Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 13. april 2023
Forslag
til
Lov om ændring af lov om planlægning,
lov om Planklagenævnet og lov om Miljø- og
Fødevareklagenævnet
(Fremme af vedvarende energi i den fysiske
planlægning og effektivisering af sagsbehandling i
Planklagenævnet og Miljø- og
Fødevareklagenævnet)
§ 1
I lov om planlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020, som ændret
ved § 6 i lov nr. 1833 af 8. december 2020 og § 2 i lov
nr. 573 af 10. maj 2022, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 1, stk. 1, indsættes efter
»miljø«: »samt klima«.
2. I
§ 1, stk. 2, nr. 5,
indsættes efter »og at«: »udledning af
drivhusgasser,«.
3. I
§ 29, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes efter »miljøbeskyttelse,«:
»klimabeskyttelse,«.
§ 2
I lov nr. 1658 af 20. december 2016 om
Planklagenævnet foretages følgende
ændringer:
1.
Efter § 3 indsættes:
»§ 3 a. Nævnet
træffer afgørelse på et møde, medmindre
formanden finder det ubetænkeligt, at afgørelse
træffes på skriftligt grundlag.
Stk. 2.
Nævnet er beslutningsdygtigt, når mindst 10 af
nævnets 11 medlemmer, herunder formanden, er til stede eller
deltager i den skriftlige behandling af sagen.
Stk. 3.
Nævnets afgørelse træffes ved stemmeflerhed.
Stk. 4. Ved
stemmelighed ved afstemning med 10 medlemmer voterer det 11. medlem
skriftligt.«
2. § 4,
stk. 2, ophæves.
3.
Efter § 4 indsættes:
»§ 4 a. Nævnet kan
begrænse sin prøvelse af en afgørelse til de
forhold, der er klaget over.
Stk. 2. Hvis en
klage indeholder flere klagepunkter, kan nævnet
begrænse sin prøvelse til de væsentlige
forhold.«
4. I
§ 10 indsættes som stk. 3:
»Stk. 3.
Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om
møderet for retten i medfør af retsplejeloven §
260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i
Planklagenævnet.«
§ 3
I lov nr. 1715 af 27. december 2016 om
Miljø- og Fødevareklagenævnet, som ændret
senest ved § 23 i lov nr. 192 af 28. februar 2023, foretages
følgende ændring:
1. I
§ 14 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Ansatte i Nævnenes Hus anses i spørgsmål om
møderet for retten i medfør af retsplejeloven §
260, stk. 3, nr. 4, for at være ansat i Miljø- og
Fødevareklagenævnet.«
§ 4
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. § 1 finder
ikke anvendelse på planforslag, der offentliggøres
før lovens ikrafttræden. For sådanne planforslag
finder de hidtil gældende regler anvendelse.