L 117 Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte.

(Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af regler med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.).

Af: Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S)
Udvalg: Beskæftigelsesudvalget
Samling: 2022-23 (2. samling)
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 26-04-2023

Fremsættelse: 26-04-2023

Skriftlig fremsættelse (26. april 2023)

20222_l117_fremsaettelsestale.pdf
Html-version

Skriftlig fremsættelse (26. april 2023)

Beskæftigelsesministeren (Ane Halsboe-Jørgensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger m.v.)

(Lovforslag nr. L 117)

Lovforslaget udmønter dele af aftale af 21. januar 2022 om en ny reformpakke for dansk økonomi (DKM1), herunder aftale om Hurtigere i job og et stærkere arbejdsmarked, som blev indgået mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Den nye regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) bakker op om den del af aftalen, som lovforslaget udmønter.

Med lovforslaget ændres reglerne, så folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved personligt arbejde. Det vil gøre det mere attraktivt for seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også efter de har nået folkepensionsalderen.

Med lovforslaget justeres reglerne med henblik på mere rimelige pensionsberegninger for de pensionister der har været ude for ændringer i løbet af året. Det kan eksempelvis være, at ægtefællen afgår ved døden, at pensionisten opsætter sin pension, eller at en førtidspensionist gør sin pension hvilende.

Lovforslaget indeholder endvidere mindre ændringer af pensionslovgivningen af teknisk karakter, samt en mindre ændring i lov om individuel boligstøtte, der har til formål at præcisere, at bagatelgrænsen på 250 kr. kun finder anvendelse ved efterregulering af boligstøtte.

Loven træder i kraft den 1. juli 2023, mens elementerne om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og de mere rimelige pensionsberegninger får virkning fra den 1. januar 2024. Endvidere får elementet om afskaffelse af indtægtsregulering som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023, virkningen herfor vil ske i forbindelse med efterregulering af pensionen for 2023, som finder sted i 2024.

Det forventes, at omkring 40.000 folkepensionisters pension i 2023 stigende til 50.000 i 2025 med ændringen ikke længere vil opleve en reduktion i deres grundbeløb og pensionstillæg som følge af indtægt ved personligt arbejde. De berørte pensionister skønnes i gennemsnit at modtage omkring 30.000 kr. mere i årlig udbetalt pensionsydelse (før skat), hvorfor forslaget vil medføre øgede statslige udgifter til folkepensionen. Adfærdsvirkningen i arbejdsudbuddet forventes at stige svarende til ca. 950 fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i 2025.

Ændringen skønnes således efter skat, tilbageløb og adfærd at indebære ydelsesmæssige merudgifter på 410,3 mio. kr. i 2023, 397,7 mio. kr. i 2024, 440,9 mio. kr. i 2025 og varigt 452,3 mio. kr. årligt.

Ændringer om mere rimelige pensionsberegninger vurderes at berøre en beskeden gruppe og have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser. Lovforslagets øvrige elementer vurderes at have ingen eller yderst begrænsede økonomiske konsekvenser.

Udbetaling Danmark oplyser, at de samlede administrative konsekvenser forventes at udgøre 2,0 mio. kr. i 2022, 67,3 mio. kr. i 2023, 27,7 mio. kr. i 2024, 2,9 mio. kr. i 2025 og 2,2 mio. kr. i 2026. Disse omkostninger dækker over betydelige systemtilpasninger samt driftsomkostninger hos Udbetaling Danmark, som følge af de ændrede regler om indtægtsregulering og mere rimelige pensionsberegninger.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.