L 40 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love.

(Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed).

Af: Erhvervsminister Morten Bødskov (S)
Udvalg: Erhvervsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 13-04-2023

Optrykt: 13-04-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. april 2023

20222_l40_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. april 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, straffeloven og forskellige andre love

(Gennemførelse af Ansvarsudvalgets forslag om skærpet ansvarsvurdering for ledelsesmedlemmer m.v. i finansielle virksomheder og ændring af reglerne om egnethed og hæderlighed)

§ 1

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 2383 af 14. december 2021, § 5 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 1 i lov nr. 570 af 10. maj 2022 og senest ved § 7 i lov nr. 243 af 7. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 2, 1. og 4. pkt., ændres »§ 64, stk. 4« til: »§ 64, stk. 7«.

2. I § 1, stk. 14, udgår »§ 76,«, og »§ 78, stk. 1,« ændres til: »§ 78, stk. 1, nr. 1,«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes som nr. 77:

»77) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

4. I § 64, stk. 1, nr. 4, ændres »gældssanering,« til: »gældssanering og«.

5. § 64, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6 bliver herefter nr. 5.

6. I § 64 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i en finansiel virksomhed, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Stk. 3. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 4. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

7. I § 64, stk. 2, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1, nr. 2-6,« til: »stk. 1, nr. 1-5,«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»Udpeges eller vælges et medlem af bestyrelsen til posten som formand for bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et forsikringsselskab, skal bestyrelsesmedlemmet endvidere meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold omfattet af stk. 1, nr. 1. Virksomhedens vurdering af en bestyrelsesformands personlige kompetencer omfattet af stk. 1, nr. 1, skal foreligge i skriftlig form.«

8. I § 64, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3« til: »Stk. 1-6«.

9. I § 64, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1 og 2« til: »Stk. 1-6«.

10. I § 64 indsættes som stk. 9 og 10:

»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).

Stk. 10. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold til stk. 1 for medlemmer af direktionen i forsikringsselskaber.«

11. I § 64 c, stk. 1, stk. 3, 1. og 2. pkt., og stk. 7, der bliver stk. 10, indsættes efter »Et pengeinstitut«: »og et realkreditinstitut«.

12. I § 64 c, stk. 4, ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 1 og 5«, og efter »et pengeinstitut« indsættes: »og et realkreditinstitut«.

13. I § 64 c, stk. 4 og stk. 5 og 7, der bliver stk. 8 og 10, indsættes efter »som ikke er et pengeinstitut«: »eller et realkreditinstitut«.

14. I § 64 c indsættes efter stk. 4 som nye stykker:

»Stk. 5. For gruppe 1- og 2-pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI), som ikke er penge- eller realkreditinstitutter, finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1.

Stk. 6. For gruppe 3-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for ansatte, der er identificeret som nøglepersoner i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5.

Stk. 7. For gruppe 4-pengeinstitutter finder § 64, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse for den ansatte, der er identificeret som nøgleperson i medfør af stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5.«

Stk. 5-7 bliver herefter stk. 8-10.

15. § 64 c, stk. 6, der bliver stk. 9, affattes således:

»Stk. 9. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav for nøglepersoner i pengeinstitutter, realkreditinstitutter, systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (G-SIFI).«

16. I § 64 d, stk. 3, ændres »§ 64, stk. 1 og 2« til: »§ 64, stk. 1-5«.

17. I § 64 d indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om kompetence- og erfaringskrav i henhold til § 64, stk. 1, for nøglepersoner i gruppe 1-forsikringsselskaber.«

18. I § 70, stk. 1, indsættes efter »en forsikringsholdingvirksomhed skal«: »med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende,«.

19. I § 70, stk. 1, nr. 4, ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

20. I § 70, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for direktionen«: », herunder om direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i givet fald har været forsvarlig«.

21. I § 70 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for direktionen, skal dette indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

22. § 76 ophæves.

23. I § 77 d, stk. 2, indsættes efter »retningslinjer for fratrædelsesgodtgørelser«: », ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst muligt efter godkendelsen offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Lønpolitikken skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gældende.«

24. I § 77 d, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.«

25. § 77 d, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes som stk. 4-7:

»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.

Stk. 5. Bestyrelsen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab og en finansiel holdingvirksomhed skal årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.

Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:

1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og direktionen som led i dette hverv har optjent fra virksomheden og andre virksomheder inden for samme koncern i de seneste 3 år, herunder oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.

2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål herfor.

Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres vederlagsrapporten på virksomhedens hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden i en periode på 10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode end 10 år, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.«

26. Efter § 77 i indsættes:

»§ 77 j. Indgår et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et direktionsmedlems fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 77 k. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 77 l. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen blev bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 77 m. §§ 77 j-77 l kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

27. § 78, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»En finansiel virksomhed må ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol

1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed eller virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i den finansielle virksomhed er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, eller

2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod den finansielle virksomheds.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som den finansielle virksomhed lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af den finansielle virksomhed tilsiger.

Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som den finansielle virksomhed derved måtte blive påført, medmindre direktøren hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.

Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med et bestyrelsesmedlem i den finansielle virksomhed eller en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som den finansielle virksomhed derved måtte blive påført, medmindre bestyrelsesmedlemmet hæfter efter selskabslovens § 215, stk. 2, jf. § 210.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

28. I § 78, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »De i stk. 1 nævnte eksponeringer skal bevilges« til: »Eksponeringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås«, og efter »markedsbaserede vilkår« indsættes: », medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.

29. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »de i stk. 1 nævnte eksponeringer« til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.

30. I § 78, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«, og efter »eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler med«.

31. I § 179, nr. 2, og § 180, nr. 2, ændres »§ 64, stk. 1, nr. 3, 4 og 6« til: »§ 64, stk. 1, nr. 3-5«.

32. I § 313 b, stk. 1, nr. 1, og stk. 4, ændres »§ 64 c, stk. 5« til: »§ 64 c, stk. 8«.

33. I § 351, stk. 4, stk. 5, 1. pkt., og stk. 9, 1. pkt., ændres »§ 64 c, stk. 1 og stk. 5« til: »§ 64 c, stk. 1 og 8«.

34. I § 351, stk. 4, ændres »pengeinstitut,« til: »gruppe 1- og 2-pengeinstitut, et realkreditinstitut,«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, inden for en af Finanstilsynet fastsat frist, hvis vedkommende efter § 64, stk. 1, jf. § 64 c, stk. 4, ikke kan bestride stillingen.«

35. I § 351, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »direktør eller en ansat«: »i et gruppe 1- eller 2-pengeinstitut eller et realkreditinstitut«, efter »nøglepersonen i et pengeinstitut,« indsættes: »i et realkreditinstitut,«, og efter 1. pkt. indsættes som nye punktummer:

»Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 3-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1-5, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4. Finanstilsynet kan påbyde et gruppe 4-pengeinstitut at afsætte en ansat, der er identificeret som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 5, når der er rejst tiltale mod den pågældende i en straffesag om overtrædelse af straffeloven, den finansielle lovgivning eller anden relevant lovgivning, indtil straffesagen er afgjort, hvis domfældelse vil indebære, at direktøren ikke opfylder kravene i § 64, stk. 1, nr. 3, jf. § 64 c, stk. 4.«

36. I § 351, stk. 6, ændres »stk. 2 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2 og 4-6« til: »stk. 1, 2 eller 4 på baggrund af § 64, stk. 1, nr. 2-5«.

37. I § 351, stk. 9, indsættes efter »pengeinstituttet,«: »realkreditinstituttet,«.

38. I § 351 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 64, stk. 1, § 64 c, stk. 5-7, og § 64 d, stk. 3, som træffes efter § 64, stk. 2, kan af den finansielle virksomhed og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

39. I § 354 a, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 64, stk. 1, stk. 7, jf. stk. 1, eller stk. 8, jf. stk. 1, § 64 a, § 64 b, stk. 1, § 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 1, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 1, eller § 64 d, stk. 6, jf. stk. 3, jf. § 64, stk. 1.«

40. I § 354 a, stk. 4, 1. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »dog«.

41. I § 354 a, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. pkt.« til: »2. pkt.«

42. I § 354 e, stk. 2, ændres »§§ 61 b og 61 c, § 64, stk. 1, § 64 a,« til: »§§ 61 b og 61 c,«.

43. I § 354 e indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Finanstilsynet skal offentliggøre en redegørelse om Finanstilsynets praksis efter § 64, stk. 1, nr. 1. Redegørelsen skal offentliggøres minimum en gang årligt.«

44. I § 373, stk. 1, ændres »§ 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« til: »§ 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4« ændres til: »§ 64 c, stk. 4, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4, § 64 d, stk. 3, jf. § 64, stk. 5, jf. stk. 1, nr. 3 og 4«, og »§§ 76, 78 og 101« ændres til: »§ 78, stk. 1 og 5-8, § 101«.

45. I § 373, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 64, stk. 3« til: »§ 64, stk. 6«, »§ 64 c, stk. 1, 3, 5 og 7« ændres til: »§ 64 c, stk. 1, 3, 8 og 10«, »§ 70, stk. 1-4« ændres til: »§ 70, stk. 1-5«, »§ 77 d, stk. 1-4« ændres til: »§ 77 d«, og efter »§ 77 g, stk. 2,« indsættes: »§ 77 j,«.

46. § 373, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 6. Gør et medlem af et pengeinstituts, et realkreditinstituts, et investeringsforvaltningsselskabs eller en finansiel holdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder i virksomheden, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for et medlem af bestyrelsen eller direktionen i en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

Stk. 7. Personer, der er knyttet til et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller et investeringsforvaltningsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer eller kunder i virksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er knyttet til en sparevirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.

Stk. 8. Pengeinstitutter, realkreditinstitutter, investeringsforvaltningsselskaber og personer, der er knyttet til virksomheden, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende virksomheden til offentlige myndigheder, offentligheden, noget selskabsorgan, indskyderne, obligationsejerne eller andre investorer i virksomheden, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Tilsvarende gælder sparevirksomheder og personer knyttet til en sparevirksomhed eller administrator i et administrationsbo oprettet i medfør af § 247 a.«

Stk. 8-13 bliver herefter stk. 9-14.

47. I § 373, stk. 8, der bliver stk. 9, ændres »stk. 9« til: »stk. 10«, og i stk. 9, der bliver stk. 10, ændres »§§ 75 og 76« til: »§ 75«, og »§ 78, stk. 1-4,« ændres til: »§ 78, stk. 1 og 5-7,«.

48. I § 373, stk. 11, 1. pkt., der bliver stk. 12, 1. pkt., og stk. 12, der bliver stk. 13, ændres »stk. 1-7 og 10« til: »stk. 1-8 og 11«.

49. Efter § 373 a indsættes:

»§ 373 b. Gør et medlem af et forsikringsselskabs eller en forsikringsholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden, de forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.

Stk. 2. Personer, der er knyttet til et forsikringsselskab uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skøde‍sløshed, der medfører tab eller risiko for tab for forsikringsselskabet, forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at forsikringsselskabet udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.

Stk. 3. Forsikringsselskaber og personer, der er knyttet til forsikringsselskaber, og som giver urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende forsikringsselskabet til offentlige myndigheder, offentligheden, noget selska‍bsorg‍an, forsikrede eller investorer i forsikringsselskabet, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffelovens § 290 b, stk. 1, eller den øvrige lovgivning.«

50. I § 374, stk. 3, ændres »stk. 5, 1. pkt.,« til: »stk. 5, 1.-3. pkt.,«.

§ 2

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 290 b, stk. 1, ændres »stk. 6 eller 7« til: »stk. 6 eller 8«.

§ 3

I lov nr. 1155 af 8. juni 2021 om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som ændret ved § 13 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, § 10 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og § 6 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 10 indsættes som nr. 64:

»64) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

2. I § 67, stk. 1, indsættes efter »en fondsmæglerholdingvirksomhed skal«: »med henblik på at sikre, at virksomheden drives betryggende,«.

3. I § 67, stk. 4, 1. pkt., indsættes efter »for direktionen«: », herunder om direktionen har fraveget disse, og om fravigelsen i givet fald har været forsvarlig«.

4. I § 67 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Beslutter bestyrelsen konkret at fravige eller acceptere en fravigelse af den fastlagte risikoprofil, de fastlagte politikker eller retningslinjerne for direktionen, skal dette indføres i bestyrelsens forhandlingsprotokol sammen med en redegørelse for begrundelsen for beslutningen.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

5. § 82 ophæves.

6. § 88, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»Et fondsmæglerselskab må ikke uden bestyrelsens godkendelse og indførsel heraf i bestyrelsens forhandlingsprotokol

1) bevilge eksponering mod eller modtage sikkerhedsstillelse fra virksomheder, hvor bestyrelsesmedlemmer og direktører i fondsmæglerselskabet er direkte eller indirekte besidder af en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, eller

2) indgå aftale med en direktør, når aftalen omfatter større dispositioner i forhold til direktørens økonomiske forhold, eller med en tredjemand, hvori direktøren har en væsentlig interesse, der kan være stridende mod fondsmæglerselskabets.

Stk. 2. Medlemmer af bestyrelsen skal erstatte tab, som fondsmæglerselskabet lider som følge af bevillinger, sikkerhedsstillelser eller aftaler omfattet af stk. 1, der er godkendt af bestyrelsen, medmindre bestyrelsen godtgør, at tabet ikke kunne være afværget gennem den agtpågivenhed og omhu, som ledelsen af fondsmæglerselskabet tilsiger.

Stk. 3. En direktør, der uden bestyrelsens godkendelse bevilger eksponeringer, modtager sikkerhedsstillelser eller indgår aftaler omfattet af stk. 1, indestår for det tab, som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.

Stk. 4. Er en bevilling eller sikkerhedsstillelse omfattet af stk. 1, nr. 1, uden bestyrelsens godkendelse indgået med en virksomhed, hvori bestyrelsesmedlemmet direkte eller indirekte besidder en kvalificeret andel eller er bestyrelsesmedlem eller direktør, indestår bestyrelsesmedlemmet for det tab, som fondsmæglerselskabet derved måtte blive påført.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 5-8.

7. I § 88, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »Eksponeringer omfattet af stk. 1 skal bevilges« til: »Eksponeringer og aftaler efter stk. 1 skal bevilges eller indgås«, og efter »markedsbaserede vilkår« indsættes: », medmindre eksponeringen indgås over for et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem på personalevilkår«.

8. I § 88, stk. 3, der bliver stk. 6, ændres »eksponeringerne« til: »eksponeringer og aftaler efter stk. 1«.

9. I § 88, stk. 4, der bliver stk. 7, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-6«, efter »eksponeringer mod« indsættes: »og aftaler med«, og efter »er direktører« indsættes: »eller ejere af en kvalificeret andel«.

10. I § 107, stk. 2, indsættes efter »virksomhedens lønpolitik«: »ved enhver væsentlig ændring og mindst hvert fjerde år«, og som 2. og 3. pkt. indsættes:

»Virksomhedens lønpolitik skal hurtigst muligt efter godkendelsen offentliggøres på virksomhedens hjemmeside. Lønpolitikken skal forblive offentligt tilgængelig på hjemmesiden, så længe den er gældende.«

11. I § 107, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Formanden for bestyrelsen skal forklare og begrunde lønpolitikkens indhold og dens efterlevelse i sin beretning for virksomhedens øverste organ.«

12. § 107, stk. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 4. Virksomhedens øverste organ skal godkende aflønningen af virksomhedens bestyrelse for det igangværende regnskabsår.

Stk. 5. Bestyrelsen i et fondsmæglerselskab og en fondsmæglerholdingvirksomhed skal årligt udarbejde og offentliggøre en vederlagsrapport.

Stk. 6. Vederlagsrapporten skal indeholde:

1) Oplysninger om det samlede vederlag, som hvert medlem af bestyrelsen og direktionen som led i dette hverv har optjent fra virksomheden og andre virksomheder inden for samme koncern i de seneste 3 år, herunder oplysninger om fastholdelses- og fratrædelsesordningers væsentligste indhold.

2) En redegørelse for sammenhængen mellem ledelsens aflønning og virksomhedens strategi og relevante mål herfor.

Stk. 7. Hurtigst muligt efter generalforsamlingens afholdelse offentliggøres vederlagsrapporten på virksomhedens hjemmeside. Vederlagsrapporten skal forblive offentligt tilgængelig på virksomhedens hjemmeside i en periode på 10 år. Vederlagsrapporten kan være tilgængelig i en længere periode end 10 år, forudsat at den ikke længere indeholder personoplysninger.«

13. Efter § 109 indsættes før overskriften før § 110:

»§ 109 a. Indgår et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal virksomheden offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på virksomhedens hjemmeside på samme sted, som virksomhedens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 109 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 109 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i virksomheden.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 109 d. §§ 109 a-109 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

14. I § 266, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 109, stk. 1-6,«: »§ 109 a,«.

15. I § 266, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 76, 82 og 88« til: »§ 76, § 88, stk. 1 og 5-8«.

16. § 268 affattes således:

»§ 268. Gør et medlem af et fondsmæglerselskabs eller en fondsmæglerholdingvirksomheds bestyrelse eller direktion eller en ansat, der i det daglige er en del af den faktiske ledelse, sig skyldig i grove eller oftere gentagne ledelsessvigt, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dets aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes vedkommende med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder, hvis ledelsessvigtet medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.

Stk. 2. Personer, der er knyttet til et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed uden at være medlem af bestyrelsen eller direktionen eller i det daglige en del af den faktiske ledelse, og som gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed, der medfører tab eller risiko for tab for virksomheden eller dens aktionærer eller andre investorer eller kunder, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning. Det samme gælder for ansatte med ansvar for en nøglefunktion, hvis forsømmelsen eller skødesløsheden medfører væsentlig øget risiko for, at virksomheden udsættes for eller anvendes som led i kriminalitet.«

17. I § 272, stk. 3, udgår »82,«.

§ 4

I lov om firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 355 af 2. april 2020, som ændret ved § 7 i lov nr. 1940 af 15. december 2020, § 10 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 12 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 3 indsættes som nr. 27:

»27) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

2. Efter § 43 indsættes:

»§ 43 a. Indgår en firmapensionskasse en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal firmapensionskassen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på firmapensionskassens hjemmeside på samme sted, som firmapensi‍onskassens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 43 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 43 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis firmapensionskassen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i firmapensionskassen.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 43 d. §§ 43 a-43 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

3. I § 117, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »§ 42, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 3 og 4,«: »§ 43 a,«.

§ 5

I lov om investeringsforeninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 46 af 13. januar 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 2 indsættes som nr. 28:

»28) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller investorklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

2. Efter § 48 d indsættes før overskriften før § 49:

»§ 48 e. Indgår en investeringsforening en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal investeringsforeningen offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på investeringsforeningens hjemmeside på samme sted, som investeringsforeningens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 48 f. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en investeringsforening, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 48 g. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en investeringsforening skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis investeringsforeningen sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i investeringsforeningen.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 48 h. §§ 48 e-48 g kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en investeringsforening, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

3. I § 190, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 48 b, § 48 c,« til: »§§ 48 b, 48 c og 48 e,«.

§ 6

I lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 2015 af 1. november 2021, som ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 2382 af 14. december 2021 og § 9 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 og senest ved § 35 i lov nr. 871 af 22. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 3, stk. 1, indsættes som nr. 56:

»56) Fratrædelsesgodtgørelse: Enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

a) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

b) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

c) følger af præceptiv lovgivning.«

2. Efter § 20 indsættes:

»§ 20 a. Indgår en forvalter af alternative investeringsfonde en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal forvalteren offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på forvalterens hjemmeside på samme sted, som forvalterens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 20 b. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 20 c. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. Fratrædelsesgodtgørelsen skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er udbetalt fuldt ud.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis forvalteren sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i forvalteren.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 20 d. §§ 20 a-20 c kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

3. I § 190, stk. 1, indsættes efter »§ 19,«: »§ 20 a,«.

§ 7

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 9 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, § 10 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 14 i lov nr. 1563 af 27. december 2019 og § 7 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og senest ved § 15 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »Erhvervs- og vækstministeren« til: »Erhvervsministeren«, og »erhvervs- og vækstministeren« ændres til: »erhvervsministeren«.

2. I § 23 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller stillingen som direktør i Arbejdsmarkedets Tillægspension, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til stillingen som direktør, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

3. I § 23 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-6«, og »efter stk. 4« ændres til: »efter stk. 7«.

4. § 24 f ophæves.

5. Efter § 24 i indsættes:

»§ 24 j. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

1) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

2) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

3) følger af præceptiv lovgivning.

§ 24 k. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om definitionen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af repræsentantskabet, bestyrelsen, direktøren og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions risikoprofil.

§ 24 l. Indgår Arbejdsmarkedets Tillægspension en aftale om en fratrædelsesordning med direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside på samme sted, som Arbejdsmarkedets Tillægspensions lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om direktørens eller et medlem af den finansielle ledelses fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 24 m. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 24 n. En fratrædelsesgodtgørelse til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis virksomheden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 24 o. §§ 24 l-24 n kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

6. I § 27, stk. 4 og 5, ændres »§ 23 a, stk. 4« til: »§ 23 a, stk. 7«, og », jf. stk. 5« ændres til: », jf. stk. 8«.

7. I § 27 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 23 a, stk. 1 og 2, og § 23 a, stk. 8, som træffes efter § 23 a, stk. 3, kan af Arbejdsmarkedets Tillægspension og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

8. I § 27 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 23 a, stk. 1 og 2, eller § 23 a, stk. 1 og 2, jf. § 23 a, stk. 8.«

9. I § 27 g, stk. 3, 1. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »dog«.

10. I § 27 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »stk. 3, 1. pkt.,« til: »stk. 3, 2. pkt.,«.

11. I § 32 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23 a, stk. 3« til: »§ 23 a, stk. 6«, og i 2. pkt. indsættes efter »§ 24 i, stk. 1«: », § 24 l,«.

§ 8

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, § 2 i lov nr. 1569 af 15. december 2015, § 10 i lov nr. 552 af 7. maj 2019, § 11 i lov nr. 1374 af 13. december 2019, § 16 i lov nr. 1563 af 27. december 2019 og § 8 i lov nr. 641 af 19. maj 2020 og senest ved § 16 i lov nr. 2382 af 14. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overalt i loven ændres »direktøren« til: »direktionen«, »Direktøren« til: »Direktionen«, og »direktørens« til: »direktionens«.

2. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres »direktør« til: »direktion«.

3. I § 4 a indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

»Stk. 3. Når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1 og 2. Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Vurderer Finanstilsynet, at personen ikke opfylder kravene i stk. 2, skal afgørelsens varighed fremgå af afgørelsen.

Stk. 5. Finanstilsynet kan i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes til, træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 6-8.

4. I § 4 a, stk. 5, der bliver stk. 8, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1-6«.

5. I § 4 b, stk. 2, nr. 3, udgår »som led i sin stilling«.

6. I § 5 b, stk. 1, ændres »bestyrelsesmedlemmer, direktøren« til: »medlemmer af bestyrelsen eller direktionen«.

7. I § 5 b, stk. 5, indsættes efter »til«: »medlemmer af«.

8. § 5 e ophæves.

9. Efter § 5 h indsættes i kapitel 3:

»§ 5 i. Ved fratrædelsesgodtgørelse forstås enhver form for betaling, som modtageren opnår ret til i forbindelse med sin fratrædelse, og som ikke

1) udgør løn eller værdi af personalegoder i opsigelsesperioden,

2) udgør rimelig kompensation for påtagelse af konkurrenceklausuler eller kundeklausuler eller

3) følger af præceptiv lovgivning.

§ 5 j. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om definiti‍onen af andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds risikoprofil.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om pligten til at offentliggøre oplysninger om aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil.

Stk. 3. Erhvervsministeren kan efter forhandling med beskæftigelsesministeren fastsætte nærmere regler om fondens lønpolitik, vederlagsrapport og aflønning af bestyrelsen, direktionen og andre ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på fondens risikoprofil.

§ 5 k. Indgår Lønmodtagernes Dyrtidsfond en aftale om en fratrædelsesordning med et medlem af direktionen, og overstiger værdien af ordningen et beløb svarende til den pågældendes samlede vederlag i de seneste 2 regnskabsår inklusive pension, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond offentliggøre størrelsen af det samlede vederlag, herunder størrelsen af de enkelte vederlagsdele, og en begrundelse for vederlagsdelenes størrelse.

Stk. 2. Offentliggørelsen efter stk. 1 skal ske på Lønmodtagernes Dyrtidsfonds hjemmeside på samme sted, som fondens lønpolitik er offentliggjort, og skal ske, hurtigst muligt og senest 3 hverdage efter at aftalen er indgået. Oplysningerne om et medlem af direktionens fratrædelsesordning skal være tilgængelige, så længe aftalen er gældende.

§ 5 l. Løn i en aftalt opsigelsesperiode til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der ikke modsvares af en sædvanlig arbejdsforpligtelse, skal udbetales månedsvis i opsigelsesperioden.

§ 5 m. En fratrædelsesgodtgørelse til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal afspejle de resultater, der er opnået ved varetagelse af stillingen, og må ikke belønne forseelser eller manglende resultater.

Stk. 2. En fratrædelsesgodtgørelse skal udbetales i månedsvise rater svarende til størrelsen af modtagerens gennemsnitlige månedsløn inklusive pension i det seneste regnskabsår.

Stk. 3. Udbetalingen af en fratrædelsesgodtgørelse kan tidligst begynde, efter en eventuel løn i opsigelsesperioden er fuldt udbetalt.

Stk. 4. Bestyrelsen skal indstille udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis bestyrelsen vurderer, at et medlem af direktionen under sin ansættelse har udvist en adfærd, der må anses for at udgøre et alvorligt ledelsesmæssigt svigt. Bestyrelsen skal tilbageholde udbetalingen af fratrædelsesgodtgørelsen, hvis fonden sigtes for strafbare forhold, der kan tilregnes et medlem af direktionen, eller hvis bestyrelsen bliver bekendt med, at et medlem af direktionen er sigtet for strafbare forhold, som er begået i forbindelse med vedkommendes ansættelse i fonden.

Stk. 5. Bestyrelsen skal kræve tilbagebetaling af en fratrædelsesgodtgørelse, der er udbetalt helt eller delvis, inden bestyrelsen er blevet bekendt med adfærd eller forhold omfattet af stk. 4.

§ 5 n. §§ 5 k-5 m kan ikke fraviges ved aftale, herunder ved aftale om fratrædelsesordning til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås med en anden virksomhed i koncernen, som ikke er omfattet af reglerne.«

10. I § 8 n, stk. 2, ændres »direktør« til: »direktion«.

11. I § 10, stk. 1, ændres »§§ 5 f og 5 h« til: »§§ 5 f, 5 h og 5 j«.

12. I § 10, stk. 4, indsættes efter »afsætte«: »et medlem af«, og »§ 4 a, stk. 4« ændres til: »§ 4 a, stk. 7«.

13. I § 10, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »afsætte«: »et medlem af«, »efter § 4 a, stk. 4,« ændres til: »efter § 4 a, stk. 7,«, og »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 5« ændres til: »§ 4 a, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 8«.

14. I § 10, stk. 6, 1. pkt., indsættes efter »og af«: »det pågældende medlem af«, og i 3. pkt. indsættes efter »at«: »det pågældende medlem af«.

15. I § 10 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Afgørelser i sager efter § 4 a, stk. 1 og 2, og § 4 a, stk. 8, som træffes efter § 4 a, stk. 3, kan af Lønmodtagernes Dyrtidsfond og af den person, som afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Anmodning herom skal indgives til Finanstilsynet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Anmodningen har ikke opsættende virkning for afgørelsen, men retten kan ved kendelse bestemme, at personen under sagens behandling kan indtræde i det hverv eller den stilling, som personen har søgt om forhåndsgodkendelse til. Finanstilsynet indbringer sagen for domstolene inden 4 uger efter modtagelse af anmodning herom. Sagen anlægges i den borgerlige retsplejes former.«

16. I § 10 g, stk. 3, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Der skal ikke ske offentliggørelse af reaktioner efter stk. 1 om kravene i § 4 a, stk. 1 og 2, eller § 4 a, stk. 1 og 2, jf. § 4 a, stk. 8.«

17. I § 10 g, stk. 3, 1. pkt., der bliver 2. pkt., udgår »dog«.

18. I § 10 g, stk. 4, 1. pkt., ændres »i henhold til stk. 3, 1. pkt.,« til: »i henhold til stk. 3, 2. pkt.,«.

19. I § 14, stk. 1, ændres »bestyrelsen, som direktør«: »bestyrelsen, som medlem af direktionen«.

20. I § 14 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 4 a, stk. 3« til: »§ 4 a, stk. 6«, og i 2. pkt. indsættes efter »§ 5 h, stk. 1,«: »§ 5 k,«.

§ 9

I lov om betalinger, jf. lovbekendtgørelse nr. 53 af 18. januar 2023, foretages følgende ændringer:

1. I § 30 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om kompetence- og erfaringskrav for den ansvarlige for hvidvaskforebyggelse, jf. hvidvasklovens § 7, stk. 2, og medlemmer af den faktiske ledelse, der er ansvarlige for compliance eller hvidvaskforebyggelse, i e-pengeinstitutter og betalingsinstitutter.«

2. § 30 a ophæves.

§ 10

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 2. En ansat, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden varetager en stilling i et realkreditinstitut, som indebærer, at den ansatte skal identificeres som nøgleperson i medfør af § 64 c, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, skal ikke meddele Finanstilsynet oplysninger om sin egnethed og hæderlighed i medfør af § 64, stk. 5, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lovs § 1, nr. 6, 12 og 13, i forbindelse med at realkreditinstituttet identificerer den pågældende som nøgleperson ved lovens ikrafttræden. For disse nøglepersoner indgår forhold indtruffet før lovens ikrafttræden ikke ved en senere vurdering af, om § 64, stk. 1, nr. 2-5, jf. § 64 c, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed som ændret ved denne lovs § 1, nr. 12 og 13, er opfyldt.

Stk. 3. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed og et medlem af direkti‍onen, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 77 j i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 4. § 77 k, § 77 l, stk. 2 og 3, og § 77 m i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 5. § 77 l, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 6. § 77 l, stk. 4 og 5, i lov om finansiel virksomhed, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 26, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i et pengeinstitut, et realkreditinstitut, et investeringsforvaltningsselskab, et forsikringsselskab, en finansiel holdingvirksomhed eller en forsikringsholdingvirksomhed har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 7. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på virksomhedens hjemmeside i henhold til § 109 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 109 b, § 109 c, stk. 2 og 3, og § 109 d i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger for til medlem af direkti‍onen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 9. § 109 c, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 10. § 109 c, stk. 4 og 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter som affattet ved denne lovs § 3, nr. 13, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 11. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en firmapensionskasse og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på firmapensionskassens hjemmeside i henhold til § 43 a i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 12. § 43 b, § 43 c, stk. 2 og 3, og § 43 d i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 13. § 43 c, stk. 1, i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en firmapensionskasse, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 14. § 43 c, stk. 4 og 5, i lov om firmapensionskasser som affattet ved denne lovs § 4, nr. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i en firmapensionskasse har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 15. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en investeringsforening og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på investeringsforeningens hjemmeside i henhold til § 48 e i lov om investeringsforeninger m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 16. § 48 f, § 48 g, stk. 2 og 3, og § 48 h i lov om investeringsforeninger m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en investeringsforening, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 17. § 48 g, stk. 1, i lov om investeringsforeninger m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en investeringsforening, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 18. § 48 g, stk. 4 og 5, i lov om investeringsforeninger m.v. som affattet ved denne lovs § 5, nr. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren i en investeringsforening har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 19. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem en forvalter af alternative investeringsfonde og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på forvalterens hjemmeside i henhold til § 20 a i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 20. § 20 b, § 20 c, stk. 2 og 3, og § 20 d i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 21. § 20 c, stk. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 22. § 20 c, stk. 4 og 5, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. som affattet ved denne lovs § 6, nr. 2, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor et medlem af direktionen i en forvalter af alternative investeringsfonde har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 23. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, skal offentliggøres på Arbejdsmarkedets Tillægspensions hjemmeside i henhold til § 24 l i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 24. § 24 m, § 24 n, stk. 2 og 3, og § 24 o i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 25. § 24 n, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til direktøren eller et medlem af den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 26. § 24 n, stk. 4 og 5, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor direktøren eller den finansielle ledelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 27. Aftaler om fratrædelsesordninger, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er indgået mellem Lønmodtagernes Dyrtidsfond og et medlem af direktionen, skal offentliggøres på fondens hjemmeside i henhold til § 5 k i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, senest 6 måneder efter lovens ikrafttræden.

Stk. 28. § 5 l, § 5 m, stk. 2 og 3, og § 5 n i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesordninger til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, som endnu ikke er aktualiseret på lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Stk. 29. § 5 m, stk. 1, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder anvendelse på aftaler om fratrædelsesgodtgørelser til et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der indgås, forlænges eller fornyes efter lovens ikrafttræden.

Stk. 30. § 5 m, stk. 4 og 5, i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9, finder ikke anvendelse på aftaler, hvor et medlem af direktionen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond har opnået retskrav på fratrædelsesgodtgørelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden. For sådanne aftaler finder de hidtil gældende regler anvendelse.

Stk. 31. Regler fastsat i medfør af § 5 e i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1109 af 9. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 j som affattet ved denne lovs § 8, nr. 9.

Stk. 32. Regler fastsat i medfør af § 24 f i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 1110 af 10. oktober 2014, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 24 k som affattet ved denne lovs § 7, nr. 5.

§ 11

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 1, 3, 5, 6 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. §§ 1, 3-6 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.