Fremsat den 2. februar 2023 af Jacob Mark (SF), Vicoria Velasquez (EL) og Lotte Rod (RV)

Forslag

til

Lov om ændring af lov af dagtilbudsloven

(Bedre mulighed for udsat skolestart)

§ 1

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 985 af 27. juni 2022, som ændret ved lov nr. 1162 af 8. juni 2021, lov nr. 2594 af 28 december 2021 og lov nr. 2595 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften til kapitel 4 affattes således:

»Kapitel 4

Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«

2. Efter § 29 indsættes før overskriften før § 30:

§ 29 a. Lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen. Vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. maj 2023.

Stk. 2. § 1, nr. 2, finder først anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 finder de hidtil gældende regler anvendelse for disse kommuner.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre fremsætter lovforslaget, som bortset fra ikrafttrædelsesbestemmelsen er enslydende med det udkast til lovforslag, som Børne- og Undervisningsministeriet sendte i høring den 3. oktober 2022 (udkast til lovforslag om ændring af dagtilbudsloven (bedre mulighed for udsat skolestart)). Dette lovudkast blev ikke fremsat i Folketinget, da der blev udskrevet valg til Folketinget den 5. oktober 2022.

Børn skal have den bedste start på skolelivet.

Siden august 2009 har det været et krav, at alle børn i udgangspunktet skal starte i skole i det år, de fylder 6 år.

Det er vigtigt, at de børn, der starter i skole, er klar til skolelivet, hvor det at være klar bl.a. handler om barnets sociale modenhed, grad af selvhjulpenhed, evne til at kunne udsætte egne behov m.v.

En dårlig start på skolelivet kan få betydning for resten af barnets skolegang, og for nogle børn er 1 ekstra år i børnehave præcis den forskel, der skal til, for at de bliver klar til skolen.

Med Aftale om finansloven for 2022 blev der mellem regeringen og Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne den 6. december 2021 indgået aftale om at give børn bedre mulighed for at få udsat skolestarten med 1 år.

Med aftalen ønsker aftalepartierne at sikre de økonomiske rammer for, at flere børn kan starte senere i skole. På den baggrund er det aftalt, at lederen af dagtilbuddet i dialog med pædagogerne, forældrene og lederen af den modtagende skole skal udarbejde en vurdering af behovet for et ekstra år i børnehaven. Dette skal bidrage til at sikre viden om barnet i forskellige kontekster og viden om dagtilbuddets og skolens ressourcer til at understøtte barnet.

Aftalepartierne har lagt vægt på, at det er vigtigt, at ordningen ikke medfører unødigt bureaukrati for familierne, samtidig med at der foretages en reel vurdering af behovet for at udsætte barnets skolestart med 1 år.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Bedre mulighed for udsat skolestart

2.1.1. Gældende ret

Det fremgår af dagtilbudslovens § 3 a, stk. 1, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for dagtilbuddene.

Det er fastsat i § 3 a, stk. 2, at kommunalbestyrelsen som led i fastsættelsen af rammer for bl.a. dagtilbud og med henblik på at skabe sammenhæng i børns liv og kontinuitet i overgangen mellem tilbud skal fastsætte retningslinjer bl.a. om samarbejdet mellem dagtilbud, fritidstilbud og skolen, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 1, og om videregivelse af relevante oplysninger ved børns overgange fra sundhedsplejen til dagtilbud og fra dagtilbud til skolefritidsordning eller fritidshjem og skole, jf. § 3 a, stk. 3, nr. 3.

Det er den enkelte kommune, der inden for de gældende krav i relevante love som sundhedsloven, dagtilbudsloven, folkeskoleloven m.v. beslutter, hvordan samarbejdet og videregivelse af relevante oplysninger om barnet konkret vil skulle foregå og tilrettelægges i kommunen.

Det følger videre af dagtilbudslovens § 7, stk. 5, 2. pkt., at dagtilbud i samarbejde med forældre og skole skal sikre børn en god sammenhængende overgang mellem dagtilbud og fra dagtilbud til fritidstilbud og skole ved at udvikle og understøtte deres grundlæggende kompetencer og lysten til at lære.

Det fremgår af folkeskolelovens § 34, stk. 1, at undervisningspligten indtræder den 1. august i det kalenderår, hvor barnet fylder 6 år.

Af folkeskolelovens § 34, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen efter forældrenes anmodning eller med deres samtykke kan godkende, at et barns undervisning udsættes til 1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Godkendelsen kan betinges af, at barnet optages i en børnehave.

Udsættelse af skolestarten med 1 år skal således ske på baggrund af en konkret, individuel vurdering af barnet og i givet fald være begrundet i barnets udvikling. Der er ikke centralt fastsat retningslinjer for, hvordan denne vurdering skal foretages.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i dag en stor forskel i andelen af skoleudsættelser på tværs af kommuner. Generelt er spændet mellem kommuner med den højeste og laveste andel af skoleudsættelser faldet i perioden fra 2009/10 til 2020/21. Opgørelsen dækker over, hvor stor en andel af nystartede elever i folkeskolen, friskoler og private grundskoler der er startet senere i skole end det kalenderår, hvor eleven fylder 6 år. Fanø, Læsø, Samsø og Ærø Kommuner indgår ikke i kommuneopgørelsen, da andelen varierer meget fra år til år på grund af deres mindre elevtal, men de tæller med i opgørelsen på landsplan. Det skal bemærkes, at oplysningerne om elever er indsamlet af Danmarks Statistik. Elevtallene opgøres som bestandstal for et skoleår pr. 30. september og opdateres bagud i tid, hvorfor opgørelserne kan afvige i forhold til tidligere opgørelser. På landsplan er andelen af elever med skoleudsættelse faldet med 7,6 procentpoint fra 13,3 pct. i skoleåret 2009/10 til 5,7 pct. i skoleåret 2020/21. I skoleåret 2009/10 varierede andelen på tværs af kommuner fra 4,7 pct. til 20,9 pct. I skoleåret 2020/21 er variationen reduceret til mellem 1,2 pct. og 11,9 pct.

Det er vurderingen, at en del af forklaringen på, at der på tværs af kommuner ses en stor forskel i andelen af skoleudsættelser, er, at det i dag ikke er reguleret, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse. Dette giver et potentielt meget uensartet grundlag for afgørelser om skoleudsættelse.

Forældrenes og dagtilbuddets viden om og kendskab til barnet er central i vurderingen af, om barnet er klar til at starte i skole. Det samme gælder den viden, der er hos dagtilbuddet og den modtagende skole om ressourcer til at understøtte barnet i de to forskellige kontekster. Det er vigtigt at sikre, at afgørelser om skoleudsættelse træffes på baggrund af bl.a. denne viden.

På den baggrund foreslås det, at der gives bedre mulighed for at udsætte barnets skolestart med 1 år, ved at der indføres krav om, hvem der skal bidrage til sagsforberedelsen af afgørelser om skoleudsættelse. Herved sikres det, at afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, ligesom at det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte barnet i forskellige kontekster. Det vurderes, at dette vil give barnet en bedre retsstilling i forhold til at få udsat skolestarten, når det er begrundet i barnets udvikling, end efter de regler, der gælder i dag.

Mere konkret foreslås det, at der indføres krav om, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn, som skal starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at vurderingen vil skulle bero på dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheden for at understøtte en god skolegang for barnet. Det foreslås i forlængelse heraf, at vurderingen af barnet skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole, og at en vurdering af barnet vil kunne ske på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.

Forslaget ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med 1 år. Kommunalbestyrelsen kan efter gældende regler delegere kompetencen til organer, der er underordnet kommunalbestyrelsen. Det kan f.eks. være til forvaltningen, ledere af folkeskoler og ledere af kommunale dagtilbud m.v., hvis de rette forudsætninger er til stede, bl.a. at den, der delegeres til, har de faglige forudsætninger for at løfte opgaven. Det er kommunalbestyrelsen, der afgør, om kompetencen skal delegeres.

Forslaget udelukker ikke, at andre faglige vurderinger, f.eks. en pædagogisk-psykologisk vurdering, også kan indgå i grundlaget for kommunalbestyrelsens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med 1 år. Lederen af dagtilbuddet vil med forslaget alene have ansvar for at udarbejde den vurdering af barnet, som foreslås med § 29 a.

Det foreslås, at reglerne vil skulle træde i kraft den 1. maj 2023.

Forslaget vil ikke omfatte Helsingør Kommune og Rebild Kommune. De to kommuner er velfærdsaftalekommuner, som er omfattet af lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet, som løber indtil den 30. september 2024. Det foreslås, at Helsingør Kommune og Rebild Kommune vil blive omfattet af kravet fra den 1. oktober 2024, når velfærdsaftaleforsøget udløber.

Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr. i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser foreslås det, at Børne- og Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekredsen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens fokusområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.

3. Forholdet til databeskyttelseslovgivningen

Behandling af personoplysninger er i almindelighed reguleret af Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (databeskyttelsesforordningen) og lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved hjælp af automatisk (elektronisk) databehandling, og for anden ikkeautomatisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register.

Videregivelse af oplysninger til en anden forvaltningsmyndighed er desuden reguleret af forvaltningsloven, jf. dennes § 28.

Den behandling af personoplysninger, som vil skulle foretages i medfør af den foreslåede § 29 a, vil skulle ske inden for rammerne af databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

I forbindelse med at lederen af dagtilbuddet i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet, i forhold til om barnet er klar til at starte i skole, vil der blive behandlet personoplysninger på individniveau, herunder almindelige personoplysninger om det pågældende barn. Eksempler herpå kunne være oplysninger om barnets navn, alder, adresse, adfærd, trivsel, læring, udvikling, dannelse, ressourcer, væsentlige sociale problemer og registrerede forældre. Herudover vil der blive behandlet oplysninger om personnummer omfattet af databeskyttelseslovens § 11. Der vil efter omstændighederne ligeledes kunne behandles følsomme oplysninger. Eksempler på følsomme personoplysninger, der vil kunne være nødvendige at behandle i forbindelse med vurderingen af, hvorvidt et barn skal skoleudsættes, kunne være personoplysninger om barnets fysiske eller mentale helbred, der medfører, at barnet har brug for en senere skolestart.

Personoplysningerne, som behandles af dagtilbud i andre kommuner end forældrenes opholdskommune eller af private dagtilbud, og som vil skulle behandles i forbindelse med vurderingen af barnet, vil i henhold til den foreslåede § 29 a, stk. 1, 2. pkt., blive videregivet til kommunalbestyrelsen, som skal træffe afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart skal udsættes med 1 år, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 2. Personoplysningerne vil desuden blive videregivet til den modtagende skole.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af almindelige personoplysninger som følge af den foreslåede § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra e, hvorefter almindelige personoplysninger kan behandles, hvis det er nødvendigt af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets interesse eller udførelse af en opgave, som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den dataansvarlige har fået pålagt.

For så vidt angår kommunalbestyrelsens og eventuelt private dagtilbuds behandling af følsomme oplysninger som følge af den foreslåede ordning i § 29 a, vurderes det, at oplysningerne kan behandles inden for rammerne af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 2, litra g, hvorefter følsomme personoplysninger kan behandles, hvis behandling er nødvendig af hensyn til væsentlige samfundsinteresser på grundlag af EU-retten eller medlemsstaternes nationale ret og står i rimeligt forhold til det mål, der forfølges, respekterer det væsentligste indhold af retten til databeskyttelse og sikrer passende og specifikke foranstaltninger til beskyttelse af den registreredes grundlæggende rettigheder og interesser.

Kommunalbestyrelsens formål med at behandle oplysningerne vil være at træffe afgørelse om, hvorvidt et barn skal skoleudsættes. Dagtilbuddenes, herunder private dagtilbuds, formål med behandlingen af de almindelige og følsomme personoplysninger vil være at sikre, at det pågældende barn ikke bliver sendt i skole, før det er klar, og at kunne arbejde videre med barnets udvikling, så barnet kan blive klar til at begynde i skole i de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om udsættelse af barnets skolestart.

Det bemærkes, at kommunalbestyrelsen og eventuelt private dagtilbud ved indsamling og videregivelse af de pågældende oplysninger vil skulle iagttage oplysningspligten, hvorefter den dataansvarlige, hvis personoplysninger om en registreret indsamles hos den registrerede eller andetsteds end hos den registrerede, skal give den registrerede en række oplysninger på det tidspunkt, hvor personoplysningerne indsamles. For nærmere herom, se henholdsvis databeskyttelsesforordningens artikel 13 og 14.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne. Konkret kan lovforslaget medføre kommunale merudgifter som følge af indførelsen af krav om, at dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, og kommunale merudgifter som følge af en forventning om, at en andel børn eventuelt vil få udskudt deres skolestart med 1 år som følge af vurderingen.

Med finansloven for 2022 er der afsat 109 mio. kr. (2022-pl) i 2023 og 200 mio. kr. (2022-pl) årligt i 2024 og frem til at sikre de økonomiske rammer for, at kommende skolestartere får bedre mulighed for udsat skolestart, og for at styrke dagtilbuds- og skolers arbejde med, at alle børn får en god skolestart.

Lovforslagets kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med kommunerne i henhold til Det Udvidede Totalbalanceprincip (dut-princippet).

Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har derfor ikke økonomiske konsekvenser for regionerne eller staten.

Det er vurderingen, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. De foreslåede bestemmelser vurderes at være i overensstemmelse med princip nr. 1, idet reglerne rummer oplysninger om, i hvilke tilfælde der skal udarbejdes en vurdering af barnet, hvem der er ansvarlig for udarbejdelsen, og hvem der skal inddrages i udarbejdelsen.

Eksisterende data, f.eks. grundlæggende personoplysninger fra Det Centrale Personregister (CPR), og offentlig infrastruktur, f.eks. Digital Post, kan anvendes til at fastslå identiteten på de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, og til at udveksle oplysninger om børnene på tværs af myndigheder, myndighedsniveauer og myndigheder og borgere. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 4 og 6.

Det forudsættes med de foreslåede regler, at oplysninger om de børn, der enten skal vurderes eller er blevet vurderet, håndteres på tryg og sikker vis. De foreslåede regler vurderes derfor også at være i overensstemmelse med princip nr. 5.

Øvrige principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at finde anvendelse for lovforslaget.

Lovforslaget vedrører ikke regioner eller staten og har derfor ikke implementeringskonsekvenser for regionerne eller staten.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget skønnes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, idet lovforslaget omfatter private dagtilbud. Konkret kan lovforslaget medføre merudgifter for private dagtilbud som følge af indførelsen af krav om, at dagtilbuddene skal udarbejde en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder. Privatinstitutioner kan efter gældende regler hæve forældrebetalingen med henblik på at dække udgifterne til vurderingen af barnet.

De administrative konsekvenser vurderes at udgøre under 4 mio. kr. og kvantificeres derfor ikke.

Det er vurderingen, at principperne for agil erhvervsrettet regulering ikke er relevante.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til kapitel 4 i dagtilbudsloven hedder: »Kapitel 4, Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune og opsigelse«.

Det foreslås, at overskriften til kapitel 4 ændres til »Optagelse, pasningsgaranti, plads i anden kommune, opsigelse, udmeldelse, overgang til skole m.v.«

Den foreslåede ændring vil medføre, at overskriften også henviser til de gældende bestemmelser om udmeldelse og til den foreslåede § 29 a om udarbejdelse af en vurdering af et barn, som kan have behov for at få udsat skolestarten med 1 år.

Til nr. 2

Der er ikke fastsat regler i dagtilbudsloven, som stiller krav om udarbejdelse af en vurdering af et kommende skolebarn, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, som kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

Folkeskolelovens § 34, stk. 1 og 2, fastsætter regler om undervisningspligtens indtræden og mulighederne for at udsætte et barns undervisning med 1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling.

Den foreslåede § 29 a er ny.

Det følger af den foreslåede § 29 a, stk. 1, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af et barn optaget i dagtilbuddet, som forventes at starte i skole i det kommende skoleår, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder, jf. folkeskolelovens § 34, stk. 1, og stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse i § 29 a, stk. 1, vil indebære, at der fremover stilles krav til, at lederen af et dagtilbud har ansvar for, at der foretages en vurdering af et kommende skolebarn til brug for kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med 1 år.

Det foreslåede stk. 1 henviser endvidere til det foreslåede stk. 2, hvor det fremgår, hvad der vil skulle indgå i vurderingen, hvem vurderingen skal foretages i dialog med, og hvem der kan foranledige udarbejdelse af vurderingen.

Med dagtilbud menes daginstitutioner efter § 19, stk. 2-5, herunder enheder i daginstitutioner efter § 19, stk. 6, sprogstimuleringstilbud i form af et dagtilbud efter § 11, stk. 8, dagpleje efter § 21, stk. 2 og 3, og puljeordninger med tilskud efter §§ 101 og 102.

Med lederen af dagtilbuddet forstås f.eks. den leder, som i det daglige pædagogiske arbejde har ansvaret for den faglige ledelse af dagtilbuddet, en klyngeleder eller en områdeleder, afhængigt af hvordan den enkelte kommune har organiseret dagtilbudsområdet.

Lederen af dagtilbuddet vil være ansvarlig for, at der udarbejdes en vurdering af barnet, hvis der er forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole.

Det vil være op til lederen af dagtilbuddet at vurdere, hvem der i praksis skal udarbejde vurderingen. Lederen af dagtilbuddet vil således kunne beslutte, om det f.eks. skal være det pædagogiske personale, der kender barnet bedst, der skal udarbejde vurderingen af barnet, herunder have dialog med den modtagende skole, eller om det pædagogiske personale alene vil skulle bidrage til vurderingen med dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet i kraft af deres viden om barnet.

Det vil også være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte, hvordan vurderingen af barnet skal foregå i praksis, ligesom det vil være op til lederen af dagtilbuddet at beslutte formen for vurderingen, idet der med den foreslåede bestemmelse ikke vil være krav om et særligt format.

Vurderingen af barnet vil skulle finde sted, året før at barnet som udgangspunkt skal starte i skole.

Forslaget har til hensigt at sikre, at både dagtilbuddets og forældrenes viden om barnet og viden om dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnet indgår i grundlaget for kommunalbestyrelsens beslutning om eventuelt at udsætte barnets undervisning til 1 år efter undervisningspligtens indtræden. Herved sikres det, at afgørelser om skoleudsættelse sker på et mere ensartet grundlag, ligesom det tydeliggøres, at kommunalbestyrelsen som led i sagsoplysningen af en sag om skoleudsættelse i sin afgørelse skal tage højde for viden fra dem, der har et nært kendskab til henholdsvis barnet og muligheder for at understøtte barnet i forskellige kontekster.

Det foreslåede stk. 1 omfatter ikke private pasningsordninger. Private pasningsordninger er ikke omfattet af samme krav som dagtilbud efter dagtilbudsloven, og aftalen om pasning af et barn i en privat pasningsordning beror på en privatretlig aftale indgået mellem forældrene og den private pasningsordning.

Kommunalbestyrelsen skal i medfør af de gældende regler, jf. dagtilbudslovens § 81, stk. 2, inden godkendelsen af en pasningsaftale indgået mellem forældre og den private pasningsordning orientere forældrene om forskellen mellem privat pasning og dagtilbud, herunder, at privat pasning ikke er sidestillet med et dagtilbud og derfor ikke er omfattet af de regler, som gælder for dagtilbud efter dagtilbudslovens §§ 7-44.

Det foreslåede § 29 a, stk. 1, vil medføre, at kommunen også vil skulle orientere forældrene om, at den private pasningsordning ikke vil skulle udarbejde en vurdering af barnet, såfremt der er tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole.

Forslaget ændrer ikke ved, at forældre med børn i private pasningsordninger i medfør af gældende ret kan rette henvendelse til kommunalbestyrelsen, hvis de ønsker, at barnet ikke skal starte i skole i det år, barnet fylder 6 år, jf. folkeskolelovens § 34. Kommunalbestyrelsen vil i medfør af gældende regler herefter skulle træffe afgørelse om, hvorvidt barnet kan skoleudsættes.

Det foreslås med § 29 a, stk. 2, 1. pkt., at vurderingen efter stk. 1 skal indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet, forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af muligheden for at understøtte barnet i skolen.

Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse være ansvarlig for at sikre, at der i vurderingen indgår dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Med en pædagogisk vurdering af barnet menes en vurdering, der tager afsæt i dagtilbuddets brede kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet, og som foretages på baggrund af viden om og erfaring med, hvilke forhold der generelt har betydning for børns parathed til at starte i skole.

Den, der udarbejder den pædagogiske vurdering af barnet, vil afhængigt af kendskabet til barnet skulle være opsøgende på viden om barnet, herunder bl.a. indhente bidrag fra den eller dem i dagtilbuddet, der har det største kendskab til barnet fra barnets hverdag i dagtilbuddet.

Den pædagogiske vurdering af barnet vil skulle omhandle barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse både generelt og inden for bestemte områder, der vurderes at være særlig vigtige for barnets parathed til at starte i skole. Fokus vil skulle være på barnets ressourcer og udfordringer og vil f.eks. kunne omhandle, hvordan barnet håndterer nye udfordringer, barnets evne til at fordybe sig, udsætte egne behov og være vedholdende, hvordan barnet indgår i dagtilbuddets børnefællesskaber og i relationer med andre børn og voksne, hvordan barnet beder om hjælp, når der er behov for det og barnets sproglige og kommunikative kompetencer, herunder nysgerrighed over for bogstaver, tal, mønstre, former m.v.

I dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet vil der ligeledes skulle være fokus på barnets ressourcer, og i hvilket omfang disse kan opveje barnets eventuelle udfordringer og dermed tale for, at barnet som udgangspunkt kan starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

I den pædagogiske vurdering vil der ligeledes skulle være fokus på dagtilbuddets læringsmiljø, herunder hvilke pædagogiske indsatser i dagtilbuddet en eventuel udsættelse af skolestart vil kunne give anledning til som grundlag for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse med henblik på at kunne starte i skole.

Lederen af dagtilbuddet vil med den foreslåede bestemmelse ligeledes være ansvarlig for, at der i vurderingen af barnet, jf. den foreslåede § 29 a, stk. 1, også indgår forældrenes vurdering af barnet og lederen af den modtagende skoles vurdering af skolens muligheder for at understøtte det konkrete barn i at få et godt skoleforløb.

Det foreslås med § 29 a, stk. 1, 2. pkt., at vurderingen skal udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene og lederen af den modtagende skole og kan ske på foranledning af forældrene eller dagtilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med forældrene. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med forældrene at beslutte, hvordan dialogen med forældrene i praksis skal foregå. Dialogen med forældrene kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som forældre og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.

Forældrene vil i dialogen med dagtilbuddet få mulighed for at redegøre for deres vurdering af barnet med afsæt i deres kendskab til barnet fra hjemmet og familielivet. Forældrene er dem, som tilbringer flest timer sammen med barnet, og som kender barnet bedst, herunder har viden om barnet, når barnet er i den familiemæssige ramme.

Forældrene vil i dialogen ligeledes få mulighed for at drøfte og kommentere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet. Forældrenes viden om barnet vil kunne give anledning til at justere dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet.

I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring og sagsoplysningsprincippet vil kommunalbestyrelsen og lederen af dagtilbuddet have ansvar for, at oplysninger, som forældrene vurderer er væsentlige, kommer til at indgå i vurderingen af barnet, ligesom lederen af dagtilbuddet vil have ansvar for, at forældrenes eventuelle bemærkninger til dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet kommer til at indgå i vurderingen, såfremt forældrene ønsker det.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes på baggrund af dialog med lederen af den modtagende skole. Det vil være op til lederen af dagtilbuddet eller den person, som lederen har besluttet skal udarbejde vurderingen, sammen med lederen af den modtagende skole at beslutte, hvordan dialogen med lederen af den modtagende skole i praksis skal foregå. Dialogen med lederen af den modtagende skole kan f.eks. ske på et møde eller på anden måde, som lederen af den modtagende skole og dagtilbuddet vurderer er hensigtsmæssig.

Med den modtagende skole menes skolen i det distrikt, hvor barnet bor eller opholder sig, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 2, en folkeskole efter forældrenes eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune efter reglerne om frit valg, jf. folkeskolelovens § 36, stk. 3, eller alternativer til folkeskolen efter folkeskolelovens § 33, stk. 2.

Dialogen med lederen af den modtagende skole vil skulle omhandle mulighederne for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med 1 år.

Med understøttelsesmuligheder i skolen menes f.eks. den konkrete skoles fysiske rammer, skolens mulighed for at tilbyde et lille og trygt læringsmiljø, om skolen har særlige indsatsområder såsom tovoksenordninger el.lign., eller om skolens eventuelle særlige profil f.eks. som udeskole el.lign. kan medvirke til at understøtte barnet i skolen. Dertil kommer skolens muligheder for at arbejde med barnets udfordringer inden for rammerne af den almene indsats, herunder ved brug af holddannelse efter folkeskolelovens § 25 a, supplerende undervisning eller anden faglig støtte efter folkeskolelovens § 5, stk. 5, eller specialpædagogisk bistand efter folkeskolelovens § 3, stk. 2.

Med understøttelsesmuligheder i dagtilbuddet menes dagtilbuddets læringsmiljø og muligheder for at understøtte barnets ressourcer og udfordringer inden for rammerne af den almene indsats. Barnet vil i medfør af gældende regler i dagtilbudsloven skulle tilbydes støtte, hvis det vurderes, at barnet har behov for støtte for at kunne trives og udvikle sig i dagtilbuddet, ligesom barnet skal tilbydes specialpædagogisk bistand i medfør af folkeskolelovens § 4, hvis barnets udvikling i skolen kræver en særlig hensyntagen eller støtte.

I medfør af forvaltningsloven og reglerne om partshøring og sagsoplysningsprincippet vil lederen af dagtilbuddet have ansvar for, at såvel dagtilbuddets som skolens muligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse kommer til at indgå i vurderingen af barnet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor barnets forældre efter folkeskolelovens § 34, stk. 2, anmoder kommunalbestyrelsen om, at barnets undervisning udsættes med 1 år efter undervisningspligtens indtræden, når det er begrundet i barnets udvikling. Den foreslåede bestemmelse vil endvidere indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor forældrene retter direkte henvendelse til dagtilbuddet.

Den foreslåede bestemmelse vil også indebære, at vurderingen af barnet vil skulle udarbejdes i de tilfælde, hvor dagtilbuddet vurderer, at der kan være forhold relateret til barnets trivsel, læring, udvikling og dannelse, der kan skabe tvivl om, hvorvidt barnet er klar til at starte i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder.

Lederen af dagtilbuddet vil på baggrund af dagtilbuddets pædagogiske vurdering af barnet og dialogen med forældrene og lederen af den modtagende skole i medfør af den foreslåede § 29 a, stk. 1, være ansvarlig for, at vurderingen udarbejdes og færdiggøres.

Der vil med forslaget ikke være krav om, at der skal være enighed mellem dagtilbuddet, forældrene og den modtagende skole om, hvorvidt der er behov for at udsætte barnets skolestart med 1 år. Vurderingen vil skulle indeholde dagtilbuddets pædagogiske vurdering og forældrenes vurdering af barnet og dagtilbuddets og den modtagende skoles muligheder for at understøtte barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse.

Vurderingen af barnet vil skulle indgå som led i at kvalificere kommunalbestyrelsens afgørelse om eventuelt at udsætte barnets skolestart med 1 år.

Vurderingen af barnet vil i medfør af offentlighedsloven være omfattet af notatpligt. Det indebærer, at vurderingen af barnet vil skulle være skriftlig, idet vurderingen vil indgå som et væsentligt sagsbehandlingsskridt i relation til kommunens afgørelse om, hvorvidt barnets skolestart eventuelt vil skulle udsættes med 1 år. Mellem kommunalbestyrelsen, som i kraft af sin beslutningskompetence er den myndighed, der er omfattet af pligten til at gøre notat om vurderingen, og lederen af dagtilbuddet, kan det aftales, hvem der skal sørge for at dokumentere vurderingen skriftligt. Det ændrer ikke ved, at det er kommunalbestyrelsen, der har notatpligt, idet det er kommunalbestyrelsen, der skal træffe afgørelsen.

I medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler vil vurderingen af barnet skulle videregives til kommunalbestyrelsen, så vurderingen af barnet kan indgå som led i kommunalbestyrelsens sagsoplysning.

I det tilfælde, at det mellem kommunalbestyrelsen og lederen af dagtilbuddet er aftalt, at det er lederen af dagtilbuddet, der dokumenterer vurderingen skriftligt, vil vurderingen skulle sendes sikkert, jf. de almindelige principper for behandling af personoplysninger i databeskyttelsesforordningens artikel 5.

Den foreslåede bestemmelse ændrer ikke ved, at der i kommunalbestyrelsens beslutningsgrundlag kan indgå andre vurderinger af barnet, f.eks en pædagogisk-psykologisk vurdering, som ikke er omfattet af den foreslåede § 29 a, stk. 1.

Vurderingen vil uanset kommunalbestyrelsens afgørelse kunne lægges til grund for understøttelse af barnets fortsatte trivsel, læring, udvikling og dannelse enten i skolen, hvis barnet starter i skole i det kalenderår, hvor undervisningspligten indtræder for barnet, eller i dagtilbuddet, hvis barnets skolestart udsættes med 1 år.

Med Aftale om finansloven for 2022 er der afsat 2 mio. kr. i 2025 til en evaluering af reglerne. For også mere løbende at kunne vurdere betydningen af reglerne for udviklingen af skoleudsættelser, foreslås det, at Børne- og Undervisningsministeriet herudover i perioden frem til og med 2025 vil skulle følge udviklingen, for så vidt angår skoleudsættelser, bl.a. ved hjælp af eksisterende data. Aftalekredsen vil blive orienteret om udviklingen på årlig basis, ligesom aftalekredsen forud for igangsættelse af evalueringen vil blive inddraget i forbindelse med afgrænsningen af evalueringens fokusområder. Partierne gør status på baggrund af evalueringen.

Der henvises i øvrigt til punkt 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 1. maj 2023.

Det foreslås i stk. 2, at de foreslåede bestemmelser om bedre mulighed for udsat skolestart først skal finde anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune den 1. oktober 2024. Indtil den 30. september 2024 skal de hidtil gældende regler finde anvendelse for disse kommuner.

Forslaget medfører, at bestemmelserne ikke vil finde anvendelse for Helsingør Kommune og Rebild Kommune, der er velfærdsaftalekommuner, og som er omfattet af § 8 i lov nr. 880 af 12. maj 2021 om velfærdsaftaler på dagtilbudsområdet og folkeskoleområdet.

Forsøget med velfærdsaftalekommuner løber frem til udgangen af september måned 2024. Fra og med den 1. oktober 2024, hvor forsøget er udløbet, vil Helsingør Kommune og Rebild Kommune være omfattet af bestemmelserne.

Da dagtilbudsloven ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Jacob Mark (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov af dagtilbudsloven (Bedre mulighed for udsat skolestart).

(Lovforslag nr. L 32)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.