Betænkning afgivet af Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 23. februar 2023

1. Indstillinger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af NB) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (NB) vil ved 3. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

2. Politiske bemærkninger

Alternativet

Alternativets medlem af udvalget finder det afgørende, at der i omstillingen til en bæredygtig varmeforsyning satses på alle tænkelige alternativer til nutidens fossile varmekilder, herunder også på geotermi. Derfor kan Alternativet støtte lovforslaget, men ikke uden betænkeligheder, og henviser i øvrigt til ministerens svar på spørgsmål 3-5, 9 og 10.

Først og fremmest er det vigtigt at holde sig for øje, at geotermi stadig er på testbasis, og at det vil vare mange år endnu, før det kommer til at betyde noget i den samlede forsyning. Det betyder, at det ikke i stort omfang kan bidrage til at implementere klimaloven, hvilket burde være vores hovedfokus lige nu. Det grundlæggende arbejde, vi burde fokusere på, er at sætte meget mere fart på omstillingen af energiforsyningen til sol og vind.

Med lovforslaget ønsker regeringen at give investorsikkerhed, og det er også vigtigt for at få sat skub i de nødvendige, langsigtede investeringer, men hvad der er lige så vigtigt er, at vi som samfund har en grundlæggende forsyningssikkerhed, et stærkt kollektivt net og prisstabilitet for borgerne.

Alternativet har en bekymring for, om borgernes interesser er sikret godt nok med det her lovforslag. Der synes i mange af regeringens forslag at være en tendens til i højere grad at fokusere på, hvordan vi kan understøtte forskellige businesscases for forskellige virksomheder. Det gælder i forhold til CO2-fangst, liberalisering af forbrændingsanlæg etc., og det gælder også med dette lovforslag, hvor vi giver nogle virksomheder nogle rettigheder, som de potentielt set kan tjene rigtig mange penge på. Alternativet noterer sig ministerens svar på spørgsmål 6 og 8 og ministerens vurdering af, at lovforslaget er i overensstemmelse med EU's statsstøtteregler, men modellen her risikerer at få de samme problemer som ved åben dør-ordningen, hvor det på trods af tidligere vurderinger ender med at vise sig at være et meget lukrativt marked, som man giver gratis væk. Det kan ikke afvises, at der bliver en sag om ulovlig statsstøtte.

At støtte geotermi er godt ud fra et klimapolitisk perspektiv, men det skal ikke ske på bekostning af stabile varmepriser for borgerne. Derfor appellerer Alternativet til, at regeringen på et senere tidspunkt får tjekket, om reglerne lever op til EU's regler om statsstøtte, samtidig med at det undersøges, hvorvidt der kan indføres en passende prisregulering.

Alternativet ønsker ikke, at borgerne, der bor i de forskellige områder af landet, skal betale for høj en pris. Alternativet kunne have ønsket sig indført en tidsbegrænsning for undtagelsen for prisreguleringen, eller at der på en eller anden måde kunne laves et veldefineret og tydeligt prisloft, så vi kunne være helt sikre på, at der ikke lige pludselig er nogle borgere, som skal betale en regning for, at vi synes, at virksomheder skal have et eventyr og tjene rigtig mange penge på geotermi. Alternativet noterer sig, at ministeren i sit svar på spørgsmål 5 oplyser, at der i henhold til »Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 - Et grønnere og sikrere Danmark« af 25. juni 2022 netop nu arbejdes på et oplæg til prisloft, og at der skal ses på, om et sådant prisloft kan omfatte geotermianlæg. Alternativet ser frem til at blive inddraget i arbejdet og forhandlingerne.

Med hensyn til de parter, der vil skulle indgå de lokale, privatretlige aftaler, synes det usikkert ud fra et borgerperspektiv, hvordan disse aftaler bliver forhandlet. Vi kan ikke være sikre på styrkeforholdet mellem parterne, og i realiteten udliciterer vi folks regninger til nogle parter, hvor nogle borgere kan være heldige med, at der er blevet forhandlet en god kontrakt, og andre kan være uheldige med, at der er blevet forhandlet en dårlig kontrakt. Det mener vi i Alternativet ikke, at man kan være bekendt over for borgerne.

Alternativet havde gerne set, at ministerens svar på spørgsmål 10 havde være mere uddybet, da Statsrevisorerne har hæftet sig ved, at Forsyningstilsynet ikke har haft tilstrækkelig viden om de forsyningsselskaber, der skulle kontrolleres, og dermed ikke kunne vurdere, hvor risikoen for fejl og lovbrud er størst. Det rejser spørgsmålet, om Forsyningstilsynet har fået de nødvendige kompetencer og ressourcer til at behandle ansøgninger om undtagelse fra prisregulering og følgende analyser (»Beretning om tilsynet med aftaler i forsyningssektoren«, Rigsrevisionens beretning afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger, nr. 11/2022, februar 2023).

Endelig burde der ligge en mere teknologineutral tilgang til grund for den overordnede linje i regeringens politik på forsyningsområdet, så der ikke som med dette lovforslag laves fordelagtige undtagelser, som kun skal gælde for geotermi.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. januar 2023 og var til 1. behandling den 7. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og forsyningsministeren sendte den 24. maj 2022 dette udkast til udvalget, jf. KEF alm. del - bilag 355 (folketingsåret 2021-22). Den 25. januar 2023 sendte klima-, energi- og forsyningsministeren høringssvarene og et høringsnotat til udvalget sammen en orientering om genfremsættelse af lovforslaget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 10 spørgsmål til klima-, energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted (S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd. Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Linea Søgaard-Lidell (V) Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E. Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M) Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W. Frølund (LA) Martin Lidegaard (RV) Mona Juul (KF) Per Larsen (KF) Peter Seier Christensen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk (SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL) Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.