Fremsat den 26. januar 2023 af børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse

(Udskydelse af revisionsbestemmelse)

§ 1

I lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse (Obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børnecheck m.v.), som ændret ved lov nr. 2153 af 27. november 2021, foretages følgende ændring:

1. I § 6 ændres »2022-23« til: »2023-24«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Udskydelse af revisionsfrist

2.1. Gældende ret

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Med lov nr. 278 af 26. marts 2019 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, blev der bl.a. indført obligatoriske sprogprøver i udsatte boligområder og et styrket forældreansvar gennem mulighed for standsning af børne- og ungeydelsen. Efter loven skulle der fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22.

Revisionsfristen blev udskudt til folketingsåret 2022-23 ved lov nr. 2153 af 27. november 2021.

Det fremgår af forarbejderne til den oprindelige lov, at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler.

Evalueringerne af lovens virkninger offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023. Evalueringerne vil derfor ikke være gennemført i så god tid, at det vil være muligt at nå både forhandlinger og lovproces i folketingsåret 2022-23.

Det foreslås derfor, at revisionen af loven udsættes yderligere et år, hvorefter børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag til lov om revision af loven i folketingsåret 2023-24.

2. Udskydelse af revisionsfrist

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 6 i lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, at der skal fremsættes lovforslag om revision af loven i folketingsåret 2021-22. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 278 af 26. marts 2019 (Folketingstidende 2018-2019, 1. samling, tillæg B, betænkning over L 60, side 6), at der forud for revisionen vil blive gennemført en evaluering af lovens virkninger. Det fremgår videre, at det vil blive evalueret, i hvilket omfang sprogprøverne virker efter hensigten, herunder om de i tilstrækkelig grad bidrager til at styrke de dansksproglige færdigheder blandt eleverne på de omfattede skoler. Bemærkningerne til bestemmelserne om sprogprøver og styrket forældreansvar fremgår af Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 60 som fremsat.

Revisionsfristen i lovens § 6 er udskudt til folketingsåret 2022-23. Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 2153 af 27. november 2021 (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 36 som fremsat, side 2), at den påtænkte evaluering af lovens virkninger, der skulle foretages forud for revisionen af loven, ikke var blevet gennemført, da det grundet COVID-19 ikke havde været muligt at gennemføre evalueringer af obligatoriske sprogprøver og styrket forældreansvar i skoleåret 2020/21.

2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Evalueringerne af loven offentliggøres i løbet af 1. kvartal 2023. Det har således ikke været muligt at afslutte evalueringerne i skoleåret 2021/22, som det var forudsat ved udskydelsen af revisionsbestemmelsen til folketingsåret 2022-23.

Der skal sikres tilstrækkelig tid og beslutningsgrundlag til at gennemføre de politiske forhandlinger om en revision af reglerne om sprogprøver og styrket forældreansvar. Det er derfor nødvendigt at afvente resultaterne af evalueringerne, og der skal være tid til, at det kan vælges at foretage yderligere inddragelse af sektoren om de løsninger, der måtte blive foreslået.

Et krav om fremsættelse af lovforslag om revision af reglerne allerede i folketingsåret 2022-23 vil udgøre et uhensigtsmæssigt tidspres på forhandlingerne.

Det foreslås derfor, at lovens § 6 ændres, således at fremsættelse af forslag om revision af loven udsættes til folketingsåret 2023-24.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige. Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 23. september 2022 til den 7. oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Adoption og Samfund, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Ankestyrelsen, Børne- og Kulturchefforeningen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, CEPOS, CEVEA, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler og gymnasier, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Blindesamfund, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleidræt, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Døves Landsforbund, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Danske Handicaporganisationer, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske HF og VUC - Lederne, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler - Bestyrelserne, Danske SOSU-skoler, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, De Private Sociale Tilbud (LOS), Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, DJØF, Efterskoleforeningen, Erhvervsskolelederne, Erhvervsskolernes Elev Organisation, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), FGU Danmark, Finans Danmark, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Frie Skolers Ledere, Foreningen af Døgn og Dagtilbud for udsatte børn og unge (FADD), Foreningen af Frie Fagskoler, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen af Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Tekniske og Administrative Tjenestemænd (TAT), Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet Ligeværd, Forsikring og Pension, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, IFFD - Idræts- og Fritidsfaciliteter i Danmark, Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation (ISOBRO), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Klagenævnet for Specialundervisning, Kostskoler.dk, KRAKA, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere (LU), Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS), Landssamråd for PPR-chefer, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Lederne, Lilleskolerne, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Rådet for Voksen og Efteruddannelse (VEU-rådet), Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Samrådet for Specialskoleledere i Danmark, Sjældne Diagnoser, Skolelederforeningen, Skole og Forældre, SMVdanmark, Socialpædagogernes Landsforbund, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Team Danmark, Udbetaling Danmark, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen, Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening, VUC Bestyrelsesforeningen og Økonomistyrelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af § 6 i lov om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse, at børne- og undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2022-23.

Det følger af den foreslåede ændring, at i § 6 ændres »2022-23« til: »2023- 24«.

Det foreslåede vil indebære, at revisionen af loven udskydes med yderligere et år til folketingsåret 2023-24.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. april 2023.

Loven - og dermed den foreslåede ændring - gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om social service og lov om en børne- og ungeydelse ikke gælder for og heller ikke ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, jf. § 61 i lov om folkeskolen, § 45 i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 96 i lov om social service og § 15 i lov om en børne- og ungeydelse.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov