Fremsat den 3. maj 2023 af skatteministeren (Jeppe Bruus)

Forslag

til

Lov om opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland og gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland

Kapitel 1

Folketingets samtykke til opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst

§ 1. Regeringen kan opsige overenskomsten af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Kapitel 2

Ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 2. Loven træder i kraft den 15. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering.

Kapitel 3

Ændringer i anden lovgivning

§ 3. I ligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 42 af 13. januar 2023, som ændret ved § 36 i lov nr. 871 af 21. juni 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 5 H, stk. 2, indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Rusland.«

Nr. 7-9 bliver herefter nr. 8-10.

Kapitel 4

Territorialbestemmelse

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

Formålet med dette lovforslag er at opnå Folketingets samtykke til, at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland. Rusland har siden 14. februar 2023 været opført på EU's liste over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner (EU's sortliste over skattely).

En sådan opsigelse er en forudsætning for, at det er muligt at gennemføre skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger mod Rusland. Lovforslagets ændring af ligningsloven har til formål at gennemføre defensive foranstaltninger mod Rusland i dansk ret, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland er opsagt.

Regeringen har i den forbindelse foretaget en konkret afvejning af, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland bør opsiges. Ud fra en sådan afvejning ses det ikke at være i dansk interesse fortsat at have en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland.

I denne afvejning indgår, at det strider imod de generelle hensyn, der forfølges ved Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, at Danmark indgår i dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattelylande. Hertil kommer, at lovforslaget som nævnt har til formål at sikre, at de defensive foranstaltninger, herunder nægtelse af fradrag for visse betalinger og en skærpet udbyttebeskatning, gennemføres mod alle lande mv., der står på EU's sortliste over skattely. De gældende danske defensive foranstaltninger kan generelt ikke gennemføres over for lande mv., som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med. Endelig er danske erhvervsmæssige interesser i Rusland reduceret som følge af de russiske væbnede styrkers militære invasion af Ukraine den 24. februar 2022.

De EU-koordinerede defensive foranstaltninger, som er implementeret i ligningslovens § 5 H, har til formål at lægge yderligere pres på landene mv. på listen med henblik på, at de tilretter deres nationale lovgivning i tilstrækkeligt omfang til, at de fremadrettet fjernes fra listen. De dobbeltbeskatningsoverenskomster, som Danmark har indgået, indeholder i almindelighed bestemmelser, der hindrer, at transaktioner med fysiske og juridiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i de lande mv., som overenskomsterne er indgået med, undergives en særlig øget beskatning eller begrænses i fradrag sammenlignet med andre lande mv. De defensive foranstaltninger i ligningslovens § 5 H vil derfor ofte kun kunne gennemføres, hvis der ikke gælder en dobbeltbeskatningsoverenskomst med de pågældende lande mv.

På nuværende tidspunkt gælder overenskomsten af 8. februar 1996 mellem Danmarks regering og Ruslands regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter (dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland). Det betyder, at Danmark på nuværende tidspunkt er forhindret i at gennemføre de defensive foranstaltninger, der gælder efter ligningslovens § 5 H, mod Rusland.

Med vedtagelsen af lovforslaget meddeler Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 3 pkt., til at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland. Derudover giver vedtagelsen af lovforslaget mulighed for defensive foranstaltninger mod Rusland.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster med lande på EU's sortliste over skattely

2.1.1. Gældende ret

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering.

Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

Danmark er efter folkeretten forpligtet til at overholde indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, også når bestemmelserne i sådanne overenskomster afviger fra national ret. Det medfører i praksis, at de defensive foranstaltninger mod lande mv. på EU's sortliste over skattely efter ligningslovens § 5 H generelt ikke vil kunne gennemføres i forhold til transaktioner, der involverer fysiske eller juridiske personer, der er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, herunder dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland indeholder i artikel 29 en bestemmelse om, at opsigelse skal ske seneste den 30. juni i et kalenderår med henblik på at få virkning fra den 1. januar i det følgende kalenderår.

2.1.2. Skatteministeriets overvejelser

Det vil være i strid med dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland at gennemføre de defensive foranstaltninger mod lande mv. på EU's sortliste over skattely efter ligningslovens § 5 H konkret over for Rusland. Såfremt de defensive foranstaltninger skal gælde over for Rusland, er det nødvendigt at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten er gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering og kræver Folketingets samtykke til opsigelse, jf. grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt. Med vedtagelsen af lovforslaget meddeler Folketinget samtykke til efter grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland.

Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal efter overenskomstens artikel 29 ske senest den 30. juni 2023 med henblik på at få virkning fra den 1. januar 2024. Opsigelse skal efter artikel 29 ske ved ad diplomatisk vej at afgive en skriftlig meddelelse til Rusland.

2.2. Ophævelse af lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Rusland

2.2.1. Gældende ret

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996.

Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

2.2.2. Skatteministeriets overvejelser

Såfremt regeringen opsiger dobbeltbeskatningsoverenskomsten, skal den eksisterende lov, som gennemfører dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering i dansk ret, ophæves. Da ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering først bør træde i kraft, når regeringens mulige opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har fået virkning, foreslås det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov nr. 403 af 22. maj 1996.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås at ophæve lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering. Det bemærkes, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996.

2.3. Ændring af listen over lande mv. omfattet af defensive foranstaltninger

2.3.1. Gældende ret

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven ((Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner) blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande mv., der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de oplistede lande mv. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv., hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. De nærmere regler herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende i ét af de lande mv., der er oplistet i ligningslovens § 5 H, stk. 2. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv., men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Følgende 9 lande er på nuværende tidspunkt omfattet af de defensive foranstaltninger, jf. ligningslovens § 5 H, stk. 2: Amerikansk Samoa, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

2.3.2. Skatteministeriets overvejelser

Ifølge bemærkningerne til lovforslaget om fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande mv. på EU-listen over ikke samarbejdsvillige skattejurisdiktioner, jf. Folketingstidende 2020-21, A, L 150 som fremsat, side 4, var det ved indførelsen af de defensive foranstaltninger mod lande mv. på EU´s sortliste over skattely forudsat, at fremtidige ændringer af, hvilke lande der berøres af de defensive foranstaltninger, ville skulle gennemføres ved lov. Dette ville skulle gælde, hvis der blev optaget nye lande mv. på EU´s sortliste over skattely, eller hvis nogle af de aktuelt oplistede lande mv. blev fjernet fra listen.

Ved den seneste opdatering af EU's sortliste over skattely vedtaget af Rådet den 14. februar 2023 blev Rusland sammen med flere andre lande mv. indført på listen. Lovforslag L 73, der blev fremsat af skatteministeren den 29. marts 2023, indeholder bl.a. en ændring af listen over lande omfattet af defensive foranstaltninger. Rusland er ikke omfattet af dette lovforslag, da dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland forhindrer gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland. Da gennemførelse af defensive foranstaltninger mod Rusland først bør træde i kraft, når opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har fået virkning, foreslås det, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 3.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at Rusland medtages på listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2, hvilket vil medføre, at de defensive foranstaltninger i § 5 H, stk. 1, jf. stk. 3, vil komme til at gælde for Rusland på lige fod med de øvrige lande mv. på EU's sortliste over skattely, når dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland er ophævet. Derved undgås, at der - efter opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten - vil være behov for at fremsætte et nyt lovforslag, der inkluderer Rusland på listen over lande mv. omfattet af defensive foranstaltninger.

Det bemærkes, at den forslåede ændring ikke vil træde i kraft den 15. juni 2023, da det i stk. 2 foreslås, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovforslagets § 3.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Det er ikke umiddelbart muligt at foretage et egentligt skøn over størrelsen på de provenumæssige konsekvenser ved en opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland, herunder iværksættelsen af defensive foranstaltninger over for Rusland, men de vurderes umiddelbart at være begrænsede.

Den del af lovforslaget, der vedrører opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Rusland, vurderes isoleret set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på 0,2 mio. kr. i 2024 og 0,1 mio. kr. årligt 2025-2029 vedrørende systemtilpasninger og registrering.

Skatteforvaltningen gennemfører i øjeblikket en række store, komplekse it-udviklingsprojekter, som de kommende år lægger beslag på Skatteforvaltningens it-udviklingskapacitet. It-understøttelsen skal derfor prioriteres sammen med andre højt prioriterede it-udviklingsopgaver i Skatteforvaltningen. De enkelte it-opgaver vil skulle prioriteres inden for Skatteministeriets rammer og it-udviklingskapacitet. Disse rammer forventes fastsat i forbindelse med en forventet kommende flerårsaftale for skattevæsenet.

Forslagets øvrige dele vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for Skatteforvaltningen af betydning.

Lovforslaget vurderes ikke at have konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland vurderes potentielt at kunne have stor økonomisk betydning for enkelte virksomheder mv., som berøres af opsigelsen og af gennemførslen af de defensive foranstaltninger. Virksomheder kan begrænse de skattemæssige konsekvenser ved en opsigelse, men det vil indebære administrative omkostninger for den konkrete virksomhed.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. april 2023 til den 2. maj 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Børsmæglerforeningen, CEPOS, Cevea, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Danske Advokater, Danske Rederier, Datatilsynet, Den Danske Fondsmæglerforening, Digitaliseringsstyrelsen, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen - Team Effektiv Regulering, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finanstilsynet, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, FSR - danske revisorer, IBIS, Investering Danmark, Justitia, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lokale Pengeinstitutter, Mellemfolkeligt Samvirke, Nasdaq OMX Copenhagen A/S, Nationalbanken, SEGES, Skatteankestyrelsen, SMVdanmark og SRF Skattefaglig Forening.

Udkastet til lovforslaget har været i høring i en forkortet høringsperiode, da opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal ske senest den 30. juni 2023 for at få virkning fra den 1. januar 2024. Det udkast, der har været i høring, inkluderede ikke medtagelse af Rusland på listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2, som opregner de lande mv., der berøres af de danske defensive foranstaltninger over for lande mv. på EU's sortliste over skattely.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering.

Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

Det foreslås i § 1, at regeringen på Danmarks vegne kan opsige overenskomsten af 8. februar 1996 mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomst- og formueskatter.

Med vedtagelsen af lovforslaget meddeler Folketinget sit samtykke efter grundlovens § 19, stk. 1, 3. pkt., til at regeringen kan opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland. En sådan opsigelse er en forudsætning for, at det er muligt at gennemføre skattesanktioner i form af såkaldte defensive foranstaltninger mod Rusland og vil udgøre en skattesanktion, der - på linje med EU-koordinerede defensive foranstaltninger - har til formål at lægge pres på landene på EU's sortliste over skattely, da det strider imod de generelle hensyn, der forfølges ved Danmarks indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster, at Danmark har dobbeltbeskatningsoverenskomster med skattelylande.

Da opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland efter artikel 29 skal ske senest den 30. juni i et kalenderår med henblik på at få virkning fra den 1. januar i det følgende kalenderår, skal opsigelse ske senest den 30. juni 2023 med henblik på at få virkning fra den 1. januar 2024.

Opsigelse skal efter artikel 29 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten ske ved ad diplomatisk vej at afgive en skriftlig meddelelse til Rusland.

Til § 2

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal i henhold til overenskomstens artikel 29 opsiges inden den 30. juni 2023 for at få virkning fra 1. januar 2024.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 15. juni 2023, jf. dog bestemmelsens stk. 2.

De defensive foranstaltninger i ligningslovens § 5 H kan ikke gennemføres over for Rusland, før opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland har fået virkning.

Det foreslås derfor i § 2, stk. 2, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 3.

Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Rusland blev gennemført ved lov nr. 403 af 22. maj 1996. Det følger blandt andet af lovens § 1, stk. 1 og 2, at overenskomsten kan tiltrædes på Danmarks vegne, og den finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 28. Derudover er overenskomsten optaget som bilag til loven, ligesom overenskomsten også følger af bekendtgørelse nr. 28 af 9. august 2002.

Ophævelse af lov nr. 403 af 22. maj 1996 om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Kongeriget Danmarks regering og Den Russiske Føderations regering bør først træde i kraft, når regeringens mulige opsigelse af dobbeltbeskatningsoverenskomsten har fået virkning,

Det foreslås derfor i § 2, stk. 3, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af lov nr. 403 af 22. maj 1996.

Da opsigelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland skal meddeles til Rusland inden den 30. juni 2023 for at få virkning fra 1. januar 2024, følger lovforslaget ikke de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Til § 3

Ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 om ændring af ligningsloven, kildeskatteloven og selskabsskatteloven ((Fastsættelse af defensive foranstaltninger mod lande på EU-listen over ikkesamarbejdsvillige skattejurisdiktioner) blev der med virkning fra den 1. juli 2021 indført såkaldte defensive foranstaltninger (skattesanktioner) imod lande mv., der er opført på EU´s sortliste over skattely.

De defensive foranstaltninger består i, at der ikke er fradrag for betalinger til interesseforbundne modtagere hjemmehørende i de oplistede lande mv. Der er heller ikke fradragsret i det tilfælde, hvor modtageren ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv, hvis modtageren ikke er betalingens retmæssige modtager, og betalingen videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. Dette gælder dog ikke, hvis den skattepligtige godtgør, at betalingens retmæssige modtager er skattemæssigt hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, eller som har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Reglerne herom fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 1 og 3.

Endvidere skal der indeholdes og betales en særlig høj udbytteskat (44 pct.) på udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, når den retmæssige modtager af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i et af de oplistede lande mv. i ligningslovens § 5 H, stk. 2. Denne særlig høje udbytteskat gælder også, hvor udbyttet udloddes til en modtager, der ikke er skattemæssigt hjemmehørende i de oplistede lande mv., men hvor den pågældende ikke er udbyttets retmæssige ejer, og udbyttet videreføres til en modtager i de oplistede lande mv. Reglerne herom fremgår af selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 3. pkt., og kildeskattelovens § 2, stk. 11, 2. pkt., og § 65, stk. 12 og 13.

Det fremgår af ligningslovens § 5 H, stk. 2, at følgende lande er omfattet af de defensive foranstaltninger: Amerikansk Samoa, De Amerikanske Jomfruøer, Fiji, Guam, Palau, Panama, Samoa, Trinidad og Tobago og Vanuatu.

Det foreslås i § 3 at ændre ligningslovens § 5 H, stk. 2, således at Rusland medtages på listen. Den foreslåede ændring vil medføre, at Rusland vil være omfattet af de defensive foranstaltninger i § 5 H. Dermed vil skattepligtige selskaber, personer m.v., jf. ligningslovens § 5, stk. 1, 1. pkt., ikke kunne foretage fradrag for betalinger efter skattelovgivningens almindelige regler, hvis de endelige modtagere er skattesubjekter, der er hjemmehørende i Rusland. Endvidere vil udbytter af hovedaktionæraktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier være omfattet af de ovenfor beskrevne regler om en forhøjet indeholdelses- og skattesats på 44 pct., når modtageren eller den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende eller registreret i Rusland. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for bestemmelsens ikrafttræden.

Til § 4

Det foreslås i § 4, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland, da dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Rusland ikke omfatter Færøerne og Grønland, og da sagsområdet i øvrigt er overtaget af Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov