Fremsat den 3. maj 2023 af beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats
(Genindførelse af ret til
uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på
110 pct. i 2023)
§ 1
I lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 22. maj 2022, som
ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21. juni 2022, § 6
i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i lov nr. 295 af 20.
marts 2023, foretages følgende ændring:
1. I
§ 97 a, stk. 1, indsættes
efter »den 31. december 2022«: »og i perioden fra
og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023«, og
efter »ret til« indsættes: »at
påbegynde«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
§ 3
Stk. 1. For personer,
der i perioden fra og med den 1. januar 2023 til den 1. juli 2023
har fået bevilget eller er påbegyndt et tilbud om en
hel erhvervsuddannelse efter §§ 90 eller 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personen opfylder
betingelserne i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, og hvor tilbuddet opfylder betingelserne i §
97 a, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 1, skal
jobcenteret med virkning fra den 1. juli 2023 ændre tilbuddet
til et tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1.
Stk. 2. For personer,
der i perioden fra og med den 1. januar 2023 til den 1. juli 2023
har fået bevilget eller er påbegyndt et tilbud om dele
af en erhvervsuddannelse efter §§ 90 eller 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personen opfylder
betingelserne i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, og hvor tilbuddet opfylder betingelserne i §
97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 1, bortset fra
betingelsen om at tilbuddet skal omfatte en hel erhvervsuddannelse,
skal jobcenteret med virkning fra den 1. juli 2023 ændre
tilbuddet til et tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, hvis personen ønsker dette.
Stk. 3. For medlemmer af
en arbejdsløshedskasse, der får ændret deres
tilbud efter §§ 90 eller 96 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats til et tilbud efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette
lovforslags § 1, nr. 1, skal arbejdsløshedskassen
opgøre dagpengesatsen efter § 48 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og udbetale differencen i
forhold til de hidtidige udbetalte dagpenge. Efterbetalingen
gælder for perioden fra og med den 1. juli 2023, og tidligst
fra den 1. i måneden efter påbegyndelsen af det
ændrede tilbud. Arbejdsløshedskassen skal efterbetale
dagpengene efter jobcenteret har ændret medlemmets tilbud, og
senest ved 2. udbetaling af dagpengene.
Stk. 4. Medlemmer af en
arbejdsløshedskasse, der har optaget lån efter §
74 i-n i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. juli
2023 eller senere, har ret til efterbetaling efter 1. pkt.,
når lånet med påløbne renter er indfriet.
Indfrielse af lånet inklusive renter kan ske ved modregning i
efterbetalingsbeløbet efter 1. pkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige
bemærkninger | | Indholdsfortegnelse | 1. | Indledning | 2. | Genindførelse af
uddannelsesløft for ledige med ret til en erhvervsuddannelse
med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023 | 2.1. | Gældende ret | 2.2. | Beskæftigelsesministeriets
overvejelser og den foreslåede ordning | 3. | Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige | 4. | Økonomiske og administrative
konsekvenser for erhvervslivet m.v. | 5. | Administrative konsekvenser for
borgerne | 6. | Klimamæssige konsekvenser | 7. | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | 8. | Forholdet til EU-retten | 9. | Hørte myndigheder og organisationer
m.v. | 10. | Sammenfattende skema | | | | |
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) og
Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og
Dansk Folkeparti har den 24. april 2023 indgået aftale om
finansloven for 2023. Det følger af regeringens forslag til
finansloven for 2023, at uddannelsesløftet med 110 pct.
dagpenge genindføres fra den 1. juli 2023 og i resten af
2023, og at positivlisten revideres, så den dækker en
tredjedel af aktiviteten på erhvervsuddannelserne, hvor
arbejdsmarkedets parter er med til at udvælge
erhvervsuddannelserne til positivlisten.
Dette lovforslag indeholder derfor en genindførelse af
uddannelsesløftet med 110 pct. dagpenge i 2023, så
retten også gælder i perioden fra og med den 1. juli
2023 til og med den 31. december 2023.
Lovforslaget indeholder endvidere overgangsordninger for
dagpengemodtagere, som er påbegyndt et uddannelsesløft
med en lavere ydelse i perioden fra den 1. januar 2023 til den 1.
juli 2023, således at de vil kunne overgå til 110 pct.
ordningen fra den 1. juli 2023, hvis alle betingelser i ordningen i
øvrigt er opfyldt.
2. Genindførelse af uddannelsesløft for
ledige med ret til en erhvervsuddannelse med forhøjet
dagpengesats på 110 pct. i 2023
2.1. Gældende ret
I § 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats er
der fastsat regler om en midlertidig ordning med ret for
dagpengemodtagere til tilbud om en erhvervsuddannelse inden for
områder, hvor der er behov for arbejdskraft.
Efter § 97 a, stk. 1, i loven havde
dagpengemodtagere, som er fyldt 30 år, i perioden fra og med
den 1. august 2020 til og med den 31. december 2022, ret til et
tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser,
som fremgår af en positivliste, i følgende
tilfælde:
1) Personen har
ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse. Dvs. personen er
ufaglært.
2) Personen har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år. Dvs. personen er
faglært med forældet uddannelse.
Dagpengemodtagere havde således under den midlertidige
ordning i § 97 a ret til et uddannelsesløft i form af
ret til tilbud om en erhvervsuddannelse, som fremgik af en
positivliste, i perioden fra og med den 1. august 2020 til og med
den 31. december 2022, hvis betingelserne herfor i øvrigt
var opfyldt.
Efter lovens § 97 a, stk. 2, udarbejder
Beskæftigelsesministeriet den landsdækkende
positivliste, hvor der er behov for arbejdskraft, som
afgrænser, hvilke erhvervsuddannelser personen kan
vælge imellem. Den landsdækkende positivliste er
udarbejdet af Beskæftigelsesministeriet med inddragelse af
Arbejdsmarkedets parter via Beskæftigelsesrådets
teknikergruppe, og positivlisten omfattede pr. 1. august 2020
uddannelser (trin og specialer), der tilsammen udgjorde op til 23
pct. af den samlede uddannelsesaktivitet på
erhvervsuddannelserne. I lyset af finanslovsaftalen for 2021 blev
positivlisten pr. 1. januar 2021 udvidet, så den fremover
også omfatter SOSU-assistentuddannelse og erhvervsuddannelser
inden for grønne jobs. Positivlisten er offentliggjort
på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings
hjemmeside.
Efter lovens § 97 a, stk. 3, er en person, som er under
uddannelse efter bestemmelsen, fritaget fra pligten efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik
til at være aktivt jobsøgende og stå til
rådighed for henvist arbejde. Dermed er personen fritaget for
både at søge og tage job, herunder dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter i joblog, mens personen deltager i
uddannelsen.
Efter lovens § 97 a, stk. 4, kunne der ikke gives tilbud om
en erhvervsuddannelse efter bestemmelsen, hvis en person inden for
de seneste 6 måneder var ophørt med et tilbud efter
§ 96, som var påbegyndt forud for den 1. august 2020.
Bestemmelsen betyder, at der var en karensperiode, således at
en dagpengemodtager ikke havde ret til, og at jobcenteret ikke
kunne give et tilbud om en erhvervsuddannelse efter § 97 a,
før der var gået 6 måneder efter ophøret
med den tidligere uddannelse efter lovens § 96.
Et tilbud efter lovens § 97 a kunne alene gives efter
aftale med personen, jf. lovens § 101, stk. 2. Personen havde
dermed ikke pligt til at tage imod et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter § 97 a, men når personen havde
indgået aftale med jobcenteret om tilbuddet, havde personen
pligt til at påbegynde og deltage i tilbuddet.
En personen, der ved ydelsesskift overgår til en anden
målgruppe i lovens § 6, har efter lovens § 55, stk.
4, ret til at fortsætte tilbuddet, selvom personer i den nye
målgruppe ikke i øvrigt har ret til eller kan få
tilbud om en erhvervsuddannelse. Dermed vil personen have mulighed
for at kunne færdiggøre den erhvervsuddannelse, som
personen påbegyndte som dagpengemodtager.
Retten til at fortsætte uddannelsen giver ikke i sig selv
ret til en forsørgelsesydelse. Tilbuddet fortsættes
på den ydelse, som personen er berettiget til efter ydelses-
og målgruppeskift. Hvis personen ikke har ret til en ydelse
efter ydelseslovgivningen, vil personen kunne
færdiggøre uddannelsen på SU, hvis personen har
ret til det, eller som selvforsørgende, det vil sige uden
ydelse. Hvis personen har en uddannelsesaftale med en arbejdsgiver,
vil pågældende endvidere kunne fortsætte
uddannelsen som voksenlærling, hvis betingelserne herfor i
øvrigt er opfyldt.
Efter lovens § 196 a, refunderer staten 80 pct. af en
kommunes udgifter til tilbud efter § 97 a, herunder udgifter
til et fortsat tilbud, hvis personen skifter målgruppe, jf.
lovens § 55, stk. 4.
Efter § 5 i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område skal kommunen yde rådgivning og
vejledning. Loven gælder bl.a., når jobcentrene
behandler og afgør sager efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. § 1, nr. 6, i
bekendtgørelse om retssikkerhed og administration på
det sociale område. Dette indebærer bl.a., at
jobcentrene skal rådgive og vejlede personer om rettigheder
og pligter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Efter den gældende § 48 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., modtager et medlem dagpenge
med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets hidtidige
dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes
højeste beløb, hvis medlemmet påbegynder en
erhvervsuddannelse efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Dagpengene udbetales med satsen,
så længe personen deltager i tilbuddet. Deltagelse i
tilbuddet vil dog ikke give ret til dagpenge efter udløb af
dagpengeretten, herunder en eventuel forlænget dagpengeret.
For et medlem, som bliver omfattet af et uddannelsesløft
efter § 97 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og
skal modtage dagpenge efter lovens § 48 a, stk. 3, sker skift
af dagpengesats ved påbegyndelsen eller afslutningen af
uddannelsesløftet med virkning fra den 1. i den
efterfølgende måned, jf. § 16 i
bekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 2023 om beregning af
dagpengesatsen.
2.2. Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den
foreslåede ordning
Det følger af aftalen om og regeringens forslag til
finansloven for 2023, at muligheden for at påbegynde et
uddannelsesløft med 110 pct. dagpenge på udvalgte
erhvervsuddannelser genindføres i perioden fra og med 1.
juli 2023 til og med 31. december 2023.
Det følger videre af regeringens forslag til finansloven
for 2023, at positivlisten fremover vil dække en tredjedel af
aktiviteten på erhvervsuddannelserne, og at arbejdsmarkedets
parter er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til
positivlisten, og, at positivlisten skal omfatte
SOSU-assistentgrunduddannelsen og uddannelser, der
understøtter grøn omstilling på
arbejdsmarkedet.
Beskæftigelsesministeriet foreslår på baggrund
af aftalen og finanslovsforslaget, at den midlertidige ordning i
§ 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
genindføres i 2023, så dagpengemodtagere, der er fyldt
30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. juli 2023
til og med den 31. december 2023, har ret til
uddannelsesløft i form af tilbud om en erhvervsuddannelse,
som fremgår af positivlisten. Det forslås, at
dagpengemodtageren skal påbegynde et uddannelsesløft
under ordningen i perioden.
I lyset af finanslovsforslaget vil positivlisten blive
revideret, så den dækker en tredjedel af aktiviteten
på erhvervsuddannelserne inklusiv SOSU-assistent
grunduddannelsen og uddannelser der understøtter grøn
omstilling på arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter
er med til at udvælge erhvervsuddannelserne til
positivlisten. Positivlisten forventes revideret og offentliggjort
ultimo juni 2023.
Med lovforslaget vil dagpengemodtagere i perioden fra og med den
1. juli 2023 til og med den 31. december 2023 have ret til at
påbegynde et uddannelsesløft i form et tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a, hvis betingelserne i
øvrigt er opfyldt.
Flere dagpengemodtagere vil dermed kunne påbegynde en
erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager
dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets
hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes
højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser
for tilbuddet finder fortsat anvendelse, herunder reglerne og
betingelserne om følgende:
- Personen er
fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende og
stå til rådighed for henvist arbejde under
uddannelsen.
- Tilbuddet gives
efter aftale med personen.
- Dagpengene
udbetales med satsen, så længe personen deltager i
tilbuddet. Deltagelse i tilbuddet vil dog ikke give ret til
dagpenge efter udløb af dagpengeretten, herunder en eventuel
forlænget dagpengeret.
- Der er ret til at
fortsætte tilbuddet ved ydelses- og målgruppeskift,
hvis personen fortsat er omfattet af en målgruppe i lovens
§ 6. Tilbuddet fortsættes på den evt. ydelse, som
personen er berettiget til efter ydelses- og
målgruppeskift.
Det foreslås, at der indføres overgangsordninger
for dagpengemodtagere, der i perioden fra og med den 1. januar 2023
til den 1. juli 2023 har fået bevilget eller er
påbegyndt et uddannelsesløft med en lavere ydelse,
således at de vil kunne overgå til et
uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på
110 pct. fra den 1. juli 2023, hvis alle betingelser i ordningen i
øvrigt er opfyldt. Der henvises til lovforslagets § 3
og tilhørende bemærkninger.
3. Økonomiske konsekvenser og
implementeringskonsekvenser for det offentlige
Forslaget om genindførelse af uddannelsesløft
på 110 pct. i 2. halvdel af 2023 skønnes at
medføre offentlige merudgifter før skat og
tilbageløb på 77,6 mio. kr. i 2023, 106,6 mio. kr. i
2024 og 6,7 mio. kr. i 2025. Forslaget skønnes at
medføre offentlige merudgifter efter skat og
tilbageløb på 87,9 mio. kr. i 2023, 120,3 mio. kr. i
2024 og 7,5 mio. kr. i 2025. jf. tabel 3.1. Der er ikke indregnet
en langsigtet opkvalificeringseffekt, da den vil være meget
begrænset som følge af, at forslaget alene
genindfører retten til at påbegynde en
erhvervsuddannelse i 2. halvår af 2023.
| Tabel
3.1. Samlede økonomiske
konsekvenser af genindførelse af uddannelsesløft
på 110 pct. dagpenge i 2. halvår 2023, mio. kr. 2023
pl. | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Uddannelsesudgifter | 28,7 | 40,2 | 2,6 | 0,0 | Dagpengeudgifter | 50,1 | 68,1 | 4,2 | 0,0 | SU | -1,2 | -1,7 | -0,1 | 0,0 | I alt før skat
og tilbageløb | 77,6 | 106,6 | 6,7 | 0,0 | I alt efter skat og
tilbageløb | 87,9 | 120,3 | 7,5 | 0,0 | Anm: Der er foretaget
afrundinger. | | | | | | | | | |
|
Forslaget indebærer udgifter til uddannelse som
følge af mertilgang, øgede dagpengeudgifter under
uddannelsesløft samt adfærd som følge af en
øget tilgang til dagpengesystemet. Udgifterne til uddannelse
afholdes uden for puljen til uddannelsesløft på en
særskilt lovbunden bevilling med 80 pct. statsrefusion. De
kommunale nettoudgifter (20 pct.) er omfattet af
budgetgarantien.
Der er i merudgifterne taget højde for, at personer, som
har fået bevilget eller er påbegyndt et tilbud om en
hel eller dele af en erhvervsuddannelse efter § 90 eller
§ 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor
tilbuddet ville have opfyldt betingelserne i § 97 a i samme
lov, med virkning fra 1. juli 2023 kan få ændret
tilbuddet til et tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. overgangsbestemmelserne i §
3, stk. 1-2. Tilsvarende er der medregnet, at
arbejdsløshedskassen skal efterbetale merudgifter til
dagpenge med virkning fra 1. juli 2023, jf. overgangsbestemmelserne
i § 3, stk. 3.
Merudgifterne efter skat og tilbageløb på 87,9 mio.
kr. i 2023, 120,3 mio. kr. i 2024 og 7,5 mio. kr. i 2025
håndteres som et led i finansloven for 2023.
Forslaget skønnes at medføre merudgifter til
uddannelse på 28,7 mio. kr. i 2023, 40,2 mio. kr. i 2024 og
2,6 mio. kr. i 2025. Merudgifterne til dagpenge udgør 50,1
mio. kr. i 2023, 68,1 mio. kr. i 2024 og 4,2 mio. kr. i 2025.
Mindreudgifterne til SU skønnes at opstå som
følge af, at personer i det ordinære uddannelsessystem
overgår til dagpengesystemet for at tage et
uddannelsesløft på 110 pct. af dagpengene.
Mindreudgifterne udgør -1,2 mio. kr. i 2023, -1,7 mio. kr. i
2024 og -0,1 mio. kr. i 2025.
| Tabel
3.2. Samlede økonomiske
konsekvenser af genindførelse af uddannelsesløft
på 110 pct. dagpenge fordelt på stat og kommune, mio.
kr. 2023 pl. | | 2023 | 2024 | 2025 | 2026 | Stat | 38,8 | 53,7 | 3,3 | 0,0 | Kommune | 38,8 | 52,9 | 3,4 | 0,0 | Heraf budgetgaranti | 38,8 | 52,9 | 3,4 | 0,0 | I alt | 77,6 | 106,6 | 6,7 | 0,0 | Anm: Der er foretaget
afrundinger. | | | | | | | | | |
|
Forslaget skønnes at medføre statslige merudgifter
på 38,8 mio. kr. i 2023, 53,6 mio. kr. i 2024 og 3,3 mio. kr.
i 2025, jf. tabel 3.2. Forslaget skønnes at medføre
kommunale merudgifter på 38,8 mio. kr. i 2023, 52,9 mio. kr.
i 2024 og 3,4 mio. kr. i 2025. Alle kommunale merudgifter er
omfattet af budgetgarantien.
De økonomiske konsekvenser for kommunerne af lovforslaget
skal forhandles med de kommunale parter. Forslaget medfører
ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øget
administration i regioner og staten.
Lovforslaget forventes ikke at medføre øgede
implementeringskonsekvenser i kommunerne, regioner og staten.
Det vurderes, at lovforslaget følger de syv principper
for digitaliseringsklar lovgivning, idet lovforslaget indhold
understøtter muligheden for digital administration og
sikrer, at dagpengeudbetalingerne fortsat kan ske digitalt og under
hensyntagen til borgernes retssikkerhed og ved brug af de
it-systemer, som arbejdsløshedskasserne allerede har i
anvendelse. Ved udarbejdelse af lovforslaget, er der taget
højde for at anvende den eksisterende offentlige
it-infrastruktur, og at behandlingen af borgernes oplysninger kan
finde sted inden for rammerne af databeskyttelsesreglerne.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet. Principperne for
agil erhvervsrettet regulering vurderes på denne baggrund
ikke at være relevante for de konkrete ændringer i
lovforslaget.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative
konsekvenser for borgerne.
6. Klimamæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.
7. Miljø- og naturmæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljø- eller naturmæssige
konsekvenser.
8. Forholdet
til EU-retten
Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.
9. Hørte myndigheder og organisationer
m.v.
Et udkast til lovforslag er den 27. april 2023 sendt i
høring med høringsfrist den 3. maj 2023 hos
følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsmarkedets
Tillægspension, ASE, BDO Danmark, Bedre Psykiatri,
Beskæftigelsesrådet, Business Danmark, Cabi, Danmarks
Frie Fagforening, Dansk handicapforbund, Dansk
Socialrådgiverforening, Danske A-kasser, Danske
Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og Gymnasier, Danske
Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske
Professionshøjskoler, Datatilsynet, Den Uvildige
Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Erhvervsstyrelsen, Finansrådet,
Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Foreningen af
Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark,
Forhandlingsfællesskabet, Forsikring & Pension, Frie
Funktionærer, Frivilligrådet, FSR - danske revisorer,
Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening,
Kristelig Fagbevægelse, LAFS - Landsforeningen af fleks- og
skånejobbere, Landsforeningen af førtidspensionister,
Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Socialt
Udsatte, SIND og Udbetaling Danmark.
Høringen har været forkortet til seks dage, da der
er tale om følgelovgivning på baggrund af
finanslovsaftalen, der blev indgået den 24. april 2023, og
for at kunne nå fremsættelse af lovforslaget den 3. maj
2023 med henblik på vedtagelse i folketingsåret
2022-2023, så lovforslaget kan træde i kraft den 1.
juni 2023.
| 10. Sammenfattende skema: | | Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«) | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Staten: 2023: -1,2 mio. kr. 2024: -1,7 mio. kr. 2025: -0,1 mio. kr. 2026: 0,0 mio. kr. Kommunerne: 2023: 0,0 mio. kr. 2024: 0,0 mio. kr. 2025: 0,0 mio. kr. 2026: 0,0 mio. kr. | Staten: 2023: 40,0 mio. kr. 2024: 55,4 mio. kr. 2025: 3,4 mio. kr. 2026: 0,0 mio. kr. Kommunerne: 2023: 38,8 mio. kr. 2024: 52,9 mio. kr. 2025: 3,4 mio. kr. 2026: 0,0 mio. kr. | Implementeringskonsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Klimamæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Miljø- og naturmæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. | Er i strid med de fem principper for
implementering af erhvervsrettet EU-regulering/Går videre end
minimumskrav i EU-regulering (sæt X) | Ja | Nej X |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Til nr. 1
Efter § 97 a, stk. 1, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, havde personer omfattet af
§ 6, nr. 1 (dagpengemodtagere), som er fyldt 30 år, i
perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december
2022, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, i
følgende tilfælde:
1) Personen har
ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse. Dvs. personen er
ufaglært.
2) Personen har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år. Dvs. personen er
faglært med forældet uddannelse.
For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises
til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Det foreslås, at der i § 97 a,
stk. 1, efter datoen: den 31. december 2022, indsættes
periodeangivelsen: og i perioden fra og med den 1. juli 2023 til og
med den 31. december 2023, og at der efter ordene: ret til,
indsættes ordene: at påbegynde.
Det foreslås dermed, at den midlertidig ordning med ret
til uddannelsesløft i form af ret til tilbud om en
erhvervsuddannelse i § 97 a genindføres i 2023,
så den også gælder i perioden fra og med den 1.
juli 2023 til og med den 31. december 2023. Det foreslås
endvidere, at en dagpengemodtager skal påbegynde tilbuddet
under ordningen senest den 31. december 2023.
Positivlisten for ordningen vil blive revideret, så den
dækker en tredjedel af aktiviteten på
erhvervsuddannelserne inklusiv SOSU-assistent grunduddannelsen og
uddannelser der understøtter grøn omstilling på
arbejdsmarkedet, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at
udvælge erhvervsuddannelserne til positivlisten.
Positivlisten forventes revideret og offentliggjort ultimo juni
2023.
Forslaget betyder, at den midlertidige ordning med ret til
tilbud om en erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a,
genindføres, så dagpengemodtagere, der er fyldt 30
år, og som er ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse, i perioden fra og med den 1. juli 2023
til og med den 31. december 2023, igen har ret til et tilbud om en
erhvervsuddannelse, som fremgår af positivlisten, hvis de
øvrige betingelser for tilbuddet er opfyldt. Samtidig
fremgår det klart af bestemmelsen, at personen skal
påbegynde tilbuddet i perioden med ordningen.
Dermed vil dagpengemodtagere i perioden fra og med den 1. juli
2023 til og med den 31. december 2023 have ret til at
påbegynde et uddannelsesløft i form af tilbud om en
erhvervsuddannelse efter lovens § 97 a.
Med forslaget vil flere dagpengemodtagere kunne påbegynde
en erhvervsuddannelse på positivlisten, hvor de modtager
dagpenge med et beløb svarende til 110 pct. af medlemmets
hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af dagpengenes
højeste beløb.
De øvrige regler og betingelser for tilbuddet finder
fortsat anvendelse.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1.
juli 2023.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 3
om overgangsordninger for personer, der har fået bevilget
eller er påbegyndt et tilbud om en hel eller en del af
erhvervsuddannelse i perioden den 1. januar 2023 til den 1. juli
2023.
Loven gælder ikke for Færøerne og
Grønland, idet det bemærkes, at lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats i øvrigt ikke gælder for
Færøerne og Grønland, jf. § 210 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, og heller ikke kan
sættes i kraft for Færøerne og
Grønland.
Til §
3
I § 3, stk. 1, foreslås det, at for personer,
der i perioden fra og med den 1. januar 2023 til den 1. juli 2023
har fået bevilget eller er påbegyndt et tilbud om en
hel erhvervsuddannelse efter §§ 90 eller 96 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personen opfylder
betingelserne i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, og hvor tilbuddet opfylder betingelserne i §
97 a, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
som ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 1, skal
jobcenteret med virkning fra den 1. juli 2023 ændre tilbuddet
til et tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1.
Forslaget skal ses i sammenhæng med forslaget i § 2,
stk. 1, hvor det foreslås, at loven træder i kraft den
1. juli 2023.
Forslaget indebærer, at jobcentrene snarest muligt efter
den 1. juli 2023 skal ændre et tilbud om en hel
erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere efter §§ 90
eller 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er
bevilget eller påbegyndt i perioden den 1. januar 2023 til
den 1. juli 2023, til et tilbud efter lovens § 97 a, hvis
personen og tilbuddet opfylder betingelserne i lovens § 97
a.
Baggrunden for, at jobcenteret skal ændre tilbuddet af
egne drift, er, at dagpengemodtagerne i perioden har fået
bevilget eller har deltaget i et tilbud, som de ville have haft ret
til at få bevilget og påbegynde efter § 97 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvis ordningen var
genindført per 1. januar 2023.
Når jobcenteret har ændret tilbuddet med virkning
fra den 1. juli 2023, skal dagpengemodtagerens
arbejdsløshedskasse foretage en efterbetaling af dagpenge
fra den 1. juli 2023, hvor personen herefter skulle have modtaget
dagpenge efter § 48 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Overgangsreglen betyder, at disse dagpengemodtagere fra 1. juli
2023 stilles på samme måde som dagpengemodtagere, der
først den 1. juli 2023 eller senere får bevilget et
tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I stk. 2, foreslås det, at for
personer, der i perioden fra og med den 1. januar 2023 til den 1.
juli 2023 har fået bevilget eller er påbegyndt et
tilbud om dele af en erhvervsuddannelse efter §§ 90 eller
96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor personen
opfylder betingelserne i § 97 a, stk. 1, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, og hvor tilbuddet opfylder betingelserne i §
97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 1, bortset fra
betingelsen om at tilbuddet skal omfatte en hel erhvervsuddannelse,
skal jobcenteret med virkning fra den 1. juli 2023 ændre
tilbuddet til et tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, som ændret ved dette lovforslags
§ 1, nr. 1, hvis personen ønsker dette.
Forslaget indebærer, at jobcentrene snarest muligt efter
den 1. juli 2023 skal ændre et tilbud om dele af en
erhvervsuddannelse til dagpengemodtagere efter §§ 90
eller 96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som er
bevilget eller påbegyndt i perioden den 1. januar 2023 til
den 1. juli 2023, hvis personen og tilbuddet opfylder betingelserne
i lovens § 97 a, bortset fra betingelsen om at tilbuddet skal
omfatte en hel erhvervsuddannelse, til et tilbud efter lovens
§ 97 a, og hvis personen ønsker dette.
Jobcentrene skal i overensstemmelse med deres almindelig
rådgivnings- og vejledningsforpligtelse vejlede
dagpengemodtagere, der er omfattet af bestemmelsen, om deres ret
til at få ændret deres tilbud til et tilbud efter
lovens § 97 a med virkning fra 1. juli 2023.
For dagpengemodtagere, der har fået tilbud om dele af en
erhvervsuddannelse, skal jobcenteret alene ændre tilbuddet,
hvis dagpengemodtageren ønsker at tilbuddet ændres til
et tilbud om en hel erhvervsuddannelse efter § 97 a med
virkning fra den 1. juli 2023.
Baggrunden er, at der kan være dagpengemodtagere som alene
ønsker at deltage og fuldføre den kortere del af en
erhvervsuddannelse, som de har fået bevilget eller er
påbegyndt. Der henvises i den forbindelse til, at et tilbud
om en hel erhvervsuddannelse efter § 97 a er frivilligt for
personen, jf. § 100, stk. 3, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Når jobcenteret har ændret tilbuddet med virkning
fra den 1. juli 2023, skal dagpengemodtagerens
arbejdsløshedskasse foretage en efterbetaling af dagpenge
fra den 1. juli 2023, hvor personen herefter skulle have modtaget
dagpenge efter § 48 a, stk. 3, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Overgangsreglen betyder, at disse dagpengemodtagere fra 1. juli
2023 stilles på samme måde som dagpengemodtagere, der
først den 1. juli 2023 eller senere får bevilget et
tilbud efter § 97 a i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
I stk. 3, 1. pkt., foreslås
det, at for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der
får ændret deres tilbud efter §§ 90 eller 96
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til et tilbud efter i
§ 97 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som
ændret ved dette lovforslags § 1, nr. 1, skal
arbejdsløshedskassen opgøre dagpengesatsen opgjort
efter § 48 a, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. og udbetale differencen i forhold til de hidtidige udbetalte
dagpenge.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne vil skulle
efterbetale differencen mellem dagpenge opgjort efter § 48 a,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvor
medlemmet kan få dagpenge med et beløb op til 110 pct.
af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110 pct. af
dagpengenes højeste beløb, jf. §§ 47 og 70
i loven, og de hidtil udbetalte dagpenge, når et jobcenter
har ændret medlemmets tilbud efter §§ 90 eller 96 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats til et tilbud efter
lovens § 97 a med virkning fra den 1. juli 2023.
For medlemmer, der i perioden fra og med den 1. januar 2023 til
og med den 30. juni 2023 har fået udbetalt dagpenge efter
§ 48 a, med 80 eller 100 pct. af højeste dagpengesats,
jf. §§ 47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. vil der ikke skulle ske en efterregulering af dagpengesatsen
for denne periode.
Hvis kommunen ikke i juli 2023 når at ændre
tilbuddet efter forslagets § 3, stk. 1 og 2, med virkning fra
1. juli 2023, men det først sker på et senere
tidspunkt og med virkning fra den 1. juli 2023, vil
arbejdsløshedskassen skulle efterregulere udbetalingen af
dagpenge for denne periode efter reglerne i § 3, stk. 3.
Det efterbetalte beløb vil skulle opgøres som
forskellen mellem de dagpenge, som medlemmet har fået
udbetalt under deltagelsen i et tilbud efter §§ 90 eller
96 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og de maksimalt
110 pct. dagpenge, som medlemmet har fået ret til efter
jobcenteret har ændret medlemmets tilbud, jf. § 48 a,
stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I stk. 3, 2. pkt., foreslås,
at efterbetalingen gælder for perioden fra og med den 1. juli
2023, og tidligst fra den 1. i måneden efter
påbegyndelsen af det ændrede tilbud.
Forslaget betyder, at når jobcenteret har ændret
medlemmernes tilbud til et tilbud efter § 97 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats med virkning fra den 1. juli
2023, vil medlemmernes dagpengesats skulle skifte med virkning fra
den 1. juli 2023, dog tidligst fra den 1. i måneden efter at
medlemmer er påbegyndt det ændrede tilbud. Dette vil
svare til gældende regler for skift af dagpengesats, jf.
§ 16 i bekendtgørelse nr. 108 af 30. januar 2023.
I stk. 3. pkt., 3. pkt.,
foreslås, at arbejdsløshedskassen vil skulle
efterbetale dagpengene efter jobcenteret har ændret
medlemmets tilbud, og senest ved 2. udbetaling af dagpengene.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne vil skulle
efterbetale dagpengene hurtigst muligt, efter jobcenteret har
ændret medlemmets tilbud, og senest ved 2. udbetaling af
dagpenge til arbejdsløshedskassernes medlemmer op til 110
pct. af medlemmets hidtidige dagpengesats, dog højst 110
pct. af dagpengenes højeste beløb, jf. §§
47 og 70 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
I forbindelse med tilbud med 80 pct. dagpenge efter § 48 a,
stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har medlemmet
ret til at låne et beløb svarende til forskellen op
til medlemmets hidtidige dagpengesats med fradrag af 37 pct., jf.
lovens § 75 i. Lånet forrentes fra
udbetalingstidspunktet, jf. lovens § 75 k.
I stk. 4, 1. pkt., foreslås,
at medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der har optaget
lån efter § 74 i-n i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. den 1. juli 2023 eller senere,
vil have ret til efterbetaling efter 1. pkt., når lånet
med påløbne renter er indfriet.
Forslaget betyder, at lån, der vil være optaget den
1. juli 2023 eller senere efter § 75 i, jf. § 75 k, i
loven, skal være indfriet, før
arbejdsløshedskassen kan efterbetale dagpengene op til 110
pct. til medlemmerne.
Herved sikres, at medlemmer for samme periode ikke vil kunne
få både efterbetalt dagpenge med op til 110 pct.
højeste dagpenge og have fået udbetalt et lån
som supplement til udbetaling af dagpenge under tilbud med 80 pct.
dagpengenes højeste beløb, jf. § 48 a, jf.
§ 75 1, i loven.
I stk. 4, 2. pkt., foreslås,
at indfrielse af lånet inklusive renter vil kunne ske ved
modregning i efterbetalingsbeløbet efter 1. pkt.
Forslaget betyder, at arbejdsløshedskasserne vil kunne
vælge, om indfrielsen af lånet inklusive renter kan ske
enten ved tilbagebetaling af lånet med renter, eller at
indfrielsen kan ske ved modregning i det beløb, som
arbejdsløshedskassen vil skulle efterbetale efter 1.
pkt.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende
lov
| | | Gældende
formulering | | Lovforslaget | | | | | | § 1 | | | | | | I lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 701
af 22. maj 2022, som ændret ved § 3 i lov nr. 875 af 21.
juni 2022, § 6 i lov nr. 879 af 21. juni 2022 og § 1 i
lov nr. 295 af 20. marts 2023, foretages følgende
ændring: | | | | § 97
a. Stk. 1. I
perioden fra og med den 1. august 2020 til og med den 31. december
2022 har personer omfattet af § 6, nr. 1, som er fyldt 30
år, ret til et tilbud om en erhvervsuddannelse efter lov om
erhvervsuddannelser, som fremgår af en positivliste, jf. stk.
2, i følgende tilfælde, jf. dog stk. 4: 1) Personen har
ikke en erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse,
der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller
overstiger en erhvervsuddannelse. 2) Personen har en
erhvervsuddannelse eller anden erhvervsrettet uddannelse, der med
hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med, men ikke
overstiger, en erhvervsuddannelse, men hvor uddannelsen ikke har
været anvendt i de seneste 5 år. Stk.
2-4… | | 1. I § 97 a, stk. 1, indsættes efter
»den 31. december 2022«: »og i perioden fra og
med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023«, og
efter »ret til« indsættes: »at
påbegynde«. |
|