Betænkning afgivet af Indenrigsudvalget den 28. marts 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget. Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1. Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag nr. 2.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, LA, KF, RV og DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigs- og sundhedsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod det af SF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, DD, ALT og NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Mindretallet stemmer for de stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialistisk Folkeparti og Alternativet

Socialistisk Folkepartis og Alternativets medlemmer af udvalget bemærker, at der ved spørgsmål om kontrol af borgerne altid skal afvejes et hensyn mellem mål og middel. Da der er en begrænset boligmasse, er der i dette tilfælde tale om en proportionalitetsafvejning mellem hensynet til retten til privatliv og hensynet til en retvisende bopælsregistrering.

SF og ALT konstaterer, at Dataetisk Råd i sine bemærkninger til lovforslaget således også har påpeget, at hensynet til et korrekt og retvisende CPR-register er et anerkendelsesværdigt formål. SF og ALT konstaterer endvidere, at mens det fremsatte lovforslag omhandler terminaladgang til indkomstregisteret, havde udkastet til lovforslag to yderligere elementer til kontrol, der vedrørte, at kommunerne skulle kunne kontakte arbejdsgivere og pengeinstitutter. SF og ALT finder disse forslag meget vidtgående og noterer, at både Dataetisk Råd, Institut for Menneskerettigheder og Datatilsynet havde kritiske bemærkninger hertil. SF og ALT er derfor positive over for, at disse elementer ikke indgår i det fremsatte lovforslag.

SF og ALT noterer, at Dataetisk Råd efter anmodning fra Folketingets Udvalg for Digitalisering og It har afgivet en supplerende udtalelse den 21. marts 2023, hvor rådet forholder sig til adgangen til indkomstregisteret. SF og ALT noterer endvidere, at Dataetisk Råd i udtalelsen påpeger, at oplysninger fra indkomstregisteret er af en anden karakter end bankoplysninger, herunder fordi oplysningerne er mere afgrænsede, fordi det vil ligge mere i tråd med den normale tradition for udveksling af oplysninger mellem myndigheder, og fordi proportionalitetsafvejningen mellem hensynet til privatlivets fred og hensynet til en retvisende bopælsregistrering derfor er en anden. SF og ALT henholder sig til rådets udtalelse.

SF og ALT noterer i forlængelse af ovenstående, at Dataetisk Råd ikke var på høringslisten til udkastet til lovforslaget, men at rådet havde fundet det nødvendigt at afgive bemærkninger alligevel. SF og ALT konstaterer samtidig med tilfredshed, at indenrigs- og sundhedsministeren i svaret til spørgsmål nr. 2 skriver, at Indenrigs- og Sundhedsministeriet fremover vil høre Dataetisk Råd over lovforslag med dataetiske konsekvenser, jf. Justitsministeriets brev af 12. august 2022. Justitsministeriets brev blev sendt efter en beretning i Retsudvalget på baggrund af beslutningsforslag nr. B 149 (folketingsåret 2021-22) fra SF. Beslutningsforslaget indeholdt også en del, der vedrørte, at lovforslag skal indeholde obligatoriske konsekvensvurderinger i bemærkningerne til lovforslaget med henblik på at identificere konsekvenserne for behandlingen af borgernes data. Der var desværre ikke flertal for dette element, men SF og ALT opfordrer kraftigt regeringen til at indarbejde disse konsekvensvurderinger i fremtidige lovforslag.

Til sidst skal SF og ALT påpege, at SF har stillet et ændringsforslag til lovforslaget på baggrund af Datatilsynets høringssvar. Ændringsforslaget vil medføre, at der indføres organisatoriske kontroller til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante aktører kan tilgå personoplysninger, der er nødvendige for den behandling af personoplysninger, som de skal foretage. Ministeren har afvist at støtte ændringsforslaget med henvisning til at undgå dobbeltregulering, idet kommunerne kun vil få adgang til netop de relevante og nødvendige oplysninger, og idet der efter Indenrigs- og Sundhedsministeriets opfattelse allerede er og vil blive fastsat krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder i forbindelse med den foreslåede adgang for kommunerne til oplysninger i indkomstregisteret. SF og ALT opfordrer derfor kraftigt Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at følge op på, i hvilket omfang der i kommunerne anvendes krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder. Med disse bemærkninger kan SF og ALT støtte lovforslaget.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget går ind for korrekt registrering af bopæl. Men der kan opstå nogle problemer, hvis man kommer til at lave søgninger af oplysninger, som ikke er nødvendige, eller som der ikke er baggrund for. Derfor vil Enhedslisten lægge meget vægt på, at databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven bliver overholdt i forbindelse med enhver anmodning om oplysninger vedrørende bopæl. Det betyder, at man skal være sikker på, at de oplysninger, der bliver bedt om, er tilstrækkelige, relevante og begrænset til, hvad der er brug for. Derfor støtter Enhedslisten SF's ændringsforslag.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et mindretal (SF), tiltrådt af et mindretal:

1) I det under nr. 3 foreslåede § 10, stk. 3, indsættes som 2. pkt.:

»Kommunalbestyrelsen skal inden etablering af terminaladgang til indkomstregisteret fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante medarbejdere kan tilgå personoplysninger, som behandles i den forbindelse.«

[Pligt til at fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder i forbindelse med terminaladgang til indkomstregisteret]

Af indenrigs- og sundhedsministeren, tiltrådt af udvalget:

2) Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 16, stk. 7, indsættes to steder efter »§ 6, stk. 9,«: »1. pkt.,«.«

[Lovteknisk præcisering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Efter § 7, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 284 af 2. marts 2022 om et indkomstregister fastsætter skatteministeren efter aftale med videnskabsministeren regler for behandling af oplysninger i indkomstregisteret og om adgang til oplysninger i indkomstregisteret efter lovens § 7, stk. 1-4, og § 6, herunder:

1) Adgangskontrol til indkomstregisteret.

2) Adgangen til at få stillet oplysninger fra indkomstregisteret til rådighed, herunder i form af advis-ordninger.

3) Overførsel af oplysninger fra indkomstregisteret.

4) Beskyttelse af oplysninger registreret i indkomstregisteret eller overført herfra.

5) Anvendelse af oplysninger i registeret.

6) Betaling for adgang til og anvendelse af indkomstregisteret.

Nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om et indkomstregister (bekendtgørelse nr. 906 af 26. juni 2018 med senere ændringer). Efter § 14, stk. 1, i bekendtgørelsen kan myndigheder og andre indhente oplysninger fra indkomstregisteret via webservice opslag eller advis-ordninger, hvis de efter § 7, stk. 1, i lov om et indkomstregister har adgang hertil, og hvis de med Skatteforvaltningen har indgået aftale herom, jf. § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister. Efter § 14, stk. 3, i bekendtgørelsen skal den aftale, den enkelte myndighed m.v. indgår med Skatteforvaltningen, indeholde bestemmelser om, hvilke oplysninger den pågældende myndighed m.v. kan få adgang til.

Efter § 15, stk. 1, i bekendtgørelsen foregår dataudveksling mellem de myndigheder m.v., som har adgang til oplysninger i indkomstregisteret, og indkomstregisteret i et offentligt standardformat fastsat af Skatteforvaltningen efter aftale med Digitaliseringsstyrelsen i en kommunikationsløsning, der sikrer autenticitet, integritet, uafviselighed og fortrolighed. Efter bekendtgørelsens § 15, stk. 2, omfatter sikkerhedsforskrifter og -procedurer, som opfylder kravene i stk. 1, dels sådanne, som fremgår af databeskyttelsesforordningen, dels sådanne, som fastlægges i forbindelse med indgåelse af aftale efter § 7, stk. 4, i lov om et indkomstregister mellem den pågældende myndighed m.v. og Skatteforvaltningen.

For at få adgang til indkomstoplysningerne i indkomstregisteret skal kommunerne indgå en abonnementsaftale med Udviklings- og Forenklingsstyrelsen. Ved indgåelse af aftalen sikres, at kommunerne kun får adgang til netop de relevante og nødvendige oplysninger for kommunernes opgave med kontrol med bopælsregistreringen efter CPR-loven.

Ved bestemmelsen foreslås det, at kommunalbestyrelsen inden etablering af terminaladgang til indkomstregisteret skal fastsætte krav til autorisation og styring af adgangsrettigheder, således at kun relevante medarbejdere kan tilgå personoplysninger, som behandles i den forbindelse.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i CPR-lovens § 16, stk. 7, kan personer, der fra udlandet flytter til en kommune, hvor kommunalbestyrelsen i medfør af § 6, stk. 9, har overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse til en anden kommunalbestyrelse, og som betjenes i et International Citizen Service, anmelde indrejse til kommunalbestyrelsen i den kommune, der i medfør af § 6, stk. 9, har fået overladt opgaver vedrørende registrering af indrejse i et International Citizen Service.

I bestemmelsen henvises to steder til CPR-lovens § 6, stk. 9.

Henvisningen til CPR-lovens § 6, stk. 9, vil imidlertid efter lovforslagets vedtagelse være upræcis, idet det ved lovforslagets § 1, nr. 2, foreslås at indsætte et nyt 2. pkt. i lovens § 6, stk. 9.

Det foreslås derfor, at der efter lovforslagets nr. 4 indsættes et nyt nummer, hvorved henvisningen til § 6, stk. 9, i CPR-lovens § 16, stk. 7, to steder ændres til en henvisning til § 6, stk. 9, 1. pkt.

Der er alene tale om en lovteknisk præcisering.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. februar 2023 og var til 1. behandling den 23. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indenrigsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og indenrigs- og boligministeren sendte den 29. juni 2021 dette udkast til Indenrigs- og Boligudvalget, jf. BOU alm. del - bilag 156 (folketingsåret 2020-21). Den 8. februar 2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Annette Lind (S) Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S) Camilla Fabricius (S) Henrik Møller (S) Kasper Roug (S) Kim Aas (S) Malte Larsen (S) Heidi Bank (V) Torsten Schack Pedersen (V) Hans Andersen (V) Eva Kjer Hansen (V) Rosa Eriksen (M) Mike Villa Fonseca (M) nfmd. Dennis Flydtkjær (DD) Kristian Bøgsted (DD) Lars-Christian Brask (LA) Jens Meilvang (LA) Lise Bertelsen (KF) Helle Bonnesen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Theresa Berg Andersen (SF) fmd. Kirsten Normann Andersen (SF) Sigurd Agersnap (SF) Jette Gottlieb (EL) Lotte Rod (RV) Noah Reinert Sturis (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.