Tillægsbetænkning afgivet af Beskæftigelsesudvalget den 24. februar 2023

1. Ændringsforslag

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse. Flertallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag og for det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (SF, DD, EL og DF) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (LA og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme for det under nr. 1 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (KF og NB) indstiller lovforslaget til forkastelse. Mindretallet vil stemme imod det under nr. 1 stillede ændringsforslag og for det under nr. 2 stillede ændringsforslag.

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre

Radikale Venstres medlem af udvalget finder regeringens forberedelse af lovforslaget uhensigtsmæssig. En ordentlig behandling af parterne i den danske arbejdsmarkedsmodel, Folketinget, folkekirken, Forsvaret og ikke mindst alle de danskere, som forslaget berører direkte, ville have krævet større dialog og inddragelse.

Radikale Venstre lægger ikke desto mindre vægt på at styrke og fremtidssikre vores samfund til de kommende generationer. Det kræver, at vi gennemfører reformer, som kan frigive arbejdskraft og ressourcer til vores velfærd - ikke mindst for børn og unge - til vores virksomheder, til den grønne omstilling og til vores grundlæggende sikkerhed.

Derfor vil Radikale Venstre stemme for lovforslaget med forventning om at blive inddraget i anvendelsen af det nye økonomiske råderum, som reformen skaber. Her vil Radikale Venstre arbejde for, at provenuet både kommer til at bidrage til de nuværende generationers sikkerhed, til stærkere klimahandling og til bedre muligheder for fremtidens børn, skoler og uddannelser.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 2

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (SF, DD, LA, EL og ALT):

1) I stk. 2 indsættes som 2. pkt.:

»Stk. 1 berører ikke bestemmelser i kollektive overenskomster om kompenserende frihed for timelønnede.«

[Ordninger med kompenserende frihed opretholdes]

Til § 7

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA og ALT):

2) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 2, stk. 1, ændres »helligdage, grundlovsdag og juleaftensdag« til: »helligdage (nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag, første og anden juledag), grundlovsdag og juleaftensdag«.«

[Præcisering og sproglig ændring]

Bemærkninger

Til nr. 1

Søgnehelligdagsbetaling, som i lovforslagets § 2, stk. 2, er undtaget fra lovens ændring af gældende overenskomster, er en ordning, der tilsigter at kompensere for den omstændighed, at en timelønnet ikke vil være i stand til at opretholde sin normale løn i uger, hvori søgnehelligdage falder. Denne ordning findes i mange af de traditionelle timelønsoverenskomster.

I andre overenskomster er udfordringen løst ved at tildele kompenserende frihed til timelønnede, der ikke kan opretholde indtjeningen i uger, hvori søgnehelligdage falder. De timelønnede under disse ordninger tilskrives således i uger, hvor søgnehelligdage falder, et antal lønbærende timer udmålt efter beskæftigelsesgrad. Disse timer kommer til udbetaling.

Ændringsforslaget har til hensigt at korrigere den tilfældighed, at ordninger med kompensation ved tilskrivning af timer ikke efter lovforslaget omfattes af den samme undtagelse for lovens ændring af overenskomsterne som ordninger med søgnehelligdagsbetaling, selv om begge ordninger kompenserer for det samme indtægtstab ved søgnehelligdage med en kompensation af nærmest identisk størrelse, samt at lovforslagets reelle effekt på disse timelønnede uden tilføjelsen af nærværende ændringsforslag vil være, at de kommer til at arbejde mere, samtidig med at de tjener mindre.

Med ændringsforslaget er det hensigten at fastholde værdien af ordninger om kompenserende frihed ved søgnehelligdage, der findes i et ikke ubetydeligt antal overenskomster, og som f.eks. gælder det store antal timelønnede under butiksoverenskomsten, der er den næststørste overenskomst på det private arbejdsmarked.

Til nr. 2

I den i lovforslagets § 7, nr. 1, foreslåede ændring af § 2, stk. 1, i lukkeloven foretages en sproglig ændring, der betyder, at ordet helligdage genindsættes i lovteksten, således at der skabes klarhed over, at officielle helligdage fortsat er lukkedage. Samtlige lukkedage anføres stadig udtrykkeligt i lovteksten, således at det klart af ordlyden af § 2, stk. 1, i lukkeloven fremgår, at der ikke må ske detailsalg fra de butikker, der er nævnt i lukkelovens § 1, stk. 1, på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, første og anden påskedag, Kr. himmelfartsdag, første og anden pinsedag, grundlovsdag, juleaftensdag, første og anden juledag og efter kl. 15 på nytårsaftensdag. Med ændringen vil det således stadig klart fremgå af bestemmelsens ordlyd, at store bededag ikke længere er en lukkedag i relation til lukkeloven.

Der foretages ikke nogen materiel ændring.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 24. januar 2023 og var til 1. behandling den 2. februar 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Beskæftigelsesudvalget. Udvalget afgav betænkning den 21. februar 2023. Lovforslaget var til 2. behandling den 23. februar 2023, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 3 bilag på lovforslaget.

Samråd

Udvalget har stillet 4 spørgsmål til beskæftigelsesministeren og finansministeren til mundtlig besvarelse, som ministrene har besvaret i et åbent samråd med udvalget den 24. februar 2023.

Høring

Udvalget afholdt den 22. februar 2023 en offentlig høring om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har efter afgivelsen af betænkning stillet 11 spørgsmål til finansministeren, justitsministeren, beskæftigelsesministeren og kirkeministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf 9 forventes besvaret inden 3. behandling.

Bjarne Laustsen (S) fmd. Bjørn Brandenborg (S) Henrik Møller (S) Jens Joel (S) Kasper Roug (S) Leif Lahn Jensen (S) Rasmus Stoklund (S) Thomas Monberg (S) Thomas Skriver Jensen (S) Christoffer Aagaard Melson (V) nfmd. Morten Dahlin (V) Hans Andersen (V) Anni Matthiesen (V) Jeppe Søe (M) Nanna W. Gotfredsen (M) Charlotte Munch (DD) Dennis Flydtkjær (DD) Sólbjørg Jakobsen (LA) Steffen Larsen (LA) Helle Bonnesen (KF) Niels Flemming Hansen (KF) Kim Edberg Andersen (NB) Nick Zimmermann (DF) Karsten Hønge (SF) Pelle Dragsted (EL) Kirsten Normann Andersen (SF) Victoria Velasquez (EL) Katrine Robsøe (RV) Torsten Gejl (ALT)

Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.