L 16 Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberetningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister.

(Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige).

Af: Skatteminister Jeppe Bruus (S)
Udvalg: Skatteudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 25-01-2023

Fremsættelse: 25-01-2023

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)

20222_l16_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (25. januar 2023)

Skatteministeren (Jeppe Bruus):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, kildeskatteloven, skatteindberet-ningsloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om Den Internationale Straffedomstol og om ophævelse af lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister (Styrkelse af inddrivelsen med henblik på at nedbringe danskernes gæld til det offentlige)

(Lovforslag nr. L 16)

Det er vigtigt at sikre grundlaget for en effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Det er ikke rimeligt, at andre borgere skal betale for dem, der ikke betaler deres gæld til det offentlige. Når gæld til det offentlige ikke betales, udhules finansieringen af de velfærdsydelser, som alle nyder godt af, og tilliden til skattevæsenet kan lide et knæk.

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsættelse af lovforslag nr. L 10, folketingsåret 2022-23, 1. samling, og udmønter dele af "Aftale om nedbringelse af danskernes gæld til det offentlige", som den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 20. juni 2022.

Lovforslaget har til formål, at flere afdrager på deres gæld, at der gælder rimelige vilkår for skyldnere, at udsatte skyldnere hjælpes, og at en langsigtet plan for effektiv opkrævning og inddrivelse understøttes. Der foreslås således en forenklet model for lønindeholdelse, der skal udvide Gældsstyrelsens muligheder for at inddrive gæld fra skyldnere både under og over lavindkomstgrænsen. Derudover foreslås en nedsættelse af inddrivelsesrenten med 4 pct.-point (fra aktuelt 9,9 pct.), så flere skyldnere får mulighed for hurtigere at afdrage deres gæld til det offentlige. Der foreslås også en ny »ret og pligt«-ordning, så skyldnere, der gør en indsats for at forbedre deres livssituation (fx ved at finde arbejde eller gennemføre en uddannelse), delvist vil kunne få eftergivet deres gæld til det offentlige. Endelig foreslås det, med det formål at reducere antallet af småskyldnere og understøtte, at myndighederne bruger deres ressourcer effektivt, at indføre en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld, så Gældsstyrelsen automatisk kan afskrive gæld for skyldnere med en samlet gæld på under 200 kr. i et af inddrivelsessystemerne.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2023. Nedsættelse af inddrivelsesrenten vil træde i kraft 1. juli 2023. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens dele om styrket lønindeholdelse og en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld mhp. nødvendige systemtilpasninger, før disse dele af loven kan træde i kraft. Det forventes, at delen om en bagatelgrænse for inddrivelse af gæld vil kunne få virkning fra 2.-3. kvartal 2023, og at delen om styrket lønindeholdelse vil kunne træde i kraft omkring sommeren 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.