Tillægsbetænkning afgivet af
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget den 31. maj 2023
1. Indstillinger
Et flertal i
udvalget (S, V, SF, M, LA og RV) indstiller lovforslaget som
optrykt efter 2. behandling til vedtagelse.
Et mindretal i
udvalget (KF, EL, DF og ALT) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Et andet
mindretal i udvalget (DD) vil stemme hverken for eller imod
lovforslaget ved 3. behandling.
Et tredje
mindretal (NB) vil redegøre for sin stilling til
lovforslaget ved 3. behandling.
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af
tillægsbetænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed
ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
bemærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i
tillægsbetænkningen.
2. Udtalelse fra klima-, energi- og
forsyningsministeren
Klima-, energi- og forsyningsministeren har
over for udvalget oplyst følgende:
»Forslag til lov om ændring af
lov om miljøbeskyttelse, lov om varmeforsyning, lov om
elforsyning og selskabsskatteloven blev fremsat den 26. april
2023.
Med Klimaplan for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi fra juni 2020
(Klimaplanen) blev der sat en klar grøn retning for
affaldssektoren. Visionerne i aftalen er, at affaldssektoren skal
være klimaneutral i 2030, udsortering af 80 pct. dansk plast
fra forbrændingen i 2030, og affaldskurven skal
knækkes, så vi får mindre affald, mindre spild og
mere genbrug.
Et centralt element i Klimaplanen er, at
forbrændingskapaciteten skal tilpasses de danske
forbrændingsegnede mængder. Lovforslaget tager et
centralt skridt for at opnå dette. Med lovforslaget
foreslås en ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren, hvor
affaldsforbrændingsanlæggene selskabsgøres og
skal konkurrere om det forbrændingsegnede affald, så
det behandles, hvor det kan gøres mest miljørigtigt,
bedst og billigst.
Efter vedtagelse af lovforslaget vil der
være et opfølgende arbejde med at understøtte
de politiske mål for forbrændingssektoren. Hertil
bemærkes det, at såfremt kapaciteten ikke udvikler sig
i takt med affaldsmængderne, er der håndtag i aftalen
til at understøtte dette.
Monitorering
Lovforslaget giver hjemmel til, at der kan
igangsættes en monitorering med henblik på at
følge udviklingen i forbrændingskapaciteten og de
danske forbrændingsegnede mængder. Jeg vil
løbende afrapportere monitoreringen til aftalekredsen, og
første monitorering vil finde sted i 2024.
Afgiftsanalyse
Der er igangsat en analyse af afgifterne
på affaldsforbrænding, hvor der ses på effekterne
ved ændring af afgifterne for
affaldsforbrændingsanlæg med henblik på at
belyse, hvordan afgifterne kan understøtte
kapacitetstilpasningen og yderligere CO2-reduktioner i affaldssektoren. Jeg vil
bekræfte, at analysen bl.a. skal se på betydningen af
ændringer af niveauet for NOx
- og svovlafgiften på
affaldsforbrændingsanlægs miljøbelastning.
Analysen forventes forelagt forligskredsen i første
halvår 2024.
CO2-fangst
Affaldsforbrændingsanlæggene
har et stort potentiale for at indfange såvel fossilt som
biogent CO2, og kan dermed give et
væsentligt yderligere bidrag til opnåelse af
klimalovens 70 pct.-målsætning i 2030 og
målsætningen om klimaneutralitet i 2050. De langsigtede
rammevilkår for CO2-fangst i
affaldsforbrændingssektoren skal derfor afklares, herunder
skal fordele og ulemper ved at gøre CO2-fangst til et krav afdækkes.
Arbejdet skal drøftes politisk ultimo 2023.
Miljøperformance på
affaldsforbrændingsanlæg
Fra december 2023 vil BAT-kravene på
affaldsforbrændingsanlæg blive strammet. Med
udbudsmodellen vil det desuden være muligt, at den enkelte
kommune bl.a. kan stille miljø- og klimakrav i deres udbud
af det forbrændingsegnede affald. Dette vil være under
iagttagelse af de generelle udbudsregler. Forsyningstilsynet vil
hertil udarbejde en vejledning, som understøtter kommunerne
i bl.a. at kunne sætte krav til miljø og klima.
Økonomiske konsekvenser for
kommunerne
Jeg er opmærksom på, at
konkurrenceudsættelsen af affaldsforbrændingssektoren
forventes at være forbundet med økonomiske
konsekvenser for kommunerne. Med Klimaplanen er der afsat en pulje
på i alt 200 mio. kr. til at kompensere kommunerne for
strandede omkostninger. Det fremgår, at udbetaling fra puljen
kan ske efter afvikling af et affaldsforbrændingsanlæg
med et beløb på op til 70 pct. af et tab. Puljen skal
medvirke til, at kommuner ikke står tilbage med et tab, som
kommunen i sidste ende kan vælte over på borgere og
virksomheder via skatteopkrævningen. Såfremt det viser
sig, at puljen ikke er tilstrækkelig, indkaldes aftalekredsen
til at drøfte en forøgelse af puljen.
Varmeforsyningssikkerhed
Jeg vil gøre opmærksom
på, at det følger af varmeforsyningsloven, at et
affaldsforbrændingsanlæg ikke kan godkendes lukket,
hvis varmedistributionsselskabet ikke kan opretholde sin
forsyningspligt ved en lukning. I tilfælde af, at et
affaldsforbrændingsanlæg står til at lukke eller
gå konkurs, vil Energistyrelsen i særlige
tilfælde kunne give dispensation til at hæve det
prisloft, der gælder for salg af varme fra
affaldsforbrænding, hvis særlige forhold af hensyn til
varmeforsyningssikkerheden taler for det. Anlægget vil i den
periode alt andet lige kunne få højere indtægter
fra salg af affaldsvarme, og dermed kunne fortsætte sin
drift.
Videresalg
Lovforslaget fastsætter krav om, at
de eksisterende kommunalt ejede forbrændingsanlæg skal
drives i aktie- eller anpartsselskaber, hvor kommunerne fortsat har
majoritetskontrol. Det fremgår af bemærkningerne til
loven, at kravet om majoritetskontrol vil gælde resten af
anlæggets levetid. Jeg har fundet anledning til at
præcisere, at dette vil indebære, at i tilfælde
af, at det selskab, der ejer et
affaldsforbrændingsanlæg, lukker eller går
konkurs, vil en eventuel erhverver af anlægget også
efter en konkursbehandling være omfattet af kravet om
majoritetskontrol, hvis anlægget sættes i drift
igen.
Fristforlængelse for krav om
selskabsgørelse
Med lovforslaget skal anlæggene som
udgangspunkt være selskabsgjort i A/S eller ApS pr. 1. januar
2025. Der er i lovforslaget to muligheder for, at anlæg kan
blive selskabsgjort senere end 1. januar 2025. Anlægget kan
dels blive undtaget fra kravet om selskabsgørelse, hvis
kommunalbestyrelsen har besluttet, at anlægget skal lukkes
inden for 3 år. Dels kan der gives en fristforlængelse
for kravet om selskabsgørelse i særlige
tilfælde, hvor det eksempelvis efter reglerne i
selskabslovgivningen ikke er muligt at udskille og stifte aktie-
eller anpartsselskabet. Med en fristforlængelse får
virksomheden tid til at afskrive investeringer, betale af på
lån, spare op eller tage andre skridt til at øge
anlæggets egenkapital og derved i sidste ende
selskabsgøre. Anlæggene skal i begge tifælde
indgå i konkurrencen om det forbrændingsegnede
affald.
Ændringsforslag til L 115
Jeg vil bekræfte, at jeg i
forbindelse med udvalgsbehandlingen har stillet tre
ændringsforslag af substantiel karakter, som blev vedtaget
ved 2. behandling af lovforslaget.
Det første omfatter, at § 50 b
vedrørende godkendelse af forbrændingskapacitet ikke
ophæves, men bestemmelsen justeres i forhold til
gældende ret. Bestemmelsen indeholder, at etablering af ny
affaldsforbrændingskapacitet vil skulle godkendes af klima-,
energi- og forsyningsministeren. Udvidelser af eksisterende
kapacitet vil ikke skulle godkendes.
Det andet ændringsforslag
indebærer, at anvisningsretten for forbrændingsegnet
erhvervsaffald ophæves, som blev besluttet med
Klimaplanen.
Hertil har jeg stillet et
ændringsforslag om garantiprovisioner.
Ændringsforslaget indebærer, at indsættelsen af
kravet om markedsvilkår i ordlyden af bestemmelsen tages ud
af lovforslaget. Det er for mig vigtigt at understrege, at der med
lovforslaget ikke ændres på nuværende
retstilstand, hvad angår opkrævning af
garantiprovisioner på markedsmæssige vilkår ved
kommunal garantistillelse. Hertil vil jeg bemærke, at kravet
om garantistillelse er national regulering, som stammer fra
kommunalfuldmagtsreglerne og senere lovfæstet, og der er
derfor ikke tale om overimplementering af EU-retten.
På baggrund af høringssvarene
til lovforslaget blev ministeriet opmærksom på, at der
fortsat eksisterer tvivl i branchen og enkelte kommuner, om
hvorvidt en kommune skal opkræve en garantiprovision. Jeg har
derfor bedt mit ministerium om at indgå i dialog med
relevante aktører og myndigheder, og på den baggrund
iværksætte en kommunikationsindsats, som kan sikre, at
kommuner og aktører ikke er i tvivl om, hvad reglerne er
på området.«
3. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne
Socialdemokratiets, Venstres og
Moderaternes medlemmer af udvalget bakker op om udtalelsen fra
klima-, energi- og forsyningsministeren.
Socialistisk
Folkeparti og Radikale Venstre
Socialistisk Folkepartis og Radikale
Venstres medlemmer af udvalget noterer, at lovforslaget er en del
af udmøntningen af »Klimaaftale for en grøn
affaldssektor og cirkulær økonomi« fra juni
2020, som bl.a. har til formål at øge genbrug og
genanvendelse af affald, mindske miljøbelastningen fra
affaldssektoren og sikre en klimaneutral affaldssektor i 2030.
Formålet med lovforslaget er mere
specifikt at nedbringe mængden af affald, der
forbrændes, herunder især affald med fossil oprindelse
(plastik m.v.). Klima-, energi- og forsyningsministeriet
skønner, at lovforslaget kan indfri dette, men gør
opmærksom på, at der er betydelig usikkerhed forbundet
med denne vurdering. Det er derfor vigtigt, at det løbende
vurderes, om vi er på vej mod en reduktion af den danske
forbrændingskapacitet, og at de forudsatte CO₂-reduktioner indfries. Hvis det
ikke er tilfældet, skal der aftales supplerende tiltag for at
nå målet.
Samtidig er Socialistisk Folkeparti og
Radikale Venstre enige om, at rammerne for at etablere CO₂-fangst på
forbrændingsanlæg hurtigst muligt skal
undersøges, herunder vurdering af fordele og ulemper ved at
gøre CO₂-fangst til et
krav.
For at opnå miljømæssige
forbedringer er BAT-kravene til
affaldsforbrændingsanlæg skærpet. Disse krav er
forskellige fra anlæg til anlæg. Det er vigtigt for
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre at sikre, at det ikke
bliver de miljømæssigt bedste anlæg, der lukker.
Derfor skal det sikres, at kommunerne får reel mulighed for
at stille skærpede miljøkrav i forbindelse med udbud.
Desuden skal det undersøges om NOx- og SO₂-afgifterne for
affaldsforbrændingsanlæg kan sættes op for
yderligere at mindske miljøbelastningen.
For eksisterende
forbrændingsanlæg er det et krav, at der fortsat er
kommunalt majoritetsejerskab. Det gælder også, hvis et
sådant anlæg går konkurs og overtages af andre.
Nye forbrændingsanlæg kræver godkendelse af
klima-, energi- og forsyningsministeren. Det gælder ikke for
ny kapacitet på eksisterende anlæg.
Anlæg, der forventes at lukke, kan
få en dispensation fra kravet om udskillelse i et selskab.
Partierne er enige om, at det vil være dyrt at kræve
selskabsudskillelse i disse tilfælde, også selv om
tidsfristerne i lovforslaget ikke kan overholdes, og at det som
udgangspunkt vil være hensigtsmæssigt at give
dispensation i disse særlige tilfælde. Socialistisk
Folkeparti og Radikale Venstre finder samtidig, at en dispensation
fra selskabsudskillelse den 1. januar 2025 for anlæg med
negativ egenkapital er hensigtsmæssig.
Forslaget forventes at påvirke
kommunernes økonomi negativt. Socialistisk Folkeparti og
Radikale Venstre understreger vigtigheden af, at regeringen har
tilkendegivet, at den står »(…) inde for de
centrale principper og processer i DUT-systemet, og regeringen
mener ikke, at der kan henvises til kommunernes likviditet som
generel finansiering af DUT-sager«, hvorfor de almindelige
DUT-principper finder anvendelse i forhold til lovforslaget.
Der er dog brug for at tage stilling til, i
hvilken grad kompensationen skal fordeles på alle kommuner,
og i hvilken grad den skal målrettes de kommuner, der faktisk
lider tab. I den forbindelse bekræftes, at det er aftalt, at
udgangspunktet er, at op mod 70 pct. af de strandede omkostninger
godtgøres til de kommuner, der oplever sådanne
omkostninger, og partierne noterer sig samtidig, at såvel
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet som KL vurderer, at tabene
kan blive væsentlig større end det, der kan
dækkes af den foreløbig afsatte pulje på 200
mio. kr., og at der også forventes at være
løbende tab som følge af underskud på
anlæg. SF og RV understreger vigtigheden af, at der indkaldes
til forhandlinger, hvis den afsatte pulje viser sig at være
utilstrækkelig, og partierne er villige til at diskutere
yderligere kompensationstiltag for de berørte kommuner.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
noterer sig, at man med ændringsforslaget vedrørende
garantiprovision ikke ændrer på de eksisterende rammer
for kommunal garantistillelse, således at en eventuel
opkrævning af en garantiprovision også fremover alene
har til hensigt at afdække kommunens risiko ved
garantistillelsen Det bemærkes, at kravet om garantistillelse
er national regulering, som stammer fra kommunalfuldmagtsreglerne
og går videre end kravene i EU's
statsstøtteregler.
Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre
noterer sig, at klima-, energi- og forsyningsministeren anerkender,
at varmeforsyning er kritisk infrastruktur, og at
varmeforsyningsloven ikke tillader selskaber at gå konkurs,
såfremt varmedistributionsselskabet ikke kan opretholde sin
forsyningspligt ved en lukning. Socialistisk Folkeparti og Radikale
Venstre understreger vigtigheden af, at Energistyrelsen kan give
dispensation til at hæve varmeprisloftet, hvorved et
forbrændingsanlæg i en periode vil kunne opnå
højere indtægter fra salg af affaldsvarme og derved
kunne fortsætte drift og afdrage på gæld.
Alternativet
Alternativets medlem af udvalget finder, at
Folketinget ikke er blevet korrekt og fyldestgørende oplyst
om konsekvenserne af lovforslaget, og at der har været tale
om en alt for forhastet proces, hvor der ikke har været tid
til en ordentlig parlamentarisk behandling i Folketinget.
Der er fortsat følgende uafklarede
problemer:
Ministeren har hævdet, at
konkurrencemodellen vil føre til et fald i importen af
affald, men i f.eks. 2025 beskriver ministeriet en import på
450.000 t som et fald på 30 pct., selv om det seneste tal fra
2021 kun viste import på 340.000 t. Ministeriets oplysninger
forekommer derfor umiddelbart forkerte.
Udvalget har i adskillige
spørgsmål til ministeren spurgt ind til, hvordan
ministeriet har opgjort forbrugergevinster på 1 mia. kr.
årligt som følge af konkurrencemodellen, selv om
ministeriet forventer affaldspriser på 480 kr. pr. ton og
affaldsvarmeprisloft på 70 kr. pr. GJ, hvilket svarer
nogenlunde til de nuværende gennemsnitspriser. Hvis
forklaringen på beregningen er, at der forventes lavere
danske affaldsmængder, er det ikke en følge af
konkurrencemodellen, men en følge af større
udsortering, og ministerens meldinger herom forekommer derfor
umiddelbart forkerte. Særlig da udsortering må
forventes at bliver mindre, når importen stiger.
Hvis konkurrencemodellen måtte
føre til, at f.eks. de to anlæg med størst
gæld går konkurs, vil det indebære strandede
omkostninger på op mod 4 mia. kr., samtidig med at
anlæggene efterfølgende kan genstartes med nye ejere.
Ministerens melding om, at der ikke kan blive tale om strandede
omkostninger uden klimagevinster, kan derfor på dette punkt
også ende med være forkerte.
Ministeren har oplyst, at
konkurrencemodellen forventes at føre til kommunale tab
på i alt 4,5 mia. kr. frem mod 2030. Disse tab vil
bestå af dels strandede omkostninger fra anlæg, som
går konkurs, og dels af løbende
underskudsfinansiering. Det fremgår af ministerens svar
på spørgsmål nr. 69, at det er op til kommunerne
selv at vurdere, om de lovligt kan underskudsfinansiere
konkurrenceudsatte anlæg i henhold til
statsstøttereglerne. Kommunernes muligheder for lovligt at
foretage den underskudsfinansiering, som forudsættes som en
del af modellen, er således fortsat uafklaret. Hvordan kan
regeringen forudsætte en mulig ulovlig kommunal
underskudsfinansiering i et lovforslag?
Alternativet finder det kritisabelt, at der
ikke er blevet foretaget en miljøvurdering af
lovforslaget.
Ministeriet har regnet på
økonomi og risiko for de enkelte affaldsanlæg, men
alligevel oplyser ministeren som svar til udvalget på
spørgsmål nr. 2, nr. 49 og nr. 55, at det ikke er
muligt at skønne, hvilke konkrete anlæg der eventuelt
vil lukke. I ministeriets »Dokumentationsnotat -
Effektvurdering af lovforslag om ny organisering af
affaldsforbrændingssektoren«, jf. L 115 - bilag 2, er
der ellers netop regnet på det. Notatet er lavet på
baggrund af BEATE-data fra 2020, som er den årlige benchmark,
hvor alle forbrændingsanlæg måles på en
lang række parametre. I den endelige udgave er data
anonymiseret, men ministeriet har data for de enkelte anlæg.
I den såkaldte udbudskurve er der anvendt økonomiske
oplysninger fra de enkelte anlæg. Denne kan man ikke lave
uden individuelle data. Der er altså lavet en vurdering af,
hvilke konkrete anlæg der eventuelt vil lukke, men de
oplysninger har Folketinget ikke fået.
På baggrund af ovenstående ser
Alternativet ingen anden udvej end at stemme imod det fremsatte
lovforslag. Det er dybt beklageligt, at regeringen ikke har valgt
et reelt fokus på en grøn omstilling af
affaldssektoren og et reelt hensyn til forsyningssikkerhed og
forbrugerpriser, men i stedet har vægtet ideologiske
hensyn.
4. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 26. april
2023 og var til 1. behandling den 3. maj 2023. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og
Forsyningsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 25. maj
2023. Lovforslaget var til 2. behandling den 30. maj 2023,
hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets
sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse
med udvalgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på
Folketingets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev
henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 2
møder.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af
betænkning er der omdelt 1 bilag på lovforslaget.
Spørgsmål
Udvalget har efter afgivelsen af
betænkning stillet 6 spørgsmål til klima-,
energi- og forsyningsministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren forventes at besvare inden 3. behandling.
Anne Paulin (S) Ida Auken (S) Kris
Jensen Skriver (S) Lea Wermelin (S) Mette Reissmann (S) Per Husted
(S) Rasmus Horn Langhoff (S) fmd.
Bjarne Laustsen (S) Kasper Roug (S) Linea Søgaard-Lidell (V)
Lars Christian Lilleholt (V) Kim Valentin (V) Jan E.
Jørgensen (V) Charlotte Bagge Hansen (M) Karin Liltorp (M)
Lise Bech (DD) Kenneth Fredslund Petersen (DD) Steffen W.
Frølund (LA) Steffen Larsen (LA) Mona Juul (KF) Per Larsen
(KF) Kim Edberg Andersen (NB) Morten Messerschmidt (DF) Signe Munk
(SF) Carl Valentin (SF) Marianne Bigum (SF) nfmd. Søren Egge Rasmussen (EL)
Samira Nawa (RV) Theresa Scavenius (ALT)
Siumut, Inuit Ataqatigiit,
Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i
udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 50 | |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 23 | |
Moderaterne (M) | 16 | |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 15 | |
Danmarksdemokraterne - Inger Støjberg
(DD) | 14 | |
Liberal Alliance (LA) | 14 | |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 10 | |
Enhedslisten (EL) | 9 | |
Radikale Venstre (RV) | 7 | |
Dansk Folkeparti (DF) | 7 | |
Alternativet (ALT) | 6 | |
Nye Borgerlige (NB) | 3 | |
Siumut (SIU) | 1 | |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 | |
Sambandsflokkurin (SP) | 1 | |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 | |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 | |