Fremsat den 25. januar 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af selskabsloven m.fl.

(Implementering af mobilitetsdirektivet m.v.)

§ 1

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres »og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Ti‍dende 2019, nr. L 186, side 80.« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/1151/EU af 20. juni 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår brugen af digitale værktøjer og processer inden for selskabsret, EU-Tidende 2019, nr. L 186, side 80, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 321, side 1.«

2. § 5, nr. 11, affattes således:

»11) Grænseoverskridende omdannelse: En transaktion, hvorved et kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et an‍det EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som minimum flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.«

3. § 5, nr. 12, affattes således:

»12) Grænseoverskridende fusion: En fusion, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.«

4. I § 5 indsættes efter nr. 12 som nyt nummer:

»13) Grænseoverskridende spaltning: En spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.«

Nr. 13-33 bliver herefter nr. 14-34.

5. I § 23 e ændres »nr. 13« til: »nr. 14«.

6. Overskriften til kapitel 16 affattes således:

»Kapitel 16

Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse«.

7. I § 271 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Et kapitalselskab kan efter bestemmelserne i dette kapitel opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende kapitalselskab, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.

Stk. 3. Reglerne om grænseoverskridende fusion finder ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.«

8. I § 272, stk. 1, 1. pkt., udgår »og bestemmelser«, og i stk. 1, nr. 10, udgår »de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og«.

9. I § 272, stk. 1, indsættes efter nr. 12 som nye numre:

»13) tilbuddet om indløsning, jf. § 286, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet,

14) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 277 og 278,«.

Nr. 13 og 14 bliver herefter nr. 15 og 16.

10. I § 272, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.

11. § 273 affattes således:

»§ 273. Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.

Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:

1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare

a) tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,

b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant,

c) den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere, og

d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 285-286.

2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare

a) den grænseoverskridende fusions følger for ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,

b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og

c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

3) Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal udarbejdes.

Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 280, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Re‍degørelsens afsnit for medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale le‍delsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapita‍lejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.«

12. Overskriften før § 274 og § 274 ophæves.

13. I § 276, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om indløsning og«, og »jf. stk. 4.« ændres til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet kun har én kapitalejer.«

14. § 276, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og vederlaget, er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum

1) angive den eller de metoder, der er anvendt til at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13,

2) angive den eller de metoder, der er anvendt til at fastsætte vederlaget for kapitalandelene, jf. § 272, stk. 1, nr. 3,

3) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder re‍sulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative be‍tydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet forskellige metoder i de fusionerende selskaber, også anføre om anvendelsen af forskellige metoder var berettiget, og

4) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.«

15. I § 278, stk. 4, ændres », senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,« til: »senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1,«.

16. I § 278 indsættes som nye stykker:

»Stk. 6. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning, jf. § 289, stk. 8.

Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«

17. Overskriften før § 279 affattes således:

18. § 279 affattes således:

»§ 279. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende of‍fentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Er‍hvervs­sty‍relsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-sy‍stem:

1) Fusionsplanen, jf. § 272.

2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusio‍n­erende selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende fusionsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Stk. 2. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervs­sty‍relsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de kapital­s‍elskaber, som deltager i fusionen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«

19. Efter § 279 indsættes:

»Medarbejderinformation og -høring

§ 279 a. I forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en til­sva‍rende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen. Tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af fusionen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 288, stk. 1, nr. 8.«

20. § 280 affattes således:

»§ 280. Beslutningen om gennemførelse af en grænse­o‍verskridende fusion, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 279, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Har det ophørende kapitalselskab afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godken‍de årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.

Stk. 3. Fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 4. Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og

1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende kapitalselskaber eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og

2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal følgende dokumenter stilles til rådighed elektronisk for kapital­e‍jerne, hvis de er udarbejdet:

a) Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276.

b) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.

c) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275.

Stk. 5. Skal generalforsamlingen i det fortsættende ka‍pitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fu‍sio‍nen, jf. § 282, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne senest 6 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusio‍n­erende selskaber, og følgende dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside senest 4 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber:

1) Fusionsplanen, jf. § 272.

2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.

3) Mellembalance, jf. § 239, stk. 1 og 3-5.

4) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275.

5) Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, jf. § 276.

6) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.

Stk. 6. Skal generalforsamlingen i det fortsættende ka‍pitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fu‍sio‍nen, jf. § 282, skal kapitelejere, der anmoder herom, vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i stk. 5. Stilles dokumenterne til rådighed på selskabets hjem‍me­­si‍de, skal kapitalejerne have mulighed for at downloade og printe dokumenterne.«

21. I § 284 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:

1) Vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt.

2) Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.

3) Oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.«

22. § 286 affattes således:

»§ 286. Ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejere i de ophørende kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 280, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænse­o‍verskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8.

Stk. 3. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i fusionsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afvi‍ger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mu‍lighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende fusion fik virkning.«

23. § 288, stk. 1, affattes således:

»Den vedtagne fusion skal for hvert kapitalselskab registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervs­sty‍relsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 278, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 må‍ne‍der efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, jf. § 278, stk. 4. Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

1) Fusionsplanen, jf. § 272.

2) Fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udta‍l­else, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de foreligger.

3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstem­mel‍se med § 279, stk. 1, nr. 2.

4) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

5) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275, hvis den foreligger.

6) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, hvis den foreligger.

7) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er påbegyndt, hvor det er relevant.

8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a.

9) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4.

10) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 278, er afgjort.«

24. I § 288, stk. 2, 1. pkt., ændres »stk. 1, nr. 6,« til: »stk. 1, nr. 8,«.

25. § 288, stk. 3 og 4, ophæves.

26. § 289 affattes således:

»§ 289. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. § 288, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at fusionsplanen in‍de­holder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysning om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Styrelsen underretter sel‍‍skabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder til­svar­en‍‍de anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende fusion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3 kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.

Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vurderin‍gen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervs­sty‍rel‍sen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskri‍d­ende fusion, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskri‍d­ende fusion. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende fusion.

Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det fortsættende selskabs land om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret, omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende fusion.

Stk. 8. Retsreglerne i det fortsættende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.«

27. Efter § 289 indsættes før overskriften før § 290:

»Grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret

§ 289 a. Skal det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Er‍‍hvervs­styrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervs­sty‍rel‍sen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Efter modtagelsen af attester for samtlige de ka‍pitalselskaber, der deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter hurtigst muligt derefter de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret, om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning.

Stk. 3. En grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen. Har fusionen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende fusioner, må fusionen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af fusionen.

Stk. 4. Kapitalejere i de deltagende udenlandske kapital­s‍elskaber kan ikke anlægge retssag ved danske domstole an‍gå‍e‍n‍de rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.«

28. Overskriften før § 290 affattes således:

29. § 290 affattes således:

»§ 290. Opløses et selskab uden likvidation ved over­dra‍gel‍se af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapita‍l­andele i det ophørende kapitalselskab, dvs. lodret grænse­o‍verskridende fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273 og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende anvendelse på lodrette grænseover­skri‍d­ende fusioner, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapital­s‍elskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte er ejet af samme kapitalejer som det ophørende selskab, dvs. vandret grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.

Stk. 3. For grænseoverskridende fusioner som omhandlet i stk. 1 og 2 finder § 273 ikke anvendelse for det eller de ophørende selskaber.«

30. § 291, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 291. Kapitalselskaber omfattet af denne lov kan delta‍ge i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige delta‍gende selskaber er kapitalselskaber, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, og som hører under et eller flere andre EU/EØS-landes lovgivninger. Ved spaltningen overdrages aktiver og forplig‍t­elser som helhed til flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere. Generalforsamlingen kan også træffe beslutning om en spaltning, hvorved kapitalselskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse. Den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. En grænseoverskridende spaltning, hvor de mod­ta‍g­ende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende ka‍pitalselskaber hører under, tillader sådanne grænse­over­sk‍ri‍d­ende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende kapitalselskaber hører under efter spaltningen.«

31. I § 291 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Reglerne om grænseoverskridende spaltning fin‍der ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

32. I § 292, stk. 1, udgår »og bestemmelser«, og i nr. 3 indsættes efter »spaltningen,«: »herunder om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen,«.

33. I § 292, stk. 1, nr. 9, indsættes efter »tidspunktet«: »eller tidspunkterne«, og »hvilket« ændres til: »hvilke«.

34. I § 292, stk. 1, indsættes efter nr. 9 som nye numre:

»10) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalande‍l­enes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, til­by‍des af kapitalselskabet,

11) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 297 og 298,«.

Nr. 10-15 bliver herefter nr. 12-17.

35. I § 292, stk. 1, nr. 11, der bliver nr. 13, udgår: »vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og«.

36. I § 292, stk. 1, nr. 14, der bliver nr. 16, udgår »og«.

37. I § 292, stk. 1, nr. 15, der bliver nr. 17, ændres »spaltning.« til: »spaltning, og«.

38. I § 292, stk. 1, indsættes efter nr. 15, der bliver nr. 17, som nyt nummer:

»18) den foreslåede vejledende tidsplan for spaltningen.«

39. I § 292, stk. 2, 1. pkt., ændres », jf. stk. 1, nr. 7,« til: », jf. stk. 1, nr. 9,«.

40. § 292, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 3. Såfremt et aktiv eller en forpligtelse henhørende under det indskydende selskab ikke er udtrykkeligt fordelt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen mellem alle de modtagende selskaber eller, i tilfælde af en gren­s‍paltning, alle de modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til den andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt i spaltningsplanen. 1. pkt. berører ikke § 291, stk. 4.«

41. § 293 affattes således:

»§ 293. Det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskriden‍de spaltnings følger for medarbejderne.

Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:

1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare

a) tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,

b) vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant,

c) den grænseoverskridende spaltnings følger for ka‍pitalejere, og

d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 305 og 306.

2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare

a) den grænseoverskridende spaltnings følger for an‍sættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, en‍hver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,

b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og

c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

3) Oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes.

Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Re‍de­gørelsens afsnit for medarbejderne er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale le‍delsesorgan. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapita‍l­ejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.«

42. Overskriften før § 294 og § 294 ophæves.

43. I § 296, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »herunder«: »tilbuddet om indløsning og«, og »jf. stk. 4.« ændres til: »jf. stk. 4, medmindre selskabet kun har én kapitalejer.«

44. § 296, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en er‍klæring om, at den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og vederlaget er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum

1) angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10,

2) angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4,

3) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og

4) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.«

45. I § 298, stk. 4, ændres », senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt,« til: »senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1,«.

46. I § 298, stk. 5, ændres »stk. 3« til: »stk. 2«.

47. I § 298 indsættes som nye stykker:

»Stk. 6. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning, jf. § 309, stk. 8.

Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.«

48. Overskriften før § 299 affattes således:

49. § 299 affattes således:

»§ 299. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:

1) Spaltningsplanen, jf. § 292.

2) En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, jf. § 300, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende spaltningsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Stk. 2. Senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., indsendes til Erhvervs­sty‍relsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de ka‍pital­selskaber, som deltager i spaltningen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.«

50. Efter § 299 indsættes før overskriften før § 300:

§ 299 a. I forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen. Tilsvaren‍de gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af spaltningen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller af‍tale, samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 308, stk. 1, nr. 8.«

51. § 300 affattes således:

»§ 300. Beslutningen om gennemførelse af en grænse­o‍verskridende spaltning, herunder om ændring af vedtægt­er‍ne, må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 299, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.

Stk. 3. Spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 4. Inden der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og

1) senest 6 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen, jf. § 293, sammen med planen for den grænseoverskrid­en‍de spaltning, jf. § 292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede kapitalselskab eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og

2) senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal følgende dokumenter stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis de er udarbejdet:

a) Vurderingsmændenes udtalelser om spaltnings­pla‍nen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296.

b) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297.

c) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295.«

52. Efter § 303 indsættes:

»§ 303 a. Indebærer en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende spaltning en forøgelse af en kapital­e‍jers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågæld­en‍de kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 306.«

53. I § 304 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 2. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning kan ikke anlægges alene med følgende begrundelser:

1) Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4, er sat for lavt.

2) Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, er sat for lavt.

3) Oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.«

54. § 306 affattes således:

»§ 306. Ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænse­o‍verskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8.

Stk. 3. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal svare til kapitalandelenes vær‍di. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afvig‍er væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapital­selska‍bet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde ho‍ved­kontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplys‍es, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende spaltning fik virkning.«

55. § 308, stk. 1, affattes således:

»Den vedtagne spaltning skal for hvert kapitalselskab re‍gistreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltnin‍gen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 298, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, jf. § 298, stk. 4. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

1) Spaltningsplanen, jf. § 292.

2) Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er udarbejdet.

3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmel‍se med § 299, stk. 1, nr. 2.

4) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

5) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, hvis den foreligger.

6) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, hvis den er udarbejdet.

7) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.

8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 299 a.

9) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306, stk. 4.

10) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 298, er afgjort.«

56. I § 308, stk. 2, 1. pkt., ændres »§ 292, stk. 1, nr. 7« til: »§ 292, stk. 1, nr. 9«.

57. § 308, stk. 3 og 4, ophæves.

58. § 309 affattes således:

»§ 309. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, jf. § 308, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, ikke afsluttet, udsteder Er‍hvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Styrelsen underretter selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, hvis Er‍hvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med krimi­nel‍le formål.

Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.

Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vur­derin‍gen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervs­styrel‍sen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende spaltning, her­un‍der myndigheder i det EU/EØS-land, hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænse­o‍verskridende spaltning. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.

Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande om, at de modtagende selskaber er registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af spaltningen og underretter registrene i de modtagende selskabers lande om, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. I tilfælde af en ophørsspaltning registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende spaltning.

Stk. 8. En grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. stk. 7. Har spaltningen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende spaltninger, må spaltningen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af spaltningen.«

59. Efter § 309 indsættes:

»Grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret

§ 309 a. Skal et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabs kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte spaltningsplan. Atte‍sten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det indskydende kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt derefter det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet registreret.

Stk. 3. Retsreglerne i det indskydende selskabs land be‍stem­mer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.

Stk. 4. Kapitalejere i de indskydende udenlandske kapi‍tal­selskaber kan ikke anlægge retssag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.«

60. § 311, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 må‍ne‍der, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.«

61. Efter § 315 indsættes:

»§ 315 a. Kapitalselskabet skal hurtigst muligt informe‍re medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.«

62. Overskriften før § 317 affattes således:

63. § 317 affattes således:

»§ 317. §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænse­o‍verskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.«

64. I § 318 indsættes efter »grænseoverskridende spaltning«: », jf. dog stk. 2-5«.

65. I § 318 indsættes som stk. 2, 3, 4 og 5:

»Stk. 2. Finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder be‍stemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE­­sel‍skaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendel‍se.«

66. Kapitel 16 a ophæves, og efter § 318 indsættes:

»Grænseoverskridende omdannelse

§ 318 a. Et kapitalselskab omfattet af denne lov kan omdanne kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige for‍mer i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU, dvs. en grænseoverskridende omdannelse. Den grænseoverskridende omdannelse kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 2. Reglerne om grænseoverskridende omdannelse fin‍der ikke anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Omdannelsesplan

§ 318 b. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal omdannes, opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal indeholde oplysning om

1) kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted,

2) det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets påtænkte placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen,

3) udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen,

4) den foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen,

5) det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen,

6) omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen,

7) de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer,

8) de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabets ledelse,

9) hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet i de seneste fem år,

10) hvor det er relevant, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapital­s‍elskabet efter omdannelsen,

11) tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalande‍l­enes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet, og

12) beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 318 e og 318 f.

Stk. 2. Omdannelsesplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 5, ind‍går. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Omdannelsesredegørelse

§ 318 c. Det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænse­o‍verskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.

Stk. 2. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde følgende, jf. dog stk. 5:

1) Et afsnit for kapitalejere, som skal forklare

a) tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,

b) den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne, og

c) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med § 318 m.

2) Et afsnit for medarbejdere, som skal forklare

a) den grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,

b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og

c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Stk. 3. Redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Stk. 4. Modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 318 i, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Stk. 5. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. Re‍de­gørelsens afsnit for medarbejdere er ikke påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale le‍delses­organ. Redegørelsen, jf. stk. 1, er ikke påkrævet, hvis kapita‍l­ejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Stk. 6. Stk. 1-5 berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen

§ 318 d. I kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, medmindre selskabet kun har én kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.

Stk. 2. Vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.

Stk. 3. § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmandens forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.

Stk. 4. Udtalelsen skal i alle tilfælde indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er rimelig og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det omdannede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om omdannelse eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede omdannelse i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelses­me‍toder. Udtalelsen skal som minimum

1) angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11,

2) anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning, angi‍ve den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og

3) beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.

Vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling

§ 318 e. I kapitalselskabet, der skal omdannes, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 f.

Mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav

§ 318 f. Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Stk. 2. Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan for­lan‍ges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Stk. 3. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Stk. 4. Er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 1, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Stk. 5. Kreditorer kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Stk. 6. Kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan uanset stk. 4 indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i en aftale.

Stk. 7. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318 o, stk. 8.

Stk. 8. Kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 berører ikke anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter

§ 318 g. Senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:

1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.

2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive skriftlige be‍mærk­ninger vedrørende omdannelsesplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Stk. 2. Senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og CVR-nummer på det kapitalselskab, der skal omdannes. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 f, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.

Medarbejderinformation og -høring

§ 318 h. I forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse skal kapitalselskabet sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen. Tilsva‍r­ende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvar­en‍de forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale. Til dokumentation herfor skal det centrale ledelsesorgan udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318 n, stk. 1, nr. 7.

Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse

§ 318 i. Beslutningen om gennemførelse af en grænse­o‍verskridende omdannelse, herunder om ændring af vedtæg‍t­erne, må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 318 g, stk. 1 og 2.

Stk. 2. Har selskabet, der påtænkes omdannet, afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, og har generalforsamlingen endnu ikke godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af omdannelsen.

Stk. 3. Omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Stk. 4. Inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2, og

1) senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal omdannelsesredegørelsen, jf. § 318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter, og

2) senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse om omdannelsesplanen, her­un‍der tilbuddet om indløsning, jf. § 318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.

§ 318 j. Beslutning om grænseoverskridende omdan­nel‍se træffes i kapitalselskabet af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2. Er kapitalselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. § 231 om genoptagelse finder herefter ikke anvendelse.

Stk. 2. Hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende omdannelse indebærer en forøgelse af en kapital­e‍‍jers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågælden‍de kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 318 m.

Stk. 3. Sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse kan ikke anlægges alene med følgende begrun‍d­elser:

1) Tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er sat for lavt.

2) Oplysningerne om tilbuddet om indløsning til kapital­e‍jerne, jf. nr. 1, ikke opfylder de retlige krav.

§ 318 k. Det centrale ledelsesorgan skal på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem omdannelsesplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

§ 318 l. Generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retnings­lin‍jer for medarbejdernes medbestemmelse, jf. § 318 q.

Mulighed for at kræve indløsning

§ 318 m. Kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal omdannes, som på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11. Krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk. 1. Kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Stk. 2. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelses­pla‍nen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal betales af kapitalsel­ska‍bet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8.

Stk. 3. Indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelses­pla‍nen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den el‍ler de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og ka‍pital­selskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Stk. 4. Der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mu‍lig­hed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Stk. 5. Retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde ho‍ved­kontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.

Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse

§ 318 n. Den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet, jf. dog stk. 2. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 318 f, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, jf. § 318 f, stk. 4. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.

2) Omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de foreligger.

3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g, stk. 1, nr. 2.

4) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

5) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, hvis den foreligger.

6) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.

7) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 318 h.

8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes vær‍di, jf. § 318 m, stk. 4.

9) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 f, er afgjort.

Stk. 2. Anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af omdannelsesplanen i henhold til § 318 g. Overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.

Attestudstedelse

§ 318 o. Senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, jf. § 318 n, er afsluttet. Erhvervsstyrelsen påser tillige, at omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger. Er alle handlinger og alle formaliteter afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, ikke afsluttet, udsteder Er‍hvervs­styrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen. § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen udsteder ikke en attest, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller svig­agti‍ge formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Stk. 4. Hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1 med op til 3 måneder.

Stk. 5. Hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det EU/EØS-land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse. Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.

Stk. 7. Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.

Stk. 8. Retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har virkning.

Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab

§ 318 p. Et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. At‍testen skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 2. Efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse og underretter hurtigst muligt derefter registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.

Stk. 3. En grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen. Har omdannelsen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende omdannelser, må omdannelsen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af omdannelsen.

Stk. 4. Kapitel 3 om stiftelse finder ikke anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende omdannelse flytter sit hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark.

Stk. 5. Kapitalejere i det omdannede udenlandske kapitalselskab kan ikke anlægge retssag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.

Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse

§ 318 q. §§ 311-317 finder med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder ikke anvendelse.

Stk. 4. Finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og §§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, finder ikke anvendelse.«

67. I § 367, stk. 4, ændres »§ 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5,« til: »§ 279, stk. 3, § 299, stk. 3, § 318 g, stk. 3,«.

68. § 368, stk. 1, affattes således:

»Overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318 q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde. Overtrædelse af § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2, jf. § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.«

69. I § 368, stk. 2, ændres »§ 312 og § 318« til: »§ 312, § 318 og § 318 q«.

70. I § 368, stk. 3, ændres »fusion eller spaltning« til: »fusion, spaltning eller omdannelse«.

§ 2

I lov om næring, jf. lov nr. 595 af 14. juni 2011, som ændret ved § 13 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. § 2 ophæves.

2. § 3, stk. 2, ophæves.

3. § 5 ophæves.

4. §§ 6 og 7 ophæves.

5. I § 9, stk. 1, udgår »§ 2,« og », § 5, stk. 1,«.

6. I § 9, stk. 2, ændres »§ 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1,« til: »§ 3 og § 4«.

§ 3

I lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022 foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskefartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.«

2. I § 17, stk. 1 og 2, udgår »§ 8«.

3. I § 36 indsættes som 2. pkt.:

»§ 8, § 17, stk. 1, 2, og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6 og 8-10, kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.«

§ 4

I lov om en fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014 foretages følgende ændring:

1. § 5, nr. 5, ophæves.

§ 5

I patentloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 90 af 29. januar 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 77 indsættes som stk. 5 og 6:

»Stk. 5. Et europæisk patent anses ikke for at have fået retsvirkning som et nationalt patent her i landet, når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret.

Stk. 6. Bliver patenthavers anmodning om et europæisk patent med ensartet retsvirkning afslået af Den Europæiske Patentmyndighed, regnes fristen, der er nævnt i stk. 1, samt fristen i § 81, stk. 2, 2. pkt., fra den dag, hvor beslutning om afslag er endelig, forudsat at anmodningen blev indgivet rettidigt til Den Europæiske Patentmyndighed.«

§ 6

I lov om kapitalmarkeder, jf. lovbekendtgørelse nr. 2014 af 1. november 2021, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 570 af 10. maj 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, indsættes efter »finansielle instrumenter«: »følgende instrumenter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi«.

2. I § 211, stk. 2, indsættes som nr. 12:

»12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«

3. Efter § 223 indsættes før kapitel 38:

»§ 223 a. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i henhold til artikel 3, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi.«

§ 7

I lov om finansiel virksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 406 af 29. marts 2022, som senest ændret ved § 37 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 5, stk. 1, nr. 57, indsættes efter »fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter«: », herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi«.

2. I § 71 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

3. I § 71, stk. 2, 1. pkt., der bliver stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »jf. stk. 1.«: »og 2.«

4. I 344, stk. 1, 4. pkt., ændres »§ 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven« til: »§ 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven«.

§ 8

I lov nr. 409 af 31. marts 2022 om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus, foretages følgende ændring:

1. I § 8 ændres »Loven« til: »§§ 1-6«.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Lovens § 6 og § 7, nr. 1, træder i kraft den 23. marts 2023.

Stk. 3. Lovens § 8 træder i kraft den 31. marts 2023.

Stk. 4. Lovens § 3 træder i kraft den 1. juli 2023.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2, 4 og 5. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. §§ 1 og 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Dele af § 1 kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Stk. 3. § 3, nr. 2, og § 8 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 4. §§ 6 og 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslagets del om ændring af selskabsloven vedrører selskabers grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (grænseoverskridende transaktioner). I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten (selskabsdirektivet) er der fastsat regler om nationale fusioner og spaltninger samt grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar. Med lovforslaget gennemføres Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2121 af 27. november 2019 om ændring af direktiv (EU) 2017/1132, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger (ændringsdirektivet).

Formålet med ændringsdirektivet er at skabe en harmoniseret retlig ramme for grænseoverskridende transaktioner, hvilket skal bidrage til at fjerne hindringerne for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende beskyttelse af interessenter såsom kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

Danmark har allerede regler om grænseoverskridende fusioner, spaltninger og hjemstedsflytninger i selskabsloven. Mange af disse regler er inspireret af reglerne for de nationale transaktioner og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005 om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar (10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner), nu kodificeret i selskabsdirektivet.

Da reglerne om grænseoverskridende transaktioner nu harmoniseres i EU, vil Erhvervsministeriet overveje, om selskabslovens gældende regler om nationale fusioner og spaltninger generelt bør tilpasses herefter, således at der gælder de samme regelsæt uafhængigt af, om en dansk virksomhed ønsker at deltage i en national eller grænseoverskridende transaktion.

Med lovforslagets del om ændring af lov om næring (næringsloven) foreslås det, at MobiltReg afskaffes, således at der ikke længere gælder krav om, at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal registreres i MobiltReg, der er et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen.

Formålet med lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs er at tilvejebringe hjemmel til, at regler om afmærkning af farvande og navigationssystemer i lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Færøerne.

Folketinget vedtog i april 2014 forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v. (Folketingstidende 2013-2014, A, L 22, som fremsat den 2. oktober 2013). Hermed gav Folketinget samtykke til, at Danmark ratificerede den mellemstatslige aftale "Aftale om en fælles patentdomstol" (2013/C 175/01), jf. lov om en fælles patentdomstol m.v., nr. 551 af 2. juni 2014. Lov om en fælles patentdomstol m.v. er endnu ikke trådt i kraft, da den afventer ikrafttrædelsen af Aftale om en fælles patentdomstol. Den danske ratifikation af aftalen nødvendiggør en yderligere tilpasning af patentlovens § 77 end vedtaget med lov om en fælles patentdomstol m.v.

Derudover foretages af lovtekniske hensyn en ophævelse af lov om en fælles patentdomstol m.v. § 5, nr. 5, om tilføjelse af et stk. 5 til patentlovens § 77. Bestemmelsen indsættes i stedet ved nærværende lovforslags § 5, nr. 1. Med denne ændring af patentloven, foreslås det at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag, der sikrer, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning ikke tillige gennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark.

Det foreslås desuden at tilvejebringe et hjemmelsgrundlag, der sikrer, at et europæisk patent ikke afskæres fra at opnå gyldighed i Danmark i de tilfælde, hvor Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) afslår en rettidigt indleveret anmodning om ensartet retsvirkning af et europæisk patent på et tidspunkt, hvor fristen for at gøre patentet gyldigt i Danmark er udløbet. Med lovforslaget foreslås en bestemmelse i patentloven, der i disse særlige tilfælde forlænger fristen for validering og betaling af første årsgebyr for europæiske patenter, og dermed agerer som sikkerhedsnet (safety net) for de europæiske patenter, der efter gældende ret ellers vil være afskåret fra at opnå gyldighed i Danmark.

Lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og ændring af lov om finansiel virksomhed har til formål at foretage de nødvendige ændringer for, at Danmark kan efterleve Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi ("DLT-forordningen") til gavn for investorbeskyttelsen og innovationen inden for dette område.

Med lovforslagets del om ændring af lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus foreslås det at ændre solnedgangsklausulen, så § 9 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus med konsekvensændringer i hvidvaskloven opretholdes. Ændringen skal sikre, at bestemmelserne i loven, der fastsætter, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet kan føre tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner, over for de virksomheder, underlagt tilsyn efter hvidvaskloven, fortsat kan finde anvendelse efter lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ophæves den 1. april 2023.

2. Lovforslagets baggrund

2.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænse­o‍verskridende transaktioner

Der har inden ændringsdirektivets ikrafttrædelse alene eksisteret harmoniserede regler om grænseoverskridende fusioner ved 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet), men ikke om grænseoverskridende spaltninger og omdannelser. Med ændringsdirektivet harmoniseres reglerne om kapitalselskabers grænseoverskridende spaltninger og omdannelser.

Lovforslagets del om implementering af ændringsdirektivet indeholder fem hovedpunkter om grænseoverskridende transaktioner:

1) Der stilles skærpede krav til indholdet af redegørelsen fra det centrale ledelsesorgan om virkningerne af den grænseoverskridende transaktion, og redegørelsen skal i højere grad varetage medarbejdernes interesser.

2) Der indføres højere grad af beskyttelse af kapitalejere, herunder krav om, at planen skal indeholde oplysning om kapitalejernes ret til at kræve deres kapitalandele indløst mod et kontant beløb, der svarer til kapitalandelenes værdi.

3) Medlemsstaterne skal sikre en passende beskyttelse af kreditorerne. Som noget nyt kan kreditorer eller kapitalselskabet senest 3 måneder efter offentliggørelse af planen indbringe sagen for skifteretten til afgørelse af spørgsmålet, hvor der mellem kapitalselskabet og kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig. Derudover gælder som noget nyt for omdannelser, at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af planen, kan indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra virkningstidspunktet.

4) Kapitalselskabet skal som noget nyt sikre, at medarbejderne via deres repræsentanter har fået mulighed for at udtale sig og i så fald har modtaget et begrundet svar fra ledelsen, inden der træffes beslutning om at gennemføre transaktionen. Tilsvarende gælder for fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner, i det omfang de er berørt af transaktionen, og for trans­akti‍oner, der anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed.

5) Erhvervsstyrelsen skal føre øget kontrol før udstedelse af attesten forud for transaktionen og attesten udstedes ikke, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at transaktionen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Ændringsdirektivet fastsætter alene regler om grænseoverskridende spaltninger, hvor det modtagne selskab opstår i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning. Ændringsdirektivet indebærer ikke en harmoniseret ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber. Reglerne i selskabsloven finder i dag anvendelse på begge typer af spaltninger, dvs. både spaltninger, hvor det modtagne selskab opstår i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning, og spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber. Det foreslås derfor, at ændringsdirektivets regler også skal finde anvendelse på begge typer af spaltninger.

De harmoniserede regler for grænseoverskridende omdannelser finder ikke anvendelse for kapitalselskaber, som er under konkurs, under rekonstruktion eller under tvangsopløsning. Lignende gælder allerede efter de gældende regler i selskabsloven for flytning af hjemsted og foreslås videreført, idet ændringsdirektivet giver mulighed herfor. Ændringsdirektivet indfører en tilsvarende mulighed for grænseoverskridende fusioner og spaltninger, men det foreslås ligeledes at videreføre den gældende retsstilling for disse, således kapitalselskaber under konkurs og under rekonstruktion kan deltage i grænseoverskridende fusioner og spaltninger som ophørende og indskydende selskab, forudsat at kurator og rekonstruktøren samtykker i transaktionen.

2.2. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.

I 2011 blev næringsloven liberaliseret. Formålet var at fremme konkurrence og innovation gennem øgede muligheder for nye mobile forretningskoncepter. Med liberalise­rin‍gen blev bl.a. kravet om, at handel kun måtte foregå fra et fast forretningssted, afskaffet. Det var en væsentlig forudsætning, at man samtidig sikrede lige konkurrencevilkår mellem salg fra fast forretningssted og mobile udsalgssteder gennem myndighedernes tilsyn og kontrol, at man sikrede forbrugerne adgang til oplysning om identiteten på den handlende, samt at man sikrede, at alle mobile udsalgssteder m.v. blev registreret. Med lovændringen i 2011 blev det besluttet, at loven skulle evalueres med henblik på at undersøge, om lovændringen havde medført den ønskede liberalisering på området.

Erhvervsstyrelsens Evaluering af lov om næring fra september 2019 (Evaluering af næringsloven) viste bl.a., at der er udfordringer i forhold til at sikre en effektiv registrering med klare og enkle regler for de handlendes registrering. Kommuner, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen har egne registre til brug for myndighedernes tilsyn og kontrol. Evalueringen af næringsloven konkluderer, at der ikke længere er behov for MobiltReg som offentligt tilgængeligt register.

2.3. Mulighed for afmærkning af farvande og navigationssystemer på Færøerne

Lovforslaget indebærer desuden, at der skabes mulighed for, at regler om afmærkning og navigationssystemer i lov om sikkerhed til søs kan sættes i kraft for Færøerne.

2.4. Safety net bestemmelse m.v. i patentloven

Patenthavers mulighed for at anmode om ensartet retsvirkning på baggrund af et europæisk patent, der udstedes af EPO, følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse samt Rådets forordning (EU) nr. 1260/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse for så vidt angår gældende oversættelsesordninger (herefter forordningerne om enhedspatentbeskyttelse). Sammen med den mellemstatslige aftale "Aftale om en fælles patentdomstol" (2013/C 175/01) udgør forordningerne om enhedspatentbeskyttelse det, der populært kaldes den europæiske patentreform. Et europæisk patent med ensartet retsvirkning kaldes populært et enhedspatent og har umiddelbar gyldighed i alle lande, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde.

Den europæiske patentreforms ikrafttrædelse afventer, at tilstrækkelig antal lande ratificerer Aftalen om en fælles patentdomstol, hvorfor lov om en fælles patentdomstol m.v. ikke er trådt i kraft på nuværende tidspunkt.

2.5. Ændringer som følge af DLT-forordningen

Der er gennem de senere år sket en stigning i interessen for handel med kryptoaktiver. Et kryptoaktiv er en digital repræsentation af et aktiv (f.eks. en aktie eller valuta) eller en rettighed (f.eks. en forkøbsret til en vare eller en tjenesteydelse), der opbevares og handles digitalt ved brug af såkaldt distribueret hovedbog-teknologi ("distributed ledger technology"). Teknologien tillader, at processerne for opbevaring og handel kan integreres. Det betyder, at transaktioner kan verificeres decentralt mellem parter i stedet for f.eks. at være afhængig af en bank til at udføre transaktioner. DLT-baserede markedsinfrastrukturer er derved anderledes end traditionelle markedsinfrastrukturer for handel med værdipapirer. I DLT-baserede markedsinfrastrukturer er der mulighed for integration af handel, opbevaring og afvikling. I traditionelle markedsinfrastrukturer for handel med værdipapirer er handel adskilt fra opbevaring og afvikling.

Interessen har blandt andet medført, at Kommissionen i september 2020 offentliggjorde en pakke på området for digital finans, der har til formål at etablere en EU-ramme for handlen med kryptoaktiver. En del af den pakke er Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi ("DLT-forordningen").

Med DLT-forordningen bliver det muligt at udvikle kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, såsom distributed ledger-teknologi og samtidig bevare et højt niveau af investorbeskyttelse, markedsintegritet, finansiel stabilitet og gennemsigtighed. DLT-forordningen er en særlig reguleringsramme på EU-plan i form af en pilotordning. Tilladelser under pilotordningen gives midlertidigt i en periode på op til seks år og kun så længe pilotordningen varer. Pilotordningen evalueres tre år efter dens anvendelsesdato, og det overvejes herefter, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller ophøre. Pilotordningen giver visse DLT-markedsinfrastrukturer mulighed for midlertidigt at blive fritaget for nogle af de specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører som f.eks. NASDAQ i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af transaktioner i kryptoaktiver. Samtidig giver pilotordningen nationale tilsynsmyndigheder erfaring med tilsyn af finansielle DLT-aktiviteter.

Med lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og ændring af lov om finansiel virksomhed foretages de nødvendige ændringer for, at Danmark kan efterleve forordningen til gavn for investorbeskyttelsen og innovationen inden for dette område.

3. Lovforslagets hovedpunkter

3.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende transaktioner

3.1.1. Redegørelse om virkningerne af den grænseoverskridende transaktion

3.1.1.1. Gældende ret

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen eller spaltningen, udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken planen for transaktionen forklares og begrundes. Det samme gør sig gældende for det centrale ledelsesorgan i et kapitalselskab, der flytter hjemsted fra Danmark til et andet EU- eller EØS-land.

Reglerne om redegørelsen i forbindelse med en grænse­o‍verskridende fusion, spaltning eller flytning af hjemsted er reguleret i selskabslovens §§ 273, 293 og 318 c. For alle de tre typer af transaktioner gælder, at der skal redegøres for følgerne af den grænseoverskridende transaktion for selskabets kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

I modsætning til fusions- og spaltningsplanen, jf. §§ 272 og 292, i selskabsloven, som de centrale ledelsesorganer i de deltagende selskaber udarbejder i fællesskab, udarbejdes redegørelsen særskilt af hvert enkelt selskabs ledelse. Redegørelsen skal sikre, at det konkrete selskabs kapitalejere træffer deres beslutning om transaktionens eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag, jf. Folketingstidende 2008-09, A, L 170 som fremsat, spalte 5554 og 5589 og Folketingstidende 2012-13, A, L 152 som fremsat, side 144.

Ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger gælder desuden, at redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende kapitalselskaber i tilfælde af fusion og i det indskydende kapitalselskab i tilfælde af spaltning, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne skal udarbejdes.

Kapitalejerne kan ikke i enighed beslutte at fravælge redegørelsen ved grænseoverskridende transaktioner.

3.1.1.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 e og artikel 160 e, som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, som affattet ved ændringsdirektivet, at administrations- eller ledelsesorganet for selskabet udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende transaktions juridiske og økonomiske aspekter forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne forklares. Det fremgår endvidere af selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, og artikel 160 e, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, at medarbejderne selv eller deres repræsentanter skal have mulighed for at udtale sig om afsnittet i rapporten, der redegør for den grænseoverskridende transaktions følger for dem.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 2, og artikel 160 e, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet, at redegørelsen skal indeholde et særskilt afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbej­de‍re. Ændringsdirektivet stiller tillige en række krav til, hvilke oplysninger disse afsnit skal indeholde.

Det fremgår endvidere af selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 4, 2. pkt., og artikel 160 e, stk. 4, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan undtage selskaber, der alene har én ejer, uanset om denne er en juridisk person eller en fysisk person, fra kravet om at udarbejde en redegørelse.

Det fremgår endelig af selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, og artikel 160 e, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, at såfremt kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, rettidigt før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende transaktion, har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes repræsentanter, fra medarbejderne selv, skal denne udtalelse vedhæftes redegørelsen, og kapitalejerne skal informeres herom.

3.1.1.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Rapporten, som selskabets administrations- eller ledelsesorgan skal udarbejde i henhold til ændringsdirektivet, svarer til selskabslovens regler om det centrale ledelsesorgans pligt til at udarbejde en redegørelse, jf. selskabslovens §§ 273, 293, og 318 c.

En udnyttelse af muligheden i selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 4, 2. pkt., og artikel 160 e, stk. 4, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 124, stk. 4, 2. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, vil betyde, at kapitalselskaber, der kun har én ejer, ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af en redegørelse og således heller ikke skal udarbejde et afsnit for selskabets medarbejdere.

Erhvervsministeriet mener, at der i selskaber med kun én ejer også bør gælde krav om udarbejdelse af en redegørelse, da der ellers ikke redegøres for bl.a. transaktionens følger for ansættelsesforholdene og foranstaltninger til beskyttelse af ansættelsesforholdene.

Erhvervsministeriet vurderer derfor, at muligheden i artikel 86 e, stk. 4, 2. pkt., artikel 124, stk. 4, 2. pkt., og artikel 160 e, stk. 4, 2. pkt., ikke bør udnyttes af hensyn til beskyttelse af medarbejderne.

I forhold til direktivets artikel 86 e, stk. 7, artikel 124, stk. 7, og artikel 160 e, stk. 7, om, at hvis selskabet rettidigt modtager en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne, skal kapitalejerne informeres herom, og udtalelsen skal vedhæftes redegørelsen, har Erhvervsministeriet vurderet, at 2 uger, efter at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, er rettidigt.

Samtidig vurderer Erhvervsministeriet, at kravet om, at der i redegørelsen skal redegøres for følgerne af den grænseoverskridende transaktion for selskabets kreditorer, jf. selskabslovens § 318 c, 2. pkt., § 273, 3. pkt., og § 293, 3. pkt., kan udgå. Beskyttelse af kreditorer reguleres nu særskilt i selskabsdirektivets artikel 86 j,126 b, og 160 j, og derfor foreslås særskilte regler i herom.

Erhvervsministeriet vurderer, at selskabsloven fortsat skal indeholde krav om en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at den ikke skal udarbejdes, jf. de gældende §§ 277 og 297 og den foreslåede § 318 e i lovforslagets § 1, nr. 66. Beskyttelsen af kreditorerne består således primært i den 4-ugersperiode, som kreditorerne har til at anmelde deres fordringer.

Erhvervsministeriet mener, at selskabslovens gældende regler, som foreslås videreført, om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling samt mulighed for, at kreditorerne kan anmelde deres fordringer, er en passende beskyttelse af kreditorerne.

3.1.1.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 11, 41 og 66, foreslås det, at redegørelsen ved en grænseoverskridende transaktion udover at forklare den grænseoverskridende transaktions følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende transaktions juridiske og økonomiske aspekter, som noget nyt skal indeholde et afsnit for kapitalejere og et afsnit for medarbejdere.

Redegørelsen vil kunne udarbejdes som én redegørelse til kapitalejere og medarbejdere, som skal indeholde et afsnit for kapitalejerne (medmindre selskabet kun har én kapitalejer) og et afsnit for medarbejderne, eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare

a) tilbuddet om indløsning og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi,

b) ved grænseoverskridende fusioner og spaltninger vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvis det er relevant.

c) den grænseoverskridende transaktions følger for kapitalejerne, og

d) de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere.

Redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare

a) den grænseoverskridende transaktions følger for ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold,

b) enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, og

c) hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Såfremt kapitalselskabets centrale ledelsesorgan, senest 2 uger efter at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes repræsentanter, fra medarbejderne selv, skal denne udtalelse vedhæftes redegørelsen, og kapitalejerne skal informeres herom.

Det foreslås endvidere, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen. For så vidt angår redegørelsens afsnit for medarbejderne foreslås det ligeledes, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.

De foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 11, 41 og 66, berører ikke de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Det foreslås endeligt, at redegørelsen ikke længere skal indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende transaktion for selskabets kreditorer. Beskyttelse af kreditorer reguleres særskilt i det foreslåede §§ 277 og 278, jf. lovforslagets § 1, nr. 15 og 16, §§ 297 og 298, jf. lovforslagets § 1, nr. 45-47, og §§ 318 e og 318 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. Læs nærmere om beskyttelse af kreditorer i afsnit 3.1.3.

3.1.2. Beskyttelse af kapitalejere

3.1.2.1. Gældende ret

Kapitalejernes interesser varetages i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion primært ved, at kapitalejerne i de kapitalselskaber, der ophører som led i en fusion eller spaltning, modtager et vederlag for deres kapitalandele. Dette vederlag kan enten bestå af kapitalandele i det fortsættende eller modtagende kapitalselskab, kontanter, eller en blanding heraf. Kapitalejerne har endvidere mulighed for at kræve godtgørelse samt mulighed for at få indløst deres kapitalandele under visse betingelser.

Ved en grænseoverskridende fusion eller spaltning kan kapitalejere efter de gældende regler i selskabslovens §§ 285 og 305 kræve godtgørelse af kapitalselskabet, hvis vederlaget for kapitalandelene i det eller de ophørende kapitalselskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet. Kapitalejerne skal have taget forbehold herom på den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om den grænseoverskridende fusion eller spaltning. Det betyder ikke, at kapitalejerne skal have stemt imod beslutningen om at gennemføre den grænseoverskridende fusion eller spaltning. Kapitalejere, der ikke er berettigede til at stemme på generalforsamlingen, kan også kræve godtgørelse.

For grænseoverskridende flytning af hjemsted er der ikke regler om godtgørelse, da flytning af hjemsted adskiller sig fra grænseoverskridende fusion og spaltning ved, at der ik‍ke er krav om et vederlag, fordi kapitalejerne som udgangspunkt forbliver kapitalejere i det kapitalselskab, der flytter hjemstedet.

For grænseoverskridende fusion, spaltning og flytning af hjemsted gælder, at kapitalejere i henhold til selskabslovens §§ 286, 306 og 318 k, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Kapitalejere, der ønsker deres kapitalandele indløst, skal sørge for at fremsætte skriftligt krav herom senest 4 uger efter afholdelsen af den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af transaktionen.

Reglerne i selskabslovens § 110 om indløsning finder anvendelse for både grænseoverskridende fusion, spaltning og flytning af hjemsted, hvis kapitalejere kræver deres kapitalandele indløst. Selskabslovens § 110 indeholder bestemmelser om den generelle indløsningsret, som kapitalejere, der har modsat sig visse vedtægtsændringer, kan gøre brug af. Kapitalselskabet skal købe kapitalandelene til en pris, der svarer til kapitalandelenes værdi. Er der uenighed om kapitalandelenes værdi, skal kapitalandelenes værdi fastsættes af skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.

Senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, spaltning eller flytning af hjemsted, skal 1) planen, 2) kapitalselskabets eller kapitalselskabernes godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået, 3) redegørelsen og 4) vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. selskabslovens § 280, stk. 7, § 300, stk. 7, og § 318 g, stk. 5.

For grænseoverskridende fusioner og spaltninger skal mellembalance, vurderingsberetning om apportindskud og vurderingsmændenes udtalelser om planen, herunder vederlaget, ligeledes stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen. Kapitalejere, der anmoder herom, skal dog vederlagsfrit have adgang til disse dokumenter, jf. selskabslovens § 280, stk. 6, og § 300, stk. 6.

3.1.2.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (17), at den manglende harmonisering af beskyttelsesforanstaltninger for kapitalejere er blevet identificeret som en hindring for grænseoverskridende transaktioner, da kapitalejere står over for mange forskellige former for beskyttelse, afhængig af hvilke medlemsstater der er involverede i transaktionen. Kapitalejere bør derfor tilbydes den samme minimumsgrad af beskyttelse, uanset hvilken medlemsstat selskabet er beliggende i. Medlemsstaterne bør derfor kunne opretholde eller indføre yderligere regler om beskyttelse af kapitalejere, medmindre sådanne regler er i strid med dem, der er fastsat i henhold til ændringsdirektivet eller med etableringsfriheden. Kapitalejernes individuelle ret til information bør ikke berøres.

Selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, artikel 126 a, stk. 1, og artikel 160 i, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, stiller krav om, at som minimum de kapitalejere, der har stemt imod godkendelsen af planen for en grænseoverskridende omdannelse, fusion eller spaltning, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation.

Selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, 2. afsnit, artikel 126 a, stk. 1, 2. afsnit, og artikel 160 i, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver mulighed for, at medlemsstaterne ved lov fastsætter, at også andre kapitalejere skal have den ret.

Selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 2, artikel 126 a, stk. 2, og artikel 160 i, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, stiller krav om, at den periode, inden for hvilken kapitalejerne skal meddele kapitalselskabet deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, ikke må strække sig over mere end en måned efter den generalforsamling, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af transaktionen. Medlemsstaterne skal endvidere sikre, at selskabet stiller en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.

Derudover stiller selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 3, artikel 126 a, stk. 3, og artikel 160 i, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, krav om, at perioden, inden for hvilken den kontante kompensation, der er angivet i planen for den grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, skal betales, ikke må slutte senere end 2 måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende transaktion får retsvirkning.

Selskabsdirektivet giver i artikel 86 i, stk. 4, 2. afsnit, artikel 126 a, stk. 4, 2. afsnit, og artikel 160 i, stk. 4, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, derudover medlemsstaterne mulighed for ved lov at fastsætte, at den endelige afgørelse om at yde yderligere kontant kompensation gælder for alle de selskabsdeltagere, der har meddelt deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele.

Selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 5, artikel 126 a, stk. 5, og artikel 160 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at den medlemsstats retsregler, som hhv. det fusionerende, spaltede eller omdannede selskab er underlagt, finder anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i artikel 86 i, stk. 1-4, artikel 126 a, stk. 1-4, og artikel 160 i, stk. 1-5, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 1, og artikel 160 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, samt artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet, at efter at have gjort sig bekendt med;

a) de omhandlede rapporter i artikel 86 e, artikel 124 og artikel 160 e om rapport fra administrations- og ledelsesorganet til selskabsdeltagere og medarbejdere, og artikel 86 f, artikel 125 og artikel 160 f om uafhængig ekspertrapport om planen for den grænseoverskridende transaktion,

b) hvor det er relevant, medarbejderudtalelser indgivet i overensstemmelse med artikel 86 e, artikel 124 og 160 e og

c) bemærkninger indgivet i overensstemmelse med artikel 86 g, artikel 123 og 160 g, hvorefter selskabsdeltagere, kreditorer og medarbejdere, senest 5 arbejdsdage før generalforsamlingen kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende planen for den grænseoverskridende transaktion,

afgør selskabets generalforsamling i form af en beslutning, hvorvidt planen for den grænseoverskridende transaktion skal godkendes, og hvorvidt stiftelsesdokumentet samt vedtægterne, såfremt disse er indeholdt i et særskilt dokument, skal tilpasses.

Ændringsdirektivet giver ikke mulighed for, at kapitalejere i enighed kan beslutte, at ovenstående dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejere forud for generalforsamlingen.

3.1.2.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Muligheden i artikel 86 i, stk. 1, 2. afsnit, artikel 126 a, stk. 1, 2. afsnit, og artikel 160 i, stk. 1, 2. afsnit, om, at andre kapitalejere end dem, der stemte imod godkendelsen af transaktionen, skal have ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation, foreslås ikke udnyttet. Muligheden foreslås ikke udnyttet af hensyn til kapitalselskaberne, som Erhvervsministeriet mener, skal have mulighed for at agere ud fra en fastlagt proces, og da det ikke anses som byrdefuldt for kapitalejerne, at der som minimum stilles krav om, at de skal påberåbe sig muligheden på generalforsamlingen.

Muligheden i artikel 86 i, stk. 4, 2. afsnit, artikel 126 a, stk. 4, 2. afsnit, og artikel 160 i, stk. 4, 2. afsnit, om, at den endelige afgørelse om at yde yderligere kontant kompensation gælder for alle de selskabsdeltagere, der har meddelt deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, foreslås ikke udnyttet. Muligheden foreslås ikke udnyttet, da Erhvervsministeriet vurderer, at det kan stille kapitalselskabet i en meget byrdefuld situation, hvor det skal betale store beløb i rede penge, som kapitalselskabet ikke nødvendigvis har til rådighed.

Erhvervsministeriet vurderer, at det ikke er nødvendigt for kapitalejerne at have mulighed for at anmode om dokumenterne i artikel 86 h, stk. 1, artikel 126, stk. 1, samt artikel 160 h, stk. 1, da disse i alle tilfælde skal stilles til rådighed for kapitalejerne.

Erhvervsministeriet vurderer endvidere, at det ikke er nødvendigt, at kapitalselskabets eller kapitalselskabernes godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have eksisteret, skal stilles til rådighed for kapitalejerne, idet godkendte årsrapporter er gratis tilgængelige for offentligheden i Det Centrale Virksomhedsregister. Erhvervsministeriet vurderer dog, at de nævnte årsrapporter fortsat skal stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, når beslutning om en grænseoverskridende fusion i det fortsættende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan.

3.1.2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 9, 34 og 66, at der i selskabsloven indføres krav om, at planerne for en grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse skal indeholde oplysning om kapitalejernes ret til at kræve sine kapitalandele indløst mod et kontant beløb, der svarer til kapitalandelenes værdi.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 22, 54 og 66, at der i selskabsloven indføres mulighed for, at kapitalejere, som har krævet sig indløst, men som finder, at det indløsningsbeløb, som kapitalselskabet har tilbudt i fusions-, spaltnings- eller omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, har mulighed for at kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet.

Efter lovforslaget skal sager om kapitalejernes rettigheder i henhold til § 286, stk. 1-4, § 306, stk. 1-4, og § 318 m, stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Det foreslås endvidere, at retssag herom kan anlægges ved de danske domstole også efter, at den grænseoverskridende transaktion har fået virkning, og at kapitelselskabets hjemting i disse tilfælde skal anses for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende transaktion fik virkning.

Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor deltagende selskaber i en grænseoverskridende transaktion skal høre under dansk ret, at kapitalejere i de deltagende udenlandske kapitalselskaber ikke kan anlægge sag ved danske domstole angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.

Endelig foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 20, 51 og 66, at inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, spaltning eller omdannelse, skal kapitalejerne have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, § 299, stk. 1, nr. 2, og § 318 g, stk. 1, nr. 2, og

1) senest 6 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, spaltning eller omdannelse, skal redegørelsen, jf. § 273, § 293 og § 318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, jf. § 272, § 292 og § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i kapitalselskabet, for medarbejderne selv, og

2) senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, spaltning eller omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse om planen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276, § 296 og § 318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, § 297 og § 318 e, stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet. Ved gennemførelse af en fusion eller spaltning skal vurderingsberetning om apportindskud ligeledes stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

3.1.3. Beskyttelse af kreditorer

3.1.3.1. Gældende ret

I hvert af kapitalselskaberne, der deltager i en grænseoverskridende transaktion, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter transaktionen i forhold til selskabets nuværende situation, jf. selskabslovens § 277, § 297 og § 318 d. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter den grænseoverskridende transaktion, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af planen for den grænseoverskridende transaktion samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes, jf. selskabslovens § 278, stk. 1, § 298, stk. 1, og § 318 e, stk. 1.

Anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed, jf. selskabslovens § 278, stk. 2, § 298, stk. 2, og § 318 e, stk. 2. Medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov, jf. § 278, stk. 3, § 298, stk. 3, og § 318 e, stk. 3. Er der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet, jf. § 278, stk. 4, § 298, stk. 4, og § 318 e, stk. 4.

Kreditorer kan ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, frasige sig retten til at forlange sikkerhed for anmeldte fordringer, jf. selskabslovens § 278, stk. 5, § 298, stk. 5, og § 318 e, stk. 5.

Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 279, stk. 2, § 299, stk. 2, og § 318 f, stk. 2. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen udnyttet, skal dette meddeles til Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og CVR-nummer på det eller de kapitalselskaber, der skal deltage i den grænseoverskridende transaktion, jf. § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og § 318 f, stk. 3. Erhvervsstyrelsens modtagelse af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens § 279, stk. 4, § 299, stk. 4, og § 318 f, stk. 4. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

3.1.3.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (22), at efter en grænseoverskridende transaktion kunne de tidligere kreditorers krav på det eller de selskaber, der foretager transaktionen, blive berørt, hvor det selskab, der hæfter for gælden, efter transaktionen underlægges en anden medlemsstats retsregler. Det fremgår videre, at reglerne for kreditorbeskyttelse i dag varierer medlemsstaterne imellem, hvilket øger kompleksiteten af proceduren for grænseoverskridende transaktioner væsentligt og skaber usikkerhed for både de involverede selskaber og deres kreditorer i forbindelse med inddrivelse eller fyldestgørelse af deres krav.

Selskabsdirektivets artikel 86 j, 126 b og 160 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter regler om beskyttelse af kreditorer, hvorefter medlemsstaterne skal indføre en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra før offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende transaktion og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (23), at for at sikre, at kreditorerne har passende beskyttelse i tilfælde, hvor de ikke er tilfreds med den beskyttelse, der tilbydes af selskabet i planen, og hvor de muligvis ikke har fundet en tilfredsstillende løsning sammen med selskabet, bør kreditorer, der på forhånd har underrettet selskabet, kunne anmode den relevante myndighed om beskyttelsesforanstaltninger. Det fremgår videre, at ved vurderingen af sådanne beskyttelsesforanstaltninger bør den relevante myndighed tage hensyn til, om en kreditors krav over for selskabet eller en tredjemand er af mindst en tilsvarende værdi og af en tilsvarende kreditkvalitet, som det var før den grænseoverskridende transaktion, og om kravet kan indbringes i samme jurisdiktion.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 2. afsnit, artikel 126 b, stk. 1, 2. afsnit, og artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at kreditorerne kan anmode om disse beskyttelsesforanstaltninger inden for 3 måneder efter offentliggørelse af planen for den grænseoverskridende transaktion.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 3. afsnit, artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, og artikel 160 j, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende transaktion får virkning i overensstemmelse med direktivets bestemmelser om den grænseoverskridende transaktions virkningstidspunkt.

Selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 2, artikel 126 b, stk. 2, og artikel 160 j, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver medlemsstaterne mulighed for at kræve, at selskabets administrations- eller ledelsesorgan afgiver en erklæring, der korrekt afspejler dets aktuelle finansielle stilling på en dato, som ikke er tidligere end en måned før offentliggørelsen af denne erklæring. Det skal angives i erklæringen, at på grundlag af de oplysninger, som selskabets administrations- eller ledelsesorgan havde til rådighed på datoen for denne erklæring, og efter at have foretaget rimelige forespørgsler, har det pågældende administrations- eller ledelsesorgan ikke kendskab til forhold, der gør, at selskabet, når transaktionen får virkning, ikke ville kunne opfylde sine forpligtelser, når de forfalder.

Det fremgår endvidere af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om omdannelse, at medlemsstaterne sikrer, at kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan indgive søgsmål mod selskabet også i oprindelsesmedlemsstaten inden for to år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i EU-retten eller i national ret eller i en kontraktmæssig aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i henhold til EU-retten.

3.1.3.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at selskabslovens gældende regler om vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling og kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav udgør en passende ordning svarende til artikel 86 j, stk.1, artikel 126 b, stk. 1, og artikel 160 j, stk. 1, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Erhvervsministeriet vurderer, at de gældende regler om, at kapitalselskabet eller kreditorer skal indbringe en sag om tilstrækkelig sikkerhedsstillelse for skifteretten senest 2 uger efter fordringens anmeldelse, skal udvides til 3 måneder efter offentliggørelse af planen for den grænseoverskridende transaktion.

Erhvervsministeriet vurderer, at der bør tilføjes en bestemmelse i selskabsloven, der fastsætter, at kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav er betinget af, at den grænseoverskridende transaktion får virkning.

Erhvervsministeriet vurderer, at der i selskabsloven bør fastsættes en ny regel for grænseoverskridende omdannelser, som giver kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, mulighed for at indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for to år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i en aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i henhold til EU-retten.

Erhvervsministeriet vurderer, at muligheden i artikel 86 j, stk. 2, artikel 126 b, stk. 2, og artikel 160 j, stk. 3, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet ikke bør udnyttes af hensyn til princippet om minimumsimplementering.

3.1.3.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 15, 45 og 66, at hvor der mellem kapitalselskabet og kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af planen for den grænseoverskridende transaktion indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 16, 47 og 66, at der indføres en ny bestemmelse i selskabsloven for både fusion, spaltning og omdannelse, hvorefter kreditorernes rettigheder, i henhold til reglerne om mulighed for kreditorerne for at anmeldes deres krav, er betinget af, at den grænseoverskridende transaktion får virkning.

Det foreslås endelig med lovforslagets § 1, nr. 66, at der indføres en ny bestemmelse i selskabsloven for omdannelser, hvorefter kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i en aftale. Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i henhold til EU-retten.

3.1.4. Information og høring af medarbejdere og medarbejderes medbestemmelse

3.1.4.1. Gældende ret

En virksomheds medarbejdere har ret til at blive informeret og hørt efter lov om information og høring af lønmodtagere. Lovens formål er at sikre, at der findes en procedure, så lønmodtagerne informeres ved på et passende tidspunkt at blive oplyst fyldestgørende om spørgsmål af væsentlig betydning for deres ansættelse, og at lønmodtagerne høres ved på baggrund af den modtagne information at få lejlighed til på et passende tidspunkt at fremkomme med en tilkendegivelse vedrørende sådanne spørgsmål over for ledelsen i den virksomhed, hvor de er beskæftigede, jf. § 1 i lov om information og høring af lønmodtagere. Loven finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte, jf. § 2 i lov om information og høring af lønmodtagere.

Medarbejdernes ret til medbestemmelse ved grænseoverskridende transaktioner varetages i medfør af reglerne om medarbejderes medbestemmelse, jf. selskabslovens §§ 311-318 og § 318 o. Reglerne om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner implementerer reglerne herom i 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet).

Der er to forskellige regelsæt vedrørende medbestemmelse, der kan finde anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion - henholdsvis de almindelige regler i selskabslovens kapitel 8 og SE-reglerne om medbestemmelse.

Reglerne i selskabslovens kapitel 8 om medarbejdernes medbestemmelse går i hovedtræk ud på, at medarbejderne kan beslutte, at de ønsker medarbejderrepræsentanter i selskabets øverste ledelsesorgan, hvis selskabet har beskæftiget mindst 35 medarbejdere i gennemsnit i de sidste 3 år. Hvis medarbejderne beslutter sig for, at de ønsker medarbejderrepræsentanter, har medarbejderne ret til at vælge et antal medlemmer til selskabets øverste ledelsesorgan og suppleanter for disse svarende til halvdelen af de øvrige ledelsesmedlemmer.

SE-reglerne om medbestemmelse er et særligt regelsæt, der er baseret på reglerne om medbestemmelse i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, som normalt ikke gælder for kapitalselskaber, der hører under dansk lovgivning. Reglerne kan dog finde anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion. Reglerne betegnes SE-reglerne om medbestemmelse, fordi det er de regler om medbestemmelse, som også anvendes ved stiftelse af et SE-selskab. Reglerne er dog suppleret med nogle enkelte særregler, der kun gælder ved grænseoverskridende transaktioner.

Ved anvendelsen af SE-reglerne, jf. SEL §§ 312-316, skal der som udgangspunkt nedsættes et særligt forhandlingsorgan med henblik på forhandling med selskabets ledelse om medbestemmelse. Det særlige forhandlingsorgan kan dog ensidigt beslutte ikke at indlede eller at afbryde forhandlingerne og anvende de almindelige regler i selskabslovens kapitel 8 om medbestemmelse, jf. SEL § 315. Ledelsen har ikke en tilsvarende mulighed for ensidigt at vælge de almindelige regler i selskabslovens kapitel 8. Ledelsen har derimod ret til ensidigt at vælge referencebestemmelserne om medbestemmelse, jf. SE-reglerne, jf. § 313, stk. 1, nr. 3. Denne mulighed har ledelsen dog kun indtil det tidspunkt, hvor det særlige forhandlingsorgan nedsættes. I det øjeblik, hvor der tages initiativ til nedsættelse af et særligt forhandlingsorgan med henblik på forhandling, er det ikke længere muligt for ledelsen at undlade forhandling ved ensidigt at anvende referencebestemmelserne om medbestemmelse.

De to regelsæt kan ikke finde anvendelse samtidigt, jf. SEL § 311, stk. 2.

3.1.4.2. Ændringsdirektivet

Selskabsdirektivets artikel 86 k, 126 c og 160 k, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter regler om medarbejderinformation og -høring, hvorefter medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den grænseoverskridende transaktion, inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende transaktion eller om redegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde at medarbejderne modtager et begrundet svar på deres udtalelser, inden der træffes beslutning om at gennemføre den grænseoverskridende transaktion.

Det fremgår endvidere af ændringsdirektivets præambel (26), at information og høring i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner skal ske i overensstemmelse med de retlige rammer, der er foreskrevet i direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab. Dette direktiv er implementeret i dansk ret ved lov nr. 303 af 2. maj 2005 om information og høring af lønmodtagere. I det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt, skal information og høring endvidere ske i overensstemmelse med direktiv 2009/38/EF om indførelse af europæiske samarbejdsudvalg eller en procedure i fællesskabsvirksomheder og fællesskabskoncerner med henblik på at informere og høre arbejdstagerne, som er implementeret i dansk ret, jf. lovbekendtgørelse nr. 1143 af 14. september 2018 om europæiske samarbejdsudvalg.

Hvis den grænseoverskridende transaktion anses for at udgøre en overførsel af virksomhed i den anvendte betydning i direktiv 2001/23/EF om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter, skal information og høring desuden ske i overensstemmelse med dette direktiv, som er implementeret i dansk ret ved lovbekendtgørelse nr. 710 af 20. august 2002 om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 2. pkt., artikel 126 c, stk. 1, 2. pkt., og artikel 160 k, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan fastsætte ved lov, at medarbejdernes ret til information og høring finder anvendelse med hensyn til medarbejdere i andre selskaber end dem, der er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2002/14/EF om indførelse af en generel ramme for information og høring af arbejdstagerne i Det Europæiske Fællesskab, som er implementeret i lov om information og høring af lønmodtagere § 2, hvorefter loven finder anvendelse på virksomheder med mindst 35 ansatte. Det fremgår af disse lovbemærkninger, at en lovmæssig tærskel på 35 ansatte er indført for at skabe så ensartede vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked.

3.1.4.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at det er kapitalselskabet, der skal sikre, at medarbejderne via deres repræsentanter har fået mulighed for at udtale sig og i givet fald modtage et begrundet svar fra ledelsen, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre transaktionen.

Det er videre Erhvervsministeriets vurdering, at der fortsat skal være så ensartede vilkår som muligt særligt på det private arbejdsmarked, hvorfor muligheden i artikel 86 k, stk. 1, 2. pkt., artikel 126 c, stk. 1, 2. pkt., og artikel 160 k, stk. 1, 2. pkt., ikke er udnyttet.

3.1.4.4. Den foreslåede ordning

Med lovforslagets § 1, nr. 19, 50 og 66, foreslås det, at der i selskabsloven indføres en ny pligt for kapitalselskabet til at sikre, at § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre den grænseoverskridende transaktion. Tilsvarende gælder i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af den grænseoverskridende transaktion, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, samt hvis den grænseoverskridende transaktion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Til dokumentation herfor foreslås, at det centrale ledelsesorgan skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 60, at tærsklen i selskabslovens § 311, stk. 1, nr. 3, for, hvornår de almindelige regler om medarbejdernes medbestemmelse i selskabslovens kapitel 8 finder anvendelse, ændres fra 500 til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.

Derudover foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 63, at den periode, hvor reglerne om medarbejderes medbestemmelse ved efterfølgende transaktioner i selskabslovens § 317 skal iagttages, ændres fra 3 til 4 år, efter transaktionen har fået virkning. Det foreslås samtidig, at reglerne om medarbejdernes medbestemmelse ved efterfølgende transaktioner ikke blot skal iagttages ved efterfølgende nationale fusioner og spaltninger, men også ved efterfølgende omdannelser, ligesom det foreslås, at reglerne også skal iagttages ved efterfølgende grænseoverskridende transaktioner.

Det foreslås endvidere med lovforslagets § 1, nr. 61, at der indføres en ny pligt for kapitalselskabet til hurtigst muligt at informere medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.

Desuden foreslås det med lovforslagets § 1, nr. 64-66, at der indføres nye beskyttelsesforanstaltninger for medarbejdernes medbestemmelse i forbindelse med grænseoverskridende spaltninger og omdannelser, da ændringsdirektivet alene fastsætter sådanne ekstra foranstaltninger for disse typer transaktioner. Det foreslås derfor,

- at en aftale om medbestemmelse skal fastsætte mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det pågældende selskab inden transaktionen,

- at der skal finde en ny forhandling om medbestemmelse sted, hvis der inden 2 år efter registreringen af transaktionen foretages ændringer i selskabet, som medfører, at bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse ville have ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden transaktionen, og

- at hvis reglerne om medarbejderes medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen af den grænseoverskridende transaktion, finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse.

3.1.5. Kontrol før udstedelse af attest forud for transaktionen

3.1.5.1. Gældende ret

Når Erhvervsstyrelsen har modtaget en anmeldelse om en grænseoverskridende transaktion, skal Erhvervsstyrelsen påse, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for transaktionen, er opfyldt. Erhvervsstyrelsen udsteder hurtigst muligt en attest herom til det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, når betingelserne herom i selskabsloven er opfyldt.

Betingelserne for en grænseoverskridende fusion og spaltning er, jf. § 289 og § 309,

1) at den grænseoverskridende fusion eller spaltning er besluttet i alle de bestående selskaber, som hører under dansk ret,

2) at kreditorernes anmeldte krav efter selskabslovens § 278 eller § 298 er afgjort,

3) at kapitalejernes krav om godtgørelse efter selskabslovens § 285 eller § 305 og/eller indløsning efter § 286 eller § 306 er afgjort,

4) at betingelserne i selskabslovens § 287, stk. 3, eller § 307, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt,

5) at § 316 om medarbejderes medbestemmelse er opfyldt, og

6) at der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen eller spaltningen opstår et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. selskabslovens § 111, stk. 1.

Betingelserne for grænseoverskridende flytning af hjemsted er,

1) at den grænseoverskridende flytning af hjemsted er besluttet i det danske selskab,

2) at kreditorernes anmeldte krav efter selskabslovens § 318 e er afgjort, og

3) at kapitalejernes krav om indløsning efter selskabslovens § 318 k er afgjort.

Erhvervsstyrelsen fører kontrol med overholdelsen af selskabsloven og regler fastsat i medfør heraf, herunder registreringspligtige oplysninger og selskabsdokumenter, der kræves i henhold til selskabsloven, jf. selskabslovens § 23 a.

Det følger af selskabslovens § 23 b, at Erhvervsstyrelsen kan forlange de oplysninger, som er nødvendige for at kunne tage stilling til, om selskabsloven, regler fastsat i medfør heraf og et kapitalselskabs vedtægter er overholdt. Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en sådan erklæring, skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.

Det følger videre af selskabslovens § 23 c, at hvis Erhvervsstyrelsen bliver bekendt med, at der er tvivl om lovligheden af et forhold, der er anmeldt eller registreret, kan Erhvervsstyrelsen træffe beslutning om, at registreringer efter selskabslovens § 9, stk. 1, ikke kan finde sted, før der er skabt klarhed om forholdet. Selskabslovens § 9, stk. 1, bestemmer, at registreringspligtige oplysninger efter selskabsloven skal være optaget i Erhvervsstyrelsens it-system, eller anmeldelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter den retsstiftende beslutning er truffet.

Der er i gældende ret ikke regler om, at Erhvervsstyrelsen kan nægte at udstede attesten forud for en grænseoverskridende transaktion, hvor Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Der er ligeledes i gældende ret ikke regler om, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med vurderingen heraf kan høre andre relevante myndigheder, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det eller de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende transaktion.

3.1.5.2. Ændringsdirektivet

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (34), at den kompetente myndighed bør vurdere overholdelsen af alle relevante betingelser og den behørige afslutning af alle procedurer og formaliteter i den pågældende medlemsstat. Den kompetente myndighed skal herefter træffe afgørelse om udstedelse af den forudgående attest senest tre måneder efter selskabets anmeldelse af beslutningen om at gennemføre den grænseoverskridende transaktion, medmindre den kompetente myndighed nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, og vurderingen kræver overvejelse af yderligere oplysninger eller udførelse af yderligere efterforskningsaktiviteter.

Det fremgår endvidere af ændringsdirektivets præambel (35), at under visse omstændigheder kan selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Hertil fremgår det, at det navnlig er vigtigt at modvirke "postkasse-" eller "skuffeselskaber", der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 8, artikel 127, stk. 8, og artikel 160 m, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at attesten ikke udstedes, hvor det vurderes, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 9, artikel 127, stk. 9, og artikel 160 m, stk. 9, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at hvor den kompetente myndighed under den i stk. 1 omhandlede kontrol nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, tager den relevante forhold og omstændigheder i betragtning såsom, hvor det er relevant og ikke betragtet isoleret, indicier, som den kompetente myndighed har fået kendskab til i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede kontrol, herunder gennem høring af relevante myndigheder. Vurdering med henblik på dette stykke foretages fra sag til sag gennem en procedure, der er reguleret ved national ret.

Hertil følger af det af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 10, artikel 127, stk. 10, og artikel 160 m, stk. 10, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at hvor det med henblik på vurderingen i henhold til stk. 8 og 9 er nødvendigt at inddrage yderligere oplysninger eller at foretage yderligere efterforskningsaktiviteter, forlænges den i stk. 7 foreskrevne periode på tre måneder med op til tre måneder.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 11, artikel 127, stk. 11, og artikel 160 m, stk. 11, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at hvor det på grund af kompleksiteten af den grænseoverskridende procedure ikke er muligt at foretage vurderingen inden for de frister, der er foreskrevet i stk. 7 og stk. 10, sikrer medlemsstaterne, at ansøgeren underrettes om årsagerne til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 12, artikel 127, stk. 12, og artikel 160 m, stk. 12, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne skal sikre, at den kompetente myndighed kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende transaktion herunder myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og proceduremæssige ramme, der er fastsat i national ret. Med henblik på vurderingen kan den kompetente myndighed gøre brug af en uafhængig ekspert.

3.1.5.3. Erhvervsministeriets overvejelser

Erhvervsministeriet vurderer, at der skal tilføjes en bestemmelse i selskabsloven, hvorefter Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Erhvervsministeriet vurderer videre, at Erhvervsstyrelsen skal have mulighed for at inddrage relevante myndigheder, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det eller de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende transaktion, eller gøre brug af sagkyndig bistand til brug for vurderingen af, om transaktionen er etableret med henblik på misbrug, svigagtige eller kriminelle formål, samt mulighed for at nægte udstedelse af attesten i tilfælde heraf.

Endelig vurderer Erhvervsministeriet, at Erhvervsstyrelsen skal have mulighed for at forlænge fristen på 3 måneder for udstedelse af attesten med yderligere 3 måneder, og at Erhvervsstyrelsen i tilfælde, hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen af, om transaktionen er etableret med henblik på misbrug, svigagtige eller kriminelle formål, ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne, skal underrette anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af fristerne.

3.1.5.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 26, 58 og 66, at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, hvis alle de handlinger og formaliter, der skal opfyldes forud for en grænseoverskridende transaktion, ikke er afsluttet. Det foreslås endvidere, at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Med lovforslagets § 1, nr. 26, 58 og 66, foreslås det videre, at Erhvervsstyrelsen får mulighed for at høre andre relevante nationale myndigheder og myndigheder i det eller de EU/EØS-lande for det eller de selskaber, der er resultatet af den grænseoverskridende transaktion, samt gøre brug af sagkyndig bistand, jf. selskabslovens § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende transaktion.

Endelig foreslås med lovforslagets § 1, nr. 26, 58 og 66, at fristen på 3 måneder for udstedelse af attesten kan forlænges med op til 3 måneder, og i tilfælde hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen af, om transaktionen er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål, ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne, skal Erhvervsstyrelsen underrette anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af fristerne.

3.2. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.

3.2.1. Gældende ret

Mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal senest 2 dage før påbegyndelsen registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen (MobiltReg), jf. § 5, stk. 1, i næringsloven. Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i næringslovens § 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen kan, jf. § 5, stk. 2, i næringsloven, fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. Det kan fastsættes, at registrering skal ske som selvregistrering, og at registrering skal ske elektronisk.

Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven straffes bl.a. overtrædelse af § 5, stk. 1, med bøde. Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af bl.a. næringslovens § 5, stk. 1, stige til fængsel indtil 4 måneder, jf. § 9, stk. 2, i næringsloven.

Næringsdrivende med detailsalg af varer skal i henhold til § 2, stk. 1, i næringsloven, have et opslag med virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis ikke en næringsdrivende har et CVR-nummer, skal alene indehaverens navn og adresse fremgå af opslaget. Det fremgår af § 2, stk. 2, i næringsloven at den næringsdrivende på forlangende skal udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog udleveres til kunden. Det fremgår af § 2, stk. 3, i næringsloven at ved salg på markeder, udstillinger og masser skal arrangøren senest ved starten af markedet, udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne, adresser og CVR-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et CVR-nummer, skal alene deltagerens navn og adresse fremgå af listen.

Efter den gældende § 3, stk. 2, i næringsloven, må detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder.

Skattestyrelsen fører efter § 6 i næringsloven, tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte varer, og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsynet i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår detailsalg af varer. Det fremgår af bestemmelsens næringslovens § 6, stk. 2, at indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, skal yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk. 1. Skattestyrelsen har herved mulighed for at føre tilsyn med alle næringsdrivende med detailsalg af varer omtalt i næringslovens § 3. Efter den gældende § 7 i næringsloven, kan Skattestyrelsen under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter næringslovens § 6.

Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven, straffes bl.a. overtrædelse af § 2 og § 3 med bøde. Efter § 9, stk. 2 i næringsloven, kan under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde straffen for overtrædelse af bl.a. § 2, stk. 3, og § 3 stige til fængsel indtil 4 måneder.

3.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Udover registreringen i MobiltReg, skal der efter anden lovgivning ydermere ske registrering hos andre myndigheder, jf. § 5, stk. 1, i næringsloven. Dette gælder navnlig kommunerne, som efter lov om offentlige veje m.v. skal give tilladelse til brug af offentlige veje, Fødevarestyrelsen, som registrerer mobile fødevarevirksomheder og Skattestyrelsen, som registrerer alle virksomheder med en momspligtig omsætning over 50.000 kr.

Erhvervsstyrelsens Evaluering af næringsloven viste bl.a., at der ikke længere er behov for MobiltReg som offentligt tilgængeligt register, da kommunerne, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen har egne registre til brug for deres tilsyn og kontrol.

Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at den gældende § 5 i næringsloven, kan ophæves.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har oplyst Erhvervsstyrelsen, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vurderer, at de forhold, der er reguleret i § 2 i næringsloven, er reguleret i hhv. markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 2, forbrugeraftalelovens § 8, stk.1, nr. 2, og forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at den gældende § 2 i næringsloven, kan ophæves.

Sundhedsministeriet og Lægemiddelstyrelsen har endvidere overfor Erhvervsstyrelsen tilkendegivet, at hensynet bag bestemmelsen i § 3, stk. 2, i næringsloven allerede opfyldes af lægemiddelstyrelsens fastsatte regler om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek. Overtrædelse straffes med bøde i overensstemmelse med § 23 i bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek. Det er Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsministeriet vurdering, at bestemmelsen i § 3, stk. 2, i næringsloven ikke længere er relevant, da hensynet varetages i bekendtgørelse nr. 1274 af 27. november 2017 om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at § 3, stk. 2, i næringsloven, kan ophæves.

Det fremgår af Evaluering af næringsloven, at Skattestyrelsens kontrol bygger på krav i skatte- og afgiftslovgivningen. Det fremgår endvidere, at Skattestyrelsen ikke har en særskilt indsats målrettet mobile udsalgssteder, men kontrollen af disse foretages som led i Skattestyrelsens øvrige kontrolaktivitet, som prioriteres efter risiko og væsentlighed.

Det er således Erhvervsstyrelsens vurdering, at § 6 og § 7 i næringsloven, kan ophæves.

3.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 3, at afskaffe MobiltReg, således, at der ikke længere vil gælde krav om, at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås ligeledes i lovforslagets § 2, nr. 1, at § 2 i næringsloven, der regulerer skiltning af den næringsdrivendes CVR-nummer og indehaverens navn og adresse, ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at § 3, stk. 2, i næringsloven, der regulerer detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek, ophæves.

Det foreslås endvidere i lovforslagets § 2, nr. 4, at §§ 6 og 7 i næringsloven, der regulerer Skattestyrelsen tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte varer og mulighed for beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn, ophæves.

Det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 5 og 6, at bestemmelsen om straf i den gældende § 9 i næringsloven konsekvensrettes, således at de bestemmelser, der foreslås ophævet, udgår.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 2, nr. 1-6.

3.3. Mulighed for afmærkning af farvande og navigationssystemer på Færøerne

3.3.1. Gældende ret

Færøerne overtog med lagtingslov nr. 166 af 21. december 2001 om overtagelse af sagsområdet sikkerhed til søs, alt vedrørende sikkerhed til søs, som på daværende tidspunkt lå inden for Erhvervsministeriets område. Færøernes overtagelse af søsikkerhedsområdet omfatter imidlertid ikke områderne vedrørende afmærkning af farvande og navigationssystemer, idet områderne på tidspunktet for Færøernes overtagelse, ikke henhørte under Erhvervsministeriet, men Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet. Områderne blev overdraget til Erhvervsministeriet ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 i forbindelse med nedlæggelsen af Farvandsvæsenet. Der er enighed med Færøernes landsstyre om, at områderne ikke er overtaget.

Administration, herunder håndhævelse, af regler om afmærkning og navigationssystemer i Færøerne foretages på nuværende tidspunkt på baggrund af lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988. Lov om skibsfartens betryggelse er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 57 af 27. februar 1952 om ikrafttræden af lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse. Lovens titel er efterfølgende ændret til "Lov om skibsfartens betryggelse", jf. lov nr. 185 af 26. maj 1965. Ved kongelig anordning nr. 583 af 30. juni 1994 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af skibsregistreringsloven m.fl. fastsættes i § 3, at forskrifter udstedt i medfør af bl.a. lov om skibsfartens betryggelse også gælder for Færøerne.

Efter § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse kan industriministeren efter samråd med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder forskrifter om, hvad der skal iagttages for at der ikke lægges den frie sejlads hindringer i vejen. Denne bemyndigelse er bl.a. udmøntet i bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde, der indeholder regler om afmærkning og andre indretninger, til vejledning for sejladsen.

Lov om skibsfartens betryggelse blev ophævet for Færøerne ved lagtingslov nr. 165 af 21. december 2001 om sikkerhed til søs, dog med en bestemmelse om, at regler udstedt i medfør af lov om skibsfartens betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lagtingslov om sikkerhed til søs.

Bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er på den baggrund fortsat gældende for Færøerne, jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021, mens der er udstedt en ny afmærkningsbekendtgørelse for så vidt angår dansk og grønlandsk afmærkningsområde, jf. bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v.

3.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser

I forbindelse med udarbejdelse af en ny bekendtgørelse om afmærkning, der omfatter Færøerne, er det konstateret, at lov om sikkerhed til søs ikke indeholder mulighed for at sætte regler herom i kraft for Færøerne. Regler om afmærkning af hensyn til sejladssikkerheden skal løbende kunne justeres med baggrund i, at afmærkningen til enhver tid skal være pålidelig, effektiv og til gavn for de søfarende samt for havmiljøet. Når der tales om afmærkning i forbindelse med sejladssikkerhed, drejer det sig normalt om flydende afmærkning i form af lystønder og vagere samt stationær afmærkning i form af fyrtårne, båker og dagmærker. Ved navigationssystemer forstås indretninger eller systemer, som ikke befinder sig om bord på et skib, men som er til hjælp for skibenes navigation som f.eks. udsendelse af sikkerhedsmeddelelser til skibsfarten. VTS (Vessel Traffic Service) systemer, der i dag er etableret i forbindelse med byggerierne af de faste trafikforbindelse på Storebælt og i Sundet er omfattet af § 6, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs.

3.3.3. Den foreslåede ordning

For at kunne udstede nye og opdaterede regler om afmærkning og navigationssystemer ved Færøerne, foreslås det, at det i § 36 i lov om sikkerhed til søs præciseres, at de dele af loven, som omhandler afmærkning og navigationssystemer, og de dele af loven, som skal sikre en effektiv administration, kontrol og håndhævelse af reglerne herom, ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse vil give mulighed for, at der for Færøerne, når forholdene gør det påkrævet, efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse kan etableres opdaterede navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde.

Bestemmelser om administration såsom, at erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at Søfartsstyrelsens og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, vil også kunne sættes i kraft.

Samtidig vil håndhævelsesbeføjelserne efter lov om sikkerhed til søs også kunne anvendes. Det kan bl.a. være beføjelsen for Søfartsstyrelsen til at påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat frist. Endelig vil straffebestemmelserne også kunne sættes i kraft.

3.4. Safety net bestemmelse m.v. i patentloven

3.4.1. Gældende ret

Et europæisk patent meddeles centralt af Den Europæiske Patentmyndighed (EPO). Patentet skal herefter valideres i hvert af de EPO-medlemslande, der ønskes beskyttelse i, ligesom patentet skal vedligeholdes ved betaling af årsgebyrer i hvert af disse lande.

Patentlovens § 77 regulerer, hvordan et europæisk patent valideres og dermed opnår gyldighed i Danmark. I henhold til patentlovens § 77, stk. 1 og 2, opnår et europæisk patent gyldighed i Danmark ved indlevering af en oversættelse af patentkrav og eventuelt øvrigt indhold til Patent- og Varemærkestyrelsen samt betaling af et gebyr. Ovennævnte betingelser skal opfyldes inden tre måneder fra den dag, hvor EPO har bekendtgjort patentmeddelelse eller afgørelse om at opretholde patentet i ændret affattelse, jf. patentlovens § 77, stk. 1.

Patentlovens § 81 regulerer årsgebyrbetalingen for europæiske patenter, der er valideret i Danmark. Årsgebyrer for et europæisk patent betales til EPO til og med det år, hvor EPO meddeler patentet. Først efter udstedelse af et europæisk patent forfalder årsgebyrerne til betaling ved de nationale myndigheder. Ifølge patentlovens § 81, stk. 2, 2. pkt., forfalder første årsgebyr(er) til Patent- og Varemærkestyrelsen først tre måneder fra den dag, patentet er meddelt hos EPO, således at rettidig betaling af det første årsgebyr kan ske inden for samme periode, som gælder for validering efter patentlovens § 77, stk. 1.

Med indførelsen af den europæiske patentreform bliver det muligt at anmode om ensartet retsvirkning af et europæisk patent - et såkaldt enhedspatent. Som enhedspatent har det europæiske patent umiddelbar og ensartet retsvirkning i alle de deltagende EU-lande, og patentet skal således ikke valideres i de enkelte lande for at opnå beskyttelse.

Indehaveren af et europæisk patent vil kunne anmode om ensartet retsvirkning i de EU-medlemslande, der har tilsluttet sig det forstærkede samarbejde, og som har ratificeret Aftale om en fælles patentdomstol (2013/C 175/01).

For at opnå ensartet retsvirkning, skal indehaveren af et europæisk patent indgive sin anmodning herom til EPO, jf. forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012, artikel 9, stk. 1, litra a. Anmodningen skal indgives senest en måned efter bekendtgørelsen om meddelelsen af det europæiske patent er offentliggjort i Det Europæiske Tidende, jf. forordningens artikel 9, stk. 1, litra g.

Ifølge forordningens artikel 4, stk. 2, skal de deltagende EU-medlemslande sørge for, at det med et europæisk patent ikke bliver muligt på samme tid at opnå både ensartet retsvirkning og retsvirkning som et nationalt patent gennem validering. Indehaveren af et europæisk patent kan derfor ikke anmode om ensartet retsvirkning og samtidigt validere sit patent i Danmark, idet det ene udelukker det andet.

Vælger indehaver af et europæisk patent at indgive en anmodning om ensartet retsvirkning, og gør indehaver dette rettidigt, dvs. inden for fristen på én måned, kan anmodningen imidlertid blive afslået af EPO, dog efter partshøring og eventuelt yderligere frist, hvis anmodningen ikke opfylder en række krav, se SC/D 1/15 Regel 7, stk. 2 og 3. Patenthaver kan anmode den fælles patentdomstol om at omstøde EPOs afgørelse, jf. Aftale om en fælles patentdomstol artikel 32, stk. 1, litra i, jf. artikel 66, stk. 1, og skal herefter afvente førsteinstansdomstolens og eventuelt appeldomstolens dom i sagen.

Denne proces kan bevirke, at patenthaver ikke kan nå i stedet at validere det europæiske patent i Danmark inden for fristen på tre måneder, der er angivet i patentlovens § 77, stk. 1.

Patenthaver kan dermed risikere helt at miste muligheden for at gøre sit europæiske patent gældende i Danmark.

3.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser

Med den europæiske patentreform, herunder enhedspatentet, indføres et nyt alternativ, der komplementerer de eksisterende patentbeskyttelsesmuligheder. Muligheden for at sætte et europæisk patent i kraft i de enkelte EPO-medlemslande gennem en national valideringsprocedure vil derfor fortsat eksistere, efter at den europæiske patentreform er trådt i kraft.

Bestemmelsen i artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse indebærer, at der i dansk ret skal fastsættes bestemmelser, som sikrer, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning ikke tillige gennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark.

Anmodningen om ensartet retsvirkning for et europæisk patent indleveres til EPO og skal opfylde visse krav. Manglende opfyldelse af kravene kan medføre, at anmodningen om ensartet retsvirkning afslås. På tidspunktet for afslaget kan den nationale valideringsfrist for europæiske patenter være udløbet.

Derved er der en risiko for, at en patenthaver ikke kan gøre et meddelt europæisk patent gældende gennem anmodning om ensartet retsvirkning eller gennem en national validering af det europæiske patent, medmindre der i de enkelte deltagende medlemslandes lovgivning er taget højde for en sådan situation.

Med den nuværende danske regulering vil et afslag på en anmodning om ensartet retsvirkning kunne medføre, at patenthaver helt mister muligheden for at opnå beskyttelse i Danmark for et patent, der er meddelt af EPO, og som dermed er vurderet til at opfylde patenterbarhedskriterierne. Forslaget søger dermed at tage højde for de situationer, hvor patenthaver får afslag på en anmodning om ensartet retsvirkning, efter valideringsfristen i henhold til patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet. Det bemærkes, at en række andre deltagende medlemslande også har til hensigt at indføre eller har indført bestemmelser i lighed med nærværende forslag, herunder bl.a. Sverige og Holland.

3.4.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås med forslagets § 5, at der indføres et nyt stk. 5 i patentlovens § 77 med en bestemmelse om, at et europæisk patent ikke anses for at have fået retsvirkning som nationalt patent her i landet, det vil sige gennem validering, når den ensartede retsvirkning af det pågældende patent er blevet registreret, hvormed patentet i stedet får retsvirkning her i landet som et enhedspatent.

Det foreslås desuden, at der indføres et nyt stk. 6 i patentlovens § 77, der forlænger fristen i patentlovens § 77, stk. 1, for at validere et europæisk patent i Danmark i de tilfælde, hvor der gives afslag på en rettidigt indgivet anmodning om ensartet retsvirkning på et tidspunkt, hvor valideringsfristen i patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet.

Bestemmelsen skal udgøre et sikkerhedsnet for patenthaver i disse særlige tilfælde, idet patenthaver ellers vil være afskåret fra at gøre sit europæiske patent gældende i Danmark.

Fristen for at betale det europæiske patents første årsgebyr(er) til Patent- og Varemærkestyrelsen, jf. patentlovens § 81, stk. 2, 2. pkt., foreslås tilsvarende forlænget i forslagets § 5, sådan at forfaldsdatoen først er tre måneder fra den dag, hvor EPOs beslutning om afslag er endelig. På denne måde løber fristen for betaling af første årsgebyr fortsat parallelt med valideringsfristen i patentlovens § 77, stk. 1.

3.5. Ændringer som følge af DLT-forordningen

3.5.1. Gældende ret

Den gældende EU-lovgivning om finansielle tjenesteydelser er ikke i dag udformet med distributed ledger-teknologi og kryptoaktiver i tankerne og indeholder bestemmelser, som potentielt udelukker eller begrænser brugen af distributed ledger-teknologi i forbindelse med udstedelse af, handel med og afvikling af kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter.

Med Europa-Parlamentet og Rådets forordning om en pilotordning for markedsinfrastrukturer baseret på distributed ledger-teknologi ("DLT-forordningen") skabes imidlertid en særlig pilotordning. Pilotordningen gør det muligt at udvikle såvel kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter, som distributed ledger-teknologi, og samtidig bevare et højt niveau af investorbeskyttelse, markedsintegritet, finansiel stabilitet og gennemsigtighed. Pilotordningen giver også visse DLT-markedsinfrastrukturer mulighed for midlertidigt at blive fritaget for nogle af de specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører som f.eks. NASDAQ i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af transaktioner i kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter. Tilladelser under pilotordningen gives midlertidigt i en periode på op til seks år og kun så længe pilotordningen varer. Pilotordningen evalueres tre år efter dens anvendelsesdato og det overvejes herefter, om ordningen skal forlænges, gøres permanent eller ophøre.

Forordningen finder anvendelse fra den 23. marts 2023 med undtagelse af forordningens artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 5, artikel 10, stk. 6, artikel 16 og artikel 17, som allerede finder anvendelse, men ikke har skabt behov for ændringer i dansk regulering.

3.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

DLT-forordningen gælder umiddelbart i Danmark og skal derfor ikke gennemføres i national lovgivning. Det er dog nødvendigt, at der med forordningen indføres regler i dansk lovgivning, som sikrer, at der kan føres et effektivt tilsyn med overholdelsen af DLT-forordningen. Erhvervsministeriet foreslår derfor, at Finanstilsynet fører dette tilsyn.

DLT-forordningen giver mulighed for, at de nationale kompetente myndigheder kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur. Formålet med muligheden for at sænke tærsklen er, at der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur, så enhver risiko for den finansielle ustabilitet kan undgås. Det skal ses i lyset af, at DLT-markedsinfrastruktur er en ny og uprøvet markedsinfrastruktur, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, idet der bl.a. kan opstå væsentlige risici for spillover-effekter fra, til og mellem indbyrdes afhængige og kritiske markeder, da markederne hænger sammen som helhed. Opstår der eksempelvis problemer på en DLT-baseret multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer, kan det potentielt også kunne brede sig til en traditionel multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer. Det kan således give problemer på markedet for huslån, der er afhængigt af et velfungerende marked for realkreditobligationer. På den måde kan der opstå spillover-effekter fra, til og mellem et DLT-marked og til andre markeder. Det vurderes på nuværende tidspunkt ikke nødvendigt at fastsætte regler, der sænker de forordningsfastsatte tærskelværdier. Det vurderes dog hensigtsmæssigt og væsentligt, at der i lov om kapitalmarkeder indføres en hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte sådanne regler, såfremt dette efterfølgende viser sig hensigtsmæssigt, og forordningens muligheder herfor ønskes anvendt. Erhvervsministeriet foreslår denne bemyndigelse indsat i lov om kapitalmarkeder.

DLT-forordningen medfører en ændring af definitionen af finansielle instrumenter i direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MIFID II). Definitionen er implementeret i lov om kapitalmarkeder samt lov om finansiel virksomhed. For fortsat at have en direktivnær implementering foreslås det derfor at ændre definitionsbestemmelsen af finansielle instrumenter i de to love.

3.6. Tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner

3.6.1. Gældende ret

Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner er fastsat ved en ændring af hvidvaskloven, der blev gennemført ved lov nr. 409 af 31. marts 2022 om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus. Loven indeholder en solnedgangsklausul og ophæves således i sin helhed den 1. april 2023, jf. lovens § 8.

3.6.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Ruslands invasion af Ukraine aktualiserede behovet for, at Danmark har mulighed for at fastsætte love, der kan supplere de forordninger, der indeholder finansielle sanktioner, som vedtages i EU. Derfor blev det med lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus fastsat, at de samme tilsynsmyndigheder, som efter hvidvaskloven fører tilsyn med finansielle sanktioner, der er fastsat ved forordninger, skulle kunne føre tilsyn med love, der fastsætter finansielle sanktioner.

Lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ophæves den 1. april 2023 som følge af en solnedgangsklausul.

Det vurderes, at det er hensigtsmæssigt, at tilsynsmyndighederne, fortsat kan føre tilsyn med love, der fastsætter finansielle sanktioner.

Det foreslås på den baggrund at ændre solnedgangsklausulen i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus. Ændringen skal sikre, at Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet efter den 1. april 2023 fortsat kan føre tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner for de virksomheder, der er omfattet af hvidvaskloven.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

4.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænseoverskridende transaktioner

Ændringsdirektivet stiller nye krav til dokumenter og oplysninger, som Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre og udveksle med myndigheder i andre EU/EØS-lande igennem BRIS (Business Registers Interconnection System). Kravet om udveksling af dokumenter og nye oplysninger mellem Erhvervsstyrelsen og myndigheder i andre EU/EØS-lande nødvendiggør ændringer til BRIS. Der er tale om videreudvikling af BRIS, herunder ændringer til allerede eksisterende funktioner. En videreudvikling af BRIS vil medføre positive konsekvenser for det offentlige, da det vil lette sagsbehandlingen. Der må påregnes udgifter til løbende drift af systemet samt kontrol af de informationer, der registreres. Denne del af lovforslaget vurderes ikke at medføre et øget ressourceforbrug i Erhvervsstyrelsen.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at ændringerne til BRIS vil beløbe sig til 7,9 mio. kr. i perioden 2023-2027, herunder 2 mio. kr. til lønsum. Der vil derudover være omkostninger på i alt 2,2 mio. kr. i perioden 2028-2030, heraf 0,6 mio. kr. i lønsum til drift og vedligehold og afskrivninger og renter. Beløbene dækker over Erhvervsstyrelsens omkostninger forbundet med tekniske ændringer i medfør af nærværende lovforslag og Erhvervsstyrelsens support til de berørte selskaber.

På grund af ændringsdirektivets implementeringsfrist, som er den 31. januar 2023, vil lovforslagets § 1 dermed blive sat i kraft, inden de relevante it-løsninger er færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå manuelt.

4.2. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.

Lovforslagets del om en afskaffelse af MobiltReg vil være forbundet med negative økonomiske konsekvenser for det offentlige i form af systemtilpasninger hos Erhvervsstyrelsen. Erhvervsministeriet vurderer, at afskaffelsen af MobiltReg medfører et ressourcebehov på 0,8 mio. kr. i 2023 til it-udvikling og opdatering af systemer, herunder 0,2 mio. kr. til lønsum. Ressourcebehovet omfatter alene Erhvervsstyrelsens behov.

4.3. Mulighed for afmærkning af farvande og navigations­sy‍stemer på Færøerne

Lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs og lov om en fælles patentdomstol m.v. har ikke økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4.4. Ændringer som følge af DLT-forordningen

Lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og ændring af lov om finansiel virksomhed vil medføre nye forpligtelser for Finanstilsynet, der udpeges kompetent myndighed til at føre tilsyn med virksomheders efterlevelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi. Tilsynet kan hermed afholdes inden for eksisterende ramme.

4.5. Tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner

Lovforslagets del om tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner forventes ikke at have negative økonomiske konsekvenser for det offentlige, da der på tidspunktet for lovens ikrafttræden ikke er nationale love, der indeholder finansielle sanktioner, som Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden eller Advokatrådet fører tilsyn med i henhold til hvidvaskloven.

I tilfælde af, at der vedtages en lov, der indeholder finansielle sanktioner, vil en vurdering af de økonomiske konsekvenser for de pågældende myndigheder skulle foretages ved det pågældende lovforslag.

Erhvervsministeriet vurderer, at lovforslagets dele om ændring af selskabsloven, lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed efterlever principperne om digitaliseringsklar lovgivning.

Lovforslaget er udformet i overensstemmelse med princip 1, om enkle og klare regler, idet de vil blive udformet på en entydig og konsistent måde.

Lovforslaget understøtter digital kommunikation i overensstemmelse med princip 2, idet de foreslåede ændringer vedrørende grænseoverskridende transaktioner vil kunne anmeldes digitalt.

Lovforslaget opfylder princip 3 om mere automatisk sagsbehandling, idet dokumenter og oplysninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner i højere grad udveksles digitalt mellem de danske myndigheder og europæiske selskabsregistre gennem BRIS.

Lovforslaget understøtter princip 4 om sammenhæng på tværs - ensartede begreber og genbrug af data, idet der med lovforslaget vil blive taget udgangspunkt i selskabsretlige begreber, der allerede følger af selskabslovgivningen.

Lovforslaget behandles i overensstemmelse med princip 5 om tryg og sikker datahåndtering som en naturlig følge af, at datasikkerhed prioriteres højt af myndighederne.

Ved udarbejdelsen af lovforslaget er der taget hensyn til princip 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur, da ændringerne i selskabsloven ikke vil påvirke den måde, hvorpå virksomhederne i dag indsender anmeldelse om gennemførelse af grænseoverskridende transaktioner. Samtidig vil udveksling af oplysninger og dokumenter imellem myndigheder på tværs af EU-lande fortsat foregå gennem BRIS, som skal videreudvikles.

Endeligt er der ved udarbejdelsen af lovforslaget taget hensyn til princip 7 om forebyggelse af snyd og fejl, da der indsættes en mulighed for at indhente nødvendige oplysninger og dokumenter fra andre myndigheder i forbindelse med kontrol af den forudgående attest ved grænseoverskridende transaktioner.

Lovforslagets dele, der vedrører afskaffelse af MobiltReg, afmærkning og navigationssystemer for Færøerne, lov om en fælles patentdomstol m.v. og patentloven, er i overensstemmelse med de 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5.1. Ændring af selskabslovens bestemmelser om grænse­o‍verskridende transaktioner

Med de nye regler i selskabsloven for grænseoverskridende transaktioner foreslås ikke nye registreringskrav, men nye krav til oplysningerne der skal fremgå af redegørelsen og planen for en grænseoverskridende transaktion, som er dokumenter, virksomheder skal udarbejde og indsende til Erhvervsstyrelsen i forbindelse med anmeldelse af en grænseoverskridende transaktion. De nye krav forventes at gælde for ca. 25 grænseoverskridende transaktioner om året. De nye krav til oplysninger kan medføre negative administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Ændringsdirektivet stiller nye krav til dokumenter og oplysninger, som Erhvervsstyrelsen skal offentliggøre og udveksle med myndigheder i andre EU/EØS-lande igennem BRIS. Der er tale om videreudvikling af BRIS, herunder ændringer til allerede eksisterende funktioner. En videreudvikling af BRIS vil medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervslivet, da selskaber ikke længere skal dele oplysninger om lovgivning i andre lande, fordi det nu bliver delt automatisk mellem myndighederne i de forskellige medlemsstater.

Lovforslagets del om grænseoverskridende transaktioner kan have en positiv virkning, idet harmoniserede regler kan gøre det lettere for selskaber at flytte og omstrukturere sig inden for det indre marked. Dette kan skabe incitamentet til at foretage flere grænseoverskridende transaktioner.

5.2. Afskaffelse af MobiltReg i næringsloven m.v.

Lovforslaget del om MobiltReg forventes at medføre administrative lettelser for de handlende, der i dag skal registreres i MobiltReg, da dette registreringskrav bortfalder med lovforslaget. I 2021 var der 146 handelsvirksomheder registreret i MobiltReg. Registreringen af mobile udsalgssteder gælder for et givent kalenderår. Lettelsen består i, at mobile udsalgssteder ikke længere skal registrere sig.

5.3. Mulighed for afmærkning af farvande og navigationssystemer på Færøerne

Lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs præciserer, at regler om afmærkning og navigationssystemer ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne. Erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger foretages alene for danske virksomheder.

5.4. Safety net bestemmelse m.v. i patentloven

Lovforslagets del om ændring af lov om en fælles patentdomstol m.v. og patentloven forventes ikke at medføre administrative konsekvenser, da forslaget alene giver mulighed for, at fristen i patentlovens § 77, stk. 1, kan forlænges i særlige tilfælde.

5.5. Ændringer som følge af DLT-forordningen

Lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og ændring af lov om finansiel virksomhed vurderes at medføre nye økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5.6. Tilsyn med overholdelse af finansielle sanktioner

Lovforslagets del om ændring af lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus medfører ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

På baggrund af ovenstående vurderer Erhvervsstyrelsens Område For Bedre Regulering (OBR), at det samlede lovforslag medfører administrative konsekvenser under 4 mio. kr. årligt for erhvervslivet. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

For så vidt angår Principper for agil erhvervsrettet regulering bemærkes, at lovforslagets dele om ændring af selskabsloven, lov om næring, lov om sikkerhed til søs, lov om en fælles patentdomstol m.v. og patentloven ikke vurderes at have indflydelse på virksomheders og iværksætteres muligheder for at teste, udvikle og anvende nye teknologier og innovation, herunder brug af sikkerheds- og privatlivsfremmende teknologier.

For så vidt angår Principper for agil erhvervsrettet regulering bemærkes det også, at lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed, der foreslås som følge af DLT-forordningen, understøtter en udvikling af nye teknologier, hvorved nye forretningsmodeller kan realiseres. DLT-forordningen skaber et reguleret miljø for, hvordan denne nye DLT-teknologi kan udforskes og udnyttes.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

9. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven

Lovforslagets del om grænseoverskridende transaktioner medfører ikke nye registreringskrav, men nye krav til oplysningerne om den pågældende transaktion, der skal fremgå af redegørelsen og planen for en grænseoverskridende transaktion. De dokumenter og oplysninger, der deles og offentliggøres i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion, vedrører alene oplysninger om de deltagende selskaber. Der deles og offentliggøres personoplysninger i forbindelse med grænseoverskridende transaktioner, som f.eks. navne på ledelsesmedlemmer, men ingen følsomme personoplysninger.

I det omfang der sker behandling af personoplysninger, vil det ske i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets del om ændring af selskabsloven gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019 om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2019, nr. L 321, side 1.

Direktivet fastsætter harmoniserede regler om grænse­o‍verskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, som skal bidrage til at fjerne hindringerne for etableringsfriheden og samtidig sikre en passende beskyttelse af interessenter såsom medarbejdere, kreditorer og selskabsdeltagere.

Fristen for national gennemførelse af direktivet er 31. januar 2023.

Lovforslagets dele om ændring af lov om en fælles patentdomstol m.v. og patentloven er ikke udtryk for implementering af EU-regulering, men en national særregel, der skal afhjælpe en konsekvens af, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1257/2012 af 17. december 2012 om gennemførelse af et forstærket samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse træder i kraft og vil gælde umiddelbart i de deltagende medlemslande, herunder i Danmark.

Med lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder og ændring af lov om finansiel virksomhed foretages fornødne ændringer som følge af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi og om ændring af forordning (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 909/2014 og direktiv 2014/65/EU) (DLT-forordningen).

Ændringerne indebærer, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af forordningen. Herudover bemyndiges Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i overensstemmelse med forordningens artikel 3, stk. 6. Endelig ændres definitionsbestemmelserne af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder og lov om finansiel virksomhed, da DLT-forordningen ændrer definitionen af finansielle instrumenter i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter.

11. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslagets §§ 1-5 har i perioden fra den 22. juli 2022 til den 2. september 2022 været sendt i offentlig høring. Et udkast til lovforslagets §§ 6 og 7 har været i en særskilt offentlig høring i perioden fra den 16. september 2022 til den 26. september 2022. Et udkast til lovforslagets § 8 har været i en særskilt offentlig høring i perioden fra den 27. juni 2022 til den 18. august 2022. En ændring til udkastet af lovforslagets § 1 har været i supplerende høring fra den 3. oktober 2022 med frist den 11. oktober 2022.

Et udkast til lovforslagets §§ 1-5 har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Accura Advokataktieselskab, ADIPA, Advokatfirmaet Vingaardshus, Advokatsamfundet, Advokatrådet, Aera-IP, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikernes, ALK-Abelló, Alkohol & Samfund, AMBU A/S, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, Arla Foods, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Awapatent A/S, Bager- og Konditormestre I Danmark, Bech-Bruun Advokatfirma, Bender von Haller Dragsted, Benzinforhandlernes Fælles Repræsentation, Beskæftigelsesministeriet, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, Boghandlerforeningen, Bryggeriforeningen, Budde, Schou A/S, BUPL, Børne- og Undervisningsministeriet, Børnerådet, Carlsberg A/S, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier, CEREDA, Chas. Hude A/S, Chr. Hansen A/S, Coloplast A/S, Computershare, Convatec A/S, Coop Danmark A/S, COPA Copenhagen Patents, Copenhagen Business School, DAKO A/S, DAKOFO, Danders & More Advokatfirma, Danfoss A/S, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Fiskehandlere, Danmarks Nationalbank, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Center vedr. Alkoholisme og andre Afhængighedssygdomme (DCAA), Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Forening for Industriens Patent- og Varemærkespecialister (DIP), Dansk Forening til Bekæmpelse af Produktpirateri (DACG), Dansk Frisør og Kosmetikerforbund, Dansk Industri, Dansk Industri Byggeri, Dansk Initiativ for Etisk Handel, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Dansk Supermarked, Dansk Sygeplejeråd, Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Cykelhandlere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Guldsmede og Urmagere, Danske Helsekostforretningers Brancheforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Slagtermestre, Datatilsynet, De Fries & Tufekovic IP, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Digitaliseringsstyrelsen, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, Disciplinærnævnet for Ejendomsmæglere, DLA Piper Denmark Law Firm, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DRC - Danmarks Restauranter & Cafeer, Drivkraft Danmark, DSK - De Samvirkende Købmænd, Effektivt Landbrug, EjendomDanmark, Ejendomsmæglernes Landsorganisation, Erhvervsstyrelsens Området for Bedre Regulering, F. L. Smidth & Co. A/S, Ferring A/S, Ferrosan A/S, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansministeriet, Finanstilsynet, First North, Fiskeristyrelsen, Focus Advokater, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af J. A. K. Pengeinstitutter, Foreningen af Socialchefer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Forhandlingsfællesskabet, Formanden for Forbrugerklagenævnet, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Forumadvokater A/S, Fotobranchen, Frederiksberg Kommune, FSR - Danske Revisorer, Færøernes Landsstyre (Rigsombudsmanden), Gea NIRO A/S, Geodatastyrelsen, GN Store Nord A/S, Gorrissen Federspiel Kierkegaard, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, H. Lundbeck A/S, Haldor Topsøe A/S, Hammelsvang Consult, Hans Harding Holding ApS, Helsebranchens Leverandørforening, HK, Holme Patent A/S, HORESTA, Horten, Høiberg ApS, Ingeniørforeningen i Danmark, Inspicos, Institut for Menneskerettigheder, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, Justitsministeriet, KBH - Commerce & Culture, KFUM's Sociale Arbejde i Danmark, Kirk Larsen & Ascanius, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet for Ejendomsformidling, Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, Komiteen for god Selskabsledelse, Komiteen for sundhedsoplysning, Kommunekredit, Kommunernes Landsforening, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kromann Reumert, Kræftens bekæmpelse, Kulturministeriet, Kuratorforeningen, Københavns Kommune, Københavns Politi, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Landsdækkende Banker, Landsforeningen Lænken, Larsen & Birkeholm A/S, Ledernes Hovedorganisation, LEGO Holding A/S, LEGO Juris A/S, LEO-Pharma A/S, LIF Lægemiddelindustriforeningen, Ligebehandlingsnævnet, Lokale Pengeinstitutter, Lund Elmer Sandager Advokatfirma, Lægeforeningen, Lægemiddelstyrelsen, Løje IP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, MM Patents ApS, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, NKT A/S, Nordia Advokatfirma, Nordic Patent Service, Novo Nordisk A/S, Novozymes A/S, Nærbutikkernes Landsforening, Opfinderforeningen.dk, Optikerforeningen, Orsnes Patent ApS, Ostehandlerforeningen Danmark, Oticon A/S, OXFAM IBIS - International Bistand, Parcelhusejernes Landsforening, Patentgruppen ApS, Patrade A/S, Penneo, Plesner, Plougmann Vingtoft A/S, Politidirektørforeningen, Promaxx Ejendomsadministration, Radiometer Medical A/S, Red Barnet, Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Rockwool International A/S, Roskilde Universitet Center (RUC), Roskilde Universitetscenter, SEGES, Sex og samfund, Sikkerhedsbranchen, Sikkerhedsstyrelsen, Sirius Advokater, Skatteministeriet, Skattestyrelsen, SMVdanmark, Social- og ældreministeriet, Statsadvokaten for Særlig kriminalitet, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, Statsministeriet, Sportsbranchen DK, Sundhedsministeriet, Sundhedsstyrelsen, Syddansk Universitet, Sø- og Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Takeda A/S, Teknologisk Institut, Transportministeriet, TROPA, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Urmagernes og Optikernes landssammenslutning, Vestas Wind Systems A/S, Viking Life-Saving Equipment A/S, Vin og Spiritusorganisationen i Danmark, VKR-Holding A/S, VP Securities og værdipapircentralen, WTC-advokaterne, Zacco Danmark A/S, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Århus Universitet.

Et udkast til lovforslagets §§ 6 og 7 har været i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arkitektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Hovedorganisation, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel. FinansDanmark. Finans og Leasing. Finansforbundet. Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for platformsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, Forsikringsmæglerforeningen v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontantservice P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ældre sagen, Ørsted, Beskæftigelsesministeriet, Børne- og Undervisningsministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR), Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Indenrigs- og Boligministeriet, Justitsministeriet, Klima-, Energi- og Forsyningsmisteriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Ministeriet for udviklingssamarbejde og ministeriet for nordisk samarbejde, Skatteministeriet, Social- og Ældreministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Transportministeriet og ministeriet for ligestilling, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsministeriet, Digitaliseringsstyrelsen, Domstolsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen (hvidvaskteam), Erhvervsstyrelsen (Nationale høringer), Erhvervsstyrelsen (EU-høringer), Finansiel Stabilitet, Forbrugerombudsmanden, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Patent- og Varemærkestyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Datatilsynet, Nævnenes Hus, Økonomistyrelsen, Færøernes landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Naalakkersuisut via Rigsombudsmanden i Grønland.

Et udkast til lovforslagets § 8 har været i offentlig høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Universitet, Aarhus BSS, Advokatsamfundet, Akademisk Arki-tektforening, Akademikerne, Andelskassen, Arbejderbevægelsens Er-hvervsråd, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Brancheforeningen for Aktive Ejere i Danmark, Capital Law CPH, CBS, CEPOS, Computershare, DAFINA, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomskredit, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring (DFIM), Dansk Industri, Dansk Iværksætter forening, Dansk Investor Relations Forening - DIRF, Dansk Kredit Råd, Dansk Management Råd, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det nationale netværk af virksomhedsledere, Den Sociale Retshjælp, Det økonomiske råds sekretariat (DØRS), Drivkraft Danmark, e-nettet, Ejendomsforeningen, Experian, Fagbevægelsens Ho-vedorganisation, FDFA - Foreningen af Danske Forsikringsmæglere og ForsikringsAgenturer, FDIH - Foreningen for Distance- og Internethandel, FinansDanmark, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finanshuset i Fredensborg A/S, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerrådet Tænk, Forbrugsforeningen, Foreningen af Forretningsførere for Udenlandske Forsikringsselskaber, Foreningen af Interne Revisorer v/ Jesper Siddique Olsen, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for plat-formsøkonomi, FOREX, Forsikring & Pension, Forsikringsforbundet, For-sikringsmæglerforeningen, v/ Direktør Flemming Kosakewitsch, FSR - danske revisorer, Garantiformuen, HK, Horesta Arbejdsgiverorganisation, Håndværksrådet, Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation (ISOBRO), Intertrust (Denmark), ISACA Denmark Chapter, IT-branchen, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Komiteen for god selskabsledelse, Kromann Reumert, Kuratorforeningen, Københavns Univer-sitet, Landbrug & Fødevarer, Landsdækkende banker, Landsforeningen af forsvarsadvokater, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Ledernes Hovedorganisation, Liberale Erhvervs Råd, Lokale Pengeinstitutter, Løn-modtagernes Dyrtidsfond (LD), Mastercard Payment Services Denmark A/S, Mybanker, NASDAQ Copenhagen A/S, Nets A/S, Nokas Kontant-service P/S, Nordic Blockchain Association, Oxfam IBIS, Parcelhusejernes Landsforening, Penneo A/S, Postnord Juridiske afdeling, Revisornævnet, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, Skibs- og Bådebyggeriets Arbejdsgiverforening, Syddansk Universitet, Telekommunikationsindustri-en i Danmark, Udbetaling Danmark, VISA, VP Securities A/S, Western Union, Thomson Reuters Nordic, Transparency International Danmark, Ældresagen, Ørsted, Færøernes Landsstyre via Rigsombudsmanden på Færøerne og Grønlands Selvstyre via Rigsombudsmanden i Grønland.

En ændring til udkastet af lovforslagets § 1 har været i supplerende høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet/Advokatrådet, Akademikernes, Arbejderbevægelsens, Erhvervsråd, ATP - Arbejdsmarkedets Tillægs Pension, Bryggeriforeningen, Centralorganisationens Fællesudvalg, CEPOS - Center for Politiske Studier, Computershare, Copenhagen Business School, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Danmarks Nationalbank, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Statistik, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, DIRF - Dansk Investor Relations Forening, Dansk Iværksætterforening, Dansk Metal, Dansk Standard, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Danske Maritime, Danske Rederier, Danske Regioner, DSK - De Samvirkende Købmænd, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Dommerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Domstolsstyrelsen, Effektivt Landbrug, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finansforbundet, Finansiel Stabilitet, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, First North, Forbrugerombudsmanden, Foreningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, FSR - Danske Revisorer, GRAKOM, Grønlands Selvstyre, HK, Ingeniørforeningen i Danmark, Intertrust (Denmark), IT-Branchen, KL, Komiteen for god Selskabsledelse, Kooperationen, Kommunekredit, Kristelig Arbejdsgiverforening, Kristelig Fagbevægelse, Kuratorforeningen, Københavns Universitet, Landbrug og Fødevarer, Landsdækkende Banker, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Managementrådgiverne, NASDAQ OMX Copenhagen A/S, OXFAM IBIS - International Bistand, International Solidaritet Oxfam, Penneo, Rigsadvokaten, Rigsombuddet på Færøerne, Rigsrevisionen, Roskilde Universitetscenter, SEGES, SMV Danmark, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Syddansk Universitet, VP Securities og værdipapircentralen, XBRL Danmark, Aalborg Universitet, Aarhus BSS og Aarhus Universitet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovforslaget implementerer ændringsdirektivet i selskabsloven, hvorved der er behov for at tilpasse den gældende fodnote, som henviser til de EU-direktiver, som loven helt eller delvis gennemfører.

Det foreslås, at der i selskabslovens EU-note tilføjes en henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/2121/EU af 27. november 2019, EU-Tidende 2019, nr. L321, side 1, om ændring af direktiv 2017/1132/EU, for så vidt angår grænseoverskridende omdannelser, fusioner og spaltninger, som implementeres i dansk ret med lovforslaget.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 5, nr. 11, i selskabsloven, at grænseoverskridende flytning af hjemsted, defineres som et kapitalselskabs flytning af et kapitalselskabs registrerede hjemsted fra et EU- eller EØS-land til et andet EU- eller EØS-land.

Selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, beskriver anvendelsesområdet for ændringsdirektivets regler om grænseoverskridende omdannelser.

Selskabsdirektivets artikel 86 r, litra a-c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår virkningerne af en grænseoverskridende omdannelse, og at virkningerne indtræder fra den i artikel 86 q omhandlede dato. Artikel 86 q definerer en grænseoverskridende omdannelses virkningstidspunkt som den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning i henhold til bestemmelsesmedlemsstatens retsregler, og fastsætter, at denne dato skal ligge efter foretagelsen af den kontrol, der er omhandlet i artikel 86 m og 86 o.

Det foreslås, at definitionen i § 5, nr. 11, i selskabsloven, ændres således, at grænseoverskridende omdannelse defineres som en transaktion, hvorved et kapitalselskab uden at blive opløst omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU (selskabsdirektivet), og som minimum flytter sit vedtægtsmæssige hjemsted til det pågældende EU- eller EØS-land, samtidig med at kapitalselskabet forbliver den samme juridiske person.

Den foreslåede ændring vil betyde, at den gældende definition af grænseoverskridende flytning af hjemsted defineres som grænseoverskridende omdannelse i overensstemmelse med selskabsdirektivet. Det tydeliggøres, at kapitalselskabet før og efter den grænseoverskridende omdannelse vil være den samme juridiske person.

Der kan både være tale om grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark og grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.

En grænseoverskridende omdannelse vil have følgende virkninger:

- Alle selskabets aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, bliver det omdannede selskabs.

- Kapitalejerne fortsætter som kapitalejere i det omdannede selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele i medfør af det foreslåede § 318 m, stk. 1.

- Selskabets rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning, er det omdannede selskabs.

Virkningerne af en grænseoverskridende omdannelse vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen, jf. det foreslåede § 318 p, stk. 3, hvis et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land end Danmark omdanner dets retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Hvis et dansk kapitalselskab omdanner dets retlige form til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, vil den grænseoverskridende omdannelses virkningstidspunkt være bestemt af retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 8.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 b, nr. 2, og artikel 86 r, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 3

Efter den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven, defineres en grænseoverskridende fusion og spaltning som en fusion eller spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-lande.

Grænseoverskridende fusion er defineret i overensstemmelse med artikel 1 i 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet). Anvendelsesområdet for selskabsdirektivets regler om grænseoverskridende fusioner fremgår af selskabsdirektivets artikel 118.

Selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1, fastslår virkningerne af en fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 119, nr. 2, litra a og c, om uegentlige og lodrette fusioner, fra den i selskabsdirektivets artikel 129 nævnte dato.

Efter selskabsdirektivets artikel 129 fastsættes det i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning.

Med ændringsdirektivet blev selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1, nyaffattet, hvormed en fusion gennemført som fastsat i artikel 119, nr. 2, litra a, c og d, fra retsvirkningstidspunktet, jf. artikel 129, har de virkninger, som oplistet i artikel 131, stk. 1, litra a-c. Dermed får en vandret fusion samme retsvirkninger, som en uegentlig fusion og en lodret fusion.

Selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, fastslår virkningerne af en fusion gennemført i overensstemmelse med artikel 119, nr. 2, litra b, om egentlige fusioner, fra den i selskabsdirektivets artikel 129 nævnte dato. Med ændringsdirektivet nyaffattes selskabsdirektivets artikel 131, stk. 2, litra a og b. Ændringen af litra a medfører en præcisering af, hvilke aktiver og passiver, der overdrages til det nye selskab. Ændringen af litra b medfører, at deltagerne i de fusionerende selskaber bliver selskabsdeltagere i det nye selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i artikel 126 a, stk. 1.

Det foreslås, at grænseoverskridende fusioner og spaltninger defineres i to separate numre, hhv. i lovforslagets § 1, nr. 3, og § 1, nr. 4.

Det foreslås, at § 5, nr. 12, definerer en grænseoverskridende fusion som en fusion, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.

Det vil følge af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende fusion, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning.

For definitioner af egentlig og uegentlig grænseoverskridende fusion henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 271, stk. 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

For definitioner af lodret og vandret grænseoverskridende fusion henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 290, stk. 1 og 2, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

En uegentlig, lodret eller vandret grænseoverskridende fusion vil have følgende virkninger:

a) alle det overtagne selskabs aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det overtagende selskab,

b) kapitalejerne i det overtagne selskab bliver kapitalejere i det overtagende selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 286, og

c) det overtagne selskab ophører med at eksistere.

En egentlig grænseoverskridende fusion vil have følgende virkninger:

a) alle de fusionerende selskabers aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det nye selskab,

b) kapitalejerne i de fusionerende selskaber bliver kapitalejere i det nye selskab, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 286.

c) de fusionerende selskaber ophører med at eksistere.

Virkningerne af en grænseoverskridende fusion vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen, jf. det foreslåede § 289 a, stk. 3, hvis det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret. Hvis det fortsættende kapitalselskab skal høre under lovgivningen i et andet EU- eller EØS-land, vil den grænseoverskridende fusions virkningstidspunkt være bestemt af reglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det fortsættende selskab har hjemsted, jf. det foreslåede § 289, stk. 8.

Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende fusion vil ikke medføre materielle ændringer.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 118 og selskabsdirektivets artikel 131, stk. 1 og stk. 2, litra a og b, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 4

Den gældende § 5, nr. 12, i selskabsloven definerer en grænseoverskridende fusion og spaltning som en fusion eller spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-lande.

Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, beskriver anvendelsesområdet for ændringsdirektivets regler om grænseoverskridende spaltninger.

Selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 1-3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår virkningerne af en grænseoverskridende spaltning, og at virkningerne indtræder fra den i artikel 160 q omhandlede dato. Efter artikel 160 q bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt nr. 13, der definerer en grænseoverskridende spaltning som en spaltning, hvori der indgår kapitalselskaber, som hører under mindst to forskellige EU- eller EØS-landes lovgivning.

Det vil følge af bestemmelsen, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne om grænseoverskridende spaltning, at der indgår kapitalselskaber, hvis vedtægtsmæssige hjemsted, henhører under to forskellige EU/EØS-landes lovgivning.

En grænseoverskridende ophørsspaltning vil have følgende virkninger:

a) alle det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder alle kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til de modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i spaltningsplanen,

b) det spaltede selskabs kapitalejere bliver kapitalejere i de modtagende selskaber i overensstemmelse med den fordeling af kapitalandele, der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 306,

c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning, overdrages til de modtagende selskaber, og

d) det spaltede selskab ophører med at eksistere.

En grænseoverskridende grenspaltning vil have følgende virkninger:

a) en del af det spaltede selskabs aktiver og passiver, herunder kontrakter, kreditter, rettigheder og forpligtelser, overdrages til det modtagende selskab, mens den resterende del forbliver det spaltede selskabs i overensstemmelse med den fordeling, der er fastsat i spaltningsplanen,

b) i hvert fald nogle af det spaltede selskabs kapitalejere bliver kapitalejere i det eller de modtagende selskaber, og i hvert fald nogle kapitalejere forbliver i det spaltede selskab eller bliver kapitalejere i begge selskaber i overensstemmelse med den fordeling af kapitalandele, der er fastsat i spaltningsplanen, medmindre de har afhændet deres kapitalandele som omhandlet i det foreslåede § 306, og

c) de af det spaltede selskabs rettigheder og forpligtelser, som bygger på ansættelseskontrakter eller ansættelsesforhold og eksisterer på det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning, og som tildeles det eller de modtagende selskaber i henhold til spaltningsplanen, overdrages til det eller de pågældende modtagende selskaber.

Virkningerne af en grænseoverskridende spaltning vil indtræde den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det foreslåede § 309, stk. 8, hvis det indskydende kapitalselskab har hjemsted i Danmark. Hvis det indskydende kapitalselskab har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, og et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret, vil den grænseoverskridende spaltnings virkningstidspunkt være bestemt af retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvor det indskydende kapitalselskab har hjemsted, jf. det foreslåede § 309 a, stk. 3.

Den foreslåede nyaffattelse af definitionen af en grænseoverskridende spaltning vil ikke medføre materielle ændringer.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, og artikel 160 r, stk. 1-3, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 5

Det fremgår af den gældende § 23 e i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen kan foretage udgående kontrol af, om et kapitalselskab kan kontaktes på sit registrerede hjemsted, jf. § 5, nr. 13.

Det foreslås i § 23 e, at henvisningen til nr. 13 ændres til nr. 14.

Den foreslåede ændring er en konsekvensrettelse af, at der efter § 5, nr. 12, foreslås indsat et nyt nummer, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Overskriften før det gældende kapitel 16 i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 271-318. Bestemmelserne vedrører grænseoverskridende fusion og spaltning.

Det foreslås at ændre overskriften til: Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i selskabslovens §§ 271-318 q.

Den foreslåede ændring vil betyde, at grænseoverskridende omdannelser vil blive omfattet af selskabslovens kapitel 16 om grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dermed vil alle typer grænseoverskridende transaktioner være samlet i samme kapitel.

Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med, at det foreslås, at kapitel 16 a ophæves, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

Til nr. 7

Det fremgår af den gældende § 271 i selskabsloven, at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende fusioner, hvor de øvrige deltagende selskaber er tilsvarende kapitalselskaber, der hører under EU/EØS-landes lovgivning. Den grænseoverskridende fusion kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Selskabslovens § 271, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 118 om anvendelsesområdet for direktivets regler i Afsnit II, kapitel II om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar.

Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som sondrer mellem forskellige typer af grænseoverskridende fusioner. Endvidere er der i gældende ret ikke en bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller som undtager selskaber, som er omfattet af anvendelsen af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende fusioner.

Selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2, definerer, hvad der forstås ved en fusion. Definitionen i selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2, litra a, svarer til en uegentlig fusion som defineret i selskabsloven. Definitionen i selskabsdirektivets artikel 119, nr. 2, litra b, svarer til en egentlig fusion som defineret i selskabsloven.

Selskabsdirektivets artikel 120 fastslår, at uanset artikel 119, nr. 2, finder kapitlet om grænseoverskridende fusioner også anvendelse, når lovgivningen i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante udligningsbeløb som omhandlet i artikel 119, nr. 2, litra a og b, overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

Ved fusion, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at vederlaget alene ydes i kontanter, og således overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 4, litra b, som blev nyaffattet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets kapitel om grænseoverskridende fusioner ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).

Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i gennemførelsen, afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 120, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende fusioner ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).

Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.

De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.

Det foreslås i et nyt stk. 2, at et kapitalselskab efter bestemmelserne i selskabslovens kapitel 16 kan opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab mod vederlag til kapitalejerne i det ophørende kapitalselskab, dvs. uegentlig fusion. Det samme gælder, når to eller flere kapitalselskaber sammensmeltes til et nyt kapitalselskab, dvs. egentlig fusion.

Der kan både være tale om en egentlig fusion, hvor de bestående selskaber, der deltager i fusionen, fusionerer til et nyt selskab, og en uegentlig fusion, hvor det ene af de bestående selskaber er det fortsættende selskab.

Med det foreslåede stk. 2 vil de to typer fusioner fremgå direkte af lovteksten i overensstemmelse med selskabslovens § 236 om nationale fusioner.

Som modsvar på overdragelsen af aktiver og forpligtelser til det fortsættende selskab skal kapitalejerne i det ophørende selskab have et vederlag.

Det foreslås i et nyt stk. 3, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det foreslåede stk. 3 vil indebære, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling og derved omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.

Det vil betyde, at ovenstående selskaber ikke kan anvende reglerne om grænseoverskridende fusion, når Finansiel Stabilitet anvender de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.

Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende fusion ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i selskabsdirektivets artikel 120, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om grænseoverskridende fusion. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af virksomheden.

Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra a og b, artikel 120, stk. 4, litra b, og stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 8

Efter den gældende § 272, stk. 1, i selskabsloven opretter og underskriver de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i forening en fusionsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser, jf. § 272, stk. 1, nr. 1-14.

Det fremgår af den gældende § 272, stk. 1, nr. 10, i selskabsloven, at fusionsplanen ved grænseoverskridende fusioner skal indeholde oplysning og bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, og medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse.

Selskabslovens § 272 implementerer selskabsdirektivets artikel 122 om, at de fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en fælles plan for den grænseoverskridende fusion. Selskabsdirektivets artikel 122 oplister i litra a-l de oplysninger, som planen skal indeholde.

Det foreslås i stk. 1 at præcisere, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om de forhold, som er oplistet i nr. 1-16.

Dette vil medføre, at det udgår af bestemmelsen, at fusionsplanen skal indeholde bestemmelser om de i stk. 1, nr. 1-16, oplistede forhold. Ændringen foreslås for at bringe bestemmelsen i overensstemmelse med ordlyden i selskabsdirektivets artikel 122. Den foreslåede ændring vil ikke medføre materielle ændringer.

Kravet i det gældende § 272, stk. 1, om, at fusionsplanen skal underskrives, betyder, at Erhvervsstyrelsen i dag i praksis kræver, at den fusionsplan, der indsendes til offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, skal være underskrevet af det samlede centrale ledelsesorgan. Erhvervsstyrelsen vil dog fremover ikke kræve, at den underskrevne version indsendes til Erhvervsstyrelsen, men det vil fortsat være et krav, at fusionsplanen underskrives af det samlede centrale ledelsesorgan.

Selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 10, implementerer selskabsdirektivets artikel 122, litra h.

Med ændringsdirektivet blev artikel 122, litra h, nyaffattet, således oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af de fusionerende selskabers administrations-, ledelses-, tilsyns- og kontrolorganer, skal indeholdes i den fælles plan. Ændringen medfører, at der i litra h, ikke længere er krav om, at den fælles plan skal indeholde oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes de eksperter, som undersøger planen for den grænseoverskridende fusion.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, nr. 10, at kravet om oplysning om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276, udgår.

Ændringen af nr. 10 vil betyde, at fusionsplanen ikke længere skal indeholde oplysning om de særlige fordele, der indrømmes de vurderingsmænd, der udtaler sig om fusionsplanen, jf. § 276. Kravet om, at planen skal indeholde oplysning om de særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabernes ledelse, videreføres.

Ændringen vil ikke medføre ændringer i praksis, idet vurderingsmænd skal være uafhængige og derfor ikke må have en personlig økonomisk interesse i transaktionens gennemførelse, hvorfor vurderingsmænd ikke må tillægges sådanne særlige fordele.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 122, 1. pkt., og litra h, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 9

Der er i den gældende § 272, stk. 1, om fusionsplan ikke krav om, at en fusionsplan skal indeholde oplysning om tilbud om indløsning til kapitalejerne og beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer.

Efter selskabsdirektivets artikel 122 skal de fusionerende selskabers ledelses- eller administrationsorgan udarbejde en fælles plan for den grænseoverskridende fusion. Artikel 122 oplister i litra a-l, hvilke oplysninger fusionsplanen som minimum skal indeholde.

Med ændringsdirektivet tilføjes i artikel 122 et nyt litra m, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne.

Det foreslås på denne baggrund, at der i stk. 1 indsættes et nyt nr. 13 om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning, jf. § 286, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.

Bestemmelsen vil betyde, at tilbuddet om indløsning til kapitalejere i henhold til § 286 skal fremgå af fusionsplanen. Dette vil endvidere betyde, at det centrale ledelsesorgan i fusionsplanen skal angive et tilbud om indløsning af kapitalandele til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig fusionen og indsender skriftligt krav herom senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse.

Med ændringsdirektivet blev i artikel 122 endvidere tilføjet et nyt litra n, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger, der er tilbudt til kreditorer.

Det foreslås på denne baggrund, at der i stk. 1 indsættes et nyt nr. 14 om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 277 og 278.

Bestemmelsen vil medføre, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, i fusionsplanen skal oplyse, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der tilbydes eventuelle kreditorer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med den gældende bestemmelse i selskabslovens § 277, hvorefter en vurderingsmand skal afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt.

Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter fusionen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring, vil kreditorerne kunne anmelde deres fordringer efter § 278.

Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 122, litra m og n, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 10

Det følger af den gældende § 272, stk. 2, 1. pkt., i selskabsloven, at fusionsplanen for hvert af de bestående kapitalselskaber skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 6, indgår.

Det foreslås i § 272, stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til stk. 1, nr. 8.

Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 11

Det fremgår af den gældende § 273 i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken fusionsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i de ophørende kapitalselskaber, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende fusion for kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.

De indholdsmæssige krav til redegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende fusion er i dag stort set identiske med kravene til redegørelsen i forbindelse med en national fusion. Ved en grænseoverskridende fusion er der dog et supplerende krav om, at der i redegørelsen skal være en omtale af fusionens følger i forhold til kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Dette krav stammer fra artikel 7, stk. 1, i 10. selskabsdirektiv om grænseoverskridende fusioner (nu kodificeret i selskabsdirektivet). Derudover er der ved nationale fusioner mulighed for, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse.

Bestemmelsen implementer selskabsdirektivets artikel 124, som blev nyaffattet ved ændringsdirektivet, hvorefter administrations- eller ledelsesorganet i hvert af de fusionerende selskaber skal udarbejde en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter skal forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne, skal forklares. Selskabsdirektivets artikel 124, stk. 2-10, som affattet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og indholdet af rapporten.

På denne baggrund foreslås det, at § 273 affattes på ny.

Det foreslås i stk. 1, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.

Fusionsredegørelsen skal forklare fusionen, som den er beskrevet i fusionsplanen. Formålet med fusionsredegørelsen er at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende fusions eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter redegørelsen skal indeholde et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.

Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder deres mulighed for at kræve sig indløst af selskabet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 286, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi.

Fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9. Det foreslåede stk. 2, nr. 1, litra a, vil betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig fusionen, og som ønsker, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b, at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant.

Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode. I henhold til selskabslovens § 285, stk. 1, kan kapitalejerne i det eller de ophørende kapitalselskaber kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget for kapitalandelene i det eller de ophørende kapitalselskaber ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om fusionens gennemførelse.

Er fusionen lodret, og ydes der derfor ikke et vederlag, vil der ikke være krav om, at redegørelsen indeholder et sådant punkt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra c, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejere.

Kravet om at forklare den grænseoverskridende fusions følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra c, svarer til kravet i den gældende § 273, 3. pkt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra d, at afsnittet for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 285-286.

Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes mulighed for at kræve godtgørelse, jf. § 285, og indløsning, jf. § 286, herunder krav og procedurer herfor.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne er bekendte med deres rettigheder, og hvilke frister de f.eks. skal være opmærksomme på for at kunne gøre dem gældende.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets medarbejdere om fusionens følger for beskæftigelsessituationen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra a, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende fusions følger for ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.

Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne foranstaltninger.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra b, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.

De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,

a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt

b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den grænseoverskridende fusion samt

c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt

d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra c, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om den grænseoverskridende fusions følger for ansættelsesforholdene samt væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at fusionsredegørelsen skal indeholde oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 275 skal udarbejdes.

Bestemmelsen vil betyde, at det skal omtales i fusionsredegørelsen, hvis der som led i fusionen udarbejdes en vurderingsberetning.

Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to særskilte redegørelser.

Det foreslås i stk. 4, at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 280, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Dermed vil medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, få mulighed for at udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende fusions følger for selskabets fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende fusions juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende fusions følger for medarbejderne.

Selskabsdirektivets artikel 124, som affattet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget rettidigt. Der foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. det foreslåede § 280, stk. 4, nr. 1.

Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 124, stk. 4, 8 og 9, som affattet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en fusionsredegørelse.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 5, 1. pkt., at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.

Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt., at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Det foreslås i stk. 6, at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Nyaffattelsen af § 273 vil betyde, at de indholdsmæssige krav til redegørelsen for en grænseoverskridende fusion vil adskille sig fra kravene til redegørelsen i forbindelse med en national fusion.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 124, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 12

Overskriften før selskabslovens § 274 beskriver indholdet af § 274. Bestemmelsen vedrører mellembalance.

Det følger af den gældende § 274, stk. 1, i selskabsloven, at hvis fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i fusionen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.

Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af fusionsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en fusionsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører.

Efter det gældende stk. 4 finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 121, stk. 1, litra b, 1. pkt., at et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, skal opfylde bestemmelser og formaliteter i den nationale lovgivning, som selskabet er underlagt. Efter stk. 2, 1. pkt., vedrører de i stk. 1, litra b, omhandlede bestemmelser og formaliteter beslutningsprocessen i forbindelse med fusionen og, under hensyntagen til fusionens grænseoverskridende karakter, beskyttelsen af de fusionerende selskabers kreditorer, kapitalejere samt medarbejdere, for så vidt angår andre rettigheder end dem om medbestemmelse.

Kravet om udarbejdelse af mellembalance blev indført på baggrund af selskabsdirektivets artikel 121, stk. 1, litra b, og stk. 2, i overensstemmelse med kravet ved nationale fusioner af hensyn til at tilgodese kapitalejeres interesse i, at beslutning om fusionen træffes på et tilstrækkeligt oplyst grundlag.

Med ændringsdirektivet blev stk. 2, ændret, hvormed de i stk. 1, litra b, omhandlede bestemmelser og formaliteter navnlig vedrører beslutningsprocessen i forbindelse med fusionen og beskyttelsen af medarbejdere, for så vidt angår andre rettigheder end dem om medbestemmelse. Bestemmelsen gør sig således ikke længere gældende for bestemmelser og formaliteter i den nationale lovgivning, der har til formål at beskytte kreditorer og kapitalejere. Med ændringsdirektivet blev til gengæld indført en bestemmelse om beskyttelse af kapitalejere i artikel 126 a, som foreslås implementeret i selskabslovens §§ 285 og 286, og en bestemmelse om beskyttelse af kreditorer i artikel 126 b, som foreslås implementeret i selskabslovens §§ 277 og 278.

Det foreslås på den baggrund, at overskriften før § 274 og § 274 ophæves.

Ændringen vil betyde, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor fusionsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører.

Til nr. 13

Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen, udarbejder en eller flere uvildige sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, om, at der skal udarbejdes en uafhængig ekspertrapport for hvert af de fusionerende selskaber.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne.

Det foreslås på denne baggrund i § 276, stk. 1, 1. pkt., at vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om fusionsplanen udover vederlaget også skal omfatte tilbuddet om indløsning til kapitalejerne.

Den foreslående ændring er en konsekvens af det foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, hvorefter fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, der implementerer selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

De indholdsmæssige krav til vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen fremgår af det foreslåede § 276, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, der implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet ved ændringsdirektivet.

Vurderingsmandsudtalelsen vil fortsat skulle være skriftlig eller på anden vis dokumenterbar.

Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber, der kun har én kapitalejer, fra krav om vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om fusionsplanen.

På denne baggrund foreslås, at der i stk. 1, 1. pkt., indsættes en undtagelse for kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer.

Det vil betyde, at kapitalselskaber, der kun har én kapitalejer, ikke er omfattet af kravet om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse efter selskabslovens § 276.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 125, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 14

Det følger af den gældende § 276, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i fusionen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Det fremgår af den gældende § 276, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i et ophørende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Bestemmelsen i § 276, stk. 1, 1. pkt., implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, om, at der skal udarbejdes en uafhængig ekspertrapport for hvert af de fusionerende selskaber.

Bestemmelsen i § 276, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, 1. pkt., om, at ekspertrapporten mindst skal indeholde de oplysninger, som er nævnt i artikel 96, stk. 2.

Selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, nyaffattes ved ændringsdirektivet, hvorefter den i stk. 1, omhandlede rapport i alle tilfælde skal indeholde ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og kapitalandelenes ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for de fusionerende kapitalselskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Rapporten skal som minimum indeholde de oplysninger, som oplistes i litra a-d. Eksperten skal have ret til at modtage alle de oplysninger fra de fusionerende selskaber, der er nødvendige for udførelsen af ekspertens hverv.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at fusionsplanen skal indeholde nærmere oplysning om tilbuddet om kontant kompensation i overensstemmelse med artikel 126 a om beskyttelse af selskabsdeltagere.

Selskabsdirektivets artikel 122, litra m, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er foreslået implementeret som nyt § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, som fastslår, at fusionsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.

På baggrund af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, som affattet ved ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte § 276, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og vederlaget er rimelige og sagligt begrundet.

Bestemmelsen vil betyde, at en vurderingsmand, der udtaler sig om fusionsplanen, udover at erklære sig om vederlaget, vil skulle erklære sig om tilstrækkeligheden af den indløsning af kapitalandele, som kapitalejerne tilbydes i fusionsplanen.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil skulle foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette grundlag, der vil skulle redegøres for.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for de fusionerende selskabers kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om fusion eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede fusion i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, vil vurderingsmanden eller vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte indløsning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder skulle tage hensyn til enten:

1) en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller

2) selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning.

Vurderingsmandsudtalelsen vil ikke alene skulle udarbejdes i forhold til kapitalejerne i det ophørende selskab, men også i forhold til kapitalejerne i det fortsættende selskab. Hvis kapitalejerne i et ophørende selskab som led i en fusion modtager et urimeligt lavt vederlag eller en urimeligt lav indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke er rimelig og sagligt begrundet. Det er dog udelukkende kapitalejerne i de eventuelle ophørende danske selskaber, som efter selskabslovens §§ 285 og 286 har ret til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til kapitalejerne i det fortsættende selskab vil kapitalejerne således alene kunne anvende informationen om vederlagets og indløsningens rimelighed og saglige begrundelse i forhold til deres stillingtagen til, hvorvidt de skal stemme for eller imod den grænseoverskridende fusions gennemførelse.

Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er rimelige og sagligt begrundet. Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er nødvendige for udførelsen af hvervet.

På baggrund af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, litra a-d, som affattet ved ændringsdirektivet, foreslås det i stk. 4, 3. pkt., at udtalelsen som minimum skal indeholde oplysningerne oplistet i nr. 1-4.

Da der er tale om mindstekrav, kan vurderingsmændene medtage yderligere oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt blot at opfylde mindstekravene.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt til at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 272, stk. 1, nr. 13.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af fusionsplanen, jf. den foreslåede § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt til at fastsætte vederlaget for kapitalandelene, jf. § 272, stk. 1, nr. 3.

Bestemmelsen vil i det væsentligste svare til den gældende § 276, stk. 4, 2. pkt., 1. og 2. led, i selskabsloven.

Bestemmelsen vil betyde, at vurderingsmanden skal angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, hvis kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber, eller af prisen, hvis kapitalejerne vederlægges kontant, f.eks. om vederlæggelsen er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori selskabets mulighed for at uddele udbytte indgår.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at udtalelsen skal anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi, og, hvis der er benyttet forskellige metoder i de fusionerende selskaber, også anføre om anvendelsen af forskellige metoder var berettiget.

Det foreslåede stk. 4, nr. 3, vil i det væsentligste svare til det gældende § 276, stk. 4, 2. pkt., 3. led, og 3. pkt., men det foreslås, at reglerne også skal omfatte den tilbudte indløsning.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil i medfør af det foreslåede nr. 3 i udtalelsen skulle anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive værdien af indløsningen og vederlaget, som metoderne resulterer i, og indeholde en udtalelse om den betydning, der tillægges de anvendte metoder i forhold til hinanden ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.

Det foreslås i stk. 4, nr. 4, at udtalelsen skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.

Det foreslåede stk. 4, nr. 4, vil i det væsentligste svare til det gældende § 276, stk. 4, 4. pkt.

Den foreslåede stk. 4, nr. 4, vil ikke medføre materielle ændringer, idet vurderingsmanden efter gældende ret i sin erklæring skal omtale de eventuelle særlige vanskeligheder, der har været i forbindelse med værdiansættelsen.

Den foreslåede bestemmelse i § 276, stk. 4, vil medføre, at vurderingsmandens udtalelse fremover også skal indeholde en vurdering af den tilbudte indløsning til kapitalejerne.

Det foreslåede § 276, stk. 4, vil implementere selskabsdirektivets artikel 125, stk. 3, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 15

Det fremgår af den gældende § 278, stk. 4, i selskabsloven, at såfremt der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Bestemmelsen implementerer artikel 121, stk. 1, litra b, og stk. 2, 1. pkt., i selskabsdirektivet, hvorefter de nationale regler om kreditorbeskyttelse i forbindelse med nationale fusioner også finder anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende fusioner. Bestemmelsen i den gældende § 278, stk. 4, i selskabsloven er derfor identisk med den tilsvarende bestemmelse om kreditorernes rettigheder ved nationale fusioner i § 243, stk. 4, i selskabsloven.

Ved ændringsdirektivet blev tilføjet artikel 126 b om beskyttelse af kreditorer. Efter selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal medlemsstaterne sikre, at kreditorer, der er utilfredse med de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, som det fremgår af artikel 122, litra n, inden for tre måneder efter offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, der er omhandlet i artikel 123, kan anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger. Det er en forudsætning for, at kreditorerne kan anmode om dette, at de på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af deres krav på grund af den grænseoverskridende fusion er i fare, og at de fusionerende selskaber ikke har iværksat hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger over for dem.

På denne baggrund foreslås det at ændre § 278, stk. 4, således fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. det foreslåede § 279, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, vil begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, kunne indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 16

Den gældende § 278 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning.

Den gældende § 278 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning i overensstemmelse med artikel 129. Efter artikel 129 fastsættes det i den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1 og 2 ikke berører anvendelsen af retsreglerne i de fusionerende selskabers medlemsstater vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

I § 278 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et stk. 6, der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende fusion får virkning, jf. det foreslåede § 289, stk. 8.

Efter det foreslåede § 289, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, bestemmer retsreglerne i det fortsættende selskabs land den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 7, der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.

Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 17

Overskriften før selskabslovens § 279 beskriver indholdet af § 279. Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den påtænkte grænseoverskridende fusion, herunder fusionsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 279 til: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 18, hvor det foreslås, at § 279 affattes på ny. Den foreslåede overskrift før § 279 vil således beskrive indholdet af den foreslåede § 279, som vedrører indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Til nr. 18

Det følger af den gældende § 279, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en fusionsplans underskrivelse skal have modtaget en kopi af fusionsplanen.

Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog § 279, stk. 3.

Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen.

Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det gældende stk. 5, om fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende fusionsplanen.

Den gældende § 279, stk. 1, implementerer selskabsdirektivets artikel 123 om offentliggørelse.

Selskabsdirektivets artikel 123 blev nyaffattet ved ændringsdirektivet. Bestemmelsen fastslår bl.a., at fusionsplanen og en meddelelse om muligheden for at indgive bemærkninger til fusionsplanen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i oprindelsesmedlemsstatens register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion.

Efter selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

På den baggrund foreslås det at nyaffatte § 279.

Det foreslås i stk. 1, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:

1) Fusionsplanen, jf. § 272.

2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det fusionerende selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende fusionsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en fusion før tidligst 4 uger efter, at de oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det er kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelse af en fusion, skal kapitalselskabet afholde generalforsamlingen på et senere tidspunkt, så den tidligst afholdes 4 uger efter, dokumenterne er offentliggjort og er offentligt tilgængelige.

Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.

Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne vil anses som opfyldt, når dokumenterne indsendes til Erhvervsstyrelsen, og dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via e-mail.

Det er ikke formålet med det foreslåede stk. 1, nr. 2, at det skal være muligt at ændre i fusionsplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen betyder imidlertid, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende fusion.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af fusionsplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.

Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Fusionsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.

Det foreslås i stk. 2, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de kapitalselskaber, som deltager i fusionen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 278, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.

Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal fusionere, udover fusionsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1 ligeledes skal indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter fusionen i forhold til selskabets nuværende situation.

Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling vil skulle indsendes, senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion. Det vil ikke være et krav, at den indsendes sammen med fusionsplanen og meddelelsen. Indsendes vurderingsmandserklæringen senere end fusionsplanen, vil det dog betyde, at beregningen af fristen i § 280, stk. 1, foretages fra den dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det vil endvidere betyde, at beslutningen om gennemførelse af fusionen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, hvor Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af vurderingsmandserklæringen.

Det bemærkes, at fusionsplanen og meddelelsen godt vil kunne indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen vil kunne offentliggøre modtagelsen heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen vil dog ikke kunne indsendes forud for indsendelsen af fusionsplanen.

Det er alene modtagelsen af fusionsplanen og eventuelt også vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der vil blive offentliggjort i Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Det vil således ikke være muligt af den offentliggjorte tekst at se indholdet af dokumenterne, men man vil kunne rekvirere dokumenterne på CVR.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at udover modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling offentliggør Erhvervsstyrelsen ligeledes oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav.

Modtager Erhvervsstyrelsen en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, vil Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse redegøre for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til § 278.

Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil beslutningen herom skulle meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse vil skulle indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion. Hvis meddelelsen indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af fusionsplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf, vil der dog tidligst kunne træffes beslutning om gennemførelse af fusion 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen vil tidligst kunne indsendes samtidig med fusionsplanen og meddelelsen.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.

Bestemmelsen vil videreføre den gældende § 279, stk. 5, med den ændring, at det foreslås, at der også kan fastsættes regler om Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2, og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 279, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede bestemmelse vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af fusionsplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har tilsvarende hjemler vedrørende grænseoverskridende spaltninger og grænseoverskridende omdannelser.

Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til § 279, stk. 1, hvor det pågældende selskab i en sammenhængende periode, der begynder mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en fusion i henhold til § 280, og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden på sin hjemmeside.

I dette tilfælde vil selskabet senest 4 uger før generalforsamlingen skulle indgive en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen vil gøre offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for selskabet at offentliggøre fusionsplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsens it-system.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og stk. 6, som affattet ved ændringsdirektivet, og selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 19

Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.

Selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den grænseoverskridende fusion, og i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende fusion eller om fusionsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar inden generalforsamlingen godkender fusionen.

På denne baggrund foreslås det, at der indsættes en ny § 279 a om information og høring af medarbejderne i forbindelse med en grænseoverskridende fusion.

Det fremgår af § 4, stk. 1, at virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at give de ansatte fyldestgørende oplysninger om forhold af væsentlig betydning for de ansatte på virksomheden. Pligten til at informere omfatter som minimum

1) information om den seneste udvikling og den forventede udvikling i virksomhedens aktiviteter, virksomhedens økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder om ordre- og markedssituationen samt produktionsforhold,

2) information om virksomhedens beskæftigelsesforhold, herunder hvis beskæftigelsen på virksomheden er truet, og planer om større ændringer og foranstaltninger, som får betydning for beskæftigelsen, og

3) information om virksomhedens beslutninger, som kan medføre betydelige ændringer i arbejdets tilrettelæggelse og ansættelsesforholdene.

Det fremgår af § 4, stk. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, at virksomheden har pligt til via lønmodtagerrepræsentanterne at høre de ansatte ved at give dem mulighed for at udveksle synspunkter og etablere en dialog med virksomhedens ledelse på baggrund af de modtagne oplysninger i henhold til stk. 1. Lønmodtagerrepræsentanterne skal på baggrund af de i stk. 1, nr. 2 og 3, nævnte oplysninger, have mulighed for 1) at fremsætte en udtalelse, 2) at forberede sig på og holde møde med ledelsen og 3) at få et begrundet svar fra ledelsen på eventuelle udtalelser.

Derudover fremgår det af § 3 i lov om information og høring af lønmodtagere, at loven ikke finder anvendelse, hvis en pligt for arbejdsgiveren til at informere og høre arbejdstagerne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i det i bilag 1 til loven optrykte direktiv nr. 2002/14/EF.

Det foreslås i 1. pkt., at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen.

Det foreslås i 2. pkt., at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af fusionen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis den grænseoverskridende fusion anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.

En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af disse lande.

En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.

Det foreslås i 3. pkt., at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 288, stk. 1. nr. 8.

Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar fra det centrale ledelsesorgan, inden der træffes beslutning om at gennemføre fusionen. Kapitalejerne træffer beslutning om både fusionsplanen og fusionsredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes, om fusionen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette tidspunkt vil skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.

Den foreslåede § 279 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 c, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 20

Det fremgår af den gældende § 280, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om gennemførelse af en fusion tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 279, stk. 4, af modtagelsen af fusionsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 279, stk. 1, og vedrørende § 279, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det ophørende kapitalselskab har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende selskab, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.

Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om fusionens eventuelle gennemførelse.

Det følger af det gældende stk. 4, at fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Efter det gældende stk. 5 skal følgende dokumenter, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 6:

1) Fusionsplanen.

2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.

3) Fusionsredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder vederlaget.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.

Det følger af det gældende stk. 7, at fusionsredegørelse, jf. § 273, skal ved en grænseoverskridende fusion ligeledes senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af fusionen fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne, eller hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne selv.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit, som affattet ved ændringsdirektivet, at den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i hvert af de fusionerende selskabers medlemsstats register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre fusionen.

Efter selskabsdirektivets artikel 124, stk. 6, som affattet ved ændringsdirektivet, skal fusionsredegørelsen sammen med fusionsplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre fusionen.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 125, stk. 1, at den uafhængige ekspertrapport skal stå til selskabsdeltagernes disposition senest en måned før generalforsamlingen. Ved ændringsdirektivet tilføjes et 2. afsnit, der bestemmer, at hvis fusionen ikke skal godkendes af generalforsamlingen i det overtagende selskab i overensstemmelse med artikel 126, stk. 3, skal redegørelsen stilles til rådighed senest én måned før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber.

Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter generalforsamlingen skal have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt fusionsplanen skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 126, stk. 3, at det ikke er nødvendigt, at det i en medlemsstats lovgivning kræves, at det overtagende selskabs generalforsamling godkender fusionen, hvis betingelserne i selskabsdirektivets artikel 94 er opfyldt. Dette indebærer bl.a., at kapitalejerne har ret til mindst en måned før der træffes beslutning om fusionen har ret til at gøre sig bekendt med dokumenterne nævnt i selskabsdirektivets artikel 97, stk. 1.

Selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at medlemsstaterne skal indføre en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det foreslås at nyaffatte § 280.

Det foreslås i § 280, stk. 1, at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, herunder om ændring af vedtægterne, tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 279, stk. 1 og 2.

Det vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en fusion tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort fusionsplanen, meddelelsen til det fusionerende selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. 277, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Har en vurderingsmand afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end fusionsplanen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om fusionens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende fusion.

Er der er tale om en fusion, hvor der alene udarbejdes en fusionsplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af fusionsplanen og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.

Det foreslås i stk. 2, at har det ophørende kapitalselskab afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af fusionen.

Bestemmelsen vil betyde, at der ved en grænseoverskridende fusion er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden fusionens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre fusionen.

Dette vil indebære, at hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk selskab har kalenderåret som regnskabsår, og fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. januar 2022, så vil det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette ophørende selskab, være årsregnskabet for 2021. Denne årsrapport vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om at gennemføre fusionen. Dette vil også gælde, selvom beslutningen om gennemførelsen af fusionen først træffes i foråret 2023. I det nævnte tilfælde vil det ophørende selskabs regnskabsmæssige resultater i 2022 således skulle indregnes i det fortsættende selskabs årsrapport for 2022.

Hvis der er tale om en fusion, hvor et ophørende dansk selskab har kalenderåret som regnskabsår, og fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. december 2022, vil det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette ophørende selskab, være årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport skal godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om at gennemføre fusionen.

Det foreslås i stk. 3, at fusionens gennemførelse skal være i overensstemmelse med fusionsplanen. Vedtages fusionen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte fusionsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den påtænkte fusion for bortfaldet.

Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte plan.

Da udkastet til vedtægter er en del af fusionsplanen, vil bestemmelsen indebære, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne medførende, at de endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i fusionsplanen.

Ønskes den grænseoverskridende fusion gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte fusionsplan, må fusionsprocessen starte forfra. Det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, må således udarbejde en ny plan om den påtænkte grænseoverskridende fusion, som skal offentliggøres.

Det foreslås i stk. 4, at inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 279, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af fusionen på et oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, sammen med planen for den grænseoverskridende fusion, jf. § 272, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i hvert af de fusionerende kapitalselskaber eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter.

Der vil ikke være krav om, hvordan fusionsredegørelsen og planen, hvis den foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det vil således f.eks. kunne være på e-mail eller på en hjemmeside.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene vil være krav om, at fusionsplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Fusionsplanen vil uanset skulle gøres offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 279, hvor kapitalejere og kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det fusionerende kapitalselskab, for medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af fusionsplanen inden generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra a, at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 276, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 276, stk. 1, 2. pkt., hvorfor denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra b, at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra c, at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, skal vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.

Det følger af § 275, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. § 276, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.

Det vil på baggrund af ovenstående alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som skal stilles til rådighed for kapitalejerne.

Det foreslås i stk. 5, at skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutningen om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal fusionsredegørelsen, jf. § 273, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, senest 6 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber, og følgende dokumenter skal stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside senest 4 uger før datoen for generalforsamlingen i det eller de andre fusionerende selskaber:

1) Fusionsplanen, jf. § 272,

2) hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået,

3) mellembalance, jf. § 239, stk. 1 og 3-5,

4) vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275,

5) vurderingsmændenes udtalelser om fusionsplanen, jf. § 276, og

6) vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277.

Bestemmelsen vil finde anvendelse i de tilfælde, hvor det er det centrale ledelsesorgan, der træffer beslutning om fusionen i det fortsættende kapitalselskab, jf. den gældende § 282, som foreslås videreført uændret.

Den gældende § 282 omhandler beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion i det fortsættende kapitalselskab. Det følger af bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., at beslutning om fusion træffes i det fortsættende kapitalselskab af det centrale ledelsesorgan, medmindre der af generalforsamlingen skal foretages vedtægtsændringer, bortset fra optagelse af et ophørende kapitalselskabs navn eller binavn som binavn for det fortsættende kapitalselskab, jf. dog bestemmelsens stk. 2-4.

Det foreslås i stk. 6, at skal generalforsamlingen i det fortsættende kapitalselskab ikke træffe beslutning om at gennemføre fusionen, jf. § 282, skal kapitelejere, der anmoder herom, vederlagsfrit have adgang til de dokumenter, der er nævnt i det foreslåede stk. 5. Stilles dokumenterne til rådighed på selskabets hjemmeside, skal kapitalejerne have mulighed for at downloade og printe dokumenterne.

Det foreslåede stk. 6, 2. pkt., om, at kapitalejerne skal have mulighed for at downloade og printe dokumenterne, hvis de stilles til rådighed på selskabets hjemmeside, tilføjes i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel 97, stk. 2, 1. pkt.

Den foreslåede § 280 vil implementere selskabsdirektivets artikel 94 og 97, selskabsdirektivets artikel 123, stk. 1, 1. afsnit, artikel 124, stk. 6, artikel 125, stk. 1, og artikel 126, stk. 1, som affattet ved ændringsdirektivet, selskabsdirektivets artikel 126, stk. 3, og selskabsdirektivets artikel 126 b, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 21

Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets vedtægter.

Selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende fusion ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-c.

Det foreslås i § 284 at indsætte et nyt stk. 2, der fastslår, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges alene med de i nr. 1-3 oplistede begrundelser.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. § 272, stk. 1, nr. 3, er sat for lavt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, er sat for lavt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget for kapitalandelene i det ophørende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.

Med den foreslåede ændring vil muligheden i § 109 dermed blive begrænset i visse henseender, således der ikke vil kunne anlægges sag udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-3.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 22

Det følger af den gældende § 286, stk. 1, i selskabsloven, at ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejerne i de ophørende kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. § 110 om indløsningsret finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.

Det fremgår af den gældende § 286, stk. 2, at den attest, der skal udstedes i henhold til § 289, først kan udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes, udover at dette skal ske skriftligt.

Hverken selskabslovens § 110 eller § 286 fastsætter heller regler om, hvornår kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til de kapitalejere, der har fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.

Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at afhænde kapitalandele mod en passende kontant kompensation for de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af fusionsplanen.

Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken selskabsdeltagerne skal meddele det fusionerende selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, og fastslår, at de fusionerende selskaber skal stille en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.

Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken den kontante kompensation, der er angivet i den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, skal betales. Perioden må ikke slutte senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende fusion får virkning.

Selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at kræve yderligere kontant kompensation for selskabsdeltagere, der finder den kontante kompensation for lavt sat.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, at den medlemsstats retsregler, som det fusionerende selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.

Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til selskabslovens regler om muligheden for indløsning i § 306.

Det foreslås i § 286, stk. 1, 1. pkt., at ved en grænseoverskridende fusion kan kapitalejere i de ophørende kapitalselskaber, der på generalforsamlingen har modsat sig fusionen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende fusion. Hensynet bag retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 280, stk. 1.

Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., videreføres kravet i den gældende § 286, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven.

Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via. Selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8.

Det vil betyde, at hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab ikke skal høre under dansk ret, skal kapitalselskabet betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter fusionen har fået virkning i henhold til lovgivningen i det land, hvor det fortsættende kapitalselskab har hjemsted efter fusionen.

Hvis der er tale om en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, vil kapitalselskabet skulle betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen, jf. det foreslåede § 289 a, stk. 3.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, hvorefter indløsningsbeløbet, som tilbudt i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i fusionsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændene vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i fusionsplanen, jf. § 272, stk. 1, nr. 13, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Efter den gældende § 286, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til § 110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.

Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen ikke udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for fusionen, er opfyldt, jf. det foreslåede § 289, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.

Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.

Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 288, stk. 1, nr. 9.

Den foreslåede affattelse af stk. 4 viderefører selskabslovens § 286, stk. 2.

Det foreslås i stk. 5, at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved danske domstole, selv om den grænseoverskridende fusion har fået virkning, jf. § 289, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende fusion fik virkning.

I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende fusion med et udenlandsk kapitalselskab som det forsættende selskab, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres efter dansk ret.

I forhold til værneting vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning, efter den grænseoverskridende fusion har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets hjemting anses efter bestemmelsen i sådanne tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende fusion fik virkning.

Anlægges en retssag, inden den grænseoverskridende fusion får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor også i sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

Den foreslåede § 286 vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 23

Den gældende § 288 i selskabsloven omhandler anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion. Det følger af den gældende § 288, stk. 1, i selskabsloven, at den vedtagne fusion for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 280, stk. 5, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest skal være ledsaget af.

Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 4, som affattet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres fuldt ud online.

Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 6, litra b, som affattet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at de fusionerende selskaber skal angive, at den omhandlede procedure i artikel 133, stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er relevant.

Det foreslås i § 288, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den vedtagne fusion for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 278, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. § 279, stk. 1, jf. § 278, stk. 4.

Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 278, stk. 1, kan selskabet registrere eller anmelde fusionen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 280, stk. 1. Hvis der derimod er kreditorer, der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen.

Dette skyldes den foreslåede ændring af § 278, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af fusionsplanen, jf. det foreslåede § 279, stk. 1.

Det foreslås i § 288, stk. 1, 3. pkt., at det fortsættende selskab kan registrere eller anmelde fusionen på de deltagende kapitalselskabers vegne.

Det foreslås i § 288, stk. 1, 4. pkt., at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, der er oplistet i nr. 1-8.

Er kravene i den foreslåede bestemmelse ikke opfyldt, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. det foreslåede § 289, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at fusionsplanen, jf. § 272, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at fusionsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 276, hvis de foreligger, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Kravet om, at fusionsredegørelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det foreslåede § 273, stk. 5.

Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 273, forstås, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 273, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. det foreslåede § 273, stk. 4.

Kravet om, at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf. det foreslåede § 276, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 279, stk. 1, nr. 2, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. § 280, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende fusionsplanen, skal offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, senest 4 uger før, der træffes beslutning om gennemførelse af en fusion, jf. det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2. Har kapitalselskabet modtaget bemærkninger i medfør af det foreslåede § 279, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Selskabet skal indsende en protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende fusion fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning vedrørende fusionen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 275, vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den foreligger.

Angivelsen af, at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, jf. det foreslåede § 276, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, jf. § 275, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 277, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den foreligger.

Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. § 277, 2. pkt., jf. § 278.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure er påbegyndt, hvor det er relevant.

Det vil betyde, at hvis de almindelige regler om medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 ikke finder anvendelse, og selskabet derfor har indledt forhandlinger om medarbejderrepræsentation i medfør af de bestemmelser i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, der følger af § 312, eller har aftalt at anvende lovens referencebestemmelser i overensstemmelse med §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.

Angivelsen vil alene skulle indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 279 a, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende fusion har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen. Er fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner berørt af fusionen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre fusionen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 286, stk. 4.

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.

Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i bekendtgørelsen nr. 1244 af 29. august 2022 om anmeldelse, registrering, gebyr samt offentliggørelse m.v. i Erhvervsstyrelsen (anmeldelsesbekendtgørelsen). Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet af § 288, stk. 1, nr. 1-10 kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 127, stk. 2, 4 og 6, litra b, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 24

Det følger af den gældende § 288, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den vedtagne fusion skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning, jf. § 272, stk. 1, nr. 6, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af fusionsplanen i henhold til § 279.

Det foreslås i § 288, stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til stk. 1, nr. 6, ændres til stk. 1, nr. 8.

Den foreslåede ændring er en fejlrettelse, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 8. Bestemmelsen om tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkning findes i § 272, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 25

Det følger af den gældende § 288, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en fusion, indgår en aftale, inden kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at kapitalselskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

Efter den gældende § 288, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44 tilsvarende anvendelse, hvis et aktieselskab, der opstår som led i en fusion, erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at selskabet er registreret.

Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 288, stk. 3 og 4.

Det foreslås på den baggrund, at § 288, stk. 3 og 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk aktieselskab, og dette selskab de første 2 år efter registreringen af fusionen eller spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt.

Erhvervsministeriet vil overveje, om samme ændring skal foretages i § 251, stk. 3 og 4 og § 269, stk. 3 og 4, i selskabsloven, for henholdsvis nationale fusioner og spaltninger.

Til nr. 26

Det følger af den gældende § 289, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.

Den gældende § 289, stk. 1, 2. pkt., fastslår, at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til det eller de deltagende kapitalselskaber, som hører under dansk ret, når følgende betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2:

1) Fusionen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i fusionen, og som hører under dansk ret.

2) Kreditorernes krav anmeldt efter § 278 er afgjort.

3) Kapitalejernes krav om godtgørelse efter § 285 er afgjort, eller der er stillet betryggende sikkerhed for kravet. Hvis der er udarbejdet en vurderingsmandsudtalelse om planen, herunder vederlaget, og det i vurderingsmandsudtalelsen antages, at vederlaget er rimeligt og sagligt begrundet, skal vurderingsmændene endvidere have erklæret, at deres udtalelse om vederlaget ikke anfægtes i væsentlig grad. Vurderingsmændene afgør, om sikkerheden er betryggende.

4) Kapitalejernes krav om indløsning efter § 286 er afgjort.

5) Betingelserne i § 287, stk. 3, om valg af medlemmer til det øverste ledelsesorgan og revisor er opfyldt.

6) § 316 om medbestemmelse er opfyldt.

7) Der er ansat en direktion, hvis der som led i fusionen opstår et nyt kapitalselskab, der skal høre under dansk ret, og som skal have en ledelsesmodel, hvor det øverste ledelsesorgan enten er en bestyrelse eller et tilsynsråd, jf. § 111, stk. 1.

Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det ophørende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til det fortsættende kapitalselskab, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre fusionen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan tidspunktet for fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen endvidere skal være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Det gældende stk. 3 og 4, vedrører grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende selskab skal høre under dansk ret.

Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion ikke skal høre under dansk ret, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3 nævnte fra den kompetente registreringsmyndighed for det fortsættende kapitalselskab.

Selskabsloven indeholder i dag ingen kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende transaktioner, som giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.

Den gældende § 289 implementerer selskabsdirektivets artikel 127 om attest forud for fusionen, som blev nyaffattet ved ændringsdirektivet.

Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, 1. afsnit, som affattet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed i det fusionerende selskabs medlemsstat til kontrol af den grænseoverskridende fusions lovlighed og udstedelse af en attest forud for fusionen.

Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 5, som affattet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.

Efter selskabsdirektivets artikel 127, stk. 6, litra a, som affattet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.

Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende fusion på det fusionerende selskabs generalforsamling, og angiver hvilke udfald kontrollen kan have.

Selskabsdirektivets artikel 127, stk. 8-12, som affattet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere om den kompetente myndigheds kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende fusion ikke er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Selskabsdirektivets artikel 127 a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for fusionen deles med de relevante myndigheder via BRIS og er gratis tilgængelig for disse.

Efter selskabsdirektivets artikel 130, stk. 3, 2. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, skal registreringen af det fusionerende selskab slettes efter modtagelse af underretning om, at fusionen har fået virkning.

På baggrund af ovenstående foreslås det, at § 289 nyaffattes.

Det foreslås i § 289, stk. 1, 1. pkt., at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, jf. § 288, er afsluttet.

Ved en grænseoverskridende fusion skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende fusion.

I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende fusioners lovlighed for de dele af proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede en attest forud for fusionen, der bekræfter, at alle de relevante betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet, når et dansk kapitalselskab deltager som ophørende selskab i fusionen.

En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende sager.

Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende fusioner, herunder at tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol udføres for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at fusionsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysning om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 272, stk. 1, nr. 12, om, at fusionsplanen, skal indeholde oplysning om, de procedurer, hvorefter der i henhold til §§ 311-317 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab, hvis det er hensigtsmæssigt.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis alle handlinger og formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for det eller de deltagende selskaber, som hører under dansk ret, til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Attesten deles via BRIS med myndighederne i det fortsættende selskabs land, som har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører fusionens gennemførelse. Adgang til attesten forud for fusionen er gratis tilgængelig for myndighederne i det fortsættende selskabs land og for registrene.

Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen, dvs. hvis transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Fusionens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan dog ikke være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre fusionen, dog ikke senere end tidspunktet for fusionens anmeldelse, jf. § 288, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre fusionen skal endvidere være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion, som først skal have regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som fusionen skal have regnskabsmæssig virkning.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.

Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 286, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 278 er afgjort, før der kan udstedes en attest efter § 289.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte fusion kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende fusion er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, skal denne afgørelse træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende fusion er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.

Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende fusion er omfattet af det foreslåede stk. 3, tager Erhvervsstyrelsen relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.

Det vil betyde, at Erhvervsstyrelsen f.eks. kan inddrage Skatteforvaltningen i vurderingen af, om fusionen er omfattet af det foreslåede stk. 3. Erhvervsstyrelsen vil foretage en konkret vurdering fra sag til sag om, hvorvidt Skatteforvaltningen eller andre relevante myndigheder bør inddrages.

Det foreslås i stk. 4, at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter det foreslåede stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.

Det foreslås i stk. 5, at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende fusion, herunder myndigheder i EU/EØS-landet for det selskab, der er resultatet af fusionen, og fra disse myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende fusion.

Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende fusion.

Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende fusion.

Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende selskab har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende fusion.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.

Det foreslås i stk. 7, at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det fortsættende selskabs land om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, registreres det eller de ophørende kapitalselskaber, der hører under dansk ret, omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende fusion.

Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende fusion, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det fortsættende selskabs land, om, at fusionen har fået virkning.

Det foreslås i stk. 8, at retsreglerne i det fortsættende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har virkning.

Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 127, stk. 1, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12, artikel 127 a og artikel 130, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Det gældende § 289, stk. 3 og 4, foreslås videreført i en ny § 289 a om grænseoverskridende fusioner, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret. Der henvises derfor til det foreslåede § 289 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 27.

Til nr. 27

Det følger af det gældende § 289, stk. 3, i selskabsloven, at hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i fusionen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.

Det følger af det gældende § 289, stk. 4, at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med rettigheder om beskyttelse af kapitalejere i de indskydende udenlandske kapitalselskaber.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, at den medlemsstats retsregler, som det fusionerende selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.

Det gældende § 289, stk. 3, implementerer selskabsdirektivets artikel 128, som fastsætter regler om kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende fusion. Artikel 128 blev ændret ved ændringsdirektivet.

Selskabsdirektivets artikel 128, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed til kontrol af den grænseoverskridende fusions lovlighed for den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende fusions gennemførelse. Stk. 2 bestemmer, at hvert fusionerende selskab skal indsende en attest til denne myndighed senest 6 måneder efter attestens udstedelse samt den af generalforsamlingen godkendte fusionsplan.

Med ændringsdirektivet blev artikel 128, stk. 2, ændret, hvorefter det alene er fusionsplanen, der skal indsendes til den kompetente myndighed. I artikel 128 tilføjedes endvidere nye stk. 3-5, der fastsætter nærmere regler for den i stk. 1 omhandlede kontrol.

Det gældende § 289, stk. 4, implementerer selskabsdirektivets artikel 129, hvorefter den nationale lovgivning, som det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er underlagt, bestemmer på hvilket tidspunkt den grænseoverskridende fusion får virkning.

Selskabsdirektivets artikel 130, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registret i medlemsstaten for det selskab, som er resultatet af den grænseoverskridende fusion, underretter registret i medlemsstaten for hvert af de fusionerende selskaber om, at fusionen har fået virkning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 134, at en grænseoverskridende fusion, der har fået virkning, ikke kan erklæres ugyldig. Med ændringsdirektivet tilføjes et nyt stk. 2, hvormed det fastlås, at stk. 1 ikke berører medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har fået virkning.

Det foreslås at indsætte en ny § 289 a om grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret.

Det foreslås i stk. 1, at skal det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af fusionen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers kompetente myndigheder for hvert af de deltagende kapitalselskaber samt den godkendte fusionsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.

Den attest, som Erhvervsstyrelsen modtager fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder, deles via BRIS forud for fusionen. Attesten er det endelige bevis for, at alle de handler handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for fusionen, er afsluttet. Attesten er endvidere det endelige bevis for, at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere fusionen i forhold til det ophørende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen.

Ved et udenlandsk kapitalselskab forstås et kapitalselskab, der hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning.

Der vil ikke længere være krav om, at attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen.

I henhold til den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal den godkendte fusionsplan også indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med anmeldelsesbekendtgørelsen.

Det foreslås i stk. 2, at efter modtagelsen af attester for samtlige de kapitalselskaber, der deltager i fusionen, samt fusionsplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion for det fortsættende kapitalselskab og underretter hurtigst muligt derefter de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret om, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning.

Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer fusionen.

Indtræden af fusionens retsvirkninger vil markere det tidspunkt, hvor fusionen anses for gennemført, og de ophørende selskaber anses for opløst, og de ophørende selskabers rettigheder og forpligtelser anses for overgået som helhed til det fortsættende kapitalselskab, og fra hvilket tidspunkt de kapitalejere i et ophørende kapitalselskab, der vederlægges med kapitalandele, bliver kapitalejere i det fortsættende kapitalselskab.

Er der tale om en grænseoverskridende fusion ud af Danmark, hvor det fortsættende selskab er et udenlandsk selskab, er det den udenlandske selskabslovgivning for det fortsættende selskab, der afgør, hvornår den grænseoverskridende fusions retsvirkninger indtræder, jf. det foreslåede § 289, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at har fusionen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende fusioner, må fusionen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af fusionen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 134 i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende fusion indebære, at fusionen er endelig fra dette tidspunkt. Hvis en registreret grænseoverskridende fusion efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da fusionen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens registrering af fusionen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for alle de deltagende selskaber, deres medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende fusion træffes på baggrund af en kontrol af fusionen. Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænse­o‍verskridende fusioner, herunder at tidsfrister er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for fusionen, er afsluttet.

Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende fusion, der har fået virkning i overensstemmelse med reglerne om grænseoverskridende fusioner, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til registreringen kan indbringes for domstolene.

Der vil f.eks. kunne anlægges en sag om erstatning af kapitalejerne i det ophørende selskab mod det fortsættende selskab, hvis det efterfølgende viser sig, at vederlaget for kapitalandelene i det eller de ophørende selskaber ikke var rimeligt og sagligt begrundet, efter den grænseoverskridende fusion har fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende fusioner.

Der kan endvidere henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf. § 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.

Der vil også efter, at en grænseoverskridende fusion er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den grænseoverskridende fusion erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et deltagende selskab i en grænseoverskridende fusion efter gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion, vil alene have mulighed for at blive kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.

Endvidere vil den foreslåede § 286, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i fusionsplanen svarer til kapitalandelenes værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 289, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet, jf. det foreslåede § 286, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner efter den dato, hvor den grænseoverskridende fusion har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter gennemførelsen af den grænseoverskridende fusion, at den grænseoverskridende fusion var etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Det foreslås i stk. 4, at kapitalejere i de deltagende udenlandske kapitalselskaber ikke kan anlægge retssag i Danmark angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.

Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor det eller de deltagende kapitalselskaber ikke er registreret i Danmark, og det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret.

Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det foreslåede stk. 4 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret efter en grænseoverskridende fusion. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter at fusionen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) skal anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet var registreret inden den grænseoverskridende fusion.

Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 1-4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det fusionerende kapitalselskab var registreret inden fusionen.

Hvis et dansk kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende fusion omfattet af det foreslåede § 289 a, men dette selskab ikke er det fortsættende selskab, vil kapitalejerne i dette danske kapitalselskab ikke være omfattet af det foreslåede stk. 4, men derimod af det foreslåede § 286, stk. 5.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 126 a, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, selskabsdirektivets artikel 128, stk. 1 og 2, som affattet ved ændringsdirektivet, artikel 129 og artikel 134 samt selskabsdirektivets artikel 128, stk. 3-5, og artikel 130, stk. 3, 1. pkt., som affattet ved ændringsdirektivet, og artikel 134, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 28

Overskriften før selskabslovens § 290 beskriver indholdet i selskabslovens § 290. Bestemmelsen vedrører lodret grænseoverskridende fusion mellem et moderselskab og dets helejede datterselskab.

Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 290 til: Forenklede procedurer for visse grænseoverskridende fusioner.

Den foreslåede ændring af overskriften skal ses i sammenhæng med den foreslåede ændring af selskabslovens § 290, jf. lovforslagets § 1, nr. 29.

Til nr. 29

Den gældende § 290 i selskabsloven indeholder bestemmelser om lodrette grænseoverskridende fusioner mellem et moderselskab og dets helejede datterselskab.

Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 132, stk. 1, om lodrette, grænseoverskridende fusioner.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra c, at der ved en fusion kan forstås, en operation, hvorved et selskab i forbindelse med sin opløsning uden likvidation overfører sine samlede aktiver og passiver til det selskab, der besidder samtlige kapitalandele i aktiekapitalen i selskabet. Der er hermed tale om en lodret fusion.

Med ændringsdirektivet blev i artikel 119, stk. 2, tilføjet et nyt litra d, hvorefter et eller flere selskaber i forbindelse med deres opløsning uden likvidation overfører deres samlede aktiver og passiver til et andet, eksisterende selskab (det overtagende selskab) uden det overtagende selskabs udstedelse af nye kapitalandele, forudsat at en person direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i de fusionerende selskaber, eller deltagerne i de fusionerende selskaber, eller at deltagerne i de fusionerende selskaber besidder deres værdipapirer og kapitalandele i det samme forhold i alle de fusionerende selskaber. Dermed tilføjes en definition på en vandret fusion.

Med ændringsdirektivet blev artikel 132, stk. 1, nyaffattet, hvorefter en grænseoverskridende fusion, der gennemføres af en kapitalejer, der direkte eller indirekte besidder alle kapitalandelene i det fortsættende selskab og i det eller de ophørende selskaber, dvs. en vandret fusion, omfattes af reglerne for lodrette, grænseoverskridende fusioner, hvis det fortsættende selskab ikke tildeler nogen kapitalandele i forbindelse med fusionen.

Med nyaffattelsen af artikel 132, stk. 1, undtages den nye bestemmelse i artikel 122, litra m, om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1, endvidere fra at finde anvendelse på grænseoverskridende fusioner, der er omfattet af § 290. Artikel 122, litra m, implementeres i selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, der dermed ikke finder anvendelse på fusioner omfattet af § 290.

Det betyder, at fusionsplanen ikke skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 286, stk. 1.

Med ændringsdirektivets nyaffattelse af selskabsdirektivets artikel 132, stk. 1, undtages artikel 124 om fusionsredegørelsen endvidere fra at finde anvendelse på det eller de ophørende selskaber.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte § 290.

Det foreslås i stk. 1, at hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der ejer samtlige kapitalandele i det ophørende kapitalselskab, dvs. lodret grænseoverskridende fusion, kan beslutning om fusion i det ophørende kapitalselskab træffes af det centrale ledelsesorgan. I øvrigt finder § 272, stk. 1, nr. 1, 2, 5, 8-12 og 14-16, og stk. 2, §§ 273 og 277-280, § 281, stk. 1, 2. og 3. pkt., §§ 282-284 og 287-289 tilsvarende anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner, jf. dog stk. 3.

Der er tale om en lodret fusion, hvis der er tale om en fusion mellem et moderselskab og et eller flere helejede datterselskaber med moderselskabet som det fortsættende selskab.

Hvis der er tale om en lodret fusion, kan beslutningen om fusionens gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i stedet for det sædvanlige krav om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen i det ophørende selskab.

Lodrette fusioner er efter den gældende bestemmelse endvidere undtaget fra en række af de sædvanlige dokumentkrav. Dette skyldes, at der pr. definition ikke kan ydes vederlag for kapitalandele i det ophørende selskab, når disse er ejet af det fortsættende selskab, jf. § 287, stk. 1. Alle oplysningerne om fusionsvederlaget i fusionsdokumenterne, som vedrører vederlæggelsen til kapitalejerne i det eller de ophørende selskaber som led i fusionen, er derfor ikke relevante i lodrette fusioner. Det er ligeledes overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en vurderingsmandserklæring om vederlaget for kapitalandelene i et ophørende selskab, hvorfor der ikke stilles krav om en vederlagserklæring.

Som følge af den foreslåede ændring af selskabslovens § 272, stk. 1, nr. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, foreslås det at ændre henvisningen til § 272, stk. 1, så også det nye nr. 14 finder anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner. Det vil betyde, at den nye bestemmelse om, at fusionsplanen skal indeholde oplysning og bestemmelser om de beskyttelsesforanstaltninger, der er tilbudt kreditorerne, jf. §§ 277 og 278, finder tilsvarende anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner.

Bestemmelserne i den gældende § 272, stk. 1, nr. 13 og 14, der bliver til nr. 15 og 16, jf. lovforslagets § 1, nr. 9, vil fortsat finde anvendelse på lodrette grænseoverskridende fusioner.

Det foreslås i stk. 2, at stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis et selskab opløses uden likvidation ved overdragelse af kapitalselskabets aktiver og forpligtelser som helhed til et andet kapitalselskab, der direkte eller indirekte er ejet af samme kapitalejer som det ophørende selskab, dvs. vandret grænseoverskridende fusion, og der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.

Bestemmelsen vil medføre, at i vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor der ikke tildeles kapitalandele som vederlag, kan beslutningen om fusionens gennemførelse træffes af det ophørende selskabs bestyrelse i stedet for det sædvanlige krav om, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutningen i det ophørende selskab.

Vandrette, grænseoverskridende fusioner, hvor der ikke tildeles kapitalandele som vederlag, undtages endvidere fra en række af de sædvanlige dokumentkrav. Da både det ophørende og det fortsættende selskab ejes af den samme kapitalejer, og der ikke tildeles kapitalandele som vederlag i forbindelse med den grænseoverskridende fusion, er oplysningerne om vederlaget i fusionsdokumenterne ikke nødvendige. Det er ligeledes overflødigt at stille krav om udarbejdelse af en vurderingsmandsudtalelse om fusionsplanen, herunder vederlaget, i en grænseoverskridende fusion, hvor både det ophørende og det fortsættende selskab ejes af den samme kapitalejer, når der ikke tildeles kapitalandele som vederlag.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at for grænseoverskridende fusioner som omhandlet i stk. 1 og 2 finder § 273 ikke anvendelse for det eller de ophørende selskaber.

Bestemmelsen vil medføre, at der ikke skal udarbejdes en fusionsredegørelse efter det foreslåede § 273 for det eller de ophørende selskaber.

Den foreslåede § 290 vil implementere selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra c, samt selskabsdirektivets artikel 119, stk. 2, litra d, og artikel 132, stk. 1 og 3, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 30

Det fremgår af den gældende § 291, stk. 1, i selskabsloven, at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er tilsvarende kapitalselskaber, der hører under et eller flere andre EU/EØS-landes lovgivninger. Det fremgår endvidere, at den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Det fremgår endvidere af den gældende § 291, stk. 2, at en grænseoverskridende spaltning er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader grænseoverskridende spaltninger. Det er endvidere et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende kapitalselskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende kapitalselskaber hører under, efter spaltningen. Hvis betingelserne i stk. 2, 1. og 2. pkt., ikke er opfyldt, kan et dansk kapitalselskab ikke deltage i en grænseoverskridende spaltning.

Med ændringsdirektivet blev reglerne om kapitalselskabers deltagelse i grænseoverskridende spaltninger harmoniseret. Det betyder, at et dansk kapitalselskabs deltagelse i en grænseoverskridende spaltning, efter ændringsdirektivet ikke længere vil afhænge af, om den udenlandske lovgivning tillader grænseoverskridende spaltninger.

Det følger af ændringsdirektivets præambel (8), at direktivet fastsætter regler om grænseoverskridende spaltninger, både partielle og fuldstændige spaltninger. De harmoniserede regler finder dog i henhold til ændringsdirektivet kun anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, der involverer oprettelse af nye selskaber. Ændringsdirektivet indebærer ikke en harmoniseret ramme for grænseoverskridende spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og passiver til ét eller flere eksisterende selskaber, men lader det derimod være op til medlemsstaterne at bestemme, om direktivets regler skal finde anvendelse på sådanne spaltninger.

Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer anvendelsesområdet for selskabsdirektivets regler om grænseoverskridende spaltninger af selskaber med begrænset ansvar.

Selskabsdirektivet definerer i artikel 160 b, nr. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, en fuldstændig spaltning, en partiel spaltning og en spaltning ved adskillelse.

Fuldstændige spaltninger bygger på forudsætningen om, at det spaltede selskab ophører, mens partielle spaltninger og spaltninger ved adskillelse bygger på forudsætningen om, at det spaltede selskab overfører en del af sine aktiver og passiver til et eller flere modtagende selskaber og dermed ikke ophører.

Selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at uanset artikel 160 b, nr. 4, finder selskabsdirektivets kapitel IV ligeledes anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor retsreglerne i mindst en af de berørte medlemsstater tillader, at det kontante udligningsbeløb omhandlet i artikel 160 b, nr. 4, litra a og b, overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller, i mangel af pålydende værdi, 10 % af den bogførte pariværdi af værdipapirerne eller kapitalandelene i de modtagende selskaber.

Ved spaltning, der gennemføres i henhold til selskabsloven, tillades det, at vederlaget alene ydes i kontanter, og således overskrider 10 % af den pålydende værdi, eller når der ikke eksisterer en pålydende værdi, af den bogførte pariværdi af kapitalandelene i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende spaltning.

-

Selskabsdirektivets artikel 160 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvornår hvilken medlemsstats procedurer og formaliteter regulerer den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås i stk. 1. 1. pkt., at kapitalselskaber omfattet af selskabsloven kan deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de øvrige deltagende selskaber er kapitalselskaber, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet, og som hører under et eller flere andre EU/EØS-landes lovgivninger.

Bestemmelsen vil betyde, at et aktieselskab kan deltage i en grænseoverskridende spaltning med udenlandske selskaber, der svarer til danske aktie- og anpartsselskaber, og et anpartsselskab kan på tilsvarende vis deltage i en spaltning med udenlandske selskaber svarende til danske aktie- og anpartsselskaber. De selskaber, der svarer til danske aktie- og anpartsselskaber, er oplistet i bilag 2 til selskabsdirektivet.

I overensstemmelse med EU-retten regulerer de danske retsregler de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes for at opnå attesten, jf. det foreslåede § 309, forud for den grænseoverskridende spaltning, når det spaltede selskab er et dansk kapitalselskab. Retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvori det eller de modtagende selskaber er etableret, regulerer de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af attesten forud for spaltningen.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 1. pkt., der viderefører det gældende stk. 1, 1. pkt., vil ikke medføre materielle ændringer.

På baggrund af direktivets sondring mellem typer af spaltninger foreslås det, at stk. 1 udvides med to nye punktummer med definitioner af de forskellige typer af spaltninger svarende til reglerne om nationale spaltninger.

I lighed med reglerne for nationale spaltninger foreslås det endvidere i reglerne for grænseoverskridende spaltninger at videreføre den gældende retsstilling, som nu også følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, til at tillade, at det kontante udligningsbeløb overstiger 10 %. Adgangen udnyttes i dag ved, at der i praksis kan ydes et vederlag, som f.eks. alene udgør kontanter.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 1, 2. pkt., der fastslår, at der ved spaltningen overdrages aktiver og forpligtelser som helhed til flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse, mod vederlag til det indskydende kapitalselskabs kapitalejere.

Det foreslåede stk. 1, 2. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254, stk. 1, 2. pkt., om nationale spaltninger af kapitalselskaber, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningen (ophørsspaltninger).

Det foreslås, at stk. 1, 2. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende ophørsspaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er flere nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig således fra selskabslovens § 254, stk. 1, 2. pkt., om nationale ophørsspaltninger ved, at den foreslåede bestemmelse ikke vedrører bestående selskaber, som i stedet er omfattet af det foreslåede stk. 2.

Der er ikke tale om en grænseoverskridende ophørsspaltning, hvis der i spaltningen kun er et modtagende selskab.

Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes helt i aktier eller anparter i de modtagende selskaber, helt i kontanter eller i en kombination af disse to vederlagsformer.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 1, 3. pkt., hvorefter generalforsamlingen også kan træffe beslutning om en spaltning, hvorved kapitalselskabet overdrager en del af sine aktiver og forpligtelser til et eller flere nye kapitalselskaber, der dannes ved spaltningens gennemførelse.

Det foreslåede stk. 1, 3. pkt. svarer i det væsentligste til selskabslovens § 254, stk. 1, 3. pkt., om nationale delvise spaltninger af kapitalselskaber, hvor en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende selskaber (grenspaltninger).

Det foreslås, at stk. 1, 3. pkt., finder anvendelse på grænseoverskridende grenspaltninger, hvor det eller de modtagende selskaber er nye selskaber, der opstår som led i spaltningen. Den foreslåede bestemmelse adskiller sig således fra selskabslovens § 254, stk. 1, 3. pkt., om nationale grenspaltninger ved, at den foreslåede bestemmelse ikke vedrører bestående selskaber, som i stedet er omfattet af det foreslåede stk. 2.

Ved en grænseoverskridende grenspaltning er det i modsætning til ophørsspaltningen tilstrækkeligt, at der kun er et modtagende nyt kapitalselskab, der opstår som led i spaltningen.

Vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab kan ydes alene i kapitalandele i de modtagende selskaber, alene i kontanter eller i en kombination af disse to vederlagsformer, eller der kan ske udstedelse til det indskydende selskab af værdipapirer og kapitalandele i de modtagende selskaber.

Reglerne for grænseoverskridende spaltning, jf. det foreslåede stk. 1, 2. og 3. pkt., omfatter således flere forskelligartede typer af grænseoverskridende spaltninger:

a) Grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningen, eller grænseoverskridende delvis spaltning, der indebærer, at en del af det indskydende selskabs aktiver og forpligtelser overføres til et eller flere modtagende selskaber,

b) Grænseoverskridende spaltning, hvor vederlaget til kapitalejerne i det indskydende selskab ydes i kapitalandele i de modtagende selskaber, i kontanter eller i en kombination af disse to,

c) Grænseoverskridende spaltning, hvor der sker udstedelse til det indskydende selskab af værdipapirer eller kapitalandele i de modtagende selskaber, og

d) Grænseoverskridende spaltning, hvor det eller de modtagende selskaber er nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.

Et nyt selskab, der opstår som led i en spaltning, stiftes ikke, og der er f.eks. ikke krav om udarbejdelse af et stiftelsesdokument.

Det foreslås i stk. 1, 4. pkt., at den grænseoverskridende spaltning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Bestemmelsen vil betyde, at der ved en grænseoverskridende spaltning gælder universalsuccession, således som det også er tilfældet ved nationale spaltninger.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 1, 4. pkt., der viderefører det gældende stk. 1, 2. pkt., vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at en grænseoverskridende spaltning, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, er betinget af, at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2, 1. pkt. vil videreføre indholdet af den gældende stk. 2, 1. pkt., men det foreslås tydeliggjort, at bestemmelsen finder anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber.

Ændringen foreslås i lyset af, at ændringsdirektivet ikke finder anvendelse på spaltninger, hvor et selskab overfører aktiver og forpligtelser til ét eller flere eksisterende selskaber.

Det vil således stadig være muligt for danske kapitalselskaber at deltage i grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye kapitalselskaber, under forudsætning af at lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger.

Det foreslås, at denne mulighed bevares af hensyn til at sikre et ensartet regelsæt for danske kapitalselskaber, der ønsker at deltage i en grænseoverskridende spaltning, uanset om de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber, eller der både deltager eksisterende og nye kapitalselskaber.

Bestemmelsen vil gælde både for ophørsspaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber, og grenspaltninger, hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, eller hvor der er flere modtagende selskaber, som er en kombination af bestående og nye selskaber.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at det endvidere er et krav, at der er en beskyttelse af et dansk indskydende selskabs medarbejderes eventuelle ret til medbestemmelse i den lovgivning, som det eller de modtagende kapitalselskaber hører under efter spaltningen.

Det anses for afgørende, at der ligesom ved spaltninger, der involverer oprettelse af nye selskaber, tages tilstrækkeligt hensyn til danske medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende kapitalselskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber.

Den foreslåede nyaffattelse af stk. 2, 2. pkt., vil videreføre det gældende stk. 2, 2. pkt.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 1 og 2, artikel 160 b, nr. 4, litra a-c, og artikel 160 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 31

Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller selskaber som er omfattet af anvendelsen af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende spaltning.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 4, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets kapitel om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).

Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende spaltning ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).

Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.

De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.

Det foreslås i § 291, stk. 3, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det vil betyde, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.

Ovenstående selskaber vil ikke kunne anvende reglerne om grænseoverskridende spaltning, når Finansiel Stabilitets anvender de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.

Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende spaltning ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, som er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i selskabsdirektivets artikel 160, stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om grænseoverskridende spaltninger. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af virksomheden.

Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, § 265, § 265 a-c, § 272 og § 273 i lov om finansiel virksomhed, samt § 17, § 18 og § 18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 a, stk. 4, litra b, og stk. 5, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 32

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde oplysning og bestemmelser om det i nr. 1-15 oplistede.

Kravene til indholdet af spaltningsplanen svarer til kravene ved grænseoverskridende fusioner, men selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 3, stiller herudover et supplerende krav til indholdet af spaltningsplanen.

Det fremgår af § 292, stk. 1, nr. 3, at spaltningsplanen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse og fordeling af de dele af aktiver og forpligtelser, som skal overføres eller forbliver i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen.

Formålet med den nøjagtige beskrivelse af aktiver og forpligtelser ved en grænseoverskridende spaltning er, at der ikke efterfølgende skal være tvivl om, hvilke aktiver og forpligtelser der skal henføres til de enkelte selskaber, der deltager i spaltningen.

Selskabslovens § 292, stk. 1, stiller i dag ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen.

Selskabslovens § 292, stk. 3 og 4, regulerer imidlertid, hvordan aktiver og forpligtelser skal fordeles, såfremt en del af aktiverne og forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal det spaltede selskabs administrations- eller ledelsesorgan udarbejde en plan for den grænseoverskridende spaltning. Artikel 160 d oplister i litra a-q, hvilke oplysninger spaltningsplanen som minimum skal indeholde.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde en nøjagtig beskrivelse af det spaltede selskabs aktiver og passiver og en redegørelse for, hvordan disse aktiver og passiver skal fordeles mellem de modtagende selskaber eller forblive i det spaltede selskab i tilfælde af en partiel spaltning eller en spaltning ved adskillelse, herunder bestemmelser om behandling af aktiver eller passiver, der ikke er udtrykkeligt fordelt i planen for den grænseoverskridende spaltning, såsom aktiver eller passiver, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelse af planen for den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås i stk. 1, at kravet om, at spaltningsplanen skal indeholde bestemmelser om det i nr. 1-18 oplistede, udgår.

Med den foreslåede ændring vil det blive tydeliggjort, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om det i bestemmelsen oplistede i nr. 1-18. Med den foreslåede ændring bringes bestemmelsen i øvrigt i overensstemmelse med ordlyden i selskabsdirektivets artikel 160 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Ændringen medfører ingen materielle ændringer.

Det foreslås endvidere, at der i stk. 1, nr. 3, stilles krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om behandling af aktiver og forpligtelser, der ikke udtrykkeligt er fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen.

Bestemmelsen vil betyde, at selskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen som noget nyt skal tage stilling til, hvordan aktiver og forpligtelser, som det ikke er muligt for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal behandles.

Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det indskydende selskab efter den grænseoverskridende spaltnings vedtagelse.

Et andet eksempel herpå kan være, hvis det indskydende selskab også eksisterer efter den grænseoverskridende spaltning. I et sådant tilfælde skal det indskydende selskab også inddrages i fordelingen.

Det gældende stk. 3 og 4, som ved lovforslagets § 1, nr. 40, foreslås nyaffattet, vil dermed have virkning som supplerende bestemmelse i tilfælde, hvor et aktiv eller en forpligtelse ikke er udtrykkeligt tildelt i spaltningsplanen, og fortolkningen af planen ikke gør det muligt at afgøre tildelingen, såsom aktiver, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 1, nr. 3, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra l, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 33

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, opretter og underskriver i forening en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.

Det fremgår af selskabslovens § 292, stk. 1, nr. 9, at planen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om tidspunktet, fra hvilket det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået.

Efter gældende ret kan en grænseoverskridende spaltning have ét regnskabsmæssigt virkningstidspunkt, ligesom det er tilfældet for nationale spaltninger.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om den eller de datoer, fra hvilke det spaltede selskabs transaktioner regnskabsmæssigt anses som de modtagende selskabers transaktioner.

Der kan således i henhold til direktivet være flere tidspunkter, fra hvilke det indskydende selskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået, idet reglerne om regnskabsmæssige virkningstidspunkter ikke er harmoniserede, og de modtagende selskaber kan derfor have forskellige regnskabsmæssige virkningstidspunkter.

Det foreslås derfor i stk. 1, nr. 9, at tilpasse ordlyden ved at tilføje ordet »tidspunkterne« og at ændre ordet »hvilket« til »hvilke«.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at forskellige regnskabsmæssige virkningstidspunkter i en grænseoverskridende spaltning er mulige. I en grænseoverskridende spaltning, hvor et dansk kapitalselskab deltager som indskydende selskab, og to udenlandske kapitalselskaber deltager som modtagende selskaber, kan det i spaltningsplanen f.eks. bestemmes, at fra den 1. januar 2022 skal de aktiver og forpligtelser, som overføres til det første modtagende selskab, regnskabsmæssigt anses for overgået, og at fra den 1. maj 2022 skal de aktiver og forpligtelser, som overføres til det andet modtagende selskab, som har hjemsted i et andet land, regnskabsmæssigt anses for overgået.

Det foreslåede skal ses i sammenhæng med kravet om, at planen skal indeholde den nøjagtige fordeling af aktiver og forpligtelser til de modtagende selskaber, dvs. hvilke aktiver og hvilke forpligtelser der overgår til de enkelte selskaber.

Henvisninger til det regnskabsmæssige virkningstidspunkt i selskabslovens regler for grænseoverskridende spaltninger skal forstås som det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for det eller de danske selskab(er), der deltager i spaltningen.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra g, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 34

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.

Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne og beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra p, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde nærmere oplysning om tilbuddet om den kontante kompensation til selskabsdeltagerne i overensstemmelse med artikel 160 i, som er implementeret ved selskabslovens § 306, stk. 1, om muligheden for at kræve indløsning.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, stiller krav om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt til kreditorer, såsom garantier eller tilsagn.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 1, nr. 10, hvorefter spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.

Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 1, nr. 11, hvorefter spaltningsplanen skal indeholde oplysning om, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der er tilbudt til kreditorer i overensstemmelse med §§ 297-298.

Det foreslåede stk. 1, nr. 10 og 11, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra p og q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 35

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.

Det fremgår af den gældende § 292, stk. 1, nr. 11, at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, og medlemmerne af selskabernes ledelse.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra h, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af det spaltede selskabs administrations-, ledelses-, tilsyns- eller kontrolorganer.

Det foreslås i stk. 1, nr. 11, som ved lovforslagets § 1, nr. 34, bliver til nr. 13, at kravet om oplysning om de særlige fordele, der indrømmes vurderingsmændene, der skal udtale sig om spaltningsplanen, jf. § 296, udgår.

Kravet om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om de særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af selskabernes ledelse, videreføres.

Den foreslåede ændring vil medføre, at bestemmelsen indholdsmæssigt svarer til selskabslovens § 255, stk. 3, nr. 11, om nationale spaltninger af kapitalselskaber.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra h, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 36

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser, herunder i stk. 1, nr. 14, at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om vurderingen af de aktiver og forpligtelser, der er overført til de modtagende kapitalselskaber.

Det foreslås i § 292, stk. 1, nr. 14, at ordet »og« udgår af ordlyden.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås at der indsættes et nyt nr. 18, i § 292, stk. 1.

Til nr. 37

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser, herunder i stk. 1, nr. 15, at spaltningsplanen ved en grænseoverskridende spaltning skal indeholde oplysning og bestemmelser om datoerne for deltagende kapitalselskabers regnskaber, som har været anvendt som grundlag for betingelserne for den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås i § 292, stk. 1, nr. 15, at der indsættes ordet », og« i ordlyden.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 38, foreslås at der indsættes et nyt nr. 18 i § 292, stk. 1.

Til nr. 38

Selskabslovens § 292, stk. 1, fastslår, at de centrale ledelsesorganer i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, i forening opretter og underskriver en spaltningsplan, der skal indeholde en række oplysninger og bestemmelser.

Efter gældende ret er der ikke krav om, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for en grænseoverskridende spaltning.

Selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 1, nr. 18, hvormed der indføres krav om, at spaltningsplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for den grænseoverskridende spaltning.

Det vil betyde, at spaltningsplanen skal indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, herunder f.eks. det tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om gennemførelsen.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 d, litra d, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 39

Det fremgår af den gældende § 292, stk. 2, 1. pkt., at spaltningsplanen for hvert af de bestående kapitalselskaber skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for spaltningsplanens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 7, indgår.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejlhenvisning, da det var hensigten, at der skulle henvises til stk. 1, nr. 9.

Til nr. 40

Det fremgår af den gældende § 292, stk. 3, at såfremt en del af aktiverne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 2, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles denne del eller værdien deraf mellem hvert af de deltagende kapitalselskaber proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i det enkelte kapitalselskab efter spaltningen.

Det fremgår af den gældende § 292, stk. 4, at såfremt en del af forpligtelserne ikke er fordelt ved spaltningsplanen, jf. stk. 1, nr. 2, og fortolkningen af denne ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, er hvert af de deltagende kapitalselskaber solidarisk ansvarlige, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte kapitalselskab. I det indbyrdes forhold mellem de deltagende kapitalselskaber fordeles sådanne forpligtelser proportionalt med de nettoaktiver, som er tilført eller resterer i de enkelte kapitalselskaber efter spaltningsplanen.

Selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet regulerer tildeling af det spaltede selskabs aktiver og forpligtelser, som ikke er udtrykkeligt tildelt i spaltningsplanen.

Det foreslås at ophæve det gældende stk. 3 og 4 og i stedet affatte bestemmelserne i ét stykke.

Det foreslås således at indsætte et nyt stk. 3, som fastslår, at såfremt et aktiv eller en forpligtelse henhørende under det indskydende selskab ikke er udtrykkeligt fordelt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 3, og fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre fordelingen, fordeles aktivet, betalingen herfor eller forpligtelsen mellem alle de modtagende selskaber eller, i tilfælde af en grenspaltning, alle de modtagende selskaber og det indskydende selskab proportionalt til den andel af nettoaktiverne, som de hver især er fordelt i spaltningsplanen. 1. pkt. berører ikke § 291, stk. 4.

Som eksempel herpå kan nævnes et erstatningskrav, der er rejst mod det indskydende selskab efter spaltningens vedtagelse.

Hvis det indskydende selskab også eksisterer efter den grænseoverskridende spaltning, vil det indskydende selskab også skulle inddrages i fordelingen.

Udgangspunktet er, at kapitalselskabet ved udarbejdelse af spaltningsplanen skal tage stilling til, hvordan aktiver og forpligtelser, som det ikke er muligt for selskabet udtrykkeligt at fordele i spaltningsplanen, skal behandles.

Det foreslåede stk. 3 vil dermed have virkning som en supplerende bestemmelse i de tilfælde, hvor fortolkningen af spaltningsplanen ikke gør det muligt at afgøre behandlingen af aktiver og forpligtelser, der ikke er udtrykkeligt fordelt i planen, såsom aktiver og forpligtelser, der ikke er kendskab til på datoen for udarbejdelsen af planen, jf. det foreslåede stk. 1, nr. 3.

Det foreslåede stk. 3, 1. pkt., berører ikke det gældende § 291, stk. 3, som ved lovforslagets § 1, nr. 31, bliver stk. 4, som fastslår, at såfremt en kreditor i et kapitalselskab, der har deltaget i spaltningen, ikke bliver fyldestgjort, hæfter hvert af de deltagende øvrige kapitalselskaber solidarisk for forpligtelser, der bestod på tidspunktet for spaltningsplanens offentliggørelse, dog højst med et beløb svarende til den tilførte eller resterende nettoværdi i det enkelte kapitalselskab på dette tidspunkt.

Det foreslåede stk. 3 vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 r, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 41

Det fremgår af den gældende § 293 i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken spaltningsplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde oplysning om fastsættelsen af vederlaget for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab, herunder særlige vanskeligheder forbundet med fastsættelsen, og oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes. Redegørelsen skal tillige indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende spaltning for kapitalejerne, kreditorerne og medarbejderne.

De indholdsmæssige krav til redegørelsen i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning er i dag stort set identiske med kravene til redegørelsen i forbindelse med en national spaltning. Ved en grænseoverskridende spaltning er der dog et supplerende krav om, at der i redegørelsen skal være en omtale af spaltningens følger i forhold til kapitalejere, kreditorer og medarbejdere. Derudover er der ved nationale spaltninger mulighed for, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en spaltningsredegørelse.

Selskabsdirektivets artikel 160 e, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at administrations- eller ledelsesorganet for det spaltede selskab udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne forklares. Selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 2-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og indholdet af rapporten.

Det foreslås at nyaffatte § 293.

Det foreslås i stk. 1, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.

Formålet med det foreslåede stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende spaltnings eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.

I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det kun administrations- og ledelsesorganet for det spaltede selskab, som skal udarbejde redegørelsen, idet direktivet bygger på den forudsætning, at der ved spaltningen oprettes nye selskaber.

I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltninger også finder anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger, jf. den foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre kravet om, at det centrale ledelsesorgan i hvert af de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, skal udarbejde en redegørelse.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere skal indeholde et afsnit for kapitalejere og et afsnit for medarbejdere, jf. dog det foreslåede stk. 5. Kravene til de enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og 2.

Afsnittet for kapitalejere skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra a, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 306, og metoden, der er anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi.

Spaltningsplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 34. Det foreslåede nr. 1, litra a, betyder, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig spaltningen, og som ønsker, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra b, at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelse heraf, hvor det er relevant.

I henhold til selskabslovens § 305, stk. 1, kan kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab kræve godtgørelse af selskabet, hvis vederlaget for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab ikke er rimeligt og sagligt begrundet, og hvis de har taget forbehold herom på generalforsamlingen, hvor der blev truffet beslutning om spaltningens gennemførelse. Det foreslåede nr. 1, litra b, betyder, at afsnittet for kapitalejere skal forklare vederlaget og den metode, der er anvendt til fastsættelsen af vederlaget. Dette skal sikre, at kapitalejerne på et oplyst grundlag kan vurdere, om de vil gøre brug af muligheden for at kræve godtgørelse.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, litra c, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejere.

Kravet om at forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra c, svarer til kravet i den gældende § 293, 3. pkt.

Endelig foreslås det i stk. 2, nr. 1, litra d, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med §§ 305-306.

Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes muligheder for at kræve godtgørelse, jf. § 305, og indløsning, jf. § 306, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 54, herunder de krav og procedurer, der følger af §§ 305-306.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at kapitalejerne er bekendte med deres rettigheder, og hvilke frister de f.eks. skal være opmærksomme på for at kunne gøre dem gældende.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets medarbejdere om spaltningens følger for beskæftigelsessituationen.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra a, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende spaltnings følger for ansættelsesforholdene, samt hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.

Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne foranstaltninger.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, litra b, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.

De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,

a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår, der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt

b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den grænseoverskridende spaltning samt

c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt

d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.

Endelig foreslås det som stk. 2, nr. 2, litra c, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Litra a omhandler den grænseoverskridende spaltnings følger for ansættelsesforholdene i det spaltede selskab, og litra b omhandler eventuelle væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold i det spaltede selskab eller væsentlige ændringer i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.

Det vil således skulle forklares, om disse følger for det spaltede selskab berører dets eventuelle datterselskaber.

Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om det berører kapitalselskabets eventuelle datterselskab, at den grænseoverskridende spaltning har følger for det deltagende selskabs ansættelsesforhold,

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at spaltningsredegørelsen skal indeholde oplysning om udarbejdelse af vurderingsberetning, hvis denne i henhold til § 295 skal udarbejdes.

Bestemmelsen vil betyde, at det skal omtales i spaltningsredegørelsen, hvis der som led i spaltningen udarbejdes en vurderingsberetning.

Det foreslås i stk. 3, at redegørelsens afsnit for kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to særskilte redegørelser.

Det foreslås i stk. 4, at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Dermed vil medarbejderrepræsentanterne eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, få mulighed for at udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende spaltnings følger for selskabets fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende spaltnings juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende spaltnings følger for medarbejderne.

Selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet, fastslår, at hvis udtalelsen er modtaget rettidigt, vedhæftes denne redegørelsen. Der foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 300, stk. 4, nr. 1.

Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 160 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en spaltningsredegørelse, som foreslås implementeret i stk. 5.

Det foreslås således i stk. 5, 1. pkt., at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejderne ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.

Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt., at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at afsnittet for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Det foreslås i stk. 6, at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Nyaffattelsen af § 293 vil betyde, at de indholdsmæssige krav til redegørelsen for en grænseoverskridende spaltning vil adskille sig fra kravene til redegørelsen i forbindelse med en national spaltning.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 42

Overskriften før selskabslovens § 294 beskriver indholdet af § 294. Bestemmelsen vedrører mellembalance.

Det følger af den gældende § 294, stk. 1, i selskabsloven, at hvis spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører, skal der for det pågældende kapitalselskab, der deltager i spaltningen, udarbejdes en mellembalance, jf. dog stk. 3 og 4.

Efter det gældende stk. 2, må mellembalancen, der skal udarbejdes i overensstemmelse med det regelsæt, som kapitalselskabet udarbejder årsrapport efter, ikke have en opgørelsesdato, der ligger mere end 3 måneder forud for underskrivelsen af spaltningsplanen. Mellembalancen skal være revideret, hvis kapitalselskabet er omfattet af revisionspligt efter årsregnskabsloven eller anden lovgivning.

Det fremgår af det gældende stk. 3, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en mellembalance, uanset at en spaltningsplan er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som selskabets seneste årsrapport vedrører.

Efter det gældende stk. 4, finder bestemmelsen i stk. 1 ikke anvendelse for kapitalselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og som har offentliggjort en halvårsrapport i henhold til årsregnskabsloven, hvis halvårsrapporten indeholder et revideret halvårsregnskab for selskabet og halvårsrapporten gøres tilgængelig for selskabets kapitalejere.

Ændringsdirektivet indeholder ikke krav om udarbejdelse af en mellembalance for grænseoverskridende spaltninger.

Det foreslås på den baggrund, at overskriften før § 294 og § 294 ophæves.

Ændringen vil betyde, at der ikke længere er krav om udarbejdelse af en mellembalance i de tilfælde, hvor spaltningsplanen er underskrevet mere end 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som kapitalselskabets seneste årsrapport vedrører.

Til nr. 43

Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4. Det fremgår dog endvidere, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen.

Selskabslovens § 296 svarer i det væsentligste til selskabsdirektivets artikel 160 f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om den uafhængige ekspertrapport, som ligeledes stiller krav om, at en uafhængig ekspert undersøger planen for den grænseoverskridende spaltning og udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne.

Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår endvidere, at der ikke kræves nogen uafhængig eksperts undersøgelse af planen for den grænseoverskridende spaltning og heller ikke nogen uafhængig ekspertrapport, hvis alle deltagerne i det spaltede selskab er enige herom. Artikel 160 f, stk. 3, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, giver mulighed for at undtage selskaber fra kravet der kun har én ejer.

Det fremgår allerede af den gældende § 296, stk. 1, 2. pkt., at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, 1. pkt., at vurderingsmandens eller vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, og at selskaber, der kun har én kapitalejer, er undtaget fra kravet.

Dermed foreslås det, at der indføres krav om at vurderingsmændenes udtalelse om spaltningsplanen også skal omfatte tilbuddet om indløsning til kapitalejerne. Dette nye krav er en konsekvens af det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 34, der fastslår, at spaltningsplanen også skal indeholde oplysning og bestemmelser om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 306.

Der henvises i øvrigt til det foreslåede, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, om minimumskrav til indholdet af vurderingsmændenes udtalelse.

Vurderingsmandsudtalelsen vil fortsat skulle være skriftlig eller på anden vis dokumenterbar.

I henhold til selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det kun én uafhængig ekspert, der skal undersøge spaltningsplanen og udarbejde en rapport. Dette må efter Erhvervsministeriets opfattelse bero på, at direktivet bygger på den forudsætning, at der ved spaltningen oprettes nye selskaber.

I lyset af at det med nærværende lovforslag foreslås, at de harmoniserede regler om grænseoverskridende spaltninger også finder anvendelse på grænseoverskridende spaltninger, hvor de modtagende selskaber er eksisterende kapitalselskaber eller en kombination af eksisterende og nye selskaber, hvis lovgivningen, som de øvrige deltagende kapitalselskaber hører under, tillader sådanne grænseoverskridende spaltninger, jf. den foreslåede § 291, stk. 2, foreslås det at videreføre, at i hvert af de deltagende kapitalselskaber skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en udtalelse om spaltningen.

Muligheden i selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, er allerede i den gældende bestemmelse udnyttet i dansk ret, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt., som fastslår, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen. Samme mulighed gør sig gældende ved nationale spaltninger, jf. § 259, stk. 1, 3. pkt. Selskabslovens § 296, stk. 1, 2. pkt., foreslås videreført uændret.

Den foreslåede ændring af stk. 1, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 44

Det fremgår af den gældende § 296, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at i hvert af kapitalselskaberne, der deltager i spaltningen, udarbejder en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd en skriftlig udtalelse om spaltningsplanen, herunder vederlaget, jf. stk. 4.

Selskabslovens § 296, stk. 4, indeholder minimumskravene til vurderingsmandsudtalelsen, jf. stk. 1, om spaltningsplanen, jf. § 292.

Det fremgår af den gældende § 296, stk. 4, at udtalelsen skal indeholde erklæring om, hvorvidt vederlaget for kapitalandelene i det indskydende kapitalselskab er rimeligt og sagligt begrundet. Erklæringen skal angive den eller de fremgangsmåder, der er anvendt ved fastsættelsen af vederlaget, samt vurdere hensigtsmæssigheden heraf. Erklæringen skal endvidere angive de værdier, som fremgangsmåderne hver for sig fører til, samt den betydning, der må tillægges fremgangsmåderne i forhold til hinanden ved værdiansættelsen. Har der været særlige vanskeligheder forbundet med værdiansættelsen, omtales disse i erklæringen.

Selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at den uafhængige ekspertrapport i alle tilfælde skal indeholde ekspertens vurdering af tilstrækkeligheden af den kontante kompensation og kapitalandelenes ombytningsforhold. Ved vurderingen af den kontante kompensation skal eksperten tage hensyn til en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele, forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabets værdi, uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Rapporten skal som minimum indeholde de oplysninger, som oplistes i litra a-d. Eksperten skal have ret til at modtage alle de oplysninger fra det spaltede selskab, der er nødvendige for udførelsen af ekspertens hverv.

På baggrund af selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, foreslås det at nyaffatte selskabslovens § 296, stk. 4.

Det foreslås i stk. 4, at vurderingsmandsudtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, at den tilbudte indløsning, jf. det foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, og vederlaget, er rimelige og sagligt begrundet. Ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. den foreslåede § 292, stk. 1, nr. 10, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder. Udtalelsen skal som minimum indeholde oplysningerne oplistet i det foreslåede stk. 4, nr. 1-4.

Den foreslåede affattelse vil indebære, at vurderingsmanden eller vurderingsmændene i udtalelsen om spaltningsplanen skal tage stilling til, om både den tilbudte indløsning og vederlaget er tilstrækkeligt. Med den foreslåede affattelse skal udtalelsen således som noget nyt også omfatte den tilbudte indløsning til kapitalejerne.

Som det fremgår af den foreslåede stk. 4, 2. pkt., vil vurderingsmanden eller vurderingsmændene ved erklæringen om den tilbudte indløsning i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder skulle tage hensyn til enten:

a) en eventuel markedspris for det spaltede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om spaltning eller

b) selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede spaltning.

Ved tidspunktet for meddelelsen af forslaget om spaltning skal forstås det tidspunkt, hvor spaltningsplanen offentliggøres.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene vil skulle foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette grundlag, der skal redegøres for.

Vurderingsmandsudtalelsen vil ikke alene skulle udarbejdes i forhold til kapitalejerne i det indskydende selskab, men også i forhold til kapitalejerne i de modtagende selskaber. Hvis kapitalejerne i det indskydende selskab som led i en spaltning modtager et urimeligt lavt vederlag eller en urimeligt lav indløsning, vil der være tale om et vederlag eller indløsning, som ikke er tilstrækkeligt. Det er dog udelukkende kapitalejerne i det eventuelle indskydende danske selskab, som efter selskabslovens §§ 305 og 306 har ret til at kræve henholdsvis godtgørelse og indløsning. I forhold til kapitalejerne i de modtagende selskaber vil kapitalejerne således alene kunne anvende informationen om vederlagets og indløsningens tilstrækkelighed i forhold til deres stillingtagen til, hvorvidt de skal stemme for eller imod den grænseoverskridende spaltnings gennemførelse.

Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt vederlaget og indløsningen er rimeligt og sagligt begrundet. Der er tale om en erklæring med høj grad af sikkerhed.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er nødvendige for udførelsen af hvervet.

Det foreslås, at der i stk. 4, nr. 1-4, anføres minimumskravene til udtalelsens indhold.

Da der er tale om mindstekrav, vil vurderingsmændene kunne medtage yderligere oplysninger i udtalelsen, hvis det ikke er tilstrækkeligt blot at opfylde minimumskravene.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at udtalelsen skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 292, stk. 1, nr. 10.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at den tilbudte indløsning til kapitalejerne foreslås at skulle fremgå af spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 34.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at udtalelsen endvidere skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at fastsætte vederlaget for kapitalandelene i det indskydende selskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4.

Bestemmelsen svarer til det gældende § 296, stk. 4, 2. pkt., 1. og 2. led.

Bestemmelsen vil betyde, at vurderingsmanden skal angive den eller de metoder, der er anvendt ved fastsættelsen af ombytningsforholdet, hvis kapitalejerne vederlægges med kapitalandele i de modtagende selskaber, eller af prisen, hvis kapitalejerne vederlægges kontant, f.eks. om vederlæggelsen er baseret på selskabernes indre værdi eller på en kursværdi, hvori selskabets mulighed for at uddele udbytte indgår.

Det fremgår af det foreslåede stk. 4, nr. 3, at det i udtalelsen skal anføres, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning og vederlaget, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.

Det foreslåede stk. 4, nr. 3, svarer til det gældende § 296, stk. 4, 2. pkt., 3. led, og 3. pkt., men bestemmelsen udvides til også at omfatte den tilbudte indløsning.

Endelig foreslås det i stk. 4, nr. 4, at vurderingsmandsudtalelsen skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.

Det foreslåede stk. 4, nr. 4, svarer til det gældende § 296, stk. 4, 4. pkt.

Den foreslåede affattelse af selskabslovens § 296, stk. 4, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 45

Det fremgår af selskabslovens § 298, stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kreditorer, der er utilfredse med de beskyttelsesforanstaltninger, der tilbydes i spaltningsplanen, inden for tre måneder efter offentliggørelsen af spaltningsplanen skal kunne anmode den relevante administrative eller retslige myndighed om hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger, forudsat at sådanne kreditorer på troværdig vis kan godtgøre, at fyldestgørelsen af deres krav på grund af den grænseoverskridende spaltning er i fare, og at selskabet ikke har iværksat hensigtsmæssige beskyttelsesforanstaltninger over for dem.

Det foreslås at ændre § 298, stk. 4, således fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres fra senest 2 uger efter, at fordringen er anmeldt, til senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 299, stk. 1.

Den foreslåede ændring vil betyde, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, indbringe sagen for skifteretten på kapitalselskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 2. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 46

Det fremgår af den gældende § 298, stk. 5, at kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 3.

Det foreslås i stk. 5, at henvisningen til stk. 3 ændres til stk. 2.

Den foreslåede ændring er en rettelse af en fejlhenvisning.

Til nr. 47

Den gældende § 298 i selskabsloven om kreditorernes mulighed for at anmelde krav indeholder ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder i henhold til bestemmelsen er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Den gældende § 298 i selskabsloven indeholder heller ikke en bestemmelse om, at kreditorernes rettigheder ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Selskabsdirektivets artikel 160 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet, vedrører beskyttelse af kreditorer. Det fremgår af stk. 1, 3. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at beskyttelsesforanstaltningerne er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning i overensstemmelse med artikel 160 q. Efter artikel 160 q bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at artiklens stk. 1, 2 og 3 ikke berører anvendelsen af retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

I § 298 foreslås det, at der efter stk. 5 indsættes et stk. 6, der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til det gældende stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende spaltning får virkning, jf. det foreslåede § 309, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 58.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et stk. 7, der fastslår, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.

Bestemmelserne vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 3. afsnit, og stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 48

Overskriften før selskabslovens § 299 beskriver indholdet af § 299. Bestemmelsen vedrører indsendelse af oplysninger om den påtænkte grænseoverskridende spaltning, herunder spaltningsplan og eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 299 til: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Ændringen skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 1, nr. 49, hvor det foreslås, at § 299 affattes på ny. Den foreslåede overskrift før § 299, beskriver således indholdet af den foreslåede § 299, som vedrører indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Til nr. 49

Det følger af den gældende § 299, stk. 1, i selskabsloven, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter en spaltningsplans underskrivelse skal have modtaget en kopi af spaltningsplanen.

Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen.

Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af spaltningsplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelser om, at der skal offentliggøres en meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende spaltningsplanen.

Selskabsdirektivets artikel 160 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler offentliggørelse. Bestemmelsen fastslår bl.a., at spaltningsplanen og en meddelelse om muligheden for at indgive bemærkninger til spaltningsplanen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i registret i det spaltede selskabs medlemsstat mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af spaltningsplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det foreslås at nyaffatte § 299.

Det foreslås i stk. 1, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:

1) Spaltningsplanen, jf. § 292.

2) En meddelelse til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, jf. § 300, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende spaltningsplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Bestemmelsen vil betyde, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om gennemførelse af en spaltning før tidligst 4 uger efter, at de oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet, og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det er kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalselskabet flytte datoen for generalforsamlingen, så den tidligst afholdes 4 uger efter.

Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.

Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt, når selskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen, og dokumenterne gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via. E-mail.

Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at ændre i spaltningsplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen vil imidlertid betyde, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende spaltning.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.

Det er gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Spaltningsplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.

Det foreslås i stk. 2, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navne og eventuelt CVR-numre på de kapitalselskaber, som deltager i spaltningen. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 298, indeholder offentliggørelse, jf. stk. 1, oplysning herom.

Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal spaltes, udover spaltningsplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes skal indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter spaltningen i forhold til selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling vil skulle indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning. Det vil ikke være et krav, at den indsendes sammen med spaltningsplanen og meddelelsen. Hvis vurderingsmandserklæringen indsendes senere end spaltningsplanen vil det dog betyde, at beregningen af fristen i § 300, stk. 1, foretages fra den dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det vil endvidere betyde, at beslutningen om gennemførelse af spaltningen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af vurderingsmandserklæringen. Det bemærkes, at spaltningsplanen og meddelelsen også vil kunne indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen vil kunne offentliggøre modtagelsen heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen vil dog ikke kunne indsendes forud for indsendelsen af spaltningsplanen.

Det vil alene være modtagelsen af spaltningsplanen og eventuelt også vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, der offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system, og ikke indholdet af dokumenterne. Man vil af den offentliggjorte tekst således ikke kunne se indholdet af dokumenterne, men man vil kunne rekvirere dokumenterne på CVR.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at udover modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, vil Erhvervsstyrelsen ligeledes offentliggøre oplysning om, hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikret, eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, vil Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse redegøre for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til § 298.

Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning. Hvis meddelelsen indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af spaltningsplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf, vil der dog tidligst kunne træffes beslutning om gennemførelse af spaltning 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen vil tidligst kunne indsendes samtidig med spaltningsplanen og meddelelsen.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.

Bestemmelsen viderefører og udvider hjemlen i den gældende § 299, stk. 5. Erhvervsministeriet har ikke udnyttet hjemlen i det gældende stk. 5 om fastsættelse af nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2, og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 299, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af spaltningsplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har samme hjemmel for så vidt angår grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende omdannelser.

Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til § 299, stk. 1, hvor det pågældende selskab i en sammenhængende periode, der begynder mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning i henhold til § 300, og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4 uger før generalforsamlingen, indgive en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for selskabet at offentliggøre spaltningsplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4, og stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Den foreslåede § 299, stk. 2, vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.

Til nr. 50

Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.

Selskabsdirektivets artikel 160 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning, i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende spaltning eller om spaltningsredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar, inden generalforsamlingen godkender spaltningen.

På denne baggrund foreslås det, at der efter § 299 og før overskriften før § 300 indsættes en ny overskrift om medarbejderinformation og -høring.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 299 a om medarbejderinformation og -høring i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning.

Det foreslås i § 299 a, 1. pkt., at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende spaltning skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.

Det foreslås i 2. pkt., at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt at spaltningen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, samt hvis den grænseoverskridende spaltning anses for at udgøre en overdragelse af en virksomhed, jf. § 5 i lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.

En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af disse lande.

En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.

Det foreslås i 3. pkt., at det centrale ledelsesorgan til dokumentation herfor skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 308, stk. 1, nr. 8.

Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar, inden der træffes beslutning om at gennemføre spaltningen. Kapitalejerne træffer beslutning om både spaltningsplanen og spaltningsredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes, om spaltningen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette tidspunkt vil skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.

Den foreslåede § 299 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 51

Det følger af den gældende § 300, stk. 1, i selskabsloven, at beslutning om gennemførelse af en spaltning må tidligst træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 299, stk. 4, af modtagelsen af spaltningsplanen og af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling. Hvis offentliggørelsen vedrørende § 299, stk. 1, og vedrørende § 299, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Det følger af det gældende stk. 2, at hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende selskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.

Det følger af det gældende stk. 3, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om spaltningens eventuelle gennemførelse.

Det følger af det gældende stk. 4, at spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med spaltningsplanen, anses forslaget som bortfaldet.

Det gældende stk. 5 oplister i nr. 1- 7 følgende dokumenter, der skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, stilles til rådighed for kapitalejerne på selskabets hjemsted eller hjemmeside, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 7:

1) Spaltningsplanen.

2) Hvert af de bestående deltagende kapitalselskabers godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået.

3) Spaltningsredegørelse.

4) Mellembalance.

5) Vurderingsberetning om apportindskud.

6) Vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder vederlaget.

7) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.

Det følger af det gældende stk. 7, at spaltningsredegørelsen, jf. § 293, skal ved en grænseoverskridende spaltning ligeledes senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af spaltningen fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne selv.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal spaltningsredegørelsen sammen med spaltningsplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 f, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den uafhængige ekspertrapport stilles til rådighed for selskabsdeltagerne senest en måned før generalforsamlingen.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 160 g, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at spaltningsplanen og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i registret i det spaltede selskabs medlemsstat mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.

Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår hvilke dokumenter, som generalforsamlingen skal have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt spaltningsplanen skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af spaltningsplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det foreslås at nyaffatte § 300.

Det foreslås i stk. 1, at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning, herunder om ændring af vedtægterne, må tidligst træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 299, stk. 1 og 2.

Det vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en spaltning tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort spaltningsplanen, meddelelsen det spaltede selskabs kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. 297, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end planen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om spaltningens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende spaltning.

Hvis der er tale om en spaltning, hvor der alene udarbejdes en spaltningsplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af spaltningsplanen og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.

Det foreslås i stk. 2, at hvis det indskydende kapitalselskab ophører som led i spaltningen og har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af spaltningen.

Bestemmelsen vil betyde, at der ved grænseoverskridende spaltning er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden spaltningens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre spaltningen.

Dette vil indebære, at hvis der er tale om en spaltning, hvor det indskydende selskab ophører som led i spaltningens gennemførelse, og dette selskab har kalenderåret som regnskabsår, og spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. januar 2022, så er det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for det indskydende selskab, årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med beslutningen om at gennemføre spaltningen. Dette vil også gælde, selv om beslutningen om gennemførelsen af spaltningen først træffes i foråret 2023. I det nævnte tilfælde vil det ophørende selskabs regnskabsmæssige resultater i 2022 således skulle indregnes i det fortsættende selskabs årsrapport for 2022.

Hvis der er tale om en ophørsspaltning, hvor det indskydende selskab, der ophører som led i spaltningen, har kalenderåret som regnskabsår, og spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt er 1. december 2022, så er det sidste årsregnskab, der skal udarbejdes for dette selskab, årsregnskabet for 2021, og denne årsrapport vil skulle godkendes af generalforsamlingen senest samtidig med, at generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.

Det foreslås i stk. 3, at spaltningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med spaltningsplanen. Vedtages spaltningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte spaltningsplan, anses forslaget som bortfaldet.

Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den foreslåede spaltning for bortfaldet.

Formålet er at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte plan.

Da udkastet til vedtægter er en del af planen, vil bestemmelsen indebærer, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således de endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i spaltningsplanen.

Ønskes den grænseoverskridende spaltning gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte spaltningsplan, må spaltningsprocessen starte forfra. Det centrale ledelsesorgan i de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, må således udarbejde en ny plan om den påtænkte grænseoverskridende spaltning, som skal offentliggøres.

Da der i spaltningsplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for spaltningen, vil der ikke være tale om en uoverensstemmelse, der medfører, at den påtænkte spaltning anses for bortfaldet, hvis gennemførelsen ikke sker på det foreslåede tidspunkt.

Det foreslås i stk. 4, at inden der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 299, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af spaltningen på et oplyst grundlag.

Bestemmelsen vil også finde anvendelse i det tilfælde, hvor beslutning om spaltning træffes i bestående modtagende selskaber af det centrale ledelsesorgan efter § 302.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at senest 6 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal spaltningsredegørelsen, jf. § 293, sammen med planen for den grænseoverskridende spaltning, jf. § 292, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for medarbejderrepræsentanterne i det spaltede kapitalselskab eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter.

Der vil ikke være krav om, hvordan spaltningsredegørelsen og spaltningsplanen, hvis den foreligger, vil skulle stilles til rådighed elektronisk. Det vil således f.eks. kunne være på e-mail eller på en hjemmeside.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene er krav om, at spaltningsplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Spaltningsplanen vil uanset skulle gøres offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 299, hvor kapitalejere og kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det spaltede kapitalselskabet, for medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af spaltningsplanen inden generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra a, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsmændenes udtalelser om spaltningsplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 296, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt., hvorfor denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra b, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, litra c, at senest 4 uger før der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis denne er udarbejdet.

Det følger af § 295, stk. 2, at vurderingsberetning om apportindskud kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. § 296, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297.

Det vil på baggrund af ovenstående alene være det eller de dokument(er), der er udarbejdet, som skal stilles til rådighed for kapitalejerne.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 e, stk. 6, artikel 160 f, stk. 1, 2. pkt., artikel 160 g, stk. 1, 1. afsnit, artikel 160 h, stk. 1, og artikel 160 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 52

Selskabsloven indeholder i dag ingen bestemmelse om, at en bestemmelse i planen, som indebærer forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser overfor kapitalselskabet eller tredjemand, skal godkendes af den pågældende kapitalejer.

Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at hvor en bestemmelse i spaltningsplanen eller en ændring af det spaltede selskabs stiftelsesdokument indebærer en forøgelse af en selskabsdeltagers økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand, kan medlemsstaterne kræve, at en sådan bestemmelse eller ændringen af det spaltede selskab stiftelsesdokument skal godkendes af den pågældende selskabsdeltager, forudsat at en sådan selskabsdeltager ikke er i stand til at udøve de rettigheder, der er fastsat i artikel 160 i.

Det foreslås at indsætte en ny § 303 a, der fastslår, at indebærer en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende spaltning en forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 306.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 53

Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets vedtægter.

Selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende spaltning ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-c.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2 i selskabslovens § 304 om, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anlægges alene med de begrundelser, som er oplistet i nr. 1-3.

Det foreslås i stk. 2, nr. 1, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. § 292, stk. 1, nr. 4, er sat for lavt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 2, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, er sat for lavt.

Det foreslås i stk. 2, nr. 3, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning ikke kan anlægges alene med begrundelse om, at oplysningerne om vederlaget til kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, jf. nr. 1, eller om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 2, ikke opfylder de retlige krav.

Med den foreslåede ændring vil muligheden i § 109 dermed begrænses i visse henseender, således der ikke kan anlægges sag udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-3.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 54

Det fremgår af den gældende § 306, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejerne i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen, endvidere kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis kravet herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Det gældende 2. pkt., fastslår, at § 110 om indløsningsret i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Selskabslovens gældende regler om indløsning stiller ikke krav til, hvordan kapitalejernes krav om indløsning skal fremsættes, udover at dette skal ske skriftligt.

Hverken selskabslovens § 110 eller § 306 fastsætter regler om, hvornår kapitalselskabet senest skal betale indløsningen til de kapitalejere, der har fremsat krav herom i medfør af § 306, stk. 1.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.

Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at afhænde kapitalandele mod en passende kontant kompensation for de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af spaltningsplanen.

Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken selskabsdeltagerne skal meddele det spaltede selskab deres beslutning om at udøve retten til at afhænde deres kapitalandele, og fastslår, at det spaltede selskab skal stille en elektronisk adresse til rådighed for modtagelse af denne meddelelse.

Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter den periode, inden for hvilken den kontante kompensation, der er angivet i planen for den grænseoverskridende spaltning, skal betales. Perioden må ikke slutte senere end to måneder efter det tidspunkt, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 4, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter retten til at kræve yderligere kontant kompensation for selskabsdeltagere, der finder den kontante kompensation for lavt sat.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at den medlemsstats retsregler, som det spaltede selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.

Direktivets terminologi om kontant kompensation i forbindelse med kapitalejernes ret til at afhænde kapitalandele svarer til selskabslovens regler om muligheden for indløsning i § 306.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at ved en grænseoverskridende spaltning kan kapitalejere i det indskydende kapitalselskab, der på generalforsamlingen har modsat sig spaltningen, kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende spaltning. Hensynet bag retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin egen vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 300, stk. 1.

Med den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., der viderefører selskabslovens § 306, stk. 1, 1. pkt., er der ikke tiltænkt materielle ændringer.

Det foreslås endvidere, at der i stk. 1 indsættes et nyt 3. pkt., hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via. Selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8.

Bestemmelsen om indløsning vil gøre sig gældende ved grænseoverskridende spaltninger, hvor det indskydende kapitalselskab hører under dansk ret. Kapitalselskabet vil derfor skulle betale kapitalejernes krav om indløsning senest 2 måneder efter, at Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. det foreslåede § 309, stk. 7.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, der fastsætter, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i spaltningsplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i spaltningsplanen, jf. § 292, stk. 1, nr. 10, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Efter den gældende § 306, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til § 110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.

Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for spaltningen, er opfyldt, jf. det foreslåede § 309, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.

Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.

Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 308, stk. 1, nr. 9.

Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 306, stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 5, at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, jf. § 309, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende spaltning fik virkning.

I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende spaltning med et udenlandsk kapitalselskab som det modtagende selskab, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres efter dansk ret.

I forhold til værneting vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning anlægges, efter den grænseoverskridende spaltning har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets hjemting vil efter bestemmelsen i sådanne tilfælde anses for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende spaltning fik virkning.

Hvis retssagen anlægges, inden den grænseoverskridende spaltning får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor også i sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

Den foreslåede § 306 vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 55

Den gældende § 308 i selskabsloven omhandler anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning. Det følger af den gældende § 308, stk. 1, i selskabsloven, at den vedtagne spaltning for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne. Registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 300, stk. 5, nr. 3-7, hvis de er udarbejdet.

Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest skal være ledsaget af.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres fuldt ud online.

Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 6, litra c (burde rettelig være litra b, men står som litra c i den danske sprogversion), som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at det spaltede selskab skal angive, at den omhandlede procedure i artikel 160 l, stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er relevant.

Det foreslås i § 308, stk. 1, 1. og 2. pkt., at den vedtagne spaltning for hvert kapitalselskab skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at spaltningen er besluttet i alle de bestående kapitalselskaber, der deltager i spaltningen. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 298, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. § 299, stk. 1, jf. § 298, stk. 4.

Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 298, stk. 1, kan selskabet registrere eller anmelde spaltningen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 300, stk. 1. Hvis der derimod er kreditorer, der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen.

Dette skyldes den foreslåede ændring af § 298, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 299, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at ethvert af de modtagende kapitalselskaber kan registrere eller anmelde spaltningen på de deltagende kapitalselskabers vegne.

Det foreslås, at stk. 1, 4. pkt., nyaffattes, således registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges følgende dokumenter:

1) Spaltningsplanen, jf. § 292.

2) Spaltningsredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 296, hvis de er udarbejdet.

3) Eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 299, stk. 1, nr. 2.

4) Dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

5) Vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, hvis den foreligger.

6) Vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. 297, hvis den er udarbejdet.

7) En angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant.

8) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. § 299 a

9) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 306, stk. 4.

10) Erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 298 er afgjort.

Er kravene i den foreslåede bestemmelse ikke opfyldt, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne udstede attesten, jf. det foreslåede § 309, stk. 2.

I stk. 1, nr. 2, forstås ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 293, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 293, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. det foreslåede § 293, stk. 4. Angivelsen af, at spaltningsredegørelsen skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. det foreslåede § 293, stk. 5. Kravet om at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om spaltningsplanen, jf. § 296, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, skal ses i sammenhæng med, at senest 4 uger før, der træffes beslutning om gennemførelse af en spaltning, skal kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det spaltede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en spaltning, jf. § 300, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende spaltningsplanen, offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2. Har kapitalselskabet modtaget bemærkninger i medfør af det foreslåede § 299, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, om at dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift) skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen, betyder, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende spaltning fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning vedrørende spaltningen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at vurderingsberetning om apportindskud, jf. § 295, vedlægges registreringen eller anmeldelsen, hvis den foreligger.

Angivelsen af, at vurderingsberetningen om apportindskud skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at vurderingsberetningen kan undlades, hvis der i stedet udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om spaltningsplanen, jf. det foreslåede § 296, eller en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 297, jf. § 295, stk. 2.

Kravet i stk. 1, nr. 6, om at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den er udarbejdet, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. § 297, 2. pkt.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318, er påbegyndt, hvor det er relevant. Det vil betyde, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter § 312 eller har aftalt at anvende bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.

Angivelsen vil alene skulle indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 8, vil betyde, at en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om medarbejderinformation og -høring, jf. det foreslåede § 299 a, skal vedlægges registreringen eller anmeldelsen.

Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende spaltning har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen. Hvis fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af spaltningen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre spaltningen.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 9, vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 306, stk. 4. Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal indsende en erklæring om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.

Bestemmelsen i stk. 1, nr. 10, vil betyde, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 298 er afgjort.

Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet af det foreslåede § 308, stk. 1, nr. 1-10, kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 2, 4 og 6, litra c (burde rettelig være litra b), som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 56

Det fremgår af den gældende § 308, stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse af den vedtagne spaltning skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 292, stk. 1, nr. 7, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens bekendtgørelse af modtagelse af spaltningsplanen i henhold til § 299.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at henvisningen til stk. 1, nr. 7, ændres til stk. 1, nr. 9.

Den foreslåede ændring er en fejlrettelse. Bestemmelsen om tidspunktet eller tidspunkterne for spaltningens regnskabsmæssige virkning findes i den gældende § 292, stk. 1, nr. 9, og foreslås videreført med den i lovforslagets § 1, nr. 33, foreslåede ændring.

Til nr. 57

Det følger af den gældende § 308, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en spaltning, træffer en aftale, inden kapitalselskabet er registreret, og er medkontrahenten vidende om, at kapitalselskabet ikke er registreret, kan medkontrahenten, medmindre andet er aftalt, hæve aftalen, såfremt anmeldelse til registrering ikke er modtaget i styrelsen senest ved udløbet af den i stk. 2 fastsatte frist, eller hvis registrering nægtes. Var medkontrahenten uvidende om, at kapitalselskabet ikke var registreret, kan denne hæve aftalen, så længe kapitalselskabet ikke er registreret. § 41, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse ved spaltning.

Efter den gældende § 308, stk. 4, i selskabsloven, finder §§ 42-44 tilsvarende anvendelse, hvis et kapitalselskab, der opstår som led i en spaltning, erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt, i tiden indtil 24 måneder efter at selskabet er registreret.

Ændringsdirektivet indeholder ikke bestemmelser svarende til § 308, stk. 3 og 4.

Det foreslås på den baggrund, at § 308, stk. 3 og 4, ophæves.

Den foreslåede ændring vil indebære, at reglerne om efterfølgende erhvervelser i §§ 42-44 ikke længere skal iagttages, hvis der som led i en grænseoverskridende fusion eller spaltning opstår et nyt dansk selskab, og dette selskab de første 2 år efter registreringen af fusionen eller spaltningen erhverver formueværdier fra en kapitalejer, der er selskabet bekendt.

Til nr. 58

Det fremgår af den gældende § 309, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at når anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er afsluttet.

Den gældende § 309, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven fastslår, at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til kapitalselskabet, når de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis tidspunktet, hvor det indskydende kapitalselskabs rettigheder og forpligtelser regnskabsmæssigt skal anses for overgået til de modtagende kapitalselskaber, er efter tidspunktet for beslutningerne om at gennemføre spaltningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan tidspunktet for spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningerne om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det gældende 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen endvidere skal være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Det fremgår at det gældende stk. 3, at hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til de øvrige deltagende kapitalselskaber efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige af de øvrige kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.

Det fremgår af det gældende stk. 4, at en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen.

Det gældende stk. 5, fastslår, at hvis de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning ikke skal høre under dansk ret, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for det indskydende kapitalselskab, hvis dette hører under dansk ret, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning svarende til den i stk. 3 nævnte fra de kompetente registreringsmyndigheder for de modtagende kapitalselskaber.

Selskabsloven indeholder i dag ingen særskilt kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende transaktioner, som giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende transaktion er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.

Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed i det spaltede selskabs medlemsstat til kontrol af den grænseoverskridende spaltnings lovlighed og udstedelse af attest forud for spaltningen.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at spaltningsplanen indeholder oplysning om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.

Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende spaltning på det spaltede selskabs generalforsamling, samt hvilke udfald kontrollen kan have.

Selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 8-12, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler for den kompetente myndigheds kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende spaltning ikke er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Selskabsdirektivets artikel 160 n, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for spaltningen deles med de relevante myndigheder via BRIS og er gratis tilgængelig for disse.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 3, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at registrene i de modtagende selskabers medlemsstater underretter registret i det spaltede selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet om, at de modtagende selskaber er blevet registreret. Medlemsstaterne skal ligeledes sikre, at registreringen af det spaltede selskab i tilfælde af en fuldstændig spaltning slettes eller fjernes fra registret omgående ved modtagelse af alle disse underretninger.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at registret i det spaltede selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet underretter registrene i de modtagende selskabers medlemsstater om, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning.

Efter selskabsdirektivets artikel 160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 u, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en grænseoverskridende spaltning, der har fået virkning, ikke kan erklæres ugyldig. Dette berører ikke medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning fik virkning.

Det foreslås, at § 309 nyaffattes.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, jf. § 308, er afsluttet.

Ved en grænseoverskridende spaltning skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende spaltning.

I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende spaltningers lovlighed for de dele af proceduren, som omfatter danske kapitalselskaber, og til at udstede attest forud for spaltningen, der bekræfter, at alle de relevante betingelser er opfyldt, og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet, når et dansk kapitalselskab deltager som indskydende selskab i spaltningen.

En sådan afslutning af procedurer og formaliteter vil kunne omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende sager.

Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende spaltning, herunder at tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol vil blive udført for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at spaltningsplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med § 292, stk. 1, nr. 13, som bliver nr. 15, om, at spaltningsplanen skal indeholde oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i det fortsættende kapitalselskab.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis alle handlinger og alle formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog stk. 2 og 3.

Attesten deles via BRIS med myndighederne i de modtagende selskabers land. Adgang til attesten forud for spaltningen vil være gratis tilgængelig for myndighederne i de modtagende selskabers land og for registrene.

Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen, dvs. hvis transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Spaltningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt vil dog ikke kunne være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre spaltningen, dog ikke senere end tidspunktet for spaltningens anmeldelse, jf. § 308, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre spaltningen vil endvidere skulle være i samme regnskabsår for de deltagende kapitalselskaber.

Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning, som først skal have regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som spaltningen skal have regnskabsmæssig virkning.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.

Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 306, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 298 er afgjort, før der kan udstedes en attest efter § 309.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 23, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til § 23, stk. 2 og 3, vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte spaltning kan afhjælpes, vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende spaltning er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, vil denne afgørelse skulle træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende spaltning er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.

Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende spaltning er omfattet af det foreslåede stk. 3, vil Erhvervsstyrelsen tage relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.

Vurderingen foretages fra sag til sag, og Erhvervsstyrelsen vil, hvis Erhvervsstyrelsen finder det relevant, kunne inddrage andre myndigheder, f.eks. Skatteforvaltningen, i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af transaktionen.

Det foreslås i stk. 4, at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i stk. 1, med op til 3 måneder.

Det foreslås i stk. 5, at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende spaltning, herunder myndigheder i det EU/EØS-land, hvori de modtagende selskaber har hjemsted, og fra disse myndigheder samt fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.

Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.

Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.

Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at den pågældende selskab har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende spaltning.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., vil i erklæringen skulle bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.

Det foreslås i stk. 7, at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande om, at de modtagende selskaber er registreret i disse lande, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af spaltningen og underretter registrene i de modtagende selskabers lande om, at den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. I tilfælde af en ophørsspaltning registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende spaltning.

Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende spaltning, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registrene i de modtagende selskabers lande, om, at de modtagende selskaber er registreret i disse lande.

Underretningen vil ske via BRIS.

Det foreslås i stk. 8, 1. pkt., at en grænseoverskridende spaltning, hvor det indskydende selskab hører under dansk ret, har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen, jf. stk. 7.

Hvis der er tale om en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret, vil det være retsreglerne i det indskydende selskabs land, der bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning, jf. det foreslåede § 309 a, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.

Det foreslås i stk. 8, 2. og 3. pkt., at har spaltningen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende spaltninger, må spaltningen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af spaltningen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 160 u i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende spaltning indebære, at spaltningen er endelig fra dette tidspunkt. Hvis en registreret grænseoverskridende fusion efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da spaltningen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens registrering af spaltningen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for alle de deltagende selskaber, deres medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende spaltning træffes på baggrund af en kontrol af spaltningen. Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænseoverskridende spaltninger, herunder at tidsfrister er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for spaltningen, er afsluttet.

Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende spaltning, der har fået virkning i overensstemmelse med reglerne om grænseoverskridende spaltninger, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til registreringen kan indbringes for domstolene.

Der vil f.eks. kunne anlægges en sag om erstatning af kapitalejerne i det indskydende selskab mod det modtagende selskab, hvis det efterfølgende viser sig, at vederlaget for kapitalandelene i det eller de indskydende selskaber ikke var rimeligt og sagligt begrundet, efter den grænseoverskridende spaltning har fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænseoverskridende spaltninger.

Der kan endvidere henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf. § 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.

Der vil også efter, at en grænseoverskridende spaltning er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den grænseoverskridende spaltning erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et deltagende selskab i en grænseoverskridende spaltning efter gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, vil alene have mulighed for at blive kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.

Endvidere vil den foreslåede § 306, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i spaltningsplanen svarer til kapitalandelenes værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 309, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet, jf. det foreslåede § 306, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.

Det foreslåede stk. 8, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner efter den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning, at den grænseoverskridende spaltning var etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 m, stk. 1, 1. afsnit, stk. 5, stk. 6, litra a, og stk. 7-12, artikel 160 n, artikel 160 p, stk. 3 og 4, artikel 160 q og artikel 160 u, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Det gældende § 309, stk. 3 og 4, foreslås videreført i ny § 309 a om grænseoverskridende spaltninger, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret. Der henvises derfor til det foreslåede § 309 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 59.

Til nr. 59

Det følger af den gældende § 309, stk. 3, i selskabsloven, at hvis et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning skal høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra de udenlandske kapitalselskabers registreringsmyndigheder for hvert af de øvrige deltagende kapitalselskaber. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til de øvrige deltagende kapitalselskaber efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen. Attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed. Efter modtagelsen af attester for samtlige de øvrige kapitalselskaber, der deltager i spaltningen, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt de registre, hvor de øvrige deltagende kapitalselskaber er registreret.

Det følger af den gældende § 309, stk. 4, at en grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret, har i relation til disse kapitalselskaber virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer spaltningen.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med rettigheder om beskyttelse af kapitalejere i de indskydende udenlandske kapitalselskaber.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at den medlemsstats retsregler, som det spaltede selskab er underlagt, skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for den pågældende medlemsstats jurisdiktion.

Selskabsdirektivets artikel 160 o, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at hver medlemsstat skal udpege den domstol, notar eller myndighed, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende spaltnings lovlighed for den del af proceduren, der vedrører afslutningen af den grænseoverskridende spaltning, og som reguleres af retsreglerne i de modtagende selskabers medlemsstater.

Selskabsdirektivets artikel 160 o, stk. 1, 2. afsnit, og stk. 2-5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler for kontrollen.

Selskabsdirektivets artikel 160 p, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registrene i de modtagende selskabers medlemsstater underretter registret i det spaltede selskabs medlemsstat via registersammenkoblingssystemet om, at de modtagende selskaber er blevet registreret.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 160 q, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, at retsreglerne i det spaltede selskabs medlemsstat bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning.

Det foreslås at indsætte en ny § 309 a om grænseoverskridende spaltning, hvor et eller flere af de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret.

Det foreslås i stk. 1, at skal et eller flere af de modtagende kapitalselskaber i en grænseoverskridende spaltning høre under dansk ret, skal der med henblik på registrering af spaltningen indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra det udenlandske indskydende kapitalselskabs kompetente myndighed samt den af generalforsamlingen godkendte spaltningsplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for spaltningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere spaltningen i forhold til det indskydende kapitalselskab efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. stk. 2.

Attesten indsendes elektronisk til Erhvervsstyrelsen, f.eks. på e-mail.

Efter den foreslåede bestemmelse skal spaltningsplanen, som i henhold til det foreslåede § 300 er godkendt af generalforsamlingen, endvidere indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Ved et udenlandsk kapitalselskab forstås et kapitalselskab, der hører under et andet EU/EØS-lands lovgivning.

Det foreslås i stk. 2, at efter modtagelsen af attest og spaltningsplan for det indskydende kapitalselskab, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende spaltning for de modtagende kapitalselskaber, der skal høre under dansk ret, og underretter hurtigst muligt derefter det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, om, at de modtagende selskaber er blevet registreret.

Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, vil det bl.a. blive sikret, at de nærmere regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318.

Underretningen til det register, hvor det indskydende kapitalselskab er registreret, vil ske via BRIS.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 309, stk. 3, 4. pkt.

Med det foreslåede § 309 a videreføres den gældende § 309, stk. 3, 3. pkt., om, at attesten skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 6 måneder efter udstedelsen, ellers mister attesten sin gyldighed, ikke. Dette skyldes, at attesten forud for spaltningen deles med de myndigheder, der har kompetence til at kontrollere den grænseoverskridende spaltnings lovlighed for den del af proceduren, som vedrører afslutningen af den grænseoverskridende spaltning, og som reguleres af retsreglerne i de modtagende selskabers medlemsstater, og til at godkende den grænseoverskridende spaltning, samt at attesten forud for spaltningen er tilgængelig via BRIS, i overensstemmelse med selskabsdirektivets artikel 160 n, stk. 1, og artikel 160 o, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Det foreslås i stk. 3, at retsreglerne i det indskydende selskabs land bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning har virkning.

Det vil således være retsreglerne i den medlemsstat, hvor det indskydende selskab har hjemsted, der bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende spaltning får virkning for det eller de modtagende kapitalselskaber, som skal høre under dansk ret.

Det foreslås i stk. 4, at kapitalejere i de indskydende udenlandske kapitalselskaber ikke kan anlægge retssag i Danmark angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.

Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor det eller de indskydende kapitalselskaber ikke er registreret i Danmark, og det eller de modtagende kapitalselskaber skal høre under dansk ret.

Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det foreslåede stk. 4 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det modtagende kapitalselskab skal høre under dansk ret efter en grænseoverskridende spaltning. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter at spaltningen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) vil skulle anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet var registreret inden den grænseoverskridende spaltning.

Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 1-4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det indskydende kapitalselskab var registreret inden spaltningen.

Hvis et dansk indskydende kapitalselskab deltager i en grænseoverskridende spaltning omfattet af det foreslåede § 309 a, men dette selskab ikke er det modtagende selskab, vil kapitalejerne i det danske indskydende kapitalselskab ikke være omfattet af det foreslåede stk. 4, men derimod af det foreslåede § 306, stk. 5.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 i, stk. 5, artikel 160 o, artikel 160 p, stk. 3, 1. pkt., og artikel 160 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 60

Den gældende § 311, stk. 1, nr. 3, i selskabsloven fastslår, at ved en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, finder § 140 om medarbejderrepræsentation anvendelse, medmindre mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af planen om den grænseoverskridende fusion har et gennemsnitligt antal medarbejdere på over 500, der er omfattet af en medbestemmelsesordning.

Den gældende § 311, stk. 1, nr. 3, implementerer indledningen i selskabsdirektivets artikel 133, stk. 2.

Med ændringsdirektivet blev indledningen i artikel 133, stk. 2, om medbestemmelse, nyaffattet, hvormed de regler om medarbejderes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, hvis mindst et af de fusionerende selskaber i de seks måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan for den grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende tærskel, som fastsat i retsreglerne i den medlemsstat, hvis jurisdiktion selskabet er underlagt, der udløser medarbejdernes medbestemmelse.

Det foreslås på den baggrund at nyaffatte § 311, stk. 1, nr. 3.

Det foreslås, at hvis mindst ét af de fusionerende kapitalselskaber i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende fusion, jf. § 279, stk. 1, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel, finder § 140 ikke anvendelse.

Det vil betyde, at § 140 ikke finder anvendelse i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, hvor det fortsættende kapitalselskab skal høre under dansk ret, hvis der deltager blot ét selskab i fusionen, der i de 6 måneder, der går forud for offentliggørelsen af den fælles plan om den grænseoverskridende fusion, har et gennemsnitligt antal medarbejdere svarende til fire femtedele af den gældende nationale tærskel.

Den foreslåede § 311, stk. 1, nr. 3, vil implementere indledningen i selskabsdirektivets artikel 133, stk. 2, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 61

Selskabsloven indeholder ikke regler om, at et kapitalselskab i forbindelse med en grænseoverskridende fusion skal informere medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.

Selskabsdirektivets artikel 133, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at selskabet skal informere dets medarbejdere eller deres repræsentanter om, hvorvidt det vælger at anvende referencebestemmelserne for medbestemmelse eller om det indleder forhandlinger i det særlige forhandlingsorgan. I sidstnævnte tilfælde skal selskabet informere dets medarbejdere eller deres repræsentanter om resultatet af forhandlingerne uden unødig forsinkelse.

På denne baggrund foreslås det, at der indføres en ny § 315 a om informering af medarbejderne.

Det foreslås i § 315 a, at kapitalselskabet hurtigst muligt skal informere medarbejderne eller deres repræsentanter om resultatet af eventuelle forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.

Bestemmelsen vil medføre, at medarbejderne eller deres repræsentanter hurtigst muligt skal informeres om resultatet af forhandlingerne, hvis der har været forhandlinger om medarbejdernes medbestemmelse.

Udtrykket "hurtigst muligt" er afstemt med ordvalget i selskabsloven. Ved hurtigst muligt forstås, at medarbejderne eller deres repræsentanter skal informeres uden ugrundet ophold.

Bestemmelsen vil også finde anvendelse i forbindelse med grænseoverskridende spaltninger, jf. selskabslovens § 318, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 64 og 65, og i forbindelse med grænseoverskridende omdannelser, jf. den foreslåede § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

Den foreslåede § 315 a vil implementere selskabsdirektivets artikel 133, stk. 8, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 62

Overskriften før selskabslovens § 317 beskriver indholdet i § 317. Bestemmelsen vedrører efterfølgende nationale fusioner og spaltninger.

Det foreslås at ændre overskriften før selskabslovens § 317 til: Efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser.

Den foreslåede ændring af overskriften indføres på grund af sammenhængen med den foreslåede ændring af selskabslovens § 317, jf. lovforslagets § 1, nr. 63, hvorefter reglerne om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner skal finde tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.

Overskriften vil herefter afspejle indholdet af den nyaffattede § 317, jf. lovforslagets § 1, nr. 63.

Til nr. 63

Den gældende § 317 i selskabsloven medfører, at §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 3 år efter fusionen deltager i en national fusion eller spaltning.

Bestemmelsen implementerer selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7, om medbestemmelse i tilfælde af efterfølgende nationale fusioner.

Med ændringsdirektivet blev artikel 133, stk. 7, nyaffattet, hvorefter det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende fusion, er forpligtet til at træffe foranstaltninger, der sikrer, at medarbejderes medbestemmelsesret er beskyttet i tilfælde af efterfølgende omdannelser, fusioner eller spaltninger, uanset om de er grænseoverskridende eller indenlandske, i de første fire år efter, at den grænseoverskridende fusion har fået virkning, hvis selskabet er omfattet af en ordning for medarbejderes medbestemmelse.

Det betyder, at det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion fremover er forpligtet til, i de første fire år efter fusionen har fået virkning, at sikre, at medarbejdernes ret til medbestemmelse er beskyttet i tilfælde af både efterfølgende fusion, spaltning og omdannelse, uanset om transaktionen er national eller grænseoverskridende.

På denne baggrund foreslås det at nyaffatte § 317.

Det foreslås i § 317, at §§ 311-316 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder tilsvarende anvendelse, hvis det fortsættende kapitalselskab i en grænseoverskridende fusion inden for de første 4 år efter, at fusionen har fået virkning, deltager i en national eller grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse.

Baggrunden for bestemmelsen i § 317 er, at medarbejderne i et selskab, der deltager i en grænseoverskridende fusion, ikke skal fortabe deres ret til medbestemmelse som led i en grænseoverskridende fusion. Dette gælder også ved efterfølgende fusioner, spaltninger og omdannelser, der gennemføres i en relativ kort periode efter den grænseoverskridende fusion.

Den foreslåede § 317 vil implementere selskabsdirektivets artikel 133, stk. 7, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 64

Efter den gældende § 318 i selskabsloven finder §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning.

Ved lovforslagets § 1, nr. 65, foreslås det at indsætte nye stykker i § 318 som stk. 2-4.

Som følge heraf foreslås det i § 318, stk. 1, at indsætte »jf. dog stk. 2-4.«

Forslaget vil indebære, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende spaltning med de ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-4, jf. lovforslagets § 1, nr. 65.

Til nr. 65

Selskabslovens § 318 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltning fastslår, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner finder anvendelse på grænseoverskridende spaltning med de nødvendige tilpasninger.

Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner. Selskabsdirektivets artikel 160 l, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse fastsætter bestemmelser om medbestemmelse ved grænseoverskridende spaltninger, som ikke er identisk med selskabsdirektivets artikel 133.

På denne baggrund foreslås det at tilføje nye stykker til § 318.

Det foreslås i stk. 2, at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Det vil betyde, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes, finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om medarbejderindflydelse skal dermed sikre medarbejderindflydelse på mindst samme niveau som i det selskab, der indskydes, idet spaltningen i sig selv ikke må bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.

Det vil endvidere betyde, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af spaltningen finder ændringer sted i kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse sted.

Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af medarbejdernes adgang til indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud for spaltningen, og at der i øvrigt ikke har været intentioner om at begrænse medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med spaltningen, er selskabets tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet til at indlede nye forhandlinger om medarbejderindflydelse.

Et eksempel på, at hensigten med spaltningen fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en spaltning, hvor det modtagende selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke lade referencebestemmelsernes del 3 finde anvendelse. Hvis valget af et sådant vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab alene er begrundet i ønsket om at undgå, at medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er der tale om en situation omfattet af § 44. Hvis det derimod må antages, at valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det modtagende selskab i et sådant land har en saglig, forretningsmæssig begrundelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne § 312, stk. 1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.

§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 2, litra a, nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a, nr. i) og litra b), fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4. pkt., i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet alene artikel 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-316, dog således, at § 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan, hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at finder §§ 313-316 anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.

Det vil betyde, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen, finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Bestemmelserne i § 33, stk. 1 og 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, at § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.

Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a, i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra a, svarende bestemmelse er ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, jf. den tilsvarende artikel 160 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende spaltninger, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 160 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis §§ 313-316 samt § 31, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, om betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne i § 15, stk. 4 og 5, § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 160 l, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 66

Overskriften til det gældende kapitel 16 a i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 318 a-318 o. Bestemmelserne vedrører grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Det foreslås, at kapitel 16 a ophæves, og at der efter § 318 indsættes de foreslåede § 318 a-318 q. Det foreslås, at der før det foreslåede § 318 a indsættes en overskrift, der affattes: Grænseoverskridende omdannelse. Den foreslåede overskrift stemmer dermed overens med overskriften til kapitel -1 om grænseoverskridende omdannelser i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet af § 318 a-318 q.

Den foreslåede ændring skal ses i sammenhæng med, at det i lovforslagets § 1, nr. 6, foreslås, at kapitel 16 affattes: Grænseoverskridende fusion, spaltning og omdannelse.

Den foreslåede ændring vil betyde, at grænseoverskridende omdannelser vil blive omfattet af selskabslovens kapitel 16 om grænseoverskridende fusioner og spaltninger. Dermed vil alle typer grænseoverskridende transaktioner være samlet i samme kapitel.

(Til § 318 a)

Det følger af den gældende § 318 a, stk. 1, i selskabsloven, at et kapitalselskab omfattet af denne lov ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted kan flytte dets registrerede hjemsted til et andet EU/EØS-land, og tilsvarende kan et kapitalselskab med registreret hjemsted i et andet EU/ EØS-land flytte dets hjemsted til Danmark, jf. dog stk. 2 og 3. Den grænseoverskridende flytning kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Det følger af den gældende § 318 a, stk. 2, i selskabsloven, at en grænseoverskridende flytning kun kan besluttes, hvis lovgivningen i det land, som kapitalselskabet ønsker at flytte fra eller flytte til, tillader grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Det følger af den gældende § 318 a, stk. 3, i selskabsloven, at et dansk kapitalselskab kun kan flytte hjemsted til et andet EU/EØS-land, hvis der er en beskyttelse af det danske selskabs medarbejderes ret til medbestemmelse i den lovgivning, som kapitalselskabet kommer til at høre under efter flytningen.

Der er i gældende ret ingen bestemmelse, som undtager selskaber omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser, -ordninger, som er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, eller selskaber som er omfattet af anvendelsen af kriseforebyggelsesforanstaltninger, fra at anvende bestemmelserne om grænseoverskridende omdannelse.

Selskabsdirektivets artikel 86 a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler anvendelsesområdet for direktivets kapitel -1 om grænseoverskridende omdannelser.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at kapitlet finder anvendelse på omdannelser af selskaber med begrænset ansvar, der er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats retsregler, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende i Unionen, til selskaber med begrænset ansvar, der henhører under en anden medlemsstats retsregler.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at direktivets kapitel om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i afsnit IV i direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber (krisehåndteringsdirektivet (BRRD)).

Afsnit IV i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder og omhandler de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet kan anvende som led i gennemførelsen afviklingen eller restruktureringen af nødlidende eller forventelig nødlidende virksomheder. Bestemmelserne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder indeholder en række effektive værktøjer og beføjelser til at håndtere kriser i pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt i dertil knyttede finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, således at den finansielle stabilitet bevares, og skatteyderne i mindst muligt omfang påføres tab.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 4, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivets kapitel om grænseoverskridende omdannelse ikke skal finde anvendelse på selskaber omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger, som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD).

Artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD) fastslår, hvad der skal forstås ved begrebet kriseforebyggelsesforanstaltninger. Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), at kriseforebyggelsesforanstaltninger omfatter udøvelse af beføjelser til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretningsmuligheden i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktivet, udøvelse af beføjelser til at imødegå eller fjerne hindringer for afviklingsmuligheden i henhold til artikel 17 eller artikel 18 i direktivet, anvendelse af en foranstaltning til tidlig indgriben i henhold til artikel 27 i direktivet, udpegelse af en midlertidig administrator i henhold til artikel 29 i direktivet, eller udøvelse af beføjelserne til nedskrivning eller konvertering i henhold til artikel 59 i direktivet.

De oplistede bestemmelser fra krisehåndteringsdirektivet (BRRD) er implementeret i lov om finansiel virksomhed og lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Bestemmelserne indeholder en række foranstaltninger som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til at forbedre en virksomheds finansielle situation.

Det foreslås at affatte en ny § 318 a, der fastsætter, hvornår en grænseoverskridende omdannelse er mulig.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at et kapitalselskab omfattet af selskabsloven kan omdanne kapitalselskabets retlige form, hvorunder det er registreret i et EU- eller EØS-land, til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2017/1132/EU (selskabsdirektivet), dvs. en grænseoverskridende omdannelse.

Det følger heraf, at kapitalselskaber, der er omfattet af selskabsloven kan omdannes således, at kapitalselskabets retlige form omdannes til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet, uden at selskabet opløses.

I overensstemmelse med EU-retten vil de danske retsregler regulere de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes for at opnå attesten, jf. det foreslåede § 318 o, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, forud for omdannelsen, når et dansk kapitalselskab ønsker at omdanne dets retlige form til en af de andre retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet. Retsreglerne i det EU- eller EØS-land, hvori et dansk kapitalselskab efter den grænseoverskridende omdannelse har sit vedtægtsmæssige hjemsted, regulerer de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af attesten forud for omdannelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at den grænseoverskridende omdannelse kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Ved en grænseoverskridende omdannelse vil dermed gælde universalsuccession. Ved universalsuccession forstås, at et kapitalselskab indtræder i et andet kapitalselskabs formueretlige stilling og således overtager såvel rettigheder som forpligtelser uden kreditorernes samtykke.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med definitionen for en grænseoverskridende omdannelse, som foreslås affattet ved lovforslagets § 1, nr. 2. Der henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 2.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, der er omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, der er fastsat i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, og selskaber, der er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, der er fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Det vil betyde, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber, der har tilladelse til at yde eller udføre en eller begge af de i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter nævnte investeringsservicer og -aktiviteter, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter, når disse selskaber er under restrukturering eller afvikling, og derved omfattet af de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som Finansiel Stabilitet har hjemmel til i medfør af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Reglerne i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder skal medvirke til at sikre, at der kan gribes hurtigt og effektivt ind over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed, så bl.a. virksomhedens kritiske funktioner videreføres, samtidig med at virkningerne for økonomien og den finansielle stabilitet som følge af virksomhedens eller enhedens sammenbrud minimeres. Når det er konstateret, at et omfattet selskab opfylder afviklingsbetingelserne i § 4 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, kan Finansiel Stabilitet overtage kontrollen med virksomheden og iværksætte en række foranstaltninger for at restrukturere eller afvikle virksomheden. I tillæg hertil har Finansiel Stabilitet en række værktøjer og supplerende beføjelser, der kan anvendes til en restrukturering af hele eller dele af virksomheden, så virksomheden, hvis muligt, bliver levedygtig igen, eller så dens aktiviteter kan drives videre.

Ovenstående selskaber vil ikke kunne anvende reglerne om grænseoverskridende omdannelse, når Finansiel Stabilitet anvender de afviklingsværktøjer, -beføjelser og -ordninger, som følger af lov om restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder, til at restrukturere eller afvikle virksomheden.

Det vil også betyde, at reglerne om grænseoverskridende omdannelse ikke finder anvendelse på selskaber, som er omfattet af de kriseforebyggelsesforanstaltninger, som fastsat i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Med lovforslaget udnyttes undtagelsesmuligheden i artikel 86 a, stk. 4, litra c, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet, ved at undtage selskaber, som er omfattet af kriseforebyggelsesforanstaltninger fra reglerne om grænseoverskridende omdannelser. Således sikres det, at Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende de relevante kriseforebyggelsesforanstaltninger på en virksomhed, med henblik på at genoprette virksomhedens finansielle situation og sikre videreførelsen af virksomheden.

Kriseforebyggelsesforanstaltninger er defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 101, i krisehåndteringsdirektivet (BRRD), og er implementeret i § 71 c, stk. 2, § 243 a, § 243 c, § 264, §§ 265-265 a-c, §§ 272 og 273 i lov om finansiel virksomhed, samt §§ 17-18 a i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Foranstaltningerne, som Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet kan anvende til kriseforebyggelse, omfatter udøvelse af beføjelsen til at pålægge fjernelse af mangler eller hindringer for genopretning, at imødegå eller fjerne afviklingshindringer, foranstaltninger til tidlig indgriben, udpegelse af en midlertidig administrator, og beføjelsen til at nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter og nedskrivningsegnede forpligtigelser.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 1, stk. 3, litra b, og stk. 4, litra c, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 b)

Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens §§ 318 b-318 m. Bestemmelserne vedrører flytning af et kapitalselskabs hjemsted fra Danmark.

Det foreslås at ændre overskriften til: Grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i selskabslovens §§ 318 b-318 o.

Overskriften før den gældende § 318 b i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 b, som vedrører flytteplanen i forbindelse med et kapitalselskabs flytning af hjemsted.

Det foreslås at ændre overskriften til: Omdannelsesplan. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i den foreslåede § 318 b og stemmer overens med ændringsdirektivets begreb, der foreslås anvendt i selskabsloven.

Det følger af den gældende § 318 b, stk. 1, i selskabsloven, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted, opretter og underskriver en flytteplan, der skal indeholde de i nr. 1-7 anførte oplysninger og bestemmelser.

Det følger af den gældende § 318 b, stk. 2, at flytteplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 3, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.

Selskabsdirektivets artikel 86 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at selskabets ledelses- eller administrationsorgan udarbejder en plan for den grænseoverskridende omdannelse. Bestemmelsen oplister i litra a-k de oplysninger, som planen skal indeholde.

Det foreslås at nyaffatte § 318 b, der beskriver form og indhold for en omdannelsesplan.

Det foreslås i stk. 1, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der skal omdannes, opretter og underskriver en omdannelsesplan, der skal indeholde oplysning om de i nr. 1-12 oplistede forhold.

Bestemmelsen vil betyde, at det centrale ledelsesorgan opretter og underskriver omdannelsesplanen. Omdannelsesplanen skal underskrives af samtlige medlemmer af det centrale ledelsesorgan. Det er ikke tilstrækkeligt, at planen underskrives i henhold til selskabets tegningsregel. Omdannelsesplanen er et forslag til en aftale, der først bliver bindende, når og hvis omdannelsen vedtages af generalforsamlingen.

Det vil ikke være et krav, at omdannelsesplanen indsendes til Erhvervsstyrelsen i underskrevet form, jf. det foreslåede § 318 g, men derimod blot opbevares hos selskabet.

I stk. 1 oplistes i nr. 1-12 minimumskravene til indholdet af omdannelsesplanen. Der er ikke noget til hinder for, at der medtages yderligere oplysninger i omdannelsesplanen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 1, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om kapitalselskabets selskabsform, navn og hjemsted.

Både selskabets hovednavn og eventuelle binavne vil skulle angives. Selskabets hjemsted er den adresse her i landet, som selskabet kan kontaktes på.

Det foreslås i stk. 1, nr. 2, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om det omdannede kapitalselskabs foreslåede retlige form og navn og dets påtænkte placering af dets vedtægtsmæssige hjemsted efter omdannelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 3, at omdannelsesplanen skal indeholde udkast til nye vedtægter for kapitalselskabet efter omdannelsen.

Det vil ikke være et krav, at udkastet til de nye vedtægter skal være i overensstemmelse med kravene i selskabslovens §§ 28 og 29 herom, da de nye vedtægter skal opfylde kravene til vedtægter i det land, hvor selskabet skal have sit hjemsted efter omdannelsen.

Udkastet til de nye vedtægter er en del af omdannelsesplanen. Afviger de endelige vedtægter fra det udkast, der blev indsendt til Erhvervsstyrelsen sammen med planen, vil det betyde, at omdannelsen ikke kan gennemføres i overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 i, stk. 3, om at omdannelsen skal gennemføres i overensstemmelse med planen, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

Det foreslås i stk. 1, nr. 4, at omdannelsesplanen skal indeholde den foreslåede vejledende tidsplan for omdannelsen.

Det vil betyde, at omdannelsesplanen skal indeholde en vejledende tidsplan for gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, herunder f.eks. det tidspunkt, hvor det forventes, at der træffes beslutning om gennemførelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 5, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om det regnskabsmæssige virkningstidspunkt for omdannelsen.

Ændringsdirektivet stiller ikke krav om, at den regnskabsmæssige virkning af omdannelsen skal fremgå af omdannelsesplanen. Kravet, der er indeholdt i den gældende § 318 b, stk. 1, nr. 3, foreslås imidlertid videreført i stk. 1, nr. 5, da denne oplysning er afgørende for en vurdering af, hvornår selskabets regnskab skal aflægges efter de forskellige landes lovgivning, og hvilken årsrapport som er den sidste, der skal indberettes til det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted.

Det foreslås i stk. 1, nr. 6, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen.

Ved udarbejdelsen af denne del af planen, der omhandler omdannelsens sandsynlige følger for beskæftigelsen, må der tages udgangspunkt i den viden, som det centrale ledelsesorgan har på udarbejdelsestidspunktet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 7, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om de rettigheder i kapitalselskabet efter omdannelsen, der tillægges indehavere af kapitalandele med særlige rettigheder og indehavere af andre værdipapirer end kapitalandele, eller de foranstaltninger, der foreslås til fordel for disse personer.

Hvis der ikke er udstedt kapitalandele eller gældsbreve med særlige rettigheder, vil der ikke være oplysningspligt i henhold til bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 8, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om de eventuelle særlige fordele, der indrømmes medlemmerne af kapitalselskabets ledelse.

Hvis der som led i omdannelsen ikke gives særlige fordele til ledelsesmedlemmer, vil der ikke være pligt til at medtage oplysning herom i omdannelsesplanen.

Det foreslås i stk. 1, nr. 9, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om, hvorvidt nogen incitamenter eller subsidier blev modtaget af selskabet i den medlemsstat, hvor selskabet havde hjemsted før omdannelsen, i de seneste fem år.

Bestemmelsen vil betyde, at det skal oplyses i omdannelsesplanen, om selskabet har modtaget incitamenter eller statslige tilskud i de seneste fem år.

Der vil skulle oplyses om dette i omdannelsesplanen, uanset om selskabet har modtaget det eller ej.

Det foreslås i stk. 1, nr. 10, at omdannelsesplanen, hvor det er relevant, skal indeholde oplysning om de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter omdannelsen.

Der vil ikke skulle medtages oplysning herom, hvis der ikke er medarbejdere i selskabet, der påtænkes omdannet.

Det foreslås i stk. 1, nr. 11, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 m, stk. 1, herunder det beløb, fastsat ud fra kapitalandelenes værdi, som kapitalejere, der kræver sig indløst, tilbydes af kapitalselskabet.

Det centrale ledelsesorgan vil således i omdannelsesplanen skulle give et konkret tilbud om indløsning af kapitalandele til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen og indsender skriftligt krav herom senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 m, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, om kapitalejeres mulighed for at kræve indløsning.

Det foreslås i stk. 1, nr. 12, at omdannelsesplanen skal indeholde oplysning om beskyttelsesforanstaltninger tilbudt kreditorer, jf. §§ 318 e og 318 f.

Bestemmelsen vil medføre, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, i omdannelsesplanen skal oplyse, hvilke beskyttelsesforanstaltninger der tilbydes eventuelle kreditorer i selskabet.

Det foreslåede stk. 1, nr. 12, skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 318 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, hvorefter en vurderingsmand skal afgive erklæring om, hvorvidt kreditorerne i det enkelte kapitalselskab må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling.

Kommer vurderingsmændene i deres erklæring frem til, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring, kan kreditorerne anmelde deres fordringer efter det foreslåede § 318 f. Der henvises til de specielle bemærkninger til det foreslåede § 318 f, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

Det foreslås i stk. 2, at omdannelsesplanen skal være underskrevet senest ved udløbet af det regnskabsår, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. stk. 1, nr. 5, indgår. Overskrides fristen, kan modtagelsen af omdannelsesplanen i Erhvervsstyrelsen ikke offentliggøres, og omdannelsen dermed ikke vedtages.

Ønsker et dansk selskab således at omdanne dets retlige form til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, der er opført i bilag II til selskabsdirektivet, og har selskabet kalenderåret som regnskabsår, og tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning er 1. maj, vil omdannelsesplanen skulle være underskrevet af det danske selskabs ledelse senest den 31. december samme år, da dette er udløbet af regnskabsåret for det danske selskabs regnskabsår.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 d, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 c)

Overskriften før den gældende § 318 c i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 c. Bestemmelsen vedrører flytteredegørelsen.

Det foreslås at ændre overskriften til: Omdannelsesredegørelse. Den foreslåede overskrift vil beskrive indholdet i den foreslåede § 318 c.

Det følger af den gældende § 318 c, i selskabsloven at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal udarbejde en skriftlig redegørelse, i hvilken flytteplanen forklares og begrundes. Redegørelsen skal indeholde en redegørelse for følgerne af den grænseoverskridende flytning for selskabets kapitalejere, kreditorer og medarbejdere.

Selskabsdirektivets artikel 86 e, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at administrations- eller ledelsesorganet for selskabet udarbejder en rapport til selskabsdeltagerne og medarbejderne, hvori den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter forklares og begrundes, ligesom den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne forklares. Selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 2-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere krav til udarbejdelsen og indholdet af rapporten.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 c, der beskriver form og indhold for omdannelsesredegørelsen.

Det foreslås i stk. 1, at det centrale ledelsesorgan i kapitalselskabet, der omdannes, skal udarbejde en redegørelse til kapitalejere og medarbejdere. Redegørelsen skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, herunder forklare og begrunde den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.

Formålet med den foreslåede affattelse af stk. 1 er at sikre, at kapitalejerne træffer deres beslutning om den grænseoverskridende omdannelses eventuelle gennemførelse på et oplyst grundlag samt at informere medarbejderne.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 2, hvorefter redegørelsen skal indeholde et afsnit for kapitalejerne og et afsnit for medarbejderne, og kravene til de enkelte afsnit fremgår af stk. 2, nr. 1 og nr. 2, jf. dog det foreslåede stk. 5.

Afsnittet for kapitalejere vil skulle udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets kapitalejere om de retsmidler, de har til rådighed, herunder deres mulighed for at trække sig ud af selskabet.

Det foreslås i nr. 1, litra a, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare tilbuddet om indløsning, jf. § 318 m, og metoden, der er anvendt til fastsættelse af kapitalandelenes værdi.

Omdannelsesplanen vil skulle indeholde oplysning om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. det foreslåede § 318 b, stk. 1, nr. 11, jf. lovforslagets § 1, nr. 66. Det foreslåede nr. 1, litra a, vil betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den tilbudte indløsning til de kapitalejere, der på generalforsamlingen modsætter sig omdannelsen, og som ønsker, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at afsnittet for kapitalejere skal forklare den metode, der er anvendt til at fastsætte kapitalandelenes værdi. Dette skal gøre kapitalejerne i stand til at anfægte den anvendte metode.

Det foreslås i, nr. 1, litra b, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne.

Kravet om at forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for kapitalejerne i den foreslåede stk. 2, nr. 1, litra b, svarer til kravet i den gældende § 318 c, 2. pkt.

Det foreslås i nr. 1, litra c, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare de retsmidler og rettigheder, der står til rådighed for kapitalejere i overensstemmelse med § 318 m.

Bestemmelsen vil betyde, at redegørelsens afsnit for kapitalejere skal forklare kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning, jf. den foreslåede § 318 m, herunder de krav og procedurer, der følger af den foreslåede § 318 m.

Det foreslåede stk. 2, nr. 2, oplister kravene til redegørelsens afsnit for medarbejdere. Afsnittet skal udarbejdes med henblik på at informere kapitalselskabets medarbejdere om omdannelsens følger for beskæftigelsessituationen.

Det foreslås i nr. 2, litra a, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare den grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene samt, hvor det er relevant, enhver foranstaltning til beskyttelse af disse ansættelsesforhold.

Forklaringen af enhver foranstaltning til beskyttelse af ansættelsesforholdene er altid relevant, hvis der er truffet sådanne foranstaltninger.

Det foreslås i nr. 2, litra b, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare enhver væsentlig ændring i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder.

De foreslåede stk. 2, nr. 2, litra a og b, vil betyde, at afsnittet for medarbejderne navnlig skal forklare,

a) hvorvidt der vil ske væsentlige ændringer i de arbejdsvilkår der er fastsat ved lov, i kollektive overenskomster eller i tværnationale virksomhedsaftaler, og i placeringen af selskabernes forretningssteder, herunder hovedkontoret, samt

b) informere om ledelsesorganet og, hvor det er relevant, personale, udstyr, lokaler og aktiver før og efter den grænseoverskridende omdannelse samt

c) de forventede ændringer i arbejdets tilrettelæggelse, gager og lønninger, den geografiske placering af bestemte stillinger og de forventede konsekvenser for de medarbejdere, der beklæder disse stillinger, samt

d) den sociale dialog på virksomhedsplan, herunder i givet fald medarbejderrepræsentation i det øverste ledelsesorgan.

Det foreslås i nr. 2, litra c, at redegørelsens afsnit for medarbejdere skal forklare, hvorvidt de faktorer, der er anført i litra a og b, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Bestemmelsen vil betyde, at afsnittet for medarbejdere skal forklare, om den grænseoverskridende omdannelses følger for ansættelsesforholdene, samt væsentlige ændringer i de gældende ansættelsesforhold eller i placeringen af kapitalselskabets forretningssteder, berører kapitalselskabets eventuelle datterselskaber.

Det foreslås i stk. 3, at redegørelsen til kapitalejere og medarbejdere kan udarbejdes i én redegørelse indeholdende begge afsnit eller som særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere.

Det centrale ledelsesorgan vil således kunne vælge, om redegørelsen skal udarbejdes som én samlet redegørelse eller som to særskilte redegørelser for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere. Indholdet i redegørelsen eller redegørelsernes afsnit for henholdsvis kapitalejere og medarbejdere vil skulle være det samme, uanset om redegørelsen udarbejdes som én redegørelse eller to særskilte redegørelser.

Det foreslås i stk. 4, at modtager det centrale ledelsesorgan en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne om de i stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, vedhæftes denne udtalelse redegørelsen, og kapitalejerne informeres herom. Udtalelsen efter 1. pkt. skal være modtaget skriftligt på en af kapitalselskabet oplyst elektronisk adresse, senest 2 uger efter redegørelsen stilles til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. § 318 i, stk. 4, nr. 1. Har selskabet ikke medarbejderrepræsentanter, kan udtalelsen efter 1. pkt. afgives af medarbejderne selv.

Dermed får medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, mulighed for at udtale sig om redegørelsen for den grænseoverskridende omdannelses følger for selskabets fremtidige virksomhed, den grænseoverskridende omdannelses juridiske og økonomiske aspekter, samt den grænseoverskridende omdannelses følger for medarbejderne.

Selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter, at udtalelsen skal være modtaget rettidigt. Der foreslås en frist på 2 uger efter, at redegørelsen er stillet til rådighed for medarbejderrepræsentanterne, jf. det foreslåede § 318 i, stk. 4, nr. 1.

Selskabsdirektivet fastsætter i artikel 86 e, stk. 4, 8 og 9, som tilføjet ved ændringsdirektivet, nogle undtagelser til udgangspunktet om, at der skal udarbejdes en omdannelsesredegørelse.

Det foreslås i stk. 5, 1. pkt., at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes et afsnit for kapitalejerne i redegørelsen.

I stk. 5, 2. pkt., foreslås det, at redegørelsens afsnit for medarbejdere ikke er påkrævet, hvor et kapitalselskab og dets eventuelle datterselskaber ikke har andre medarbejdere end dem, der er ansat i det centrale ledelsesorgan.

Endelig foreslås det i stk. 5, 3. pkt., at redegørelsen, jf. stk. 1, ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet.

Det foreslås i stk. 6, at stk. 1-5 ikke berører de gældende rettigheder til og procedurer for information og høring, jf. lov om information og høring af lønmodtagere og lov om europæiske samarbejdsudvalg.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 1-3, stk. 4, 1. pkt., stk. 5 og stk. 7-10, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 d)

Det foreslås, at der før § 318 d indsættes en overskrift, som beskriver indholdet i den foreslåede § 318 d vedrørende vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.

Der er i gældende ret ingen regler om, at en vurderingsmand skal udtale sig om omdannelsesplanen.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en uafhængig ekspert skal undersøge planen for den grænseoverskridende omdannelse og udarbejde en rapport til kapitalejerne.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 d om reglerne for en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen.

Det foreslås i stk. 1, at i kapitalselskabet, der skal omdannes, udarbejder en uvildig, sagkyndig vurderingsmand en skriftlig udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, medmindre selskabet kun har én kapitalejer. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan udtalelse om omdannelsesplanen.

Der vil ikke være krav om, at der skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, hvis selskabet kun har én kapitalejer. Er der flere kapitalejere, vil kapitalejerne i enighed kunne beslutte, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandsudtalelse.

Vurderingsmandsudtalelsen vil skulle være skriftlig.

Det foreslås i stk. 2, at vurderingsmanden udpeges efter § 37, stk. 1.

Det vil betyde at, kapitalejerne alene kan udpege vurderingsmænd, der opfylder kravene til at være godkendt revisor i revisorlovens forstand. Det vil sige, at vurderingsmanden skal være en fysisk person. Skifteretten på det sted, hvor kapitalselskabet skal have hjemsted, kan i andre tilfælde udpege vurderingsmænd. Skifteretten er ikke bundet til at udpege nogen bestemt, men er alene bundet af de krav, loven stiller til vurderingsmænd.

Det foreslås i stk. 3, at § 37, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmandens forhold til det kapitalselskab, der skal omdannes.

Bestemmelsen vil betyde, at selskabslovens § 133 om angivelse af oplysninger m.v. til revisor, selskabslovens § 144 om revision og revisorlovens § 24 om revisors uafhængighed, finder tilsvarende anvendelse på vurderingsmanden, der skal udtale sig om omdannelsesplanen.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at vurderingsmanden skal have adgang til at foretage de undersøgelser, som den pågældende finder nødvendig, og kan fra kapitalselskabet forlange de oplysninger og den bistand, som den pågældende anser for nødvendig for udførelsen af hvervet.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at udtalelsen i alle tilfælde skal indeholde en erklæring om, hvorvidt den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er rimelig og sagligt begrundet.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at ved erklæringen om den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal vurderingsmanden tage hensyn til en eventuel markedspris for det omdannede selskabs kapitalandele forud for meddelelsen af forslaget om omdannelse eller til selskabernes værdi uden indregning af virkningen af den foreslåede omdannelse i henhold til almindeligt anerkendte værdiansættelsesmetoder.

Vurderingsmandsudtalelsen skal være klar og entydig. Den skal således klart erklære, hvorvidt den tilbudte indløsning er rimeligt og sagligt begrundet.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene skal foretage en selvstændig værdiansættelse på deres eget grundlag, og det er dette grundlag, der skal redegøres for.

Vurderingsmanden eller vurderingsmændene kan i medfør af selskabslovens § 37, stk. 3, forlange de oplysninger og den bistand, som er nødvendige for udførelsen af hvervet.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at udtalelsen som minimum skal indeholde de oplysninger som er oplistet i nr. 1-3. Vurderingsmanden kan medtage yderligere oplysninger i udtalelsen.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at udtalelsen som minimum skal angive den eller de metoder, der er anvendt for at nå frem til den tilbudte indløsning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11.

Det foreslåede nr. 1 skal gøre de kapitalejere, der ønsker at afhænde deres kapitalandele, i stand til at anfægte den anvendte metode til beregningen af den tilbudte indløsning.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at udtalelsen som minimum skal anføre, om den eller de anvendte metoder er hensigtsmæssige til beregning af den tilbudte indløsning, angive den værdi, som sådanne metoder resulterer i, og indeholde en udtalelse om den relative betydning, der tillægges disse metoder ved fastsættelsen af den vedtagne værdi.

Det foreslås i stk. 4, nr. 3, at udtalelsen som minimum skal beskrive eventuelle særlige værdiansættelsesvanskeligheder, der er opstået.

Den foreslåede § 318 d vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 f, stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2-3, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 e)

Overskriften før den gældende § 318 d i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 d. Bestemmelsen vedrører vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling.

Den gældende § 318 d svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 e. Overskriften før den gældende § 318 d foreslås videreført til før den foreslåede § 318 e om vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det følger af den gældende § 318 d, stk. 1, at i kapitalselskabet, der flytter hjemsted til et andet EU/EØS-land, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter flytningen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, jf. dog § 318 e.

Det følger af den gældende § 318 d, stk. 2, at § 37 om vurderingsmænd finder tilsvarende anvendelse ved grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at der skal indføres en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 e, der fastslår, at i kapitalselskabet, der skal omdannes, skal en eller flere uvildige, sagkyndige vurderingsmænd udarbejde en erklæring om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Kapitalejerne kan dog i enighed beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring om kreditorernes stilling, jf. dog det foreslåede § 318 f.

Fravælger kapitalejerne erklæringen, vil kreditorerne dog have ret til at anmelde deres krav. Det vil betyde, at hvis kapitalejerne fravælger erklæringen, får kreditorerne samme rettigheder, som de ville have haft, hvis vurderingsmanden var kommet frem til, at kreditorerne ikke ville være tilstrækkeligt sikret efter transaktionen. Der henvises til § 318 f i lovforslagets § 1, nr. 66, samt de specielle bemærkninger hertil.

De foreslåede §§ 318 e og 318 f vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 f)

Overskriften før den gældende § 318 e i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 e. Bestemmelsen vedrører mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav.

Den gældende § 318 e svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 f. Overskriften før den gældende § 318 e foreslås videreført til før den foreslåede § 318 f om mulighed for kreditorerne for at anmelde deres krav.

Det følger af den gældende § 318 e, stk. 1, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter flytningen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 f, stk. 4, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Det følger af det gældende stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Det følger af det gældende stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Det følger af det gældende stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter, senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Det følger af det gældende stk. 5, at en kreditor ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Af selskabsdirektivets artikel 86 j, som tilføjet ved ændringsdirektivet, følger, at der skal indføres en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse. Der opstilles endvidere en række krav til en sådan ordning.

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (23), at for at sikre, at kreditorerne har passende beskyttelse i tilfælde, hvor de ikke er tilfredse med den beskyttelse, der tilbydes af selskabet i planen, og hvor de muligvis ikke har fundet en tilfredsstillende løsning sammen med selskabet, bør kreditorer, der på forhånd har underrettet selskabet, kunne anmode den relevante myndighed om beskyttelsesforanstaltninger.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 f, der fastsætter reglerne for kreditorernes mulighed for at anmelde deres krav.

Det foreslås i stk. 1, at hvis vurderingsmændene i deres erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, finder, at kreditorerne i kapitalselskabet ikke er tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen, eller hvis der ikke er udarbejdet en erklæring fra en vurderingsmand om kreditorernes stilling, kan kreditorer, hvis fordringer er stiftet forud for Erhvervsstyrelsens offentliggørelse i medfør af § 318 g, stk. 1, senest 4 uger efter offentliggørelsen anmelde deres fordringer. Fordringer, for hvilke der er stillet betryggende sikkerhed, kan dog ikke anmeldes.

Kreditorerne vil ikke fortabe deres krav, hvis de ikke anmelder kravet indenfor den fastsatte frist.

Det foreslås i stk. 2, at anmeldte fordringer, der er forfaldne, kan forlanges indfriet, og for anmeldte fordringer, der er uforfaldne, kan forlanges betryggende sikkerhed.

Bestemmelsen vil betyde, at retten til at anmelde fordringer både gælder for forfaldne og uforfaldne fordringer. Bestemmelsen om, at der for anmeldte forfaldne fordringer, kan kræves fyldestgørelse, vil tydeliggøre, at fordringer, hvorom retssag om f.eks. forfaldstidspunktet verserer, og som derfor ikke kan indfries, kan anmeldes på samme måde som uforfaldne fordringer.

Det foreslås i stk. 3, at medmindre andet godtgøres, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke fornøden, hvis indfrielse af fordringerne er sikret ved en ordning i henhold til lov.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis sikkerhedsstillelse eller anden sikring af kreditorerne er hjemlet ved en særlig lov, herunder f.eks. lov om finansiel virksomhed, er sikkerhedsstillelse efter stk. 2 ikke nødvendig.

Det foreslås i stk. 4, at hvis der mellem kapitalselskabet og anmeldte kreditorer er uenighed om, hvorvidt der skal stilles sikkerhed, eller om, hvorvidt en tilbudt sikkerhed er tilstrækkelig, kan begge parter senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 1, indbringe sagen for skifteretten på selskabets hjemsted til afgørelse af spørgsmålet.

Bestemmelsen vil betyde, at anmeldte kreditorer får mulighed for at få prøvet spørgsmål om sikkerhed ved skifteretten inden for 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen. Det vil gælde både i tilfælde, hvor kreditorerne kan anmelde deres fordringer efter stk. 1, og i tilfælde hvor selskabet gør gældende, at fordringen er tilstrækkeligt sikret i medfør af stk. 1 eller stk. 3.

Det foreslås i stk. 5, at kreditorer ikke med bindende virkning ved den aftale, der ligger til grund for fordringen, kan frasige sig retten til at forlange sikkerhed efter stk. 2.

Der vil derimod intet være til hinder for, at det aftales ved kontraktindgåelsen eller senere, at den grænseoverskridende omdannelse gøres til forfaldsgrund, således kreditorerne gives en beskyttelse, der er mere videregående end lovens.

Det foreslås i stk. 6, at kreditorer, hvis krav er opstået før offentliggørelsen af omdannelsesplanen, uanset stk. 4 kan indgive søgsmål mod kapitalselskabet på kapitalselskabets hjemsted før omdannelsen inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8, uden at dette berører de værnetingsregler, der er fastsat i national ret, EU-ret eller i en aftale.

Muligheden for at indgive sådanne søgsmål skal være et supplement til andre regler om valg af værneting, der finder anvendelse i henhold til EU-retten.

Bestemmelsen vil betyde, at selvom kreditorer ikke har indbragt en sag for skifteretten inden for fristen på 3 måneder efter offentliggørelsen af omdannelsesplanen, kan kreditorer indgive søgsmål mod kapitalselskabet inden for 2 år fra det tidspunkt, hvor omdannelsen har fået virkning. Kreditorer, der kan indgive søgsmål vedrørende deres krav mod kapitalselskabet, kan omfatte nuværende og tidligere medarbejdere med erhvervstilknyttede pensionsrettigheder og personer, der modtager arbejdsmarkedsrelaterede pensionsydelser.

Det foreslås i stk. 7, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 er betinget af, at den grænseoverskridende omdannelse får virkning, jf. § 318 o, stk. 8.

Endelig foreslås det i stk. 8, at kreditorernes rettigheder i henhold til stk. 1-4 ikke berører anvendelsen af danske retsregler vedrørende fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer.

Offentlige organer har som udgangspunkt samme retsmidler tilgængelige til fyldestgørelse og sikring af krav som øvrige fordringshavere. Offentlige organers krav er dog i visse tilfælde tillagt udpantningsret, såfremt dette er bestemt ved lov, jf. retsplejelovens § 478, stk. 2.

Ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer kan f.eks. være oprensning eller lignende.

Den foreslåede § 318 f vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 3 og 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 g)

Overskriften før den gældende § 318 f i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 f. Bestemmelsen vedrører indsendelse af flytteplan og vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Den gældende § 318 f svarer til den foreslåede § 318 g. Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 g affattes som: Indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Det følger af den gældende § 318 f, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter flytteplanens underskrivelse skal have modtaget en kopi af flytteplanen. Overskrides fristen, kan modtagelsen af flytteplanen ikke offentliggøres, og flytningen dermed ikke vedtages.

Det følger af det gældende stk. 2, at vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 d, stk. 1, 1. pkt., skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. dog stk. 3.

Det følger af det gældende stk. 3, at hvis muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæring efter § 318 d, stk. 1, 2. pkt., er udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og CVR-nummer på det kapitalselskab, der skal flytte dets hjemsted.

Det følger af det gældende stk. 4, at Erhvervsstyrelsens modtagelse af flytteplanen samt oplysninger og eventuelt vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. stk. 1-3, offentliggøres i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 e, indeholder Erhvervsstyrelsens offentliggørelse oplysning herom.

Det følger af det gældende stk. 5, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af flytteplan og eventuelt medfølgende dokumenter.

Selskabsdirektivet artikel 86 g, som tilføjet ved ændringsdirektivet, omhandler offentliggørelse beskriver, hvilke dokumenter der skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelige i oprindelsesmedlemsstatens register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse.

Det foreslås, at der indsættes en ny § 318 g om indsendelse og offentliggørelse af dokumenter.

Det foreslås i stk. 1, at senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal følgende offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system:

1) Omdannelsesplanen, jf. § 318 b.

2) En meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejderne selv, hvis der ikke findes sådanne repræsentanter, om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive skriftlige bemærkninger vedrørende omdannelsesplanen til selskabet på en af selskabet oplyst elektronisk adresse.

Bestemmelsen vil betyde, at generalforsamlingen ikke kan træffe beslutning om gennemførelse af en omdannelse før tidligst 4 uger efter, at de oplistede dokumenter er offentliggjort af kapitalselskabet og Erhvervsstyrelsen har gjort disse offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Det vil være kapitalselskabets ansvar at indsende dokumenterne til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at styrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Gøres dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system senere end 4 uger før den planlagte generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelse af en omdannelse, vil kapitalselskabet skulle flytte datoen for generalforsamlingen, så den tidligst afholdes 4 uger efter offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system.

Sker det på forskellige datoer, at dokumenterne offentliggøres af kapitalselskabet, og at Erhvervsstyrelsen gør dokumenterne offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system, regnes fristen på 4 uger fra den seneste dato.

Kapitalselskabets pligt til at offentliggøre dokumenterne anses som opfyldt når dokumenterne indsendes til Erhvervsstyrelsen og gøres offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Kapitalselskabet indsender dokumenterne til Erhvervsstyrelsen elektronisk, f.eks. via. E-mail.

Med det foreslåede stk. 1, nr. 2, tilsigtes ikke, at det skal være muligt at ændre i omdannelsesplanen baseret på eventuelt indgivne bemærkninger fra kapitalejere, kreditorer og medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere. Bestemmelsen vil imidlertid betyde, at eventuelle bemærkninger kan blive drøftet på generalforsamlingen, og baseret på bemærkningerne kan kapitalejerne på generalforsamlingen beslutte at frafalde den påtænkte grænseoverskridende omdannelse.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller medarbejdere sker samtidig med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelsen af omdannelsesplanen samt eventuel vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling.

Det bemærkes, at det alene er meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, som foreslås offentliggjort, og ikke eventuelle bemærkninger indgivet til selskabet.

Det vil være gratis for selskaberne at få dokumenterne gjort tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Det foreslås i stk. 2, at senest 4 uger før generalforsamlingen, hvor der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, skal vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 1. pkt., indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen i Erhvervsstyrelsens it-system. Er muligheden for at fravælge vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, 2. pkt., udnyttet, skal dette meddeles Erhvervsstyrelsen med angivelse af navn og CVR-nummer på det kapitalselskab, der skal omdannes. Har kreditorerne ret til at anmelde deres krav, jf. § 318 f, indeholder offentliggørelsen, jf. stk. 1, oplysning herom.

Bestemmelsen vil betyde, at selskabet, der skal omdannes, udover omdannelsesplanen og meddelelsen i henhold til stk. 1, ligeledes skal indsende vurderingsmandserklæringen om, hvorvidt kreditorerne i kapitalselskabet må antages at være tilstrækkeligt sikrede efter omdannelsen i forhold til selskabets nuværende situation. Vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse. Det er ikke et krav, at den indsendes sammen med omdannelsesplanen og meddelelsen. Hvis vurderingsmandserklæringen indsendes senere end omdannelsesplanen betyder det dog, at beregningen af fristen i § 318 i, stk. 1, dvs. fra hvornår generalforsamlingen kan træffe beslutning om at gennemføre omdannelsen, foretages fra den dato, hvor vurderingsmandserklæringen modtages af Erhvervsstyrelsen. Det betyder endvidere, at beslutningen om gennemførelse af omdannelsen tidligst må træffes 4 uger efter den dato, Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen af vurderingsmandserklæringen.

Det bemærkes, at omdannelsesplanen og meddelelsen godt kan indsendes særskilt, og Erhvervsstyrelsen kan offentliggøre modtagelsen heraf særskilt, hvorefter vurderingsmandserklæringen indsendes til Erhvervsstyrelsen, og Erhvervsstyrelsen offentliggør modtagelsen heraf. Vurderingsmandserklæringen kan dog ikke indsendes forud for indsendelsen af omdannelsesplanen.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at det alene er modtagelsen af vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, som Erhvervsstyrelsen offentliggør og eventuelt oplysning om, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, hvor konklusionen er, at kreditorerne ikke er tilstrækkeligt sikret eller hvis Erhvervsstyrelsen modtager en meddelelse om, at kapitalejerne i enighed har valgt, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring, redegør Erhvervsstyrelsen i sin offentliggørelse for kreditorernes rettigheder, herunder at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav i henhold til den foreslåede § 318 f.

Endelig vil bestemmelsen betyde, at hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at der ikke skal udarbejdes en vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, skal beslutningen herom meddeles til Erhvervsstyrelsen. Denne meddelelse skal indsendes senest 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse. Hvis meddelelsen indsendes til Erhvervsstyrelsen efter Erhvervsstyrelsens modtagelse af omdannelsesplanen og meddelelsen og offentliggørelsen heraf, kan der dog tidligst træffes beslutning om gennemførelse af omdannelsen 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har modtaget meddelelsen om fravalget og offentliggørelsen heraf. Meddelelsen kan tidligst indsendes samtidig med omdannelsesplanen og meddelelsen.

Omdannelsesplanen og meddelelsen, jf. det foreslåede stk. 1, gøres gratis tilgængelige via BRIS.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.

Ved eventuelt medfølgende dokumenter forstås meddelelsen efter det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2, og vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. det foreslåede § 318 g, stk. 2, 1. pkt.

Bestemmelsen vil give Erhvervsstyrelsen hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af omdannelsesplan og eventuelt medfølgende dokumenter, samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse. Erhvervsstyrelsen har en tilsvarende hjemmel for så vidt angår grænseoverskridende fusioner og grænseoverskridende spaltninger.

Den foreslåede hjemmel har baggrund i, at der ved ændringsdirektivet blev indført mulighed for, at medlemsstaterne kan fritage et selskab fra kravet om offentliggørelse i henhold til det foreslåede stk. 1, hvor det omdannende selskab i en sammenhængende periode, der begynder mindst 4 uger før generalforsamlingen, der træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse i henhold til § 318 i, og slutter tidligst ved generalforsamlingens afslutning, gør de i stk. 1 omhandlede dokumenter gratis tilgængelige for offentligheden på sin hjemmeside. I dette tilfælde skal selskabet, senest 4 uger før generalforsamlingen, indgive en række oplysninger til Erhvervsstyrelsen, som Erhvervsstyrelsen gør offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system. Hvis hjemlen udnyttes, vil det være muligt for selskabet at offentliggøre omdannelsesplanen, meddelelsen og eventuelt medfølgende dokumenter på selskabets egen hjemmeside eller eventuelt anden dertil egnet hjemmeside. Det vil være en ny mulighed i forhold til i dag, hvor alle offentliggørelser af planer for grænseoverskridende transaktioner foretages i Erhvervsstyrelsen it-system.

Den foreslåede § 318 g vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 g, stk. 1, 1. afsnit, litra a og b, stk. 1, 4. afsnit, stk. 2-4 og stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet. Det foreslåede stk. 2 vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer.

(Til § 318 h)

Selskabsloven indeholder ikke regler om medarbejderinformation og -høring.

Selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderinformation og -høring stiller krav om, at medarbejdernes ret til information og høring skal respekteres i forbindelse med den grænseoverskridende omdannelse, i det mindste inden der træffes afgørelse om planen for den grænseoverskridende omdannelse eller om omdannelsesredegørelsen, alt efter hvad der kommer først, på en sådan måde, at medarbejderne modtager et begrundet svar inden generalforsamlingen godkender omdannelsen.

På denne baggrund foreslås det, at der før den foreslåede § 318 h indsættes en overskrift, som affattes: Medarbejderinformation og -høring.

Det foreslås, at der indføres en ny § 318 h om medarbejderinformation og -høring i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse.

Det foreslås i 1. pkt., at kapitalselskabet i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse skal sikre, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale, er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Det foreslås i 2. pkt., at tilsvarende gælder, i det omfang fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, jf. § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg, eller en tilsvarende forpligtelse, der følger af en kollektiv overenskomst eller aftale.

Lov om information og høring af lønmodtagere indeholder i § 3 en bestemmelse om, at loven ikke finder anvendelse, hvis pligten til at informere og høre medarbejderne følger af en kollektiv overenskomst eller aftale og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 2002/14/EF. En tilsvarende bestemmelse findes i § 3 i lov om europæiske samarbejdsudvalg. Kapitalselskabet skal derfor sikre, at pligten til information og høring af medarbejdere iagttages, uanset om pligten følger af loven eller af en kollektiv overenskomst eller aftale.

En fællesskabsvirksomhed defineres i § 4 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en virksomhed, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, som omfatter bedrifter i mindst to af disse lande, og som beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i hvert af mindst to af disse lande.

En fællesskabskoncern defineres i § 5 i lov om europæiske samarbejdsudvalg som en koncern, der beskæftiger mindst 1.000 lønmodtagere i EU- og EØS-landene, og som omfatter virksomheder i mindst to af disse lande, og som har mindst én virksomhed, der beskæftiger 150 lønmodtagere i et EU- eller EØS-land, og en anden virksomhed, der beskæftiger mindst 150 lønmodtagere i et andet af disse lande.

Det foreslås i 3. pkt., at det centrale ledelsesorgan til dokumentation skal udarbejde en erklæring, der skal indsendes til Erhvervsstyrelsen, jf. § 318 n, stk. 1, nr. 7.

Medarbejderne vil således skulle informeres og høres i så god tid, at de kan modtage et begrundet svar, inden der træffes beslutning om at gennemføre omdannelsen. Kapitalejerne træffer beslutning om både omdannelsesplanen og omdannelsesredegørelsen på den generalforsamling, hvor det besluttes, om omdannelsen skal gennemføres, hvorfor kapitalselskabet senest på dette tidspunkt vil skulle sikre, at pligten til information og høring af medarbejderne er iagttaget.

Den foreslåede § 318 h vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 k, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 i)

Overskriften før den gældende § 318 g i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 g. Bestemmelsen vedrører beslutning om at gennemføre flytningen.

Den gældende § 318 g svarer til den foreslåede § 318 i. Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 i affattes som: Beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse.

Det følger af den gældende § 318 g, stk. 1, 1. pkt., at beslutningen om gennemførelse af en flytning af kapitalselskabets hjemsted til et andet EU/EØS-land tidligst må træffes 4 uger efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse, jf. § 318 f, stk. 4, af modtagelsen af flytteplanen og eventuelt af vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling. Det gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at hvis offentliggørelsen vedrørende § 318 f, stk. 1, og vedrørende § 318 f, stk. 2 eller 3, har fundet sted hver for sig, regnes fristen i 1. pkt. fra det seneste offentliggørelsestidspunkt.

Det fremgår af det gældende stk. 2, at hvis selskabet, der påtænkes flyttet, har afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af flytningen.

Det gældende stk. 3 fastslår, at kreditorer, der anmoder derom, skal have oplysning om, hvornår der træffes beslutning om flytningens eventuelle gennemførelse.

Det følger af det gældende stk. 4, 1. pkt., at flytningens gennemførelse skal være i overensstemmelse med flytteplanen. Det gældende stk. 4, 2. pkt., fastslår, at vedtages flytningen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte flytteplan, anses forslaget som bortfaldet.

Det gældende stk. 5 oplister en række dokumenter, der skal, hvis de er udarbejdet, senest 4 uger før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en flytning, stilles til rådighed for kapitalejerne, medmindre disse i enighed beslutter, at de pågældende dokumenter ikke skal fremlægges for kapitalejerne forud for eller på generalforsamlingen, jf. dog stk. 6.

Det gældende stk. 5, nr. 1, angiver flytteplanen. Det gældende stk. 5, nr. 2, vedrører kapitalselskabets godkendte årsrapporter for de sidste 3 regnskabsår eller den kortere tid, kapitalselskabet måtte have bestået. Det gældende stk. 5, nr. 3, angiver flytteredegørelsen. Det gældende stk. 5, nr. 4, omhandler vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling.

Det fremgår af det gældende stk. 6, at kapitalejere, der anmoder herom, vederlagsfrit skal have adgang til dokumenterne opregnet i stk. 5.

Det følger af det gældende stk. 7, at flytteredegørelse, jf. § 318 c, ved et kapitalselskabs flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land ligeledes senest 4 uger før en beslutning om gennemførelse af flytningen skal fremlægges på kapitalselskabets kontor til eftersyn for medarbejderrepræsentanterne eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i det konkrete kapitalselskab, for medarbejderne selv.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 6, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal omdannelsesredegørelsen sammen med omdannelsesplanen, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk senest seks uger før datoen for generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 f, stk. 1, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den uafhængige ekspertrapport stilles til rådighed for selskabsdeltagerne senest en måned før generalforsamlingen.

Det følger videre af selskabsdirektivets artikel 86 g, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at omdannelsesplanen og meddelelsen skal offentliggøres af selskabet og gøres offentligt tilgængelig i oprindelsesmedlemsstatens register mindst en måned før generalforsamlingen, der træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår hvilke dokumenter, som generalforsamlingen skal have gjort sig bekendt med, inden generalforsamlingen træffer beslutning om, hvorvidt omdannelsesplanen skal godkendes, herunder hvorvidt vedtægterne skal tilpasses.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, indfører medlemsstaterne en passende ordning til beskyttelse af interesserne for kreditorer, hvis krav stammer fra tiden før offentliggørelsen af omdannelsesplanen og ikke er forfaldet på tidspunktet for en sådan offentliggørelse.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 i om beslutning om at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse.

Det foreslås i stk. 1, at beslutningen om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, herunder om ændring af vedtægterne, tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort dokumenterne offentligt tilgængelige, jf. § 318 g, stk. 1 og 2.

Bestemmelsen vil betyde, at beslutningen om gennemførelse af en omdannelse tidligst må træffes 4 uger efter, at Erhvervsstyrelsen har gjort omdannelsesplanen, meddelelsen til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv, og eventuelt modtagelsen af vurderingsmandserklæringen om kreditorernes stilling, jf. § 318 g, stk. 2, offentligt tilgængelige i Erhvervsstyrelsens it-system.

Hvis en vurderingsmand har afgivet erklæring om kreditorernes stilling, og modtagelsen af denne er offentliggjort senere end planen og meddelelsen, regnes fristen på 4 uger for beslutningen om omdannelsens gennemførelse fra Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af Erhvervsstyrelsens modtagelse af kreditorerklæringen. Dette skyldes, at formålet med bestemmelsen er, at der skal være adgang til de offentliggjorte dokumenter i en vis periode før en eventuel vedtagelse af den grænseoverskridende omdannelse.

Hvis der er tale om en omdannelse, hvor der alene udarbejdes en omdannelsesplan, idet vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling er fravalgt, og hvor Erhvervsstyrelsen derfor har offentliggjort, at kreditorerne har ret til at anmelde deres krav, regnes perioden på 4 uger ligeledes fra den seneste af offentliggørelserne, hvis offentliggørelsen af modtagelsen af omdannelsesplanen og offentliggørelsen af kreditorernes anmeldelsesret er sket hver for sig.

Det foreslås i stk. 2, at har selskabet, der påtænkes omdannet, afsluttet et regnskabsår inden tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, og generalforsamlingen endnu ikke har godkendt årsrapporten for denne regnskabsperiode, skal generalforsamlingen godkende årsrapporten for denne regnskabsperiode senest samtidig med beslutningen om gennemførelsen af omdannelsen.

Bestemmelsen vil betyde, at der ved grænseoverskridende omdannelse er krav om, at årsrapporten for regnskabsperioder, der er afsluttet inden omdannelsens virkningstidspunkt, skal være godkendt senest samtidigt med beslutningen om at gennemføre omdannelsen.

Skal en omdannelse have regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2022, og det danske selskab, der skal omdannes, har kalenderåret som regnskabsåret, vil selskabets sidste årsrapport omfatte 2021, og årsrapporten for 2021 skal være godkendt af generalforsamlingen senest samtidigt med, at der træffes beslutning om gennemførelsen af omdannelsen. Det omdannede selskab skal derimod ikke aflægge årsrapport for 2022, og dette gælder, uanset om beslutningen om gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse f.eks. først træffes den 1. april 2023.

Det foreslås i stk. 3, at omdannelsens gennemførelse skal være i overensstemmelse med omdannelsesplanen. Vedtages omdannelsen ikke i overensstemmelse med den offentliggjorte omdannelsesplan, anses forslaget som bortfaldet.

Det er et krav, at gennemførelsen skal vedtages i overensstemmelse med indholdet af den offentliggjorte plan. Sker dette ikke, anses den påtænkte omdannelse for bortfaldet.

Reglen tilsigter at beskytte kapitalejere og kreditorer, idet selskabets kapitalejere og kreditorer skal kunne disponere i tillid til den offentliggjorte plan.

Da udkastet til vedtægter er en del af planen, vil bestemmelsen indebære, at der ikke må ske ændringer i vedtægterne, således at de endelige vedtægter afviger fra det udkast, der var indeholdt i omdannelsesplanen.

Ønskes den grænseoverskridende omdannelse gennemført på et andet grundlag end den offentliggjorte omdannelsesplan, må omdannelsesprocessen starte forfra. Selskabets centrale ledelsesorganer må således udarbejde en ny plan om den påtænkte grænseoverskridende omdannelse, som skal offentliggøres.

Da der i omdannelsesplanen alene skal angives en vejledende tidsplan for omdannelsen, vil der ikke være tale om en uoverensstemmelse, der medfører, at den påtænkte omdannelse anses for bortfaldet, hvis gennemførelsen ikke sker på det foreslåede tidspunkt.

Det foreslås i stk. 4, at inden generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal kapita‍l­ejerne i givet fald have gjort sig bekendt med eventuelle bemærkninger indgivet til planen, jf. § 318 g, stk. 1, nr. 2, og de i nr. 1 og 2 oplistede dokumenter.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at kapitalejerne kan træffe deres beslutning om en eventuel gennemførelse af omdannelsen på et oplyst grundlag.

Det foreslås i stk. 4, nr. 1, at senest 6 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal omdannelsesredegørelsen, jf. § 318 c, sammen med planen for den grænseoverskridende omdannelse, jf. § 318 b, hvis den foreligger, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne og for kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller for medarbejderne selv, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter.

Der er ikke krav om, hvordan omdannelsesredegørelsen og planen, hvis den foreligger, skal stilles til rådighed elektronisk. Det kan således være f.eks. på mail eller på en hjemmeside.

Bestemmelsen vil endvidere betyde, at der alene er krav om, at omdannelsesplanen skal stilles til rådighed elektronisk 6 uger før generalforsamlingen, hvis planen er udarbejdet på dette tidspunkt. Omdannelsesplanen vil uanset skulle gøres offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system senest 4 uger før generalforsamlingen, jf. § 318 g, hvor kapitalejere og kapitalselskabets medarbejderrepræsentanter eller, hvis der ikke er medarbejderrepræsentanter i kapitalselskabet, for medarbejdernes selv, får mulighed for at gøre sig bekendt med indholdet af omdannelsesplanen inden generalforsamlingen.

Det foreslås i stk. 4, nr. 2, at senest 4 uger før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal vurderingsmandens udtalelse om omdannelsesplanen, herunder tilbuddet om indløsning, jf. § 318 d, og vurderingsmændenes erklæring om kreditorernes stilling, jf. § 318 e, stilles til rådighed elektronisk for kapitalejerne, hvis disse er udarbejdet.

Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandsudtalelse om omdannelsesplanen, jf. den foreslåede § 318 d, stk. 1, 2. pkt., hvorfor denne kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Tilsvarende gælder for vurderingsmandserklæringen. Kapitalejerne kan i enighed beslutte at fravælge vurderingsmandserklæring om kreditorernes stilling, jf. den foreslåede § 318 e, 2. pkt., hvorfor vurderingsmandserklæringen kun vil skulle stilles til rådighed for kapitalejerne, hvis den er udarbejdet.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 e, stk. 6, artikel 86 f, stk. 1, 2. pkt., artikel 86 g, stk. 1, 1. afsnit, artikel 86 h, stk. 1, og artikel 86 j, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 j)

Det følger af den gældende § 318 h, 1. pkt., at beslutning om flytning til et andet EU/EØS-land træffes i det flyttende kapitalselskab af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Det fremgår af det gældende 2. pkt., at hvis kapitalselskabet er under likvidation, kan flytningen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen. Efter det gældende 3. pkt., finder § 231 om genoptagelse herefter ikke anvendelse.

Det følger af den gældende § 106, stk. 1, 1. pkt., i selskabsloven, at beslutning om ændring af vedtægterne kun er gyldig, hvis den tiltrædes af mindst 2/3 såvel af de stemmer, som er afgivet, som af den del af selskabskapitalen, som er repræsenteret på generalforsamlingen, jf. dog stk. 2.

Det følger videre af § 106, stk. 1, 2. pkt., i selskabsloven, at beslutning om ændring af vedtægterne i øvrigt skal opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i § 107.

Selskabslovens § 107 fastsætter, hvornår en beslutning om vedtægtsændring, hvorved kapitalejernes forpligtelser over for kapitalselskabet forøges, er gyldig.

Selskabslovens § 109, stk. 1, fastslår, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med denne lov eller kapitalselskabets vedtægter. Som udgangspunkt kan der efter bestemmelsen således anlægges sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.

Selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at direktivets kapitel -1 om grænseoverskridende omdannelser ikke finder anvendelse på selskaber, som er under likvidation og er begyndt at distribuere aktiver til sine selskabsdeltagere.

Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 3 og 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter regler for stemmetærsklen ved godkendelse af omdannelsesplanen samt det tilfælde, hvor en bestemmelse i omdannelsesplanen indebærer en forøgelse af en selskabsdeltagers økonomiske forpligtelser over for selskabet eller tredjemand.

Selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at generalforsamlingens godkendelse af den grænseoverskridende omdannelse ikke kan anfægtes alene med de begrundelser, som er oplistet i bestemmelsens litra a-b.

Det foreslås i § 318 j, stk. 1, 1. pkt., at beslutning om grænseoverskridende omdannelse træffes i kapitalselskabet af generalforsamlingen med det flertal, der kræves efter § 106, og i overensstemmelse med de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde om opløsning eller grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen vil betyde, at det er generalforsamlingen, der træffer beslutning om omdannelsens gennemførelse. Det vil også betyde, at det ikke er muligt at foreskrive, f.eks. i selskabets vedtægter, at beslutningen skal træffes af det centrale ledelsesorgan eller af et særligt udvalg eller lignende. Bestemmelsen vil endvidere betyde, at beslutningen skal træffes med samme majoritet, som ved vedtægtsændringer i henhold til selskabslovens § 106. Der kræves således tilslutning fra mindst 2/3 såvel af de afgivne stemmer som af den på generalforsamlingen repræsenterede stemmeberettigede selskabskapital, og beslutningen skal i øvrigt opfylde de yderligere forskrifter, som vedtægterne måtte indeholde, og de særlige regler i selskabslovens § 107.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at er kapitalselskabet under likvidation, kan omdannelsen kun besluttes, hvis udlodning til kapitalejerne endnu ikke er påbegyndt, og generalforsamlingen samtidig træffer beslutning om at hæve likvidationen.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis en udlodning er påbegyndt i et kapitalselskab under likvidation, kan selskabet ikke omdannes. Udlodning til kapitalejerne omfatter både udlodning af likvidationsprovenu og udbetaling af såvel ordinært som ekstraordinært udbytte. Udlodning af udbytte, herunder ekstraordinært udbytte, fra et selskab under likvidation vil således forhindre gennemførelsen af en omdannelse. Et selskab under likvidation vil ligeledes ikke kunne omdannes, medmindre det senest samtidig med beslutningen om at gennemføre omdannelsen træffer beslutning om at ophæve likvidationen.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at § 231 om genoptagelse herefter ikke finder anvendelse.

Bestemmelsen vil betyde, at betingelserne for genoptagelse ikke kræves iagttaget, da der er en række andre omdannelsesdokumenter m.v., der varetager hensynet til kapitalejere og kreditorer.

Det foreslås i stk. 2, at hvor en bestemmelse i planen for den grænseoverskridende omdannelse indebærer en forøgelse af en kapitalejers økonomiske forpligtelser over for kapitalselskabet eller tredjemand, skal bestemmelsen godkendes af den pågældende kapitalejer, forudsat at kapitalejeren ikke kan kræve indløsning efter § 318 m.

Det foreslås i stk. 3, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anlægges alene med de i nr. 1 og 2 nævnte begrundelser.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anlægges alene med begrundelsen, at tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, er sat for lavt.

Det foreslås i stk. 3, nr. 2, at sag, jf. § 109, vedrørende generalforsamlingens beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse ikke kan anlægges alene med begrundelsen, at oplysningerne om tilbuddet om indløsning til kapitalejerne, jf. nr. 1, ikke opfylder de retlige krav.

Det foreslåede stk. 3 vil begrænse muligheden i selskabslovens § 109 dermed i visse henseender, således der ikke kan anlægges sag udelukkende med de begrundelser, der specifikt er anført i nr. 1-2.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 a, stk. 3, litra a, og artikel 86 h, stk. 3-5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 k)

Efter det gældende § 318 i, skal det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende flytning, oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem flytteplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

Den gældende § 318 i foreslås flyttet til § 318 k. Forslaget medfører ikke materielle ændringer.

Det foreslås i § 318 k, at det centrale ledelsesorgan på generalforsamlingen, hvor der skal træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, skal oplyse om begivenheder af væsentlig betydning, herunder væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtruffet i tiden mellem omdannelsesplanens underskrivelse og generalforsamlingen.

For at kapitalejerne kan træffe beslutningen om omdannelsen til et andet EU/EØS-land på et så oplyst grundlag som muligt, foreslås det i § 318 k, at det centrale ledelsesorgan skal underrette generalforsamlingen ved en grænseoverskridende omdannelse.

Underretningen skal indeholde alle væsentlige ændringer i aktiver og forpligtelser, der er indtrådt mellem dagen for udarbejdelsen af omdannelsesplanen og dagen for den generalforsamling, der skal træffe beslutning om gennemførelsen af omdannelsen.

(Til § 318 l)

Det fremgår af det gældende § 318 j, at generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende flytning betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse.

Medarbejdernes medbestemmelse er reguleret i den gældende § 318 o, der fastsætter, at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at selskabets generalforsamling kan forbeholde sig ret til at gøre den grænseoverskridende omdannelses gennemførelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de ordninger, der er omhandlet i artikel 86 l, der omhandler medarbejderes medbestemmelse.

Den gældende § 318 j svarer med enkelte ændringer til den foreslåede § 318 l.

Det foreslås i § 318 l, at generalforsamlingen kan gøre vedtagelsen af en grænseoverskridende omdannelse betinget af generalforsamlingens udtrykkelige godkendelse af de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse, jf. § 318 q.

Bestemmelsen vil medføre, at proceduren i disse tilfælde vil være, at generalforsamlingen først træffer beslutning om gennemførelse af omdannelsen. Denne generalforsamlingsbeslutning gøres imidlertid betinget af, at generalforsamlingen efterfølgende godkender de fastlagte retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse i det selskab, der er resultatet af den grænseoverskridende omdannelse. Når disse retningslinjer for medarbejdernes medbestemmelse er på plads, skal der efterfølgende i givet fald afholdes en ny generalforsamling, hvor der tages endelig stilling til, om omdannelsen skal gennemføres.

Bestemmelsen vil endvidere medføre, at hvis generalforsamlingen har gjort vedtagelsen betinget af en efterfølgende godkendelse af retningslinjerne for medarbejdernes medbestemmelse, kan attesten, som Erhvervsstyrelsen skal udstede i henhold til den foreslåede § 318 o, ikke udstedes før generalforsamlingens efterfølgende godkendelse af de fastlagte retningslinjer.

Attesten er det endelige bevis på, at alle handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet. Hvis Erhvervsstyrelsen modtager en anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, inden generalforsamlingen har godkendt de fastlagte retningslinjer for medbestemmelsen, hvor generalforsamlingen har betinget sig dette, vil Erhvervsstyrelsen lægge sagen i bero, indtil denne godkendelse har fundet sted. Det er derfor også afgørende, at det fremgår klart af materialet, der sendes til Erhvervsstyrelsen, at det er tilfældet. Det centrale ledelsesorgan vil således ved gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse skulle erklære, at generalforsamlingen endeligt har godkendt omdannelsen, herunder retningslinjerne for medarbejdernes medbestemmelse, hvis omdannelsen har været gjort betinget heraf, inden Erhvervsstyrelsen vil kunne udstede den krævede attest i medfør af den foreslåede § 318 o for selskabet.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 h, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 m)

Overskriften før den gældende § 318 k i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 k. Bestemmelsen vedrører kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.

Den gældende § 318 k svarer med ændringer til den foreslåede § 318 m. Overskriften før den gældende § 318 k foreslås videreført til før den foreslåede § 318 m om kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.

Det følger af den gældende § 318 k, stk. 1, 1. pkt., at kapitalejerne i det kapitalselskab, der flytter til et andet EU/EØS-land, og som på generalforsamlingen har modsat sig flytningen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele, hvis krav herom fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse. Det gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at § 110 i øvrigt finder tilsvarende anvendelse.

Efter det gældende stk. 2, stk. 1, 1. pkt., kan den attest, der skal udstedes i henhold til § 318 m, først udstedes, når der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende. Det gældende stk. 2, 3. pkt., fastslår, at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at medlemsstaterne sikrer, at i det mindste de selskabsdeltagere, der stemte imod godkendelsen af planen for den grænseoverskridende omdannelse, har ret til at afhænde deres kapitalandele mod en passende kontant kompensation på en række betingelser, der er fastsat i direktivets artikel 86 i, stk. 2-4.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at oprindelsesmedlemsstatens retsregler skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for oprindelsesmedlemsstatens jurisdiktion.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 m om kapitalejernes mulighed for at kræve indløsning.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at kapitalejerne i det kapitalselskab, der skal omdannes, som på generalforsamlingen har modsat sig omdannelsen, kan kræve, at kapitalselskabet indløser deres kapitalandele til det beløb, som er tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalejere kan kræve sig indløst, hvis de stemmer imod den grænseoverskridende omdannelse. Hensynet bag retten til at kræve sig indløst er, at en kapitalejer ikke mod sin vilje skal blive kapitalejer i et selskab i et andet land underlagt et andet lands retsregler.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at krav herom skal fremsættes skriftligt senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse, jf. § 318 i, stk. 1.

Den foreslåede affattelse af stk. 1, 2. pkt., vil videreføre selskabslovens § 318 k, stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et nyt stk. 1, 3. pkt., hvorefter kapitalselskabet skal oplyse en elektronisk adresse til modtagelse af krav fra kapitalejerne, jf. 1. pkt.

Bestemmelsen vil betyde, at kapitalselskabet skal gøre det muligt for kapitalejerne at indgive deres krav om indløsning af kapitalandele elektronisk til kapitalselskabet. Det vil være op til det enkelte kapitalselskab, om de vil stille en elektronisk adresse til rådighed, gøre det muligt at indgive krav via selskabets hjemmeside eller lignende. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at kapitalejere fremsætter deres krav om indløsning på anden skriftlig vis end til den elektroniske adresse.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 2, der fastslår, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal betales af kapitalselskabet til eventuelle kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, senest 2 måneder efter den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8.

Det vil være retsreglerne i det land, som selskabet flytter til, der bestemmer virkningstidspunktet for omdannelsen, og dermed hvornår fristen på 2 måneder løber fra.

Det vil betyde, at hvis der er tale om en grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark, skal kapitalselskabet betale indløsningsbeløbene til kapitalejerne senest 2 måneder efter omdannelsen har fået virkning i henhold til lovgivningen i det land, kapitalselskabet flytter til.

Det foreslås, at der indsættes et nyt stk. 3, der fastsætter, at indløsningsbeløbet, som tilbudt i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, skal svare til kapitalandelenes værdi. Gør kapitalejere, som har krævet sig indløst i overensstemmelse med stk. 1, gældende, at det tilbudte indløsningsbeløb i omdannelsesplanen ikke svarer til kapitalandelenes værdi, kan kapitalejere senest 4 uger efter generalforsamlingens afholdelse kræve, at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted fastsætter beløbet. Omkostningerne til skønsmændenes vurdering bæres af den eller de kapitalejere, som ønsker vurderingen foretaget, men kan pålægges selskabet, såfremt skønsmændenes vurdering afviger væsentligt fra det af kapitalselskabet fastsatte beløb i omdannelsesplanen, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 11, og enten helt eller overvejende lægges til grund. Kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe skønsmændenes afgørelse for retten. Sag herom skal anlægges senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmændenes erklæring.

Efter den gældende § 318 k, stk. 1, 2. pkt., finder § 110 tilsvarende anvendelse. Det foreslåede stk. 3 svarer indholdsmæssigt til § 110, stk. 3, og henvisningen til § 110 udgår derfor af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 4, 1. pkt., at der skal være stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi.

Har en eller flere af kapitalejerne benyttet sig af muligheden for at kræve indløsning efter stk. 1, vil Erhvervsstyrelsen ikke kunne udstede attest om, at alle handlinger og formaliteter, der skal være opfyldt forud for omdannelsen, er opfyldt, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 2, før der er stillet betryggende sikkerhed for værdien af den pågældende kapitalejers kapitalandele.

Formålet hermed er at sikre kapitalejerne i et dansk selskab en optimal beskyttelse.

Det foreslås i stk. 4, 2. pkt., at skønsmænd udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted afgør, om sikkerheden er betryggende.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis der er uenighed om værdien af kapitalandelene, må vurderingsmændene ud over selve sikkerheden også tage stilling til værdien af kapitalejerens kapitalandele.

Det foreslås i stk. 4, 3. pkt., at indbringes skønsmændenes afgørelse for retten, har dette ikke opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, medmindre retten bestemmer andet.

Retten vil ved vurderingen af søgsmålets opsættende virkning kunne tillægge det betydning, om den opsættende virkning vil påføre selskabet skade, der står i åbenbart misforhold til kapitalejernes krav.

Bestemmelsen i stk. 4 vil endvidere betyde, at Erhvervsstyrelsen i forbindelse med den kontrol, der udføres før attesten kan udstedes, skal kunne konstatere, at der ikke er kapitalejere, som har krævet sig indløst. Derfor er der krav om, at en erklæring herom fra ledelsen indsendes i forbindelse med anmeldelse om gennemførelse, jf. den foreslåede § 318 n, stk. 1, nr. 8.

Med den foreslåede affattelse af stk. 4, der viderefører selskabslovens § 318 k, stk. 2, er der ikke tiltænkt materielle ændringer.

Det foreslås i stk. 5, at retssager om kapitalejernes rettigheder i henhold til stk. 1-4, afgøres efter dansk ret. Retssager som nævnt i 1. pkt. kan anlægges ved de danske domstole, selv om den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, jf. § 318 o, stk. 8. Kapitalselskabets hjemting anses i disse tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.

I forhold til lovvalget vil bestemmelsen medføre, at når et dansk kapitalselskab omdanner dets retlige form til en af de retlige former i et andet EU- eller EØS-land, vil kapitalejernes rettigheder om indløsning skulle afgøres efter dansk ret.

I forhold til værnetinget vil bestemmelsen medføre, at anlægges en retssag om kapitalejernes rettigheder om indløsning anlægges, efter den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, vil der være dansk værneting for kapitalejernes krav. Kapitalselskabets hjemting anses efter bestemmelsen i sådanne tilfælde for at være den retskreds i Danmark, hvor selskabet havde hovedkontor, eller, hvis et sådant hovedkontor ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer havde bopæl, inden den grænseoverskridende omdannelse fik virkning.

Hvis sagen anlægges, inden den grænseoverskridende omdannelse får virkning, vil retsplejelovens § 238, stk. 1, finde anvendelse, og hjemtinget vil derfor også i sådanne tilfælde være den retskreds, hvor selskabets hovedkontor ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1, 1. afsnit, stk. 2 og 3, stk. 4, 1. afsnit, og stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 n)

Overskriften før den gældende § 318 l i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 l. Bestemmelsen vedrører anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Den gældende § 318 l svarer med ændringer til den foreslåede § 318 n. Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 n affattes som: Anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.

Det følger af den gældende § 318 l, stk. 1, 1. pkt., at den vedtagne flytning skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at flytningen er besluttet, jf. dog stk. 2. Det gældende stk. 1, 2. pkt., fastslår, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumenterne, som er nævnt i § 318 g, stk. 5, nr. 3 og 4, hvis de er udarbejdet.

Efter det gældende stk. 2, 1. pkt., skal anmeldelse om den vedtagne flytning være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 3, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af flytteplanen i henhold til § 318 f. Det følger af det gældende stk. 2, 2. pkt., at overskrides en af disse to frister, mister beslutningen om flytningens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede flytteplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.

Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 2, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, hvilke dokumenter en ansøgning om attest skal være ledsaget af.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal ansøgningen om attest kunne gennemføres fuldt ud online.

Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 6, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at selskabet skal angive, at den omhandlede procedure i artikel 86 l, stk. 3 og 4, om medarbejderes medbestemmelse er påbegyndt, hvor det er relevant.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 n om anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse.

Det foreslås i stk. 1, 1. og 2. pkt., at den vedtagne omdannelse skal registreres eller anmeldes til registrering, jf. § 9, i Erhvervsstyrelsen, senest 2 uger efter at omdannelsen er besluttet, jf. dog stk. 2. Har kreditorer anmeldt fordringer, jf. § 318 f, stk. 1, kan registreringen eller anmeldelsen dog først foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. § 318 g, stk. 1, jf. § 318 f, stk. 4.

Hvis der ikke er nogen kreditorer, der har anmeldt fordringer til selskabet efter § 318 f, stk. 1, kan selskabet registrere eller anmelde omdannelsen efter beslutning om gennemførelse er truffet, jf. det foreslåede § 318 i, stk. 1. Hvis der derimod er kreditorer, der har anmeldt fordringer, vil registreringen eller anmeldelsen først kunne foretages tidligst 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen.

Dette skyldes den foreslåede affattelse af § 318 f, stk. 4, hvormed fristen for at indbringe en sag for skifteretten ændres, fra senest 2 uger efter at fordringen er anmeldt til senest 3 måneder efter offentliggørelse af omdannelsesplanen, jf. det foreslåede § 318 f, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges de i nr. 1-9 oplistede dokumenter.

Hvis kravene i den foreslåede bestemmelse ikke er opfyldt, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 2.

Det foreslås i nr. 1, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges omdannelsesplanen, jf. § 318 b.

Det foreslås i nr. 2, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges omdannelsesredegørelsen med en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, og vurderingsmandsudtalelsen, jf. § 318 d, hvis de foreligger.

Ved en eventuelt vedhæftet udtalelse, jf. § 318 c, stk. 4, forstås, at hvis selskabets centrale ledelsesorgan har modtaget en udtalelse fra medarbejderrepræsentanterne eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, fra medarbejderne selv om de i § 318 c, stk. 1 og stk. 2, nr. 2, omhandlede oplysninger, senest 5 hverdage før der skal træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, skal udtalelsen vedhæftes redegørelsen, jf. § 318 c, stk. 4. Kravet om, at omdannelsesredegørelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at redegørelsen ikke er påkrævet, hvis kapitalejerne i enighed har besluttet, at redegørelsens afsnit for kapitalejerne ikke skal udarbejdes, og afsnittet for medarbejderne ikke er påkrævet, jf. § 318 c, stk. 5. Kravet om, at vurderingsmandsudtalelsen skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en udtalelse fra en vurderingsmand om omdannelsesplanen, jf. § 318 d, stk. 1, 2. pkt.

Det foreslås i nr. 3, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges eventuelle bemærkninger indgivet i overensstemmelse med § 318 g, stk. 1, nr. 2.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at kapitalselskabets meddelelse til kapitalejere, kreditorer og det omdannede selskabs medarbejderrepræsentanter eller, såfremt der ikke findes sådanne repræsentanter, medarbejderne selv om, at de senest 5 hverdage før generalforsamlingen træffer beslutning om gennemførelse af en omdannelse, jf. § 318 i, kan indgive bemærkninger til selskabet vedrørende omdannelsesplanen, skal senest 4 uger før, der træffes beslutning om gennemførelse af en omdannelse, offentliggøres af kapitalselskabet og indsendes til Erhvervsstyrelsen med henblik på, at Erhvervsstyrelsen gør meddelelsen offentligt tilgængelig i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2. Hvis kapitalselskabet har modtaget bemærkninger i medfør af det foreslåede § 318 g, stk. 1, nr. 2, skal registreringen eller anmeldelsen vedlægges disse bemærkninger.

Det foreslås i nr. 4, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges dokumentation for beslutningens lovlige vedtagelse (protokoludskrift).

Bestemmelsen vil betyde, at selskabet skal indsende protokoludskrift fra generalforsamlingen, hvoraf beslutning om den grænseoverskridende omdannelse fremgår. Protokollen, som skal føres i henhold til § 101, stk. 3, i selskabsloven, skal indeholde generalforsamlingens beslutning vedrørende omdannelsen.

Det foreslås i nr. 5, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling, jf. § 318 e, hvis den foreligger.

Angivelsen af, at vurderingsmændenes erklæring om kreditorerne stilling skal vedlægges, hvis den foreligger, skal ses i sammenhæng med, at kapitalejerne i enighed kan beslutte, at der ikke skal udarbejdes en sådan erklæring, jf. det foreslåede § 318 e, 2. pkt., jf. dog det foreslåede § 318 f.

Det foreslås i nr. 6, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en angivelse fra selskabet om, at den i §§ 312-316 omhandlede procedure, jf. § 318 q, er påbegyndt, hvor det er relevant.

Bestemmelsen vil betyde, at hvis selskabet har indledt forhandlinger efter § 312 eller har aftalt at anvende bestemmelserne i §§ 313-316, skal selskabet indsende en angivelse herom.

Angivelsen skal alene indsendes, hvor det er relevant. Dette skal ses i sammenhæng med, at de almindelige regler om medarbejderrepræsentation i selskabslovens § 140 finder anvendelse under de i § 311, stk. 1, nævnte betingelser, og at §§ 312-316 ikke finder anvendelse i disse tilfælde, jf. selskabslovens § 311, stk. 2.

Det foreslås i nr. 7, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan, jf. § 318 h.

Det vil betyde, at det centrale ledelsesorgan skal erklære over for Erhvervsstyrelsen, at selskabet i forbindelse med den grænseoverskridende omdannelse har sikret, at pligten i § 4, stk. 3, nr. 3, i lov om information og høring af lønmodtagere er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen. Hvis fællesskabsvirksomheder eller fællesskabskoncerner er berørt af omdannelsen, skal det centrale ledelsesorgan endvidere erklære, at selskabet har sikret, at pligten i § 21, stk. 3, i lov om europæiske samarbejdsudvalg er opfyldt, inden generalforsamlingen træffer beslutning om at gennemføre omdannelsen.

Det foreslås i nr. 8, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. § 318 m, stk. 4.

Endelig foreslås det i nr. 9, at registreringen eller anmeldelsen skal vedlægges en erklæring fra det centrale ledelsesorgan om, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 f er afgjort.

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at anmeldelse om den vedtagne omdannelse skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen senest ved udløbet af indsendelsesfristen for årsrapporten for den periode, hvori tidspunktet for omdannelsens regnskabsmæssige virkning, jf. § 318 b, stk. 1, nr. 5, indgår, dog senest 1 år efter Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af modtagelse af omdannelsesplanen i henhold til § 318 g.

Bestemmelsen skal sikre, at planen på beslutningstidspunktet fortsat har aktualitets- og informationsværdi.

Et selskab, der påtænker at gennemføre en grænseoverskridende omdannelse, skal aflevere årsrapport ligesom alle andre selskaber. Det er som følge heraf ikke muligt at få en udsættelse af indsendelsesfristen under henvisning til en påtænkt omdannelse af selskabet.

Det foreslås i stk. 2, 2. pkt., at overskrides en af de to frister i 1. pkt., mister beslutningen om omdannelsens gennemførelse sin gyldighed, og den udarbejdede omdannelsesplan i henhold til § 318 b anses for bortfaldet.

Det vil betyde, at omdannelsen ikke gyldigt kan gennemføres, hvis ikke begge frister overholdes.

Registreringen eller anmeldelsen vil skulle ske i overensstemmelse med kravene i anmeldelsesbekendtgørelsen. Det vil sige, at alle dokumenterne omfattet af § 318 n, stk. 1, nr. 1-9, kan indgives online, uden at der er krav om at ansøgeren møder personligt frem for Erhvervsstyrelsen.

Det foreslåede § 318 n vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 2, 4 og 6, litra b, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 o)

Overskriften før den gældende § 318 m i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 m. Bestemmelsen vedrører attestudstedelse.

Den gældende § 318 m svarer med ændringer til den foreslåede § 318 o. Det foreslås, at overskriften før den gældende § 318 m videreføres til før den foreslåede § 318 o.

Det følger af den gældende § 318 m, stk. 1, 1. pkt., at når Erhvervsstyrelsen modtager anmeldelsen om gennemførelse af en flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet. Det følger af 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen hurtigst muligt udsteder en attest herom til kapitalselskabet, når de i nr. 1-3 angivne betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 2.

Den første betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 1, at flytningen er besluttet i det danske kapitalselskab. Den anden betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 2, at kreditorernes krav anmeldt efter § 318 e er afgjort. Den tredje betingelse er efter det gældende stk. 1, nr. 3, at kapitalejernes krav om indløsning efter § 318 k er afgjort.

Det gældende stk. 2, 1. pkt., fastslår, at hvis det regnskabsmæssige virkningstidspunkt af flytningen er efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen, kan attesten dog først udstedes på det regnskabsmæssige virkningstidspunkt. Efter det gældende 2. pkt., kan tidspunktet for flytningens regnskabsmæssige virkningstidspunkt ikke være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre flytningen, dog ikke senere end tidspunktet for flytningens anmeldelse, jf. § 318 l, stk. 1. Det gældende 3. pkt., fastslår, at det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre flytningen endvidere skal være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.

Efter det gældende stk. 3, foretager Erhvervsstyrelsen den endelige registrering af selskabets flytning af hjemsted til et andet EU/EØS-land, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet efter flytningen skal have hjemsted, om, at flytningen af kapitalselskabets hjemsted nu er endeligt registreret i dette land.

Selskabsloven indeholder i dag ikke nogen særskilt kontrolbestemmelse vedrørende grænseoverskridende omdannelser, som giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at vurdere, om en grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på f.eks. misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten.

Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 1, 1. afsnit, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at medlemsstaterne udpeger den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten til kontrol af den grænseoverskridende omdannelses lovlighed og udstedelse af attest forud for omdannelsen.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, kontrollerer den kompetente myndighed, at omdannelsesplanen indeholder oplysning om procedurerne for medarbejdernes medbestemmelse.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 6, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal den kompetente myndighed undersøge alle de dokumenter og oplysninger, der fremlægges for den kompetente myndighed.

Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 7, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastslår, at kontrollen skal foretages senest tre måneder efter datoen for modtagelsen af dokumenterne og oplysningerne vedrørende godkendelsen af den grænseoverskridende omdannelse på selskabets generalforsamling, og angiver hvilke udfald kontrollen kan have.

Selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 8-12, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter nærmere regler for den kompetente myndigheds kontrol og udstedelse af attest, herunder myndighedens kontrol af, at den grænseoverskridende omdannelse ikke er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Selskabsdirektivets artikel 86 n, som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at attesten forud for omdannelsen deles med de relevante myndigheder via BRIS er gratis tilgængelig for disse.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 p, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, skal registreringen af det omdannede selskab slettes efter modtagelse af underretning om, at omdannelsen har fået virkning.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 o om attestudstedelse.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at senest 3 måneder efter anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, påser Erhvervsstyrelsen, om alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, jf. § 318 n, er afsluttet.

Ved en grænseoverskridende omdannelse skal myndighederne i flere lande involveres, ligesom der skal foretages registreringer i flere landes selskabsregistre. Som følge af at der er flere myndigheder involveret, er det nødvendigt, at der udstedes en række attester til brug for registreringen af den grænseoverskridende omdannelse.

I Danmark er Erhvervsstyrelsen den kompetente myndighed til at kontrollere grænseoverskridende omdannelsers lovlighed for de dele af proceduren, som regulerer, når et dansk kapitalselskab omdannes, og til at udstede en attest forud for omdannelsen, der bekræfter, at alle de relevante betingelser er opfyldt og at alle procedurer og formaliteter i Danmark er behørigt afsluttet.

En sådan afslutning af procedurer og formaliteter kan omfatte fyldestgørelse eller sikring af økonomiske eller ikkeøkonomiske forpligtelser over for offentlige organer eller opfyldelse af bestemte sektorspecifikke krav, herunder sikring af betalinger eller forpligtelser, der følger af igangværende sager.

Erhvervsstyrelsens kontrol vil indebære, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens formelle krav til grænseoverskridende omdannelse, herunder at tidsfrister er overholdt. Den manuelle kontrol vil blive udført for alle grænseoverskridende transaktioner, der anmeldes til Erhvervsstyrelsen, som nødvendiggør en ekstra beskyttelse af kapitalejere, kreditorer og medarbejdere, der sikres ved de rettigheder, som denne persongruppe har, men som også sikres ved, at transaktionerne undergår en særlig kontrol før der kan ske registrering.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen tillige påser, at omdannelsesplanen indeholder oplysninger om procedurerne, i henhold til hvilke de relevante ordninger for medarbejdernes medbestemmelse lægges fast, og oplysninger om de forskellige muligheder for sådanne ordninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med det foreslåede § 318 b, stk. 1, nr. 10, om, at omdannelsesplanen, hvor det er relevant, skal indeholde oplysning om, de procedurer, hvorefter der i henhold til § 318 q er fastsat nærmere regler om medarbejdernes inddragelse i fastlæggelsen af deres rettigheder med hensyn til medbestemmelse i kapitalselskabet efter omdannelsen.

Det foreslås i stk. 1, 3. pkt., at hvis alle handlinger og alle formaliteter er afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen en attest herom for kapitalselskabet til den udenlandske registreringsmyndighed, jf. dog det foreslåede stk. 2 og 3.

Attesten deles via BRIS med myndighederne i det land, som kapitalselskabet flytter til. Adgang til attesten forud for omdannelsen vil være gratis tilgængelig for myndighederne i det land, som kapitalselskabet flytter til, og for registrene.

Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan ligge efter tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen, dvs. hvis transaktionen har regnskabsmæssig virkning frem i tid. Omdannelsens regnskabsmæssige virkningstidspunkt kan dog ikke være senere end 2 uger efter beslutningen om at gennemføre omdannelsen, dog ikke senere end tidspunktet for omdannelsens anmeldelse, jf. § 318 n, stk. 1. Det regnskabsmæssige virkningstidspunkt og tidspunktet for beslutningen om at gennemføre omdannelsen skal endvidere være i samme regnskabsår for kapitalselskabet.

Dette fremgår af den gældende § 318 l, stk. 2.

Bestemmelsen vil betyde, at der ikke kan træffes beslutning om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse, som først skal have regnskabsmæssig virkning i det kommende regnskabsår. Beslutningen skal træffes i samme regnskabsår, som omdannelsen skal have regnskabsmæssig virkning.

Det foreslås i stk. 2, 1. og 2. pkt., at er alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, ikke afsluttet, udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten, jf. stk. 1. Erhvervsstyrelsen underretter selskabet om begrundelsen.

Handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, omfatter bl.a., at der er stillet betryggende sikkerhed for kapitalandelenes værdi, jf. det foreslåede § 318 m, stk. 4, og at kreditorernes krav anmeldt efter det foreslåede § 318 f er afgjort, før der kan udstedes en attest efter § 318 o.

Det foreslås i stk. 2, 3. pkt., at § 23 g, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Henvisningen til § 23 g, stk. 2 og 3, i selskabsloven vil betyde, at når Erhvervsstyrelsen finder, at en fejl eller mangel ved den anmeldte omdannelse kan afhjælpes, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte en frist for forholdets berigtigelse. Berigtiges forholdet ikke inden udløbet af den fastsatte frist, vil registrering ikke kunne finde sted. Med den af styrelsen fastsatte frist for at berigtige et forhold kan fristen på 3 måneder, jf. stk. 1, 1. pkt., blive overskredet.

Det foreslås i stk. 3, at Erhvervsstyrelsen ikke udsteder en attest, jf. stk. 1, hvis Erhvervsstyrelsen vurderer, at den grænseoverskridende omdannelse er etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Udsteder Erhvervsstyrelsen ikke attesten efter stk. 3, vil denne afgørelse skulle træffes senest 3 måneder efter, at anmeldelse om gennemførelse af en grænseoverskridende omdannelse er modtaget, jf. dog det foreslåede stk. 4 og 5.

Det fremgår af ændringsdirektivets præambel (35), at selskabers ret til at foretage en grænseoverskridende transaktion under visse omstændigheder kunne misbruges eller anvendes til svigagtige formål, såsom til omgåelse af medarbejderrettigheder, sociale sikringsydelser eller skattemæssige forpligtelser, eller til kriminelle formål. Bestemmelsen har navnlig til formål at modvirke »postkasse-« eller »skuffeselskaber«, der er oprettet med det formål at unddrage, omgå eller overtræde EU-retten eller national ret.

Hvor Erhvervsstyrelsen nærer alvorlig tvivl, der indikerer, at den grænseoverskridende omdannelse er omfattet af det foreslåede stk. 3, vil Erhvervsstyrelsen tage relevante forhold og omstændigheder, som Erhvervsstyrelsen har fået kendskab til i forbindelse med kontrollen, jf. stk. 1, i betragtning, herunder gennem høring af relevante myndigheder.

Erhvervsstyrelsen vil således f.eks. kunne kontakte Skatteforvaltningen eller andre relevante myndigheder med henblik på at vurdere, om den grænseoverskridende omdannelse er omfattet af stk. 3. Vurderingen foretages konkret fra sag til sag af Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 4, at hvor det er nødvendigt for Erhvervsstyrelsen at inddrage yderligere oplysninger, dokumenter m.v. eller at foretage yderligere kontrol i forhold til vurderingen efter stk. 3, kan Erhvervsstyrelsen forlænge fristen i det foreslåede stk. 1, med op til 3 måneder.

Det foreslås i stk. 5, at hvor det på grund af kompleksiteten af vurderingen efter stk. 3 ikke er muligt for Erhvervsstyrelsen at overholde fristerne i det foreslåede stk. 1 og stk. 4, underretter Erhvervsstyrelsen anmelderen om grunden til enhver forsinkelse inden udløbet af disse frister.

Det foreslås i stk. 6, 1. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan høre andre relevante myndigheder med kompetence inden for de forskellige områder, der er berørt af den grænseoverskridende omdannelse, herunder myndigheder i det EU/EØS-land, hvori kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, og fra disse myndigheder og fra selskabet rekvirere de oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.

Også konkrete oplysninger fra andre kontrolområder i Erhvervsstyrelsen vil kunne indgå i Erhvervsstyrelsens kontrol af lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.

Erhvervsstyrelsen har pligt til at definere, hvilke konkrete oplysninger og dokumenter, der er nødvendige for at kontrollere lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.

Erhvervsstyrelsen skal ved indhentelse af oplysninger efter stk. 6 iagttage forbuddet mod selvinkriminering i § 10 i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysninger (retssikkerhedsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019. Det følger bl.a. heraf, at hvis der er konkret mistanke om, at det pågældende selskab har begået en lovovertrædelse, der kan medføre straf, gælder pligten til at meddele oplysninger til Erhvervsstyrelsen ikke i forhold til selskabet, medmindre det kan udelukkes, at de oplysninger, som søges tilvejebragt, kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse. Erhvervsstyrelsen skal i sådanne tilfælde vejlede selskabet om, at selskabet ikke har pligt til at meddele oplysninger, som kan have betydning for bedømmelsen af den formodede lovovertrædelse.

Forslaget indebærer, at selskabet ikke kan kræve betaling for at udlevere de konkrete oplysninger og dokumenter. Et anbringende om, at selskabet har anvendt tid på at fremskaffe oplysningerne og dokumenterne og stille dem til rådighed, kan således ikke føre til, at selskabet anses for at have et krav på betaling for den medgåede tid.

Det foreslås i stk. 6, 2. pkt., at Erhvervsstyrelsen kan gøre brug af sagkyndig bistand, jf. § 23 b, stk. 2, med henblik på vurderingen af lovligheden af den grænseoverskridende omdannelse.

Bestemmelsen vil betyde, at Erhvervsstyrelsen kan kræve, at et kapitalselskab indhenter en erklæring fra en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af bestemte oplysninger, herunder at selskabets kapitalgrundlag er til stede, og at de økonomiske dispositioner i forbindelse med registreringen eller anmeldelsen er lovligt foretaget. Den, der afgiver en erklæring efter 1. pkt., vil i erklæringen skulle bekræfte at være uafhængig af kapitalselskabet.

Det foreslås i stk. 7, at når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning, registreres kapitalselskabet omgående i Erhvervsstyrelsens it-system som slettet af registret som følge af en grænseoverskridende omdannelse.

Erhvervsstyrelsen vil således først kunne foretage den endelige registrering af et selskabs grænseoverskridende omdannelse, når Erhvervsstyrelsen har modtaget en underretning fra registret i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, om, at omdannelsen har fået virkning.

Det foreslås i stk. 8, at retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har virkning.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 m, stk. 1, stk. 5, stk. 6, litra a og stk. 7-12, artikel 86 n og artikel 86 p, stk. 3, 2. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 p)

Overskriften før den gældende § 318 n i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 n. Bestemmelsen vedrører flytning af et kapitalselskabs hjemsted til Danmark.

Den gældende § 318 n svarer med ændringer til den foreslåede § 318 p. Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 p affattes som: Grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.

Det følger af den gældende § 318 n, stk. 1, at et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU/EØS-land kan flytte hjemsted til Danmark, når den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for flytningen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere flytningen af hjemsted.

Det gældende stk. 2, fastslår, at efter modtagelsen af attesten, jf. stk. 1, registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark og underretter hurtigst muligt derefter den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at flytningen nu er registreret. Registreringen kan først finde sted, når selskabet opfylder denne lovs krav til den pågældende selskabsform.

Efter det gældende stk. 3, har en grænseoverskridende flytning af hjemsted til Danmark virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer flytningen.

Det følger af det gældende stk. 4, at kapitel 3 om stiftelse ikke finder anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende flytning af hjemsted flytter sit hjemsted fra et andet EU/EØS-land til Danmark.

Selskabsloven indeholder i dag ingen regler om værneting og lovvalg i forbindelse med kapitalejeres rettigheder om indløsning.

Selskabsdirektivets artikel 86 c, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om procedurer og formaliteter fastslår bl.a., at i overensstemmelse med EU-retten regulerer bestemmelsesmedlemsstatens retsregler de dele af procedurerne og formaliteterne, der skal overholdes efter modtagelsen af attesten forud for omdannelsen.

Det følger af selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 5, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at oprindelsesmedlemsstatens retsregler skal finde anvendelse på de rettigheder, der er omhandlet i stk. 1-4, og at enekompetencen til at afgøre eventuelle tvister vedrørende disse rettigheder falder inden for oprindelsesmedlemsstatens jurisdiktion.

Selskabsdirektivets artikel 86 o, som tilføjet ved ændringsdirektivet, fastsætter reglerne for bestemmelsesmedlemsstatens kontrol af den grænseoverskridende omdannelses lovlighed for den del af proceduren, der vedrører den grænseoverskridende omdannelses gennemførelse.

Selskabsdirektivets artikel 86 p, stk. 3, 1. pkt., som tilføjet ved ændringsdirektivet, bestemmer, at registret i bestemmelsesmedlemsstaten underretter registret i oprindelsesmedlemsstaten om, at omdannelsen har fået virkning.

Efter selskabsdirektivets artikel 86 q, som tilføjet ved ændringsdirektivet, er det bestemmelsesmedlemsstatens retsregler, som bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse får virkning.

Det fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 t, som tilføjet ved ændringsdirektivet, at en grænseoverskridende omdannelse, der har fået virkning, ikke kan erklæres ugyldig. Dette berører ikke medlemsstaternes beføjelser, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner i henhold til national ret efter den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.

Det foreslås at indsætte en ny § 318 p om grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab.

Det foreslås i stk. 1, at et kapitalselskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Med henblik på registreringen af omdannelsen skal der indsendes en attest til Erhvervsstyrelsen fra den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, samt den af generalforsamlingen godkendte omdannelsesplan. Attesten skal være et endeligt bevis for, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes i det pågældende land forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen efter modtagelsen af underretningen fra Erhvervsstyrelsen, jf. det foreslåede stk. 2.

Bestemmelsen vil betyde, at et kapitalselskab, som har hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, kan omdanne den retlige form, hvorunder selskabet er registreret, til et dansk kapitalselskab. Betingelsen herfor er, at den kompetente myndighed i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, har udstedt en attest om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen.

Det vil betyde, at Erhvervsstyrelsen, som er den kompetente myndighed i Danmark, ved en grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab skal modtage en attest fra den kompetente myndighed i det land, hvor selskabet hidtil har haft hjemsted, om, at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet, og at den udenlandske registreringsmyndighed vil registrere omdannelsen. Dette skyldes, at de procedurer og formaliteter, der skal overholdes i forbindelse med den grænseoverskridende omdannelse, reguleres af lovgivningen i det land, hvor selskabet forud for omdannelsen har haft sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Efter den foreslåede bestemmelse vil omdannelsesplanen, som i henhold til det foreslåede § 318 i er godkendt af generalforsamlingen, endvidere skulle indsendes til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås i stk. 2, at efter modtagelsen af attest og omdannelsesplan, jf. stk. 1, fastslår Erhvervsstyrelsen, om alle de relevante handlinger og formaliteter er opfyldt og afsluttet. Herefter registrerer Erhvervsstyrelsen gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse og underretter hurtigst muligt derefter registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, om, at den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning.

Som led i Erhvervsstyrelsens kontrol af, om alle relevante handlinger og formaliteter er opfyldt, sikres det bl.a., at de nærmere regler for medarbejderes medbestemmelse er blevet fastsat i overensstemmelse med det foreslåede § 318 q.

Omdannelsen vil først kunne registreres, når selskabet opfylder selskabslovens krav til den pågældende type selskab, herunder med hensyn til selskabskapital og vedtægtsforhold i øvrigt. Dette vil f.eks. kunne betyde, at et selskab med hjemsted i et andet EU- eller EØS-land, der omdannes til et dansk kapitalselskab, som led i omdannelsen vil blive nødt til at foretage en kapitalforhøjelse, hvis der er tale om et aktieselskab, som ikke opfylder minimumskravet til selskabskapitalen i et aktieselskab. Der kan også blive tale om en ændring af selskabets vedtægter som led i omdannelsen, f.eks. hvis vedtægternes bestemmelser om valg af ledelsesmedlemmer ikke er i overensstemmelse med de danske regler herom.

Underretningen til registret i det land, hvor kapitalselskabet hidtil har haft hjemsted, vil ske gennem BRIS.

Det foreslås i stk. 3, 1. pkt., at en grænseoverskridende omdannelse til et dansk kapitalselskab har virkning fra den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen.

Det vil betyde, at en grænseoverskridende omdannelse først har virkning, når Erhvervsstyrelsen har registreret omdannelsen. En grænseoverskridende omdannelse vil ikke kunne få virkning, før attesten fra den udenlandske registreringsmyndighed efter stk. 1 er modtaget, og Erhvervsstyrelsen har påset, at den grænseoverskridende omdannelse er vedtaget i overensstemmelse med selskabsloven. Virkningstidspunktet vil dermed være bestemt af, at det først den dag, hvor Erhvervsstyrelsen registrerer omdannelsen, kan konstateres, at betingelserne for, at den grænseoverskridende omdannelse kan få virkning, er opfyldt.

Er der tale om en grænseoverskridende omdannelse ud af Danmark, er det retsreglerne i det land, hvor kapitalselskabet efter omdannelsen skal have hjemsted, som bestemmer den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har virkning, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 8, jf. lovforslagets § 1, nr. 66.

Det foreslås i stk. 3, 2. og 3. pkt., at har omdannelsen fået virkning i overensstemmelse med reglerne for grænse­o‍verskridende omdannelser, må omdannelsen ikke erklæres ugyldig. Adgangen til at indføre foranstaltninger og sanktioner vedrørende bl.a. strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse berøres ikke af den endelige registrering af omdannelsen.

Den foreslåede bestemmelse vil implementere artikel 86 t i ændringsdirektivet. Efter den foreslåede bestemmelse vil Erhvervsstyrelsens registrering af den grænseoverskridende omdannelse indebære, at omdannelsen er endelig fra dette tidspunkt. Hvis en registreret grænseoverskridende omdannelse efter registreringen heraf kunne erklæres ugyldig, ville det bl.a. have registreringsmæssige konsekvenser på tværs af landegrænser, da omdannelsen registreres i flere medlemslande. Erhvervsstyrelsens registrering af omdannelsen har til formål at skabe en forudsigelig, fast og sikker retssituation for det omdannede selskab, dets medarbejdere, kreditorer og kapitalejere.

Det bemærkes, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende omdannelse træffes på baggrund af en kontrol af omdannelsen. Erhvervsstyrelsens kontrol indebærer, at Erhvervsstyrelsen gennemgår de til Erhvervsstyrelsen indsendte dokumenter med henblik på at sikre, at indholdet af dokumenterne lever op til selskabslovens krav til grænseoverskridende omdannelser, herunder at tidsfrister er overholdt, og at alle de handlinger og formaliteter, der skal opfyldes forud for omdannelsen, er afsluttet.

Det forhold, at Erhvervsstyrelsens registrering af en grænseoverskridende omdannelse, der har fået virkning i overensstemmelse med reglerne om grænseoverskridende omdannelser, ikke kan erklæres ugyldig, er ikke til hinder for, at øvrige spørgsmål i relation til registreringen kan indbringes for domstolene.

Der kan henvises til, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen efter selskabslovens § 109, stk. 1, kan anlægge sag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Sagen skal være anlagt senest 3 måneder efter beslutningen, ellers anses beslutningen for gyldig, jf. § 109, stk. 2, jf. dog stk. 3.

Der vil også efter, at en grænseoverskridende omdannelse er gennemført, være mulighed for, at en kapitalejer eller et medlem af ledelsen kan anlægge en erstatningssag vedrørende en generalforsamlingsbeslutning, som ikke er blevet til på lovlig måde, eller som er i strid med selskabsloven eller kapitalselskabets vedtægter. Men en sådan retssag vil ikke kunne medføre, at den grænseoverskridende omdannelse erklæres ugyldig. Den, der kan påvise at have lidt et retstab i et omdannet selskab i en grænseoverskridende omdannelse efter gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, vil alene have mulighed for at blive kompenseret for det lidte tab efter de almindelige erstatningsretlige principper.

Endvidere vil den foreslåede § 318 m, stk. 3, indebære, at kapitalejere og kapitalselskabet kan indbringe en skønsmands afgørelse for retten, når en skønsmand har afgjort, om en kapitalejers indløsningsbeløb tilbudt i omdannelsesplanen svarer til kapitalandelenes værdi. Indbringes en skønsmands afgørelse om indløsningsbeløbet for retten, vil det ikke have opsættende virkning for Erhvervsstyrelsens mulighed for at udfærdige attesten, jf. det foreslåede § 318 o, stk. 1, medmindre retten bestemmer andet, jf. det foreslåede § 318 m, stk. 4.

Den foreslåede bestemmelse vil desuden ikke afskære kapitalejere, kapitalselskabet samt stiftere eller medlemmer af ledelsen muligheden for at anlægge sag om f.eks. erstatning pga. mangler ved afgørelsesgrundlaget, sagsbehandlingsfejl eller lignende.

Det foreslåede stk. 3, 2. pkt., vil ikke berøre beføjelser i national ret, bl.a. i forbindelse med strafferet, forebyggelse og bekæmpelse af finansiering af terrorisme, socialret, beskatning og retshåndhævelse, til at indføre foranstaltninger og sanktioner efter den dato, hvor den grænseoverskridende omdannelse har fået virkning. Dette vil navnlig gælde i tilfælde af, at Erhvervsstyrelsen eller andre relevante myndigheder fastslår, navnlig på baggrund af nye væsentlige oplysninger efter gennemførelsen af den grænseoverskridende omdannelse, at den grænseoverskridende omdannelse var etableret med henblik på misbrug eller svigagtige formål, der fører til eller tilsigter at føre til unddragelse eller omgåelse af EU-retten eller national ret, eller med kriminelle formål.

Det foreslås i stk. 4, at selskabslovens kapitel 3 om stiftelse ikke finder anvendelse, når et kapitalselskab ved en grænseoverskridende omdannelse flytter sit hjemsted fra et andet EU- eller EØS-land til Danmark.

Ved en grænseoverskridende omdannelse er der tale om, at et eksisterende selskab omdanner den retlige form, hvorunder det er registreret i et andet EU- eller EØS-land, til et dansk kapitalselskab. Det er således det samme selskab, der eksisterer både før og efter omdannelsen. Da der ikke er tale om en stiftelse, vil kapitel 3 om stiftelse ikke finde anvendelse.

Det foreslås i stk. 5, at kapitalejere i det omdannede udenlandske kapitalselskab kan ikke anlægge sag i Danmark angående rettigheder om beskyttelse af kapitalejere.

Bestemmelsen vil regulere de tilfælde, hvor et udenlandsk kapitalselskab omdannet dets retlige form til et dansk kapitalselskab.

Udgangspunktet efter reglerne i retsplejeloven er, at et selskab har hjemting i den retskreds, hvor hovedkontoret ligger, eller, hvis et sådant ikke kan oplyses, i den retskreds, hvor et af bestyrelsens eller direktionens medlemmer har bopæl. Formålet med det foreslåede stk. 5 er at afskære værneting i Danmark som følge af, at det omdannede kapitalselskab skal høre under dansk ret efter en grænseoverskridende omdannelse. Det vil betyde, at retssager vedrørende beskyttelse af kapitalejere fortsat (dvs. også efter at omdannelsen har fået virkning efter det foreslåede stk. 3) vil skulle anlægges efter værnetingsreglerne i det land, hvor selskabet var registreret inden den grænseoverskridende omdannelse.

Ved beskyttelse af kapitalejere forstås de nationale regler, der implementerer selskabsdirektivets artikel 86 i, stk. 1-4, som tilføjet ved ændringsdirektivet, i det EU/EØS-land, hvor det omdannede kapitalselskab var registreret inden omdannelsen.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 c, artikel 86 i, stk. 5, artikel 86 o, artikel 86 p, stk. 3, 1. pkt., artikel 86 q og artikel 86 t, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

(Til § 318 q)

Overskriften før den gældende § 318 o i selskabsloven beskriver indholdet i selskabslovens § 318 o. Bestemmelsen vedrører medarbejdernes medbestemmelse ved et kapitalselskabs grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Den gældende § 318 o svarer med ændringer til den foreslåede § 318 q. Det foreslås, at overskriften før den foreslåede § 318 q affattes som: Medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelse.

Det følger af den gældende § 318 o om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende flytning af hjemsted, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende flytning af hjemsted.

Bestemmelserne i §§ 311-317 implementerer selskabsdirektivets artikel 133 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner. Selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse fastsætter bestemmelser om medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser, som ikke er identisk med selskabsdirektivets artikel 133.

Det foreslås i stk. 1, at §§ 311-317 med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse, jf. dog stk. 2-5.

Forslaget vil indebære, at §§ 311-317 om medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner med de nødvendige tilpasninger finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de ændringer, der fremgår af de foreslåede stk. 2-5.

Bestemmelserne, der henvises til i det foreslåede stk. 1, vil finde anvendelse, når selskabet efter omdannelsen skal have hjemsted i Danmark.

Med begrebet »de fornødne tilpasninger« sigtes der særligt til, at der ved en omdannelse kun er et enkelt deltagende selskab, og at der er tale om den samme juridiske person før og efter omdannelsen. Dette vil betyde, at f.eks. selskabslovens § 315, der indeholder krav om, at medarbejderne fra mindst to lande i visse tilfælde skal stemme for, ikke kan anvendes efter ordlyden, når der er tale om en omdannelse, og som følge heraf må tilpasses.

Det foreslås i stk. 2, at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, finder bestemmelserne i §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 312, stk. 1, jf. dog stk. 3.

Det vil betyde, at § 18 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, at aftaler om medarbejderindflydelse skal fastsætte mindst samme niveau for alle aspekter af medarbejderindflydelse som det, der findes i det selskab, der skal omdannes, finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. En aftale om medarbejderindflydelse skal dermed sikre medarbejderindflydelse på mindst samme niveau som i det omdannede selskab, idet omdannelsen i sig selv ikke må bevirke, at medarbejderindflydelsen mindskes.

Det vil endvidere betyde, at § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, hvis § 140 ikke finder anvendelse, jf. § 311. Det følger heraf, at hvis der inden 2 år efter registreringen af omdannelsen finder ændringer sted i kapitalselskabet, og ændringerne ville have betydet, at anvendelsen af bestemmelserne om medarbejdernes medbestemmelse havde ført til et andet resultat, hvis ændringerne var gennemført inden omdannelsen, skal der finde en ny forhandling om medarbejderindflydelse sted.

Forhandlingen skal følge principperne i selskabslovens § 312, stk. 1. Hvis det kan godtgøres af selskabet, at forringelsen af medarbejdernes adgang til indflydelse alene skyldes forhold, der ikke kunne tages i betragtning forud for omdannelsen, og at der i øvrigt ikke har været intentioner om at begrænse medarbejderindflydelsen uretmæssigt i forbindelse med omdannelsen, er selskabets tilsyns- og administrationsorgan ikke forpligtet til at indlede nye forhandlinger om medarbejderindflydelse.

Et eksempel på, at hensigten med omdannelsen fortrinsvis har været at begrænse medarbejdernes indflydelse kan være en omdannelse, hvor det omdannede selskab får hjemsted i et land, der har udnyttet adgangen i artikel 7, stk. 3, i direktiv 2001/86/EF til ikke lade referencebestemmelsernes del 3 finde anvendelse. Hvis valget af et sådant vedtægtsmæssigt hjemsted for det omdannede selskab alene er begrundet i ønsket om at undgå, at medarbejderne har adgang til medbestemmelse, er der tale om en situation omfattet af § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber. Hvis det derimod må antages, at valget af vedtægtsmæssigt hjemsted for det omdannede selskab i et sådant land har en saglig, forretningsmæssig begrundelse, skal der ikke finde en ny forhandling sted.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at bestemmelserne i § 312, stk. 1, og §§ 18 og 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 3.

Det foreslås i stk. 3, at § 7 og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber ikke finder anvendelse.

§ 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 2, litra a), nr. ii), i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet alene artikel 3, stk. 2, litra a), nr. i), og litra b), fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

§ 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 3, stk. 4, 3. og 4. pkt., i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet alene artikel 3, stk. 4, 1. og 2. pkt., fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra a, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Det vil betyde, at finder § 140 ikke anvendelse, jf. § 311, anvendes § 312-316, dog således, at § 7 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om et yderligere antal pladser til medarbejderne i det særlige forhandlingsorgan og § 15, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om afstemning i det særlige forhandlingsorgan, hvis forhandlingerne fører til en indskrænkning af medbestemmelsesretten, ikke finder anvendelse.

Det foreslås i stk. 4, at hvis §§ 313-316 finder anvendelse, finder bestemmelsen i § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber anvendelse, udover bestemmelserne i § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. dog stk. 5.

Det vil betyde, at hvis reglerne i en medlemsstat vedrørende medarbejdernes medbestemmelse fandt anvendelse inden registreringen, finder alle dele af medbestemmelsesordningen fortsat anvendelse, jf. § 33, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 4, at bestemmelserne i § 33, stk. 1, § 33, stk. 2, og §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse med de ændringer, der fremgår af det foreslåede stk. 5.

Det foreslås i stk. 5, at § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og §§ 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, ikke finder anvendelse.

§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber implementerer artikel 7, stk. 2, andet afsnit, i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk. 2, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Selskabslovens § 313, stk. 1, nr. 3, implementerer artikel 133, stk. 4, litra a, i selskabsdirektivet. En til § 133, stk. 4, litra a, svarende bestemmelse er ikke nævnt og skal således ikke finde anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, jf. den tilsvarende artikel 86 l, stk. 4, i selskabsdirektivet, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Selskabslovens § 313, stk. 2, implementerer artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit i direktiv 2001/86/EF, som ikke finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser, idet artikel 7, stk. 2, litra b, andet afsnit, ikke fremgår af selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra e, som tilføjet ved ændringsdirektivet.

Det vil betyde, at hvis §§ 313-316 og § 31, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber finder anvendelse, finder bestemmelserne anvendelse med undtagelse af § 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber og § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2.

§ 15, stk. 4 og 5, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber om, hvilken form for medbestemmelse der skal indføres, hvis der er flere forskellige former for medbestemmelse i de deltagende selskaber, finder dermed ikke anvendelse, ligesom § 313, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, om betingelserne for anvendelse af referencebestemmelserne i § 33, stk. 2, §§ 34 og 36-40 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber heller ikke finder anvendelse.

Bestemmelsen vil implementere selskabsdirektivets artikel 86 l, som affattet ved ændringsdirektivet.

Til nr. 67

Det fremgår af den gældende § 367, stk. 4, i selskabsloven, at i forskrifter, der udstedes i medfør af § 4, stk. 3, § 12, stk. 1 og 2, § 55, stk. 3, § 56, stk. 2, § 57, § 57 a, stk. 6, § 58 a, stk. 9, § 71, stk. 4, § 143, § 172, § 244, stk. 6, § 262, stk. 6, § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, § 318 f, stk. 5, § 333, stk. 6, og § 372, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Det foreslås, at henvisningerne til § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk. 5, ændres til § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og § 318 g, stk. 3.

Ændringen er en konsekvens af, at det ved lovforslagets § 1, nr. 18, 49 og 66, foreslås, at der sker nyaffattelse af § 279, § 299 og § 318 g med den virkning, at det gældende § 279, stk. 5, § 299, stk. 5, og § 318 f, stk. 5, findes i § 279, stk. 3, § 299, stk. 3, og § 318 g, stk. 3.

Efter de foreslåede bestemmelser vil Erhvervsstyrelsen kunne fastsætte nærmere regler om kapitalselskabers offentliggørelse af planen og eventuelt medfølgende dokumenter samt Erhvervsstyrelsens tilgængeliggørelse af disse.

Til nr. 68

Den gældende § 368, stk. 1, i selskabsloven fastslår, at overtrædelse af § 312, § 313 og § 318, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.

Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. §§ 312 og 313, og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.

Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes, og en del af artikel 12 er implementeret i § 46, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Det foreslås på denne baggrund at nyaffatte selskabslovens § 368, stk. 1.

Det foreslås i stk. 1, 1. pkt., at overtrædelse af § 312, § 313, § 318 og § 318 q, jf. § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.

I bestemmelsen indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, således overtrædelse af de foreslåede nye bestemmelser kan straffes med bøde. Den nye § 318 q, stk. 1, fastsætter, at §§ 311-317 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de nødvendige tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.

Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende transaktion vil kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af § 3, § 36, stk. 4, § 37, § 38, 2. pkt., og § 39 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. §§ 312 og 313.

Det foreslås endvidere i stk. 1, 2. pkt., at overtrædelse af § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2, jf. § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, straffes med bøde.

Det vil betyde, at der i forbindelse med grænseoverskridende spaltning og omdannelse vil kunne pålægges bødestraf for overtrædelse af § 44 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 318, stk. 2, og § 318 q, stk. 2.

Til nr. 69

Den gældende § 368, stk. 2, i selskabsloven fastslår, at den, der videregiver oplysninger, der i medfør af § 312 og § 318, jf. § 41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, er givet som fortrolige, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.

Bestemmelsen finder anvendelse ved grænseoverskridende fusion, jf. § 312, og ved grænseoverskridende spaltning, jf. § 318.

Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes. En del af artikel 12 er implementeret i § 45 i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Det foreslås på denne baggrund i selskabslovens § 368, stk. 2, at henvisningen til § 312 og § 318 ændres til § 312, § 318 og § 318 q. Der indsættes dermed en henvisning til den nye § 318 q, jf. lovforslagets § 1, nr. 66, således overtrædelse af den foreslåede nye bestemmelse vil kunne straffes med bøde.

Den nye § 318 q, stk. 1, fastsætter, at §§ 311-317 om medarbejdernes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusion finder tilsvarende anvendelse på grænseoverskridende omdannelse med de nødvendige tilpasninger, jf. dog bestemmelsens stk. 2-5.

Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende omdannelse vil kunne pålægges bødestraf for brud på tavshedspligten, jf. § 41, stk. 1, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber, jf. § 312.

Til nr. 70

Den gældende § 368, stk. 3, i selskabsloven fastslår, at den, der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion eller spaltning, jf. kapitel 16, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab, straffes med bøde.

Bestemmelsen implementerer en del af selskabsdirektivets artikel 133, stk. 3, litra f, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende fusioner, der henviser til artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse vedrører medlemsstaternes forpligtelse til at sikre, at direktivet overholdes. En del af artikel 12, er implementeret i § 46, stk. 2, i lov om medarbejderindflydelse i SE-selskaber.

Selskabsdirektivets artikel 86 l, stk. 3, litra f, som tilføjet ved ændringsdirektivet, om medarbejderes medbestemmelse ved grænseoverskridende omdannelser fastsætter tilsvarende ved henvisning til artikel 12, at når de regler vedrørende medarbejdernes medbestemmelse, der eventuelt måtte gælde i den medlemsstat, hvor det omdannede selskab har sit vedtægtsmæssige hjemsted, ikke finder anvendelse, fastsætter medlemsstaterne reglerne for medarbejderes medbestemmelse i det omdannede selskab, samt for deres inddragelse i fastsættelsen af disse rettigheder, i overensstemmelse med de principper og procedurer, der er fastlagt i artikel 12 i direktiv 2001/86/EF om fastsættelse af supplerende bestemmelser til statut for det europæiske selskab (SE) for så vidt angår medarbejderindflydelse.

Det foreslås på denne baggrund, at det i selskabslovens § 368, stk. 3, tilføjes, at bestemmelsen også finder anvendelse ved grænseoverskridende omdannelser.

Det vil betyde, at der i forbindelse med en grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse kan pålægges bødestraf til den, der forud for eller efter en grænseoverskridende fusion, spaltning eller omdannelse, med forsæt eller groft uagtsomt giver medarbejderne eller disses repræsentanter urigtige oplysninger, der er af væsentlig betydning for medbestemmelsen i det fortsættende selskab.

Til § 2

Til nr. 1

Den gældende § 2 i næringsloven indeholder regler om oplysning af virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse til kunder.

Det fremgår af stk. 1, at næringsdrivende med detailsalg af varer skal have et opslag med virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse på et sted, der er iøjnefaldende for kunderne. Hvis en næringsdrivende ikke har et CVR-nummer, skal alene indehaverens navn og adresse fremgå af opslaget. Det fremgår af stk. 2, at den næringsdrivende på forlangende skal udlevere de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, i skriftlig form til kunden. Ved salg af udvalgsvarer fra mobile udsalgssteder, ved lagersalg og ved salg på markeder, udstillinger og messer skal de i stk. 1 nævnte oplysninger dog udleveres til kunden. Det fremgår af stk. 3, at ved salg på markeder, udstillinger og messer skal arrangøren senest ved starten af markedet, udstillingen eller messen have udarbejdet en liste med navne, adresser og CVR-numre på deltagerne. Listen skal forefindes på markedet, udstillingen eller messen og udleveres på forlangende fra myndigheder eller rettighedshavere. Hvis en deltager ikke har et CVR-nummer, skal alene deltagerens navn og adresse fremgå af listen.

Det foreslås, at § 2 ophæves.

Oplysning af virksomhedens CVR-nummer og indehaverens navn og adresse vil herefter skulle ske efter markedsføringslovens § 6, stk. 2, nr. 2, forbrugeraftalelovens § 8, stk. 1, nr. 2, og forbrugeraftalelovens § 17, stk. 1, nr. 2.

Til nr. 2

Efter den gældende § 3, stk. 2, i næringsloven må detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek kun afsættes fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en samlet periode på mindst 4 måneder.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves.

Detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek vil herefter være reguleret i lov om lægemidler og bekendtgørelse om forhandling af håndkøbslægemidler uden for apotek.

Til nr. 3

Den gældende § 5 i næringsloven indeholder regler om registrering i MobiltReg.

Det fremgår af stk. 1, at mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer senest 2 dage før påbegyndelsen skal registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervsstyrelsen. Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i § 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervsstyrelsen. Det fremgår af stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. Det kan herunder fastsættes, at registrering skal ske som selvregistrering, og at registrering skal ske elektronisk.

Det foreslås, at § 5 om registreringspligten i MobiltReg ophæves.

Herefter vil registrering, tilsyn og kontrol med mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer foretages på baggrund af kommunernes, Fødevarestyrelsens og Skattestyrelsens egne registre.

Til nr. 4

De gældende §§ 6 og 7 i næringsloven regulerer Skattestyrelsens kontrolmuligheder i form af tilsyn og beslaglæggelse af varer.

Efter den gældende § 6, stk. 1, fører Skattestyrelsen tilsyn med overholdelse af § 3, stk. 1, i næringsloven om afgiftsbelagte varer, og har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at udøve tilsyn i de lokaler, køretøjer m.v., hvorfra der foregår detailsalg af varer. Efter den gældende § 6, stk. 2, skal indehaveren og de personer, der er beskæftiget hos denne, yde myndighederne fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af tilsyn efter stk. 1.

Efter den gældende § 7 kan Skattestyrelsen under iagttagelse af reglerne i retsplejelovens kapitel 74 foretage beslaglæggelse i forbindelse med tilsyn efter § 6.

Det foreslås, at §§ 6 og 7 ophæves.

Herefter vil Skattestyrelsen føre tilsyn med de omhandlede afgiftsbelagte varer efter skatte- og afgiftslovgivningen.

Til nr. 5

Efter den gældende § 9, stk. 1, i næringsloven straffes overtrædelse af § 2, § 3, § 4, § 5, stk. 1, og § 8 med bøde.

Det foreslås, at der i stk. 1 udgår henvisninger til § 2 og til § 5, stk. 1.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at § 2 og § 5 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3.

Derudover vil henvisningen til § 3 i den foreslåede § 9, stk. 1, fremover alene henvise til det gældende § 3, stk. 1, idet det foreslås, at § 3, stk. 2, ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.

Herefter vil det være overtrædelse af § 3, som affattet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, § 4 og § 8, der kan straffes med bøde.

Til nr. 6

Efter den gældende § 9, stk. 2, i næringsloven, kan straffen for overtrædelse af § 2, stk. 3, § 3, § 4 og § 5, stk. 1, under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde stige til fængsel indtil 4 måneder.

Det foreslås i stk. 2 at ændre henvisningen til § 3 og § 4.

Den foreslåede ændring vil medføre, at henvisningerne til § 2, stk. 3, og til § 5, stk. 1, udgår.

De foreslåede ændringer er en konsekvens af, at det foreslås, at § 2 og § 5 ophæves, jf. lovforslagets § 2, nr. 1 og 3. Derudover vil henvisningen til § 3 i den foreslåede § 9, stk. 2, fremover alene henvise til det gældende § 3, stk. 1, idet det foreslås i lovforslagets § 2, nr. 2, at § 3, stk. 2, ophæves.

Under skærpende omstændigheder eller i gentagelsestilfælde kan straffen for overtrædelse af § 3, som affattet, jf. lovforslagets § 2, nr. 2, og § 4 dermed stige til fængsel indtil 4 måneder.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at det i fodnoten til lovens titel angives, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskefartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.

Fodnoten til lovens titel ændres, således at mellemliggende ændringsdirektiver udgår.

Til nr. 2

Efter § 17, stk. 1, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 221 af 11. februar 2022, er erhvervsministeren øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende loven, jf. dog stk. 3, § 7, stk. 2, § 8 og § 21, stk. 3. Samtidig fremgår det af lovens § 17, stk. 2, at Søfartsstyrelsen varetager administrationen af loven, jf. dog § 7, stk. 2, § 8 og § 20 a.

I henhold til de specielle bemærkninger til § 17, stk. 1, jf. Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 154, fremgår det, at det er fundet rigtigst at henvise til § 7, stk. 2, § 8 og § 16, stk. 2, og § 17, stk. 3 som undtagelser fra reglen om, at erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende loven, da disse bestemmelser indeholder bemyndigelser til henholdsvis trafikministeren, forsvarsministeren og Tilbageholdelsesnævnet.

§ 8 i lov om sikkerhed til søs omhandler etablering af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse, når forholdene gør det påkrævet, jf. stk. 1. Efter stk. 2 udføres etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads for statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning. Øvrige navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet heraf, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed, jf. stk. 3. Spørgsmål om afgrænsning mellem stk. 2 og 3 afgøres af erhvervsministeren, jf. stk. 4.

Området for afmærkning af farvande og navigation blev overdraget fra Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet til Søfartsstyrelsen under Erhvervsministeriet i 2011. Det vurderes på baggrund heraf ikke længere relevant at undtage § 8 i hverken § 17, stk. 1 eller stk. 2.

Det foreslås derfor, at henvisningen til § 8 udgår i § 17, stk. 1 og 2.

Ændringen medfører ikke materielle ændringer, idet der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at området i § 8 er overdraget fra Forsvarsministeriet til Erhvervsministeriet.

Til nr. 3

Efter § 36 i lov om sikkerhed til søs kan loven ikke sættes i kraft for Færøerne. Det skyldes, at Færøerne med lagtingslov nr. 166 af 21. december 2001 om overtagelse af sagsområdet sikkerhed til søs har overtaget de dele af lov om sikkerhed til søs, som på overtagelsestidspunktet lå inden for Erhvervsministeriets område. Overtagelsen omfatter imidlertid ikke området for afmærkning af farvande og navigationssystemer, da områderne på daværende tidspunkt henhørte under Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet. Områderne blev overtaget af Erhvervsministeriet i 2011 ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 i forbindelse med, at Farvandsvæsenet blev nedlagt.

Administration af afmærkning og navigationssystemer i færøske farvande foretages på nuværende tidspunkt på baggrund af bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde, der fastsætter regler om afmærkning af hensyn til sejladssikkerheden. Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af § 5 og § 6, stk. 3, i lov om skibsfartens betryggelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 587 af 29. september 1988.

Lov om skibsfartens betryggelse er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 57 af 27. februar 1952 om ikrafttræden af lov om forholdsregler til skibsfartens betryggelse. Lovens titel er efterfølgende ændret til "Lov om skibsfartens betryggelse", jf. lov nr. 185 af 26. maj 1965. Ved kongelig anordning nr. 583 af 30. juni 1994 om ikrafttræden for Færøerne af lov om ændring af skibsregistreringsloven m.fl. fastsættes i § 3, at forskrifter udstedt i medfør af bl.a. lov om skibsfartens betryggelse også gælder for Færøerne.

Efter § 5, stk. 4, i lov om skibsfartens betryggelse kan industriministeren efter samråd med forsvarsministeren fastsætte bestemmelser til overholdelse af orden og forebyggelse af fare i danske farvande, herunder forskrifter om, hvad der skal iagttages for at der ikke lægges den frie sejlads hindringer i vejen. Derudover foretages efter § 5 a, stk. 1, i loven, når forholdene gør det påkrævet, efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse, afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde. Forsvarsministeren fører kontrol med afmærkningen m.v., jf. § 5 a, stk. 5.

Lov om skibsfartens betryggelse er ophævet ved lov nr. 900 af 16. december 1998 om sikkerhed til søs, idet loven er sammenskrevet med lov om skibes sikkerhed m.v. Det fremgår af § 34, stk. 2, i lov om sikkerhed til søs, at regler udstedt i medfør af bl.a. lov om skibsfartens betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af den nye lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelse nr. 299 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er derfor fortsat gældende for Færøerne. For Færøerne er lov om skibsfartens betryggelse ophævet ved lagtingslov nr. 165 af 21. december 2001 om sikkerhed til søs med en tilsvarende bestemmelse om, at regler udstedt i medfør af lov om skibsfartens betryggelse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af lagtingslov om sikkerhed til søs.

Bekendtgørelse nr. 229 af 4. april 1989 om afmærkning m.v. i dansk afmærkningsområde er derfor fortsat gældende for Færøerne.

Der er behov for nye og opdaterede regler om afmærkning og navigationssystemer for Færøerne. Afmærkning og navigationssystemer er væsentlig for Færøerne bl.a. primært i forbindelse med etablering af anlæg, fiskeopdrætsanlæg, udvidelse af havne, fyr m.v.

Der er allerede fastsat opdaterede regler for Grønland og Danmark ved bekendtgørelse nr. 1466 af 29. juni 2021 om farvandsafmærkning i dansk og grønlandsk afmærkningsområde m.v. (Afmærkningsbekendtgørelsen).

Det foreslås derfor, at der i § 36 i lov om sikkerhed til søs indsættes et 2. pkt., således at lovens § 8, § 17, stk. 1, 2, og 4-9, § 18, § 28, § 31 og § 32, stk. 1, 6, og 8-10, ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger, således at der kan udstedes en ny og opdateret bekendtgørelse for Færøerne om afmærkning.

Det betyder, at lovens § 8, hvorefter der i henhold til dens stk. 1, når forholdene gør det påkrævet, etableres efter erhvervsministerens nærmere bestemmelse navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i dansk afmærkningsområde, vil kunne sættes i kraft for Færøerne.

Efter § 8, stk. 2-4, udføres etablering og vedligeholdelse af navigationssystemer og afmærkning til hjælp for pladsbestemmelse og sejlads i hoved- og gennemsejlingsfarvande samt til sikker ankerplads for statens regning ved Søfartsstyrelsens foranstaltning. Navigationssystemer og afmærkning, der ikke er omfattet af dette, udføres og vedligeholdes af vedkommende havnevæsen, brobestyrelse m.v., der tillige afholder udgifterne i forbindelse hermed. Det er erhvervsministeren, der afgør spørgsmål om afgrænsning.

§ 17, stk. 1, 2, og 4-9, vil tillige kunne sættes i kraft for Færøerne. Erhvervsministeren er øverste administrative myndighed i spørgsmål vedrørende lov om sikkerhed til søs og fører kontrol med navigationssystemer og afmærkning, jf. § 17, stk. 1 og 4, i loven. Erhvervsministeren kan efter § 17, stk. 5, fastsætte nærmere regler om disse systemer m.v. og kontrol.

Søfartsstyrelsen varetager administrationen af lov om sikkerhed til søs og har bl.a. til opgave at påse, at regler om afmærkning i loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes, jf. § 17, stk. 2.

Efter § 17, stk. 7, kan erhvervsministeren bl.a. bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal være gældende, uanset at de ikke foreligger på dansk. Ved internationale vedtagelser forstås bl.a. de af FN's internationale søfartsorganisation, IMO, vedtagne internationale resolutioner og kodekser og anbefalinger og vejledninger fra International Association of Marine Aids to Navigation and Lighthouse Authorities, IALA. Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1119 af 24. oktober 2008 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at Søfartsstyrelsens og andre offentlige myndigheders afgørelser truffet i medfør af loven ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. § 17, stk. 9, i loven. Denne bemyndigelse er udmøntet i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v. Efter § 7, stk. 1, i bekendtgørelsen kan afgørelser truffet af Søfartsstyrelsen i medfør af lov om sikkerhed til søs som hovedregel ikke indbringes for højere administrativ myndighed. § 7, stk. 2, oplister undtagelser hertil, der dog ikke omfatter afgørelser om afmærkning og navigationssystemer. Afgørelser, der er truffet af Søfartsstyrelsen, og som omhandler tilladelse til afmærkning og navigationssystemer kan således ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Erhvervsministeren kan desuden efter lovens § 17, stk. 6, bemyndige Søfartsstyrelsen til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt erhvervsministeren. Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., at beføjelser, som efter lov om sikkerhed til søs er tillagt erhvervsministeren, udøves af Søfartsstyrelsen.

Lov om sikkerhed til søs indeholder en række beføjelser, som kan anvendes i forbindelse med administrationen og kontrollen af reglerne om afmærkning og navigationssystemer, og som efter forslaget vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Søfartsstyrelsen kan efter lovens § 18 påbyde, at forhold, der strider mod loven eller regler eller afgørelser i medfør af loven, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat frist.

Søfartsstyrelsen kan således påbyde, at forhold, der strider mod regler om afmærkning og navigationssystemer, der fremgår af lov om sikkerhed til søs eller af regler eller afgørelser i medfør af lov om sikkerhed til søs, skal bringes i orden straks eller inden en nærmere fastsat frist.

Derudover indeholder lov om sikkerhed til søs straffebestemmelser, som ligeledes vil kunne sættes i kraft for Færøerne. Efter § 28, nr. 2 og 3, i loven straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år den, der tilsidesætter vilkår knyttet til en tilladelse, dispensation eller en godkendelse efter loven eller ikke efterkommer påbud eller forbud, der er meddelt i henhold til loven eller i henhold til forskrifter udstedt i medfør af loven.

Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, eller hvis overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller dødsfald til følge, jf. § 31, stk. 1, 2. pkt., og 2, i loven.

Ved straffens udmåling skal det endvidere efter § 32, stk. 1, betragtes som en skærpende omstændighed, at der ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, uden at forholdet er omfattet af § 31, stk. 2, tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Det skal endvidere anses som en skærpende omstændighed, såfremt der tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold.

Det skal derudover betragtes som en særlig skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. § 32, stk. 6. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, desuden tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel, jf. stk. 8. Efter § 32, stk. 9, 1. og 3. pkt., kan der i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, fastsættes straf af bøde eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere fastsættes, at straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som nævnt i stk. 1. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 32, stk. 10.

De bestemmelser i lov om sikkerhed til søs, der foreslås at kunne sættes i kraft for Færøerne skal således bl.a. sikre en effektiv kontrol og håndhævelse af regler om afmærkning og navigationssystemer.

Det er alene bemyndigelser og beføjelser, der skal sikre en effektiv kontrol og håndhævelse af området for afmærkning og navigationssystemer ved Færøerne, som foreslås at kunne sættes i kraft for Færøerne. De dele af de enkelte bemyndigelser og beføjelser, som ikke er relevante i forhold til disse, er ikke omfattet af forslaget.

Forslaget vil sikre, at der kan udstedes en ny og opdateret bekendtgørelse efter lov om sikkerhed til søs, der indeholder regler om afmærkning og andre indretninger til vejledning for sejladsen, herunder navigationssystemer af hensyn til sejladssikkerheden.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at § 5, nr. 5 i lov om en fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014 ophæves. Lov om en fælles patentdomstol m.v. § 5, nr. 5 indfører patentlovens § 77, stk. 5. Da lov om en fælles patentdomstol m.v., endnu ikke er trådt i kraft, foreslås bestemmelsen af lovtekniske årsager ophævet og genindsat som en ændring af patentloven, sammen med forslaget til en ny safety net bestemmelse i patentlovens § 77, stk. 6.

Til § 5

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse i § 5 vedrørende patentlovens § 77, stk. 5, er identisk med § 5, nr. 5 i lov om fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014. Da denne lov ikke er trådt i kraft endnu, er det af lovtekniske grunde nødvendigt at medtage § 77, stk. 5 i dette forslag.

Samtidigt foreslås det, at § 5, nr. 5. i lov nr. 551 af 2. juni 2014 ophæves, jf. dette lovforslags § 4, nr. 1.

Bestemmelsen skal i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i forordningen om enhedspatentbeskyttelse sikre, at et europæisk patent med ensartet retsvirkning ikke tillige gennem validering får retsvirkning som nationalt patent i Danmark på datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen af patentmeddelelsen i Den Europæiske Patenttidende, når den ensartede retsvirkning er blevet registreret i registeret for enhedspatentbeskyttelse hos Den Europæiske Patentmyndighed. I tilfælde, hvor et europæisk patent således ikke anses for at have fået retsvirkning her i landet, vil Patent- og Varemærkestyrelsen tilbagebetale et indbetalt publiceringsgebyr, jf. bemærkningerne til § 5, nr. 6 i Forslag til lov om en fælles patentdomstol m.v. (Folketingstidende 2013-14, A, L 22, som fremsat den 2. oktober 2013, s. 105).

Det foreslås videre at indføre en såkaldt safety net-bestemmelse i patentlovens § 77, stk. 6, der skal sikre, at et europæisk patent, der får afslag på en rettidigt indleveret anmodning om ensartet retsvirkning, på et tidspunkt hvor valideringsfristen i henhold til patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet, fortsat kan gøres gældende (valideres) i Danmark gennem en forlængelse af valideringsfristen. Fristen for at betale første årsgebyr til Patent- og Varemærkestyrelsen foreslås tilsvarende forlænget, sådan at patenthaver fortsat kan betale første årsgebyr inden for en frist, der løber parallelt med fristen i patentlovens § 77, stk. 1.

Bestemmelsen skal fungere som sikkerhedsnet for indehaveren af et europæisk patent i de forventede få tilfælde, hvor indehaveren får afslag på en anmodning om ensartet retsvirkning, populært kaldet "enhedspatent", men hvor fristen for i stedet at validere det europæiske patent i Danmark efter patentlovens § 77, stk. 1, er udløbet.

Med bestemmelsen foreslås fristen for at validere det europæiske patent i Danmark forlænget, sådan at valideringsfristen, i ovennævnte særlige tilfælde, regnes fra den dag, hvor beslutning om afslag er endelig.

EPOs beslutning om at afslå en anmodning om ensartet retsvirkning af et europæisk patent er endelig, når den bekendtgøres. EPOs beslutning om afslag kan indbringes for den fælles patentdomstol, herunder førsteinstansdomstolen og appeldomstolen. Træffer en eller begge domstole afgørelse om at fastholde EPOs beslutning om afslag, anses EPOs beslutning om afslag for endelig, når domstolens afgørelse er endelig.

Fristen for at validere og betale første årsgebyr(er) til Patent- og Varemærkestyrelsen løber med dette ændringsforslag først fra tidspunktet, hvor beslutningen om afslag er endelig. Det bemærkes, at årsgebyrer, der forfalder til betaling i perioden mellem EPOs bekendtgørelse af patentmeddelelsen af det europæiske patent og den foreslåede, forlængede valideringsfrist, skal betales til Patent- og Varemærkestyrelsen. Perioden kan omfatte flere gebyrår.

Til § 6

Til nr. 1

§ 4, stk. 1, i lov om kapitalmarkeder definerer begrebet finansielle instrumenter og afgrænser herved, hvilke finansielle instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for disse instrumenter er, at de alle indgår på listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Det foreslås, at der i § 4, stk. 1, indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved finansielle instrumenter forstås følgende instrumenter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.

Ændringen vil medføre, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om kapitalmarkeder udvides, så den fremover også omfatter de opregnede instrumenter, når de er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en ændring af definitionen af finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, således at lov om kapitalmarkeder fortsat implementerer definitionen af finansielle instrumenter direktivnært.

Til nr. 2

I § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder oplistes en række forordninger, som Finanstilsynet påser overholdelsen af.

Det foreslås i § 211, stk. 2, i lov om kapitalmarkeder, at indsætte et nyt nr. 12, hvorefter Finanstilsynet endvidere påser overholdelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordningen).

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med virksomheders overholdelse af forordningen. Det indebærer blandt andet, at Finanstilsynet vil være kompetent til at træffe afgørelser i henhold til DLT-forordningen, herunder give tilladelse i henhold til forordningen og fritage for specifikke krav i EU-lovgivningen om finansielle tjenesteydelser, som ellers kunne forhindre operatører i at udvikle løsninger til handel med og afvikling af transaktioner i kryptoaktiver, der betragtes som finansielle instrumenter.

Et eksempel på tilladelse og fritagelse er at give allerede etablerede markedsdeltagere, f.eks. værdipapircentraler, der i forvejen har relevant tilladelse, mulighed for at teste brugen af DLT under regulerede forhold, hvor de alt efter omstændighederne kan blive fritaget fra at overholde en række regler, der ellers ville forhindre pilotregimet. En fritagelse kan f.eks. være kravet om, at DLT-værdipapirerne skal bogføres i en værdipapircentral. Det er ikke nødvendigt, såfremt bogføringen i stedet sker direkte på en distribueret hovedbog (distributed ledger).

Til nr. 3

Artikel 3, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/858 af 30. maj 2022 om en pilotordning for markedsinfrastruktur baseret på distributed ledger-teknologi (DLT-forordningen), fastsætter begrænsninger på de finansielle instrumenter, der må optages til handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur.

Artikel 3, stk. 1, i DLT-forordningen, fastsætter tærskler på aktier, obligationer, andre former for securiseret gæld, herunder depotbeviser for sådanne værdipapirer eller pengemarkedsinstrumenter, og andele i institutter for kollektiv investering.

Artikel 3, stk. 2, i DLT-forordningen, fastsætter en tærskel for den aggregerede markedsværdi af alle de DLT-baserede finansielle instrumenter, der optages til handel eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur. Tærsklen for den aggregerede markedsværdi af alle de DLT-baserede finansielle instrumenter er 6 mia. EUR på tidspunktet for optagelsen til handel eller den første registrering af et nyt DLT-baseret finansielt instrument.

Artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen, giver muligheden for, at en kompetent myndighed kan fastsætte regler om lavere værdier end de værdier, der er fastsat i stk. 1 og 2. Formålet er, at der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur, så enhver risiko for den finansielle stabilitet kan undgås. Det skal ses i lyset af, at DLT-markedsinfrastruktur er en ny og uprøvet markedsinfrastruktur, der kan udgøre en risiko for den finansielle stabilitet, idet der bl.a. kan opstå væsentlige risici for spillover-effekter fra, til og mellem indbyrdes afhængige og kritiske markeder, da markederne hænger sammen som helhed. Opstår der eksempelvis problemer på en DLT-baseret multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer, kan det potentielt også kunne brede sig til en traditionel multilateral handelsfacilitet, der handler realkreditobligationer. Det kan således give problemer på markedet for huslån, der er afhængigt af et velfungerende marked for realkreditobligationer. På den måde kan der opstå spillover-effekter fra, til og mellem et DLT-marked og til andre markeder. Ved fastsættelse af en national tærskelværdi skal der tages hensyn til markedsstørrelsen og den gennemsnitlige kapitalisering af DLT-baserede finansielle instrumenter optaget på handelsplatforme, hvor tjenesterne og aktiviteterne vil blive udført, samt til de risici, der vedrører udstederne, den anvendte type DLT og DLT-markedsinfrastrukturernes tjenester og aktiviteter.

Det foreslås at indsætte en ny § 223 a i lov om kapitalmarkeder, hvorefter Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om at sænke tærsklen for, hvornår DLT-baserede finansielle instrumenter må optages til handel i en DLT-markedsinfrastruktur eller registreres i en DLT-markedsinfrastruktur i henhold til artikel 3, stk. 6, i DLT-forordningen.

Bestemmelsen vil indebære, at Finanstilsynet kan udstede en bekendtgørelse med lavere tærskler end dem, der er angivet i DLT-forordningen, hvorved der kan sættes en begrænsning for aktiviteten i en DLT-markedsinfrastruktur.

Til § 7

Til nr. 1

§ 5, stk. 1, nr. 57, i lov om finansiel virksomhed definerer begrebet finansielt instrument og afgrænser herved, hvilke finansielle instrumenter, der er omfattet af bestemmelserne i loven. Fælles for instrumenterne er, at de alle indgår på listen over finansielle instrumenter i bilag I, afsnit C, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Det foreslås, at der i § 5, stk. 1, nr. 57, indsættes en tilføjelse, så det fremgår, at der ved et finansielt instrument forstås instrumenter som nævnt i bilag 2 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, herunder sådanne instrumenter, som er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.

Bestemmelsen vil indebære, at definitionen af finansielle instrumenter i lov om finansiel virksomhed udvides, så den fremover også omfatter de opregnede instrumenter, når de er udstedt ved anvendelse af distributed ledger-teknologi.

Ændringen foreslås som konsekvens af, at der med artikel 18, nr. 1, i DLT-forordningen foretages en ændring af definitionen af finansielle instrumenter i artikel 4, stk. 1, nr. 15 i MiFID II, så lov om finansiel virksomhed fortsat implementerer definitionen af finansielle instrumenter direktivnært.

Til nr. 2

Det følger af § 71, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal have effektive former for virksomhedsstyring, herunder for en række specifikke emner og forretningsområder.

Det følger herudover bl.a. af § 71, stk. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en finansiel virksomhed, en finansiel holdingvirksomhed og en forsikringsholdingvirksomhed skal træffe, for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

Det foreslås, at der indsættes et nyt § 71, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, hvoraf det følger, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.

Forslaget indebærer, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter, der udvikler og distribuerer nye finansielle produkter og tjenesteydelser med henblik på salg til kunder, eller som foretager så væsentlige ændringer i eksisterende produkter, at der reelt vil være tale om et nyt produkt, skal opstille procedurer for produktgodkendelse og distribution af disse. I praksis indebærer det et krav om, at virksomheden skal have interne retningslinjer, der sikrer tilstedeværelsen af sådanne effektive procedurer.

Reglen vil gælde i de tilfælde hvor det pågældende produkt eller den pågældende tjenesteydelse ikke er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II). De tilfælde, der er omfattet af MiFID II, er reguleret i § 96 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter, hvorefter udstederen skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse.

Den foreslåede regel blev fejlagtigt ophævet ved § 297, nr. 83, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter af 8. juni 2020. Reglen regulerede både situationer, der var og ikke var omfattet af MiFID II. Reglen blev imidlertid fejlagtigt kun videreført i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter for så vidt angår de situationer, der er omfattet af MiFID II. Med den foreslåede genindførelse udbedres fejlen.

Ændringen implementerer artikel 74, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter.

Til nr. 3

Det følger af § 71, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette lovforslags § 8, nr. 2, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en virksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1.

Det foreslås i § 71, stk. 2, 1. pkt., i lov om finansiel virksomhed, der bliver § 71, stk. 3, 1. pkt., jf. dette lovforslags § 8, nr. 2, at der efter bestemmelsens henvisning til stk. 1 også indsættes en henvisning til stk. 2.

Forslaget vil indebære, at Finanstilsynet ud over at fastsætte nærmere regler om de foranstaltninger, som en virksomhed skal træffe for at have effektive former for virksomhedsstyring, jf. stk. 1. også kan fastsætte nærmere regler om, at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse, jf. det foreslåede stk. 2.

Den foreslåede mulighed for at fastsætte regler, om at pengeinstitutter og realkreditinstitutter skal have effektive procedurer for godkendelse af nye produkter og tjenesteydelser, væsentlige ændringer i eksisterende produkter og tjenesteydelser samt distribution af disse, blev ved en fejl ophævet ved § 297, nr. 84, i lov nr. 1155 om fondsmæglerselskaber og investeringsservices og -aktiviteter af 8. juni 2020.

Reglen vil bl.a. blive brugt til at udstede bekendtgørelse om produktgodkendelsesprocedurer for detailbankprodukter.

Til nr. 4

Det følger af § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at Finanstilsynet er ansvarligt for tilsynet efter § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven, for så vidt angår virksomheder underlagt tilsyn af Finanstilsynet.

Denne henvisning er ikke retvisende, da § 32, stk. 6, i revisorloven ikke henviser til stk. 3, nr. 1, og da hverken § 32, stk. 3 eller stk. 6, i revisorloven vedrører Finanstilsynet. Henvisningen er derfor ikke i overensstemmelse med § 32 i revisorloven.

Det foreslås i § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed, at henvisningen til § 32, stk. 3, nr. 1, jf. § 32, stk. 6, i revisorloven ændres til § 32, stk. 4, nr. 1, jf. § 32, stk. 7, i revisorloven.

Det følger af § 32, stk. 7, i revisorloven, at Finanstilsynet træder i Erhvervsstyrelsens sted ved udførelsen af tilsyn efter stk. 4, nr. 1, vedrørende de virksomheder af interesse for offentligheden, der er underlagt tilsyn af Finanstilsynet. Finanstilsynet kan til brug for dette tilsyn udøve de beføjelser, der er angivet i stk. 5.

Forslaget er en konsekvensændring af § 1, nr. 13, i lov nr. 1733 af 1. december 2020 om ændring af revisorloven. Med den nævnte ændring blev der indsat et nyt stk. 2 i § 32, hvorved det hidtidige stk. 3 blev stk. 4, og stk. 6 blev stk. 7. I forbindelse med ændringen af revisorloven blev der fejlagtigt ikke foretaget en konsekvensrettelse af lov om finansiel virksomhed.

Henvisningen i § 344, stk. 1, 4. pkt., i lov om finansiel virksomhed bliver med ændringen bragt i overensstemmelse med § 32 i revisorloven.

Til § 8

Til nr. 1

Det følger af den gældende § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus, at loven ophæves den 1. april 2023.

§§ 1-4 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder de konkrete forbud og restriktioner.

§ 5 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder bemyndigelse for erhvervsministeren til at fastsætte regler, der forkorter eller forlænger perioderne for forbuddene i §§ 1-4.

§ 6 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder regler om straf for overtrædelse af loven.

§§ 7 og 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder henholdsvis ikrafttrædelsesbestemmelsen og solnedgangsklausulen.

§ 9 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus indeholder ændringer til hvidvaskloven, hvorefter Finanstilsynet, Erhvervsstyrelsen, Spillemyndigheden og Advokatrådet fører tilsyn med love indeholdende finansielle sanktioner.

Det foreslås i § 8 at ændre »Loven« til: »§§ 1-6«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at alene lovens §§ 1-6 omfattes af solnedgangsklausulen og således ophæves den 1. april 2023. Dermed vil ændringerne til Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets tilsynskompetencer ikke vil blive ophævet den 1. april 2023 i henhold til § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-5.

På grund af ændringsdirektivets implementeringsfrist, som er den 31. januar 2023, vil lovforslagets § 1 blive sat i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og inden de relevante it-løsninger er færdigudviklet. Indtil de relevante it-løsninger kan sættes i drift, vil sagsbehandlingen foregå manuelt.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 6 og § 7, nr. 1, træder i kraft den 23. marts 2023.

Det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at de ændringer, der foreslås som følge af DLT-forordningen, vil følge forordningens anvendelsestidspunkt som fastsat i artikel 19, stk. 2.

Det foreslås i stk. 3, at lovens § 8 træder i kraft den 31. marts 2023.

Det forskudte ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at den foreslåede ændring af solnedgangsklausulen, vil træde i kraft den 31. marts 2023, og dermed vil ændringerne til Finanstilsynets, Erhvervsstyrelsens, Spillemyndighedens og Advokatrådets tilsynskompetencer i henhold til § 8 i lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ikke blive ophævet den 1. april 2023.

Det foreslås i stk. 4, at lovens § 3 træder i kraft den 1. juli 2023.

Det foreslås i stk. 5, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens §§ 2, 4 og 5. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte, at dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at en række af de foreslåede ændringer i § 2 nødvendiggør ændringer i Erhvervsstyrelsens it-systemer.

Lovforslagets § 2 indeholder bestemmelser, der afskaffer MobiltReg. Lovforslagets § 2 vil blive sat i kraft, når de relevante it-løsninger er på plads.

Lovforslagets §§ 4 og 5 indeholder bestemmelser, der tilpasser den danske patentlov til den kommende ikrafttrædelse af den europæiske patentreform, som følge af Danmarks ratifikation af Aftale om en fælles patentdomstol.

Aftalens ikrafttrædelse afventer, at det påkrævede antal lande ratificerer aftalen, jf. Aftale om en fælles patentdomstols artikel 89. Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse skal ses i lyset af, at lov om en fælles patentdomstol m.v. nr. 551 af 2. juni 2014 ikke er trådt i kraft endnu, og at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for denne lovs ikrafttræden.

Idet det anses for mest hensigtsmæssigt, at der anvendes et samlet ikrafttrædelsestidspunkt for ændringerne af patentloven og lov om en fælles patentdomstol m.v., forudsættes det, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for denne lovs ikrafttræden gennem en fælles ikrafttrædelsesbekendtgørelse, der sætter lov om en fælles patentdomstol m.v. samt lovforslagets §§ 4 og 5 i kraft samtidigt.

Til § 10

Den foreslåede § 10 angiver lovens territoriale gyldighedsområde.

Det foreslås i stk. 1, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.

For så vidt angår lovforslagets § 5, er dette en konsekvens af, at deltagelse i domstolsaftalen og det forstærkede samarbejde om indførelse af enhedspatentbeskyttelse forudsætter medlemskab af Den Europæiske Union.

Det foreslås i stk. 2, at §§ 1 og 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Efter det foreslåede 2. pkt. kan dele af § 1 endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.

Bestemmelsen vil medføre, at lovforslagets del om ændring af selskabsloven og lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Færøerne har overtaget lovgivningskompetencen på det selskabsretlige område, hvorfor § 1 ikke kan sættes i kraft for Færøerne.

Det foreslås i stk. 3, at § 3, nr. 2, og § 8 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bestemmelsen vil medføre, at § 3, nr. 2, i lovforslagets del om ændring af lov om sikkerhed til søs og § 8 om ændring af lov om restriktioner på transaktioner med kontanter og værdipapirer i danske kroner til Rusland og Belarus ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Det foreslås i stk. 4, at §§ 6 og 7 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bestemmelsen vil medføre, at lovforslagets dele om ændring af lov om kapitalmarkeder samt lov om finansiel virksomhed ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, EF-Tidende 1989, nr. L 183, side 1, Rådets direktiv 89/656/EØF af 30. november 1989 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af personlige værnemidler under arbejdet (tredje særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1989, nr. L 393, side 18, Rådets direktiv 90/269/EØF af 29. maj 1990 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med manuel håndtering af byrder, som kan medføre risiko for især ryg- og lændeskader hos arbejdstagerne (fjerde særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1990, nr. L 156, side 9, Rådets direktiv 91/383/EØF af 25. juni 1991 om supplering af foranstaltningerne til forbedring af sikkerheden og sundheden på arbejdsstedet for arbejdstagere, der har et tidsbegrænset ansættelsesforhold eller et vikaransættelsesforhold, EF-Tidende 1991, nr. L 206, side 19, Rådets direktiv 92/58/EF af 24. juni 1992 om minimumsforskrifter for signalgivning i forbindelse med sikkerhed og sundhed under arbejdet (niende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 245, side 23, Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1992, nr. L 348, side 1, Rådets direktiv 93/103/EF af 23. november 1993 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed under arbejdet om bord på fiskefartøjer (trettende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EF-Tidende 1993, nr. L 307, side 1, Rådets direktiv 94/33/EF af 22. juni 1994 om beskyttelse af unge på arbejdspladsen, EU-Tidende 1994, nr. L 216, side 12, Rådets direktiv 98/24/EF af 7. april 1998 om beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet mod risici i forbindelse med kemiske agenser (fjortende særdirektiv i henhold til direktiv 98/391/EØF, artikel 16, stk. 1), EU-Tidende 1998, nr. L 131, side 11, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/92/EF af 16. december 1999 om minimumsforskrifter vedrørende forbedring af sikkerhed og sundhedsbeskyttelse for arbejdstagere, der kan blive udsat for fare hidhørende fra eksplosiv atmosfære (femtende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 23, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/54/EF af 18. september 2000 om beskyttelse af arbejdstagerne mod farerne ved at være udsat for biologiske agenser under arbejdet (syvende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2000, nr. L 262, side 21, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/44/EF af 25. juni 2002 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (vibrationer) (sekstende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF, EU-Tidende 2002, nr. L 177, side 13, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/10/EF af 6. februar 2003 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes eksponering for risici på grund af fysiske agenser (støj) (syttende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2003, nr. L 42, side 38, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/37/EF af 29. april 2004 om beskyttelse af arbejdstagerne mod risici for under arbejdet at være udsat for kræftfremkaldende stoffer eller mutagener (sjette særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2004, nr. L 158, side 50, Rådets direktiv 2009/13/EF af 16. februar 2009 om iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 124, side 30, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/15/EF af 23. april 2009 om fælles regler og standarder for organisationer, der udfører inspektion og syn af skibe, og for søfartsmyndighedernes aktiviteter i forbindelse dermed, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 47, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 57, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/21/EF af 23. april 2009 om opfyldelse af kravene til flagstater, EU-Tidende 2009, nr. L 131, side 132, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/104/EF af 16. september 2009 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed i forbindelse med arbejdstagernes brug af arbejdsudstyr under arbejdet (andet særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF), EU-Tidende 2009, nr. L 260, side 5, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/148/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved under arbejdet at være udsat for asbest, EU-Tidende 2009, nr. L 330, side 28, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/53/EU af 20. november 2013 om fritidsfartøjer og personlige fartøjer og om ophævelse af direktiv 94/25/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 354, side 90.