Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser

(Permanentgørelse af Team Danmark-ordning)

§ 1

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 956 af 21. juni 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 16 indsættes:

»§ 17. Skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark). Ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

Stk. 2. Skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2. I regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.«

2. I § 35, stk. 1, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer:

»8) Regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. § 17, stk. 3.«

Nr. 8-26 bliver herefter nr. 9-27.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Dette lovforslag er en genfremsættelse af lovforslag nr. 30, folketingsåret 2022-23, 1. samling.

Den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance indgik den 11. maj 2021 aftale om permanentgørelse af forsøgsordningen om særlige vilkår for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelserne. Det er formålet med aftalen, at det skal være mere attraktivt for elitesportsudøvere at tage en erhvervsuddannelse. Det skal således være muligt at uddanne sig som faglært, samtidig med at man udnytter sit potentiale som elitesportsudøver. Elitesportsudøvere skal således have lige så gode muligheder for at tage en erhvervsuddannelse som en gymnasial uddannelse, hvor der findes en tilsvarende permanent ordning.

Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen med særlige fleksible vilkår (Team Danmark-ordning). Forsøgsordningen indebærer, at elevens eller lærlingens uddannelsestid i hhv. grundforløbet og hovedforløbet kan udstrækkes med op til 50 pct. i forhold til den fastsatte varighed af den valgte uddannelse og giver mulighed for supplerende skoleoplæring i perioder med særlig meget sportsudøvelse. Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023.

Det foreslås med lovforslaget, at forsøgsordningen gøres permanent ved en ændring af lov om erhvervsuddannelser. Herudover foreslås det indsat i lov om erhvervsuddannelser, at muligheden for at oprette selvstændige hold endvidere omfatter elitesportsudøverne.

Børne- og undervisningsministeren får med lovforslaget bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om de særligt tilrettelagte forløb og oprettelse af selvstændige hold i den forbindelse.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Særlige vilkår for elitesportsudøvere

2.1.1. Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, at børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af lovens § 35, hvoraf rådets opgaver efter lov om erhvervsuddannelser fremgår.

Der er således i medfør af § 4, stk. 1, udstedt bekendtgørelser, der er fælles for alle erhvervsuddannelser, herunder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Efter lovens § 4, stk. 2, fastsætter børne- og undervisningsministeren endvidere regler for de enkelte uddannelser. Hvis det følger af lovens § 38, fastsættes reglerne efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Børne- og undervisningsministeren kan efter lovens § 4, stk. 3, fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 2499 af 13. december 2021 om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter endelig efter lovens § 4, stk. 4, regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Efter lovens § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., varer en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke over 4 år og 6 måneder. Grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 skoleugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Der er efter § 12, stk. 2, og efter de faglige udvalgs bestemmelse, jf. § 38, stk. 1, fastsat regler om varigheden af grundforløbets 2. del.

Efter § 66 a, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser skal skoleoplæring tilbydes egnede lærepladssøgende elever, som umiddelbart efter at have afsluttet et adgangsgivende grundforløb, jf. § 5 c, stk. 1, 1. pkt., ikke har eller har haft en uddannelsesaftale, jf. dog stk. 2. Tilbuddet skal gives i umiddelbar forbindelse med elevens afslutning af grundforløbet, og elever, som tager imod tilbuddet, skal påbegynde undervisning i skoleoplæring 1 måned efter grundforløbets afslutning, medmindre eleven forinden har indgået en uddannelsesaftale. Det fremgår dog, at i trindelte uddannelser, jf. § 15, stk. 2, skal skoleoplæring tillige tilbydes elever og lærlinge, der har gennemført et kompetencegivende trin af en uddannelse med uddannelsesaftale.

Efter § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser kan skolen give supplerende skoleoplæring til elever og lærlinge, som har uddannelsesaftale for hele uddannelsen med en oplæringsvirksomhed, der er godkendt efter § 46, når godkendelsen er betinget af, at eleven eller lærlingen modtager supplerende skoleoplæring, og eleven eller lærlingen i øvrigt opfylder betingelserne i § 66 a.

Efter § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter børne- og undervisningsministeren nærmere regler om elevernes og lærlingenes egnethed m.v. Reglerne kan bl.a. ud over krav til elevernes og lærlingenes egnethed til uddannelsen indeholde krav til elevernes og lærlingenes faglige og geografiske mobilitet og til deres aktivitet som lærepladssøgende.

Det har siden 2017 som forsøgsordning været muligt for elitesportsudøvere at gennemføre erhvervsuddannelsen på særligt fleksible vilkår, den såkaldte Team Danmark-ordning. Forsøget blev til i samarbejde med Team Danmark og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier (DEG).

Baggrunden for forsøget var at give elitesportsudøvende elever på erhvervsuddannelserne samme fleksible vilkår som på det gymnasiale område, hvor der findes en tilsvarende permanent ordning og dermed gøre det mere attraktivt at gennemføre en erhvervsuddannelse for målgruppen.

Forsøgsordningen fremgår af bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere ændringer. Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, og § 68 i lov om erhvervsuddannelser og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Efter § 4, stk. 1, fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om uddannelserne i almindelighed. Efter § 68, 1. pkt., kan børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.

Det bemærkes, at i nedenstående gengivelser af bekendtgørelsens bestemmelser fremgår den tidligere gældende terminologi på erhvervsuddannelsesområde, der var gældende ved bekendtgørelsens udstedelse. Terminologien på erhvervsuddannelsesområdet er fra den 1. januar 2022 ved § 1 i lov nr. 2152 af 27. november 2021 om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og forskellige andre love (Udmøntning af trepartsaftale om flere lærepladser og entydigt ansvar) ændret således, at bl.a. praktikvirksomhed nu benævnes oplæringsvirksomhed, skolepraktik nu benævnes skoleoplæring, og praktikpladssøgende nu benævnes lærepladssøgende.

Det følger af bekendtgørelsens § 1, at udbydere af erhvervsuddannelser tilrettelægger erhvervsuddannelse på særlige vilkår for en elev eller lærling, der har en "sportslig godkendelse" fra Team Danmark som elitesportsudøver, og som har en uddannelsesaftale med en praktikvirksomhed (nu benævnt oplæringsvirksomhed), jf. § 5, stk. 1, i bekendtgørelsen. Dette indebærer efter de gældende regler en forpligtelse for skolerne til at oprette særlige uddannelsesforløb for elever og lærlinge, der opfylder kriterierne for deltagelse i ordningen, og som ønsker at gøre brug af muligheden for at gennemføre deres erhvervsuddannelse på de særlige vilkår.

Efter § 2 i bekendtgørelsen kan institutionen fravige reglerne om uddannelsernes varighed, som er fastsat i § 12, stk. 1, 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser samt regler herom fastsat i medfør af § 12, stk. 2, og § 38, stk. 2, i lov om erhvervsuddannelser således, at institutionen udstrækker varigheden af grundforløbet og hovedforløbet på elevens erhvervsuddannelse efter behov, dog uden dermed at fravige det normerede timetal.

Institutionen kan udstrække grundforløbets 1. og 2. del med hver op til 10 uger til i alt 30 uger pr. del svarende til en procentdel for begge forløb på 50 pct. Det samlede timetal kan dog maksimalt svare til den fastsatte normering af undervisning på 20 uger pr. grundforløbsdel. Institutionen kan herudover udstrække hovedforløbets skoleundervisning med op til 50 pct. i forhold til uddannelsens fastsatte varighed. Det samlede timetal kan dog maksimalt svare til den fastsatte normering af skoleundervisning på uddannelsens hovedforløb.

Det følger af bekendtgørelsens § 4, at eleven eller lærlingen efter eget ønske, eller hvis eleven eller lærlingen mister sin sportslige godkendelse, kan overgå til uddannelsen på almindelige vilkår.

Institutionen kan endvidere efter bekendtgørelsens § 5 fravige reglerne i § 66 a, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, i lov om erhvervsuddannelser således, at institutionen kan tilbyde en elev, der har indgået en uddannelsesaftale for hele uddannelsen, men som på grund af sin sportsudøvelse i perioder ikke vil være i stand til at varetage sin praktikuddannelse (nu benævnt oplæring), midlertidig optagelse til skolepraktik (nu benævnt skoleoplæring) på et hvilket som helst tidspunkt i uddannelsens hovedforløb.

Institutionen kan endvidere for en elev eller lærling, der deltager i skoleoplæring på dette grundlag, fravige reglerne i § 66 c, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser i forhold til kravene om faglig og geografisk mobilitet samt lærepladssøgning, idet det er en forudsætning for deltagelse i Team Danmark-ordningen, at eleven eller lærlingen har en uddannelsesaftale.

Elevernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplæringsydelse beror på aktiv deltagelse i skoleoplæring. Anvendelsen af skoleoplæring i Team Danmark-elevernes og -lærlingenes uddannelsesforløb forudsætter en stor fleksibilitet og et tæt dynamisk samarbejde i ansættelsesforholdet mellem eleven eller lærlingen og virksomheden samt i parternes samarbejde med skolen.

Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023. Elever og lærlinge kan dog færdiggøre deres erhvervsuddannelse efter reglerne i bekendtgørelsen efter udløbet af forsøgsperioden.

Endelig bemærkes, at der også for elever og lærlinge omfattet af forsøget er mulighed for lønrefusion til arbejdsgiveren, hvilket følger af § 4 i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Det bemærkes dog i den forbindelse, at lønrefusion ydes med en sats for hvert uddannelsesår, beregnet fra uddannelsens afslutning og med udgangspunkt i den normale uddannelsestid, og at der ved beregningen tages højde for, om der er tale om et afkortet uddannelsesforløb, f.eks. på grund af merit, jf. § 8, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1434 af 27. november 2017 om udbetaling af lønrefusion m.v. fra Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Baggrunden for igangsættelse af forsøgsordningen i 2017 var at give eliteidrætsudøvende elever på erhvervsuddannelserne samme vilkår som på det gymnasiale område. Ordningen har således givet eleverne mulighed for en udstrækning af den normerede uddannelsestid med op til 50 pct. og særlige muligheder for supplerende skoleoplæring, så atleterne har mulighed for at dyrke deres idræt sideløbende med uddannelsen.

En evaluering af forsøget gennemført af Idrættens Analyseinstitut i maj 2020 viser, at alle interessenter i evalueringen bakker op om ordningen, og at et flertal af atleterne (knap 70 pct. af alle og 80 pct. af dem, der har forlænget uddannelsen) er tilfredse eller overvejende tilfredse med forløbet. Evalueringen peger også på et lavt kendskab til ordningen. Der ses en klar overrepræsentation af atleter, som vælger den gymnasiale vej. Kun 5 pct. af atleterne valgte i 2019 erhvervsuddannelsesvejen.

Det er Børne- og Undervisningsministeriets vurdering, at ordningen har sin berettigelse trods det begrænsede omfang, da ordningen giver eliteidrætsudøvere et alternativ til gymnasievejen, hvor der allerede findes en permanent ordning. Det kan efter ministeriets vurdering heller ikke udelukkes, at en permanent ordning generelt vil have en større tyngde og dermed give involverede interessenter større incitament til at anvende ordningen som led i langsigtet planlægning for atleterne.

Det foreslås på den baggrund, at der i lov om erhvervsuddannelser indsættes en bestemmelse om, at skoler skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne, opfylder de til enhver tid idrætslige kriterier opstillet af Team Danmark ("Sportslig godkendelse"). Det følger endvidere af forslaget, at der ved tilrettelæggelsen vil være mulighed for at udstrække varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet med op til 50 pct., og at eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

Elevernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplæring og dermed skoleoplæringsydelse vil bero på aktiv deltagelse i skoleoplæring. Anvendelsen af skoleoplæring i Team Danmark-elevernes og -lærlingenes uddannelsesforløb forudsætter desuden en stor fleksibilitet og et tæt dynamisk samarbejde i ansættelsesforholdet mellem eleven eller lærlingen og virksomheden samt i parternes samarbejde med skolen.

Det vil herefter på samme måde som i forsøgsordningen blive en pligt for skoler at tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere.

Der vil endvidere blive indsat i lov om erhvervsuddannelser, at skolen kan oprette selvstændige hold for disse elever og lærlinge med udstrakte uddannelsesforløb. Det vil være en forudsætning for oprettelse af særlige sådanne hold, at skolen vurderer at have det fornødne elev- og lærlingegrundlag herfor. Muligheden for oprettelse af selvstændige hold vil omfatte både grund- og hovedforløbet.

Elever og lærlinge på udstrakte forløb vil ikke være forpligtet til at gå på et særligt hold, hvis dette oprettes på institutionen. Der vil heller ikke være en ret for elever og lærlinge til at komme på et særligt hold. Oprettelse af selvstændige hold vil endvidere skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om holddannelse og taxameter.

Det foreslås endvidere, at børne- og undervisningsministeren får bemyndigelse til efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser at fastsætte nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb for elitesportsudøvere og om oprettelse af særlige hold. I regler, der fastsættes for så vidt angår elitesportsudøvere, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., i lov om erhvervsuddannelser om længden af uddannelsesforløbet fraviges, således at uddannelsesforløbet kan udstrækkes med op til 50 procent på grund- og hovedforløbet. Der vil endvidere kunne ske fravigelse af § 66 a, stk. 1, § 66 c stk. 1, og § 66 d, stk. 3, om betingelserne for skoleoplæring.

Det er hensigten, at reglerne, der fastsættes, vil være en uændret videreførelse af den gældende ordning fastsat i bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere ændringer. Der henvises til beskrivelsen heraf i afsnit 2.1.1.

Der foreslås endelig en ordensmæssig tilføjelse af et nyt nr. 7 i lovens § 35, stk. 1, som dermed i lighed med lovens øvrige systematik også opregner Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers indstillingsret med hensyn til regler fastsat i medfør af den foreslåede nye bemyndigelse vedrørende særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb.

Det forventes, at der i regler om tidsmæssigt omfang af undervisningen og relevante undervisningselementer fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, vil blive fastsat regler om fravigelser for elever og lærlinge, som gennemfører undervisningen på særlige vilkår for elitesportsudøvere.

Der vil endvidere blive fastsat regler om adgang til at klage over skolens forvaltningsretlige afgørelser om afslag på anmodning om deltagelse i særligt tilrettelagte forløb, jf. § 17, stk. 1, i loven. Klageadgangen vil omfatte de retlige rammer for erhvervsskolens skøn, og ikke indebære en efterprøvelse af selve skønnet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Særlige vilkår for elitesportsudøvere skønnes at medføre årlige udgifter på 0,9 mio. kr. i 2023 og 1,9 mio. kr. årligt fra 2024. Heraf udgør de statslige merudgifter 0,2 mio. kr. i 2023 og 0,5 mio. kr. fra 2024 og frem til øgede SU-udgifter og 0,1 mio. kr. årligt i 2023 og frem til taxameterudgifter til skoleoplæring. Særlige hold for sådanne elever og lærlinge vurderes ikke at medføre merudgifter.

De statslige merudgifter finansieres via de udisponerede kvalitetsudviklingsmidler fra finanslovskonto § 20.38.11.40.

De resterende 0,6 mio. kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem vedrører skoleoplæringsydelse, der finansieres inden for principperne af det fleksible AUB-bidrag.

Lovforslaget forventes ikke at medføre implementerings-konsekvenser for det offentlige.

Det vurderes, at lovforslaget følger principperne for digitaliseringsklar lovgivning. Det er særligt princip nr. 1 (enkle og klare regler) og princip nr. 4 (sammenhæng på tværs), der er relevante, da de foreslåede regler tydeliggør kravene for at komme på udstrakte forløb og kravene til skolerne i den forbindelse. Endvidere sikrer reglerne en ensartet regulering i forhold til det gymnasiale område.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Permanentgørelse af Team Danmark-ordningen forventes at medføre øgede udgifter til skoleoplæringsydelse på 0,6 mio. kr. i 2023 og 1,3 mio. kr. årligt fra 2024 og frem i form af merudgifter i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag (AUB), der finansieres inden for principperne af det fleksible AUB-bidrag.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 15. juni 2022 til den 10. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Akademikerne, Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, Blik- og Rørarbejderforbundet, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Fiskeriforening Producent Organisation, Danmarks Statistik, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk El-forbund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Forlag, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske Landbrugsskoler, Danske Regioner, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler - bestyrelserne, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Nationale Integrationsråd, Erhvervsskolernes ElevOrganisation, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fagligt Fælles Forbund, FGU Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, FOA Fag og Arbejde, Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, FSR - danske revisorer, Fødevareforbundet NNF, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, Institut for Menneskerettigheder, KL, LandboUngdom, Landbrug & Fødevarer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Ledere af Ungdoms- og Voksenuddannelser i DJØF, Lederne, LOF, Open Denmark, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-Rådet), Sammenslutningen af Unge med Handicap, SMVdanmark, Studievalg Danmark, Tekniq Arbejdsgiverne, Uddannelsesforbundet og Uddannelseslederne.

10. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 4, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser fastsætter børne- og undervisningsministeren regler om uddannelserne i almindelighed. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, hvis dette følger af lovens § 35, hvoraf rådets opgaver efter lov om erhvervsuddannelser fremgår. Der er således i henhold til § 4, stk. 1, udstedt bekendtgørelser, der er fælles for alle erhvervsuddannelser, herunder bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Efter lovens § 4, stk. 2, fastsætter børne- og undervisningsministeren endvidere regler for de enkelte uddannelser. Hvis det følger af lovens § 38, fastsættes reglerne efter de faglige udvalgs bestemmelse.

Børne- og undervisningsministeren kan efter lovens § 4, stk. 3, fastsætte regler om kvalitetsudvikling og -kontrol, herunder om minimumstimetal for lærerstyret undervisning på grundforløbet og om lærer- og lederkvalifikationer. Bemyndigelsen er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser.

Børne- og undervisningsministeren fastsætter endelig efter lovens § 4, stk. 4, regler om formen for og indholdet i de uddannelsesordninger, som de faglige udvalg fastsætter, og om de faglige udvalgs høring af skoler om udkast til uddannelsesordninger. Reglerne fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser.

Børne- og undervisningsministen har i bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere ændringer fastsat regler om særlige uddannelsesforløb for elitesportsudøvere. Det følger af reglerne fastsat i bekendtgørelsen, at elevens uddannelsestid i hhv. grundforløbet og hovedforløbet kan udstrækkes med op til 50 pct. og giver mulighed for skoleoplæring i perioder med særlig meget sportsudøvelse. Forsøgsordningen udløber den 30. juni 2023.

Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i § 4, stk. 1, og § 68 i lov om erhvervsuddannelser og efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Efter § 68 kan børne- og undervisningsministeren i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg. Ved forsøgsbekendtgørelsen er der bl.a. fastsat regler, der fraviger § 12 i lov om erhvervsuddannelser om varigheden af uddannelserne.

Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1. for nærmere gennemgang af bekendtgørelsens indhold.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 17 i lov om erhvervsuddannelser om tilrettelæggelse af erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for elitesportsudøvere.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at skolen skal tilrettelægge erhvervsuddannelsesforløb på særlige vilkår for eliteidrætsudøvere, som har indgået en uddannelsesaftale, og som ud over de sædvanlige optagelsesbetingelser til erhvervsuddannelserne, opfylder idrætslige kriterier opstillet af Institutionen til Fremme af Dansk Eliteidræt (Team Danmark).

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at ved tilrettelæggelsen kan varigheden af såvel grundforløbet som hovedforløbet på uddannelsen, som følger af § 12, udstrækkes med op til 50 pct., og eleven eller lærlingen har udvidet adgang til skoleoplæring.

For den foreslåede ordning vil gælde, at uddannelsen vil kunne foregå over en længere periode, end hvad der fremgår af § 12, stk. 1, om varigheden af grundforløbet, og i regler fastsat efter § 12, stk. 2, om varigheden af de enkelte erhvervsuddannelser.

Perioden med SU vil hermed blive udvidet, mens det samlede timeantal vil være uændret.

Med udvidet adgang til skoleoplæring menes der, at eleven eller lærlingen, selvom vedkommende skal have indgået en uddannelsesaftale for hele uddannelsen, i perioder med særlige meget sportsudøvelse, vil få adgang til skoleoplæring uden at skulle opfylde de sædvanlige kriterier herfor. Elevernes og lærlingenes udvidede ret til skoleoplæring og dermed skoleoplæringsydelse vil bero på aktiv deltagelse i skoleoplæring. Anvendelsen af skoleoplæring i Team Danmark-elevernes og -lærlingenes uddannelsesforløb vil desuden forudsætte desuden en stor fleksibilitet og et tæt dynamisk samarbejde i ansættelsesforholdet mellem eleven eller lærlingen og virksomheden samt i parternes samarbejde med skolen.

Forslaget vil indebære, at den eksisterende ordning fastsat i bekendtgørelse om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere ændringer vil blive videreført i lov om erhvervsuddannelser som en permanent ordning.

Skolen, dvs. institutionens leder, vil få pligt til at tilbyde særlige tilrettelagte forløb, hvis den pågældende elitesportsudøver ønsker dette. Ansøgerne vil skulle opfylde de sædvanlige optagelseskriterier fastsat i lov om erhvervsuddannelser §§ 5-5 d for at blive optaget på en erhvervsuddannelse, og eleven eller lærlingen skal have indgået en uddannelsesaftale for hele uddannelsen. Herudover vil ansøgeren skulle opfylde særlige idrætslige kriterier opstillet af Team Danmark.

De nærmere regler for de særlige vilkår foreslås fastsat af børne- og undervisningsministeren, jf. nærmere herom nedenfor om forslaget til stk. 3.

Det foreslås, at der som stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at skolen kan oprette selvstændige hold for elever og lærlinge omfattet af stk. 1.

Bestemmelsen vil omfatte særlige hold for elever og lærlinge, som er eliteidrætsudøvere. Det vil være en forudsætning for oprettelse af særlige hold, at skolen vurderer at have det fornødne elev- eller lærlingegrundlag herfor.

Elever og lærlinge på udstrakte forløb vil ikke være forpligtet til at gå på et særligt hold, hvis dette oprettes på i skolen. Eleverne og lærlingene vil heller ikke have ret til at komme på et særligt hold. Det vil endvidere skulle ske inden for de til enhver tid gældende regler om uddannelserne, herunder om holddannelse og tilskud. Udgangspunktet for holddannelsen vil dog skulle være, at de pågældende elever og lærlinge er på et udstrakt forløb.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at børne- og undervisningsministeren efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsætter nærmere regler om særligt tilrettelagte forløb efter stk. 1 og holdoprettelse efter stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, 2. pkt., at i regler, der fastsættes efter stk. 1, kan § 12, stk. 1, 1. og 3. pkt., § 66 a, stk. 1, § 66 c, stk. 1, og § 66 d, stk. 3, fraviges.

Det følger af lovens § 12, stk. 1, 1. pkt., at en erhvervsuddannelse i almindelighed ikke varer over 4 år og 6 måneder. Det følger af bestemmelsens 3. pkt., at grundforløbet er opdelt i en 1. del af 20 skoleugers varighed og en 2. del af indtil 20 ugers varighed og kan endvidere indeholde et grundforløb plus (GF+) af 10 skoleugers varighed forud for påbegyndelse af grundforløbets 2. del. Bemyndigelsen vil dermed indebære, at der vil kunne fastsættes regler om udstrækning af uddannelsesforløbet, herunder grundforløbet. Der vil med udmøntningen af bemyndigelsen dog ikke kunne fastsættes regler, der går videre end forslaget til § 17, stk. 1, 2. pkt., om rækkevidden af de udstrakte forløb.

Det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at børne- og undervisningsministeren i regler, som efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser fastsættes om særlige forløb for elever eller lærlinge, som er elitesportsudøvere, som der foreslås indsat bestemmelser om i stk. 1, tillige vil kunne indgå regler, der indebærer en fravigelse af lovens § 66 a, stk. 1, om adgang til skoleoplæring, lovens § 66 c, stk. 1, om kravene til eleven eller lærlingen om faglig og geografisk mobilitet samt lærepladssøgning, og lovens § 66 d, stk. 3, om supplerende skoleoplæring.

Det forventes, at den nævnte bemyndigelse bl.a. vil blive udmøntet således, at der vil blive fastsat regler om, at skolen vil kunne tilbyde en elev eller lærling, der har indgået uddannelsesaftale for hele uddannelsen, optagelse til skoleoplæring på et hvilket som helst tidspunkt i uddannelsens hovedforløb. Eleven eller lærlingen vil hermed i perioder med særlig meget sportsudøvelse få en udvidet adgang til skoleoplæring.

De regler, der i øvrigt forventes fastsat, vil i det hele svare til de regler, der allerede fremgår af bekendtgørelse om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser.

Bemyndigelsen til at fastsætte regler vil endvidere omfatte nærmere regler for holdoprettelsen. Bemyndigelsen forventes at blive udmøntet i regler om rammer og proces for holddannelsen.

Endvidere forventes det, at der i regler om tidsmæssigt omfang af undervisningen og relevante undervisningselementer fastsat i medfør af bemyndigelsesbestemmelsen i lovens § 4, stk. 1, vil blive fastsat regler om fravigelser for elever og lærlinge, som gennemfører undervisningen på særlige vilkår, jf. forslaget til § 17, stk. 1.

Modtager en elev eller lærling afslag på anmodning om at komme på et særligt tilrettelagt forløb efter § 17, stk. 1, vil dette udgøre et afslag i forvaltningslovens forstand. Ministeren vil derfor i forbindelse med udmøntningen af den foreslåede § 17, stk. 3, i medfør af §§ 69 og 69 b i lov om erhvervsuddannelser, fastsætte regler om klageadgang, som vil omfatte de retlige rammer for skolernes skønsudøvelse og ikke selve skønnet.

Reglerne vil i medfør af forslaget skulle fastsættes efter indstilling fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser. Dette svarer til, hvad der i øvrigt følger af § 35, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, hvor rådet afgiver indstilling til børne- og undervisningsministeren om bl.a. reglerne for erhvervsuddannelserne.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers opgaver er fastsat i § 35 i lov om erhvervsuddannelser. Efter lovens § 35, stk. 1, rådgiver Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser på overordnet niveau børne- og undervisningsministeren om de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser på børne- og undervisningsministerens område. Rådet afgiver i den forbindelse bl.a. indstilling til børne- og undervisningsministeren om reglerne på erhvervsuddannelsesområdet.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 8 i lovens § 35, stk. 1, hvorefter rådet endvidere vil få til opgave at afgive indstilling til børne- og undervisningsministeren om regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. det foreslåede § 17, stk. 3.

Forslaget er en ordensbestemmelse, som alene vil fastslå, at rådets opgaver vil blive udvidet i forbindelse med forslaget om rådets indstilling om regler om særligt tilrettelagte erhvervsuddannelsesforløb og oprettelse af selvstændige hold for elever og lærlinge på sådanne forløb, jf. det foreslåede § 17, stk. 3, som foreslås indsat med lovforslagets § 1, nr. 1.

Der henvises i øvrigt til afsnit 2.1.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger og til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, hvilket er sammenfaldende med tidspunktet, hvor forsøgsordningen udløber.

Det følger således af § 6, stk. 1, bekendtgørelse nr. 1772 af 21. december 2016 om forsøg for elitesportsudøvere på erhvervsuddannelser med senere ændringer, at bekendtgørelsen automatisk ophæves den 30. juni 2023.

Elever og lærlinge, der har påbegyndt en erhvervsuddannelser efter reglerne i bekendtgørelsen, kan dog færdiggøre deres uddannelse efter reglerne i bekendtgørelsen efter udløbet af forsøgsperioden, jf. § 6, stk. 3.

Lov om erhvervsuddannelser gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. § 72 i lov om erhvervsuddannelser, og loven kan ikke administrativt sættes i kraft for Færøerne og Grønland, da den ikke indeholder en anordningshjemmel. Derfor vil nærværende ændringslov heller ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov