022" af 25. juni 2022. Hvis en
borger i den forbindelse modtager besked om, at vedkommende hverken
på tidspunktet for brevets afsendelse eller senere kan
forvente at få fjernvarme, vil dette eksempelvis kunne
være tilstrækkeligt til, at betingelsen i nr. 2 anses
for at være opfyldt. Oplysninger vil eksempelvis også
kunne søges i det digitale register plandata.dk.
Det foreslås, at erhvervsministeren
bemyndiges til - efter forhandling med klima-, energi- og
forsyningsministeren - at fastsætte nærmere regler om
betingelsen i nr. 2, dvs. hvad der nærmere skal forstås
ved betingelsen om, at ejendommen er beliggende i et område,
hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der ikke er udsigt
til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet,
herunder fastsætte regler, der fraviger betingelsen i nr. 2,
jf. det foreslåede stk. 3. Der henvises til
bemærkningerne til stk. 3, herunder for nærmere om
ordningens afgrænsning i forhold til potentielle
fjernevarmeområder.
Betingelserne i det foreslåede stk. 1 er
kumulative. Den pågældende ejendom skal således
både være værdisat som angivet i det
foreslåede stk. 1, nr. 1, og befinde sig i et område
uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet som angivet i det
foreslåede stk. 1, nr. 2, for at kunne blive omfattet af
anvendelsesområdet for den foreslåede
statsgarantiordning.
Henvisningen til andelsboligforeninger i denne
lov skal ses i sammenhæng med afgrænsningen i
lovforslagets § 1, stk. 2, hvortil der også henvises i
den foreslåede § 3. De omfattede andelsboligforeninger
er i medfør heraf ejendomme, hvor mindst 80 pct. af
ejendommens samlede bruttoetageareal kan henføres til
ejendomskategorien "private andelsboliger", jf. § 5, stk. 1,
nr. 2, i lov om realkreditlån og realkreditobligationer.
Andelsboligforeninger, som ikke opfylder denne betingelse, er ikke
omfattet af lovforslaget og dermed den foreslåede
statsgarantiordning, jf. § 1, stk. 2.
Det foreslås i § 3, stk. 2, at boligejendomme med
tilladelse som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om
planlægning, ikke er omfattet af statsgarantiordningen.
Fritidshuse er ikke omfattet af den
foreslåede statsgarantiordning. Det er heller ikke hensigten,
at fleksboliger skal omfattes af ordningen. Fleksboliger er
helårsboliger uden bopælspligt, som kan anvendes som
fritidshuse, men som ejeren også kan flytte permanent ind i
og anvende som helårsbolig.
Det forhold, at statsgarantiordningen ikke
omfatter fleksboliger, afskærer ikke forbrugere fra at
opnå lån med statsgaranti til udskiftning af
opvarmningskilde i en boligejendom, som tidligere har været
anvendt som fleksbolig.
I de statsgaranterede låns
løbetid vil det således være i strid med
betingelserne i dette lovforslag, hvis en forbruger ansøger
om og opnår tilladelse til at anvende boligejendommen som
fleksbolig. I så fald finder bestemmelsen i lovforslagets
§ 23, stk. 1, nr. 2, anvendelse, hvilket betyder, at det
statsgaranterede lånebeløb forfalder til indfrielse
straks.
Det foreslås i § 3, stk. 3, at erhvervsministeren efter
forhandling med klima-, energi- og forsyningsministeren skal kunne
fastsætte nærmere regler om betingelsen i stk. 1, nr.
2, herunder regler om, at betingelsen i stk. 1, nr. 2, fraviges.
Stk. 1, nr. 2, afgrænser den foreslåede
statsgarantiordning til at omfatte ejendomme beliggende i Danmark i
et område, hvor der ikke er etableret fjernvarme, og hvor der
ikke er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet.
Reglerne fastsættes efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren, da varmeforsyning
henhører under klima-, energi- og forsyningsministeriets
ressort.
Den daværende regering
(Socialdemokratiet) har i udspillet "Danmark kan mere II" fra april
2022 lagt op til, at alle husejere med gas- eller oliefyr i
løbet af 2022 vil modtage et brev med oplysninger om,
hvorvidt de kan få fjernvarme, eller om de i stedet skal
overveje at skifte opvarmningskilde til en varmepumpe. Dette tiltag
er også omfattet af den politiske aftale "Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022" af 25. juni 2022. Der
henvises til bemærkningerne til det foreslåede stk. 1,
nr. 2. Det er således forventningen, at den enkelte borger -
og forbruger - får besked om, hvorvidt de vil kunne blive
tilkoblet fjernvarme.
Afgrænsningen af hvad der forstås
ved et område, der er uden for de områder, som har
fjernvarme, eller som har udsigt til, at der bliver mulighed for
tilkobling til fjernvarme, er central for den foreslåede
statsgarantiordning. På den baggrund foreslås det at
bemyndige erhvervsministeren til - efter forhandling med klima,
energi- og forsyningsministeren - at fastsætte nærmere
regler om, hvad der skal forstås ved betingelsen i stk. 1,
nr. 2, herunder regler om, at betingelsen i stk. 1, nr. 2,
fraviges.
Erhvervsministeren vil på baggrund af
den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse og efter forhandling
med klima-, energi- og forsyningsministeren kunne fastsætte
nærmere regler om, hvilke områder der i forhold til den
foreslåede lov og statsgarantiordning skal betragtes som
værende uden for fjernvarmenettet. Bemyndigelsen vil dermed
kunne anvendes til at fastsætte nærmere kriterier for,
at betingelsen i stk. 1, nr. 2, er opfyldt. Erhvervsministeren vil
herunder - på baggrund af den foreslåede
bemyndigelsesbestemmelse og efter forhandling med klima-, energi-
og forsyningsministeren - kunne fastsætte regler om, at
betingelsen i stk. 1, nr. 2, fraviges.
At erhvervsministeren efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren vil kunne fravige
betingelsen i stk. 1, nr. 2, indebærer, at der på
bekendtgørelsesniveau kan fastsættes regler, der
fraviger udgangspunktet i stk. 1, nr. 2, om, hvilke områder i
Danmark der ikke har udsigt til, at der bliver mulighed for
tilkobling til fjernvarmenettet.
Bemyndigelsen til at fravige stk. 1, nr. 2,
forudsættes anvendt i forhold til afgrænsningen af, om
potentielle fjernvarmeområder er omfattet af stk. 1, nr. 2,
og dermed om boliger beliggende i potentielle
fjernvarmeområder kan omfattes af den foreslåede
ordning.
Potentielle fjernvarmeområder, dvs.
områder udpeget i kommunalbestyrelsens samlede godkendte
varmeplan som et område, der forventes at blive forsynet med
fjernvarme, er som udgangspunkt områder med mulighed for
fjernvarme. Potentielle fjernvarmeområder vil derfor som
udgangspunkt ikke blive betragtet som områder, hvor der ikke
er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet, jf. stk. 1, nr. 2, og bemærkningerne
hertil. Dette kan - i medfør af den foreslåede
bemyndigelse - fraviges, således at det fastsættes, at
potentielle fjernvarmeområder skal være omfattet af
stk. 1, nr. 2, og dermed betragtes som områder, hvor der ikke
er udsigt til, at der bliver mulighed for tilkobling til
fjernvarmenettet.
Ministerens adgang til - efter forhandling med
klima-, energi- og forsyningsministeren - at fastsætte
regler, der fraviger betingelsen i stk. 1, nr. 2, skal ses i lyset
af, at der i forlængelse af de ovennævnte politiske
udspil er igangsat en række tiltag med henblik på
hurtig udrulning af fjernvarme i Danmark. Dette indebærer, at
flere områder er og forventes udpeget som potentielle
fjernvarmeområder.
Bemyndigelsen giver bedre mulighed for at
sikre, at ordningen omfatter de ejendomme, som er tiltænkt at
skulle omfattes af ordningen, nemlig ejendomme, der ikke har udsigt
til, at der bliver mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet.
Dette skyldes, at det med bemyndigelsesbestemmelsen bliver muligt
at fastsætte en afgrænsning af ordningen, som kan
baseres bl.a. på status på udrulningen af fjernvarme i
Danmark, herunder hvilke mere aktuelle udsigter der er for at
få fjernvarme i de områder, som er udpegede som
potentielle fjernvarmeområder.
I 2023 forventes en række potentielle
fjernvarmeområder at blive omfattet af godkendte
projektforslag og dermed besluttet udlagt til fjernvarme som led i
den hurtigere udrulning af fjernvarme.
Bemyndigelsen forventes anvendt herefter,
hvorved ejendomme beliggende i potentielle fjernvarmeområder
vil kunne omfattes af ordningen.
Til §
4
Det foreslås i § 4, stk. 1, 1. pkt., at statsgaranti
kan ydes til serielån og annuitetslån med en
løbetid på højst 10 år.
Ved serielån forstås et lån,
hvor afdraget er konstant i hele lånets løbetid. Ved
annuitetslån forstås et lån, hvor ydelsen er
konstant i hele lånets løbetid.
Afdragsfrihed er således ikke en
mulighed for det statsgaranterede lån. Det er begrundet i, at
det reducerer statens risiko, når kunden afdrager på et
lån, som er statsgaranteret.
Lånene kan have en løbetid
på op til 10 år. Ejendomskreditgiveren kan dog betinge
sig, at løbetiden er kortere end 10 år, og det er
muligt, at ejendomskreditgiveren i nogle tilfælde vil tilbyde
kortere løbetid, f.eks. en løbetid på 5
år.
Det bemærkes i øvrigt, at
ejendomskreditgiverne vil være underlagt de almindelige
regler, der gælder ved formidling af boliglån til
låntagerne. Dette omfatter blandt andet reglerne om god skik
m.v. i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit. Det
forventes derfor, at låneprodukterne omfattet af ordningen
vil blive udbudt på sædvanlige og rimelige
vilkår.
Det foreslås i § 4, stk. 1, 2. pkt., at
belåningen skal ligge inden for 80 pct. af ejendommens
kontantværdi.
Lånet skal således, for at blive
omfattet af statsgarantiordningen, ligge inden for den del af
ejendommens belåning, som vil kunne udgøre
realkreditbelåning. For både boligejendomme og
andelsboligforeninger udgør denne del 80 pct. af ejendommens
kontantværdi, jf. lov om realkreditlån og
realkreditobligationer.
Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at den eksisterende belåning for den
pågældende ejendom er mindre end 80 pct. forud for
anvendelse af den foreslåede ordning.
Det er ikke et krav, at lånet, omfattet
af ordningen, udgør et realkreditlån, men alene at
lånebeløbet ligger inden for grænserne af et
realkreditlån.
Hvis ikke hele lånebeløbet til
udskiftning af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe kan rummes
inden for grænserne for realkreditbelåning, kan der
efter ordningen ydes et mindre lån med statsgaranti.
Betingelserne for at blive omfattet af ordningen er i
tilfælde heraf de samme.
Et lån med statsgaranti, der
udgør en delvis finansiering af udskiftningen til
varmepumpe, kan dermed eventuelt suppleres med anden form for
finansiering. Det er således ikke et krav, at lånet
omfattet af ordningen udgør fuldstændig finansiering
af udskiftningen af et olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Det er
dog i alle tilfælde et krav, at låntagere omfattet af
ordningen faktisk udskifter deres olie- eller gasfyr med en
varmepumpe inden for 12 måneder fra det tidspunkt, hvor
pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til tinglysning,
jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.
Om lånet kan rummes inden for 80 pct. af
ejendommens kontantværdi forudsætter en
opgørelse af ejendommens kontantværdi. Ejendommens
kontantværdi opgøres af ejendomskreditgiver i
forbindelse med långivningen. Det relevante tidspunkt for
opgørelsen af ejendommens kontantværdi er i denne
sammenhæng tidspunktet for långivningen og ikke efter
installationen af varmepumpen.
Ejendomskreditgivers opgørelse af
ejendommens kontantværdi er nærmere behandlet i
lovforslagets § 10, stk. 2, hvortil der henvises.
Det foreslås i § 4, stk. 2, at for lån ydet med
pant i en boligejendom må hovedstolen ikke overstige 150.000
kr.
Den foreslåede bestemmelse
fastsætter et maksimum for hovedstolen for statsgaranterede
lån ydet efter ordningen til en forbruger til udskiftning af
et olie- eller gasfyr med en varmepumpe i dennes boligejendom, jf.
lovforslagets § 1, stk. 1. En forbruger kan dermed få
statsgaranti på lån, der inklusive
stiftelsesomkostninger og eventuelle kurstab udgør op til
150.000 kr.
Det er forventningen, at et
lånebeløb på 150.000 kr. vil kunne dække
udgifterne forbundet med udskiftningen af et olie- eller gasfyr med
en varmepumpe i en boligejendom. Det er dog ikke et krav for at
blive omfattet af den foreslåede ordning, at
lånebeløbet på op til 150.000 kr. dækker
samtlige omkostninger forbundet med udskiftningen.
Omkostningerne forbundet med udskiftning af et
olie- eller gasfyr med en varmepumpe i andelsboligforeninger vil
afhænge af størrelsen på den
pågældende ejendom. En andelsboligforening vil i mange
tilfælde være større end en boligejendom, og
udskiftes olie- eller gasfyret eksempelvis til en varmepumpe, kan
der være behov for etablering af flere varmepumper i
ejendommen. Da omkostningerne forbundet med udskiftningen
afhænger af størrelsen på ejendommen, kan der
ikke på forhånd fastsættes en øvre
grænse for hovedstolen på lån til
andelsboligforeninger.
Det er en betingelse for anvendelsen af den
foreslåede statsgarantiordning i forhold til lån til
andelsboligforeninger, at lånet ydes med henblik på
udskiftning af olie- eller gasfyr i ejendommen tilhørende
andelsboligforeningen med en eller flere varmepumper. Lån
ydet enten helt eller delvis til andre formål end dette kan
ikke omfattes af ordningen. Der vil dermed i alle tilfælde
skulle være sammenhæng mellem lånets
størrelse og omkostningerne forbundet med udskiftningen af
opvarmningskilde.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 1. pkt., at
ejendomskreditgiveren skal sikre, at det fremgår af
låneaftalen, at ejendomskreditgiver videregiver oplysninger
om låntageren til Finansiel Stabilitet.
I forbindelse med indsendelse af
ansøgning om statsgaranti efter den foreslåede §
9, stk. 1, vil ejendomskreditgiver videregive oplysninger om
låntager til Finansiel Stabilitet. Dette vil bl.a. omfatte
identifikationsoplysninger på låntageren samt
oplysninger indeholdt i låneaftalen. Denne videregivelse skal
afspejles i låneaftalen.
Det følger herudover af den
foreslåede § 17, stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan
anmode en ejendomskreditgiver om at fremsende oplysninger om
låneaftaler og låntagere, som er omfattet af
statsgarantiordningen. Finansiel Stabilitet kan blandt andet anmode
ejendomskreditgiveren om det materiale, der ligger til grund for
kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen.
Ejendomskreditgiveren vil have en retlig forpligtelse til at
videregive det pågældende materiale.
For at sikre en gennemsigtig behandling af
personoplysninger, forpligtes ejendomskreditgiveren efter § 4,
stk. 3, 1. pkt., til at oplyse låntageren om, at
ejendomskreditgiveren videregiver oplysninger om låntageren
til Finansiel Stabilitet.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 2. pkt., at det desuden
skal fremgå af låneaftalen, at låntager efter
anmodning fra ejendomskreditgiveren skal indsende dokumentation for
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
kontrolbestemmelsen i lovforslagets § 22.
Finansiel Stabilitet fører i
medfør af lovforslagets § 22, stk. 1,
stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af
statsgarantiordningen gennemfører udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe, og at dette sker inden 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning.
Det er ejendomskreditgiver, som varetager
kommunikationen med låntager.
Finansiel Stabilitet kan til brug for
stikprøvekontrollen anmode ejendomskreditgivere omfattet af
ordningen om at indsende dokumentation for, at låntager har
foretaget en udskiftning af sit olie- eller gasfyr med en
varmepumpe, jf. lovforslagets § 18, stk. 1.
For at kunne overholde lovforslagets §
18, stk. 1, skal ejendomskreditgivere have adgang til dokumentation
for, at låntager har gennemført en udskiftning af
opvarmningskilde. Det foreslås på den baggrund, at
låntager i låneaftalen skal forpligtes til at indsende
dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når
denne anmoder herom. Herved kan ejendomskreditgiver indsende
dokumentationen til Finansiel Stabilitet til brug for dennes
stikprøvekontrol med ordningen efter lovforslagets §
22.
Det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks i tilfælde, hvor låntager ikke
medvirker til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller
gasfyret er gennemført, jf. lovforslagets § 23, stk. 1,
nr. 5.
Det foreslås i § 4, stk. 3, 3. pkt., at det skal
fremgå af låneaftalen, at det statsgaranterede
lånebeløb forfalder til indfrielse straks i
tilfælde omfattet af § 23, stk. 1.
Lovforslagets § 23 har til formål
at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån til
formål, som ligger uden for lovforslagets
anvendelsesområde.
Efter § 23, stk. 1, forfalder det
statsgaranterede lån til indfrielse straks, hvis forbrugeren
tager ejendommen i brug til andre formål end boligejendom,
eller hvis en ejendom omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i
brug til andre formål end som andelsboligforening. Det samme
gælder, hvis forbrugeren får tilladelse til at anvende
boligejendommen som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om
planlægning.
Endvidere forfalder det statsgaranterede
lån til indfrielse straks i det tilfælde, hvor
låntageren ikke gennemfører udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Efter § 23, stk. 1, nr. 5, forfalder det
statsgaranterede lån til indfrielse straks i tilfælde,
hvor låntager ikke medvirker til at dokumentere, at
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe er
gennemført, jf. § 18. Der henvises til § 23, stk.
1, nr. 5, og bemærkningerne hertil for nærmere om
indholdet heraf.
Det forhold, at det statsgaranterede
lånebeløb forfalder til indfrielse straks i de
nævnte situationer, følger direkte af lovforslagets
§ 23, stk. 1, men skal af hensyn til låntageren
også indsættes som et aftalevilkår mellem
ejendomskreditgiveren og låntageren. Vilkåret skal
derfor fremgå af den statsgaranterede låneaftale, som
indgås mellem de to parter.
For så vidt angår konsekvensen af,
at ejendomskreditgiveren undlader at kræve lånet
indfriet i tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, henvises
til lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 5. Lovforslagets § 4,
stk. 3, foreslås indsat i loven ud fra et hensyn til
låntagere omfattet af ordningen, da de forhold, som
foreslås at skulle fremgå af låneaftalen, er
særligt relevante for og vedrører
låntagerne.
Til §
5
Det foreslås i § 5, 1. pkt., at en forbruger til enhver
tid kun kan have statsgaranteret lån efter ordningen i
én boligejendom.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
en forbruger under statsgarantiordningen til enhver tid kun kan
have statsgaranti på lån i én boligejendom.
Ordningen er således begrænset til maksimalt én
boligejendom pr. forbruger. Det vil derfor ikke være muligt
at optage statsgaranteret lån i to boligejendomme på
samme tid.
Bestemmelsen udelukker ikke
ægtefæller, samlevende eller samboende i et
bofællesskab fra at optage ét fælles lån
omfattet af ordningen. I sådanne tilfælde, hvor
ægtefæller, samlevende eller samboende i et
bofællesskab optager ét fælles lån, anses
samtlige i lånet deltagende parter for at have opbrugt
muligheden for én garanti pr. forbruger. Har parterne
eksempelvis optaget et fælles lån til finansiering af
udskiftning af et olie- eller gasfyr, kan parterne derfor
først benytte ordningen igen, når de ikke
længere deltager i det fælles lån.
Det foreslås i § 5, 2. pkt., at for en
andelsboligforening, jf. § 1, stk. 2, kan der alene etableres
ét statsgaranteret lån efter ordningen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
en andelsboligforening under statsgarantiordningen kun kan have
statsgaranti på ét lån til udskiftning af olie-
eller gasfyr med en eller flere varmepumper.
Til §
6
Det foreslås i § 6, stk. 1, at Finansiel Stabilitet
efter ansøgning, jf. § 9, meddeler tilsagn om
statsgaranti for lån, når betingelserne i §§
1-5, 10 og 11 er opfyldt.
Det følger heraf, at Finansiel
Stabilitet skal meddele tilsagn om statsgaranti, når de i
lovforslaget anførte betingelser er opfyldt. Tilsagnet
meddeles ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1, og § 7,
stk. 1.
§ 6, stk. 1, vedrører selve
garantistillelsen, som først udstedes efter lånets
indgåelse.
Finansiel Stabilitet vil på et tidligere
tidspunkt forud for tinglysningen af pantet til sikkerhed for
lånet, hvor statsgarantien endnu ikke er stillet, kunne
bekræfte over for ejendomskreditgiveren, at der vil kunne
ydes statsgaranti på det foreliggende grundlag. En
sådan meddelelse forudsætter, at Finansiel Stabilitet
har modtaget de nødvendige oplysninger til brug herfor.
Det foreslås i § 6, stk. 2, at statsgarantien
løber, indtil det statsgaranterede lån er fuldt ud
afdraget, medmindre § 26 finder anvendelse.
Det første led af bestemmelsen
indebærer, at statsgarantien består, indtil lånet
er helt afdraget.
Det andet led i bestemmelsen henviser til, at
statsgarantien i visse tilfælde kan være bortfaldet i
medfør af den foreslåede § 26. I sådanne
tilfælde bortfalder statsgarantien, inden lånet er
fuldt ud afdraget.
Til §
7
Det fremgår af det foreslåede
§ 7, stk. 1, at statsgarantien
ydes som en direkte garanti over for ejendomskreditgiveren, jf.
§ 2, stk. 1, jf. dog stk. 2.
Bestemmelsen har sammenhæng med artikel
213, stk. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om
tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr.
648/2012 (kapitalkravsforordningen), hvorefter det blandt andet er
et krav til garantier, at kreditrisikoafdækningen skal
være direkte, for at kreditinstituttet kan opnå en
lavere risikovægt på kreditaftalen.
Som en undtagelse til § 7, stk. 1,
fremgår det af det foreslåede § 7, stk. 2, at når et
realkreditlån formidles af en anden ejendomskreditgiver end
realkreditinstituttet, og denne anden ejendomskreditgiver har
stillet garanti, indgået en modregningsaftale, der omfatter
tab på lånet, eller på anden måde har
indestået for tab på den statsgaranterede
låneaftale, jf. § 2, stk. 2, så kan statsgarantien
udstedes som en regaranti på denne anden ejendomskreditgivers
garanti, modregning eller indeståelse over for
realkreditinstituttet.
Der findes i dag en række samarbejder
mellem pengeinstitutter og realkreditinstitutter, hvor
pengeinstitutterne formidler lån for realkreditinstitutterne
og varetager dele af kreditsagsbehandlingen på vegne af
realkreditinstituttet. I de samarbejder stiller pengeinstituttet
almindeligvis en garanti, etablerer en modregningsadgang eller
på anden måde stiller sikkerhed for dele af det
formidlede lån. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at
ordningen også kan anvendes i de situationer, hvor det kan
være nødvendigt at stille statsgarantien over for
pengeinstituttet, som bærer risikoen på den
statsgaranterede låneaftale.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
artikel 213-215 i kapitalkravsforordningen, som omhandler garantier
og regarantier fra staten og andre dele af den offentlige sektor.
Når den oprindelige garanti opfylder kravene til garantier i
kapitalkravsforordningens artikel 213 og 215, følger det af
artikel 214, stk. 1, litra b, at regarantien, som i øvrigt
skal opfylde kravene i artikel 214, stk. 1, litra a-c, ikke
behøver at være direkte.
Bestemmelsen skal endvidere ses i
sammenhæng med § 2, stk. 2, hvoraf det fremgår, at
statsgarantien i de nævnte tilfælde kan ydes til en
anden ejendomskreditgiver end den långivende
ejendomskreditgiver.
Det følger af det foreslåede
§ 7, stk. 3, at Finansiel
Stabilitet udsteder en garantierklæring, der dokumenterer
garantien eller regarantien på den konkrete
låneaftale.
Bestemmelsen i § 7, stk. 3, har
således til formål at sikre ejendomskreditgiveren en
kontrakt vedrørende kreditrisikoafdækningen, som
udtrykkeligt dokumenterer den forpligtelse, garantistilleren har
påtaget sig. Garantierklæringen er
ejendomskreditgiverens kontrakt og dokumentation, jf.
kapitalkravsforordningens artikel 213, stk. 1, litra d, sammenholdt
med kapitalkravsforordningens artikel 215, stk. 1, litra b.
Det foreslåede § 7, stk. 4, fastsætter de
overordnede krav til indholdet af garantierklæringen.
Garantierklæringen skal således i henhold til § 7, stk. 4, nr. 1, identificere den
underliggende låneaftale; i henhold til § 7, stk. 4, nr. 2, indeholde oplysning
om størrelsen og løbetiden på den underliggende
låneaftale; og i henhold til § 7,
stk. 4, nr. 3, indeholde oplysninger om dækning under
statsgarantien.
Det foreslås i § 7, stk. 5, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om indholdet af
garantierklæringen og processen for meddelelse af
statsgaranti efter denne lov.
Ved fastsættelsen af de nærmere
regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er hensigten,
at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som
ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til
kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdækning
defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59,
som en "teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af
kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands
forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af
låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne
kredithændelser". Det er hensigten, at statens forpligtelse
til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens
misligholdelse skal respektere de relevante betingelser for
behandling af garantier som ufinansieret
kreditrisikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel
213 og 215, sammenholdt med artikel 214, således at
ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til,
opnår en kapitallettelse i kapitalkravet.
De nærmere regler om processen for
meddelelsen af statsgaranti kan bl.a. indebære, at Finansiel
Stabilitet på et tidspunkt, som ligger forud for
tinglysningen af pantet til sikkerhed for lånet, vil kunne
bekræfte over for ejendomskreditgiveren, om der vil kunne
ydes statsgaranti på det foreliggende grundlag.
Til §
8
Det foreslås i § 8, 1.
pkt., at statsgarantien omfatter 90 pct. af
lånebeløbet.
En risikodeling på 90/10 betyder, at
staten dækker 90 pct. af eventuelle tab på
låneaftalen, og at ejendomskreditgiveren dækker de
resterende 10 pct. Den foreslåede risikodeling skal ses som
et supplement til de øvrige værn i ordningen mod
utilsigtet brug (krav til kreditværdighedsvurdering,
værdiansættelse, prissætning samt grænse
på kvadratmeterpris) og har derudover også den
virkning, at det højst er 90 pct. af det samlede lån,
som kan opnå anerkendelse som ufinansieret
kreditrisikoafdækning i henhold til
kapitalkravsforordningen.
Det foreslås endvidere i § 8, 2. pkt., at tab bæres pro
rata med ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, eller i
tilfælde omfattet af lovforslagets § 7, stk. 2, med den
formidlende ejendomskreditgiver.
At tabet bæres pro rata betyder, at
ejendomskreditgiveren og staten hver især hæfter for en
andel af tabet, nemlig henholdsvis 1/10 og 9/10.
Begrebet ejendomskreditgiver henviser til de
virksomheder, som er omfattet af § 2, stk. 1, hvortil der
også henvises i det foreslåede § 8, 2. pkt.
I tilfælde omfattet af lovforslagets
§ 7, stk. 2, vil tabet bæres pro rata med den
formidlende ejendomskreditgiver, som er den ejendomskreditgiver,
som regarantien er stillet til.
Til §
9
Det foreslås i § 9, stk. 1, 1. pkt., at
ansøgning om statsgaranti skal indsendes til Finansiel
Stabilitet af ejendomskreditgiveren, jf. § 2, stk. 1. Det
foreslås i § 9, stk. 1, 2.
pkt., at ansøgningen skal indeholde oplysninger om
ejendomskreditgiveren, låneaftalen, låntageren og
ejendommen, herunder oplysninger om ejendommens eksisterende
opvarmningskilde.
Oplysningerne i ansøgningen skal
være tilstrækkelige til, at Finansiel Stabilitet kan
vurdere, om den konkrete ansøgning overholder betingelserne
i lovens §§ 1-5, idet det i øvrigt kræves,
at ejendomskreditgiveren har indgået en vilkårsaftale
med Finansiel Stabilitet efter lovforslagets § 11. De
nærmere krav til ansøgningens indhold forventes
udmøntet i en bekendtgørelse, jf. lovforslagets
§ 9, stk. 2.
Såfremt ejendomskreditgiveren ikke
forinden indsendelse af ansøgningen om statsgaranti har
indgået en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet efter
lovforslagets § 11, vil vilkårsaftalen skulle
indgås på dette tidspunkt. Ejendomskreditgiverens
ansøgning efter § 9 vil i så fald yderligere
skulle indeholde de oplysninger, som efter regler udstedt i
medfør af § 11, stk. 2, kræves for at indgå
en vilkårsaftale.
Det forudsættes i bestemmelsen, at
ejendomskreditgiveren varetager kommunikationen med
låntageren.
Det foreslås i § 9, stk. 2, 1. pkt., at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om,
hvilke oplysninger ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse
med ansøgning om garanti. Det foreslås endvidere i
§ 9, stk. 2, 2. pkt., at
erhvervsministeren endvidere kan fastsætte regler om, hvordan
oplysningerne skal afgives, herunder regler om at oplysningerne
skal indgives digitalt.
Dette kan blandt andet omfatte regler om, at
ejendomskreditgiver skal indsende oplysninger om den foretagne
ejendomsvurdering og kreditværdighedsvurdering, den
pågældende låneaftale, samt øvrige
oplysninger om låntageren og ejendommen. Det kan endvidere
være oplysninger om den varmepumpe, som forventes etableret
på ejendommen. Erhvervsministeren kan derudover
indføre regler om, hvordan oplysningerne skal afgives, samt
regler om at oplysningerne skal indgives digitalt. Dette
medfører, at erhvervsministeren kan indføre krav om,
at ejendomskreditgiveren skal benytte en bestemt digital
løsning ved indsendelse af oplysningerne til Finansiel
Stabilitet.
Til §
10
Den foreslåede § 10 indeholder en
række forpligtelser, som ejendomskreditgiveren skal
gennemføre i forbindelse med udstedelse af lån, som
omfattes af statsgarantiordningen.
Det foreslås i § 10, stk. 1, at ejendomskreditgiveren
før indsendelse af ansøgningen skal foretage en
kreditværdighedsvurdering af låntageren. Vurderingen
skal foretages med udgangspunkt i et lån på samme
størrelse uden statsgaranti. Resultatet af
kreditværdighedsvurderingen skal sandsynliggøre, at
låntageren kan overholde sine forpligtelser i henhold til
låneaftalen.
Ved kreditværdighedsvurdering
forstås en vurdering af låntagerens
kreditværdighed foretaget af ejendomskreditgiver i
overensstemmelse med kreditaftalelovens § 7 c, samt regler
fastsat i medfør af § 43, stk. 2, i lov om finansiel
virksomhed og § 8 a, stk. 2, i lov om
ejendomskreditselskaber.
Bemyndigelserne i lov om finansiel virksomhed
og lov om ejendomskreditselskaber er udnyttet til at udstede
bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, som indeholder
nærmere regler om kreditværdighedsvurderinger i
§§ 19 og 20. Det følger heraf, at en
boligkreditgiver før indgåelsen af en
boligkreditaftale skal foretage en grundig vurdering af
låntagerens kreditværdighed og heri inddrage de
relevante oplysninger for at fastslå sandsynligheden for, at
låntageren har vilje og evne til at opfylde sine
forpligtelser i henhold til boligkreditaftalen. En boligkreditgiver
må alene indgå en boligkreditaftale med en
låntager, hvis resultatet af
kreditværdighedsvurderingen sandsynliggør, at
låntageren kan overholde boligkreditaftalen.
Vurderingen af kreditværdighed
foretages, jf. § 20 i bekendtgørelsen om god skik for
boligkredit, på grundlag af oplysninger om låntagerens
indtægter og udgifter og andre finansielle og
økonomiske forhold, der er nødvendige,
tilstrækkelige og forholdsmæssigt afpassede.
Oplysninger skal indhentes fra relevante kilder, herunder fra
låntageren. Boligkreditgiveren gør låntageren
opmærksom på, at låntageren skal give korrekte og
fuldstændige oplysninger, og at retsvirkningen af
utilstrækkelige oplysninger indebærer, at
kreditværdighedsvurderingen ikke kan foretages, og at
boligkreditten ikke kan bevilges. Kreditværdighedsvurderingen
må ikke alene basere sig på, at værdien af en
fast ejendom er højere end kreditbeløbet i
boligkreditaftalen, eller formodning om at ejendommen vil stige i
værdi.
Reglerne i bekendtgørelsen om god skik
for boligkredit er gældende for samtlige virksomheder
omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1.
Forpligtelsen til at foretage en
kreditværdighedsvurdering af en forbruger, før der
indgås en kreditaftale, følger desuden af § 7 c,
stk. 1, i kreditaftaleloven.
Kreditværdighedsvurderingen vil
således skulle foretages i overensstemmelse med de
almindelige regler, der gælder for
kreditværdighedsvurderinger på
boligkreditområdet. Dette omfatter reglerne i
kreditaftalelovens § 7 c og reglerne i bekendtgørelsen
om god skik for boligkredit.
Kreditværdighedsvurderingen skal
foretages med udgangspunkt i et lån på samme
størrelse uden statsgaranti. Dette indebærer, at
statsgarantien ikke må påvirke vurderingen af
låntagerens kreditværdighed.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 1. pkt., at
ejendomskreditgiver før indsendelse af ansøgningen
skal have foretaget en ansættelse af kontantværdien af
den pågældende ejendom efter reglerne i § 10 i lov
om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.
Ansættelsen af kontantværdien er
relevant til brug for vurdering af, om betingelserne i § 3,
stk. 1, nr. 1, om kontantværdi pr. kvadratmeter (vægtet
areal) og i § 4, stk. 1, om belåningsinterval er opfyldt
for den pågældende ejendom.
Denne bestemmelse fastlægger
således grundprincipperne for den værdiansættelse
af ejendommen, som ejendomskreditgiveren skal foretage forud for
indgåelsen af en låneaftale omfattet af ordningen.
Det bemærkes, at det følger af
§ 22 i bekendtgørelsen om god skik for boligkredit, at
boligkreditgivere ved ydelse af boligkreditaftaler skal anvende
pålidelige standarder ved værdiansættelsen af den
faste ejendom, som ligger til grund for boligkreditaftalen.
Boligkreditgiver skal desuden sikre, at pålidelige standarder
anvendes, når tredjemand foretager
værdiansættelsen på kreditgivers vegne.
Pålidelige standarder er de regler, der fremgår af
§ 2 i bekendtgørelse nr. 807 af 31. maj 2022 om
værdiansættelse af pant og lån i fast ejendom som
sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer.
Reglerne i bekendtgørelsen om god skik
for boligkredit er gældende for samtlige virksomheder
omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1. Dermed vil den samme
værdiansættelsesmetode skulle anvendes af alle
ejendomskreditgivere, som er omfattet af lovforslaget.
Ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets
§ 2, stk. 1, skal således ansætte en
kontantværdi af ejendommen omfattet af statsgarantiordningen
til brug for låneudmålingen. Denne værdi skal
ligge inden for det skønnede beløb, som ejendommen
kan handles til på værdiansættelsesdatoen ved en
uafhængig transaktion mellem en interesseret køber og
en interesseret sælger på normale markedsvilkår,
hvor parterne hver især har handlet på et velinformeret
grundlag, med forsigtighed og uden tvang (markedsværdi).
Forhold, der betinger en særlig høj pris, må
ikke indgå i værdiansættelsen.
Det relevante tidspunkt for opgørelsen
af ejendommens kontantværdi er i denne sammenhæng
tidspunktet for långivningen og ikke efter udskiftningen af
olie- eller gasfyret er gennemført.
Det foreslås i § 10, stk. 2, 2. pkt., at
ejendomskreditgiveren skal sikre, at kontantværdien
fastsættes af en vurderingssagkyndig, der har de
nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at
foretage en værdiansættelse. Det foreslås
endvidere i § 10, stk. 2, 3. pkt.,
at den vurderingssagkyndige skal være uafhængig af
kreditbevillingsprocessen.
I medfør af §§ 12 og 33 f i
lov om realkreditlån og realkreditobligationer er der udstedt
regler om værdiansættelse af pant og lån i fast
ejendom som sikkerhed for udstedelse af dækkede obligationer.
Disse regler er kun gældende for realkreditinstitutter samt
for pengeinstitutters værdiansættelse af pant og
lån i fast ejendom, som stilles til sikkerhed for udstedelse
af særligt dækkede obligationer.
Ejendomskreditselskaber er således ikke omfattet af reglerne.
Det følger af reglerne, at besigtigelse og
værdiansættelse af fast ejendom skal foretages af en
vurderingssagkyndig ansat i instituttet, jf. forordning (EU) nr.
575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og
investeringsselskaber artikel 208, stk. 3, litra b. Reglerne giver
også mulighed for brug af vurderingssagkyndige, der ikke er
ansat i instituttet, såfremt visse betingelser overholdes.
Reglerne fastsætter desuden krav om besigtigelse af den faste
ejendom, der skal værdiansættes, samt
dokumentationskrav.
For at sikre at alle lån omfattet af
ordningen indgås på baggrund af en forsvarlig
opgørelse af ejendommens kontantværdi, foreslås
det i § 10, stk. 2, 2. og 3. pkt., at ejendomskreditgiveren
skal sikre, at kontantværdien fastsættes af en
vurderingssagkyndig. Den vurderingssagkyndige skal have de
nødvendige kvalifikationer, evner og erfaringer til at
foretage værdiansættelsen. Såfremt den
vurderingssagkyndige er ansat hos ejendomskreditgiveren, skal den
vurderingssagkyndige være uafhængig af
kreditbevillingsprocessen. Den vurderingssagkyndige kan også
være en person, som ikke er ansat hos ejendomskreditgiveren,
eksempelvis en tilknyttet ejendomsmægler. Kravet om
anvendelse af en vurderingssagkyndig vil gælde for alle
ejendomskreditgivere omfattet af lovforslagets § 2, stk.
1.
Til §
11
Det foreslås i § 11, stk. 1, at der som betingelse for
udstedelse af statsgaranti efter denne lov skal indgås en
vilkårsaftale om ydelse af statsgaranti mellem Finansiel
Stabilitet og den pågældende ejendomskreditgiver, jf.
§ 2, stk. 1.
Vilkårsaftalen indeholder de generelle
vilkår for statsgarantien, som under den foreslåede
ordning stilles af Finansiel Stabilitet over for
ejendomskreditgiveren.
Vilkårsaftalen skal bl.a. medvirke til
at sikre, at ansøgninger om statsgaranti til konkrete
lån kan bevilliges hurtigst muligt.
Vilkårsaftalen skal som minimum
fastlægge, hvilke oplysninger ejendomskreditgivere skal
fremsende i medfør af det foreslåede § 15, stk.
1, jf. lovforslagets § 15, stk. 2. Dermed skal
vilkårsaftalen nærmere fastlægge, hvordan
ejendomskreditgivere, som har udstedt lån med statsgaranti
efter denne lov, skal sende oversigter over de statslige
garantiforpligtelser på låneaftalerne til Finansiel
Stabilitet.
Vilkårsaftalen skal endvidere indeholde
bestemmelser om garantiprovision samt om ejendomskreditgiverens
øvrige oplysningsforpligtelser efter denne lov.
Vilkårsaftalen kan også indeholde vilkår, som
skal modvirke misbrug af statsgarantiordningen, herunder
grænser for udbetalingskursen på lån ydet efter
ordningen. Udbetalingskursen vil være den kurs, som
lånet kan udbetales på baggrund af.
Det forudsættes i bestemmelsen, at
vilkårsaftalen kan indgås, før
ejendomskreditgiveren indsender konkrete ansøgninger om
statsgaranti efter § 9. Ved at indgå
vilkårsaftalen på forhånd, sikres det, at
efterfølgende ansøgninger om statsgaranti til
konkrete lån kan bevilliges hurtigere.
Selvom der er indgået en
vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og
ejendomskreditgiveren, skal ejendomskreditgiveren i forbindelse med
konkrete ansøgninger om statsgaranti fortsat opfylde
ansøgningskriterierne efter § 9. Konkrete
ansøgninger om statsgaranti skal i øvrigt overholde
betingelserne i lovens §§ 1-5. En vilkårsaftale er
dermed ikke ensbetydende med, at ejendomskreditgiveren i den
konkrete lånesag altid har ret til at udstede
låneaftalen med statsgaranti.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 1. pkt., at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
vilkårsaftalen, herunder regler om hvilke oplysninger
ejendomskreditgiveren skal afgive i forbindelse med indgåelse
af vilkårsaftalen.
Bemyndigelsen forventes blandt andet udnyttet
til at fastsætte regler om, hvilke forhold
vilkårsaftalen som minimum skal indeholde bestemmelser om.
Dette kan omfatte forhold som tabsopgørelse, realisation af
sikkerheder og indtrædelsesret. Bemyndigelsen forventes
desuden udnyttet til at indføre regler der sikrer, at
Finansiel Stabilitet får de nødvendige oplysninger
for, at vilkårsaftalen kan indgås. Dette kan omfatte
oplysninger om ejendomskreditgiverens navn, CVR-nummer, adresse og
kontaktoplysninger.
Det foreslås i § 11, stk. 2, 2. pkt., at
erhvervsministeren også kan fastsætte regler om,
hvordan disse oplysninger skal afgives, herunder regler om at
oplysningerne skal indgives digitalt.
Dette medfører, at erhvervsministeren
kan indføre krav om, at ejendomskreditgiveren skal benytte
en bestemt digital løsning ved indsendelse af oplysninger
til Finansiel Stabilitet i forbindelse med, at vilkårsaftalen
indgås.
Til §
12
Det foreslås i § 12, stk. 1, at ejendomskreditgivere,
jf. § 2, stk. 1, og låntagere omfattet af denne lov skal
betale en garantiprovision til staten.
Den opkrævede garantiprovision
udgør betaling for garantistillelsen. Garantiprovisionen
skal anvendes til at dække forventede omkostninger og tab ved
statsgarantiordningen og dermed være med til at finansiere
ordningen. Risikoen for tab til staten er indregnet i
garantiprovisionen.
Den samlede garantiprovision består dels
af en garantiprovision fra låntageren, jf. stk. 2, og dels af
en garantiprovision fra ejendomskreditgiveren, jf. stk. 3.
Det foreslås i § 12, stk. 2, 1. pkt., at
garantiprovisionen, der skal betales af låntageren,
årligt udgør en procentsats af restgælden
på den statsgaranterede del af lånet.
Garantiprovisionen forventes i udgangspunktet
årligt at udgøre 1 pct., og den skal beregnes ud fra
restgælden på den statsgaranterede del af lånet.
I takt med at låntageren afdrager på lånet, vil
det garanterede lån blive mindre, og låntageren vil
dermed tilsvarende skulle betale en lavere garantiprovision.
Procentsatsen vil blive endeligt fastsat i bekendtgørelsen,
der udstedes i medfør af stk. 5.
Restgælden på den statsgaranterede
del af lånet udgør 90 pct. af det resterende
lånebeløb, jf. den foreslåede § 8.
Det foreslås i § 12, stk. 2, 2. pkt., at
garantiprovisionen fra låntageren skal opkræves af
ejendomskreditgiveren på vegne af staten.
Ejendomskreditgiveren er dermed ansvarlig for,
at garantiprovisionen fra låntageren videresendes fra
ejendomskreditgiveren til staten som en del af den samlede
garantiprovision, der betales i overensstemmelse med den
foreslåede § 12, stk. 4. Det vil være Finansiel
Stabilitet som administrator af ordningen, der på vegne af
staten modtager garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.
Ved låntagerens manglende betaling af
garantiprovisionen vil det skyldige beløb blive
forsøgt inddrevet. I modsætning til hvad der
gælder for restancer med ejendomskreditgiverens
garantiprovision, jf. § 26, stk. 1, nr. 4, vil restance fra
låntageren ikke medføre, at statsgarantien bortfalder.
Ejendomskreditgiveren indestår ikke for låntagerens
betaling af garantiprovision.
Det foreslås i § 12, stk. 3, at garantiprovisionen, der
skal betales af ejendomskreditgiver, årligt udgør en
procentsats af restgælden på den statsgaranterede del
af lånet.
Ejendomskreditgiverens garantiprovision skal
afspejle den risiko, som staten fjerner fra ejendomskreditgiveren.
Statsgarantien er efter den foreslåede § 8
begrænset til 90 pct. af lånebeløbet. Ved
fastsættelse af niveauet for ejendomskreditgiverens
garantiprovision vil det indgå, at ejendomskreditgiverens
tabsrisiko vil udgøre 10 pct. af det garanterede
beløb.
Ejendomskreditgiverens garantiprovision
forventes i udgangspunktet årligt at udgøre i niveauet
1 pct. af det garanterede beløb. Procentsatsen vil blive
endeligt fastsat i bekendtgørelsen, der udstedes i
medfør af stk. 5. Garantiprovisionen skal beregnes ud fra
restgælden på lånet. Restgælden på
den statsgaranterede del af lånet udgør 90 pct. af det
resterende lånebeløb, jf. den foreslåede §
8.
Det foreslås i § 12, stk. 4, at den samlede
garantiprovision skal betales kvartalsvis af ejendomskreditgiveren
til Finansiel Stabilitet og tilfalder statskassen, efter
omkostninger er afholdt, jf. det foreslåede § 20, stk.
1. Med bestemmelsen foreslås det desuden, at
garantiprovisionen forfalder den 10. i måneden efter
udløbet af hvert kvartal.
Det vil være Finansiel Stabilitet, der
som administrator af ordningen på vegne af staten modtager
garantiprovisionen fra ejendomskreditgiver.
Det foreslås i § 12, stk. 5, at erhvervsministeren
fastsætter nærmere regler om garantiprovisionen,
herunder om beregningen og betalingen af garantiprovisionen.
Med bemyndigelsen kan nærmere
bestemmelser om bl.a. beregningen og betalingen af garantiprovision
blive fastsat i en bekendtgørelse. Dermed vil den endelige
procentsats, der skal betales af henholdsvis låntageren og
ejendomskreditgiveren, blive fastsat i bekendtgørelsen.
Der kan derudover fastsættes
bestemmelser om opgørelse af garantiprovisionen ved
ophør af statsgarantien, for eksempel i forbindelse med
indfrielse af det statsgaranterede lån.
Til §
13
Det fremgår af det foreslåede
§ 13, stk. 1, at staten
indestår for betaling af opgjorte tab omfattet af
statsgarantien og foretager betaling, når betingelserne
herfor er opfyldt.
Det er således staten, ved Finansiel
Stabilitet, jf. det foreslåede § 19, der foretager
udbetaling til ejendomskreditgiveren under statsgarantien. Tab i
forbindelse med udbetaling under garantien bæres af
staten.
At staten indestår for betaling af
opgjorte tab omfattet af statsgarantiordningen indebærer, at
staten dækker tab på lån omfattet af ordningen,
hvor låntageren har misligholdt forpligtigelsen til at indfri
det statsgaranterede lånebeløb.
I medfør af det foreslåede § 13, stk. 2, indregnes forfaldne, ikke
betalte ydelser på lånet inkl. morarenter og
omkostninger i opgørelsen af tabet dækket af
statsgarantien.
Det fremgår af det foreslåede
§ 13, stk. 3, at staten
indtræder i ejendomskreditgiverens krav mod låntageren
i det omfang, staten har forestået betalinger under
statsgarantien, jf. stk. 1.
Det indebærer, at når Finansiel
Stabilitet på vegne af staten har foretaget udbetaling til
ejendomskreditgiver, kan Finansiel Stabilitet på vegne af
staten forsøge at inddrive tabet fra låntageren.
Det følger af det foreslåede
§ 13, stk. 4, at hvis
ejendomskreditgiverens restfordring mod låntageren
nedsættes i medfør af retsplejelovens § 578, kan
Finansiel Stabilitet kræve en tilsvarende nedsættelse
af betalingen efter statsgarantien.
Det følger af § 578 i
retsplejeloven, at hvis en pant- eller udlægshaver, der ved
auktionen har købt ejendommen til en pris, som ikke gav ham
fuld dækning, gør sit krav gældende som
personlig fordring mod skyldneren eller andre, kan retten
nedsætte fordringen i det omfang, det ved senere salg af
ejendommen eller på anden måde godtgøres, at
auktionsbuddet stod i misforhold til ejendommens værdi
på auktionstidspunktet.
I den særlige situation, hvor
retsplejelovens § 578 finder anvendelse, kan Finansiel
Stabilitet således, efter at have udbetalt
garantibeløbet, senere kræve delvis tilbagebetaling.
Statsgarantien vil fortsat være gældende i hele den
periode, hvor ejendomskreditgiveren har en eksponering over for
låntageren. Ejendomskreditgiveren vil således ikke
opleve et tab på det statsgaranterede lån, og der er
ingen risiko for, at det garanterede beløb ikke er
dækket. Bestemmelsen skal dermed medvirke til at sikre, at
ejendomskreditgiveren alene får dækket sit tab, men
ikke får dobbeltdækning, fordi ejendomskreditgiveren
både får betaling efter statsgarantien og en yderligere
gevinst ved realisation af ejendommen.
Det foreslåede stk. 4 skal derfor sikre,
at en eventuel nedsættelse i medfør af retsplejelovens
§ 578 samtidig krone for krone afspejles i den betaling til
ejendomskreditgiveren, som staten har foretaget efter
garantien.
I medfør af det foreslåede § 13, stk. 5, fastsætter
erhvervsministeren nærmere regler om betalinger efter
statsgarantien, herunder betingelserne herfor, proceduren forbundet
hermed samt opgørelsen af tab.
Bemyndigelsen kan blandt andet anvendes til at
fastsætte regler om opgørelsen af tab efter
statsgarantien, herunder hvilke omkostninger der medregnes, og
hvornår tabet opgøres. Bemyndigelsen kan desuden
anvendes til at fastsætte nærmere regler om proceduren
forbundet med at opgøre tabet, herunder hvilke oplysninger
ejendomskreditgiver skal give til Finansiel Stabilitet om
lånets misligholdelse, og hvilke oplysninger
ejendomskreditgiver skal give til brug for en betaling.
Staten dækker tab på lån
omfattet af ordningen, hvor låntageren har misligholdt
forpligtigelsen til at indfri det statsgaranterede
lånebeløb. For at kunne opgøre tabet på
et lån omfattet af ordningen, vil ejendomskreditgiveren
skulle forsøge at inddrive den misligholdte fordring.
Inddrivelsen af fordringen kan indebære, at pantet i
ejendommen realiseres. Bemyndigelsen i § 13, stk. 5, vil kunne
benyttes til at fastsætte regler om, hvordan tabet skal
opgøres, og hvornår ejendomskreditgiveren kan
gøre sit krav efter garantien gældende over for
staten.
Ved fastsættelsen af de nærmere
regler skal der blandt andet tages hensyn til, at det er hensigten,
at garantistillelsen skal kunne opnå anerkendelse som
ufinansieret kreditrisikoafdækning i henhold til
kapitalkravsforordningen. Ufinansieret kreditrisikoafdækning
defineres i kapitalkravsforordningens artikel 4, stk. 1, nr. 59,
som en "teknik til kreditrisikoreduktion, hvor reduktionen af
kreditrisikoen ved et instituts eksponering skyldes tredjemands
forpligtelse til at betale et beløb i tilfælde af
låntagers misligholdelse eller andre nærmere angivne
kredithændelser". Det er hensigten, at statens forpligtelse
til at betale et beløb i tilfælde af låntagerens
misligholdelse skal respektere de relevante betingelser for
behandling af garantier som ufinansieret
kreditrisikoafdækning, jf. kapitalkravsforordningens artikel
213 og 215, sammenholdt med artikel 214, således at
ejendomskreditgiveren, som statsgarantien er udstedt til,
opnår en kapitallettelse i kapitalkravet.
Til §
14
Det foreslås i § 14, stk.
1, at hvis erhververen af en boligejendom overtager en
eksisterende låneaftale med statsgaranti efter denne lov,
så kan statsgarantien opretholdes, såfremt
betingelserne for at opnå statsgaranti efter §§
1-5, 10 og 11 er opfyldt, jf. dog stk. 2 og 3.
Formålet med denne bestemmelse er at
fastslå, at overtagelse af statsgaranterede låneaftaler
i forbindelse med ejerskifte kræver, at lovforslagets
betingelser opfyldes på ny. Dette medfører bl.a., at
ejendommens kontantværdi fortsat skal ligge inden for
grænserne i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 1, og at
ejendommen stadigvæk skal være beliggende i et
område uden mulighed for tilkobling til fjernvarmenettet, jf.
§ 3, stk. 1, nr. 2. Bestemmelsen skal med andre ord sikre, at
alle statslige garantier ydes på lige vilkår, og at
lovforslagets bestemmelser iagttages, når et lån med en
statslig garanti overtages af en anden forbruger end den
oprindelige låntager. Ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk.
1, skal i den forbindelse blandt andet også have foretaget en
kreditværdighedsvurdering af den nye køber
(låntageren), jf. § 10, stk. 1.
Er betingelserne for at opnå
statsgaranti opfyldt, og ønsker den nye køber at
overtage en eksisterende låneaftale med statslig garanti, og
ejendomskreditgiveren i øvrigt godkender dette, er
lovforslaget ikke til hinder for, at den nye køber overtager
forpligtelsen. Overtagelsen kan også ske efter den 31.
december 2028, hvor ordningen udløber, jf. det
foreslåede § 27, såfremt betingelserne efter
§§ 1-5, 10 og 11 stadigvæk er opfyldt på det
pågældende tidspunkt.
Det er efter lovforslagets § 1, stk. 1,
en betingelse, at det statsgaranterede lån skal være
ydet til en forbruger til udskiftning af et olie- eller gasfyr med
en varmepumpe. På tidspunktet for ejerskiftet kan
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe potentielt
allerede være gennemført. Dette vil dog ikke
være til hinder for, at statsgarantien kan opretholdes efter
et ejerskifte efter § 14, stk. 1.
Bestemmelsen i § 14, stk. 1, er ikke til
hinder for, at den statsgaranterede låneaftale kan overtages
uden statsgaranti. Dette vil være et forhold mellem
ejendomskreditgiveren og forbrugeren.
Det følger af det foreslåede
§ 14, stk. 2, at såfremt
forbrugerens efterlevende ægtefælle eller samlever
erhverver adkomst på den belånte ejendom ved
overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, og
vedkommende samtidig overtager eksisterende låneaftaler med
pant i ejendommen, videreføres en eventuel statsgaranti
efter denne lov.
Det er med den foreslåede bestemmelse
hensigten at sikre, at en efterlevende ægtefælle eller
samlever kan omfattes af statsgarantiordningen, selvom
lovforslagets betingelser i forhold til ejendommens
kontantværdi m.v. ikke er opfyldt på det tidspunkt,
hvor vedkommende erhverver adkomst til den belånte ejendom
ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv. Den
foreslåede bestemmelse er dermed en undtagelse til § 14,
stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser skal være opfyldt
på ny, for at en statsgaranti kan opretholdes i forbindelse
med et ejerskifte.
Bestemmelsen i § 14, stk. 2, finder
også anvendelse efter den 31. december 2028, selvom der efter
denne dato ikke kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen,
jf. den foreslåede § 27.
Af det foreslåede § 14, stk.
3, følger, at hvis flere forbrugere i
fællesskab har optaget lån med statsgaranti efter denne
lov, medfører en forbrugers udtræden af
låneaftalen ikke, at statsgarantien bortfalder, såfremt
låneaftalen i øvrigt kan opretholdes af den eller de
tilbageværende forbrugere.
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at såfremt en statsgaranterede
låneaftale er indgået med to eller flere forbrugere i
forening som debitor, og en af disse ønsker at
udtræde, så vil den statslige garanti ikke bortfalde
alene fordi den ene part, efter aftale med ejendomskreditgiver, jf.
§ 2, stk. 1, udtræder af den eksisterende
låneaftale. Dette kan f.eks. være tilfældet i en
skilsmissesituation. Ejendomskreditgiver vil skulle foretage en ny
kreditværdighedsvurdering af den eller de
tilbageværende forbrugere, som forbliver debitorer for
låneengagementet.
Det er med den foreslåede bestemmelse
hensigten at sikre, at lovforslagets betingelser i forhold til
ejendommens kontantværdi m.v. ikke behøver at
være opfyldt på det tidspunkt, hvor en forbruger
udtræder af den fælles låneaftale. Den
foreslåede bestemmelse er dermed en undtagelse til § 14,
stk. 1, hvorefter lovforslagets betingelser skal være opfyldt
på ny for at en statsgaranti kan opretholdes i forbindelse
med et ejerskifte.
Bestemmelsen i § 14, stk. 3, finder
også anvendelse efter den 31. december 2028, selvom der efter
denne dato ikke kan indgås nye aftaler omfattet af ordningen,
jf. den foreslåede § 27.
Det følger af det foreslåede
§ 14, stk. 4, at hvis
låntageren indgår nye låneaftaler med pant i
ejendommen med prioritet forud for låneaftalen med
statsgaranti efter denne lov, eller hvis låntageren
omlægger eksisterende foranstående låneaftaler
med pant i ejendommen, hvorved den statsgaranterede
låneaftales prioritetsstilling forringes, skal
ejendomskreditgiveren sikre, at den statsgaranterede
låneaftale ikke rykkes på en måde, så den
ligger ud over 80 pct. af ejendommens kontantværdi på
det pågældende tidspunkt.
Lovforslagets § 14, stk. 4, adresserer
dermed foranstående, ikke-statsgaranterede låneaftaler
med pant i ejendommen.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at låntagere fortsat kan indgå nye eller omlægge
eksisterende foranstående låneaftaler med pant i
ejendommen, så længe der ikke sker en forrykkelse af
det statsgaranterede lån, som indebærer, at aftalen
ikke længere er inden for 80 pct. af boligejendommens eller
andelsboligforeningsejendommens kontantværdi på det
pågældende tidspunkt.
Det er ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk.
1, der over for Finansiel Stabilitet skal kunne fremlægge en
ejendomsvurdering i overensstemmelse med § 10, stk. 2, som
viser, at grænsen på 80 pct. er overholdt i
tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren har samtykket i en
forringelse af prioritetsstillingen for den statsgaranterede
låneaftale.
Det fremgår af det foreslåede
§ 14, stk. 5, 1. pkt., at ved skifte af
ejendomskreditgiver, jf. § 2, stk. 1, kan en eksisterende
statsgaranti følge med låntageren under
forudsætning af, at den overtagende ejendomskreditgiver
også er omfattet af lovforslagets § 2, stk. 1, og har
indgået, eller senest på overtagelsestidspunktet
indgår, en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet, jf.
§ 11.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
statsgarantiordningen ikke bliver en barriere for låntagere,
som i det statsgaranterede låns løbetid ønsker
at skifte ejendomskreditgiver. Statsgarantien kan derfor
opretholdes ved skifte af ejendomskreditgiver under
forudsætning af, at den overtagende ejendomskreditgiver er
omfattet af personkredsen i lovforslagets § 2, stk. 1, og har
indgået, eller senest på overtagelsestidspunktet
indgår, en vilkårsaftale med Finansiel Stabilitet.
Det fremgår derudover af det
foreslåede § 14, stk. 5, 2.
pkt., at den nye ejendomskreditgiver ved
aftaleindgåelsen med låntageren omfattes af reglerne i
dette lovforslag.
Det betyder, at den nye ejendomskreditgiver
skal leve op til samme regelsæt for igangværende
statsgarantiforpligtelser som den oprindelige ejendomskreditgiver,
og herunder blandt andet overholde de foreslåede bestemmelser
om ejendomskreditgiverens oplysningspligter m.v.
Det fremgår af det foreslåede
§ 14, stk. 6, at hvis
ejendomskreditgiveren overdrager en statsgaranteret
låneaftale efter denne lov til en anden ejendomskreditgiver,
som er omfattet af § 2, stk. 1, skal der forinden være
indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og
denne anden ejendomskreditgiver, jf. § 11.
Bestemmelsen fastslår, at en
statsgaranteret låneaftale - med forbehold for, hvad der i
øvrigt måtte være aftalt med låntageren -
frit kan overdrages til andre ejendomskreditgivere omfattet af
personkredsen i § 2, stk. 1, idet det dog er nødvendigt
af hensyn til statsgarantiordningens administration samt beregning
og indbetaling af garantiprovision m.v., at der forinden er
indgået en vilkårsaftale mellem Finansiel Stabilitet og
den nye ejendomskreditgiver.
I medfør af det foreslåede § 14, stk.
7, kan erhvervsministeren fastsætte nærmere
regler om processen for overtagelse, ændring og transport af
et statsgaranteret lån omfattet af ordningen, herunder regler
om, at ejendomskreditgiveren skal orientere Finansiel Stabilitet om
ændringer omfattet af stk. 1-6.
Af hensyn til Finansiel Stabilitets
administration af ordningen kan Finansiel Stabilitet have behov for
at blive orienteret om ændringer omfattet af lovforslagets
§ 14, stk. 1-6.
Med bestemmelsen kan der blandt andet
fastsættes nærmere regler om meddelelser til Finansiel
Stabilitet, når en ny køber af ejendommen bliver
debitor på en statsgaranteret låneaftale, eller en
eksisterende forbruger udtræder. Der kan også
fastsættes nærmere regler om situationer, hvor
låntageren omlægger eksisterende foranstående
lån med pant i ejendommen.
Til §
15
Det følger af det foreslåede
§ 15, stk. 1, at ejendomskreditgivere, jf. §
2, stk. 1, som har udstedt lån med statsgaranti efter denne
lov, hvert kvartal skal sende en oversigt over de statslige
garantiforpligtelser på lånene pr. ultimo kvartalet til
Finansiel Stabilitet.
Formålet med den foreslåede
bestemmelse er at sikre, at Finansiel Stabilitet har mulighed for
løbende at administrere og overvåge status på
låneaftaler med statsgaranti efter ordningen, herunder
statens risiko.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at ejendomskreditgivere kvartalsvist skal fremsende
oversigter med oplysninger om, hvilke lån ejendomskreditgiver
har udstedt efter ordningen i denne lov.
Det følger af det foreslåede
§ 15, stk. 2, at
vilkårsaftalen, jf. § 11, fastlægger hvilke
oplysninger, ejendomskreditgivere skal sende i medfør af
stk. 1.
Med den foreslåede bestemmelse
fastsættes, at nærmere oplysninger om hvilke
oplysninger og oversigter, som Finansiel Stabilitet løbende
skal modtage for at administrere ordningen bedst muligt, vil
fremgå af vilkårsaftalen mellem ejendomskreditgiver og
staten ved Finansiel Stabilitet. Omfanget af oplysninger skal
begrænses til det nødvendige for at kunne administrere
loven korrekt.
Til §
16
Det følger af det foreslåede
§ 16, stk. 1, 1. pkt., at ejendomskreditgivere, som har
udstedt lån med statsgaranti efter denne lov, årligt
senest den 1. maj skal indsende en ledelseserklæring til
Finansiel Stabilitet vedrørende det foregående
kalenderår.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at ejendomskreditgivere, som har udstedt lån
med statsgaranti efter denne lov, skal sikre sig, at der udarbejdes
en sådan ledelseserklæring, som fremsendes til
Finansiel Stabilitet.
Det følger af det foreslåede
§ 16, stk. 1, 2. pkt., at ledelsen
skal erklære sig om oplysninger om hovedstolene og risiciene
på lånene samt om beregningen af garantiprovision, jf.
§ 12.
Formålet med denne bestemmelse er at
sikre, at væsentlige faktorer som hovedstol og risici
på lån med statsgaranti samt provisionsberegninger har
ledelsesmæssigt fokus med henblik på at sikre korrekte
oplysninger til Finansiel Stabilitet.
Det følger af det foreslåede
§ 16, stk. 1, 3. pkt., at ledelsen
desuden skal erklære sig om de foretagne
ejendomsværdiansættelser og
kreditværdighedsvurderinger foretaget i forbindelse med nye
statsgarantier i løbet af det foregående år.
Formålet med denne bestemmelse er at
sikre, at de oplysninger og vurderinger, som ligger til grund for
Finansiel Stabilitets udstedelse af garantier på vegne af
staten, i første omgang underlægges en kontrol af
ejendomskreditgiver selv.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at ledelsen skal erklære sig om, at
ejendomskreditgiveren har udført
kreditværdighedsvurderinger og værdiansættelse af
ejendomme i overensstemmelse med gældende lovgivning forud
for udstedelse af låneaftaler med statsgaranti efter denne
lov.
Det følger af det foreslåede
§ 16, stk. 2, at
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
erklæringen til Finansiel Stabilitet, jf. stk. 1, herunder om
indholdet og grundlaget for erklæringen.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at erhvervsministeren kan fastsætte de
nærmere regler om, hvad ledelseserklæringen skal
indeholde, hvad ledelsen skal erklære sig om, og på
hvilket grundlag erklæringen skal afgives.
Til §
17
Det følger af den foreslåede
§ 17, stk. 1, at
ejendomskreditgiveren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet skal
indsende oplysninger om statsgaranterede låneaftaler og
låntagere, som er omfattet af statsgarantiordningen efter
denne lov. Finansiel Stabilitet kan herunder anmode
ejendomskreditgiveren om materialet, der ligger til grund for
kreditværdighedsvurderingen og ejendomsvurderingen, jf.
§ 10, stk. 1 og 2.
Med bestemmelsen sikres det, at
ejendomskreditgivere har hjemmel i denne lov til at videregive
oplysninger om låntagerne til Finansiel Stabilitet.
Finansiel Stabilitet skal ved sin anmodning
iagttage almindelige forvaltningsretlige principper, herunder
proportionalitetsprincippet. Det indebærer, at Finansiel
Stabilitet skal afveje Finansiel Stabilitets behov for at modtage
oplysningerne for at kunne administrere ordningen i medfør
af loven over for ejendomskreditgiverens omkostninger forbundet med
at fremskaffe og indsende oplysningerne til Finansiel
Stabilitet.
En anmodning om indsendelse af oplysninger kan
eksempelvis være relevant, når en låntager
misligholder lånet, eller hvis Finansiel Stabilitet har grund
til at tro, at vilkårene for at udstede en statsgaranti til
en låneaftale ikke var opfyldt på
udstedelsestidspunktet.
Med den foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., skal
ejendomskreditgiveren efter anmodning fra Finansiel Stabilitet
indsende en erklæring fra selskabets generalforsamlingsvalgte
revisor.
Det følger af det foreslåede
§ 17, stk. 2, 2. pkt., at
Finansiel Stabilitet fremsætter anmodning om
revisorerklæring i medfør af 1. pkt., når
Finansiel Stabilitet under hensyntagen til ejendomskreditgivers
udgifter hertil vurderer det nødvendigt at få den
generalforsamlingsvalgte revisors vurdering af de i medfør
af § 17, stk. 1, indsendte oplysninger eller af de forhold,
som ledelseserklæringen i medfør af § 16
vedrører.
Dette indebærer, at Finansiel Stabilitet
alene kan fremsætte en anmodning om revisorerklæring,
hvis der i det konkrete tilfælde er særlige
omstændigheder, der gør en revisorerklæring
nødvendig. Dette kan for eksempel være
tilfældet, hvis der er mistanke om, at ejendomskreditgiveren
har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, eller mistanke
om, at ejendomskreditgiveren ikke har foretaget en forsvarlig
kreditværdighedsvurdering eller ejendomsvurdering. I
vurderingen af, om det kan anses for nødvendigt at indhente
en revisorerklæring, skal proportionalitetsprincippet
inddrages. Der skal herunder tages hensyn til de omkostninger, som
indhentelse af revisorerklæringen vil påføre
ejendomskreditgiver. Der skal desuden tages hensyn til, at revisor
skal have kvalifikationer til at erklære sig om de forhold,
der anmodes om.
Finansiel Stabilitet skal i medfør af
det foreslåede § 17, stk. 2, 3.
pkt., i sin anmodning fastlægge hvilken slags
erklæring, revisor skal afgive, hvad revisor skal
erklære sig om, samt på hvilket grundlag revisor skal
erklære sig.
Finansiel Stabilitet skal dermed i anmodningen
fastlægge hvilke handlinger, der forventes at skulle
foretages som grundlag for revisorerklæringen. Det kan for
eksempel være i hvilket omfang erklæringen kan baseres
på stikprøver eller gennemgang af ejendomskreditgivers
forretningsgange m.v., som ligger til grund for den
pågældende handling eller vurdering, eller om
erklæringen skal baseres på gennemgang af
enkeltstående engagementer. Finansiel Stabilitet skal i
anmodningen desuden fastlægge, hvilken grad af sikkerhed
erklæringen skal afgives med.
Til §
18
Den foreslåede § 18 vedrører
indhentelsen af dokumentation for, at udskiftningen af olie- eller
gasfyret har fundet sted, til brug for Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol med ordningen.
Det følger af den foreslåede
§ 18, stk. 1, at
ejendomskreditgiveren senest 3 måneder efter anmodning fra
Finansiel Stabilitet skal indsende dokumentation for, at
låntager har foretaget udskiftning af olie- eller gasfyret
med en varmepumpe, jf. § 22, stk. 1.
Finansiel Stabilitet fører
stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af
statsgarantiordningen gennemfører udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe, og at dette sker inden for 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets §
22, stk. 1.
Det er ejendomskreditgiverne, der varetager
kommunikationen med låntagerne. Derfor foreslås det, at
indhentelse af dokumentation til brug for Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol også sker via ejendomskreditgiverne.
Udtages en låneaftale i forbindelse med Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol, vil Finansiel Stabilitet anmode den
pågældende ejendomskreditgiver om indhentelse af
dokumentation for, at udskiftningen af opvarmningskilde har fundet
sted.
For at kunne overholde den foreslåede
§ 18, stk. 1, skal ejendomskreditgivere have adgang til
dokumentation for, at låntager har gennemført en
udskiftning af opvarmningskilde. Den foreslåede bestemmelse
skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 4, stk. 3, 2.
pkt., hvoraf det følger, at det skal fremgå af
låneaftalen, at låntager skal indsende dokumentation
for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når denne anmoder
herom. Herved forpligtes låntager til at indsende
dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver.
Det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks i tilfælde, hvor låntager ikke
medvirker til at dokumentere, at udskiftningen af olie- eller
gasfyret er gennemført, jf. lovforslagets § 23, stk. 1,
nr. 5.
Tilfældet med låntagers manglende
medvirken til at dokumentere udskiftningen er nærmere
behandlet nedenfor under bemærkningerne til det
foreslåede § 23, stk. 1, nr. 5, hvortil der
henvises.
Ejendomskreditgiveren har opfyldt den
foreslåede § 18, stk. 1, når ejendomskreditgiveren
enten har indhentet og videresendt dokumentationen til Finansiel
Stabilitet, eller når ejendomskreditgiveren har
forsøgt at indhente dokumentationen fra låntageren.
Ejendomskreditgiveren skal rykke låntager for svar og klart
angive i anmodningen om dokumentation, at låntagers manglende
indsendelse af dokumentation kan medføre, at lånet
forfalder til indfrielse, jf. det foreslåede stk. 2.
Erhvervsministeren kan efter den
foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte, at
statsgarantiordningen også kan omfatte udskiftning af olie-
eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Der
henvises til bestemmelsen og bemærkninger hertil. Udvides
ordningen efter den foreslåede § 1, stk. 3, vil der
skulle indsendes dokumentation for, at låntager har foretaget
udskiftning af olie- eller gasfyret med den anden
opvarmningskilde.
Det følger af den foreslåede
§ 18, stk. 2, 1. pkt., at
ejendomskreditgiveren efter modtagelse af en anmodning efter stk. 1
hurtigst muligt skal søge dokumentationen indhentet fra
låntageren.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med
det foreslåede stk. 1, hvoraf det følger, at
ejendomskreditgiveren skal indsende dokumentationen inden for 3
måneder, og det foreslåede stk. 2, 2. pkt. og 3. pkt.,
hvoraf det følger, at låntageren skal have en rimelig
frist til at indsende dokumentationen, og at ejendomskreditgiveren
skal rykke for dokumentationen i de tilfælde, hvor
låntageren ikke besvarer ejendomskreditgiverens første
henvendelse.
Opfyldelsen af den samlede § 18
kræver, at ejendomskreditgiveren hurtigst muligt efter
modtagelsen af anmodningen fra Finansiel Stabilitet sørger
for selv at anmode låntageren om dokumentationen.
Ejendomskreditgiverens henvendelse til låntageren skal ske
skriftligt.
Det følger af den foreslåede
§ 18, stk. 2, 2. pkt., at
ejendomskreditgiveren skal sikre, at låntageren får en
rimelig frist til indsendelsen af dokumentationen.
Bestemmelsen skal ses i lyset af de
konsekvenser, som det kan have for låntageren, hvis
låntageren ikke medvirker til at dokumentere, at
udskiftningen har fundet sted, jf. lovforslagets § 23, stk. 1,
nr. 5.
En rimelig frist indebærer, at
låntagere som minimum bør få tre uger til at
besvare anmodningen.
Det følger af den foreslåede
§ 18, stk. 2, 3. pkt., at
ejendomskreditgiveren skal rykke låntageren i tilfælde,
hvor låntageren ikke besvarer ejendomskreditgiverens
første anmodning om dokumentation.
Bestemmelsen skal ses i lyset af de
konsekvenser, som det kan have for låntageren, hvis
låntageren ikke medvirker til at dokumentere, at
udskiftningen har fundet sted, jf. lovforslagets § 23, stk. 1,
nr. 5.
Ejendomskreditgiveren skal også i
rykkerskrivelsen give låntageren en rimelig frist til at
besvare anmodningen. Rykkeren skal sendes skriftligt.
Det følger af den foreslåede
§ 18, stk. 2, 4. pkt., at
ejendomskreditgiveren anmodninger til låntageren klart skal
angive konsekvenserne af, at låntager ikke indsender
dokumentationen, jf. § 23, stk. 1, nr. 5.
Det skal således klart fremgå af
ejendomskreditgiverens første anmodning om dokumentation og
eventuelle senere rykkerskrivelser, at hvis låntageren ikke
medvirker til at indsende dokumentation for, at låntageren
har foretaget udskiftningen af sit olie- eller gasfyr, vil det
statsgaranterede lån forfalde til indfrielse straks, jf.
lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5.
Formålet med bestemmelsen er at sikre,
at låntager er bekendt med de konsekvenser, som det kan have,
hvis låntager ikke dokumenterer at have gennemført en
udskiftning af opvarmningskilde i forbindelse med Finansiel
Stabilitets stikprøvekontrol.
Til §
19
Det følger af den foreslåede
§ 19, at ordningen i medfør
af denne lov administreres af Finansiel Stabilitet på vegne
af den danske stat.
Med den foreslåede bestemmelse vil det
være Finansiel Stabilitet, der administrerer ordningen,
herunder behandling af ansøgninger, udstedelse af
statsgarantier samt overvågning og rapportering om anvendelse
af ordningen. At Finansiel Stabilitet administrerer ordningen
på vegne af staten, betyder også, at Finansiel
Stabilitet sikrer rettidig udbetaling til ejendomskreditgivere
under garantien.
Finansiel Stabilitets etablering, formål
m.v. er reguleret i lov om restrukturering og afvikling af visse
finansielle virksomheder, jf. lovens kapitel 12. Det følger
af lovens § 61, stk. 3, at forvaltningsloven, lov om
offentlighed i forvaltningen (offentlighedsloven) og arkivloven
ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet. De
beføjelser, som Finansiel Stabilitet tildeles med det
foreliggende lovforslag, ændrer ikke ved den nuværende
ordning, hvorefter Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af de
nævnte love.
Finansiel Stabilitet skal dog i relevant
omfang overholde almindelige forvaltningsretlige principper om
f.eks. proportionalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet
mod at sætte skøn under regel, ligesom Finansiel
Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger, jf. de specielle
bemærkninger til § 61, stk. 3, i lov om restrukturering
og afvikling af visse finansielle virksomheder, jf.
Folketingstidende 2014-15 (1. samling), A, L100 som fremsat. Dette
gælder også i forhold til Finansiel Stabilitets
administration af den foreslåede ordning.
Den foreslåede bestemmelse vil endvidere
medføre, at kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed om
videregivelse af fortrolige oplysninger finder anvendelse på
bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer og øvrige
ansatte i Finansiel Stabilitet.
Det bemærkes, at Finansiel Stabilitet i
medfør af § 61, stk. 7, i lov om restrukturering og
afvikling af visse finansielle virksomheder er undtaget for
reglerne om oplysningspligt og indsigtsret i artikel 13-15 i
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27.
april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med
behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv
95/46/EF. Undtagelsen finder dog ikke anvendelse på den
foreslåede statsgarantiordning, jf. § 61, stk. 7, jf.
stk. 8, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle
virksomheder, da formålet med behandling af personoplysninger
i forbindelse med ordningen ikke er restrukturering og afvikling af
finansielle virksomheder.
Til §
20
Det foreslås i § 20, stk. 1, at omkostninger til
ordningen, herunder udbetalinger efter de udstedte garantier, i
første omgang afholdes af de modtagne garantiprovisioner.
Omkostninger herudover afholdes af staten.
For ejendomskreditgiveren vil statsgarantien
udgøre en eksponering garanteret af en medlemsstats
centralregering, jf. art. 235, stk. 3, jf. art. 114, stk. 4, i
kapitalkravsforordningen.
Et eventuelt overskud fra ordningen efter
betaling af omkostninger til ordningen og udbetalinger efter de
udstedte garantier tilfalder staten.
Af det foreslåede § 20, stk. 2, fremgår, at
Finansiel Stabilitets egenkapital ikke hæfter for
aktiviteterne i medfør af denne lov.
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at det ikke vil være Finansiel Stabilitet,
som hæfter for eventuelle tab på garantier udstedt i
medfør af loven, men derimod staten, som hæfter
endeligt for aktiviteter i medfør af loven.
Af det foreslåede § 20, stk. 3, fremgår, at
Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten til brug for
ordningen.
Bestemmelsen har til formål at sikre, at
Finansiel Stabilitet kan yde kredit til staten, f.eks. hvis
administrationen af ordningen overstiger garantiprovisionerne eller
ved udbetalinger under de enkelte garantier, så der ikke skal
anmodes om udbetaling fra staten hver gang.
Til §
21
Det foreslås i § 21, at Finansiel Stabilitet i sit
regnskab skal medtage oplysninger om status på anvendelse af
ordningen og udgifterne hertil.
Af Finansiel Stabilitets regnskab vil
oplysninger om anvendelse af ordningen, herunder oplysninger om
modtagne garantiprovisioner og udbetalinger efter garantierne,
fremgå. Ordningen vil ikke have en resultatmæssig
påvirkning af Finansiel Stabilitets regnskab, da ordningen
etableres på statens regning og risiko. Overskydende
garantiprovision vil således blive modsvaret af en
forpligtelse over for staten, og udbetalinger efter garantien
modsvares af et krav på staten.
Til §
22
Det foreslås i § 22, stk. 1, at Finansiel Stabilitet
skal føre stikprøvekontrol med, at låntagere
omfattet af ordningen gennemfører udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe inden for 12 måneder fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Finansiel Stabilitet administrerer den
foreslåede ordning om statsgaranti på vegne af den
danske stat, jf. lovforslagets § 19. Lovforslaget
fastsætter en række betingelser for ordningen, ligesom
lovforslaget også angiver en række konsekvenser i
tilfælde, hvor betingelserne ikke overholdes.
Med det foreslåede § 22, stk. 1,
vil det udtrykkeligt fremgå, at Finansiel Stabilitet skal
føre stikprøvekontrol med, om låntagere
omfattet af ordningen gennemfører udskiftningen af deres
olie- eller gasfyr med en varmepumpe. Formålet med ordningen
er at sikre bedre lånemuligheder for låntagere, der
ønsker at udskifte deres olie- eller gasfyr. Lån
omfattet af ordningen ydes med henblik på at
gennemføre en sådan udskiftning, jf. lovforslagets
§ 1. Ordningen forudsætter således, at der sker en
udskiftning af opvarmningskilden, og i de tilfælde, hvor
udskiftningen ikke gennemføres inden for 12 måneder
fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er
anmeldt til tinglysning, vil lånet forfalde til indfrielse,
jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 4.
Erhvervsministeren kan efter det
foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte, at
statsgarantiordningen også kan omfatte udskiftning af olie-
eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Der
henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Udvides
ordningen efter den foreslåede § 1, stk. 3, vil
Finansiel Stabilitet også føre stikprøvekontrol
med, at låntagere omfattet af ordningen har gennemført
udskiftningen af olie- eller gasfyret med den nye
opvarmningskilde.
Det lån, som omfattes af ordningen, vil
blive aftalt og ydet forinden selve gennemførelsen af
udskiftningen af opvarmningskilde. Der er således ikke ved
lånets tilblivelse etableret sikkerhed for, at udskiftningen
faktisk vil blive gennemført. Netop dette tidsmæssige
perspektiv i sagsbehandlingen nødvendiggør en form
for kontrol.
Den kontrol, som Finansiel Stabilitet vil
udføre i medfør af den foreslåede § 22,
stk. 1, udgør en stikprøvekontrol. Finansiel
Stabilitet vil som led i stikprøvekontrollen sikre
dokumentation for, at udskiftningen af opvarmningskilde er
gennemført. Stikprøvekontrollen vil omfatte en mindre
andel af de låneaftaler, som er omfattet af ordningen.
Stikprøvekontrollen skal som udgangspunkt gennemføres
årligt og kan være risikobaseret.
Det er i relation til anvendelsen af den
foreslåede ordning ejendomskreditgiveren, som varetager
kommunikationen med låntageren. Dette er tilfældet
både i forbindelse med ansøgningen om statsgaranti og
betaling af garantiprovision m.v. Det vil også være
tilfældet i forbindelse med Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol efter den foreslåede bestemmelse.
Finansiel Stabilitets stikprøvekontrol
efter den foreslåede bestemmelse vil bestå i at modtage
dokumentation for, at låntagere med lån omfattet af
ordningen har gennemført den udskiftning af
opvarmningskilde, som ligger til grund for, at ordningen er
anvendt. Dokumentationen vil blive indhentet via den
ejendomskreditgiver, som statsgarantien er stillet til.
Finansiel Stabilitet vil således udtage
en mindre andel af de statsgarantier, som er stillet efter
ordningen, og anmode de ejendomskreditgivere, som statsgarantien er
stillet til, om at indhente dokumentation for udskiftningen hos de
pågældende låntagere.
En ejendomskreditgiver skal efter anmodning
fra Finansiel Stabilitet indhente dokumentation fra låntager
for udskiftningens gennemførelse, jf. lovforslagets §
18, stk. 1. Ejendomskreditgiveren skal herefter indsende
dokumentationen til Finansiel Stabilitet. Lovforslagets § 18,
stk. 1, udgør en del af grundlaget for, at Finansiel
Stabilitet kan gennemføre stikprøvekontrollen med
ordningen som foreslået i § 22, stk. 1.
Erhvervsministeren kan fastsætte
nærmere regler om Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol samt nærmere regler om
låntagers dokumentation for udskiftningen, jf. det
foreslåede stk. 3.
Det foreslås i § 22, stk. 2, at Finansiel Stabilitet
skal meddele ejendomskreditgiveren og told- og skatteforvaltningen,
hvis Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor
en låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe inden for
12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, jf. § 23, stk. 1, nr.
4.
Oplysningen er relevant at videregive til
ejendomskreditgiveren, da manglende udskiftning indebærer, at
ejendomskreditgiveren skal kræve det statsgaranterede
lånbeløb indfriet straks, jf. det foreslåede
§ 23, stk. 2.
Oplysningen er relevant at videregive til
Skatteforvaltningen, som vil skulle føre kontrol med den
tinglysningsafgiftsfritagelse for pant til sikkerhed for lån
til udskiftning af olie- og gasfyr i helårsboliger, som
udgør en del af den politiske aftale "Klimaaftale om
grøn strøm og varme 2022", jf. pkt. 2.1.3. i de
almindelige bemærkninger.
Den foreslåede bestemmelse omfatter de
tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet bliver bekendt med, at
låntager ikke har foretaget udskiftning af sin
opvarmningskilde.
Bestemmelsen omfatter i relation til told- og
skatteforvaltningen også de tilfælde, hvor
låntager ikke medvirker til at dokumentere udskiftningen, og
hvor der således må være en formodning om, at
udskiftningen ikke har fundet sted, jf. det foreslåede §
23, stk. 1, nr. 5. Ejendomskreditgivere er i medfør af
bestemmelsen allerede bekendt med sådanne tilfælde, da
det er ejendomskreditgiveren, som indhenter dokumentationen hos
låntager.
Videregivelse af oplysninger til
Skatteforvaltningen vil omfatte oplysninger om dato og
løbenummeret på pantet samt oplysninger om den
manglende udskiftning af opvarmningskilde.
I det omfang der sker en behandling af
personoplysninger, herunder videregivelse af personoplysninger, vil
det ske i overensstemmelse med databeskyttelsesloven og
databeskyttelsesforordningen.
Erhvervsministeren kan efter det
foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte, at
statsgarantiordningen også kan omfatte udskiftning af olie-
eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Der
henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Udvides
ordningen efter den foreslåede § 1, stk. 3, vil
Finansiel Stabilitet give meddelelse til Skatteforvaltningen i
medfør af det foreslåede § 22, stk. 2, hvis
Finansiel Stabilitet bliver bekendt med tilfælde, hvor en
låntager omfattet af ordningen ikke har gennemført
udskiftningen af olie- eller gasfyret med den anden
opvarmningskilde.
Det foreslås i § 22, stk. 3, at erhvervsministeren kan
fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets
stikprøvekontrol efter stk. 1 samt nærmere regler om
dokumentation for udskiftningen.
Erhvervsministeren kan således på
baggrund heraf fastsætte regler om bl.a. tidspunktet og
processen for stikprøvekontrollen, omfanget af
stikprøvekontrollen og en evt. afrapportering herom m.v.
Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte regler om
dokumentation for udskiftningen, herunder regler om type af
dokumentation samt i hvor lang en periode, låntager skal
opbevare dokumentation for udskiftningen.
Til §
23
Lovforslagets § 23 angiver en række
tilfælde, hvor det statsgaranterede lån omfattet af
ordningen forfalder til indfrielse.
Det foreslås i § 23, stk. 1,
nr. 1, at det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks, hvis forbrugeren tager den
pågældende boligejendom i brug til andre formål
end boligejendom.
§ 23, stk. 1, nr. 1, omfatter alene
forbrugere med lån omfattet af ordningen til brug for
udskiftning af et olie- eller gasfyr i sin boligejendom.
En boligejendom udgør en ejerbolig,
hvor mindst 80 pct. af ejendommens samlede bruttoetageareal kan
henføres til ejendomskategorien "ejerboliger til
helårsbrug", jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i lov om
realkreditlån og realkreditobligationer". Der henvises til
lovforslagets § 1, stk. 1, 2. pkt., og bemærkningerne
hertil.
Formålet med § 23, stk. 1, nr. 1,
er at sikre, at der ikke ydes statsgaranterede lån i
medfør af den foreslåede ordning i relation til
ejendomme, som forbrugeren anvender til andet end boligejendom.
Ejendommen skal således kunne henføres til
ejendomskategorien "ejerboliger til helårsbrug" i hele den
periode, hvor det statsgaranterede lån løber.
Det forhold, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks, følger direkte af den
foreslåede bestemmelse, men skal af hensyn til
låntageren også fremgå af den låneaftale,
som indgås mellem ejendomskreditgiveren og låntageren,
jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens mulighed for
at reagere på dette aftalevilkår har sammenhæng
med ejendomskreditgiverens almindelige gode kundekendskab. For
så vidt angår selve statsgarantien består denne
uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen
pågår. Garantien kan således ikke bortfalde i
denne situation, så længe låntager har en
forpligtelse i henhold til det statsgaranterede lån over for
ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse i § 23,
stk. 1, nr. 1, er i øvrigt ikke til hinder for, at
ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og i
stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en ny
låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås endvidere i § 23, stk. 1,
nr. 2, at det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks, hvis forbrugeren får tilladelse til at
anvende boligejendommen som fleksbolig, jf. § 41 a i lov om
planlægning.
§ 23, stk. 1, nr. 2, omfatter alene
forbrugere med lån omfattet af ordningen til brug for
udskiftning af et olie- eller gasfyr i sin boligejendom.
Fritidshuse er ikke omfattet af den
foreslåede statsgarantiordning, jf. lovforslagets § 1,
stk. 1. Det er boligejendomme med tilladelse som fleksbolig, jf.
§ 41 a i lov om planlægning, heller ikke, jf.
lovforslagets § 3, stk. 2.
Dette gælder i hele låneperioden.
Derfor foreslås det, at lånet skal forfalde i
tilfælde, hvor forbrugeren opnår tilladelse til at
anvende den pågældende boligejendom som fleksbolig.
Der henvises til lovforslagets § 3, stk.
2, og bemærkningerne hertil.
Det forhold, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks, hvis forbrugeren få
tilladelse til at anvende boligejendommen som fleksbolig,
følger direkte af den foreslåede bestemmelse, men skal
af hensyn til låntageren også fremgå af den
låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og
låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt.
Ejendomskreditgiverens mulighed for at reagere på dette
aftalevilkår har sammenhæng med ejendomskreditgiverens
almindelige kundekendskab. For så vidt angår selve
statsgarantien består denne uændret i den periode, hvor
inddrivelsesprocessen pågår.
Den foreslåede bestemmelse er i
øvrigt ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren giver
afkald på statsgarantien og i stedet aftaler med
låntageren, at der skal indgås en ny låneaftale
uden statsgaranti.
Det foreslås i § 23, stk. 1,
nr. 3, at det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks, hvis en andelsboligforeningsejendom omfattet af
lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre formål end
som andelsboligforening.
§ 23, stk. 1, nr. 3, omfatter alene
andelsboligforeninger med lån omfattet af ordningen.
Om den nærmere afgrænsning af
begrebet andelsboligforening henvises til de specielle
bemærkninger til lovforslagets § 1, stk. 2, og det her
anførte om ejendomskategoribekendtgørelsen. Det
følger af § 4, stk. 3, i
ejendomskategoribekendtgørelsen, at i ejendomme med mindst
13 beboelseslejligheder omfattes ejendommens lokaler, der er
udlejet til andet end beboelse, af ejendomskategorien "private
andelsboliger".
Formålet med § 23, stk. 1, nr. 3,
er at sikre, at andelsboligforeningsejendomme omfattet af ordningen
kan henføres til ejendomskategorien "private andelsboliger"
i hele den periode, hvor det statsgaranterede lån
løber.
Det forhold, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks, følger direkte af den
foreslåede bestemmelse, men skal af hensyn til
låntageren også fremgå af den låneaftale,
som indgås mellem ejendomskreditgiveren og låntageren,
jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens mulighed for
at reagere på dette aftalevilkår har sammenhæng
med ejendomskreditgiverens almindelige gode kundekendskab. For
så vidt angår selve statsgarantien består denne
uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen
pågår. Garantien kan således ikke bortfalde i
denne situation, så længe låntager har en
forpligtelse i henhold til det statsgaranterede lån over for
ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse i § 23,
stk. 1, nr. 3, er i øvrigt ikke til hinder for, at
ejendomskreditgiveren giver afkald på statsgarantien og i
stedet aftaler med låntageren, at der skal indgås en ny
låneaftale uden statsgaranti.
Det foreslås i § 23, stk. 1,
nr. 4, at det statsgaranterede lån forfalder til
indfrielse straks, hvis låntageren ikke har gennemført
udskiftningen af sit olie- eller gasfyr med en varmepumpe inden for
12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning.
Det er en forudsætning for anvendelse af
ordningen, at lånet anvendes til at udskifte et eksisterende
olie- eller gasfyr med en varmepumpe. I det tilfælde, hvor
dette mod forventning ikke sker, vil forudsætningerne for
anvendelsen af ordningen ikke længere være til stede,
og lånet vil som følge heraf forfalde til indfrielse.
Bestemmelsen omfatter også de tilfælde, hvor
udskiftningen ikke beror på erhvervelse af varmepumpen. Det
kunne eksempelvis være i det tilfælde, hvor varmepumpen
etableres og derefter leases. Her er lånet ikke anvendt til
udskiftningen af opvarmningskilde, som forudsat, jf. lovforslagets
§ 1.
Udskiftningen skal være
gennemført inden for 12 måneder fra det tidspunkt,
hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning. Det er en forudsætning for anvendelse af
ordningen, at lånet er sikret ved tinglyst pant i den faste
ejendom, jf. lovforslagets § 1. Fristen løber fra det
tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning på den pågældende ejendom. Hvis
pantet anmeldes til tinglysning den 1. februar 2024, vil
udskiftningen af olie- eller gasfyret med en varmepumpe
således skulle være sket senest den 31. januar
2025.
At udskiftningen er gennemført
indebærer, at olie- eller gasfyret er afmonteret, og at en
varmepumpe er etableret på ejendommen.
Erhvervsministeren kan efter det
foreslåede § 1, stk. 3, efter forhandling med klima-,
energi- og forsyningsministeren fastsætte, at
statsgarantiordningen også kan omfatte udskiftning af olie-
eller gasfyret med andre opvarmningskilder end en varmepumpe. Der
henvises til bestemmelsen og bemærkningerne hertil. Udvides
ordningen efter den foreslåede § 1, stk. 3, vil
udskiftningen til den nye opvarmningskilde skulle
gennemføres inden for 12 måneder fra det tidspunkt,
hvor pantet til sikkerhed for lånet er anmeldt til
tinglysning.
Det forhold, at det statsgaranterede lån
forfalder til indfrielse straks, følger direkte af den
foreslåede bestemmelse, men skal af hensyn til
låntageren også fremgå af den låneaftale,
som indgås mellem ejendomskreditgiveren og låntageren,
jf. § 4, stk. 3, 3. pkt. Ejendomskreditgiverens mulighed for
at reagere på dette aftalevilkår har sammenhæng
med ejendomskreditgiverens almindelige gode kundekendskab. For
så vidt angår selve statsgarantien består denne
uændret i den periode, hvor inddrivelsesprocessen
pågår. Garantien kan således ikke bortfalde i
denne situation, så længe låntager har en
forpligtelse i henhold til det statsgaranterede lån over for
ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse er i
øvrigt ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren giver
afkald på statsgarantien og i stedet aftaler med
låntageren, at der skal indgås en ny låneaftale
uden statsgaranti.
Finansiel Stabilitet fører
stikprøvekontrol med, at låntagere omfattet af
statsgarantiordningen gennemfører udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe, og at dette sker inden 12
måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, jf. lovforslagets §
22, stk. 1. Til brug herfor kan Finansiel Stabilitet anmode
ejendomskreditgivere omfattet af ordningen til at indsende
dokumentation for, at låntager har foretaget en sådan
udskiftning, jf. lovforslagets § 18, stk. 1. Det skal
fremgå af låneaftalen, at låntager skal indsende
dokumentation for udskiftningen til ejendomskreditgiver, når
denne anmoder herom, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, 2.
pkt.
Det foreslås i § 23, stk. 1, nr. 5, at det
statsgaranterede lån forfalder til indfrielse straks, hvis
låntager ikke har dokumenteret, at udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe er gennemført, jf. §
18.
Finansiel Stabilitet vil som led i
stikprøvekontrollen efter § 22, stk. 1, anmode
ejendomskreditgiveren om at indhente dokumentation for, at
udskiftningen af opvarmningskilde er gennemført som
forudsat. Dokumentationen vil skulle indhentes hos de omfattede
låntagere, som har gennemført og betalt for
udskiftningen. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om dokumentationen, jf. det foreslåede § 22, stk.
3.
Det skal fremgå af låneaftalen, at
låntager efter anmodning fra ejendomskreditgiveren skal
indsende dokumentation for udskiftningen af opvarmningskilde, jf.
lovforslagets § 4, stk. 3, 2. pkt.
I tilfælde, hvor låntager ikke
gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret inden for
12 måneder fra det tidspunkt, hvor pantet til sikkerhed for
lånet er anmeldt til tinglysning, vil det statsgaranterede
lån straks forfalde til indfrielse, jf. § 23, stk. 1,
nr. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse vil
tilfælde, hvor en låntager ikke indsender dokumentation
for udskiftningen, have samme virkning. I sådanne
tilfælde vil det statsgaranterede lån også
forfalde til indfrielse.
En låntager har ikke dokumenteret, at
udskiftningen er gennemført, når låntageren har
undladt at reagere på ejendomskreditgiverens anmodning og
rykker, og når det klart fremgår af skrivelserne, at
manglende dokumentation kan medføre, at det statsgaranterede
lån forfalder til indfrielse, jf. lovforslagets § 18,
stk. 2.
Det forhold, at det statsgaranterede
lånebeløb forfalder til indfrielse straks,
følger direkte af den foreslåede bestemmelse, men skal
af hensyn til låntageren også fremgå af den
låneaftale, som indgås mellem ejendomskreditgiveren og
låntageren, jf. § 4, stk. 3, 3. pkt.
Ejendomskreditgiverens mulighed for at reagere på dette
aftalevilkår har sammenhæng med ejendomskreditgiverens
almindelige gode kundekendskab. For så vidt angår selve
statsgarantien består denne uændret i den periode, hvor
inddrivelsesprocessen pågår. Garantien kan
således ikke bortfalde i denne situation, så
længe låntager har en forpligtelse i henhold til det
statsgaranterede lån over for ejendomskreditgiver.
Den foreslåede bestemmelse er i
øvrigt ikke til hinder for, at ejendomskreditgiveren giver
afkald på statsgarantien og i stedet aftaler med
låntageren, at der skal indgås en ny låneaftale
uden statsgaranti.
Det foreslås med § 23, stk.
2, at ejendomskreditgiveren skal kræve det
statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i
tilfælde omfattet af stk. 1
Det foreslåede stk. 1 angiver en
række tilfælde, som indebærer, at det
statsgaranterede lån omfattet af statsgarantiordningen
forfalder til indfrielse straks.
Idet låneaftalen er indgået mellem
låntager og ejendomskreditgiveren, vil det være
ejendomskreditgiver, der skal kræve det statsgaranterede
lån indfriet. Denne pligt følger af det
foreslåede stk. 2.
Undlader ejendomskreditgiver at kræve
lånet indfriet i tilfælde, hvor ejendomskreditgiveren
vidste eller burde være vidst, at lånet skal forfalde
til indfrielse i medfør af stk. 1, vil statsgarantien
bortfalde, jf. lovforslagets § 26, stk. 1, nr. 5.
Ejendomskreditgiveren vil altid være
bekendt med, om en långiver har dokumenteret udskiftningen,
jf. § 23, stk. 1, nr. 5, da det er ejendomskreditgiveren, som
indhenter dokumentationen fra låntageren, jf. lovforslagets
§ 18, stk. 1.
Ejendomskreditgiveren vil ikke
nødvendigvis være bekendt med, om låntageren
f.eks. tager ejendommen i brug til andre formål end dem, som
er omfattet af denne lov. Her vil det således være
afgørende, om ejendomskreditgiveren faktisk havde kendskab
til forholdet, eller om ejendomskreditgiveren i det konkrete
tilfælde burde have haft kendskab til forholdet.
Til §
24
Finanstilsynet er efter lov om finansiel
virksomhed samt lov om ejendomskreditselskaber udpeget som
tilsynsmyndighed i Danmark for de selskaber, som er omfattet af
lovforslagets § 2, stk. 1. Visse af ejendomskreditgivernes
forpligtelser efter nærværende lovforslag er også
reguleret i anden lovgivning. Det gælder blandt andet
kreditværdighedsvurderinger og ejendomsvurderinger.
Det foreslås derfor i § 24, at Finansiel Stabilitet skal give
meddelelse til Finanstilsynet, såfremt en ejendomskreditgiver
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller undlader at
overholde sine forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i
medfør af denne lov.
Med orienteringen sikres det, at
Finanstilsynet bliver opmærksom på
ejendomskreditgiverens urigtige eller vildledende oplysninger,
eller ejendomskreditgiverens manglende overholdelse af sine
forpligtelser efter denne lov eller regler udstedt i medfør
af loven. Finanstilsynet vil derefter have mulighed for at tage
stilling til, om der er forhold, der kan give anledning til
tilsynsmæssige reaktioner som en del af Finanstilsynets
almindelige tilsyn med overholdelsen af de love, som Finanstilsynet
fører tilsyn med.
Hvorvidt Finanstilsynet vælger at
iværksætte tilsynsreaktioner efter anden lovgivning vil
ikke påvirke Finansiel Stabilitets mulighed for at
gøre sanktioner efter de foreslåede §§ 25 og
26 gældende. På tilsvarende vis er den foreslåede
bestemmelse ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan
politianmelde ejendomskreditgivere, hvis der er grundlag
herfor.
Til §
25
Det følger af det foreslåede
§ 25, at hvis en
ejendomskreditgiver afgiver urigtige eller vildledende oplysninger,
eller en ejendomskreditgiver undlader at overholde sine
forpligtelser efter § 14, stk. 4, eller §§ 15-18,
så kan Finansiel Stabilitet udelukke ejendomskreditgiveren
fra fremadrettet at kunne yde lån med statsgaranti i
medfør af denne lov. Det samme gælder i tilfælde
omfattet af § 26, stk. 1.
Bestemmelsen skal sikre, at det er muligt at
udelukke en ejendomskreditgiver fra at yde lån med
statsgaranti efter denne lov, hvis ejendomskreditgiveren afgiver
urigtige oplysninger eller ikke overholder sine forpligtelser efter
loven, f.eks. i forbindelse med ydelse af statsgaranterede
lån eller i den løbende rapportering.
Som et eksempel på manglende
overholdelse af ejendomskreditgiverens forpligtelser efter denne
lov kan nævnes den i § 26, stk. 1, nr. 5, beskrevne
situation, hvor ejendomskreditgiveren undlader at kræve det
statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i
tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, selvom
ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet
var forfaldet efter § 23, stk. 1.
Finansiel Stabilitets beslutning om
udelukkelse skal være proportional med den eller de
handlinger eller undladelser fra ejendomskreditgiverens side, som
begrunder udelukkelsen.
Til §
26
Lovforslagets § 26 angiver en række
tilfælde, i hvilke en statsgaranti givet efter denne lov
bortfalder.
At statsgarantien bortfalder indebærer,
at ejendomskreditgiver, dvs. den som statsgarantien er stillet over
for, ikke kan gøre krav gældende efter
statsgarantien.
Finansiel Stabilitets beslutning om, at
ejendomskreditgiver ikke kan gøre krav gældende under
garantien, og at garantien dermed bortfalder, skal være
proportional med den eller de handlinger eller undladelser fra
ejendomskreditgiverens side, som begrunder bortfaldet.
I medfør af det foreslåede § 26, stk. 1,
nr. 1, bortfalder statsgarantien, hvis betingelserne
omfattet af §§ 1-5 og 10 for at stille statsgaranti for
en konkret låneaftale ikke var opfyldt på tidspunktet
for aftaleindgåelsen, og ejendomskreditgiveren vidste eller
burde have vidst dette.
Dette kan for eksempel være
tilfældet, hvis kreditværdighedsvurderingen eller
ejendomsvurderingen lider af væsentlige mangler, eller hvis
ejendommen ikke er omfattet af ordningen, for eksempel på
grund af ejendommens erhvervsmæssige anvendelse m.v. For
så vidt angår boligejendomme eller
andelsboligforeningsejendomme, som senere tages i brug til andre
formål, henvises til § 23, stk. 1, nr. 1 og 3, og
bemærkningerne hertil.
Bestemmelsen omfatter de betingelser for at
stille statsgaranti efter den foreslåede ordning, som
følger af de foreslåede §§ 1-5 og 10. Den
foreslåede § 11 angiver betingelsen om indgåelse
af en vilkårsaftale mellem ejendomskreditgiver og Finansiel
Stabilitet. Dette er en betingelse for statsgaranti, men manglende
indgåelse af en vilkårsaftale er ikke omfattet af det
foreslåede § 26, stk. 1, nr. 1.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde
anvendelse, såfremt det kan tilskrives ejendomskreditgiver,
at betingelserne efter §§ 1-5 og 10 ikke var opfyldt
på tidspunktet for aftaleindgåelsen i den forstand, at
ejendomskreditgiver havde eller burde have haft kendskab til, at
betingelserne ikke var opfyldt. Det er ejendomskreditgiver, som
forestår lånesagsbehandlingen, herunder har kontakten
til låntageren og forestår de nødvendige
vurderinger af bl.a. låntagerens kreditværdighed, og
ejendomskreditgiver, som indsender ansøgningen om
statsgaranti.
Det fremgår af det foreslåede
§ 26, stk. 1, nr. 2, at en statsgaranti givet efter
denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren har overdraget den
statsgaranterede låneaftale til en tredjemand, som ikke er
omfattet af lovens § 2, stk. 1.
En statsgaranti givet efter denne lov kan
således kun opretholdes af de ejendomskreditgivere, som er
nævnt i lovforslagets § 2, stk. 1, og som alle er
underlagt tilsyn af Finanstilsynet.
Bestemmelsen regulerer alene den stillede
statsgaranti og er derfor ikke til hinder for, at låneaftaler
med pant i ejendommen overdrages efter de almindelige regler herom.
Den bagvedliggende statsgaranti kan dog kun opretholdes - og i
tilfælde af tab udbetales - til ejendomskreditgivere omfattet
af personkredsen i lovforslagets § 2, stk. 1.
Det fremgår af det foreslåede
§ 26, stk. 1, nr. 3, at en statsgaranti givet efter
denne lov bortfalder, hvis ejendomskreditgiveren har
borttransporteret, pantsat eller på anden måde
overdraget sit krav på betaling under garantien til en
tredjemand, som ikke er omfattet af lovforslagets § 2, stk.
1.
Bestemmelsen har til formål at forebygge
omgåelser og misbrug, idet statens betalinger i henhold til
statsgarantien ikke kan udbetales til andre end de
ejendomskreditgivere, som er omfattet af ordningen efter § 2,
stk. 1.
Det foreslåede § 26, stk. 1,
nr. 4, bestemmer, at en statsgaranti givet efter denne lov
bortfalder, såfremt ejendomskreditgiveren er i restance med
den garantiprovision, som skal betales i medfør af §
12, stk. 3.
En ejendomskreditgiver skal i hele det
statsgaranterede låns løbetid betale en
garantiprovision til staten, jf. § 12, stk. 3. Konsekvensen af
manglende betaling af ejendomskreditgiverens garantiprovision er,
at statsgarantien ophører, hvilket også følger
af almindelige formueretlige regler. Finansiel Stabilitet
underretter i sådanne tilfælde ejendomskreditgiveren om
statsgarantiens ophør, idet det dog ikke er hensigten, at
helt undskyldelige fejl eller force majeure-begivenheder hos
ejendomskreditgiveren, f.eks. strejker, større
it-mæssige udfordringer eller generelle systemnedbrud, skal
føre til statsgarantiens ophør.
Det foreslås i § 26, stk. 1,
nr. 5, at en statsgaranti givet efter denne lov bortfalder,
hvis ejendomskreditgiveren ikke har krævet det
statsgaranterede lånebeløb indfriet straks i
tilfælde omfattet af § 23, stk. 1, når
ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet
var forfaldet efter bestemmelsen.
Lovforslagets § 23, stk. 1, angiver en
række tilfælde, hvor et statsgaranteret lån
omfattet af ordningen straks forfalder til indfrielse. Det
gælder bl.a. i tilfælde, hvor det statsgaranterede
lån er ydet til en forbruger, som tager ejendommen i brug til
andre formål end boligejendom, tilfælde hvor en
forbruger får tilladelse til at anvende boligejendommen som
fleksbolig, samt tilfælde hvor en andelsboligforeningsejendom
omfattet af lovens § 1, stk. 2, tages i brug til andre
formål end som andelsboligforening. Bestemmelsen omfatter
endvidere tilfælde, hvor låntageren ikke
gennemfører udskiftningen af olie- eller gasfyret med en
varmepumpe inden for 12 måneder-fristen, og tilfælde,
hvor låntageren ikke dokumenterer, at udskiftningen af olie-
eller gasfyret med en varmepumpe er gennemført.
I alle disse tilfælde vil det
statsgaranterede lånebeløb forfalde til indfrielse
straks. Idet låneaftalen er indgået mellem
låntager og ejendomskreditgiveren, vil det være
ejendomskreditgiver, der skal kræve det statsgaranterede
lån indfriet, jf. lovforslagets § 23, stk. 2. Undlader
ejendomskreditgiver at gøre dette i et tilfælde, hvor
ejendomskreditgiveren vidste eller burde have vidst, at lånet
var forfaldet efter § 23, stk. 1, vil statsgarantien for den
pågældende låneaftale bortfalde.
Ejendomskreditgiveren vil altid være
bekendt med, om en långiver har dokumenteret udskiftningen af
olie- eller gasfyret, jf. lovforslagets § 23, stk. 1, nr. 5,
da det er ejendomskreditgiveren, som indhenter dokumentationen fra
låntageren, jf. lovforslagets § 18.
Ejendomskreditgiveren vil ikke
nødvendigvis være bekendt med, om låntageren
f.eks. tager ejendommen i brug til andre formål end dem, som
er omfattet af denne lov. Her vil det således være
afgørende, om ejendomskreditgiveren faktisk havde kendskab
til forholdet, eller om ejendomskreditgiveren i det konkrete
tilfælde burde have haft kendskab til forholdet.
Den foreslåede bestemmelse vil kun finde
anvendelse, såfremt ejendomskreditgiveren havde eller burde
have haft kendskab til, at den pågældende lånesag
var omfattet af et af tilfældene nævnt i § 23,
stk. 1, og efterfølgende har undladt at kræve det
statsgaranterede lån indfriet.
Det følger af det foreslåede
§ 26, stk. 2, at en ejendomskreditgiver ikke
må ophæve en låneaftale som følge af
bortfald af statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 1 eller
4.
Dette skal beskytte låntageren,
således at ejendomskreditgiverens fejlagtige anvendelse af
reglerne eller restance med betalingen af egen garantiprovision
ikke kommer låntageren til skade.
Den foreslåede bestemmelse har til
formål at sikre, at ejendomskreditgiver ikke kan ophæve
låneaftalen alene som følge af det forhold, at
statsgarantien er bortfaldet i medfør af stk. 1, nr. 1 eller
4. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne grundlag for, at
ejendomskreditgiver kan hæve låneaftalen, vil bl.a.
afhænge af aftalen indgået mellem ejendomskreditgiver
og låntageren.
Det følger af det foreslåede
§ 26, stk. 3, at långiver ikke må
ophæve en låneaftale som følge af bortfald af
statsgarantien i medfør af stk. 1, nr. 2-3.
Det følger af § 26, stk. 1, nr. 2,
at statsgarantien bortfalder, såfremt ejendomskreditgiveren
overdrager en statsgaranteret låneaftale efter denne lov til
en tredjemand, som ikke er omfattet af § 2, stk. 1. Det samme
gælder, hvis ejendomskreditgiverens krav på betaling
under garantien borttransporteres, pantsættes eller på
anden måde overdrages til en tredjemand, som ikke er omfattet
af § 2, stk. 1, jf. § 26, stk. 1, nr. 3.
Den foreslåede bestemmelse skal beskytte
låntageren, således at ejendomskreditgiverens
fejlagtige anvendelse af reglerne ikke kommer låntageren til
skade. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at
låneaftalen ikke kan ophæves - hverken af
ejendomskreditgiveren eller, i tilfælde af overdragelse, af
den nye långiver - alene som følge af det forhold, at
statsgarantien er bortfaldet i medfør af § 26, stk. 1,
nr. 2-3. Hvilke forhold, der i øvrigt kan danne grundlag
for, at låneaftalen kan ophæves, vil bl.a.
afhænge af den indgående låneaftale.
Til §
27
Det følger af det foreslåede
§ 27, at der ikke kan gives
statsgaranti efter denne lov til lån, hvor
ansøgningen, jf. § 9, er modtaget efter den 31.
december 2028.
Statsgarantiordningen efter denne lov er
dermed tidsbegrænset og udløber den 31. december 2028,
hvorefter der ikke længere kan ansøges om statsgaranti
efter ordningen.
Den foreslåede bestemmelse vil
medføre, at ejendomskreditgivere kan søge om at
gøre brug af ordningen fra den 1. april 2023 frem til og med
den 31. december 2028. Den 31. december 2028 vil være
skæringsdato for nye ansøgninger om statsgaranti. Det
betyder, at ansøgninger skal være modtaget i Finansiel
Stabilitet senest denne dato.
Erhvervsministeren kan efter det
foreslåede § 9, stk. 2, fastsætte nærmere
regler om, hvilke oplysninger ejendomskreditgiver skal afgive i
forbindelse med en ansøgning om statsgaranti.
Det er den endelige ansøgning, der skal
være modtaget senest den 31. december 2028, hvilket
indebærer, at betingelserne for at blive omfattet af
ordningen også skal være opfyldt senest på dette
tidspunkt. Det er således ikke tilstrækkeligt at
indsende et ansøgningsskema med henblik på at
opnå et forhåndstilsagn fra Finansiel Stabilitet om,
hvorvidt der ville kunne stilles statsgaranti i relation til en
låneaftale, som endnu ikke er endeligt indgået den 31.
december 2028, og hvor lånet således hverken er
udbetalt eller tinglyst.
Loven i sin helhed gælder fortsat, idet
bestemmelsen alene indebærer, at der ikke kan søges om
statsgaranti i medfør af ordningen efter den 31. december
2028.
De statsgarantier, der er udstedt inden denne
dato, løber indtil det statsgaranterede beløb er
fuldt afdraget, jf. lovforslagets § 6, stk. 2. Eksisterende
statsgarantier kan fortsat videreføres efter denne dato i de
tilfælde af overdragelse m.v., som er omfattet af § 14,
stk. 1-3 og 5-6.
Til §
28
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. april 2023.
Den foreslåede bestemmelse
medfører, at låneaftaler indgået før
ikrafttrædelsestidspunktet ikke kan indeholde en statslig
garanti efter denne lov.
Til §
29
Det foreslås, at loven ikke gælder
for Færøerne og Grønland.