L 25 Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2022.

Af: Finansminister Nicolai Wammen (S)
Udvalg: Finansudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-01-2023

Fremsættelse: 31-01-2023

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2023)

20222_l25_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2023)

Finansministeren (Nicolai Wammen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om tillægsbevilling for finansåret 2022

(Lovforslag nr. L 25)

Tillægsbevillingslovforslaget (FTB) formaliserer de bevillingsændringer, som i finansårets løb er foretaget på forventet efterbevilling. FTB har dermed en bevillingsretlig og ikke en statsfinansiel funktion. FTB er udarbejdet med afsæt i de ressortfordelinger, der følger af kongelig resolution af 4. februar 2022.

 


Bevillingsændringer på FTB for 2022

En stor del af ændringerne i forhold til finansloven for 2022 har enten tidligere været forelagt Folketinget i form af lovforslag eller aktstykker eller har karakter af udgiftsneutrale overførsler mellem bevillinger efter reglerne herom.

FTB for 2022 indeholder nettomerbevillinger for i alt 3.581,8 mio. kr. i forhold til finansloven for 2022. Nettomerbevillingerne skyldes særligt vedtagelse af ny lovgivning, jf. tabel 1. Nettomerbevillingerne modgås særligt af en nedskrivning af den statsgaranterede garantiramme for COVID-19-garantiordningen for små og mellemstore virksomheder i Vækstfonden på 6,5 mia. kr.

   
Tabel 1. Fordeling af nettoudgifter på kategorier på FTB22
 
TB-kategorier
Mio. kr.
Ny lovgivning
11.938,1
Aktstykker
2.599,6
Ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19
-4.686,9
Overførsel mellem ministerområder
0,0
Overførsel mellem hovedkonti
0,0
Dispositionsbegrænsninger
-12,8
Direkte efterbevilling
-1.591,6
Andre bevillingsforslag
-4.664,6
I alt
3.581,8


Ændringer der ikke optages på FTB for 2022

Økonomiske dispositioner i finansåret, der foretages inden for allerede givne bevillingsmæssige hjemler, optages som udgangspunkt ikke på FTB.

Blandt de væsentligste dispositioner, der således ikke optages på FTB, kan nævnes ændrede skøn for lovbundne udgifter og skatter mv.

Da ændrede skøn mv. ikke medtages på FTB, er der ikke nogen direkte sammenhæng mellem saldoen på statens drifts-, anlægs- og udlånsbudget (DAU-saldoen) på FTB og det endelige resultat i statsregnskabet, som der udarbejdes skøn for i Økonomisk Redegørelse, jf. tabel 2. I tabellen fremgår DAU-saldoen i FTB og statsregnskabet samt det seneste skøn i december i perioden fra 2012 til 2022. Grundet folketingsvalget og regeringsdannelsen i 2022 er der ikke offentliggjort en Økonomisk Redegørelse i december 2022, hvorfor det seneste skøn fra august 2022 er angivet i tabellen.

 
 
 
 
 
Tabel 2. DAU-saldoen i 2012-2022 på FTB, decemberskøn samt statsregnskabet
Mia. kr.
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
FTB
-89,5
-16,1
-11,1
-3,2
-35,5
-16,9
-2,0
8,0
-62,1
-128,0
49,11)
Skøn, ØR, december
-67,7
-11,9
-2,1
8,2
-14,8
18,9
35,9
2,6
-64,4
-17,6
109,32)
Statsregnskab
-75,7
5,8
6,7
28,4
-8,5
30,9
41,1
61,2
-14,5
33,1
- 3)
1) Overskuddet på FTB kan henføres til det budgetterede DAU-overskud på 52,7 mia. kr. på FL22 (dec. 2021) samt totale nettomerudgifter i løbet af finansåret 2022 på 3,6 mia. kr. Afvigelsen mellem FTB og skønnet fra Økonomisk Redegørelse august 2022 kan primært henføres til ændret indtægtsskøn i forhold til det budgetterede.
2) Skøn fra august 2022 grundet folketingsvalg og regeringsdannelse i 2022.
3) Statsregnskabet for 2022 planlægges offentliggjort medio marts 2023.


Specifikation af bevillingsændringer på FTB 2022

Forslaget til lov om tillægsbevilling for 2022 udviser nettomindrebevillinger på 10.647,5 mio. kr. under delloftet for driftsudgifter, nettomerbevillinger på 4.122,8 mio. kr. under delloftet for indkomstoverførsler, nettomerbevillinger på 8.216,1 mio. kr. på udgifter uden for loft samt nettomindreindtægter på 1.890,4 mio. kr. på indtægtsbudgettet, jf. tabel 3.

Tabel 3. Hovedoversigt over FTB 2022
Mio. kr., 2022-pl
     
 
Delloftet for driftsudgifter
Delloftet for indkomst-overførsler
Udgifter uden for loft
Indtægts-budget
§ 1. Dronningen
0,0
0,0
0,0
0,0
§ 2. Medlemmer af det kongelige hus m. fl.
0,0
0,0
0,0
0,0
§ 3. Folketinget
0,0
0,0
88,7
0,0
§ 5. Statsministeriet
-0,3
0,0
0,0
0,0
§ 6. Udenrigsministeriet
-2.674,4
0,0
-27,0
0,0
§ 7. Finansministeriet
-2.192,0
0,0
2.141,4
0,0
§ 8. Erhvervsministeriet
-6.996,3
0,0
8.332,3
100,0
§ 9. Skatteministeriet
242,2
0,0
2,4
0,0
§ 11. Justitsministeriet
396,6
0,0
143,0
0,0
§ 12. Forsvarsministeriet
3.099,3
0,0
4,8
0,0
§ 13. Indenrigs- og Boligministeriet
-10,3
0,0
4.291,4
0,0
§ 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet
334,6
273,0
481,9
0,0
§ 15. Social- og Ældreministeriet
-110,1
425,1
0,0
0,0
§ 16. Sundhedsministeriet
1.911,9
0,0
-3.971,5
0,0
§ 17. Beskæftigelsesministeriet
-73,3
1.395,0
-1.227,3
2,9
§ 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet
-101,8
18,3
0,0
0,0
§ 20. Børne- og Undervisningsministeriet
-878,0
0,0
0,0
0,0
§ 21. Kulturministeriet
248,5
0,0
-178,8
0,0
§ 22. Kirkeministeriet
0,0
0,0
0,0
0,0
§ 23. Miljøministeriet
-63,8
0,0
127,3
0,0
§ 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
-82,4
0,0
-80,6
0,0
§ 28. Transportministeriet
155,9
0,0
-260,5
-334,7
§ 29. Klima, Energi- og Forsyningsministeriet
239,5
2.011,2
0,0
296,4
§ 35. Generelle reserver
-4.093,3
0,0
-1.651,4
0,0
§ 36. Pensionsvæsenet
0,0
0,0
0,0
0,0
§ 37. Renter
0,0
0,0
0,0
-781,0
§ 38. Skatter og afgifter
0,0
0,2
0,0
-1.174,0
I alt
-10.647,5
4.122,8
8.216,1
-1.890,4


De væsentligste bevægelser under delloftet for driftsudgifter, delloftet for indkomstoverførsler, udgifter uden for loft samt indtægtsbudgettet gennemgås i det følgende.

 


1. Oversigt over væsentlige bevægelser under delloftet for driftsudgifter

Nettomindrebevillingen på § 6. Udenrigsministeriet på 2.674,4 mio. kr. kan primært henføres til en reduktion i udviklingsbistandsrammen. Reduktionen skal ses i lyset af beslutningen om at finansiere merudgifterne til modtagelsen af fordrevne personer fra Ukraine via udviklingsbistanden i 2022. Dertil kommer humanitær og civil støtte til Ukraine i form af genopbygningshjælp, Verdensbankens trustfond FREE og en humanitærhjælpepakke.

Nettomindrebevillingen på § 7. Finansministeriet på 2.192,0 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter til EU-bidraget vedr. moms og BNI på 2.065,7 mio. kr. som følge af balancejustering samt ændringsbudgetter til EU's budget for 2022.

Nettomindrebevillingen på § 8. Erhvervsministeriet på 6.996,3 mio. kr. kan primært henføres til reduktioner af en række statsgaranterede garantirammer for garantiordninger relateret til COVID-19, jf. akt. 335 af 25. august 2022. Dertil kommer en række EU-indtægter vedrørende Brexittilpasningsreserven til dansk erhvervsliv og REACT-EU samt udgifter til en risikopræmie vedrørende indefrysningsordningen.

Nettomerbevillingen på § 9. Skatteministeriet på 242,2 mio. kr. kan primært henføres til dels merudgifter til de civilretlige tiltag i udbyttesagen i 2022 med samlet 279,2 mio. kr., jf. akt. 243 f 21 april 2022 og akt. 5 af 6. oktober 2022, og dels optag af indtægter på 21,2 mio. kr. vedr. tilkendte sagsomkostninger i udbyttesagen i 2022 ifm. domsafsigelse i Malaysia.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 396,6 mio. kr. kan primært henføres til udgifter på 355,9 mio. kr. som følge af udmøntningen af Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, jf. akt. 320 af 23. juni 2022.

Nettomerbevillingen på § 12. Forsvarsministeriet på 3.099,3 mio. kr. kan primært henføres til udgifter afholdt i relation til Aftale om Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik af 6. marts 2022, jf. fortroligt akt. E af 21. december 2022. Udgifterne er eksempelvis relateret til aktuelle økonomiske ubalancer i Forsvaret, forhøjet beredskab, afledte indsatser, styrket diplomati, humanitær indsats mv.

Nettomerbevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 334,6 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter som følge af lovgivning om midlertidigt opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022. Dertil kommer medfinansiering til udmøntning af Aftale om kriminalforsorgens økonomi 2022-2025, jf. akt. 320 af 23. juni 2022.

Nettomindrebevillingen på § 15. Social- og Ældreministeriet på 110,1 mio. kr. kan primært henføres til nulstilling af uforbrugte reserver på § 15.85.31. Mere værdig ældrepleje.

Nettomerbevillingen på § 16. Sundhedsministeriet på 1.911,9 mio. kr. kan primært henføres til en merbevilling til indsatsen mod COVID-19 samt donation af medicinsk udstyr til Ukraine, jf. akt. 208 af 3. marts 2022 og akt. 216 af 16. marts 2022. Samtidig er der en mindrebevilling, som kan henføres til bloktilskudsaktstykket mv., jf. akt. 318 af 23. juni 2022 og coronavinterpakke for sundhedsvæsenet, jf. akt. 180 af 27. januar 2022.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 73,3 mio. kr. kan primært henføres til overførsel af Ligestillingsafdelingen med tilhørende sagsområder til Transportministeriet, jf. kongelig resolution af 4. februar 2022, nulstilling af § 17.19.79.25. Reserve vedr. vanskeligt stillede familier med børn samt merudgifter til kommunal indkvartering som følge af modtagelse af personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. lov nr. 546 af 3. maj 2022.

Nettomindrebevillingen på § 19. Uddannelses- og Forskningsministeriet på 101,8 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter som følge af aktivitetsændringer på de videregående uddannelser, merudgifter til Aftale om flere og bedre uddannelser af marts 2022, jf. akt. 30 af 21. december 2022, og studiegældsordningens systemmodernisering i Udbetaling Danmark, jf. akt. 40 af 21. december 2022.

Nettomindrebevillingen på § 20. Børne- og Undervisningsministeriet på 878,0 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter på 948,7 mio. kr. som følge af ændret aktivitet på de aktivitetsstyrede konti, herunder mindreaktivitet på § 20.55.01. Forberedende grunduddannelse på 322,2 mio. kr., § 20.74.02. Almene voksenuddannelser på 266,2 mio. kr. samt § 20.31.01. Erhvervsuddannelser på 155,1 mio. kr.

Nettomerbevillingen på § 21. Kulturministeriet på 248,5 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter i lyset af COVID-19 kompensationsordninger på 136,0 mio. kr. og erstatning som følge af Ophavsretslicensnævnets kendelse vedr. betaling af vederlag til rettighedshavere på 138,1 mio. kr., jf. akt. 345 af 7. september 2022.

Nettomindrebevillingen på § 23. Miljøministeriet på 63,8 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af bevilling vedr. natur- og biodiversitetspakken og nationale midler under landdistriktsprogrammet til lavbundsindsatser, jf. akt. 14 af 6. oktober 2022. I modsatte retning tilføres 140,6 mio. kr. til lavbundsindsatser fra § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, jf. akt. 14 af 6. oktober 2022.

Nettomindrebevillingen på § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på 82,4 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af en reserve til udtagning af landbrugsjord og midler under § 24.23.03. Støtte til udvikling af landdistrikterne til lavbundsindsatser i § 23. Miljøministeriet, jf. akt. 14 af 6. oktober 2022.

Nettomerbevillingen på § 28. Transportministeriet på 155,9 mio. kr. kan primært henføres til tilskud til de regionale trafikselskaber på 275,4 mio. kr., jf. akt. 346 af 7. september 2022 og akt. 33 af 21. december 2022. Dertil kommer indtægter på 72,4 mio. kr. i forbindelse med likvidation af Bornholmstrafikken Holding A/S samt merbevilling på 64,4 mio. kr. til behandling af sager om erstatning mv. til minkavlere og følgeerhvervet, som senere er nedskrevet med 16,0 mio. kr. som følge af mindreforbrug i finansåret, jf. akt. 368 af 22. september 2022. Modsat er nettobevillingen nedjusteret med 150,1 mio. kr. som følge af efterregulering af for meget udbetalt COVID-19-kompensation i 2021 til DSB, Metroselskabet, Arriva og de regionale trafikselskaber.

Nettomerbevillingen på § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på 239,5 mio. kr. kan primært henføres til en række større politiske aftaler, herunder Klimaaftale om grøn strøm og varme, Aftale om målrettet varmecheck samt Aftale om Vinterhjælp, jf. kt. 321 af 23. juni 2022, akt. 285 af 9. juni 2022, akt. 38 af 21. december 2022 og akt. 387 af 29. september 2022.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 4.093,3 mio. kr. kan primært henføres til udmøntning af generelle reserver (herunder særligt § 35.11.01. Merudgifter ved nye bevillingsforslag, § 35.11.19. Regeringsreserve og § 35.11.07. Reserve til håndtering af udfordringer i lyset af COVID-19 mv.) på en række ministerområder ved aktstykker eller som følge af lovgivning samt nulstilling af reserver.

 


2. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter under delloftet for indkomstoverførsler

Nettomerbevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 273,0 mio. kr. kan primært henføres til merudgifter som følge af lovgivning om midlertidig opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022.

Nettomerbevillingen på § 15. Social- og Ældreministeriet på 425,1 mio. kr. kan henføres til udgifter til flygtningerefusion som følge af lov nr. 324 af 16. marts 2022 om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.

Nettomerbevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 1.395,0 mio. kr. kan primært henføres til ekstra økonomisk støtte til ydelsesmodtagere som følge af stigende priser, der samlet udgør 751,1 mio. kr., jf. lov nr. 1267 af 13. september 2022. Der er merudgifter på 521,9 mio. kr. som følge af den midlertidige suspendering af arbejdsgiverperioden, som giver arbejdsgivere en udvidet ret til refusion for udgifter til lønmodtagere, der var fraværende som følge af COVID-19. Hertil kommer merudgifter til forlængelse af det midlertidige børnetilskud for andet halvår af 2022, jf. lov nr. 877 af 21. juni 2022, der også omfatter personer, der er fordrevet fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022.

Nettomerbevillingen på § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på 2.011,2 mio. kr. kan henføres til Aftale om målrettet varmecheck, jf. lov nr. 445 af 12. april 2022 om engangstilskud til husstande med lav indkomst og varmekilder omfattet af ekstraordinære prisstigninger i fyringssæsonen 2021-2022.

 


3. Oversigt over væsentlige bevægelser for udgifter uden for udgiftsloft

Nettomerbevillingen på § 7. Finansministeriet på 2.141,4 mio. kr. kan primært henføres til, at der optages en udgift på 1.127,0 mio. kr. som følge af lavere tildeling fra EU til Danmarks genopretningsplan, jf. akt. 32 af 21. december 2022. Herudover kan nettomerbevillingen henføres til merudgifter til EU-bidraget vedr. told- og sukkerafgifter, der er opjusteret med 888,7 mio. kr. som følge af opdaterede skøn for det danske EU-bidrag for 2022.

Nettomerbevillingen på § 8. Erhvervsministeriet på 8.332,3 mio. kr. kan primært henføres til ekstraordinære udgifter ifm. etableringen af indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv., hvor der er afsat 8.000 mio. kr. til udlån under ordningen.

Nettomerbevillingen på § 11. Justitsministeriet på 143,0 mio. kr. kan primært henføres til ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19, herunder udgifter til indkøb af værnemidler mv. og testindsatsen, jf. akt. 185 af 27. januar 2022, akt. 201 af 24. februar 2022, akt. 299 af 23. juni 2022 og akt 29 af 21. december 2022.

Nettomerbevillingen på § 13. Indenrigs- og Boligministeriet på 4.291,4 mio. kr. kan primært henføres til bloktilskudsaktstykket, jf. akt. 318 af 23. juni 2022, samt forhøjet bloktilskud som led i udmøntningen af coronavinterpakke og akutplan for sundhedsvæsenet, jf. akt. 180 af 27. januar 2022 og akt. 45 af 21. december 2022. Herudover kan nettomerbevillingen bl.a. henføres til merudgifter ifm. direkte efterregulering af § 13.81.01. Ydelsesstøtte til almene boliger grundet højere renteniveau. Hertil kommer nettomerindtægter som følge af højere refusion fra Landsbyggefonden grundet den høje rente.

Nettomerbevillingen på § 14. Udlændinge- og Integrationsministeriet på 481,9 mio. kr. kan primært henføres til refusion af kommunernes merudgifter som følge af lovgivning om midlertidigt opholdstilladelse til fordrevne fra Ukraine, jf. lov nr. 324 af 16. marts 2022.

Nettomindrebevillingen på § 16. Sundhedsministeriet på 3.971,5 mio. kr. skyldes primært bloktilskudsaktstykket, herunder regulering af den kommunale medfinansiering, jf. akt. 318 af 23. juni 2022, samt direkte ekstraordinære udgifter som følge af COVID-19.

Nettomindrebevillingen på § 17. Beskæftigelsesministeriet på 1.227,3 mio. kr. kan primært henføres til mindreudgifter som følge af nulstillingen af de kommunale reserver (§ 17.19.78. Reserver og budgetregulering vedrørende indkomstoverførsler) og teknisk flyt af bevilling relateret til COVID-19-relaterede hjælpepakker til delloft for indkomstoverførsler.

Nettomindrebevillingen på § 21. Kulturministeriet på 178,8 mio. kr. kan primært henføres til en opskrivning på 103,7 mio. kr. som følge af forlængelse af COVID-19-kompensationsordninger. Dette modsvares af en nedskrivning på 281,7 mio. kr. som følge af lavere støtteudbetaling end forventet.

Nettomerbevillingen på § 23. Miljøministeriet på 127,3 mio. kr. kan primært henføres til en intern overførsel på 108,2 mio. kr. fra § 23.11.79. Reserver og budgetregulering til § 23.31.04. Arealforvaltning mv. til anlægsudgifter ift. etablering af naturnationalparker som led i udmøntning af reserve til natur- og biodiversitetspakke.

Nettomindrebevillingen på § 24. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri på 80,6 mio. kr. kan primært henføres nedskrivninger for samlet 290,9 mio. kr. på § 24.32.14. Erstatninger ved nedslagning af dyr og andre udgifter ved bekæmpelsesforanstaltninger mm., jf. tværgående tilgang til COVID-19 udgifter, hvor uforbrugt bevilling nedskrives på tillægsbevillingsloven. Modsatrettet er der tilført 210,3 mio. kr. vedr. forskud på erstatninger og lukkeomkostninger som følge af COVID-19 i mink jf. akt 296 af 9. juni 2022.

Nettomindrebevillingen på § 28. Transportministeriet på 260,5 mio. kr. kan primært henføres til udskydelse af anlægsprojekter for i alt 311,8 mio. kr. til medfinansiering af Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022, jf. akt. 3 af 6. oktober 2022.

Nettomindrebevillingen på § 35. Generelle reserver på 1.651,4 mio. kr. kan primært henføres til dels udmøntning ved aktstykke og dels nulstilling af § 35.11.09. Midtvejs- og efterregulering af det kommunale bloktilskud mv.

 


4. Oversigt over væsentlige bevægelser under indtægtsbudgettet

Nettomerindtægten på § 8. Erhvervsministeriet på 100,0 mio. kr. kan henføres til, at udbyttekravet til EKF Danmarks Eksportkredit og Vækstfonden er øget med samlet set 100,0 mio. kr. årligt.

Nettomindreindtægten på § 28. Transportministeriet på 334,7 mio. kr. kan primært henføres til kompensation til statslige selskaber på 344,0 mio. kr., jf. fortroligt akt. Y af 24. juni 2021 og fortroligt akt. F af 21. december 2022.

Merindtægterne på § 29. Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet på 296,4 mio. kr. kan henføres til indtægter fra salg af VE-andele til Belgien, Luxembourg og Flandern som aftalt i Klimaaftale om grøn strøm og varme, jf. akt. 38 af 21. december 2022.

Nettomindreindtægten på § 37. Renter på 781,0 mio. kr. kan primært henføres til formindskede såvel provisionsindtægter som indtægter fra interne statslige overførsler. Dette følger af afviklingen af en del af de foranstaltninger, som blev iværksat i forbindelse med COVID-19, således at statens eksponering - og dermed indtægter til afdækning af denne eksponering - er nedbragt.

Nettomindreindtægten på § 38. Skatter og afgifter på 1.174,0 mio. kr. kan primært henføres til skønnede mindreindtægter på afgiftsområdet på 1.050,0 mio. kr. fra nedsættelse af den almindelige elafgift samt udskydelse af ikrafttrædelsestidspunktet for indførelse af afgifter på nikotinprodukter og nikotinholdige væsker samt sammenlægning af afgiftssatser for røgfri tobak.