Fremsat den 26. januar 2023 af Justitsministeren (Peter Hummelgaard)

Forslag

til

Lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter

(Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne)

§ 1

I straffelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939, som ændret senest ved lagtingslov nr. 69 af 5. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. §§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74 ophæves.

2. I § 40, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3 eller 4« til: »§ 79 d, stk. 3 eller 4, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«.

§ 2

I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »og ved afgørelse af tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

2. I § 15 indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

3. § 151, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,«

4. I § 164 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.«

5. § 807 affattes således:

»§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i forening.

Stk. 2. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.

Stk. 3. Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og sikringscelle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.«

6. Efter § 809 indsættes:

»§ 809 a. Kriminalforsorgen kan fotografere og optage fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.«

7. I § 1024, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk. 2-5, § 91, stk. 2 og 3, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

8. § 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og § 1030 ophæves.

9. I § 1025, stk. 1, ændres »dommens fortolkning eller beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i stedet for idømt straf, eller i andre henseender« til: »dommens fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112, nr. 1, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

10. § 1039, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

§ 3

I lov om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101 i lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Prøvelse af endelige administrative afgørelser efter § 112 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

2. § 28, stk. 4, ophæves.

3. § 34, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

4. I § 37 a ændres »anmeldelse af betalingsstandsning« til: »begæring om rekonstruktionsbehandling«.

5. Efter § 37 b indsættes:

»§ 37 c. For skifterettens virksomhed ved behandling af sager om konkurskarantæne svares ingen afgift.«

6. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 55, nr. 1, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.

§ 4.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 1-3 og § 3, nr. 2-6.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Regeringen ønsker et ligeværdigt, positivt og styrket partnerskab med Færøerne i Rigsfællesskabet. I fællesskab med Færøerne vil regeringen derfor udvikle danske ansvarsområder, blandt andet ved at opdatere lovgivningen for Færøerne på områder, som Danmark har ansvaret for. Det er vigtigt, at den lovgivning for Færøerne, som Danmark har ansvaret for, er tidssvarende og af god kvalitet.

På denne samlede baggrund og efter ønske fra landsstyret har Justitsministeriet udarbejdet et forslag til en straffuldbyrdelseslov for Færøerne samt et udkast til en ændringsanordning, som indeholder en større opdatering af konkursloven for Færøerne. Udkastene er behandlet og vedtaget af Lagtinget henholdsvis den 21. december 2022 og 1. april 2022.

De gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse findes, på samme måde som det var tilfældet i Danmark forud for straffuldbyrdelseslovens ikrafttræden den 1. juli 2001, bl.a. i nogle få bestemmelser i straffelov for Færøerne.

Gennemførelse af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne indebærer derfor, at flere af de gældende bestemmelser om straffuldbyrdelse i straffeloven skal ophæves, ligesom der i øvrigt vil skulle foretages en række ændringer i denne lov, lov for Færøerne om retsafgifter og retsplejelov for Færøerne. Formålet med dette lovforslag er for det første at gennemføre disse ændringer

Opdateringen af konkursloven skaber ligesom gennemførelse af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne et behov for ændringer i en række andre love og anordninger. Dette gælder bl.a. retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter. Formålet med dette lovforslag er for det andet at gennemføre disse ændringer.

Det bemærkes, at der med henvisninger til »straffeloven« i det følgende sigtes til straffelov for Færøerne, ligesom der med henvisninger til »retsplejeloven« sigtes til retsplejelov for Færøerne.

2. Ændringer i anden lovgivning som følge af gennemførelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

2.1. Gældende ret

Straffuldbyrdelse på Færøerne foregår efter gældende ret efter et omfattende og detaljeret regelsæt. Hovedparten af disse regler er administrativt fastsat, og et hovedsigte med udarbejdelsen af en egentlig straffuldbyrdelseslov er derfor at ændre den administrative regulering til en egentlig lovregulering

De lovfæstede bestemmelser om straffuldbyrdelse findes i straffelovens §§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74. Bestemmelserne indeholder bl.a. regler, som bemyndiger justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fuldbyrdelse af fængselsstraf, om gennemførelse af tilsyn og eventuelle særvilkår, der er fastsat som led i en betinget dom, samt om behandling af personer, der anbringes i forvaring mv. Desuden reguleres adgangen til at lade en fængselsstraf fuldbyrde i institution mv. uden for et fængsel eller arresthus, ligesom der er fastsat regler om bl.a. arbejdspligt og beskæftigelse i forbindelse med afsoning, betingelser for tilladelse og tilbagekaldelse af tilladelse om udgang samt betingelser og vilkår for løsladelse på prøve. Herudover reguleres kompetencen til at træffe afgørelser ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden, ligesom der endelig er fastsat regler for betinget benådning, forsikring mod ulykkestilfælde, straffetidsberegning, anvendelse af disciplinærstraffe, konfiskation af ulovligt indførte, erhvervede eller tilvirkede genstande mv., anvendelse af sikringsmidler samt om fuldbyrdelse af bødestraffe.

Det følger endvidere af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., at hvis prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4 (noget for noget ordningen), har været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.

Efter retsplejelovens § 164, stk. 1, skal advokater udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og advokaten skal herunder udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.

I medfør af retsplejelovens § 807, stk. 1, kan varetægtsarrestanter ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af arbejdspenge. Bestemmelsen gælder for varetægtsarrestanter uanset alder.

Endvidere har kriminalforsorgen i dag ikke efter retsplejelovens regler adgang til at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter.

Efter retsplejelovens § 1024, stk. 2, inddrives erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige, efter reglerne i den borgerlige retspleje. Med udtrykket »andre ydelser« sigtes bl.a. til konfiskerede beløb.

Retsplejelovens § 1024, stk. 4, § 1027 og § 1028 fastsætter regler om begyndelsestidspunktet for fuldbyrdelse af frihedsstraf i forhold til dømte, som er tidligere varetægtsarrestanter, den dømmende rets og lægdommeres adgang til at indstille, at domfældte benådes og udsættelse af fuldbyrdelse af frihedsstraf, hvis domfældte bliver alvorligt syg. Retsplejelovens § 1030 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at landfogedens afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder, sagsomkostninger og konfiskation ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Det følger af retsplejelovens § 1025, stk. 1, at hvis der opstår spørgsmål med hensyn til dommens fortolkning eller beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i stedet for idømt straf, eller i andre henseender tvist mellem landfogeden eller den denne overordnede myndighed og den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring af forelægge Retten på Færøerne, men uden at den af statsadvokaten eller landfogeden anordnede fuldbyrdelse af den grund behøver at udsættes, med mindre retten beslutter det.

Efter retsplejelovens § 1039, stk. 4, kan omkostninger, som det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje foreskrevne regler eller ved tilbageholdelse i indtægter efter de regler, der gælder for bøder, jf. straffelovens § 52.

Det følger af § 12 i lov for Færøerne om retsafgifter, at sager omfattet af bestemmelsen er afgiftsfri. § 55 i lov for Færøerne om retsafgifter bestemmer, endvidere at der i en række nærmere angivne sagstyper, som er afgiftsfri efter lovens § 12, stk. 1, heller ikke svares afgift for kære iværksat af parterne.

2.2. Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som indledningsvis beskrevet er formålet med dette lovforslag bl.a. at gennemføre de ændringer af straffelov for Færøerne jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939, som ændret senest ved lagtingslov nr. 69 af 5. maj 2022, retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, og lov om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101 i lov nr. 964 af 26. november 2020, som gennemførelse af en straffuldbyrdelseslov skaber et behov for.

Bestemmelserne i straffelovens §§ 34-36, § 38, § 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne.

Forslaget til ændring af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., indebærer endvidere, at der i stedet henvises til de nye bestemmelser § 79 d, stk. 3 og 4 (som erstatter straffelovens § 40 a, stk. 3 og 4) i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Den foreslåede bestemmelse i § 164, stk. 7 i retsplejelov for Færøerne har til formål at sikre, at advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke må give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.

Forslaget til nyaffattelse af retsplejelovens § 807 indebærer, at afsoningsvilkårene i forbindelse med udståelse af strafcelle samt varigheden heraf kommer til at svare til indholdet af den tilsvarende bestemmelse i den danske retsplejelovs § 775.

Efter den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 809 a får kriminalforsorgen endvidere ret til at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation, og at justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.

Ændringsforslaget til retsplejelovens § 1024, stk. 2, indebærer, at bestemmelserne om tvangsbøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb henføres til (fra straffeloven) eller bibeholdes i retsplejeloven, med henblik på at der kan foretages en opsplitning af de nugældende regler om inddrivelse af bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffelovens § 52 og retsplejelovens § 1030 samt § 1039, stk. 4, som herudover indebærer, at bestemmelserne om bøder optages i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Herudover foreslås bestemmelserne i § 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og 1030 i retsplejelov for Færøerne ophævet som led i gennemførelsen af en straffuldbyrdelseslov for Færøerne.

I forlængelse heraf foreslås retsplejelovens § 1025, stk. 1, ændret, med henblik på at uenighed om kriminalforsorgens beregning af straffetiden afgøres efter denne lov som led i en samlet regulering af spørgsmålet om beregning af straffetiden, jf. § 112, nr. 1, jf. §§ 14 og 16. Herudover tilsigtes ingen ændring af det hidtidige anvendelsesområde for retsplejelovens § 1025, stk. 1.

Endelig har den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 1039, stk. 4, til formål at sikre, at pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. Henvisningen til de nævnte bestemmelser indebærer bl.a. en videreførelse af muligheden for at foretage lønindeholdelse for pålagte sagsomkostninger i straffesager, der forfølges af det offentlige. Politiet kan endvidere anmode TAKS om at forestå inddrivelsen.

De foreslåede ændringer af lov for Færøerne om retsafgifter indebærer, at sager, der indbringes for retten af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter § 114 i det samtidigt fremsatte forslag til lov om fuldbyrdelse af straf mv. er afgiftsfri, og at sagerne ligeledes fritages for afgift ved kære iværksat af parterne.

3. Ændringer i anden lovgivning som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne

3.1. Gældende ret

Konkursloven blev sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 183 af 15. marts 1989. Siden er der alene sket ændringer ved anordning nr. 483 af 18. juni 1999 (virksomhedspant) og anordning nr. 483 af 18. juni 1999 (oprettelse af Domstolsstyrelsen). Som ovenfor nævnt er et udkast til en ændringsanordning med en større opdatering af konkursloven under behandling i Lagtinget. Opdateringen indeholder blandt andet reglerne om konkurskarantæne og rekonstruktion, mens reglerne om tvangsakkord og betalingsstandsning ophæves, ligesom reglerne om konkursbehandling rationaliseres.

Det følger af § 9, stk. 3, i retsplejelov for Færøerne, at byretten i borgerlige sager og ved afgørelse af tvister om konkursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 50 i visse tilfælde kan bestemme, at 3 juridiske dommere skal deltage i afgørelsen af sagen,

Det følger af den færøske retsplejelovs § 15, at Retten på Færøerne og Østre Landsret under behandlingen af tvister i konkursboer kan tilkalde sagkyndige efter reglerne i § 14, hvorefter retten kan bestemme, at denne skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, hvis sagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.

Den færøske retsplejelovs § 151, stk. 2, indeholder en række betingelser for, at man kan blive beskikket som advokat. Det følger af § 151, stk. 2, nr. 2, at en af disse betingelser er, at man ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

Det følger af § 28, stk. 4 og § 34, stk. 1, nr. 2 i lov for Færøerne om retsafgifter, at retsafgiften for skifterettens virksomhed ved forhandling om tvangsakkord er 1.000 kr., og at afgiftspligten indtræder, når skifteretten træffer afgørelse om, at forhandling om tvangsakkord skal åbnes.

Det følger af § 37 a i lov for Færøerne om retsafgifter, at der skal svares en afgift på 500 kr. for indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning.

Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger, herunder ind- og udsættelsesforretninger i forbindelse med konkursbehandlinger.

3.2 Justitsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som indledningsvis beskrevet er formålet med dette lovforslag bl.a. at gennemføre de ændringer af retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, og lov om retsafgifter, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101 i lov nr. 964 af 26. november 2020, som opdateringen af konkursloven skaber et behov for.

Ændringsforslagene i retsplejelov for Færøerne indebærer, at det også i sager om konkurskarantæne kan bestemmes af retten, at sagen skal behandles af tre juridiske dommere, eller at retten under hovedforhandlingen skal tiltrædes af to sagkyndige dommere, ligesom de indebærer, at man ikke kan blive beskikket som advokat, hvis man er under rekonstruktionsbehandling.

Ændringsforslagene i lov for Færøerne om retsafgifter indebærer, at der indføres hjemmel til at opkræve retsafgift for anmodninger om rekonstruktionsbehandling samt ind- og udsættelsesforretninger, som indgives til skifteretten i medfør af konkurslovens § 112, hvilket modsvares af, at bestemmelserne om retsafgift i sager om tvangsakkord og betalingsstandsning ophæves. Endelig foreslås det, at der ikke skal betales retsafgift i forbindelse med skifterettens behandling af sager om konkurskarantæne.

4. Konsekvenser for opfyldelse af verdensmålene

Lovforslaget vurderes ikke at være af betydning for opfyldelse af verdensmålene.

5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at medføre begrænsede merudgifter på Justitsministeriets område, som forventes håndteret inden for de eksisterende økonomiske rammer.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

8. Klima- og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., har i perioden fra den 27. maj 2021 til den 24. juni 2021 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Danske Advokater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det kriminalpræventive Råd, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Fængselsinspektører, vicefængselsinspektører og økonomichefer, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Statsadvokater, Fængselsforbundet, HK Landsklubben Danmarks Domstole, HK Landsklubben Kriminalforsorgen, Højesteret, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Kriminalforsorgsforeningen, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsforeningen KRIM, Landsklubben af socialrådgivere ansat i Kriminalforsorgen, Politiforbundet, Procesbevillingsnævnet, Retspolitisk Forening, Retten på Færøerne, Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rådet for Socialt Udsatte, Sø- og Handelsretten, Vestre Landsret og Østre Landsret.

Endvidere har et udkast til samme del af lovforslaget i perioden fra den 1. juni 2021 til den 24. juni 2021 været sendt i høring af Færøernes Landsstyre hos følgende myndigheder og organisationer på Færøerne:

Advokatfelag Føroya, Almannamálaráðið, Almannaverkið, Amnesty International Føroyar, Dátueftirlitið, Dugni, Familjufyrisitingin, Felagið føroyskir brotsverksfrøðingar, Felagið Føroyskir Sjúkrarøktarfrøðingar, Fíggjarmálaráðið, Fiskivinnumálaráðið, Fróðskaparsetur Føroya, Føroya Kommunufelag, Føroya Lærarafelag, Heilsumálaráðið, Heilsurøktarafalagið, MEGD, Megna títt lív, Politistafelag Føroya, Sosialráðgevarafelagið, Umhvørvis- og vinnumálaráðið, Uttanríkis- og mentamálaráðið, Vinnuhúsið.

Et udkast til den del af lovforslaget, som vedrører ændringer af retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne, har i perioden fra den 23. december 2021 til den 27. januar 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F Fagligt Fælles Forbund, ADIPA, Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Autobranchen Danmark, BL - Danmarks Almene Boliger, Boligselskabernes Landsforening, Business Danmark, Bygherreforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Nationalbank, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Inkasso Brancheforening, Dansk Kredit Råd, Dansk Revisorforening, Dansk Told og Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Insolvensadvokater/ Danske Inkassoadvokater, Danske Rederier, Danske Speditører, Datatilsynet, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Færøske Advokatforening, Det Faglige Hus, DJØF, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, EjendomDanmark, FH, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansforeningen/CFA Society Denmark, Finansiel Stabilitet A/S, Finansrådet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Forbrugerrådet, Forenede Danske Motorejere, Forsikring & Pension, FRIE, FSR - danske revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Færøernes Retshjælp, Garantifonden for indskydere og investorer, Grundejernes Landsorganisation, HK Danmark, HK Landsklubben Danmarks Domstole, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kooperationen - Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Landbrug og Fødevarer, Landsbrugsrådet, Lederne, Lejernes Landsorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Retspolitisk Forening, Retten på Færøerne, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, SMVdanmark, Sø- og Handelsretten og Østre Landsret

11. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (§§ 34-36, §§ 38-39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, § 43, §§ 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74)

Straffelovens § 34 indeholder en bemyndigelsesbestemmelse vedrørende fuldbyrdelse af fængselsstraf i enrum eller i fællesskab.

Bestemmelsen foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 33 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om anbringelse i fællesskab med andre indsatte eller efter den indsattes eget ønske uden sådant fællesskab og §§ 63-64 om kriminalforsorgsområdets adgang til at udelukke den indsatte fra fællesskab med andre indsatte (enrumsanbringelse) i lovforslaget.

I straffelovens § 35 fastsættes regler om arbejdspligten for indsatte, der afsoner fængselsstraf. Bestemmelsen suppleres af § 45 om forbud mod beskæftigelse med sundhedsfarligt arbejde og om forsikring mod følger af ulykkestilfælde.

§ 35 og § 45 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 6 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om erstatning til indsatte for følger af ulykkestilfælde mv. og §§ 38-42 om de indsattes ret til at være beskæftiget ved deltagelse i arbejde, undervisning, uddannelse eller anden godkendt aktivitet under straffuldbyrdelsen.

Straffelovens § 36 indeholder regler om udgang til indsatte, der afsoner fængselsstraf.

§ 36 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§ 46-50 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., der indeholder en nærmere regulering af betingelserne for tilladelse og tilbagekaldelse af tilladelse til udgang.

Straffelovens § 38 fastsætter de grundlæggende betingelser for løsladelse på prøve. Bestemmelsen suppleres af § 39, som regulerer vilkårene for løsladelse på prøve.

§§ 38 og 39 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§ 79 a og b i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer erstatter straffelovens §§ 38 og 39.

I straffelovens § 40 reguleres kompetencen til at træffe afgørelse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden, som er delt mellem domstolene efter stk. 1 (nyt strafbart forhold) og administrationen efter stk. 2-6 (overtrædelse af vilkår i øvrigt).

Bestemmelsens stk. 2-6 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 c i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer erstatter straffelovens § 40, stk. 2-6 (administrationens kompetence).

Straffelovens § 40 a fastsætter reglerne for tidlig prøveløsladelse (den såkaldte noget for noget-ordning).

§ 40 a foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 d i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som med enkelte ændringer erstatter straffelovens § 40 a.

Straffelovens § 41 fastsætter de grundlæggende betingelser for løsladelse på prøve af livstidsdømte samt vilkårene herfor.

§ 41 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 e i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som erstatter straffelovens § 41.

Efter straffelovens § 42 reguleres kompetencen til at træffe afgørelse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden for livstidsdømte, som er delt mellem domstolene efter stk. 1 (nyt strafbart forhold) og administrationen efter stk. 2 (overtrædelse af vilkår i øvrigt).

Bestemmelsens stk. 2 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 f i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som erstatter straffelovens § 42, stk. 2 (administrationens kompetence).

Straffelovens § 43 fastsætter reglerne for betinget benådning af såvel dømte med tidsbegrænset straf som livstidsdømte.

§ 43 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 79 g i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., som erstatter straffelovens § 43.

Om straffelovens § 45 vedrørende forsikring mod ulykkestilfælde mv. henvises til bemærkningerne om ophævelsen af straffelovens § 35 overfor.

Straffelovens § 46 fastsætter regler om straffetidsberegningen. Efter denne bestemmelse medregnes til straffetiden den tid, i hvilken en indsat uden egen skyld indlægges på sygehus. Efter samme bestemmelse medregnes derimod ikke den tid, i hvilken en indsat unddrager sig strafudståelsen.

§ 46 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. kapitel 6 (§§ 14-19) i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om beregning af straffetiden samt §§ 75 og 77 om strafafbrydelse ved undvigelse, udeblivelse, varetægtsfængsling mv.

Straffelovens § 47, stk. 1 og 2, indeholder nærmere bestemmelser om anvendelse af disciplinærstraffe, mens § 47, stk. 3, indeholder en bestemmelse om adgang til konfiskation af genstande, der er ulovligt indført, erhvervet eller tilvirket i institutionen.

Straffelovens § 47 foreslås ophævet som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. §§ 67-72 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., der indeholder en omfattende regulering af anvendelsen af disciplinærstraf, og § 73 i lovforslaget, der fastsætter regler om konfiskation.

Straffelovens § 48 indeholder regler om anvendelsen af sikringsmidler, f.eks. håndjern og sikringscelle.

§ 48 foreslås ophævet som led i en samlet regulering af anvendelsen af sikringsmidler i lovforslaget, jf. §§ 65 og 66 vedrørende sikringsmidler (håndjern og sikringscelle).

Efter straffelovens § 49, stk. 1, fastsætter justitsministeren nærmere regler om fuldbyrdelse af fængsel.

Det foreslås, at § 49, stk. 1, ophæves som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Straffelovens § 49, stk. 2, regulerer adgangen til at lade en fængselsstraf fuldbyrde i institution mv. uden for fængsel eller arresthus.

§ 49, stk. 2, foreslås ophævet og erstattet af § 78 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., om fuldbyrdelse af fængselsstraf i kriminalforsorgens pensioner og i institutioner mv. uden for kriminalforsorgen.

Efter straffelovens § 52, stk. 2, kan politiet tillade, at en bøde betales i afdrag.

Ved § 1, nr. 1, i lov nr. 369 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Rejsedommerordning, forkyndelse, udeblivelsesdomme i straffesager samt lønindeholdelse for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb mv.), som er sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1139 af 4. september 2009, blev der i straffelovens § 52, stk. 3-7, tilvejebragt hjemmel til at foretage indeholdelse i løn mv. for bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb.

Det følger således af § 52, stk. 3, at en bøde inddrives, hvis den ikke betales, medmindre politiet skønner, at inddrivelse ikke er mulig eller væsentligt vil forringe den pågældendes levevilkår. Det følger af bestemmelsens stk. 4, at politiet kan inddrive bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter. Pålæg om indeholdelse efter stk. 4 gives af politiet, jf. stk. 5. Efter bestemmelsens stk. 6 kan justitsministeren fastsætte regler om indeholdelse af indtægter efter stk. 4. Endelig følger det af bestemmelsens stk. 7, at for forsætlig eller uagtsom overtrædelse af bestemmelser, der er fastsat i medfør af stk. 6, kan der fastsættes bødestraf.

§ 52, stk. 2-7, foreslås ophævet på baggrund af forslaget om en samlet regulering af fuldbyrdelsen af bødestraffe.

For så vidt angår adgangen til at foretage lønindeholdelse mv. for konfiskerede beløb og sagsomkostninger henvises til § 1024, stk. 2, og § 1039, stk. 4, i retsplejeloven for Færøerne som affattet ved lovforslagets § 126, nr. 3 og 6.

Straffelovens § 57, stk. 2, indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af tilsyn og eventuelle særvilkår, der er fastsat som led i en betinget dom, jf. § 57, stk. 1.

Med lovforslaget foreslås § 57, stk. 2, ophævet.

Baggrunden for ændringen er, at der som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. optages nærmere regler om gennemførelsen af tilsyn og eventuelle særvilkår ved prøveløsladelse, betinget dom og dom med vilkår om samfundstjeneste. Der henvises i den forbindelse til §§ 81-87 (prøveløsladelse), §§ 94-100 (betingede domme) og §§ 101-104 (samfundstjeneste) i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Straffelovens § 74 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte regler om behandlingen af personer, der anbringes i forvaring.

§ 74 foreslået ophævet som led i en samlet regulering af fuldbyrdelsen af forvaring i § 105 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Der henvises i øvrigt til afsnit 12 og 13 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 2 (straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt.)

Det følger af straffelovens § 40, stk. 1, 2. pkt., at hvis prøveløsladelse i medfør af § 40 a, stk. 3 eller 4 (noget for noget ordningen), har været forbundet med vilkår om samfundstjeneste, skal der ved fastsættelse af en fællesstraf tages hensyn til omfanget af den udførte samfundstjeneste.

Bestemmelsen foreslås ændret, således at der i stedet henvises til de nye bestemmelser i lovforslagets § 79 d, stk. 3 og 4 (som erstatter straffelovens § 40 a, stk. 3 og 4).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1, nr. 1, om rettens kompetence til at træffe afgørelse ved overtrædelse af vilkår i prøvetiden efter straffelovens § 40, stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 9, stk. 3, i retsplejelov for Færøerne, at byretten i borgerlige sager og ved afgørelse af tvist om konkursboer og midlertidige afgørelser om forbud eller påbud efter kapitel 50 i visse tilfælde kan bestemme, at 3 juridiske dommere skal deltage i afgørelsen af sagen.

Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven, som denne er sat i kraft for Færøerne.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at der også i visse tilfælde kan deltage 3 juridiske dommere ved afgørelse af sager om konkurskarantæne.

Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler om konkurskarantæne, som opdateringen af konkursloven indeholder.

Til nr. 2

Det følger af den færøske retsplejelovs § 15, at Retten på Færøerne og Østre Landsret under behandlingen af tvister i konkursboer kan tilkalde sagkyndige efter reglerne i § 14, hvorefter retten kan bestemme, at denne skal tiltrædes af 2 sagkyndige medlemmer under hovedforhandlingen, hvis sagkundskab skønnes at være af betydning for sagen.

Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven, som denne er sat i kraft for Færøerne.

Det foreslås, at ændre bestemmelsen således, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå, at bestemmelsen også finder anvendelse på behandlingen af sager om konkurskarantæne.

Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler om konkurskarantæne i konkursloven.

Til nr. 3

§ 151, stk. 2, i retsplejelov for Færøerne indeholder en række betingelser for, at man kan blive beskikket som advokat. Det følger af § 151, stk. 2, nr. 2, at en af disse betingelser er, at man ikke har anmeldt betalingsstandsning eller er under konkurs.

Der findes ikke regler om rekonstruktion i konkursloven, som denne er sat i kraft for Færøerne, hvor reglerne om betalingsstandsning stadig gælder.

Det foreslås at ændre § 151, stk. 2, nr. 2 således at rekonstruktionsbehandling tilføjes i stedet for betalingsstandsning.

Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye regler om rekonstruktionsbehandling og den samtidige ophævelse af reglerne om betalingsstandsning, som opdateringen af konkursloven indeholder.

Til nr. 4 (§ 164, stk. 6)

Den foreslåede bestemmelse indeholder regler om forsvarsadvokaters uddeling af gaver til klienter og deres klienters nærtstående. Bestemmelsen svarer til § 126, stk. 6, i den danske retsplejelov, som blev indført ved lov nr. 1540 af 18. december 2018 om ændring af retsplejeloven og lov om fuldbyrdelse af straf. (Initiativer vedrørende forsvarsadvokater og advokattilsyn).

Forsvarsadvokaters mulighed for at give gaver mv. til deres klienter eller deres klienters pårørende er begrænset af retsplejelovens § 164, stk. 1, hvoraf det følger, at advokater skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik, og at advokaten herunder skal udføre sit hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Praksis fra det danske Advokatnævn fra 2014 viser, at forsvarsadvokater kan markedsføre deres forretning på samme vilkår som andre erhvervsdrivende, og at udlevering af i hvert fald mindre reklameeffekter til klienter derfor ikke er i strid med god advokatskik.

Med henblik på at sikre at forsvarsadvokater ikke uddeler gaver, herunder reklamegenstande, til deres klienter eller deres klienters nærtstående, foreslås det at indføre en ny bestemmelse i § 164, stk. 6, i retsplejeloven for Færøerne, hvorefter advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, ikke må give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et klientforhold til en forsvarsadvokat, bemærkes, at en advokat fungerer som klientens forsvarsadvokat i relation til en strafferetlig efterforskning eller en straffesag, i hvert fald indtil der sker påtaleopgivelse, eller der er faldet endelig dom i sagen, men kan efter en konkret vurdering også fungere som forsvarsadvokat efterfølgende. Således kan det ikke udelukkes, at advokaten som led i behandlingen af klientens sag påtager sig visse yderligere opgaver som f.eks. ansøgning om tredjeinstansbevilling, vejledning om overholdelse af vilkår afsagt i forbindelse med dom mv. Her vil den foreslåede bestemmelse også finde anvendelse.

Advokaten har til opgave at varetage klientens juridiske interesser i straffesagen. Enhver overdragelse af genstande til klienten eller bistand i form af tjenesteydelser, som falder uden for hvervet som forsvarsadvokat, og som ikke modsvares af en tilsvarende modydelse, vil derfor som udgangspunkt udgøre en gave. Det er muligt for klienten - efter aftale og mod sædvanlig betaling - at tilkøbe sig advokatens hjælp med andre sager end sin straffesag.

Gavebegrebet skal forstås bredt. Gaver omfatter således gaver i traditionel forstand, såsom fysiske genstande, men også tjenesteydelser kan være omfattet. Således vil det være omfattet af bestemmelsen, at en advokat giver en gave i form af eksempelvis cigaretter til sin klient i forbindelse med et fængselsbesøg. Det bemærkes dog, at almindelig forplejning som f.eks. en kop kaffe eller en sandwich, som advokaten giver klienten i forbindelse med et møde mellem de to, ikke anses for at være gaver og derfor ikke er omfattet af bestemmelsen. Udlevering af et enkelt visitkort fra advokaten til klienten vil heller ikke være omfattet. Reklamegenstande for advokaten vil derimod være omfattet af bestemmelsen.

Begrebet »nærtstående« skal forstås med udgangspunkt i § 92, stk. 1, nr. 2, i retsplejeloven for Færøerne. Advokaten kan således ikke udlevere gaver til personer, der er beslægtet eller besvogret med klienten, eller som er i familie i op- eller nedstigende linje eller i sidelinjen så nær som søskendebørn eller er klientens ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejeforældre, adoptiv- eller plejebørn. Listen er dog ikke udtømmende, og en konkret vurdering kan lede til, at en forsvarsadvokats udlevering af effekter til en person kan anses for at være en udlevering til en klients nærtstående. Således kan en klients venner f.eks. også være omfattet. Det kræver dog, at advokaten er opmærksom på, at der er en relation mellem vennen og klienten.

Det vil være Advokatrådet, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelsen, herunder ved at anvende muligheden for at indklage den pågældende advokat for Advokatnævnet, jf. § 183, stk. 2, jf. den danske retsplejelovs § 143, stk. 2, 2. pkt. Herudover vil det - som allerede gældende - være muligt for personer i øvrigt at indgive klage til Advokatnævnet i medfør af § 185 i retsplejeloven.

Der henvises i øvrigt til § 36 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Til nr. 5 (§ 807)

Det følger af den gældende bestemmelse i retsplejelovens § 807, stk. 1, at varetægtsarrestanter kan ikendes disciplinærstraf i form af strafcelle i indtil 4 uger eller inddragelse af arbejdspenge. Bestemmelsen gælder for varetægtsarrestanter uanset alder.

Med forslaget vil bestemmelsen blive omformuleret, således at det i stedet angives, at der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde og strafcelle. Den tidsmæssige grænse på 4 uger for anvendelse af strafcelle vil fremover blive reguleret af et nyt stk. 2, som tilføjes i bestemmelsen.

Ændringen foretages af fremstillingsmæssige grunde og ændrer ikke ved den maksimale grænse for varigheden af en strafcelleanbringelse.

Med forslaget indsættes der således i § 807 to nye stykker (stk. 2 og 3).

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 2 skal varigheden af en strafcelleanbringelse af en varetægtsarrestant under 18 år fastsættes til et tidsrum af højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.

Dette betyder, at maksimumgrænsen på 4 uger fraviges i forhold til varetægtsarrestanter under 18 år, således at disse - ligesom afsonere under 18 år - højst kan ikendes strafcelle for et tidsrum af 7 dage i alle andre tilfælde end sager om vold mod personalet.

Også i relation til varetægtsarrestanter under 18 år forudsættes det, at varigheden af en strafcelleanbringelse skal fastsættes til et tidsrum af maksimum 3 dage i alle almindeligt forekommende tilfælde, og at varigheden kun i særlige tilfælde bør fastsættes til et tidsrum af mere end 3 dage, navnlig i gentagelsestilfælde i sager om besiddelse af eller handel med hårde euforiserende stoffer samt i sager vedrørende forseelser af mere alvorlig karakter, herunder sager vedrørende overfald på medindsatte.

Ændringen vil ikke omfatte sager om vold mod kriminalforsorgens personale, hvorfor der i denne type sager fortsat vil kunne ikendes strafcelle i op til 4 uger.

Efter den foreslåede bestemmelses stk. 3 er varetægtsarrestanter under anbringelse i strafcelle udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Hermed præciseres det, at varetægtsarrestanter under anbringelse i strafcelle som udgangspunkt er udelukket fra fællesskab i institutionen.

Samtidig åbnes der generelt mulighed for, at varetægtsarrestanter under 18 år kan deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod. Dette vil indebære, at varetægtsarrestanter under 18 år alene afskæres fra samvær med andre indsatte i fritiden, mens beskæftigelsesaktiviteter som udgangspunkt kan afvikles i fællesskab med andre. Hermed sigtes både til deltagelse i arbejde, uddannelse og andre godkendte aktiviteter, herunder behandlingsforløb.

Bestemmelsen har til formål i videst muligt omfang at stille varetægtsarrestanter på samme måde som afsonere i relation til udståelse af strafcelle. Henset til varetægtsfængslingens formål må det dog antages, at der i forhold til varetægtsarrestanter oftere vil forekomme situationer, hvor konkrete grunde taler imod afvikling af beskæftigelsesaktiviteter i fællesskab med andre indsatte. Det gælder først og fremmest i tilfælde, hvor varetægtsarrestanten er isoleret efter rettens bestemmelse, jf. retsplejelovens §§ 798-802.

Efter retsplejelovens § 807, stk. 2, finder straffelovens § 48 om anvendelse af sikringsmidler i form af håndjern og sikringscelle mv. tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.

Ved lovforslagets § 1, nr. 1, ophæves straffelovens § 48 som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v., jf. § 65 og § 66 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og sikringscelle.

Med den foreslåede bestemmelses stk. 4 (tidligere stk. 2) fastslås det, at bestemmelserne i § 65 og § 66 i lov om fuldbyrdelse af straf mv. om anvendelse af håndjern og sikringscelle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.

Den foreslåede nyaffattelse af § 807 i retsplejeloven for Færøerne svarer til § 775 i den danske retsplejelov med de ændringer, som er gennemført ved lov nr. 433 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige lovbestemmelser i forbindelse med gennemførelsen af en lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Ændringer som følge af straffuldbyrdelsesloven, afskaffelse af hæftestraffen og prøveløsladelse af livstidsdømte mv.) og lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat mv.).

Til nr. 6 (§ 809 a)

Kriminalforsorgen har i dag ikke adgang til at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter.

Det foreslås derfor med den foreslåede bestemmelses stk. 1, at kriminalforsorgen har ret til at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation.

Det bemærkes, at den foreslåede ordning vil finde anvendelse uanset grundlaget for varetægtsfængslingen og uanset den varighed, som varetægtsfængslingen på indsættelsestidspunktet forventes at have.

Det er således ikke en betingelse for den foreslåede ordnings anvendelse, at der eksisterer en særlig risiko for, at den pågældende vil unddrage sig varetægtsfængslingen, eller at varetægtsfængslingen forventes udstrakt over en given varighed.

Justitsministeriet finder endvidere, at de nærmere regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk hos varetægtsarrestanter, herunder regler om opbevaring og destruktion, bør fastsættes administrativt af justitsministeren.

Efter bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.

Kriminalforsorgen vil således med forslaget få mulighed for at fotografere og optage fingeraftryk af samtlige varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation, ligesom justitsministeren vil få mulighed for at fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af fotografering og optagelse af fingeraftryk, herunder om opbevaring og destruktion.

Grundlaget for under hvilke omstændigheder de personoplysninger, der af kriminalforsorgen på Færøerne behandles som led i den foreslåede ordning, kan videregives, reguleres af retshåndhævelsesloven, som sat i kraft for Færøerne ved anordning nr. 1039 af 29. juni 2022.

Den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens § 809 a svarer til § 776 a i den danske retsplejelov, som blev indført ved lov nr. 1541 af 18. december 2018 om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf mv., retsplejeloven, straffeloven og lov om folkeskolen (Forhold for indsatte i kriminalforsorgens institutioner, varetægtssurrogat mv.).

Til nr. 7 (§ 1024, stk. 2)

Efter retsplejelovens § 1024, stk. 2, inddrives erstatning, der under straffesagen er tilkendt nogen, samt andre ydelser, der ved dommen er pålagt den skyldige, efter reglerne i den borgerlige retspleje. Med udtrykket »andre ydelser« sigtes bl.a. til konfiskerede beløb.

Som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foreslås en opsplitning af de nugældende regler om inddrivelse af bøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb i straffelovens § 52 og retsplejelovens § 1030 samt § 1039, stk. 4, så bestemmelserne om bøder optages i straffuldbyrdelsesloven, og bestemmelserne om tvangsbøder, sagsomkostninger og konfiskerede beløb henføres til eller bibeholdes i retsplejeloven. Der henvises herved til bemærkningerne til pkt. 13 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.. Endvidere henvises til afsnit III om bødestraffe med tilhørende bemærkninger. Om sagsomkostninger henvises desuden til retsplejelovens § 1039, stk. 4, som affattet ved lovforslagets § 2, nr. 10.

Det foreslås på den baggrund, at der i retsplejelovens § 1024, stk. 2, 2. pkt., indføjes en bestemmelse, hvorefter de gældende regler om inddrivelse af konfiskationsbeløb udvides med en henvisning til § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 90, stk. 2 og 3, indebærer en videreførelse af muligheden for administrativt at fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse om henstand med og afdragsvis betaling af konfiskerede beløb ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 91, stk. 2-5, medfører bl.a., at politiet kan inddrive konfiskerede beløb i straffesager, der forfølges af det offentlige, ved udpantning og ved indeholdelse i den pågældendes indtægter efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter, som aktuelt reguleres af lov nr. 85 af 30. marts 1935 om inddrivelse af skatter og afgifter til det offentlige m.m., og reglerne om indeholdelse, som aktuelt reguleres af lagtingslov nr. 86 af 1. september 1983 om landsskat og kommuneskat. Politiet kan endvidere anmode TAKS om at forestå inddrivelsen.

Henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 92 indebærer en videreførelse af bemyndigelsen til administrativt at fastsætte regler om udpantning og indeholdelse af indtægter mv.

Endelig medfører henvisningen til straffuldbyrdelseslovens § 111, stk. 2 og 3, en videreførelse af muligheden for administrativt at fastsætte bestemmelser om, at politiets afgørelse om henstand med og afdragsvis betaling af tvangsbøder, fastsat i domme i straffesager, ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Til nr. 8 (§ 1024, stk. 4, § 1027, § 1028 og § 1030)

Retsplejelovens § 1024, stk. 4, fastslår, at hvis den dømte er varetægtsfængslet efter endelig dom, anses fuldbyrdelsen af fængselsstraffen for påbegyndt den dag, dommen er afsagt.

Bestemmelsen foreslås ophævet som led i gennemførelsen af en samlet regulering i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. af straffuldbyrdelsens iværksættelse og beregning af straffetiden, jf. § 8, stk. 3, og § 14, stk. 2, i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Retsplejelovens § 1027, 1. pkt., indeholder en adgang for retten eller de lægdommere, der har medvirket ved sagens behandling, til at indstille til justitsministeren, at domfældte benådes. § 1027, 2. pkt., indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved udøvelsen af lægdommeres adgang til at afgive indstilling om benådning.

Retsplejelovens § 1027 skal sammenholdes med § 1028, stk. 3, 1. pkt., 1. led, hvorefter straffens fuldbyrdelse udsættes, når den ret, som har afsagt dommen, finder grund til at indstille den domfældte til fuldstændig benådning eller til at benådes med straf af en mildere art. Det samme gælder, når ansøgning herom indgives af den domfældte, for så vidt en ansøgning ikke allerede tidligere er afslået, jf. § 1028, stk. 3, 1. pkt., 2. led. Om en påbegyndt fuldbyrdelse af straffen skal standses på grund af en ansøgning om benådning, afgøres ifølge retsplejelovens § 1028, stk. 3, 2. pkt., af justitsministeren.

Efter retsplejelovens § 1028, stk. 1, skal straffuldbyrdelsen udsættes, såfremt den, der er idømt frihedsstraf, bliver alvorligt syg. I øvrigt kan justitsministeren tillade, at straffuldbyrdelsen udsættes, når en umiddelbar udståelse af straffen ville medføre uforholdsmæssige, uden for straffens øjemed liggende følger for den pågældendes velfærd eller væsentlige ulemper for det offentlige, jf. retsplejelovens § 1028, stk. 2.

I kapitel 5 i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foreslås en samlet regulering af udsættelse med straffuldbyrdelsen og den administrative behandling af sager om benådning. I dette kapitel indgår også en nærmere regulering af spørgsmålet om, hvornår straffuldbyrdelsen skal udsættes på behandlingen af en ansøgning om udsættelse eller benådning.

På den baggrund foreslås de ovennævnte bestemmelser i retsplejelovens §§ 1027 og 1028 ophævet.

Retsplejelovens § 1030 indeholder en bemyndigelse for justitsministeren til at fastsætte bestemmelser om, at landfogedens afgørelse om henstand med eller afdragsvis betaling af bøder, sagsomkostninger og konfiskation ikke kan indbringes for højere administrativ myndighed.

Som nævnt bl.a. i bemærkningerne ovenfor til retsplejelovens § 1024, stk. 2, i lovforslagets § 2, nr. 7, foreslås retsplejelovens § 1030, for så vidt angår bøder, overført til straffuldbyrdelsesloven som led i en samlet regulering af fuldbyrdelsen af bødestraffe.

Retsplejelovens § 1030 foreslås derfor ophævet.

Til nr. 9 (§ 1025, stk. 1)

Opstår der med hensyn til dommens fortolkning eller beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i stedet for idømt straf, eller i andre henseender tvist mellem landfogeden eller den denne overordnede myndighed og den, over for hvem der er spørgsmål om at fuldbyrde en straffedom, bliver spørgsmålet på dennes begæring af forelægge Retten på Færøerne, men uden at den af statsadvokaten eller landfogeden anordnede fuldbyrdelse af den grund behøver at udsættes, medmindre retten beslutter det, jf. retsplejelovens § 1025, stk. 1. Efter retsplejelovens § 124, stk. 2, 2. pkt., træffes rettens afgørelse under medvirken af domsmænd.

Som led i gennemførelsen af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. foreslås § 1025, stk. 1, ændret, med henblik på at uenighed om kriminalforsorgens beregning af straffetiden afgøres efter denne lov som led i en samlet regulering af spørgsmålet om beregning af straffetiden, jf. § 112, nr. 1, jf. §§ 14 og 16. Herudover tilsigtes ingen ændring af det hidtidige anvendelsesområde for retsplejelovens § 1025, stk. 1. Denne bestemmelse vil derfor fortsat bl.a. skulle anvendes på tvist om fordelingen af sagsomkostninger og om forældelse af adgangen til straffuldbyrdelse, jf. den færøske straffelovs § 97 og § 97 a.

Til nr. 10 (§ 1039, stk. 4)

Efter retsplejelovens § 1039, stk. 4, kan omkostninger, som det er pålagt at erstatte, inddrives efter de i bogen om den borgerlige retspleje foreskrevne regler eller ved tilbageholdelse i indtægter efter de regler, der gælder for bøder, jf. straffelovens § 52.

Med den foreslåede bestemmelse ændres retsplejelovens § 1039, stk. 4, så pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i det samtidigt fremsatte forslag til lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v..

Henvisningen til de nævnte bestemmelser i straffuldbyrdelsesloven indebærer bl.a. en videreførelse af muligheden for at foretage lønindeholdelse for pålagte sagsomkostninger i straffesager, der forfølges af det offentlige, jf. herved bl.a. bemærkningerne ovenfor til retsplejelovens § 1024, stk. 2, i lovforslagets § 2, nr. 7. Politiet kan endvidere anmode TAKS om at forestå inddrivelsen.

Den ændrede affattelse af retsplejelovens § 1013, stk. 4, tilsigter ikke at udelukke, at sagsomkostninger som hidtil også kan inddrives efter reglerne om inddrivelse af krav i den borgerlige retspleje, jf. herved bl.a. retsplejelovens kapitel 57 om tvangsfuldbyrdelse.

Til § 3

Til nr. 1 (§ 12, stk. 1)

§ 12 i lov for Færøerne om retsafgifter bestemmer, at sager omfattet af bestemmelsen er afgiftsfri.

Det foreslås at indsætte et nyt nr. 7 i § 12, stk. 1, hvorefter endelige administrative afgørelser, som efter § 112 i lov om fuldbyrdelse af straf mv. kan kræves indbragt for retten, er afgiftsfri.

Den foreslåede ændring indebærer, at sager, der indbringes for retten af Direktoratet for Kriminalforsorgen efter § 114 i lov om fuldbyrdelse af straf mv., er afgiftsfri.

Den foreslåede ændring svarer til § 12 i den danske retsafgiftslov og til de ændringer, som blev gennemført ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven m.v.).

Til nr. 2 og 3

Det følger af lov for Færøerne om retsafgifter § 28, stk. 4 og § 34, stk. 1, nr. 2, at retsafgiften for skifterettens virksomhed ved forhandling om tvangsakkord er 1.000 kr., og at afgiftspligten indtræder, når skifteretten træffer afgørelse om, at forhandling om tvangsakkord skal åbnes.

Det foreslås at ophæve bestemmelserne, fordi reglerne om tvangsakkord (og betalingsstandsning) ophæves i forbindelse med opdateringen af konkursloven.

Ændringen skal ses i sammenhæng med de nye regler om rekonstruktionsbehandling i konkursloven.

Til nr. 4

Det følger af § 37 a i lov for Færøerne om retsafgifter, at der skal svares en afgift på 500 kr. for indgivelse af anmeldelse af betalingsstandsning.

Der findes ikke regler om rekonstruktion i konkursloven, som denne er sat i kraft for Færøerne, hvor reglerne om betalingsstandsning stadig gælder.

Det foreslås at ændre § 37 a, således at der skal betales en retsafgift på 500 kr. for en begæring om rekonstruktionsbehandling, svarende til den gældende retsafgift for anmeldelse af betalingsstandsning, som afskaffes. Retsafgiften skal betales, uanset om begæring indgives af skyldneren eller en fordringshaver.

Retsafgiften skal betales samtidig med indleveringen af begæringen. Retsafgiften tilbagebetales ikke, hvis begæringen ikke imødekommes. Betales retsafgiften ikke efter påkrav eller inden en af skifteretten fastsat frist, bortfalder begæringen om rekonstruktionsbehandling, jf. § 62, stk. 1.

Når retsafgiften bliver betalt af en fordringshaver, og begæringen bliver imødekommet, vil fordringshaveren efterfølgende kunne kræve beløbet betalt af skyldneren. Fordringshaverens krav mod skyldneren vil være omfattet af konkurslovens § 94, nr. 4.

Ændringerne skal ses i sammenhæng med de foreslåede regler om rekonstruktionsbehandling og den samtidige ophævelse af reglerne om betalingsstandsning i konkursloven.

Til nr. 5

Der findes ikke regler om konkurskarantæne i konkursloven, som denne er sat i kraft for Færøerne. Med henblik på udtrykkeligt at fastslå, at skifterettens behandling af sager om konkurskarantæne er afgiftsfri, foreslås det med § 2, nr. 4, at indsætte en særskilt bestemmelse herom i lov for Færøerne om retsafgifter. Bestemmelsen svarer til lovens § 37 b om afgiftsfritagelse ved skifterettens behandling af sager om gældssanering.

Der er tale om en ændring som følge af de foreslåede regler om konkurskarantæne i konkursloven.

Til nr. 6

Efter de gældende regler er det fogedretten, som har kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger, herunder ind- og udsættelsesforretninger i forbindelse med konkursbehandlinger.

Efter udkastet til anordning om opdatering af konkursloven tillægges skifteretten i medfør af den foreslåede konkurslovs § 112 kompetence til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger mod skyldneren m.v. under konkursbehandlingen i tilfælde, hvor boet er rekvirent. Når fogedretten foretager ind- og udsættelsesforretninger, følger det af kapitel 3 i lov for Færøerne om retsafgifter, at der skal svares en grundafgift på 80 kr., og hvis forretningen helt eller delvis foretages uden for rettens kontor, eller den, mod hvem begæringen rettes, fremstilles af politiet, yderligere en tillægsafgift på 150 kr.

Det foreslås derfor, at der skal gælde det samme i de tilfælde, hvor skifteretten har kompetencen til at gennemføre ind- og udsættelsesforretninger. Fremstillingen af skyldneren og de i § 105 nævnte personer i medfør af reglerne i konkurslovens kapitel 11 er fortsat afgiftsfri.

Til nr. 7

§ 55 i lov for Færøerne om retsafgifter bestemmer, at der i en række nærmere angivne sagstyper, som er afgiftsfri efter lovens § 12, stk. 1, heller ikke svares afgift for kære iværksat af parterne.

Det foreslås at ændre § 55, nr. 1, så kære af kendelser efter § 120 i den samtidigt fremsatte forslag til lov om fuldbyrdelse af straf er afgiftsfri.

Den foreslåede ændring indebærer, at sager, der efter den foreslåede § 12, stk. 1, nr. 7, i lov for Færøerne om retsafgifter fritages for retsafgift ved sagens anlæg, ligeledes fritages for afgift ved kære iværksat af parterne.

Der tilsigtes i øvrigt ingen ændringer af bestemmelsens anvendelsesområde.

Den foreslåede ændring svarer til § 12 i den danske retsafgiftslov og til de ændringer, som blev gennemført ved lov nr. 113 af 3. februar 2012 om ændring af straffuldbyrdelsesloven og retsafgiftsloven (Revision af straffuldbyrdelsesloven m.v.).

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at loven med undtagelse af de opregnede bestemmelser i stk. 2 skal træde i kraft den 1. juli 2023, hvilket er samtidigt med lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.

For så vidt angår lovforslagets § 2, nr. 1-3 og § 3 nr. 2-6, foreslås det i stk. 2, at justitsministeren fastsætter tidspunktet for disse bestemmelsers ikrafttrædelse. Baggrunden herfor er, at der bør ske samtidig ikrafttræden af ændringerne relateret til konkurslovgivningen og af de ændringer af færøsk lovgivning, der har sammenhæng hermed. Herudover bør myndighederne sikres tilstrækkelig tid til at foretage de ændringer af sagsgange mv., som ændringerne af konkursloven mv. nødvendiggør. Det er forventningen, at ændringerne vil kunne sættes i kraft senest omkring årsskiftet til 2024.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov