L 30 Forslag til lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter.

(Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne).

Af: Justitsminister Peter Hummelgaard (S)
Udvalg: Færøudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 09-05-2023

Optrykt: 09-05-2023

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2023

20222_l30_efter_2behandling.pdf
Html-version

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 9. maj 2023

Forslag

til

Lov om ændring af straffelov for Færøerne, retsplejelov for Færøerne og lov for Færøerne om retsafgifter

(Ændringer som følge af ikraftsættelse af lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. og som følge af ikraftsættelse af ændringsanordning om konkursloven for Færøerne)

§ 1

I straffelov for Færøerne, jf. lovbekendtgørelse nr. 215 af 24. juni 1939, som ændret senest ved § 8 i lagtingslov nr. 31 af 9. marts 2023, foretages følgende ændringer:

1. §§ 34-36, 38 og 39, § 40, stk. 2-6, § 40 a, § 41, § 42, stk. 2, §§ 43 og 45-49, § 52, stk. 2-7, § 57, stk. 2, og § 74 ophæves.

2. I § 40, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 40 a, stk. 3 eller 4« til: »§ 79 d, stk. 3 eller 4, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

§ 2

I retsplejelov for Færøerne, lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 9, stk. 3, indsættes efter »og ved afgørelse af tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

2. I § 15 indsættes efter »tvister i konkursboer«: »og sager om konkurskarantæne«.

3. § 151, stk. 2, nr. 2, affattes således:

»2) ikke er under rekonstruktionsbehandling eller konkurs,«.

4. I § 164 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Advokater, der fungerer som forsvarsadvokater i en straffesag, må ikke give gaver til deres klienter i sagen eller disses nærtstående.«

5. § 807 affattes således:

»§ 807. Der kan ikendes varetægtsarrestanter disciplinærstraf i form af advarsel, bøde og strafcelle. De nævnte disciplinærstraffe kan anvendes i forening.

Stk. 2. Ved ikendelse af strafcelle som disciplinærstraf fastsættes varigheden til et tidsrum af højst 4 uger. For unge under 18 år fastsættes tidsrummet dog til højst 7 dage, medmindre sagen angår vold mod personale i institutionen.

Stk. 3. Under anbringelse i strafcelle er varetægtsarrestanten udelukket fra fællesskab i institutionen. Unge under 18 år kan dog deltage i beskæftigelse i institutionen, medmindre konkrete grunde taler herimod.

Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 65 og 66 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v. om anvendelse af håndjern og sikringscelle finder tilsvarende anvendelse på varetægtsarrestanter.«

6. Efter § 809 indsættes:

»§ 809 a. Kriminalforsorgen kan fotografere og optage fingeraftryk af varetægtsarrestanter med henblik på senere identifikation.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af fotografering og optagelse af fingeraftryk efter stk. 1, herunder om opbevaring og destruktion.«

7. I § 1024, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»For konfiskation gælder endvidere reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

8. § 1024, stk. 4, og §§ 1027, 1028 og 1030 ophæves.

9. I § 1025, stk. 1, ændres »dommens fortolkning eller beregningen af fængselsstraffe, som er idømt eller træder i stedet for idømt straf, eller i andre henseender« til: »dommens fortolkning eller i andre henseender, jf. dog § 112, nr. 1, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

10. § 1039, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Pålagte omkostninger kan inddrives efter reglerne i § 90, stk. 2 og 3, § 91, stk. 2-5, § 92 og § 111, stk. 2 og 3, i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

§ 3

I lov om retsafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 13. maj 1981, som sat i kraft for Færøerne ved lov nr. 794 af 26. november 1986 og som ændret senest ved § 1101 i lov nr. 964 af 26. juni 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 12, stk. 1, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Prøvelse af endelige administrative afgørelser efter § 112 i lov for Færøerne om fuldbyrdelse af straf m.v.«

Nr. 7 bliver herefter nr. 8.

2. § 28, stk. 4, ophæves.

3. § 34, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 2 og 3.

4. I § 37 a ændres »anmeldelse af betalingsstandsning« til: »begæring om rekonstruktionsbehandling«.

5. Efter § 37 b indsættes:

»§ 37 c. For skifterettens virksomhed ved behandling af sager om konkurskarantæne svares ingen afgift.«

6. I § 39 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

 »Stk. 2. Der svares afgift efter reglerne i kapitel 3 for behandling af ind- og udsættelsesforretninger i medfør af konkurslovens § 112.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 55, nr. 1, ændres »nr. 1-6« til: »nr. 1-7«.

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Justitsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 2, nr. 1-3, og § 3, nr. 2-6.