Fremsat den 8. februar 2023 af ministeren for landdistrikter (Louise Schack Elholm)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v.

(Forsøgsordning for udvidet vintercampering)

§ 1

I lov om udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål m.v. og campering m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 949 af 3. juli 2013, som ændret ved § 21 i lov nr. 86 af 28. januar 2014, § 16 i lov nr. 1658 af 20. december 2016 og § 1 i lov nr. 368 af 9. april 2019, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 3 indsættes:

»§ 3 a. Ministeren for landdistrikter fastsætter regler om en forsøgsordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tillade udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en campingplads med tilladelse til vintercampering, jf. regler fastsat i medfør af § 3, der er meddelt senest den 30. juni 2023.«

2. I § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 2, stk. 2 og 3, og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3« til: »§ 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3«.

3. I § 10 b, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3, og § 3,« til: »§ 2, stk. 3, § 3 og § 3 a,«.

4. I § 10 e, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

»Kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a kan ikke påklages til Planklagenævnet. De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som opfølgning på forslag til folketingsbeslutning B 77, der blev fremsat den 6. november 2020 på initiativ fra Dansk Folkeparti (Folketingstidende 2020-21, A). Af beretningen afgivet den 30. juni 2021 af Erhvervsudvalget i forbindelse med beslutningsforslaget fremgår bl.a.: "På baggrund af initiativ fra Dansk Folkeparti er udvalget enige om at pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at dispensere fra kravet om, at man kun må opholde sig på campingpladser i maksimalt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den 1. november til den 28. februar. I første omgang kan dispensationsordningen etableres som en forsøgsordning, der skal evalueres efter en given tidsperiode, eksempelvis 2 år." (Folketingstidende 2020-2021, B, Beretning over B 77, side 1).

Det fremgår videre af beretningen, at "… kommunerne skal vises den tillid, at de får mulighed for at tage stilling til anmodninger fra campingpladsejere, der ønsker at holde campingpladsen åben for en begrænset kreds af beboere i perioden fra den 1. november til den 28. februar, og samtidig skal danskerne vises den tillid og frihed, der ligger i retten til selv at have indflydelse på, hvordan man bor, lever og holder ferie. ".

Med lovforslaget gøres det muligt for kommunerne at tillade udvidet vintercampering i to fulde vintersæsoner som led i en forsøgsordning, og dermed vil det blive muligt for borgere at campere hele året på campingpladser inden for forsøgsordningens rammer.

Forsøgsordningen omfatter kun campingpladser, der på tidspunktet for ordningens ikrafttræden allerede har tilladelse til vintercampering, dvs. campering i perioden fra den 1. november til den 28. februar.

I forsøgsordningen kan der gives tilladelse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der allerede må benyttes til vintercampering. Derved sikres det, at campingpladserne kan bibeholdes som rekreative områder, der er tilgængelige for hele befolkningen og giver mulighed for en eftertragtet ferieform.

På baggrund af beretningen vil Kirkeministeriet forestå en evaluering af forsøgsordningen efter udløbet af forsøgsperioden.

2. Lovforslagets hovedpunkt

2.1. Gældende ret

Sommerhusloven blev vedtaget i 1972 som optakt til Danmarks indtræden i De Europæiske Fællesskaber (EF). Loven omfatter både helårs- og fritidsejendomme samt arealer, der udlejes til campering (campingpladser). Loven gælder uanset den enkelte ejendoms zonestatus, det vil sige i både byzone, landzone og sommerhusområde.

Man forventede, at der med optagelsen i EF ville følge et markant pres på det danske ferieboligmarked og dermed også på de rekreative arealer. For at begrænse presset for bl.a. nye arealudlæg til rekreative formål blev mulighederne for erhvervsmæssig udlejning af fast ejendom til rekreative formål væsentligt indskrænket med et krav om en særlig udlejningstilladelse.

Hovedformålet med sommerhusloven er således at hindre et øget pres på landets rekreative arealer og at supplere lov om erhvervelse af fast ejendom, så denne ikke omgås. Lov om erhvervelse af fast ejendom administreres af Justitsministeriet. Sommerhuslovens regler om erhvervsmæssig udlejning har til stadighed været administreret restriktivt for at sikre, at udlejning af fast ejendom til ferie- og fritidsformål ikke kan blive et erhverv for ejerne.

Der er dog samtidig forudsat nogle særlige kategorier, hvor en tilladelse til erhvervelse og/eller udlejning skal kunne lade sig gøre. Ét af disse tilfælde er udlejning af arealer til campering, som er lovlig erhvervsmæssig udlejning, forudsat tilladelse gives.

Det følger desuden af forarbejderne til sommerhusloven, at loven skal medvirke til at tilvejebringe alternativer til den traditionelle sommerhusbebyggelse langs landets kyster, herunder campingpladser.

Bekendtgørelse nr. 319 af 28. marts 2019 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (campingreglementet) er udstedt med hjemmel i bl.a. sommerhusloven. Campingreglementet regulerer campingpladsers etablering, ændringer, indretning og drift.

Hovedformålet med campingreglementet er at sikre, at campingpladserne har en tilfredsstillende standard og ikke udvikler sig til sommerhuslignende områder eller til helårsbeboelse, samt at der skabes gode rammer for campingerhvervet under hensyn til de planlægningsmæssige og natur- og landskabsmæssige interesser.

Reglementet gælder for campingpladser, hvorved forstås arealer, som erhvervsmæssigt eller for et tidsrum på mere end seks uger årligt udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder. Campingenheder kan være telte, campingvogne, autocampere, mobilehomes, campinghytter m.v.

Reglementet omfatter alle campingpladser, uanset om de er i offentligt eller privat eje, og uanset hvornår de er etableret.

Kommunalbestyrelsen er i medfør af sommerhuslovens § 2, stk. 2, bemyndiget til at meddele tilladelse til at udleje arealer til campering, jf. campingreglementets § 2, stk.1, og behandler ansøgninger herom. Kravet om udlejningstilladelse følger af sommerhuslovens § 1, stk. 1, nr. 3, jf. § 2, stk. 1, og omfatter udlejere, dvs. såvel ejere som brugere (forpagtere m.v.).

Efter sommerhuslovens § 3 kan ministeren for landdistrikter fastsætte forskrifter om indretning og benyttelse af campingpladser. Denne bestemmelse indgår ligeledes i hjemmelsgrundlaget for de gældende regler i campingreglementet, herunder om vintercampering.

Perioden for lovlig anvendelse af campingpladser er reguleret i campingreglementets § 9, stk. 1, hvorefter en campingplads må benyttes til campering i perioden fra den 1. marts til den 31. oktober, medmindre udlejningstilladelsen bestemmer andet.

Det fremgår af § 4 i campingreglementet, at kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse til vintercampering, hvilket ifølge campingreglementets § 10 medfører, at campingpladsen kan benyttes til kortvarige ophold af 15-20 dages varighed, weekender m.v. i perioden fra den 1. november til den 28. februar.

Det følger desuden af § 10 i campingreglementet, at vintercampering i givet fald skal ske på en af kommunalbestyrelsen nærmere afgrænset del af campingpladsen. Arealet til vintercampering kan udgøre et areal, der svarer til højst 70 pct. af det tilladte antal campingenheder. Bestemmelsen gælder også for bestående campingpladser med tilladelse til vintercampering. For enkelte bestående campingpladsers vedkommende omfatter tilladelsen til vintercampering større dele eller hele campingpladsens kapacitet. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvist tillade et større vintercamperingsareal, såfremt mere end 70 pct. af campingpladsens areal var til rådighed for vintercampering den 6. februar 2000.

Det fremgår af vejledning nr. 9426 af 2. juli 2020 om campingreglementet, at når kommunalbestyrelsen skal afveje de samfundsmæssige hensyn i forbindelse med behandling af en ansøgning om vintercampering, skal kommunalbestyrelsen være særligt opmærksom på risikoen for, at campingpladsen - idet den benyttes hele året - ikke overgår til egentlig sommerhusbeboelse/helårsbeboelse. Der bør derfor alene meddeles tilladelse til vintercampering, såfremt der skønnes at være et særligt behov for campering i vintersæsonen, f.eks. på grund af campingpladsens beliggenhed i nærheden af særlige friluftsaktiviteter og lignende.

Af beskyttelseshensyn er det i campingreglementets § 10, stk. 5, fastsat, at kommunalbestyrelsen ikke kan meddele tilladelse til vintercampering, hvis campingpladsen er beliggende i et område, der i kommuneplanen (eller i en helt eller delvist opretholdt regionsplanretningslinje) er udpeget som særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. Bestemmelsen gælder dog ikke for campingpladser, som i henhold til tilladelse meddelt før den 7. februar 2000 kan benyttes til vintercampering. Kommunalbestyrelsen har således mulighed for at give en ny ejer eller forpagter af en sådan campingplads tilladelse til vintercampering, selvom campingpladsen ligger i et af de nævnte områder.

Det fremgår af sommerhuslovens § 10 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen påser overholdelsen af reglerne i lovens § 4 om campinghytter m.v. og af reglerne, der er fastsat i campingreglementet.

Tilsynet med overholdelse af campingreglementet og de tilladelser, der er meddelt med hjemmel i sommerhuslovens § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og campingreglementet, påhviler dermed kommunalbestyrelsen. Det følger af sommerhuslovens § 10 a, stk. 6 og 7, at kommunalbestyrelsen skal påse, at påbud og forbud efterkommes, og at vilkår fastsat i tilladelser overholdes, samt at kommunalbestyrelsen har pligt til at reagere, når den bliver opmærksom på et ulovligt forhold, medmindre der er tale om forhold af ganske underordnet betydning.

Efter sommerhuslovens § 10 b, stk. 2, kan der i forskrifter, som fastsættes i henhold til lovens § 2, stk. 3, og § 3 - herunder sagsbehandlingsregler for meddelelse af tilladelse efter loven og regler udstedt i medfør heraf samt regler om indretning og benyttelse af campingpladser - fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Kommunalbestyrelsens afgørelser efter campingreglementet kan påklages til Planklagenævnet, jf. sommerhuslovens § 10 e, stk. 1. Klage har opsættende virkning, medmindre klagenævnet bestemmer andet.

Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, offentlige myndigheder og enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen, jf. sommerhuslovens § 10 e, stk. 2.

2.2. Kirkeministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Et enigt Erhvervsudvalg har pålagt "regeringen at fremsætte et lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at dispensere fra kravet om, at man kun må opholde sig på campingpladser i maksimalt 15-20 dage ad gangen i perioden fra den 1. november til den 28. februar. I første omgang kan dispensationsordningen etableres som en forsøgsordning, der skal evalueres efter en given tidsperiode, eksempelvis 2 år. ".

Det foreslås på den baggrund, at der indføres en forsøgsordning for udvidet vintercampering.

Forsøgsordningen foreslås at muliggøre udvidet vintercampering på campingpladser, der allerede ved lovens foreslåede ikrafttræden den 1. juli 2023 har tilladelse til vintercampering, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Bestemmelsen vil give ministeren for landdistrikter bemyndigelse til at fastsætte regler om forsøgsordningen i campingreglementet, således at kommunalbestyrelsen vil kunne tillade udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på sådanne campingpladser. Forsøgsordningen vil dermed komme til at omfatte to vintersæsoner, dvs. vintersæsonerne 2023-24 og 2024-25.

Det er hensigten, at ministeren for landdistrikter ved udnyttelse af den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om forsøgsordningen i campingreglementet vil sikre, at de betingelser og forhold, der er beskrevet nedenfor, vil fremgå af campingreglementet.

Kommunalbestyrelsen vil kunne beslutte at give en forsøgstilladelse på baggrund af en ansøgning fra en campingpladsejer eller -forpagter, som allerede har tilladelse til vintercampering, og som ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercampering i perioden fra den 1. november til den 28. februar. Forsøgstilladelsen vil blive givet som et tillæg til ansøgerens eksisterende tilladelse til vintercampering.

Ved behandlingen af en ansøgning om forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil kommunalbestyrelsen kunne inddrage hensyn til bl.a. naturværdier, turisme, trafikale forhold samt erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold. Desuden vil hensyn til campingpladsens standard m.v., herunder faciliteter, sanitære forhold og infrastruktur i relation til campingpladsens beliggenhed i kommunen, kunne inddrages.

En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil som udgangspunkt kun kunne gives til campingpladser, der ifølge kommuneplanen (eller en helt eller delvist opretholdt regionsplanretningslinje) ligger uden for særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. - svarende til den gældende begrænsning for kommunalbestyrelsen til at tillade vintercampering, jf. campingreglementets § 10, stk. 5. Dermed sikres det, at sådanne områder fortsat vil have perioder med begrænset aktivitet, hvilket nedsætter påvirkningen af områderne. Det skal være med til at sikre en bevarelse af områdernes naturmæssige, landskabelige og rekreative kvaliteter.

Der kan være gældende vintertilladelser til campingpladser beliggende i særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign., hvor vintertilladelsen har været meddelt før den 7. februar 2000. Disse campingpladser fik lov til at beholde deres vintertilladelse i forbindelse med, at nye regler blev indført det pågældende år. Disse campingpladser vil som udgangspunkt ikke blive omfattet af forsøgsordningen. Såfremt en campingplads ligger delvist inden for særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. og har en vintertilladelse fra før den 7. februar 2000, vil dog den del af vintertilladelsens enhedspladser, der ligger uden for det pågældende område, kunne omfattes af en forsøgstilladelse.

En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil endvidere ikke kunne gives til campingpladser, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen eller et klitfredet område, jf. herved §§ 8 og 15 i lov om naturbeskyttelse.

Kommunalbestyrelsen vil alene kunne give tilladelse til udvidet vintercampering på en begrænset andel af det tilladte antal vintercamperingspladser på en campingplads. Hensigten med denne begrænsning er at sikre, at campingpladser fortsat primært vil fungere som rekreative feriesteder for turister. Kommunalbestyrelsen vil således maksimalt kunne tillade udvidet vintercampering på 5 pct. af det tilladte antal vintercamperingspladser på en campingplads. Det indebærer, at der eksempelvis vil kunne opnås tilladelse til udvidet vintercampering på 3-4 enhedspladser på en lille campingplads med 100 campingenheder og 20-25 enhedspladser på en stor campingplads med 700 campingenheder.

En tilladelse til udvidet vintercampering vil indebære, at det i relation til de berørte enhedspladser vil blive muligt for campingpladsejer/-forpagter at indgå lejeaftaler med campister om ophold af længere varighed end den eksisterende begrænsning på 15-20 dage, weekender m.v. i vintermånederne. Som konsekvens vil man kunne campere hele året på en campingplads.

Ifølge gældende regler i campingreglementet kan vinterophold foregå i campingvogne, telte m.v., hvis kommunalbestyrelsen har givet tilladelse til vintercampering. Det er Kirkeministeriets vurdering, at campinghytter, visse mobilehomes og andet, der må sidestilles med campinghytter, ikke bør indgå i den foreslåede forsøgsordning, idet udvidet vintercampering ved benyttelse af sådanne mere eller mindre stationære campingenheder vil kunne føre til sommerhuslignende tilstande på de pågældende campingpladser, hvilket ikke vil være i overensstemmelse med campingreglernes formål.

Udvidet vintercampering vil på den baggrund alene kunne ske i campingvogne og autocampere.

Desuden bør udvidet vinterophold i campingvogne og autocampere alene kunne ske i campingenheder med produktionsår efter 2000, idet sådanne enheder vurderes som egnede til traditionel vintercampering i Danmark. En campingpladsejer/-forpagter, der har modtaget en forsøgstilladelse til udvidet vintercampering, vil derfor kun kunne indgå aftaler om udvidet vintercampering med campister, der anvender en campingvogn eller autocamper produceret efter år 2000.

Kommunalbestyrelsen vil få pligt til at indsende kopi af afgørelser om udvidet vintercampering til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, således at afgørelserne samlet kan indgå i den efterfølgende evaluering af ordningen.

Det er endvidere hensigten, at ministeren for landdistrikter ved fastsættelsen af regler om forsøgsordningen i campingreglementet vil sikre, at ændringerne af campingreglementet træder i kraft senest den 1. september 2023. Ministeren for landdistrikter vil i den forbindelse tillige sikre, at reglerne i campingreglementet om forsøgsordningen automatisk vil blive ophævet den 1. marts 2025.

2.2.1. Udsatte borgere

Det fremgår af Erhvervsudvalgets beretning, at "… kommunerne ved behandling af dispensationsansøgninger skal tage højde for de enkelte beboeres forhold, herunder navnlig om der er mindreårige blandt de beboere, campingpladsejeren ønsker at have boende vinteren over. […] Der kan være stor forskel på de familier, der ønsker at kunne opholde sig på en campingplads i vintermånederne, og derfor bør kommunen også tage højde for den enkelte borgers, den enkelte families og det enkelte barns behov…".

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at det fremgår af lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (serviceloven), at kommunalbestyrelsen allerede skal føre tilsyn med de forhold, hvorunder børn og unge under 18 år samt vordende forældre i kommunen lever. Tilsynet omfatter alle børn og unge, der har ophold i kommunen, også selv om deres ophold er af midlertidig karakter. Det betyder, at tilsynet også omfatter børn og unge på ferieophold, samvær, m.v., uanset om barnet eller den unge har opholdskommune i en anden kommune. Den kommune, hvori barnet eller den unge har midlertidigt ophold, har således pligt til både at føre tilsyn med barnet eller den unge, og til at iværksætte nødvendige øjeblikkelige foranstaltninger, hvis barnet eller den unge har behov herfor. Tilsynsforpligtelsen vil dermed også gælde, hvis et barn tager ophold med familien på en vintercampingplads.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser videre, at en kommune ifølge gældende regler i serviceloven har en pligt til at tilbyde rådgivning, støtte og hjælp til borgere, uanset hvor de bor, herunder tilbyde en særlig indsats til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med særlige sociale problemer. Det gælder også, hvis borgeren har taget ophold på en campingplads.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet oplyser, at en kommune ifølge lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1877 af 27. september 2021 (almenboligloven), har mulighed for at anvise en bolig til helårsbeboelse til enkeltpersoner og familier med særlige behov.

På den baggrund er det Kirkeministeriets vurdering, at forsøgsordningen bør etableres uden en tilladelsesordning for den enkelte families udvidede vinterophold på en til formålet godkendt campingplads, da serviceloven og almenboligloven allerede i dag udgør et sikkerhedsnet for udsatte borgere.

2.2.2. Evaluering af forsøgsordningen

Efter udløbet af forsøgsordningen den 1. marts 2025 vil Kirkeministeriet (Plan- og Landdistriktsstyrelsen) forestå en evaluering af ordningen. Evalueringen vil bl.a. kunne vise, i hvilket omfang forsøgsordningen er blevet udnyttet. Endvidere vil fordele og ulemper kunne beskrives, herunder eventuelle sundhedsmæssige og boligsociale konsekvenser samt presset på de rekreative arealer, bl.a. i form af eventuelle natur- og landskabsmæssige konsekvenser.

2.2.3. Tilsyn og straf

Det foreslås, at kommunalbestyrelsen, der allerede har tilsynet med campingpladser, herunder overholdelse af meddelte udlejningstilladelser, også vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af de foreslåede regler om udvidet vintercampering og afgørelser truffet efter disse regler. Kommunalbestyrelsens reaktioner som tilsynsmyndighed vil som udgangspunkt skulle rettes mod ejeren eller forpagteren af den enkelte campingplads.

Det indebærer, at kommunalbestyrelsen vil skulle påse, at vilkår i et tillæg om adgang til udvidet vintercampering overholdes og evt. påbud efterkommes, ligesom kommunalbestyrelsen vil skulle reagere på et ulovligt forhold, medmindre forholdet er af ganske underordnet betydning. Det vil eksempelvis ikke være af ganske underordnet betydning, hvis en campingpladsejer/-forpagter indgår aftaler med campister om udvidet vintercampering ved brug af campingvogne eller autocampere, der er produceret før år 2000.

Det foreslås endvidere, at der i forbindelse med ministeren for landdistrikters fastsættelse af regler om forsøgsordningen i campingreglementet vil kunne fastsættes regler om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om udvidet vintercampering.

2.2.4. Klageadgang m.v.

Planklagenævnet er i dag klagemyndighed for afgørelser truffet efter campingreglementet. Klageberettigede er adressaten for afgørelsen, offentlige myndigheder og enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen. Rettidig klage har opsættende virkning for den påklagede afgørelse, medmindre klagenævnet bestemmer andet.

På baggrund af forsøgsordningens begrænsede omfang og varighed - mulighed for tilladelse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der allerede må benyttes til vintercampering, i to vintersæsoner (vintersæsonerne 2023-24 og 2024-25) - foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet.

De kommunale tilsynsmyndigheder vil, som konsekvens af forslaget om, at kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet, få en kompetence til at føre tilsyn med disse afgørelser, som de ikke har efter gældende lovgivning. Eftersom dette ikke er hensigten, foreslås det, at de kommunale tilsynsmyndigheder ligeledes afskæres fra at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering. Der henvises til ovenstående begrundelse for at afskære adgangen til at klage til Planklagenævnet.

3. Regionale konsekvenser, herunder for landdistrikter

Med lovforslaget gøres det muligt for kommunerne at tillade udvidet vintercampering i to fulde vintersæsoner som led i en forsøgsordning, og dermed vil det blive muligt for borgere at campere hele året på campingpladser inden for forsøgsordningens rammer. Lovforslaget vil dermed også i et vist omfang understøtte mulighederne for udvikling i landdistrikterne.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Den foreslåede forsøgsordning vil medføre, at kommunerne skal behandle ansøgninger fra campingpladsejere og -forpagtere, som allerede har tilladelse til vintercampering og ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercampering i den toårige forsøgsperiode. Det vurderes, at der vil blive tale om enkel sagsbehandling med begrænset tidsforbrug, idet kommunernes bedømmelse af de konkrete sager i høj grad vil være bestemt af objektive kriterier, der vil fremgå af de regler om forsøgsordningen, som ministeren for landdistrikter forventes at fastsætte med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i sommerhuslovens § 3 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

Kommunerne har allerede i dag tilsynet med campingpladser, herunder med overholdelse af meddelte udlejningstilladelser, og vil også skulle føre tilsyn med overholdelsen af de foreslåede regler om udvidet vintercampering og afgørelser truffet efter disse regler.

Samlet set vurderes det, at lovforslaget alene vil have ubetydelige økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget medfører ingen udgifter for staten.

Lovforslaget medfører ingen konsekvenser for regionerne.

Lovforslaget vurderes overordnet at leve op til principperne for digitaliseringsklar lovgivning, i det omfang disse principper i øvrigt giver mening i forhold til den regulerede genstand (forsøgsordning for udvidet vintercampering).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget giver mulighed for, at en campingpladsejer eller -forpagter, der har modtaget en forsøgstilladelse til udvidet vintercampering, vil kunne udleje enhedspladser på campingpladsen til længere ophold end i dag, herunder til campering hele året inden for rammerne af forsøgsordningen, og dermed gives mulighed for en større indtjening end i dag. Det vurderes på den baggrund, at lovforslaget medfører begrænsede positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget medfører ikke i sig selv administrative konsekvenser for erhvervslivet, men lovforslaget indebærer, at ministeren for landdistrikter vil blive bemyndiget til at fastsætte regler om den foreslåede forsøgsordning i campingreglementet. De pågældende regler vil indebære administrative konsekvenser for erhvervslivet, idet campingpladsejere og -forpagtere, som allerede har tilladelse til vintercampering og ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercampering i den toårige forsøgsperiode, vil skulle indgive en ansøgning om forsøgstilladelse til kommunen. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i sommerhuslovens § 3 a vurderes samlet at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet på under 4 mio. kr. Disse administrative konsekvenser bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indebærer, at borgere, der har en individuel væsentlig interesse i afgørelsen, vil blive afskåret fra adgangen til administrativ rekurs, idet det foreslås, at kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet. Baggrunden for denne del af lovforslaget er forsøgsordningens begrænsede omfang og varighed. Ordningen vil således give mulighed for tilladelse til udvidet vintercampering på højst 5 pct. af de enheder på en campingplads, der allerede må benyttes til vintercampering, i to vintersæsoner (vintersæsonerne 2023-24 og 2024-25).

Lovforslaget afskærer endvidere de kommunale tilsynsmyndigheder fra at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser om udvidet vintercampering. Herved undgås, at de kommunale tilsynsmyndigheder får kompetence til at føre tilsyn med disse afgørelser, som de ikke har efter gældende lovgivning.

Lovforslaget ændrer ikke på mulighederne for at indbringe en sag for domstolene eller at rette henvendelse til Folketingets Ombudsmand.

7. Klimamæssige konsekvenser

Opvarmning af campingvogne og autocampere i de to fulde vintersæsoner, som forsøgsordningen omfatter, vurderes at kunne være mere klimabelastende end opvarmning af sædvanlige boliger. På grund af forsøgsordningens begrænsede omfang og varighed vurderes lovforslaget dog ikke at medføre væsentlige negative konsekvenser for klimaet.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Da forsøgsordningen har begrænset omfang og varighed, vurderes lovforslaget ikke at medføre væsentlige negative miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 27. juni 2022 til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Københavns Kommune, Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kommune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune, Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kommune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune, Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune, Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommune, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Høje Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Kerteminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Læsø Kommune, Mariagerfjord Kommune, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune, Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommune, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kommune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune, Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommune, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kommune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, Danske Regioner, KL, Camping Outdoor Danmark, Danmarks Frie AutoCampere, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Campingunion, Dansk Erhverv, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Industri, DK-CAMP, Det Økonomiske Råd, F-Camping, Feriehusudlejernes Brancheforening, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af miljø-, plan- og naturmedarbejdere i det offentlige (EnviNa), Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, Greenpeace Danmark, HORESTA, Kommunalteknisk Chefforening, Landdistrikternes Fællesråd, NOAH Friends of the Earth Denmark, Natur og Ungdom, Sammenslutningen af Danske Småøer, Verdensnaturfonden (WWF), Visit Denmark, VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Aalborg Universitet, Aalborg Universitet - Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet - Institut for Planlægning, Aalborg Universitet - Statens Byggeforskningsinstitut, Aarhus Universitet, Aarhus Universitet - Institut for Miljøvidenskab, Arkitektskolen i Århus, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet - Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning, Københavns Universitet - Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, Syddansk Universitet, GEUS - De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Kunstakademiets Arkitektskole, Roskilde Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Ifølge sommerhuslovens § 2, stk. 2, kan ministeren for landdistrikter bemyndige kommunalbestyrelsen til efter retningslinjer fastsat af ministeren at træffe afgørelse om meddelelse af tilladelser efter lovens § 2, stk. 1.

Sommerhuslovens § 3 bemyndiger ministeren for landdistrikter til at fastsætte forskrifter om indretning og benyttelse af campingpladser.

Bestemmelserne i sommerhuslovens § 2, stk. 2, og § 3 er i dag udnyttet til at fastsætte regler i campingreglementet om bl.a. kommunernes adgang til at meddele tilladelse til campingpladsejers/-forpagters udlejning til vintercampering.

I campingreglementet er det fastlagt, at der med vintercampering forstås kortvarige ophold af 15-20 dages varighed, weekender m.v., i perioden fra den 1. november til den 28. februar.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forsøgsordningen i dette lovforslag har bl.a. som formål, at borgere skal kunne campere hele året på en campingplads inden for den toårige forsøgsperiode. Kirkeministeriet vurderer, at bestemmelserne i sommerhuslovens § 2, stk. 2, og § 3 ikke udgør en tilstrækkeligt klar hjemmel til at fastsætte regler om en forsøgsordning med dette indhold. Derfor foreslås bestemmelsen i § 3 a, som er ny.

Det følger af den foreslåede § 3 a, at ministeren for landdistrikter fastsætter regler om en forsøgsordning, hvorefter kommunalbestyrelsen kan tillade udvidet vintercampering indtil den 28. februar 2025 på en campingplads med tilladelse til vintercampering, jf. § 3, der er meddelt senest den 30. juni 2023.

Det forventes, at ministeren for landdistrikter efter den foreslåede bestemmelse i § 3 a vil fastsætte regler i campingreglementet for den nye forsøgsordning. Ændringerne af campingreglementet forventes at træde i kraft senest den 1. september 2023.

Forsøgsordningen vil give kommunalbestyrelsen mulighed for at meddele en forsøgstilladelse på baggrund af en ansøgning fra en campingpladsejer eller -forpagter, som allerede har tilladelse til vintercampering, og som ønsker at give campister mulighed for udvidet vintercampering i perioden fra den 1. november til den 28. februar.

Der vil i medfør af § 3 a blive fastsat regler, hvorefter kommunalbestyrelsen vil kunne vælge enten at meddele forsøgstilladelse, herunder på nærmere vilkår, eller at afslå en ansøgning om udvidet vintercampering på baggrund af en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. Ved behandlingen af en ansøgning om forsøgstilladelse vil kommunalbestyrelsen kunne inddrage hensyn til bl.a. naturværdier, turisme, trafikale forhold samt erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forhold. Desuden vil hensyn til campingpladsens standard m.v., herunder faciliteter, sanitære forhold og infrastruktur i relation til campingpladsens beliggenhed i kommunen, kunne inddrages.

Det forventes fastsat i campingreglementet, at en forsøgstilladelse til udvidet vintercampering som udgangspunkt kun vil kunne gives til campingpladser, der ifølge kommuneplanen (eller en helt eller delvist opretholdt regionsplanretningslinje) ligger uden for særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. - svarende til den gældende begrænsning for kommunalbestyrelsen til at tillade vintercampering, jf. campingreglementets § 10, stk. 5. Dermed sikres det, at sådanne områder fortsat vil have perioder med begrænset aktivitet, hvilket nedsætter påvirkningen af områderne. Det skal være med til at sikre en bevarelse af områdernes naturmæssige, landskabelige og rekreative kvaliteter.

Der kan være gældende vintertilladelser til campingpladser beliggende i særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign., hvor vintertilladelsen har været meddelt før den 7. februar 2000. Disse campingpladser fik lov til at beholde deres vintertilladelse i forbindelse med, at nye regler blev indført det pågældende år. Disse campingpladser vil som udgangspunkt ikke blive omfattet af forsøgsordningen. For så vidt angår campingpladser, der ligger delvist inden for særligt værdifuldt landskabsområde, naturområde el.lign. og har en vintertilladelse fra før den 7. februar 2000, vil dog den del af vintertilladelsens enhedspladser, der ligger uden for det pågældende område, kunne omfattes af en forsøgstilladelse.

En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil endvidere ikke kunne gives til campingpladser, der ligger inden for strandbeskyttelseslinjen eller et klitfredet område, jf. herved §§ 8 og 15 i lov om naturbeskyttelse.

Det forventes tillige fastsat i campingreglementet, at kommunalbestyrelsen maksimalt vil kunne tillade udvidet vintercampering på 5 pct. af det tilladte antal vintercamperingspladser på en campingplads.

En tilladelse til udvidet vintercampering vil indebære, at det i relation til de berørte enhedspladser vil blive muligt for campingpladsejer/-forpagter at indgå lejeaftaler med campister om ophold af længere varighed end den eksisterende begrænsning på 15-20 dage, weekender m.v. i vintermånederne. Som konsekvens vil man kunne campere hele året på en campingplads.

Det forventes fastsat i campingreglementet, at udvidet vintercampering alene vil kunne ske i campingvogne og autocampere, og at disse skal være produceret efter år 2000, idet sådanne enheder vurderes som egnede til traditionel vintercampering i Danmark.

En campingpladsejer/-forpagter, der har modtaget en forsøgstilladelse til udvidet vintercampering, vil derfor kun kunne indgå aftaler om udvidet vintercampering med campister, der anvender en campingvogn eller autocamper produceret efter år 2000.

En forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil skulle meddeles som et tillæg til ansøgerens eksisterende tilladelse til vintercampering. Der vil kunne fastsættes vilkår i en forsøgstilladelse.

Det forventes desuden fastsat i campingreglementet, at kommunalbestyrelsen vil få pligt til at indsende kopi af afgørelser om udvidet vintercampering til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, således at afgørelserne samlet kan indgå i den efterfølgende evaluering af ordningen.

Forsøgstilladelse til udvidet vintercampering vil blive meddelt som en tidsbegrænset tilladelse, der udløber senest med udgangen af den 28. februar 2025, hvorefter hele forsøgsordningen vil blive ophævet. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2 nedenfor.

Der henvises generelt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af forsøgsordningen om udvidet vintercampering.

Til nr. 2

Efter § 10 a, stk. 2, i sommerhusloven påser kommunalbestyrelsen overholdelsen af bl.a. de regler, der er fastsat med hjemmel i lovens § 2, stk. 2 og 3, og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3. Dette vil sige, at kommunalbestyrelsen er tilsynsmyndighed for de gældende regler, der er fastsat om campingpladser.

Det foreslås, at i § 10 a, stk. 2, 1. pkt., ændres "§ 2, stk. 2, 1. pkt., og stk. 3, og § 3, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3" til "§ 2, stk. 2 og 3, § 3 og § 3 a, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, og stk. 3".

Den foreslåede ændring af § 10 a, stk. 2, 1. pkt., vil medføre, at kommunalbestyrelsen også vil skulle påse, at campingpladsens udlejer (ejer/forpagter) overholder de regler, der vil blive fastsat med hjemmel i § 3 a.

Til nr. 3

Ifølge sommerhuslovens § 10 b, stk. 2, kan der i forskrifter, som fastsættes i henhold til lovens § 2, stk. 3, og § 3, fastsættes straf af bøde for overtrædelser af bestemmelserne i forskrifterne.

Det foreslås, at i § 10 b, stk. 2, ændres "§ 2, stk. 3, og § 3," til "§ 2, stk. 3, § 3 og § 3 a,".

Den foreslåede ændring af § 10 b, stk. 2, vil medføre, at der ved ændringen af campingreglementet vil blive fastsat regler om straf af bøde for campingudlejerens overtrædelse af reglerne om udvidet vintercampering.

Til nr. 4

Efter sommerhuslovens § 10 e, stk. 1, kan afgørelser truffet efter §§ 2 og 8 af ministeren for landdistrikter, afgørelser truffet efter forskrifter fastsat i medfør af § 3, og afgørelser truffet efter bemyndigelse af en kommunalbestyrelse, jf. § 2, stk. 2, påklages til Planklagenævnet. Bestemmelsen i § 10 e, stk. 1, medfører, at afgørelser truffet efter campingreglementet kan påklages til Planklagenævnet.

Det foreslås, at der i § 10 e, stk. 1, indsættes et nyt 2. pkt., hvorefter kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat med hjemmel i den foreslåede bestemmelse i § 3 a, ikke kan påklages til Planklagenævnet.

Dette vil medføre, at klageadgangen afskæres, således at forsøgstilladelser og afslag på ansøgninger om forsøgstilladelser ikke vil kunne påklages til Planklagenævnet.

Det foreslås, at der i § 10 e, stk. 1, indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a.

Efter kapitel VI og VII i lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019, fører Ankestyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet som overordnet tilsynsmyndighed tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder i det omfang, der ikke er særlige klage- og tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den pågældende sag.

Når adgangen til at klage til Planklagenævnet afskæres i medfør af den foreslåede § 10 e, stk. 1, 2. pkt., kan de kommunale tilsynsmyndigheder få en kompetence, som de ikke har efter gældende lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i § 10 e, stk. 1, 3. pkt., at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat i medfør af § 3 a. Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at hverken Ankestyrelsen eller Indenrigs- og Sundhedsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser efter regler fastsat med hjemmel i § 3 a. Der henvises til begrundelsen i pkt. 2.2.4. i lovforslagets almindelige bemærkninger for at afskære adgangen til at klage til Planklagenævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juli 2023.

Da loven sætter rammen for en toårig forsøgsordning, jf. herved den foreslåede bestemmelse i sommerhuslovens § 3 a, er det hensigten, at ministeren for landdistrikter ved fastsættelse af regler om forsøgsordningen i campingreglementet vil sikre, at ændringerne af campingreglementet træder i kraft senest den 1. september 2023 og automatisk ophæves den 1. marts 2025.

Bestemmelserne i dette lovforslag vil herefter være virkningsløse, og de vil blive ophævet ved en kommende ændring af sommerhusloven.

Såfremt Folketinget ønsker at videreføre forsøgsordningen efter den 1. marts 2025, forudsætter dette en lovændring. Det forudsættes, at der forud for en eventuel videreførelse af forsøgsordningen foretages relevante vurderinger af konsekvenserne af en sådan videreførelse.

Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, da sommerhusloven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. herved sommerhuslovens § 13.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov