Betænkning afgivet af Indfødsretsudvalget den 25. maj 2023

1. Ændringsforslag

Der er stillet 34 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk Folkepartis medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1, 2, 4-16 og 18-34. Alternativets medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 3. Enhedslistens medlem af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 17.

2. Indstillinger

Et flertal i udvalget (S, V, M og LA) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ALT stillede ændringsforslag nr. 3 og det af EL stillede ændringsforslag nr. 17. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et andet mindretal i udvalget (SF) vil ved 2. behandling af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og til de stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (DD) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af DF stillede ændringsforslag nr. 9. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af DF stillede ændringsforslag nr. 9-11, 18, 23, 24 og 31-33. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Et femte mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af DF stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkuri havde ved betænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Danmarksdemokraterne og Det Konservative Folkeparti

Danmarksdemokraternes og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget mener, at det danske statsborgerskab er noget helt særligt. Det er grundlæggende noget, man skal gøre sig fortjent til. Det er også på den baggrund, at vi i Folketinget gennem årene har vedtaget nogle strenge krav, som man skal leve op til, før man kan opnå dansk statsborgerskab. Derfor er det også meget alvorligt og dybt foruroligende, at Indfødsretskontoret siden januar 2021 har fravalgt at foretage det supplerende kriminalitetstjek, der skal foretages, 2 år efter at ansøgeren har fået statsborgerskab med henblik på at undersøge, om der var kriminalitet, ansøgeren ikke havde fortalt om. Det er i sidste ende ministerens ansvar at føre de tiltag ud i livet, som indgår i politiske aftaler, hvilket ikke er sket i dette tilfælde.

DD og KF mener, at hele forudsætningen for, at vi kan tildele statsborgerskab i Folketinget, er, at mennesker får statsborgerskab, fordi de lever op til kriterierne, Folketinget er blevet enige om. Partierne deler i forlængelse heraf ambitionen om, at der bør arbejdes for en mere individuel behandling af ansøgere, der ønsker indfødsret i Danmark. På den baggrund vil vi opfordre ministeren til at garantere, at der vil blive gennemført de supplerende kriminalitetstjek af de personer, der er på lovforslaget om indfødsrets meddelelse. Samtidig vil vi opfordre ministeren til at rette op på de fejl, der er blevet begået i sagen om de manglende supplerende kriminalitetstjek, så det ikke gentager sig.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlem af udvalget har samme bemærkninger som til seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. betænkning over lovforslag nr. L 33.

DF er foruroliget over den nuværende praksis, hvor bunkevis af påståede statsløse og skjulte bipersoner gebyrfrit sniges ind på lovforslag uden at opfylde betingelserne. Derfor stemmer DF imod i de sager, hvor vi ikke kan behandle ansøgerne individuelt med den omhu, grundlovsfædrene har pålagt os.

Vi er bekymrede over, at ministeren tilsyneladende ikke er mere nidkær denne gang, men stadig ønsker at meddele indfødsret til personer, som synes om islamister og syrie‍nkrigere - personer, som bor i udlandet, og hvor det er ganske uklart, hvad de har med Danmark at gøre.

DF ønsker, at udvalget igen skal stemme om hver enkelt ansøger som i det oprindelige udvalg med N. F. S. Grundtvig i spidsen, hvor ti ansøgere i 1850 på det første lovforslag om meddelelse af indfødsret i Rigsdagen blev anset af indenrigsministeren for »et ikke ringe Antal forskjellige Personer, med Hensyn til hvilke der muligt ville være Anledning til at indhente specielle Oplysninger«. (Rigsdagstidende 1849-50, Folketingets forhandlinger, spalte 806).

Indfødsret er den fineste gave, Folketinget kan give, når en anstændig udlænding har udmærket sig og: »Har for Modersmaalet Øre,/ Har for Fædrelandet Ild« (N. F. S. Grundtvig, »Folkeligheden«, i Danskeren, nr. 24, 1848). Kun derved fortjener vedkommende at blive begunstiget i det danske testamente. Samtidig er indfødsretten Danmarks inderste og sidste forsvarslinje.

DF mener, at udviklingen i måden, vi uddeler statsborgerskab på, er skammelig.

DF bemærker, at nærværende lovforslag indeholder 56 statsløse og 330 bipersoner, i alt 386 udlændinge, der uden forelæggelse for udvalget automatisk er blevet optaget, selv om de ikke engang nødvendigvis opfylder de objektive krav, der ofte fremhæves. Det svarer til en tredjedel. Samme andel som det seneste lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. lovforslag nr. L 33. Det har aldrig været hensigten at uddele statsborgerskab på denne måde.

DF bemærker, at antallet af ansøgere på nærværende lovforslag er over 100 gange højere end det antal, der ansøgte i 1850, da det blev muligt at blive naturaliseret.

Det bemærkes endvidere, at vi i DF - selv når ministeriet er i den vildfarelse, at meddelelse af indfødsret til fremmede kan foregå ved masseproducerede lovforslag til tusindvis flere gange årligt ud fra såkaldte objektive kriterier oplistet i en kold ministeriel cirkulæreskrivelse - mener, at den nuværende underlødige indfødsretsaftale er utilstrækkelig og bærer præg af en lemfældig og pluralistisk tilgang, der ikke respekterer hverken grundlovens bogstav eller grundlovens ånd. DF mener, at betingelserne for at søge om statsborgerskab uden undtagelser bør være opfyldt ved ansøgningstidspunktet. Der bør betales gebyr ved hver eneste ansøgning, der behandles, og ikke kun ved første ansøgning. Derudover bør gebyret hæves betragteligt.

Som eksempel herpå bemærker DF, at kriminelle udlændinge, der i en alder af 14 år har begået røveri eller drab, frit kan optages på lovforslaget og få statsborgerskab som bipersoner uden udvalgets kendskab. Dertil kommer, at udlændinge straffet med bøde for tyveri, hærværk, uorden og narkokørsel optages. Det samme gør førtidspensionister, som automatisk er undtaget fra beskæftigelseskravet. Også udlændinge med misligholdt offentlig gæld, f.eks. su-tilbagebetalingskrav og offentlige parkeringsafgifter, og udlændinge under konkursbehandling med verserende fogedsager eller andre uafklarede søgsmål i civilretten optages.

Også kulturfremmede med mulige ekstremistiske synspunkter optages, uden at ministeren vil besvare spørgsmål vedrørende deres utilbørligheder. DF finder det i den forbindelse yderst kritisabelt, at ministeren afviser at forholde sig til spørgsmål om dette, hvorefter alle disse personer alligevel optages uden udvalgets kendskab.

DF er utilfreds med, at ministeren ønsker, at Folketinget skal lovgive i blinde og dermed tildele statsborgerskab til mennesker, der potentielt kan have foretaget sig ting, der - blev de offentliggjort - ville afholde et flertal fra at give dem statsborgerskab.

Det er i Danmark Folketinget, der tildeler indfødsret. Det gør vi ved lov. Lovgivningen i Danmark er offentlig. Hensynet til grundloven, offentligheden og processen er selvsagt væsentligere end den enkelte ansøgers ret til at holde sin fortid hemmelig for den befolkning, hvis folkevalgte repræsentanter skal tildele denne indfødsret. Ansøgere kan søge dispensation - eller i yderste tilfælde afstå fra at ansøge - hvis de personlige forhold er så fortrolige, at Folketinget ikke kan tage stilling.

I modsat fald vil det væsentligt forringe folketingsmedlemmers grundlovsgivne ret og pligt til at behandle indfødsretssager ved lov med de parlamentariske midler og inden for rammerne af de regler, der gælder.

DF opfordrer ministeren til at begære lukkede døre for Folketingets forhandlinger, jf. grundlovens § 49, såfremt ministeren finder, at fremsatte indfødsretslove i almindelighed er uegnede til offentlig forhandling. DF finder det betænkeligt, at ministeren overhovedet er interesseret i at fremsætte lovforslag, ministeren ikke vil stå ved, og som ikke kan forhandles offentligt.

DF kan ikke støtte denne lukkede lovgivningsproces, der i realiteten forhindrer folketingsmedlemmerne i efter hensigten med grundlovens § 44, stk. 1, at afgøre, hvem der skal erhverve dansk indfødsret.

DF mener, at det er fuldstændig utilstedeligt, at der ikke er højere krav til udlændinges vandel, ligesom vi mener, at Indfødsretsudvalget bør have størst mulig indsigt i den enkelte ansøgers forhold.

Derfor foreslår DF, at hver enkelt ansøger behandles på et separat lovforslag. Er Indfødsretsudvalget ude af stand til at tage stilling til mængden af lovforslag i en samling, udskydes ubehandlede lovforslag til næste samling, som det er kutyme i alle andre udvalg. Alternativt aftales der et loft på f.eks. 100 eller 250 ansøgere om året. En anden mulighed, som alt andet lige vil være bedre for Danmark end det nuværende brandudsalg, ville være at opdele ansøgerne efter oprindelsesland, hvorefter lovforslagene behandles alfabetisk (Afghanistan, Australien, Bangladesh, Belgien osv.).

DF er tillige af den opfattelse, at foruden anstændige udlændinge bør dansk statsborgerskab alene være for de udlændinge, som gifter sig med danske statsborgere. DF bemærker sluttelig, at det er muligt at leve et lønnende og rigt liv i Danmark uden dansk statsborgerskab.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 3

Af et mindretal (DF):

1) Nr. 74-77 udgår.

[Udtagelse af personer]

Til § 4

2) Nr. 150 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 5

Af et mindretal (ALT), tiltrådt af et mindretal (EL):

3) Stk. 2 affattes således:

»Stk. 2 Det er en betingelse for erhvervelse af indfødsret ved deltagelse i en grundlovsceremoni, jf. stk. 1,

1) at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni fortsat opfylder vandelskravet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, og

2) at personen inden deltagelse i en grundlovsceremoni har afgivet en ny erklæring med oplysninger på tro og love om strafbare forhold begået her i landet eller i udlandet.«

[Udeladelse af krav om bopæl her i landet frem til deltagelse i grundlovsceremoni samt erklæring herom]

Til § 7

Af et mindretal (DF):

4) Nr. 176 udgår.

[Udtagelse af person]

5) Nr. 178 udgår.

[Udtagelse af person]

6) Nr. 252 udgår.

[Udtagelse af person]

7) Nr. 274 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 8

8) Nr. 547 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (DD og KF):

9) Nr. 550 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

10) Nr. 556 udgår.

[Udtagelse af person]

11) Nr. 608 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

12) Nr. 617 udgår.

[Udtagelse af person]

13) Nr. 623, 655 og 665 udgår.

[Udtagelse af personer]

14) Nr. 626 udgår.

[Udtagelse af person]

15) Nr. 627 udgår.

[Udtagelse af person]

16) Nr. 666 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

17) Efter nr. 666 indsættes som nyt nummer:

»666 A) Kalawiz Karim Mohammad, bosiddende i Horsens Kommune.«

[Optagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

18) Nr. 669 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

19) Nr. 688 udgår.

[Udtagelse af person]

20) Nr. 699 udgår.

[Udtagelse af person]

21) Nr. 713 udgår.

[Udtagelse af person]

22) Nr. 719 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

23) Nr. 731 udgår.

[Udtagelse af person]

24) Nr. 733 udgår.

[Udtagelse af person]

Af et mindretal (DF):

25) Nr. 742 udgår.

[Udtagelse af person]

Til § 9

26) Nr. 760 udgår.

[Udtagelse af person]

27) Nr. 817 udgår.

[Udtagelse af person]

28) Nr. 837 udgår.

[Udtagelse af person]

29) Nr. 846 udgår.

[Udtagelse af person]

30) Nr. 928 udgår.

[Udtagelse af personer]

Af et mindretal (DF), tiltrådt af et mindretal (KF):

31) Nr. 969 udgår.

[Udtagelse af personer]

32) Nr. 973 udgår.

[Udtagelse af personer]

33) Nr. 974 udgår.

[Udtagelse af personer]

Af et mindretal (DF):

34) Nr. 977 udgår.

[Udtagelse af personer]

Bemærkninger

Til nr. 1

Dansk Folkeparti finder det betænkeligt, når udlændinge- og integrationsministeren foreslår, at tyrkere bosiddende i Tyrkiet meddeles dansk indfødsret, på trods af at de tilsyneladende ikke ønsker at bo eller opholde sig i Danmark. Dansk Folkeparti ønsker ikke at give statsborgerskab til tyrkiske statsborgere bosat i Tyrkiet. Dansk Folkeparti finder det mildest talt besynderligt, at man ønsker at give det helligste vi har - dansk indfødsret - til mennesker, som vi ikke ved om taler dansk eller på nogen måde indgår i det danske sproglige, kulturelle eller værdimæssige skæbnefællesskab.

Derfor bør disse personer ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 2

Dansk Folkeparti finder det betænkeligt, når udlændinge- og integrationsministeren foreslår, at russere bosiddende i Rusland meddeles dansk indfødsret, på trods af at de tilsyneladende ikke ønsker at bo eller opholde sig i Danmark. Dansk Folkeparti ønsker ikke at give statsborgerskab til russiske statsborgere bosat i Rusland.

Derfor bør denne person ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at kravet om, at personen på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni har haft uafbrudt bopæl her i landet fra det tidspunkt, hvor personen er optaget på lovforslaget om indfødsrets meddelelse, og at der skal underskrives en erklæring herom, udgår.

Personen skal på tidspunktet for deltagelse i en grundlovsceremoni fortsat opfylde vandelskravet i cirkulæreskrivelse nr. 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, og personen skal ligeledes fortsat underskrive en erklæring herom.

Til nr. 4-7, 10-12, 14, 15, 18, 19, 21-24 og 27-34

Dansk Folkepartis medlem af Indfødsretsudvalget er blevet fortroligt orienteret om forhold, der gør, at medlemmet ikke kan stemme for at meddele disse personer indfødsret. Det er udlændinge- og integrationsministerens ønske at hemmeligholde denne information om ansøgerne for medlemmer af Folketinget, som ikke sidder i Indfødsretsudvalget, og den brede offentlighed, hvorfor medlemmet ikke uddyber årsagerne nærmere.

Til nr. 8

Dansk Folkeparti finder det betænkeligt, at udlændinge- og integrationsministeren foreslår at meddele indfødsret til en iraker med samme navn som en person, som ønsker en yderligere islamisering af Danmark gennem opførelse af flere moskeer. En person med samme navn som ansøger sendte følgende høringssvar til Københavns Kommune vedrørende Vibevej 25 - lokalplan 458 af den 30. juni 2010: »JA til mosker i Danmark , det vil hjælpe os med vores tro vi vil kunne forsætte, tænk på jer selv dansker , vis vi ødlage jers kikker hvordan villle i så have det i ville blive sure og ked af det , så vi har også lov til at have mosker ligesom i har lov til at have kikker , i tegnede billeder af mohammed og gjorde mange ting , vi giver ikke de mærklige danker som ikke kan give respekt til deres gud som er alles gud , forstå det ,mosker har lov til at være her som kikker har lov til at være her«.

Derfor bør denne person ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 9

Denne irakiske statsborger har angiveligt ifølge artiklen »Zainab fik nej til statsborgerskab på grund af færdselsbøde: På tide at reglerne ændres«, bragt på dr.dk den 16. maj 2018, vedtaget en bøde på 3.750 kr. for overtrædelse af færdselsloven. Bøder af denne størrelse for trafikforseelser gives kun ved særlig utilbørlig opførsel.

Derfor bør denne ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 13

Disse personer synes tilsyneladende godt om islamisten Zakir Naik på Facebook. Zakir Naik er kendt for sine holdninger om dødsstraf til frafaldne muslimer, homoseksuelle m.fl. Dansk Folkeparti finder det betænkeligt, at ministeren foreslår at disse meddeles indfødsret. Sådanne holdninger anser Dansk Folkeparti som uforenelige med det danske samfunds værdier.

Derfor bør disse personer ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 16

Dansk Folkeparti kan konstatere, at personen er tilhænger af ekstreme islamistiske organisationer, og personen har tilsyneladende offentligt anbefalet imam Abo Bilal fra Grimhøjmoskeen på Facebook den 3. september 2017. Organisationen er komplet uforenelig med de danske værdier, og derfor bør personen ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 17

Med ændringsforslaget tildeles indfødsret til en 72-årig kvinde, der er flygtet fra krigen i Irak, traumatiseret efter at have tilbragt tid i fængsel, hvor nærtstående familiemedlemmer er blevet tortureret og dræbt. Kvinden lider af og er diagnosticeret med depression, angst, ptsd i svær grad og Alzheimers demens i svær grad. Efter forslagsstillers opfattelse vil det være et klart brud på FN's handicapkonvention at afvise en dispensation.

Til nr. 20

Dansk Folkeparti kan konstatere, at personen er tilhænger af ekstreme islamistiske organisationer, og ansøgeren synes tilsyneladende godt om Hizb ut-Tahrir og Grimhøjmoskeen på Facebook. Organisationen er komplet uforenelig med de danske værdier, og derfor bør personen ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 25

Ansøgeren er ifølge Det Centrale Virksomhedsregister angiveligt under konkurs med selskabet Kaffe Automaten Dk ApS, hvilket er uforeneligt med principperne om udlændinges selvforsørgelse og beskæftigelse, idet der ikke er forelagt tilstrækkelige oplysninger i sagen om, hvorvidt Kaffe Automaten Dk ApS har efterladt forfalden offentlig gæld i form af bøder, skat, moms eller øvrige afgifter.

Derfor bør denne person ikke meddeles indfødsret.

Til nr. 26

Ansøgerens loyalitet ligger tilsyneladende i Albanien, ligesom vedkommende på Facebook synes godt om siden »Hvil i fred Hamza Suri«, en mindeside for en islamisk syrienkriger og bandemedlem.

Derfor bør denne person ikke meddeles indfødsret.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 27. april 2023 og var til 1. behandling den 4. maj 2023. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Indfødsretsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketingets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 8 bilag på lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 30 spørgsmål, hvoraf 1 er tilbagetaget, til udlændinge- og integrationsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren har besvaret.

Anders Kronborg (S) Fie Hækkerup (S) Frederik Vad (S) Kasper Roug (S) Maria Durhuus (S) Thomas Skriver Jensen (S) Mads Fuglede (V) Morten Dahlin (V) Mohammad Rona (M) Kristian Bøgsted (DD) Søren Espersen (DD) Sandra Elisabeth Skalvig (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF) Mikkel Bjørn (DF) fmd. Anne Valentina Berthelsen (SF) Peder Hvelplund (EL) Nanna Høyrup (ALT)

Radikale Venstre, Nye Borgerlige, Siumut, Inuit Ataqatigiit, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.