L 38 Forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.

(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR).

Af: Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V)
Udvalg: Indenrigsudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 13-04-2023

Optrykt: 13-04-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. april 2023

20222_l38_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 13. april 2023

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister

(Kommunernes kontrol med bopælsregistreringen i CPR)

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 23. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 3, 2. pkt., og § 12, stk. 4, 2. pkt., ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2-4«.

2. I § 6, stk. 9, indsættes som 2. pkt.:

»En kommunalbestyrelse, som efter 1. pkt. har overladt opgaver til en anden kommunalbestyrelse, kan ligeledes til denne anden kommunalbestyrelse overlade opgaver vedrørende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse, som anmeldes i forbindelse med anmeldelse af en indrejse.«

3. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan til brug for behandlingen af sager efter kapitel 3-6 om bopælsregistrering i CPR få terminaladgang til oplysninger i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. Efter § 10 indsættes:

»§ 10 a. Kommunalbestyrelsen varetager den forebyggende og kontrollerende indsats med at sikre korrekt bopælsregistrering i CPR.«

5. I § 16, stk. 7, indsættes to steder efter »§ 6, stk. 9,«: »1. pkt.,«.

6. I § 24 indsættes som stk. 10:

»Stk. 10. Personer, der i medfør af § 16, stk. 7, anmelder tilflytning fra udlandet til en anden kommunalbestyrelse end tilflytningskommunens, kan samtidig anmelde en fremtidig udrejse til denne kommune, hvis kommunalbestyrelsen i tilflytningskommunen efter § 6, stk. 9, 2. pkt., tillige har overladt opgaver vedrørende behandling og registrering i CPR af fremtidig udrejse til vedkommende kommune.«

7. I § 57, stk. 1, nr. 5, ændres »§ 10, stk. 2 og 3« til: »§ 10, stk. 2 og 4«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juni 2023.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.