Fremsat den 3. maj 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

(Justering af likviditetslåneordningen)

§ 1

I lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. foretages følgende ændringer:

1. I § 1, indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Loven har endelig til formål at give tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«

2. § 3, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i dette kapitel, må ikke sælge eller på anden måde overdrage fordringen på likviditetslånet til andre. Energivirksomheder må ikke sælge eller på anden måde overdrage fordringen på indefrosne krav mod deres kunder til andre end Erhvervsstyrelsen, jf. § 4. Fordringerne kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning. Ved energivirksomhedens konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør overgår samtlige fordringer på indefrosne krav mod dens kunder til Erhvervsstyrelsen uden om boet.«

3. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. I tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil Erhvervsstyrelsen kunne søge dækning for en eventuel difference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i konkursboet efter reglerne i konkursloven.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4 Efter § 3 indsættes før overskriften før § 4:

»§ 3 a. Energivirksomheder er ikke omfattet af renteindberetningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens § 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.«

5. Efter Kapitel 4 indsættes:

»Kapitel 4 a

§ 7 a. Energivirksomheder kan inden for de bevillinger, der afsættes på Finansloven, opnå et tilskud til dækning af de faktiske omkostninger, som er forbundet med implementeringen og administrationen af ordningen i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Stk. 2. Erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om tilskuddets størrelse og om de betingelser, som en energivirksomhed skal opfylde for at modtage tilskud efter dette kapitel, herunder om ansøgning, om dokumentation for de faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at afholde de pågældende omkostninger.«

6. I § 11, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

7. I § 11, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Renter af krav efter 1. pkt. forældes ikke, så længe kravet er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.«

8. § 14 affattes således:

»§ 14. Erhvervsstyrelsen kan af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomhedens eller den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. kapitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. kapitel 4.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen efter stk. 1 og 2 pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug herfor. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, til brug for kontrollen efter stk. 1 og 2, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan i kontroløjemed, jf. stk. 1 og 2, indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida.«

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Lovens § 1, nr. 3, har virkning fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023

Stk. 4. Regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3-5 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., jf. lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den 23. september 2022 indgik den daværende regering (Socialdemokratiet) og Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alternativet og Moderaterne aftale om Vinterhjælp.

Som led i udmøntningen af den politiske aftale blev der ved lov nr. 1387 af 5. oktober 2022 etableret en indefrysningsordning for høje energiregninger. Loven blev suppleret af lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, som etablerede en likviditetsstøtteordning for energivirksomheder og energiintensive virksomheder i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger. Likviditetsstøtteordningen administreres af Erhvervsstyrelsen i samarbejde med energivirksomhederne.

Erhvervsstyrelsens opgave er blandt andet at udbetale likviditetsstøtte i form af lån til energivirksomhederne og i samarbejde med energivirksomhederne, at udarbejde vejledningsmateriale, som skal gøre det nemmere for både husstande og virksomheder at benytte ordningen. Erhvervsstyrelsen fører desuden kontrol og tilsyn med, at de ydede lån bliver anvendt som forudsat i ordningen.

Som følge af at energipriserne har været faldende, siden ordningen blev etableret, er der færre husstande og virksomheder end forventet, der har benyttet sig af ordningen. På den baggrund indgik regeringen og de øvrige aftalepartier den 29. marts 2023 aftale om Serviceeftersyn og omlægning af Indefrysningsordningen. Som opfølgning på aftalen foreslås det i dette lovforslag at omlægge likviditetsstøtteordningen på en række punkter. Formålet er at understøtte en effektiv administration af ordningen, ensrette vilkårene for de husstande og virksomheder, der er tilmeldt ordningen, og endelig friholde husstande og virksomheder fra yderligere gebyrer i forbindelse med ordningen.

Justeringerne vedrører primært kontrolområdet, men også reglerne vedrørende overtagelse af fordringer fra konkursramte energivirksomheder samt ensretning af forældelsesfrister for renter og øvrige dele af fordringer, der overtages af Erhvervsstyrelsen. Endelig indeholder lovforslaget hjemmel til en tilskudsordning til dækning af energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af henstand ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1 Pulje til administrative omkostninger ved indefrysningsordningen

2.1.1. Gældende ret

Med Aftale om Vinterhjælp af 23. september 2022, blev det besluttet, at energivirksomhederne kunne få dækket deres administrative omkostninger ved indefrysningsordningen gennem opkrævning af gebyrer fra kunderne i ordningen. Fjernvarmeselskaberne kan endvidere vælge at anse omkostningerne ved administrationen af ordningen som en nødvendig omkostning, hvormed alle fjernvarmeselskabets kunder kommer til at betale for administrationsomkostningerne, selvom de ikke nødvendigvis gør brug af indefrysningsordningen.

I medfør af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022, kunne små varmeforsyningsvirksomheder opnå tilskud til deres implementeringsomkostninger forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger. Andre energivirksomheder kunne i medfør af bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 ansøge om likviditetslån til dækning af deres implementeringsomkostninger i forbindelse med ordningen. Der kan derimod ikke ydes tilskud eller likviditetslån til energivirksomhedernes omkostninger forbundet med administrationen af ordningen.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

På nuværende tidspunkt anvendes indefrysningsordningen af langt færre kunder end forventet, men energivirksomhedernes udgifter til implementering af ordningen er i en vis udstrækning uafhængig af aktivitetsniveauet på grund af opstartsinvesteringer hos energivirksomhederne, herunder til udarbejdelse af de nødvendige IT-løsninger til administration af ordningen. Den lavere anvendelse af indefrysningsordningen kan bl.a. forklares ved det betydelige fald i energipriserne i forhold til august og september 2022, hvor priserne var på deres højeste.

Den 29. marts 2023 indgik regeringen og de øvrige aftalepartier Aftale om Serviceeftersyn og omlægning af Indefrysningsordningen. Med henblik på at forebygge gebyrstigninger for energivirksomhedernes kunder blev det i aftalen besluttet at etablere en tilskudspulje på 80 mio. kr., til dækning af energivirksomhedernes til omkostninger forbundet med indefrysningsordningen, der ikke er dækket på anden vis, herunder ved administrationsgebyrer.

Det foreslås på den baggrund at tilvejebringe det nødvendige hjemmelsgrundlag for en generel tilskudspulje til energivirksomhedernes implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Der lægges op til, at tilskud skal kunne søges af de energivirksomheder, der er omfattet af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger og dermed har været forpligtet til at yde henstand til deres kunder. Det forudsættes i den forbindelse, at erhvervsministeren fastsætter nærmere regler om, at energivirksomhederne, i forbindelse med ansøgningen om tilskud, vil skulle dokumentere deres omkostninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand mv. i forbindelse deres implementering og administration af indefrysningsordningen. Disse omkostninger vil kunne være afholdt internt i energivirksomheden eller være omkostninger afholdt til en ekstern part. Energivirksomhederne skal endvidere gøre rede for deres indtægter i form af gebyrer fra de kunder, der har tilmeldt sig indefrysningsordningen.

Det foreslås, at der kun ydes tilskud til faktiske omkostninger, der dokumentérbart allerede er disponeret inden den 27. marts 2023 og ikke er dækket på anden vis fx gennem administrationsgebyrer opkrævet af kunder tilmeldt indefrysningsordningen. Det betyder, at de fjernvarmevirksomheder, der tidligere har modtaget tilskud, ikke kan få dækket de samme omkostninger to gange, men kan få yderligere tilskud til at dække yderligere omkostninger. Erhvervsministeren bemyndiges med forslaget til at fastsætte nærmere regler herom.

Etableringen af tilskudsordningen kræver statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene ydes støtte til energivirksomhederne.

2.2. Erhvervsstyrelsens eneret til overtagelse af fordringer

2.2.1. Gældende ret

Af § 3, stk. 2, i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. fremgår det, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i det relevante kapitel, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen kan ej heller gøres til genstand for retsforfølgning.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsens 1. pkt., jf. lovforslag L 213 af 28. september 2022, at den foreslåede bestemmelse indebærer, at energivirksomhederne afskæres fra at overdrage deres fordring til andre. Ved at afskære adgangen til at overdrage fordringen forenkles administrationen af låneordningen og risikoen for fejlagtige udbetalinger reduceres. Afskæringen af overdragelse af kravet til andre indebærer ikke, at staten ikke må købe fordringerne, hvis husstanden og virksomheden ikke betaler beløbet til energivirksomheden.

Af betænkningen over lovforslaget, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg B, L 213 som afgivet den 28. september 2022, side 2, følger af bemærkningerne til bestemmelsen, at § 3, stk. 2, 1. pkt., bl.a. kan blive relevant, i tilfælde af at en energivirksomhed går konkurs.

Samtidig fremgår det, at fordringen dermed ikke vil kunne indgå i energivirksomhedens konkursbo, hvis energivirksomheden måtte blive taget under konkursbehandling efter bevillingen af likviditetslånet, og at fordringen derved ikke bliver en del af konkursboets fordringsmasse.

Formålet med lovforslagets bestemmelse vedrørende overdragelse af fordringer til Erhvervsstyrelsen var således at sikre, fordringerne på indefrosne energiregninger ikke ville indgå i energivirksomhedens konkursbo, men at de i stedet blev overdraget til Erhvervsstyrelsen ved energivirksomhedens eventuelle konkurs.

Af lovens ordlyd i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at den fordring, der overtages af Erhvervsstyrelsen, fx ved en evt. konkurs, og ikke indgår i fordringsmassen, er styrelsens fordring på likviditetslånet.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som det fremgår af pkt. 2.2.1 er bemærkningerne til § 3, stk. 2, 1. pkt. i Betænkning over forslag til lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. tydelige om, at den eventuelle fordring, som en energivirksomhed måtte have på sin kunde som følge af henstand med betalingen, i tilfælde af energivirksomhedens konkurs skal overdragestil Erhvervsstyrelsen og ikke indgå i energivirksomhedens fordringsmasse.

Af ordlyden i § 3, stk. 2, fremgår det imidlertid, at bestemmelsen vedrører styrelsens fordring på likviditetslånet.

Der er således diskrepans mellem bestemmelsens ordlyd og bemærkninger. Der er dog ingen tvivl om, at intentionen med bestemmelsen har været, som det fremgår af bemærkningerne.

Det foreslås på den baggrund at justere lovens § 3, stk. 2, så der ikke længere er diskrepans mellem ordlyd og bemærkninger, og det bliver tydeligt, at Erhvervsstyrelsen overtager energivirksomhedens fordringer på den indefrysning, som virksomheden har ydet sine kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, uden om boet i tilfælde af energivirksomhedens konkurs.

Det bemærkes, at der ikke for nuværende har været tilfælde, hvor bestemmelsen har været bragt i anvendelse. Den foreslåede ændring foretages for at imødegå situationer, hvor bestemmelsen kan blive relevant fremover.

Samtidig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen af hensyn til skadesløsholdelse af energivirksomhederne overtager samtlige fordringer på evt. indefrosne beløb fra energivirksomheden i tilfælde af dennes ophør i øvrigt, navnlig som følge af frivillig likvidation eller fusion mv. Erhvervsstyrelsen indtræder dermed som kreditor for samtlige fordringer mod den konkursramte energivirksomheds kunder vedrørende indefrysning ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger i stedet for energivirksomheden eller boet efter denne.

Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virkning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger. Underretning af kunderne sker efter anvisning i den af Erhvervsministeren udstedte bekendtgørelse. Håndteringen af eventuelle omtvistede fordringer reguleres ligeledes i bekendtgørelsen, jf. § 4, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. Bemyndigelsen er udmøntet ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.

Fordringer vil dog ikke blive overtaget ved oversendelse til tvangsopløsning, da tvangsopløsning enten vil ende i likvidation, formløs opløsning eller konkurs, medmindre virksomhedens drift genoptages.

Det er forventningen, at den foreslåede ordning også vil være hensigtsmæssig for energivirksomhedens øvrige kreditorer, idet Erhvervsstyrelsen ikke anmelder krav på den del af likviditetslånet, som svarer til kundernes indefrysning i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger, i konkursboet, jf. bekendtgørelse om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.

2.3. Undtagelse fra skatteindberetningslovens § 15

2.3.1 Gældende ret

Skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., indeholder en pligt for den, der som led i sin virksomhed, yder eller formidler lån, til årligt at indberette herom til Skatteforvaltningen. Energivirksomheder, der yder indefrysningslån til deres kunder, er omfattet af indberetningspligten.

Efter § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om skatteindberetning m.v. skal indberetningspligtige efter bl.a. skatteindberetningslovens § 13 registrere sig som indberetningspligtige. Det sker hos Erhvervsstyrelsen via virk.dk.

Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., herunder energivirksomhederne, tillige foretage kvartalsvis indberetning om lånene. Pligten omfatter alene låntagere, der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag, som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indeholde oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det sidste kvartal i kalenderåret.

Der skal indberettes, selvom der ikke er renter m.v. at indberette om. I så fald skal renten indberettes til nul kr.

Formålet med den kvartalsmæssige indberetningspligt er primært at sikre korrekt registrering af renter på låntagerens forskudsopgørelse. Derudover forudsættes de indberettede renter siden 1. januar 2023 samtidig udstillet overfor fx banker og leasingselskaber ifm. deres kreditvurderingsforpligtelser.

I henhold til § 2 i bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober 2022 om ikrafttræden af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, har el- og gasvirksomhederne har været omfattet af indefrysningsordningen fra den 1. november 2022, og de virksomheder, der har ydet indefrysning i 2022, har foretaget årsindberetning for 2022 eller er i dialog med Skattestyrelsen om indberetningen. I henhold til § 3 i bekendtgørelse nr. 1424 af 31. oktober 2022 om ikrafttræden af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger, blev fjernvarmevirksomhederne først omfattet af ordningen d. 1. januar 2023 og skal derfor ikke indberette for 2022. Alle energivirksomheder, der har ydet indefrysningslån, skulle foretage den første kvartalsvise indberetning for første kvartal 2023 senest d. 28. april 2023.

Det følger af bekendtgørelse nr. 1428 af 31. oktober 2022 om en indefrysningsordning for høje energiregninger for husstande og virksomheder, at renter i indefrysningsperioden og det efterfølgende afdragsfri år tilskrives bagudrettet og som minimum ved udgangen af henholdsvis indefrysningsperioden og det afdragsfri år.

Kunder tilmeldt indefrysningsordningen, som anvender forfaldsprincippet, har først fradrag for renteudgifter, når disse renter forfalder. Det gælder f.eks. private forbrugere. Derimod anvender f.eks. virksomheder som hovedregel det såkaldte periodiseringsprincip, hvor de har fradrag for årets påløbne renter. Det betyder, at energivirksomhederne som hovedregel skal indberette 0 kr. i rente til den kvartalsvise indberetning for 2023 og 2024. Energivirksomhederne skal således som udgangspunkt indberette lånenummer, CPR-nr. på låntager og rentebeløb på 0 kr. En undtagelse hertil er dog de situationer, hvor kunden vælger at indfri sin gæld i den afdragsfri periode.

2.3.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Den kvartalsvise indberetningspligt udgør en administrativ byrde for de energivirksomheder, hvis kunder gør brug af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Det bemærkes i den forbindelse, at langt hovedparten af energivirksomhederne ikke har forudgående erfaring med indberetning af lån til skattemyndighederne.

Det foreslås derfor, at der i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. indføres en bestemmelse, som undtager energivirksomhederne fra den kvartalsvise indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens § 15, i 2023 og 2024. Dette betyder, at der ikke skal foretages kvartalsvise indberetninger om indfrysningslån i 2023 og 2024, selvom lånet er indfriet i perioden. Den årlige indberetningspligt, jf. skatteindberetningslovens § 13, fastholdes dog uændret.

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at den foreslåede løsning vil sikre en hensigtsmæssig balance mellem hensynet skatteindberetningslovens formål på den ene side og hensynet til energivirksomhederne på den anden.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at forslaget vil have ingen eller meget begrænsede konsekvenser i forhold til korrekt registrering af renter på de automatisk genererede forskudsopgørelser. Dette skyldes, at der kun undtagelsesvis vil være fradragsberettigede renter på indefrysningslån i 2023 og 2024, der som følge af den foreslåede fritagelse for energivirksomheder for kvartalsvis indberetning ikke automatisk kan medtages på forskudsopgørelsen. Desuden kan kunden til enhver tid selv rette sin forskudsopgørelse, så forfaldne renter indgår i forskudsopgørelsen. Endvidere kan energivirksomheden i forbindelse med indfrielsen vejlede kunden herom eller henvise denne til Skattestyrelsen.

Forslaget har ingen konsekvenser i forhold til korrekt skatteansættelse, da de kvartalsvise oplysninger ikke anvendes til brug for årsopgørelsen. Forfaldne renter vedrørende straksindfriede lån vil blive indberettet til årsopgørelsen ved den efterfølgende årsindberetning. Borgere skal derfor ikke foretage sig noget.

Banker og leasingselskaber, der anvender de kvartalsvise indberetninger om lån til brug for deres kreditværdighedsvurdering, vil ikke kunne se, om kunden har et indefrysningslån via de kvartalsvise indberetninger. Det vil først fremgå, når der er foretaget en årsindberetning for 2023 eller 2024. Har en kunde fx fået indfrosset energiregninger i juni 2023, vil banken eller leasingselskabet først kunne se det i februar 2024 via årsindberetningen for 2023. Kunden vil dermed som udgangspunkt selv skulle oplyse banken eller leasingselskabet om lånet i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen.

Det foreslås, at fritagelsen for indberetning efter skatteindberetningslovens § 15, skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og have virkning allerede fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023. Det bemærkes, at der udelukkende er tale om begunstigende lovgivning på dette område.

Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttrædelsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.

2.4. Forældelse af rentefordringer m.v.

2.4.1. Gældende ret

Af § 11 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån mv. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder mv. fremgår det, at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden. Endvidere fremgår det, at en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed heller ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknyttede rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en del af hovedfordringen.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Renter af de ovennævnte fordringer er med den eksisterende formulering ikke omfattet af de særlige forældelsesregler, da hovedfordring og rentefordring anses som særskilte fordringer. Det bør derfor eksplicit fremgå af loven, at ej heller rentefordringer forældes, så længe de er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen. Der bliver dermed overensstemmelse mellem forældelsesreglerne for hoved- og rentefordringer.

2.5. Styrkelse af Erhvervsstyrelsens kontrolbeføjelser

2.5.1. Gældende ret på området

Efter § 14, stk. 5 i lov nr. 1400 af 10. oktober 2022 om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomhedens og den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning. I forbindelse med den udvidede kontrol kan Erhvervsstyrelsen pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand. Endvidere kan styrelsen i medfør af § 14, stk. 6, pålægge de ansøgere, som udtages til udvidet kontrol i medfør af stk. 5, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for behandlingen af ansøgningen. Styrelsen har dog ikke tilsvarende beføjelser i forbindelse med den løbende stikprøvevise og risikobaserede kontrol efter § 14, stk. 1.

2.5.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelser, som pålægger modtagerne af likviditetslån løbende at afstemme disse over for Erhvervsstyrelsen. For at understøtte Erhvervsstyrelsens lovbestemte kontrolopgaver i forhold til modtagerne af likviditetslån og tilskud foreslås det, at tydeliggøre styrelsens beføjelser til at pålægge ansøgere og modtagere af likviditetslån og tilskud at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation - også efter, at lånet eller tilskuddet er bevilget og udbetalt til ansøgeren. Den foreslåede ændring vil bl.a. give Erhvervsstyrelsen mulighed for at kræve supplerende dokumentation for de oplysninger, som energivirksomheden eller den energiintensive virksomhed afgiver i forbindelse med den løbende afstemning af det udbetalte likviditetslån. Af hensyn til systematikken i bestemmelsen foreslås det, at § 14 nyaffattes i sin helhed.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Loven indebærer negative økonomiske konsekvenser for staten i form af udgifter på 80,0 mio. kr. i 2023 til etablering af en tilskudspulje til energivirksomhedernes allerede afholdte udgifter til implementering og administration af indefrysningsordningen. Udgifterne finansieres af de på Finanslovens § 35., Generelle reserver, opførte midler.

Forslaget vurderes derudover ikke i øvrigt at medføre økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner. Eventuelle øvrige omkostninger forbundet med forslaget er omfattet af rammerne i den eksisterende lovgivning for indefrysningsordningen.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget giver energivirksomhederne mulighed for at søge tilskud til reduktion af deres implementerings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Energivirksomhederne vil endvidere opleve en administrativ lettelse som følge af den foreslåede undtagelse til skatteindberetningslovens § 15. Undtagelsen fritager energivirksomhederne for at foretage kvartalsvis indberetning af renter af kundernes indefrysning til Skatteforvaltningen i årene 2023 og 2024.

Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberetninger, for så vidt angår indefrysningsordningen, ikke i forbindelse med brug af data fra Skatteforvaltningen vil indgå automatisk i banker og leasingselskabers kreditværdighedsvurdering. Det bemærkes, de indefrosne beløb er relativt små, hvorfor det ikke forventes at have væsentlig praktisk betydning for vurderingen af den enkelte borgers eller virksomheds ydelser eller kreditværdighed.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering, som vurderer, at forslaget medfører positive administrative konsekvenser for erhvervslivet. Disse konsekvenser vurderes at være under 4 mio. kr., hvorfor de ikke kvantificeres nærmere.

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering bemærker desuden, at lovforslaget giver hjemmel til udstedelse af bekendtgørelser, som indebærer administrative konsekvenser for erhvervslivet, jf. den foreslåede tilføjelse af en § 7 a, stk. 2. De administrative konsekvenser består i, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for ansøgningsproceduren, herunder dokumentationskravene, for, at energivirksomheder kan opnå tilskud til dækning af de faktiske omkostninger forbundet med implementeringen og administrationen af indefrysningsordningen i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. De administrative konsekvenser, som følger af den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse, vil blive nærmere afdækket i forbindelse med udstedelsen af udmøntende bekendtgørelser.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Borgere, som gør brug af indefrysningsordningen, har ret til skattefradrag af de renter, der pålægges dem i forbindelse med indefrysningsordningen, og disse renter skal tidligst betales fra december 2024. Lovforslaget vil derfor tidligst have betydning i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2024, hvor der således ikke automatisk vil fremgå fradrag for renterne, der skal betales for december 2024. Det bemærkes, at borgere, som gør brug af indefrysningsordningen, selv har mulighed for at påføre disse renter på egen hånd på forskudsopgørelsen, og at disse bliver indberettet af energivirksomhederne, så de fremgår af borgernes årsopgørelser.

Ændringen betyder endvidere, at de kvartalsvise indberetninger for så vidt angår indefrysningsordningen ikke vil indgå automatisk i fx beregningen af offentlige ydelser, samt banker- og leasingselskabers kreditværdighedsvurdering. Kunden vil dermed som udgangspunkt selv skulle oplyse banken eller leasingselskabet om lånet i forbindelse med kreditværdighedsvurderingen.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljø- eller naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget om etableringen af en tilskudsordning til energivirksomhedernes implementerings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysningsordningen kræver statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen, da der med tilskuddene ydes støtte til energivirksomhederne.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har været i offentlig høring i perioden fra den 30. marts 2023 til den 12. april 2023. Lovforslaget har bl.a. til formål at forebygge gebyrstigninger for de husstande og virksomheder, som har gjort brug af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Af hensyn til Folketingets mulighed for at nå at behandle lovforslaget inden Folketingsårets afslutning har det været nødvendigt at gennemføre den offentlige høring sammenfaldende med påskeferien, lige som høringsperioden været kortere end de foreskrevne fire uger.

Udkastet været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer

m.v.:

Advokatrådet - Advokatsamfundet, Akademikerne, Akademisk Arkitektforening, Affald Plus, AffaldVarme Aarhus, Aluminium Danmark, Ankenævnet på Energiområdet, Andel, Antenneforeningen Vejen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdstilsynet, ARI (Affald- og ressourceindustrien under DI), Asfaltindustrien, BAT-kartellet, Better Energy, Billund Vand A/S, Biobrændselsforeningen, Biofos A/S, Blik- og Rørarbejderforbundet, Borger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forretninger, Brancheforeningen for Små- og Mellemstore Vindmøller, Brintbranchen, Brunata, Bryggeriforeningen, Bornholms Energi og Forsyning (BEOF), Bopa Law, Business Danmark, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Bygningssagkyndige & Energikonsulenter, Bærebro A/S, Byggeskadefonden, C4 - Carbon Capture Cluster Copenhagen, Crossbridge Energy Fredericia, Center for Electric Power and Energy (DTU), CEPOS, Cerius, Cevea, Clean Energy Invest ApS, CTR, CO-industri, Concito, COWI, Copenhagen Infrastructure Partners, Copenhagen Merchants, ADB (Association Dansk Biobrændsel), DAKOFA, Dana Petroleum, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), DANICA RESOURCES APS, Danske halmleverandører, Danmarks Almene Boliger (BL), Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Jordbrugsforskning, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskredit, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Danoil Exploration A/S, Dansk Affaldsforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Danske Bygningscenter, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas Forening, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal, Dansk Methanolforening, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Producentansvarssystem, Dansk Retursystem A/S, Dansk Shell A/S, Dansk Skovforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solkraft, Dansk Standard, Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Transport og Logistik (DLTL), Dansk Varefakta Nævn, Danske Advokater, Danske Annoncører og Markedsførere, Danske Arkitektvirksomheder, DANSKE ARK, Danske Commodities A/S, Danske Energiforbrugere (DENFO), Danske Havne, Danske Maritime, Danske Mediedistributører, Danske Regioner, Danske Tegl, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, DCC Energi Naturgas, Decentral Energi, De frie Energiselskaber, DELTA Dansk Elektronik, DENFO, Danske Energiforbrugere, Rådet for grøn omstilling, DKCPC, Dommerfuldmægtigforeningen, Drivkraft Danmark, DTU - Institut for Vindenergi, DTU - Myndighedsbetjening, EA Energianalyse, E. ON Danmark A/S, EmballageIndustrien, Energi Danmark, Energi Fyn, Energiforum Danmark, Energiklagenævnet, Energinet, Energisammenslutningen, Energi- og Bygningsrådgivning A/S (EBAS), Energycluster, Energisystemer ApS, Energitjenesten, Eniig - nu Norlys, Enyday, Equinor, Erhvervsflyvningens Sammenslutning (ES-DAA), EUROPEAN GREEN CITIES, European Energy, Eurowind Energy A/S, Evida, Everfuel, EWE Energie AG, EBO Consult A/S, Fagligt Fælles Forbund (3F), FDO, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans og Leasing, Finansforbundet, Finansrådet, Realkreditforeningen og Realkreditrådet - FinansDanmark, Fjernvarme Fyn, Fonden Kraka,

Forbrugerrådet Tænk, Forenede Danske El-bilister (FDEL), Foreningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater, Foreningen Biogasbranchen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI),

Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Platformsøkonomi i Danmark (FPD), Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Fors A/S, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen, Forsyningstilsynet, Fredericia Spildevand A/S, Frederiksberg Forsyning, Frederiksberg Kommune, Frie Funktionærer, FSE, FSR Danske revisorer, GAFSAM, Gaz-system, GRAKOM, Greenpeace, GreenTech Advisor, Gentofte og Gladsaxe Fjernvarme, Green Power Denmark, GTS (Godkendt Teknologisk service), Havarikommissionen for Offshore Olie- og Gasaktiviteter, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, HK-Kommunal, HK-Privat, HOFOR A/S, HOFOR Fjernkøling A/S, HOFOR Vind A/S, HOFOR El og varme, HORESTA, H2 Energy Esbjerg, Hulgaard advokater, IBIS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, Ineos Danmark, Investering Danmark, IT-Branchen, Justitia, Kjærgaard A/S, KlimaEnergi A/S, Kommunernes Landsforening, Kooperationen (Den Kooperative arbejdsgiver- og interesseorganisation i Danmark), Kraka, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Københavns Kulturcenter, Københavns Universitet, Landbrug & Fødevarer, Landsbyggefonden, Landsforeningen af Solcelleejere, Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede, LCA Center, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Lokale Pengeinstitutter, Lundsby Biogas, MOE Rådgivende ingeniører,

Mellemfolkeligt Samvirke, Metalemballagegruppen, Middelgrundens Vindmøllelaug, Mineralolie Brancheforeningen, Mærsk Drilling, Maabjerg Energy Center - MEC, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, Nationalt Center for Miljø og Energi, NEAS Energy A/S, NGF Nature Energy, N1 A/S, NetVarme, Niras, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Nordisk Energirådgivning ApS, Noreco, Norlys, NRGi Renewables A/S, Nærbutikkernes landsforening, Nævnenes Hus, Olie Gas Danmark, Otto Kjær, Oxfam IBIS, Partnerskabet for Bølgekraft, Planenergi, Plan og Projekt, Plesner Advokatpartnerselskab, Plastindustrien, Procesindustrien, Radius Elnet A/S, Rambøll, Rejsearbejdere.dk, Rejsearrangører i Danmark, Ren Energi Oplysning (REO), Regstrup Natur og miljøforening, Restaurationsbranchen.dk, Rådet for Bæredygtig Trafik, SEAS-NVE, SEGES, Serviceforbundet, Siemens Gamesa, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbranchen i Danmark, SMVdanmark, Solar Lightning Consultants ApS, Solaropti, Spirit Energy, Spyker Energy ApS, SRF Skattefaglig Forening, Statens ByggeforskningsInstitut, Syd Energi (SE), Synergi, Substain, TEKNIQ Arbejdsgiverne, Teknologisk Institut, Total S. A., T-REGS, TREFOR/EWII, Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, Vedvarende Energi, Vejle Spildevand, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Verdens Skove, VEKS, VELTEK, Verdo Randers, Vestforbrænding, Vestas Wind systems A/S, Vindenergi Danmark, Vin og Spiritus Organisationen i Danmark, Vindmølleindustrien, VisitDenmark, Neptune Energy Denmark ApS, Wind Denmark, Wind Estate A/S, Wintershall Nordszee B. V., WWF Verdensnaturfonden, Ældre Sagen, Økologisk Landsforening, Ørsted, Aalborg Portland A/S, Aalborg Energikoncern, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet og 92-Gruppen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter § 3, stk. 3 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., kan erhvervsministeren fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration af administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særligt ramt af indefrysningsordningen. Denne bemyndigelse er udmøntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implementeringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv., samt ved bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv.

Efter gældende ret er det kun små varmeforsyningsvirksomheder, som har haft mulighed for at opnå tilskud til deres implementeringsomkostninger. Der er derimod ikke en generel hjemmel til at yde tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger i forbindelse med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 4, udvider lovens formål til også at omfatte tilskud til energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger som følge af indefrysning ydet i henhold til lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 7 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, som bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskud til dækning af energivirksomhedernes faktiske omkostninger forbundet med implementeringen og administrationen af ordningen.

Til nr. 2

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at energivirksomheder, der opnår likviditetslån efter reglerne i lovens Kapitel 2, ikke må sælge eller på anden måde overdrage kravet til andre end Erhvervsstyrelsen. Fordringen kan heller ikke gøres til genstand for retsforfølgning.

Det foreslås, at § 3, stk. 2, nyaffattes, så det i 1. pkt. fremgår, at energivirksomheder, der opnår likviditetslån i henhold til loven, ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringen på likviditetslånet til andre.

Den foreslåede bestemmelse viderefører gældende ret, hvorefter Erhvervsstyrelsen kun kan udbetale likviditetslånet til energivirksomheden.

Der foreslås endvidere i 2. pkt., at Energivirksomheder ikke må sælge eller på anden måde overdrage fordringer på indefrosne krav mod deres kunder til andre end Erhvervsstyrelsen.

Med den foreslåede bestemmelse fastslås det, at det kun er Erhvervsstyrelsen, der kan overtage energivirksomhedens krav mod dens kunder vedrørende henstand ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger. Begrænsningen i adgangen til overdragelse af fordringer mod energivirksomhedens kunder omfatter selve det indefrosne beløb samt eventuelle renter heraf. Der gælder ikke tilsvarende begrænsninger for så vidt angår energivirksomhedens krav mod dens kunder vedrørende administrationsgebyrer forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger eller eventuelle rykkergebyrer grundet kundens misligholdelse af aftalen om indefrysning.

Det foreslås endvidere i 3. pkt., at de førnævnte fordringer mod Erhvervsstyrelsen, jf. 1. pkt., og energivirksomhedens kunder, jf. 2. pkt., ikke skal kunne gøres til genstand for retsforfølgning.

Den foreslåede bestemmelse afskærer eksempelvis energivirksomhedens kreditorer fra at gøre udlæg i et bevilget likviditetslån, som endnu ikke er kommet til udbetaling, eller i de beløb som kunderne har fået indefrosset hos energivirksomheden.

Det foreslås i 4. pkt., at ved en energivirksomheds konkurs, frivillige likvidation eller øvrige ophør skal samtlige fordringer, jf. 2. pkt., overgå til Erhvervsstyrelsen.

Det foreslås dermed, at Erhvervsstyrelsen indtræder som kreditor for samtlige fordringer mod den konkursramte energivirksomheds kunder vedrørende indefrysning ydet i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger i stedet for energivirksomheden eller boet efter denne.

Kunderne kan derefter alene betale med frigørende virkning til Erhvervsstyrelsen eller efter dennes anvisninger.

Det forudsættes i den forbindelse, at kurator eller likvidator i boet efter energivirksomheden udleverer materiale vedrørende fordringerne nævnt i 2. pkt., herunder en liste over kunder, der har fået ydet henstand i medfør af indefrysningsordningen for høje energiregninger, jf. konkurslovens § 82.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det foreslås, at der efter § 3, stk. 2 indsættes et nyt stk. 3, hvorefter Erhvervsstyrelsen i tilfælde af energivirksomhedens konkurs vil kunne søge dækning for en eventuel difference mellem de likviditetslån, energivirksomheden har optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, i konkursboet efter reglerne i konkursloven.

Det foreslåede stk. 3 medfører, at hvis der er en forskel i størrelsen på de likviditetslån, energivirksomheden har optaget, og den faktisk ydede indefrysning til dens kunder, vil Erhvervsstyrelsen være henvist til at anmelde krav i konkursboet for så vidt angår differencen.

De gældende bestemmelser i stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter skatteindberetningslovens § 15 skal de indberetningspligtige efter skatteindberetningslovens § 13, stk. 1, 1. pkt., herunder energivirksomhederne der yder lån i form af indefrysning, foretage kvartalsvis indberetning om lånene, de har ydet. Indberetningspligten omfatter alene låntagere, der er fysiske personer med et cpr-nr. Indberetningen skal ske senest den sidste hverdag i måneden efter udløbet af kvartalet.

Den kvartalsvise indberetning skal omfatte oplysninger om låntagerens identitet og de samlede renter samt reservefonds- og administrationsbidrag som er ydet, tilskrevet eller opkrævet i kvartalet. Endvidere skal indberetninger indeholde oplysning om bl.a. datoen for ydelsen af lån og datoen for eventuelt ophør af lånet. Der skal ikke indberettes for det sidste kvartal i kalenderåret.

Ved siden af den kvartalsvise indberetning skal energivirksomhederne efter skatteindberetningslovens § 13 indberette årligt om de indefrosne beløb og årets renter.

Lov om ændring af lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v. indeholder ikke særlige bestemmelser vedrørende energiselskabernes indberetningspligt for så vidt angår de lån, de yder deres kunder i henhold til indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås at indsætte en ny § 3 a i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., hvorefter energivirksomheder ikke er omfattet af renteindberetningspligten i 2023 og 2024, jf. skatteindberetningslovens § 15, for så vidt angår den indefrysning, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Med den foreslåede bestemmelse vil energivirksomhederne midlertidigt blive undtaget fra den kvartalsvise indberetningspligt, som følger af skatteindberetningslovens § 15, for så vidt angår den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Bestemmelsen er en undtagelse til den generelle indberetningspligt efter skatteindberetningsloven, og energivirksomhederne er således ikke pligtige til at foretage kvartalsvise indberetninger vedrørende den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger. Energivirksomhederne har dog fortsat pligt til at indberette den henstand, de yder deres kunder i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger på årlig basis, jf. skatteindberetningslovens § 13

Til nr. 5

Det fremgår af § 3, stk. 3, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at erhvervsministeren kan fastsætte regler om låne- og tilskudsordninger for håndtering af omlægningsudgifter til administration og it hos de energivirksomheder, som kan være særlig ramt af indefrysningsordningen. Der er dog ikke hjemmel til at fastsætte generelle regler om tilskud til energivirksomheders omkostninger til implementering og administration af indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Det foreslås derfor at indsætte et nyt kapitel 4 a i loven, som muliggør etableringen af en tilskudsordning for energivirksomheders implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger.

Den foreslåede bestemmelse i § 7 a, stk. 1, fastslår, at energivirksomheder inden for de bevillinger, der afsættes på Finansloven, kan ansøge om tilskud til dækning af de faktiske omkostninger, som er forbundet med implementeringen og administrationen af ordningen i medfør af lov om en indefrysningsordning for høje energiregninger.

Bestemmelsen muliggør således etableringen af en pulje, hvorfra energivirksomhederne kan ansøge om tilskud til dækning af deres faktiske implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen.

Bestemmelsens stk. 2 bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om tilskuddets størrelse samt de kriterier, som en energivirksomhed skal opfylde for at modtage tilskud efter kapitlet, herunder om ansøgning og om virksomhedens dokumentation for de faktiske omkostninger relateret til it-udvikling og anden nødvendig bistand mv. i forbindelse med implementering og administration af indefrysningsordningen, samt hvornår energivirksomheden senest skal have forpligtet sig til at afholde de pågældende omkostninger.

Det forudsættes, at erhvervsministeren vil fastsætte regler om det maksimale tilskudsbeløb samt om den indbyrdes fordeling af tilskudsmidlerne mellem ansøgerne i tilfælde af at deres samlede tilskudsberettigede implementerings- og administrationsomkostninger overstiger den afsatte ramme. Det forudsættes endvidere, at der kun kan ydes tilskud til implementerings- og administrationsomkostninger forbundet med indefrysningsordningen for høje energiregninger, som energivirksomheden dokumentérbart har disponeret inden den 27. marts 2023. Der kan kun ydes tilskud til omkostninger, som ikke på anden vis er dækket, herunder ved andet offentligt tilskud eller gebyrindtægter fra virksomhedens kunder.

Til nr. 6

Det fremgår af § 11, stk. 1, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring bestående af et indefrosset beløb ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknyttede rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en del af hovedfordringen.

Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente af en fordring på det indefrosne beløb ikke forældes, så længe den tilhører Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret, så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 7

Det fremgår af § 11, stk. 2, i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., at en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Der fremgår ikke noget af bestemmelsen om de tilknyttede rentefordringer, som er særskilte fordringer og ikke en del af hovedfordringen.

Det foreslås i 2. pkt., at en fordring bestående af rente af en fordring på tilbagebetaling af likviditetslån ydet til en energivirksomhed eller en energiintensiv virksomhed ligeledes ikke forældes, så længe den er under opkrævning hos Erhvervsstyrelsen og endnu ikke er modtaget af restanceinddrivelsesmyndigheden.

Med den foreslåede bestemmelse vil forældelsesreglerne for hovedfordringen og rentefordringen blive harmoniseret, så forældelsesfristen for begge fordringer først regnes fra modtagelsen hos restanceinddrivelsesmyndigheden.

Til nr. 8

Det fremgår af § 14, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte lån og tilskud efter loven.

Efter stk. 2, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Efter stk. 3 og 4 kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra henholdsvis Energinets datahub og fra Evida.

Efter stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling. Styrelsen kan i forbindelse med kontrollen pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforening mv. revisorbistand.

Endelig kan Erhvervsstyrelsen efter stk. 6, pålægge enhver, der udtages til udvidet kontrol og sagsbehandling, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug for afgørelsen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 1, kan Erhvervsstyrelsen af egen drift udtage ansøgninger om likviditetslån eller tilskud til udvidet kontrol og sagsbehandling.

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til den gældende bestemmelse i § 14, stk. 5, 1. pkt. om Erhvervsstyrelsens beføjelser i forhold til ansøger i sagsoplysningsfasen frem til afgørelsen om bevilling af lån eller tilskud i medfør af loven. Efter den foreslåede nyaffattelse vil Erhvervsstyrelsen fortsat af egen drift kunne udtage ansøgninger af særlig karakter til udvidet kontrol og sagsbehandling, herunder hvor der ansøges om et højt likviditetslån set i forhold til energivirksomheden eller den energiintensive virksomheds størrelse og omsætning. Ansøgninger af særlig karakter kan ligeledes være ansøgninger, hvor der er indikationer på misbrug af ordningen.

Efter det foreslåede stk. 2, pålægges Erhvervsstyrelsen at føre løbende stikprøvekontrol og risikobaseret kontrol med de udbetalte likviditetslån til energivirksomheder og energiintensive virksomheder, jf. lovens kapitel 2 og 3, samt tilskud til boligforeninger m.v., jf. lovens kapitel 4.

Bestemmelsen er en uændret videreførelse af den gældende bestemmelse i § 14, stk. 1. Bestemmelsen giver Erhvervsstyrelsen mulighed for at kontrollere og verificere de udbetalte beløb. Efter loven kan likviditetslån udbetales på baggrund energivirksomhedens forventninger til kundernes brug af indefrysningsordningen. Bestemmelsen udgør dermed et værn mod forsøg på omgåelse eller misbrug af ordningen ved optagelse af større likviditetslån end den faktiske efterspørgsel tilsiger.

Efter det foreslåede stk. 3, 1. pkt., kan Erhvervsstyrelsen i forbindelse med kontrollen efter de to foregående stykker pålægge enhver, der udtages til kontrol, at udlevere supplerende oplysninger og dokumentation til brug herfor.

Bestemmelsen samler op på Erhvervsstyrelsens sagsoplysningsbeføjelser i forhold parten i sagen. Med bestemmelsen vil Erhvervsstyrelsens adgang til, i kontroløjemed, at pålægge ansøgere at fremlægge supplerende dokumentation for, at låne- eller tilskudsbetingelserne er opfyldt, blive udvidet, også efter lånet eller tilskuddet er kommet til udbetaling. Formålet med ændringen er at tydeliggøre Erhvervsstyrelsens mulighed for at kræve supplerende dokumentation i forbindelse med den stikprøvevise kontrol efter udbetalingen af likviditetslånet eller tilskuddet, herunder i forbindelse med modtagernes afstemning af de ydede lån.

Endvidere vil Erhvervsstyrelsen efter det foreslåede i 2. pkt., kunne pålægge energivirksomheden, den energiintensive virksomhed eller boligforeningen m.v. revisorbistand i forbindelse med kontrollen.

Pålæg om revisorbistand kan eksempelvis komme på tale i særlige tilfælde, hvor den af ansøger indsendte dokumentation, ikke med tilstrækkelig sikkerhed dokumenterer, at støttebetingelserne er opfyldt, og det vurderes, at parten ikke selv vil kunne afhjælpe usikkerheden om de faktiske forhold.

Efter det foreslåede stk. 4, kan Erhvervsstyrelsen i kontroløjemed indhente oplysninger fra relevante offentlige registre, herunder Skatteforvaltningen, jf. lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data.

Bestemmelsen viderefører den gældende § 14, stk. 2. Efter den foreslåede bestemmelse har Erhvervsstyrelsen hjemmel til at indhente oplysninger, der er relevante til brug for kontrol. Det er nødvendigt at indsamle og sammenstille data fra andre myndigheder for at kunne føre en effektiv og risikobaseret kontrol. Den foreslåede bestemmelse henviser derfor til lov om Erhvervsstyrelsens behandling af data, hvis formål er at skabe den nødvendige lovhjemmel til at etablere de retlige rammer for Erhvervsstyrelsens behandling af data til brug for Erhvervsstyrelsens anvendelse af en intelligent kontrol i registreringsfasen. Der er i medfør af loven udstedt bekendtgørelse om Erhvervsstyrelsens behandling af data, der fastsætter nærmere regler for Erhvervsstyrelsens indsamling, behandling og videregivelse af oplysninger, herunder om hvornår og til hvilke formål oplysninger kan indsamles og behandles, hvornår sletning af oplysninger skal finde sted, hvilke myndigheder Erhvervsstyrelsen kan videregive oplysninger til og om de tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der skal iagttages ved behandlingen.

Efter det foreslåede stk. 5, kan Erhvervsstyrelsen desuden i kontroløjemed indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Energinets datahub, jf. § 28, stk. 1, nr. 7, i lov om elforsyning.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 3. Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan behandle data fra Energinets datahub, samt at det er foreneligt med Energinets formål at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsen. Energinet vil dermed både være berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af loven.

Endelig foreslås det i stk. 6, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida i kontroløjemed.

Bestemmelsen svarer til den gældende § 14, stk. 4. Bestemmelsen fastslår, at Erhvervsstyrelsen kan indsamle, samkøre, videregive og foretage anden behandling af data fra Evida A/S, der er landsdækkende gasdistributør. Evida er dermed ligeledes berettiget og forpligtet til at stille data til rådighed for Erhvervsstyrelsens kontrolopgaver i medfør af loven.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslås i stk. 2, at lovens § 1, nr. 2, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås endvidere i stk. 3, at lovens § 1, nr. 2, har virkning fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023.

Det foreslås således i stk. 2, at energivirksomhedernes fritagelse for indberetning i 2023 og 2024 efter skatteindberetningslovens § 15, træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Dette ikrafttrædelsestidspunkt skal ses i sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i stk. 3, hvorefter fritagelsen foreslås at have virkning allerede for indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023. Med det tidlige ikrafttrædelsestidspunkt, vil Skattestyrelsen allerede fra ikrafttrædelsestidspunktet kunne undlade at håndhæve den gældende indberetningspligt.

Det foreslås således endvidere i stk. 3, at fritagelsen efter skatteindberetningslovens § 15 skal have virkning allerede fra og med indberetningen vedrørende første kvartal 2023, hvor indberetningsfristen udløb den 28. april 2023.

Med ikrafttrædelse dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, vil Skattestyrelsen dermed allerede fra dette ikrafttrædelsestidspunkt kunne undlade at håndhæve den gældende indberetningspligt vedrørende første kvartal 2023.

Endelig foreslås det i stk. 4, at regler fastsat i medfør af § 3, stk. 3-5 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., jf. lov nr. 1400 af 10. oktober 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 i lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v.

Bemyndigelsesbestemmelserne er udmøntet ved udstedelsen af bekendtgørelse nr. 1426 af 31. oktober 2022 om tilskud til små varmeforsyningsvirksomheders implementeringsomkostninger ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. samt bekendtgørelse nr. 1427 af 31. oktober 2022 om likviditetslån mv. til energivirksomheder ved indefrysning af høje energiregninger for husstande, virksomheder mv. Disse bekendtgørelser vil således forblive i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 3, stk. 4-6 efter den foreslåede lovændring.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da hovedloven, lov om likviditetslån m.v. i forbindelse med indefrysningsordning for høje energiregninger og til energiintensive virksomheder m.v., ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov