Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 15. marts 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 8 ændringsforslag til lovforslaget. Udlændinge- og integrationsministeren har stillet ændringsforslag nr. 1, 5 og 8. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 2-4, 6 og 7.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M, SF, LA, EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DD) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af udlændinge- og integrationsministeren stillede ændringsforslag og det af DF stillede ændringsforslag nr. 3. Mindretallet vil stemme imod de af DF stillede ændringsforslag nr. 2, 4, 6 og 7.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) indstiller forslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Enhedslisten og Alternativet

Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget har en generel bekymring for tendensen til en stigende politisering af Indfødsretsudvalgets praksis og mener ikke, at det er i overensstemmelse med grundlæggende retsprincipper. Dette kommer bl.a. til udtryk, ved at antallet af ansøgere med langvarige funktionsnedsættelser, der får dispensation af Indfødsretsudvalget, er faldet markant, hvilket tyder på, at handicapkonventionen systematisk overtrædes. Enhedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget kan oplyse, at Radikale Venstre, der ikke har medlemmer i udvalget, deler denne bekymring.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget er foruroliget over den nuværende praksis, hvor bunkevis af påståede statsløse samt skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelserne. Derfor stemmer Dansk Folkeparti imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har pålagt os. Dansk Folkeparti ønsker, at udvalget igen skal stemme om hver enkelt ansøger som i det oprindelige udvalg med N. F. S. Grundtvig i spidsen, hvor ti ansøgere i 1850 på det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i Rigsdagen blev anset af indenrigsministeren for »et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der muligt ville være Anledning til at indhente specielle Oplysninger. . .« (Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger, spalte 806).

Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når en anseelig udlænding har udmærket sig og vist: »Har for modersmaalet Øre,/ Har for fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun derved fortjener man at blive begunstiget i det danske testamente. Samtidig er indfødsretten Danmarks inderste og sidste forsvarslinje. I 2015 og 2017 stod Dansk Folkeparti alene og stemte imod uddelingen af statsborgerskab med L 36 og L 189 fremsat af daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg. I 2020 blev en iraker på L 189 ved Østre Landsret idømt fængsel i 5 år og 6 måneder for grov voldtægt af en dansk kvinde begået i 2019. Aktuelt er en somalier på L 36 tiltalt ved et nævningeting for at ville tvangsgifte sin 12-årige datter til en 75-årig mand på en genopdragelsestur i Somalia. På trods heraf ses stadig ingen selvransagelse hos de politiske partier, der har stemt for at give disse mennesker statsborgerskab. Derfor bør Folketinget også hurtigst muligt skabe den nødvendige hjemmel til om nødvendigt at kunne fratage det statsborgerskab, der er blevet givet ved lov. »Resten selv som Dragedukker,/ Sig fra Folket udelukker,/ Lyse selv sig ud af Æt,/ Nægte selv sig Indfødsret!« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Vi mener, at udviklingen i måden vi uddeler statsborgerskab på er skammelig.

Dansk Folkeparti bemærker, at nærværende lovforslag indeholder 84 statsløse og 479 bipersoner, i alt 563 udlændinge, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er blevet optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfylder de objektive krav, der ofte fremhæves. Det svarer til en tredjedel. Det har aldrig været hensigten at uddele statsborgerskab på denne måde.

Det bemærkes endvidere, at vi i Dansk Folkeparti - selv i den vildfarelse, at meddelelse af indfødsret til fremmede kan foregå ved masseproducerede lovforslag til tusindvis flere gange årligt ud fra såkaldte objektive kriterier oplistet i en kold ministeriel cirkulæreskrivelse - mener, at den nuværende underlødige indfødsretsaftale er utilstrækkelig og bærer præg af en lemfældig og pluralistisk tilgang, der ikke respekterer hverken grundlovens bogstav eller ånd. Dansk Folkeparti mener, at betingelserne for at søge om statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver eneste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første ansøgning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.

Som eksempel herpå bemærker Dansk Folkeparti, at kriminelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kendskab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme gør førtidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigelseskravet. Også udlændinge med misligholdt offentlig gæld, f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige parkeringsafgifter, og udlændinge under konkursbehandling med verserende fogedsager eller andre uafklarede søgsmål i civilretten optages.

Også kulturfremmede med mulige ekstremistiske synspunkter optages, uden at ministeren vil besvare spørgsmål vedrørende deres utilbørligheder.

Dansk Folkeparti finder det i den forbindelse yderst kritisabelt, at ministeren afviser at forholde sig til spørgsmål om dette, hvorefter alle disse personer alligevel optages uden om udvalgets kendskab.

Dansk Folkeparti kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i efter hensigten med grundlovens § 44, stk. 1, at afgøre, hvem der skal erhverve dansk indfødsret.

Dansk Folkeparti mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener, at udvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte ansøgers forhold.

Derfor foreslår vi endelig, at hver enkelt ansøger behandles på et separat lovforslag. Er udvalget ude af stand til at tage stilling til mængden af lovforslag i en samling, udskydes ubehandlede lovforslag til næste samling, som det er kutyme i alle andre udvalg. Alternativt aftales der et loft på f.eks. 100 eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed, som alt andet lige ville være bedre for Danmark end det nuværende brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter oprindelsesland, hvorefter lovforslagene skulle behandles alfabetisk (Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.)

Dansk Folkeparti er tillige af den opfattelse, at foruden anseelige udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. Vi bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og rigt liv i Danmark uden statsborgerskab.

Endelig noterer Dansk Folkeparti med tilfredshed, at ministeren har været lydhør over for at udtage personer på lovforslaget på baggrund af en grundigere gennemgang af personernes forhold.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 20 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 8

Af et mindretal (DF):

2) Nr. 609 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

3) Nr. 651 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

4) Nr. 695 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

5) Nr. 742 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

6) Nr. 762 udgår.

[Udtagelse af person]

7) Nr. 782 udgår.

[Udtagelse af person]

Af udlændinge- og integrationsministeren, tiltrådt af udvalget:

8) Nr. 787 udgår.

[Udtagelse af person]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ansøgeren under nr. 20 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 2, fordi den pågældende er afgået ved døden.

Til nr. 2, 4, 6 og 7

Dansk Folkeparti kan konstatere, at personer med samme navn som ansøgerne åbent har givet udtryk for radikale islamistiske tilkendegivelser, der er uforenelige med at være dansksindet. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har spurgt ministeren om de pågældende personers tilkendegivelser, men ministeren har imidlertid nægtet at forholde sig til spørgsmålene angående de i ændringsforslagene følgende personer:

2) Personen synes godt om facebooksiden »Muc Aarhus« og »Wakf Aarhus«, der ifølge Kristeligt Dagblad den 14. januar 2015 er salafistisk og tilknyttet Grimhøjmoskéen.

4) Personen synes godt om facebooksiden »Wakf Aarhus«, der ifølge Århus Stiftstidende den 3. marts 2020 er tilknyttet Grimhøjmoskéen.

6) Personen synes godt om facebooksiden »Mufti Menk til Danmark«. Mufti Menk er identisk med den islamistiske forkynder Ismail Menk fra Zimbabwe, der i 2018 blev optaget på den nationale sanktionsliste for religiøse forkyndere med indrejseforbud i Danmark.

7) Personen har delt en islamistisk video fra »Salafi Channel« den 30. november 2019 på Facebook.

Derfor bør disse personer ikke meddeles dansk indfødsret.

Til nr. 3

Det er under udvalgsarbejdet blevet oplyst, at den i ændringsforslaget omhandlede person er idømt en betinget fængselsstraf i 14 dage for trussel på livet.

Derfor bør denne ikke meddeles dansk indfødsret.

Til nr. 5

Ansøgeren under nr. 742 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation i cirkulæreskrivelsen.

Til nr. 8

Ansøgeren under nr. 787 er behandlet efter retningslinjerne i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation.

Ansøgeren foreslås udtaget af lovforslagets § 8, fordi den pågældende ikke opfylder retningslinjerne for naturalisation i cirkulæreskrivelsen.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. februar 2023 og var til 1. behandling den 9. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 35 spørgsmål til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Roug (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) fmd. Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL) Helene Liliendahl Brydensholt (ALT) nfmd. 

Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.