Fremsat den 19. december 2022 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven

(Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. og fastholdelse af loft over investorfradraget)

§ 1

I afskrivningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 18. februar 2021, som ændret ved § 1 i lov nr. 672 af 19. april 2021 og § 1 i lov nr. 2193 af 30. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«

2. I § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., indsættes efter »anskaffelsessummen«: », jf. dog 3. pkt«.

3. I § 17, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«

4. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

5. I § 17, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., ændres »Den i stk. 1 nævnte« til: »Den i stk. 1, 3. pkt., nævnte«.

6. I § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.« til: »efter stk. 2 eller 3, gælder den forhøjede sats efter stk. 2 også for den tilknyttede bygning, jf. dog stk. 5.«

7. I § 17 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Såfremt en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og hvorpå der kan afskrives efter § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter bestemmelsen, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Stk. 6. Ved afståelse af en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel for den først afståede.«

8. I § 44 A, stk. 1, 1. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«

9. I § 44 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt., som nyt punktum:

»Hvis den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, kan afskrivning efter 1. pkt. dog ske med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.«

10. I § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, ændres »stk. 1, 2. pkt.« til: »stk. 1, 3. pkt.«

§ 2

I investorfradragsloven, jf. lov nr. 1707 af 27. december 2018, foretages følgende ændringer:

1. I § 7, stk. 2, 1. pkt., udgår »i hvert af indkomstårene 2019-2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere indkomstår.«

2. I § 7, stk. 2, 2. pkt., udgår »i hvert af indkomstårene 2019-2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) er med regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark enige om at træffe en lang række svære, men fremsynede politiske beslutninger for at bringe Danmark bedst muligt gennem de forestående udfordringer af både national og international karakter.

Kernen i regeringens kommende arbejde er således både på kort og langt sigt at udvikle og styrke Danmark gennem en stærk og robust dansk økonomi. Dette ønsker regeringen at opnå ved at formidle et bredt samarbejde med alle Folketingets partier og med alle dele af Danmark og med Grønland og Færøerne.

Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark, at regeringen vil søge at få et lovforslag om afskrivningssatsen for ejendomme og loft over investorfradraget hastebehandlet hurtigst muligt med henblik på, at initiativerne kan træde i kraft som forudsat den 1. januar 2023. Initiativerne indgår i politiske aftaler indgået før regeringens tiltræden.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Kristendemokraterne indgik den 21. januar 2022 Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Af aftalen fremgår det bl.a., at aftalepartierne er enige om at nedsætte afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for nye investeringer i bygninger og installationer den 1. januar 2023 og senere. En afskrivningssats på 3 pct. svarer til, at bygninger og installationer er fuldt afskrevet efter ca. 33 år.

Den daværende regering (Socialdemokratiet), Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten indgik endvidere den 10. oktober 2020 Aftale om en ny ret til tidlig pension. Den nye ret til tidlig pension blev indført ved lov nr. 2202 af 29. december 2020 og har kunnet opnås fra den 1. januar 2022.

Af aftalen fremgår, at aftalepartierne er enige om, at den nye ret til tidlig pension skal være fuldt finansieret. Som en del af finansieringen er aftalepartierne enige om, at loftet over investorfradraget skal fastholdes.

Investorfradraget er et skattefradrag for fysiske personer for investeringer i små og mellemstore selskaber, der er unoterede, og som er i en opstarts- eller vækstfase. Loftet over investorfradraget udgør i dag 400.000 kr. ved direkte investering og 125.000 kr. ved indirekte investering. Det foreslås, at loftet fremover fastholdes på det nuværende niveau, så loftet ikke forhøjes fra og med 2023.

Lovforslaget er en genfremsættelse af en del af lovforslag nr. L 7 om ændring af lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, investorfradragsloven og forskellige andre love (Lagerbeskatning af selskabers ejendomsavancer og fastholdelse af loft over investorfradraget), og en del af lovforslag nr. L 9 om ændring af pensionsbeskatningsloven, ligningsloven og afskrivningsloven (Ændring af fradragsretten for private lønforsikringer, forhøjelse af det maksimale fradrag for fagforeningskontingenter og nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.), som begge blev fremsat den 5. oktober 2022. Lovforslagene bortfaldt ved afholdelsen af valg til Folketinget.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.

2.2.1. Gældende ret

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1.

Der gælder en fælles ordinær afskrivningssats på indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for bygninger og for installationer. Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og ikkeafskrivningsberettigede bygninger. Der er tale om lineære afskrivninger, dvs. samme maksimale afskrivning hvert år af anskaffelsessummen. Hele anskaffelsessummen kan således afskrives i løbet af 25 år.

Afskrivning påbegyndes i det indkomstår, hvor bygningerne eller installationerne er færdige og anvendes erhvervsmæssigt.

Efter gældende regler kan en bygning eller installation, der er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Den maksimale afskrivningssats forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den forventede levetid. For eksempel kan en bygning, der har en forventet levetid på 10 år, afskrives med 13 pct. pr. år (10+3).

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer afskrives særskilt med samme maksimale afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Efter gældende regler kan udgifter til ombygning eller forbedring af afskrivningsberettigede bygninger og installationer fradrages straks, i det omfang indkomstårets udgift til vedligeholdelse, ombygning og forbedring ikke overstiger 5 pct. af afskrivningsgrundlaget for den bygning eller installation, som udgifterne vedrører, jf. afskrivningslovens § 18.

En bygning, der knytter sig accessorisk til en bygning, som afskrives med en forhøjet afskrivningssats, kan efter gældende regler også afskrives med forhøjet sats.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslaget er en udmøntning af Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Formålet med den del af lovforslaget, der vedrører en nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for bygninger m.v., er at bringe de skattemæssige afskrivninger bedre i overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Med lovforslaget foreslås det, at afskrivningssatsen for nyerhvervelser nedsættes fra 4 pct. til 3 pct. Det vil sige for erhvervelser af afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der sker efter lovens ikrafttræden, og for afholdelse af udgifter til om- og tilbygninger og forbedringer, der sker efter lovens ikrafttræden.

For allerede erhvervede afskrivningsberettigede bygninger og installationer vil afskrivningssatsen fortsat være de gældende 4 pct.

Det vil indebære, at afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der er anskaffet før lovens ikrafttrædelsestidspunkt, men forbedret, om- eller tilbygget efterfølgende, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct., mens udgifterne til forbedring, om- eller tilbygning kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Der vil således fremadrettet kunne forekomme bygninger, hvor der er adgang til skattemæssige afskrivninger med to forskellige afskrivningssatser, idet nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. foreslås at få fremtidig virkning på nyerhvervede bygninger m.v. Det gælder f.eks., hvis en andel af bygningen er anskaffet før den 1. januar 2023 og dermed kan afskrives med 4 pct., mens en anden del er anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, som dermed efter forslaget vil kunne afskrives med 3 pct.

Derfor foreslås det at indføre en FIFO-regel (First-In-First-Out), der fastsætter, at såfremt en skattepligtig ejer ideelle andele af en bygning, hvoraf nogle andele er anskaffet før den 1. januar 2023, og andre andele er anskaffet senere, så anses de først erhvervede ideelle andele for de først afståede.

Endvidere foreslås det at justere den gældende særregel for bygninger og installationer med kort levetid, så de skattemæssige afskrivninger kommer i bedre overensstemmelse med den faktiske levetid. Det foreslås for nyerhvervelser at udvide særreglen, så ordningen fremadrettet vil omfatte bygninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås fjernet.

Endvidere foreslås afskrivningssatsen for kunstnerisk udsmykning i visse afskrivningsberettigede bygninger ligeledes nedsat fra 4 pct. til 3 pct. for kunstnerisk udsmykning, som den skattepligtige erhverver den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vurderes at indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

2.2. Fastholdelse af loft over investorfradraget

2.2.1. Gældende ret

Investorfradraget blev indført på baggrund af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer (Venstre, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre) fra 12. november 2017, og reglerne herom har været gældende siden den 1. januar 2019.

Formålet med investorfradraget er at styrke iværksætterkulturen ved at give visse virksomheder lettere adgang til risikovillig kapital. Investorfradraget indebærer dermed statsstøtte til de pågældende små og mellemstore virksomheder, og reglerne er derfor udformet under hensyntagen til EU's gruppefritagelsesforordning, herunder forordningens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til visse virksomheder. Efter gældende regler om investorfradraget kan personer fradrage ca. halvdelen af deres investeringer, hvorved der erhverves kapitalandele i visse små og mellemstore unoterede selskaber, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase (målselskaber). Indskuddet af kapital kan ske enten ved direkte investering i et målselskab eller ved indirekte investering gennem en særlig type alternativ investeringsfond, en investorfradragsfond.

Personer, der investerer direkte i de omfattede målselskaber, kan årligt fradrage ca. halvdelen af deres investeringer for op til 400.000 kr. i hvert af indkomstårene 2019 til 2022, mens loftet fra og med 2023 forhøjes, så ca. halvdelen af deres investeringer for op til 800.000 kr. derefter kan fradrages. Ved indirekte investeringer gennem investorfradragsfonde kan ca. halvdelen af investeringerne for op til 125.000 kr. fradrages i hvert af indkomstårene 2019 til 2022, mens loftet fra og med 2023 forhøjes, så ca. halvdelen af investeringerne for op til 250.000 kr. derefter kan fradrages.

Både ved direkte og indirekte investering er fradraget udformet, så det har en skatteværdi på 30 pct. i en gennemsnitskommune.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Parterne i Aftale om en ny ret til tidlig pension er enige om, at en del af finansieringen af aftalen skal ske ved, at de i dag gældende lofter over investorfradraget - 400.000 kr. ved direkte investering og 125.000 kr. ved indirekte investering - fremover fastholdes på deres nuværende niveau, så lofterne ikke forhøjes fra og med 2023.

Det vurderes, at investorfradraget hovedsageligt anvendes af personer øverst i indkomstfordelingen, herunder særligt de øverste percentiler.

Det foreslås, at loftet over fradraget for investeringer fra og med 2023 vil være uændret i forhold til det nuværende niveau. Investorfradraget vil derfor fortsat gælde for investeringer op til 400.000 kr. for direkte investeringer og 125.000 kr. for indirekte investeringer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

3.1. Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.

Med lovforslaget nedsættes afskrivningssatsen for bygninger m.v. fra 4 pct. til 3 pct. af anskaffelsessummen for nye investeringer. Desuden ændres den særlige adgang til forhøjede afskrivninger for bygninger og installationer fra 25 til 33 år, mens tillægget på 3 pct. fjernes.

På baggrund af oplysninger fra Danmarks Statistik skønnes det med stor usikkerhed, at bygninger m.v. for skønsmæssigt ca. 40 mia. kr. vil være omfattet af satsændringen. Efter gældende regler kan disse investeringer afskrives lineært over 25 år, svarende til årlige afskrivninger på ca. 1,7 mia. kr. (skatteværdi på ca. 350 mio. kr.). Ved den foreslåede satsnedsættelse vil de årlige afskrivninger udgøre ca. 1,2 mia. kr. (skatteværdi på ca. 270 mio. kr.). På dette grundlag skønnes satsnedsættelsen i 2023 at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 90 mio. kr., hvilket svarer til et merprovenu på ca. 70 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.

I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist stigende i takt med, at flere investeringer omfattes af den lavere afskrivningssats. I takt med at de afskrivninger, der udskydes pga. satsnedsættelsen, realiseres, vil merprovenuet dog gradvist aftage, og på sigt vil der alene være tale om en rentegevinst for staten, fordi afskrivningerne udskydes, og skatten dermed fremrykkes. Opgjort i varig virkning skønnes ændringen af afskrivningsreglerne at medføre et umiddelbart merprovenu på ca. 720 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 540 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Med hensyn til tilbageløb og adfærd antages samme effekt som på investeringerne ved en nedsættelse af selskabsskatten. I de efterfølgende år vil merprovenuet være gradvist stigende i takt med, at flere investeringer omfattes af den lavere afskrivningssats.

Kommunerne får en andel af selskabsskatten uden for kulbrinteområdet på 14,24 pct. med afregning tre år efter indkomståret. Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. skønnes at medføre et umiddelbart merprovenu for kommunerne på ca. 15 mio. kr. for 2023 med afregning i 2026. Provenuvirkningen for kommunerne i efterfølgende år følger proportionalt udviklingen i det samlede umiddelbare merprovenu med tre års forsinkelse.

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger og installationer må forventes at ville reducere incitamentet til at investere i disse aktiver. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investeringerne, men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.

Samtidig vurderes ændringerne at ville indebære, at de skattemæssige afskrivninger på området i højere grad svarer til den faktiske økonomiske levetid. Dette vil trække i retning af, at afskrivningsreglerne generelt bliver mere neutrale i forhold til, hvilke typer aktiver der investeres i, hvilket vil trække i retning af en samfundsøkonomisk mere hensigtsmæssig investeringssammensætning.

3.2. Fastholdelse af loft over investorfradraget

Det er forbundet med nogen usikkerhed at vurdere de provenumæssige konsekvenser ved at fastholde loftet over investorfradraget, da ordningen forsat er under indfasning.

Provenuvurderingen tager udgangspunkt i de skønnede effekter ved fastholdelsen af loftet over investorfradraget samt de seneste opgørelser over anvendelsen af ordningen. Tal for anvendelsen viser, at brugen af ordningen har været markant mindre, end hvad der blev lagt til grund i provenuvurderingen i forbindelse med lov nr. 1707 af 27. december 2018, hvorved investorfradraget blev indført. Det fremgår af Folketingstidende 2018-2019 (1. samling), A, L 101 som fremsat, side 12, at forventningen var, at provenuvirkningen ville udgøre et årligt mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 105 mio. kr. fra 2019 til 2022 og 205 mio. kr. i årene fra 2023 og frem (2020-niveau). På baggrund af den faktiske anvendelse af ordningen skønnes det nu, at en fastholdelse af loftet over investorfradraget vil indebære en skatteudgift svarende til et mindreprovenu på ca. 20 mio. kr. opgjort i varig virkning, jf. tabel 2. Det kan desuden bemærkes, at det forudsættes, at mindreprovenuet vil øges frem mod 2030 i takt med en forventet fortsat udbredelse af ordningen.

Ved indgåelsen af Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiativer fra november 2017 blev der som nævnt ovenfor afsat finansiering på ca. 105 mio. kr. fra 2019 til 2022 og 205 mio. kr. herefter (2020-niveau), som også blev indarbejdet i Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger. En fastholdelse af lofterne over investorfradraget vil dermed indebære et finansieringsbidrag på ca. 100 mio. kr. (2023-niveau) efter tilbageløb og adfærd.

3.3. Implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2023. Udgifterne kan primært henføres til vejledning.

Lovforslaget vurderes ikke at medføre implementeringskonsekvenser for kommuner og regioner.

Lovforslaget vurderes at følge principperne for digitaliseringsklar lovgivning.

Fastholdelse af loftet over investorfradraget har ikke implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget om at nedsætte afskrivningssatsen for bygninger og installationer foreslås i overensstemmelse med den politiske aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi alene at skulle gælde for nye investeringer, der foretages den 1. januar 2023 eller senere.

De foreslåede ændringer af afskrivningsreglerne for bygninger m.v. vil medføre, at disse aktiver vil skulle afskrives over en længere årrække end i dag, hvilket vil trække i retning af et rentetab for virksomhederne. Isoleret set vil det reducere virksomhedernes incitament til at foretage investeringer på området. Der vil dog fortsat være fuldt fradrag for investeringerne, men over en længere periode, hvorfor effekten vurderes at være beskeden.

Derudover vil de foreslåede ændringer indebære, at der fremover vil gælde forskellige afskrivningssatser for den samme bygning. Den del af bygningerne, der er erhvervet før den 1. januar 2023, vil fortsat kunne afskrives med den hidtidige sats på 4 pct., mens fremtidige forbedringer af den samme bygning, foretaget den 1. januar 2023 eller senere, efter forslaget kun vil kunne afskrives med den foreslåede lavere sats på 3 pct.

Den omstændighed, at nedsættelsen af afskrivningssatsen kun skal have virkning for fremtidige investeringer indebærer, at virksomhederne - f.eks. ved ændret anvendelse og forbedringer af bygningen - skal holde styr på, hvilke dele der fremover kan afskrives med den høje sats, og hvilke dele der fremover kun kan afskrives med den foreslåede lavere sats.

Fastholdelse af loft over investorfradraget medfører ingen nye administrative omkostninger for erhvervslivet. Små og mellemstore unoterede virksomheders mulighed for at tiltrække risikovillig kapital fra uafhængige investorer (personer) vil være uændret i forhold til eksisterende regler.

Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, der vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget medfører ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

For så vidt angår investorfradraget, udgør ordningen statsstøtte til de små og mellemstore virksomheder, der investeres i. Investorfradragsloven er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Kommissionens forordning nr. 651/2014 af 27. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (EU's gruppefritagelsesforordning), herunder forordningens artikel 21 om risikofinansieringsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Ordninger, der overholder betingelserne i forordningen, kan sættes i kraft uden forudgående anmeldelse til og godkendelse af Kommissionen.

Den foreslåede fastholdelse af det nuværende loft over investorfradraget ændrer ikke på den nuværende ordning, og betingelserne i forordningen er fortsat overholdt.

Lovforslaget har ingen EU retlige aspekter i øvrigt.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag, der indeholdt en nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v., og et lovforslag, der indeholdt fastholdelsen af loftet over investorfradraget, har i perioden fra den 17. juni 2022 til den 19. august 2022 henholdsvis perioden fra den 1. juli 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, CEPOS, Cevea, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrugsrådgivning, Danske Advokater, DI, EjendomDanmark, Finans Danmark, Finansforbundet, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, SEGES, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

For så vidt angår nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v., har udkast til lovforslag endvidere været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, BUPL, Business Danmark, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Journalistforbund, Dansk Metal, Dansk PersonTransport, Dansk Skovforening, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Teknisk Lærerforbund, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske A-Kasser, Danske Havne, Danske Produktionsskolers Lærerforening, Danske Rederier, Danske Vandværker, DANVA, Dataetisk Råd, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Landinspektørforening, Digitaliseringsstyrelsen, DTL, Energy Innovation Cluster, Erhvervsstyrelsen - Område for Bedre Regulering, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA, Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark, Forsikringsmæglerforeningen, Frie Funktionærer, Green Power Denmark, HK-Kommunal, HK-Privat, HORESTA, Ingeniørforeningen i Danmark, Investering Danmark, ISOBRO, Kapitalmarked Danmark, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagforening, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Ledernes Hovedorganisation, Mellemfolkeligt Samvirke, Nordsøfonden, Olie Gas Danmark, Oxfam IBIS, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsrevisionen, Skatteankeforvaltningen, Skolelederforeningen, Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

For så vidt angår fastholdelse af loftet over investorfradraget, har udkast til lovforslag endvidere været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Børsmæglerforeningen, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomskredit, Danske Boligadvokater, Finans og Leasing, Lejernes Landsorganisation og Skatteankestyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, at nedsætte afskrivningssatsen for nye investeringer fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at de skattemæssige afskrivninger bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 2

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. pkt., kan bygninger efter § 14 og installationer efter § 15, stk. 1 og 2, fra og med anskaffelsesåret afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Derudover kan afskrivning på installationer omfattet af § 15, stk. 3, beregnes med indtil 4 pct. af anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 17, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 1. og 2. pkt., at indsætte en henvisning til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Henvisningen sker som følge af, at nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for fremtidige afskrivninger foretaget den 1. januar 2023 eller senere. Afskrivningssatsen på 4 pct. vil stadig finde anvendelse for bygninger og installationer anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 3

Afskrivningssatsen for bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 14, og for installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 1 og 2, fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 1. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Afskrivningerne for både bygninger og installationer er ubundne. Den skattepligtige har således adgang til selv at fastsætte afskrivningssatsen mellem 0 og 4 pct. Dette indebærer, at den skattepligtige ikke mister afskrivningerne, selv om den fulde afskrivningsadgang ikke benyttes i hvert indkomstår.

Udgifter til ombygning og forbedring af afskrivningsberettigede bygninger eller installationer er ligeledes afskrivningsberettigede med samme afskrivningssats, der i øvrigt gælder for selve bygningen eller installationen.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 1, 3. pkt., at afskrivning efter 1. og 2. pkt. på bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen.

Den foreslåede ændring indebærer, at nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for nyerhvervelser, mens afskrivningsberettigede bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023 og fra og med denne dato har afholdt udgifter til forbedring af bygningen, vil den skattepligtige således kunne foretage skattemæssige afskrivninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til forbedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks. 25 pct. af en afskrivningsberettiget bygning før den 1. januar 2023, vil bygningen kunne afskrives med 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige erhverver yderligere f.eks. 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil denne del af bygningen efter forslaget kun kunne afskrives med 3 pct.

Foretager den skattepligtige forbedringer på den afskrivningsberettigede bygning den 1. januar 2023 eller senere, vil udgifterne til forbedringerne efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct., selv om en andel af bygningerne er erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den oprindelige ejerandel på 25 pct. af selve bygningen vil fortsat være 4 pct.

Til nr. 4

Efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, kan en bygning eller installation, der må antages at være udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen, afskrives med en forhøjet afskrivningssats. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen afskrives med lige store årlige beløb over den forventede levetid. Hvis f.eks. den forventede levetid er 10 år, vil der kunne afskrives med op til 13 pct. pr. år (10+3).

Der gælder samme maksimale sats for afskrivning på installationer i afskrivningsberettigede og ikke-afskrivningsberettigede bygninger.

Levetiden for bygninger skal regnes fra opførelsen. Levetiden for installationer skal regnes fra installationens fuldførelse.

Det foreslås, at der i afskrivningslovens § 17 efter stk. 1 indsættes et stk. 2, så særreglen med forhøjet afskrivningssats for afskrivningsberettigede bygninger og installationer med en forventet kortere levetid udvides, så ordningen fremadrettet for nye erhvervelser vil omfatte bygninger og installationer med en forventet levetid kortere end 33 år, mens det særlige tillæg til afskrivningssatsen på 3 procentpoint foreslås ophævet.

Den foreslåede ændring vurderes at indebære, at de skattemæssige afskrivninger for nyerhvervelser bringes i bedre overensstemmelse med bygningernes og installationernes forventede økonomiske levetid.

Til nr. 5

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen i stk. 1 forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 25 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats lig med summen af 3 pct. og en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 2, 1. pk., der bliver stk. 3, 1. pkt., at ændre henvisningen til § 17, stk. 1, så der i stedet henvises til § 17, stk. 1, 3. pkt.

Den foreslåede ændring er en følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 2 og 3.

Det indebærer, at de gældende højere afskrivningssatser for bygninger og installationer med kort levetid fortsat vil gælde for bygninger og installationer, der er erhvervet før den 1. januar 2023.

Til nr. 6

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 3, at såfremt en bygning, hvorpå der kan afskrives efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, knytter sig til en bygning, for hvilken afskrivningssatsen forhøjes efter stk. 2, gælder den forhøjede sats også for den tilknyttede bygning.

Det foreslås i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at ændre henvisningen til afskrivningslovens § 17, stk. 2, så der i stedet henvises til § 17, stk. 2 eller 3. Det foreslås endvidere i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, at indsætte en henvisning til stk. 2.

Det indebærer, at en accessorisk bygning (f.eks. en kontorbygning), der er anskaffet den 1. januar 2023 eller senere, vil være omfattet af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, uanset om den accessoriske bygning knytter sig til en bygning, der er anskaffet før den 1. januar 2023.

Til nr. 7

Efter afskrivningslovens § 14, stk. 3, kan bygninger, der ikke kan afskrives på efter afskrivningslovens § 14, stk. 2, nr. 1-3, alligevel afskrives, såfremt bygningen knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede erhvervsmæssigt benyttede bygninger og tjener til driften af den virksomhed, som de afskrivningsberettigede bygninger anvendes til.

Det foreslås for det første at indsætte et nyt stk. 5 i afskrivningslovens § 17, der omhandler en bygning, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til en bygning, der ligeledes er anskaffet før den 1. januar 2023. Bestemmelsen er en undtagelse fra den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

De foreslåede ændringer i afskrivningslovens § 17, stk. 3, der bliver stk. 4, vil indebære, at den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2, vil omfatte accessoriske bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, og bygninger, der knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere.

Den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 5, vil derimod indebære, at bygninger, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og som knytter sig accessorisk til afskrivningsberettigede bygninger med kort levetid, der ligeledes er erhvervet før dette tidspunkt, fortsat vil kunne afskrives efter den højere sats efter afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3.

Der vil således efter forslaget fortsat kunne foretages afskrivning med en forhøjet afskrivningssats på eksempelvis en kontorbygning, der knytter sig accessorisk til en afskrivningsberettiget bygning med kort levetid. Den nugældende høje afskrivningssats, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3, vil efter forslaget dog alene kunne benyttes, hvis både den accessoriske bygning og den bygning, den knytter sig til, er anskaffet før den 1. januar 2023.

Hvis enten den accessoriske bygning eller den bygning, den knytter sig til, er anskaffet senere, vil den accessoriske bygning efter forslaget kun kunne afskrives med den lavere afskrivningssats, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

Hvis en gammel kontorbygning knytter sig accessorisk til en gammel produktionsbygning med kort levetid, vil kontorbygningen efter forslaget fortsat kunne afskrives med de gældende høje satser, jf. afskrivningslovens § 17, stk. 2, der bliver stk. 3. Hvis produktionsbygningen fra og med den 1. januar 2023 erstattes af en ny produktionsbygning, som kontorbygningen knytter sig accessorisk til, vil det efter lovforslaget medføre, at kontorbygningen fremover omfattes af den foreslåede reduktion af afskrivningssatsen for bygninger med kort levetid, jf. den foreslåede bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at der fremover vil kunne forekomme forskellige afskrivningssatser afhængig af anskaffelsestidspunktet.

Det foreslås for det andet at indsætte en ny bestemmelse som afskrivningslovens § 17, stk. 6, hvor det foreslås, at hvis den skattepligtige afstår en ideel andel af en bygning eller installation, hvor den skattepligtige ejer en ideel andel, der er erhvervet før den 1. januar 2023, og en ideel andel, der er erhvervet den 1. januar 2023 eller senere, anses den først erhvervede ideelle andel i bygningen eller installationen for den først afståede.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skattepligtige ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ved afståelse af ideelle andele i en bygning eller installation, hvor nogle er anskaffet før lovens ikrafttrædelse, og nogle er anskaffet efter lovens ikrafttræden, vil skulle anvende FIFO-princippet (First-In-First-Out).

Hvis den skattepligtige f.eks. har erhvervet en ideel andel på 10 pct. af en afskrivningsberettiget bygning i 2020 og en yderligere andel på 15 pct. i 2024, vil den skattepligtige efter forslaget i 2024 kunne afskrive med 4 pct. af anskaffelsessummen for 10-pct.-andelen og med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen. Hvis den skattepligtige herefter i 2025 afstår en ideel andel på 10 pct. af bygningen, anses hele den andel, der blev anskaffet i 2020, for afstået. Den skattepligtige vil herefter efter forslaget i 2025 kunne afskrive med 3 pct. af anskaffelsessummen for 15-pct.-andelen. Beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger vil ligeledes blive opgjort på baggrund af afskrivningerne på den afståede andel på 10 pct.

Til nr. 8

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., at ændre afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning afskrives over en lidt længere afskrivningsperiode end efter gældende regler.

Til nr. 9

Det fremgår af afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at udgifter afholdt til kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger fra og med anskaffelsesåret kan afskrives med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning.

Der kan ikke afskrives på kunstnerisk udsmykning i en- og tofamiliehuse eller i den del af en bygning, der anvendes til beboelse. Det er en betingelse for afskrivningsretten, at den kunstneriske udsmykning indføjes i bygningen eller dens nære omgivelser.

Skattepligtige, der på købstidspunktet er nærtstående til kunstneren, og selskaber, som kunstneren selv eller kunstnerens nærtstående udøver en bestemmende indflydelse over, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, kan ikke benytte sig af afskrivningsretten. Som nærtstående anses ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter disse personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, at indsætte et nyt 2. pkt. efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 1. pkt., hvor det fastsættes, at afskrivninger dog kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen for kunstnerisk udsmykning af erhvervsmæssigt benyttede bygninger, når den kunstneriske udsmykning er anskaffet før den 1. januar 2023, og de øvrige betingelser for afskrivning er opfyldt, jf. afskrivningslovens § 44 A.

Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen vil indebære, at kunstnerisk udsmykning, der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, kun vil kunne afskrives med 3 pct. årligt, mens kunstnerisk udsmykning, der er erhvervet tidligere, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct. årligt.

Til nr. 10

Det følger af afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, at såfremt den kunstneriske udsmykning fjernes fra den bygning, den er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., sidestilles dette med salg efter stk. 9.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 6, 2. pkt., bortfalder afskrivningsretten, såfremt bygningen, som den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., ophører med udelukkende at være anvendt erhvervsmæssigt. Afskrivningsretten bortfalder fra og med det indkomstår, hvor den rent erhvervsmæssige benyttelse ophører.

Efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 10, kan køber afskrive på anskaffelsessummen for den kunstneriske udsmykning efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, såfremt den kunstneriske udsmykning købes sammen med den bygning, den kunstneriske udsmykning er indføjet i eller knytter sig til efter afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i afskrivningslovens § 44 A, stk. 5, stk. 6, 2. pkt., og stk. 10, at ændre henvisningen i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, 2. pkt., så der i stedet henvises til § 44 A, stk. 1, 3. pkt.

De foreslåede ændringer er en følge af forslaget om at indsætte et nyt 2. punktum i afskrivningslovens § 44 A, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

De gældende regler i investorfradragsloven giver personer et fradrag for ca. halvdelen af deres investeringer i visse små og mellemstore unoterede selskaber, der befinder sig i en opstarts- eller vækstfase.

En række betingelser skal være opfyldt, for at en investor kan få ret til et investorfradrag. Der stilles bl.a. betingelser til investeringen (§ 2), til mål-selskabet for investeringen (§ 3-5) og til investor (§ 6). Ingen af disse betingelser foreslås ændret med lovforslaget.

Det følger af investorfradragslovens § 7, stk. 2, 1. pkt., at der ved direkte erhvervelse af aktier i et målselskab som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 1, højst kan opnås investorfradrag på grundlag af en anskaffelsessum som opgjort efter § 7, stk. 1, 1. pkt., på 400.000 kr. for hvert af indkomstårene 2019 til 2022 og 800.000 kr. i 2023 og senere indkomstår.

Af investorfradragslovens § 7, stk. 2, 2. pkt., fremgår det, at der ved indirekte erhvervelse af aktier gennem en investorfradragsfond som nævnt i lovens § 2, stk. 1, nr. 2, højst kan opnås investorfradrag på grundlag af en anskaffelsessum som opgjort efter § 7, stk. 1, 1. pkt., på 125.000 kr. for hvert af indkomstårene 2019 til 2022 og 250.000 kr. i 2023 og senere indkomstår. Efter gældende ret sker der således en forhøjelse af loftet for investorfradraget fra 2023 for både direkte og indirekte investeringer.

Det foreslås, at den nævnte forhøjelse af loftet for inve‍s­torfradraget til 800.000 kr. for direkte investeringer fra og med 2023 i § 7, stk. 2, 1. pkt. udgår.

Der foreslås ligeledes, at den nævnte forhøjelse af loftet for investorfradraget til 250.000 kr. for indirekte investeringer fra og med indkomståret 2023 udgår.

Det betyder, at loftet for investorfradraget fra og med indkomståret 2023 vil være det samme, som det er i dag, dvs. 400.000 kr. for direkte investeringer og 125.000 kr. for indirekte investeringer.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. januar 2023.

Lovens § 1 om nedsættelse af afskrivningssatsen gælder efter sit indhold for bygninger og installationer m.v., der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, og for udgifter til forbedringer m.v., der afholdes den 1. januar 2023 eller senere.

For skattepligtige med kalenderårsregnskab vil loven således gælde fra og med indkomståret 2023 (kalenderåret 2023).

Et selskab, hvis indkomstår 2023 løber fra den 1. juli 2022 til den 30. juni 2023 (bagudforskudt indkomstår), og som erhverver en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023, vil fra og med indkomståret 2023 efter forslaget alene kunne afskrive på bygningen efter den foreslåede lavere sats på 3 pct.

For skattepligtige med fremadforskudt indkomstår vil loven i visse tilfælde kunne gælde i indkomståret 2022. Det vil f.eks. kunne lade sig gøre, hvis den skattepligtiges indkomstår 2022 starter den 1. februar 2022 og løber frem til den 31. januar 2023, og den skattepligtige anskaffer en afskrivningsberettiget bygning den 15. januar 2023. Den afskrivningsberettigede bygning er i dette eksempel erhvervet i indkomståret 2022, men da bygningen er erhvervet efter lovens ikrafttrædelsestidspunkt den 1. januar 2023, vil den efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct.

Fastholdelsen af investorfradraget, så fradraget ikke forhøjes fra og med indkomståret 2023, følger af ændringerne af investorfradragslovens § 7, jf. lovforslagets § 2.

Loven gælder hverken for Færøerne eller Grønland, fordi de love, der ændres, ikke gælder for Færøerne eller Grønland og ikke indeholder hjemmel til at sætte lovene i kraft for Færøerne eller Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov