Skriftlig fremsættelse (26. april
2023)
Beskæftigelsesministeren (Ane
Halsboe-Jørgensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet
almindelig og almindelig førtidspension m.v. og lov om
individuel boligstøtte (Afskaffelse af
indtægtsregulering som følge af pensionistens egen
arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg, justering af reglerne med henblik på
mere rimelige pensionsberegninger m.v.)
(Lovforslag nr. L 117)
Lovforslaget udmønter dele af aftale
af 21. januar 2022 om en ny reformpakke for dansk økonomi
(DKM1), herunder aftale om Hurtigere i job og
et stærkere arbejdsmarked, som blev indgået
mellem den daværende S-regering, Socialistisk Folkeparti,
Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne. Den nye
regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) bakker op om
den del af aftalen, som lovforslaget udmønter.
Med lovforslaget ændres reglerne,
så folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg
udbetales uafhængigt af pensionistens egen indtægt ved
personligt arbejde. Det vil gøre det mere attraktivt for
seniorer at bidrage aktivt på arbejdsmarkedet, også
efter de har nået folkepensionsalderen.
Med lovforslaget justeres reglerne med
henblik på mere rimelige pensionsberegninger for de
pensionister der har været ude for ændringer i
løbet af året. Det kan eksempelvis være, at
ægtefællen afgår ved døden, at
pensionisten opsætter sin pension, eller at en
førtidspensionist gør sin pension hvilende.
Lovforslaget indeholder endvidere mindre
ændringer af pensionslovgivningen af teknisk karakter, samt
en mindre ændring i lov om individuel boligstøtte, der
har til formål at præcisere, at bagatelgrænsen
på 250 kr. kun finder anvendelse ved efterregulering af
boligstøtte.
Loven træder i kraft den 1. juli
2023, mens elementerne om afskaffelse af indtægtsregulering
som følge af pensionistens egen arbejdsindtægt i
folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg og de
mere rimelige pensionsberegninger får virkning fra den 1.
januar 2024. Endvidere får elementet om afskaffelse af
indtægtsregulering som følge af pensionistens egen
arbejdsindtægt i folkepensionens grundbeløb og
pensionstillæg tilbagevirkende kraft til den 1. januar 2023,
virkningen herfor vil ske i forbindelse med efterregulering af
pensionen for 2023, som finder sted i 2024.
Det forventes, at omkring 40.000
folkepensionisters pension i 2023 stigende til 50.000 i 2025 med
ændringen ikke længere vil opleve en reduktion i deres
grundbeløb og pensionstillæg som følge af
indtægt ved personligt arbejde. De berørte
pensionister skønnes i gennemsnit at modtage omkring 30.000
kr. mere i årlig udbetalt pensionsydelse (før skat),
hvorfor forslaget vil medføre øgede statslige
udgifter til folkepensionen. Adfærdsvirkningen i
arbejdsudbuddet forventes at stige svarende til ca. 950
fuldtidspersoner i 2023 stigende til ca. 1.050 fuldtidspersoner i
2025.
Ændringen skønnes
således efter skat, tilbageløb og adfærd at
indebære ydelsesmæssige merudgifter på 410,3 mio.
kr. i 2023, 397,7 mio. kr. i 2024, 440,9 mio. kr. i 2025 og varigt
452,3 mio. kr. årligt.
Ændringer om mere rimelige
pensionsberegninger vurderes at berøre en beskeden gruppe og
have begrænsede ydelsesmæssige konsekvenser.
Lovforslagets øvrige elementer vurderes at have ingen eller
yderst begrænsede økonomiske konsekvenser.
Udbetaling Danmark oplyser, at de samlede
administrative konsekvenser forventes at udgøre 2,0 mio. kr.
i 2022, 67,3 mio. kr. i 2023, 27,7 mio. kr. i 2024, 2,9 mio. kr. i
2025 og 2,2 mio. kr. i 2026. Disse omkostninger dækker over
betydelige systemtilpasninger samt driftsomkostninger hos
Udbetaling Danmark, som følge af de ændrede regler om
indtægtsregulering og mere rimelige pensionsberegninger.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.