Betænkning afgivet af Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven den 21. december 2022

1. Dispensation fra Folketingets forretningsorden

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, DD, LA, EL, RV og DF) indstiller, at der dispenseres fra bestemmelsen i Folketingets forretningsordens § 8 a, stk. 2, om, at der skal gå 2 dage fra offentliggørelsen af betænkningen, til lovforslaget kommer til 2. behandling, fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, således at 3. behandling kan finde sted tidligere end 2 dage efter 2. behandling, og fra bestemmelsen i § 13, stk. 1, om, at der skal gå 30 dage fra lovforslagets fremsættelse, til det kan vedtages ved 3. behandling.

2. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget.

3. Indstillinger

Udvalget vil stemme for ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Et flertal i udvalget (S, V, SF, M, EL, ALT og DF) indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de stillede ændringsforslag og indstiller det under B nævnte lovforslag til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (DD, LA og KF) indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under A nævnte lovforslag stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (RV) vil stemme hverken for eller imod det under A nævnte lovforslag ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de til det under A nævnte lovforslag stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling.

Et tredje mindretal i udvalget (NB) indstiller de under A og B nævnte forslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne

Danmarksdemokraternes medlemmer af udvalget bemærker, som Danmarksdemokraterne også før folketingsvalget sagde, at Danmarksdemokraterne naturligvis går ind for den nye Arnepension, men stiller sig kritisk over for den forringelse, som det desværre medfører med Arne plus, som den nye SVM-regering netop har udmeldt. Men Danmarksdemokraterne går ikke ind for højere skatter, hverken for lønmodtagere eller for erhvervslivet. Danmarksdemokraterne har ad flere omgange meddelt, at Danmarksdemokraterne gerne møder op og drøfter den fulde finansiering af ordningen. Men nu vælger regeringen så i stedet at tromle en skattestigning igennem - og da SVM-regeringen har sit flertal, så er det selvfølgelig en måde, regeringen kan vælge at arbejde på. Det kan dog godt undre Danmarksdemokraterne, at regeringen vælger den fremgangsmåde, når Danmarksdemokraterne så sent som ved regeringsoverdragelsen i sidste uge hørte talrige ønsker om bredt samarbejde med Folketingets andre partier. Men det er regeringens valg, og det respekterer Danmarksdemokraterne naturligvis.

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget bemærker, at det for Radikale Venstre er afgørende, at pengene bruges til kvalitet i uddannelse, sådan som det er aftalt i Aftale om en ny reformpakke for dansk økonomi. Radikale Venstre ser derfor frem til at forhandle udmøntningen, som regeringen lægger op til i svaret på spørgsmål 3.

Nye Borgerlige

Nye Borgerliges medlem af udvalget bemærker, at Nye Borgerlige finder det stærkt kritisabelt, at regeringen haster massive skattestigninger igennem via en hastebehandling. Det er et nyt Folketing, og det burde have den fornødne tid til at gennemlæse og bearbejde disse sager. Da Nye Borgerlige ikke mener, at Folketinget har fået den fornødne tid, vil Nye Borgerlige ikke anerkende processen ved at afgive betænkning.

5. Ændringsforslag

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af afskrivningsloven (Nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v.)« omfattende §§ 1 og 3.

B. »Forslag til lov om ændring af investorfradragsloven (Fastholdelse af loft over investorfradraget)« omfattende §§ 2 og 3.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB):

2) I det under nr. 4 foreslåede § 17, stk. 2, ændres i 2. pkt. »antagelige« til: »antagne«.

[Sproglig ændring]

3) Efter nr. 5 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 17, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt., ændres »antagelige« til: »antagne«.«

[Sproglig ændring]

4) Efter nr. 7 indsættes som nye numre:

»02. I § 25, stk. 1, 2. pkt., ændres »4 pct.« til: »3 pct.«

03. I § 25, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »forbedringsudgiften«: », jf. dog 3. pkt«.

04. I § 25, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt punktum:

»Afskrivning efter 1. og 2. pkt. på udgifter til erhvervelse eller forbedring af bygninger, der er afholdt før den 1. januar 2023, kan foretages med indtil 4 pct. årligt af anskaffelsessummen eller forbedringsudgiften.««

[Nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. for bygninger på lejet grund]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i to separate lovforslag. Det ene lovforslag (A) vedrører nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger m.v. fra 4 pct. til 3 pct. Det andet lovforslag (B) vedrører fastholdelse af loft over investorfradraget.

Til nr. 2 og 3

Det fremgår af afskrivningslovens § 17, stk. 2, at afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås det i § 17 at indsætte efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Den i stk. 1, 1. og 2. pkt., nævnte afskrivningssats forhøjes, når det må antages, at bygningen eller installationen er udsat for en sådan fysisk forringelse, at den trods normal vedligeholdelse vil have mistet sin værdi senest 33 år efter opførelsen. Afskrivningssatsen forhøjes til en sats, der svarer til, at bygningen eller installationen afskrives med lige store årlige beløb over den antagelige levetid.«

Med ændringsforslag nr. 2 foreslås det, at der i lovforslagets § 1, nr. 4, foretages en sproglig ændring, så ordet »antagelige« ændres til »antagne«.

Med ændringsforslag nr. 3 foreslås en tilsvarende ændring i den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 17, stk. 2, 2. pkt., der bliver stk. 3, 2. pkt.

Ændringsforslagene er således alene af sproglig karakter.

Til nr. 4

Lovforslaget indeholder forslag om nedsættelse af afskrivningssatsen for bygninger og installationer, der erhverves den 1. januar 2023 eller senere, fra 4 pct. til 3 pct. Der er tale om en uændret genfremsættelse af et forslag, der indgik i L 9, som blev fremsat den 5. oktober 2022, men som bortfaldt ved afholdelsen af valget.

Udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger, som ikke opfylder betingelserne for afskrivning i afskrivningslovens § 14, kan afskrives efter § 25, stk. 1, såfremt bygningen er opført på lejet grund, bortset fra bygninger, der anvendes til beboelse eller ikkeerhvervsmæssige formål. Afskrivningssatsen udgør 4 pct. årligt.

Det er ikke hensigten, at afskrivningssatsen for bygninger m.v. på lejet grund, skal være anderledes end afskrivningssatsen for andre bygninger m.v. Ved en fejl indeholder lovforslaget imidlertid ikke en ændring af afskrivningssatsen for udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger på lejet grund efter afskrivningslovens § 25.

Det foreslås derfor i afskrivningslovens § 25, stk. 1, 2. pkt., at nedsætte afskrivningssatsen for udgifter til anskaffelse og forbedring af bygninger m.v. på lejet grund fra 4 pct. til 3 pct. - på samme måde som afskrivningssatsen for bygninger og installationer, der ikke er opført på lejet grund, jf. ændringsforslag nr. 02. Den foreslåede nedsættelse af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. foreslås alene at gælde for udgifter til erhvervelse eller forbedring foretaget den 1. januar 2023 eller senere, jf. ændringsforslag nr. 03 og 04.

De foreslåede ændringer indebærer således, at nedsættelsen af afskrivningssatsen fra 4 pct. til 3 pct. alene vil gælde for nye udgifter til anskaffelse eller forbedring af bygninger på lejet grund, der er afholdt den 1. januar 2023 eller senere, mens udgifter til erhvervelse eller forbedring af bygninger på lejet grund, der er afholdt før den 1. januar 2023, fortsat vil kunne afskrives med 4 pct.

Hvis den skattepligtige har afholdt en udgift til anskaffelse af en bygning på lejet grund før den 1. januar 2023 og fra og med denne dato har afholdt udgifter til forbedring af bygningen, vil den skattepligtige således kunne foretage skattemæssige afskrivninger på selve bygningen med 4 pct., mens udgifterne til forbedringerne efter forslaget kun vil kunne afskrives med 3 pct.

Hvis den skattepligtige har erhvervet en andel på f.eks. 25 pct. af en bygning på lejet grund før den 1. januar 2023, vil udgifter til anskaffelse eller forbedring af bygningen kunne afskrives med 4 pct. årligt af anskaffelsessummen. Hvis den skattepligtige f.eks. erhverver yderligere 10 pct. af bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil denne del af bygningen efter forslaget kun kunne afskrives med 3 pct.

Foretager den skattepligtige forbedringer på bygningen den 1. januar 2023 eller senere, vil udgifterne til forbedringerne efter forslaget alene kunne afskrives med 3 pct., selv om en andel af bygningerne er erhvervet før den 1. januar 2023. Afskrivningssatsen på den oprindelige udgift til erhvervelsen af ejerandelen på 25 pct. af selve bygningen vil fortsat være 4 pct.

6. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 19. december 2022 og var til 1. behandling den 20. december 2022. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget vedrørende forslag til lov om ændring af ejendomsvurderingsloven, lov om kommunal ejendomsskat og ejendomsværdiskatteloven og forslag til lov om ændring af afskrivningsloven og investorfradragsloven.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeren sendte den 21. juni og den 1. juli 2022 disse udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 250 og 261 (folketingsåret 2021-22). Den 19. december 2022 sendte skatteministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 9 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 2 skriftlige henvendelser om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 17 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmål nr. 1-16. Udvalget forventer, at svaret på spørgsmål 17 oversendes til udvalget inden 2. behandling af lovforslaget.

Thomas Jensen (S) Anders Kronborg (S) Anne Paulin (S) fmd. Birgitte Vind (S) Leif Lahn Jensen (S) Jens Joel (S) Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Annette Lind (S) Kim Valentin (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Christoffer Aagaard Melson (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M) Monika Rubin (M) Hans Kristian Skibby (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Steffen W. Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Rasmus Jarlov (KF) Lars Boje Mathiesen (NB) Peter Kofod (DF) Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Karsten Hønge (SF) Sigurd Agersnap (SF) Pelle Dragsted (EL) Samira Nawa (RV) Christina Olumeko (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.