Betænkning afgivet af
Sundhedsudvalget den 25. maj 2023
1. Ændringsforslag
Der er stillet 3 ændringsforslag til
lovforslaget, herunder om deling af lovforslaget. Dansk Folkepartis
medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1 og 2.
Indenrigs- og sundhedsministeren har stillet ændringsforslag
nr. 3.
2. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, M og SF) vil stemme imod det stillede
ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et mindretal i
udvalget (DD, LA, KF, EL, RV, DF og ALT) vil stemme for det
stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget.
Et flertal i
udvalget (S, V, M og SF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af indenrigs- og
sundhedsministeren under nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et mindretal i
udvalget (DD, KF, EL, RV og ALT) indstiller de under A og B
nævnte lovforslag til vedtagelse
med det under B stillede ændringsforslag.
Hvis ændringsforslag nr. 1 om deling
af lovforslaget bliver vedtaget ved 2. behandling, vil mindretallet
stille det under nr. 3 stillede ændringsforslag til 3.
behandling af det under A nævnte lovforslag. Hvis
ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget bliver
forkastet ved 2. behandling, vil mindretallet stemme for det under
nr. 3 stillede ændringsforslag.
Et andet
mindretal i udvalget (LA og DF) indstiller det under A
nævnte lovforslag til forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet indstiller det under B nævnte
lovforslag til vedtagelse med det under B stillede
ændringsforslag.
Et tredje
mindretal (NB) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling. Mindretallet vil redegøre
for sin stilling til de stillede ændringsforslag ved 2.
behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved
betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
3. Ændringsforslag med
bemærkninger
Ændringsforslag
a
Ændringsforslag om
deling af lovforslaget
Af et mindretal i
udvalget (DF), tiltrådt af et mindretal (DD, LA, KF, EL, RV og ALT):
1)
Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og
indhold:
A. »Forslag
til lov om ændring af lov om tobaksvarer m.v. (Implementering
af dele af delegeret direktiv vedrørende opvarmede
tobaksvarer)« omfattende § 1 og § 6, stk. 1 og
2.
B. »Forslag
til lov om ændring af lov om forbud mod salg af tobak og
alkohol til personer under 18 år og forskellige andre love
(Hjemmel til alderskontrol ved salg af tobaksvarer m.m.)«
omfattende §§ 2-5 og § 6, stk. 1 og 3-5.
[Forslag om deling af
lovforslaget]
b
Ændringsforslag til
det under B nævnte lovforslag
Til § 6
2) I
stk. 1 udgår »stk.
2«.
[Konsekvens af
ændringsforslag nr. 1]
c
Ændringsforslag til
det udelte lovforslag
Til § 1
Af indenrigs- og
sundhedsministeren, tiltrådt af et flertal (S, V, M og SF):
3) Nr. 3
affattes således:
»3. I §
14, stk. 1, og §§ 15
og 16 indsættes efter
»cigaretter«: », opvarmede
tobaksvarer«.«
[Lovteknisk rettelse]
Bemærkninger
Til nr. 1 og 2
Det foreslås med
ændringsforslag nr. 1, at lovforslaget bliver delt op i to
lovforslag.
Det ene lovforslag (A) omfatter
lovforslagets bestemmelser om at implementere dele af et delegeret
direktiv fra EU om tilbagetrækning af visse undtagelser
vedrørende opvarmede tobaksvarer.
Det andet lovforslag (B) omfatter
lovforslagets bestemmelser, der indfører en klar hjemmel,
der fastsætter, hvilke krav der stilles til alderskontrol
henholdsvis på fysiske salgssteder og ved salg online af
tobaksvarer, tobakssurrogater, urtebaserede rygeprodukter,
elektroniske cigaretter og genopfyldningsbeholdere med og uden
nikotin samt alkoholholdige drikkevarer.
Lovforslag B omfatter også de
bestemmelser, hvorefter kravene til Sundhedsstyrelsens skilte
bliver tilpasset, således de bedre kan afspejle de krav, der
er til alderskontrol på henholdsvis fysiske salgssteder og
ved salg online.
Lovforslag B omfatter endvidere
lovforslagets forslag til øvrige tekniske justeringer i form
af opdaterede henvisninger til love og bestemmelser, større
klarhed over omfattede produkter i enkelte bestemmelser og
ophævelse af en bestemmelse i lov om elektroniske cigaretter
m.v., som ikke længere er relevant.
Ændringsforslag nr. 2 er en
konsekvens af ændringsforslag nr. 1.
Til nr. 3
I lovforslagets § 1, nr. 3, er det
foreslået, at der i § 14, stk. 1, og §§ 15-16
i lov om tobaksvarer m.v. indsættes efter
»cigaretter«: », opvarmede
tobaksvarer«.
Det har imidlertid ikke været
hensigten at indsætte opvarmede tobaksvarer i § 15 a i
lov om tobaksvarer m.v.
Det foreslås derfor, at §§
15-16 ændres til §§ 15 og 16, således §
15 a ikke omfattes.
Ændringen vedrører alene en
lovteknisk rettelse, og der tilsigtes ingen indholdsmæssige
ændringer.
5. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 28. april
2023 og var til 1. behandling den 9. maj 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Sundhedsudvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3
møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden
fremsættelsen været sendt i høring, og
indenrigs- og sundhedsministeren sendte den 3. februar 2023 dette
udkast til udvalget, jf. SUU alm. del - bilag 64. Den 27. april
2023 sendte indenrigs- og sundhedsministeren høringssvarene
og et høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag
på lovforslaget.
Deputationer
Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget
2 deputationer, der mundtligt har redegjort for deres holdning til
lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet
6 spørgsmål til indenrigs- og sundhedsministeren til
skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.
Anders Kronborg (S) Birgitte Vind
(S) Camilla Fabricius (S) Flemming Møller Mortensen (S)
Frederik Vad (S) Maria Durhuus (S) Matilde Powers (S) nfmd. Rasmus Horn Langhoff (S) Sara
Emil Baaring (S) Eva Kjer Hansen (V) Hans Andersen (V) Lars
Christian Lilleholt (V) Monika Rubin (M) Nanna W. Gotfredsen (M)
Rasmus Lund-Nielsen (M) fmd. Jens
Henrik Thulesen Dahl (DD) Marlene Harpsøe (DD) Louise Brown
(LA) Helena Artmann Andresen (LA) Per Larsen (KF) Lise Bertelsen
(KF) Kim Edberg Andersen (NB) Mette Thiesen (DF) Kirsten Normann
Andersen (SF) Anne Valentina Berthelsen (SF) Theresa Berg Andersen
(SF) Peder Hvelplund (EL) Stinus Lindgreen (RV) Franciska
Rosenkilde (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |