Fremsat den 19. december 2022 af social- og boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort

(Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)

§ 1

I lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019, som ændret ved lov nr. 2217 af 29. december 2020, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres »årene 2019-2022« til: »2019 til 30. juni 2023«.

2. § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 2. pkt.:

»En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023, jf. dog stk. 4.«

3. I § 2 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal én gang i første kvartal af 2023 kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt socialt frikort til, stadig opfylder betingelserne for at have et socialt frikort. Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at have et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren herom og deaktivere borgerens sociale frikort.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

4. I § 4 ændres »en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer« til: »it-løsningen Socialtfrikort.dk«.

5. I § 6, stk. 2, ændres »1. januar« til: »1. juli«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen fremsætter lovforslaget, der er en genfremsættelse af lovforslag nr. L 47, folketingsåret 2022-23, 1. samling, (Forslag til Lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af forsøg med et socialt frikort og indførelse af kontrol med sociale frikort)). L 47 blev fremsat den 6. oktober 2022 af den daværende social- og ældreminister, men bortfaldt ved folketingsvalget.

Da Folketinget anmodes om hastebehandling af lovforslaget, er det tidligere fremsatte lovforslag ændret sådan, at den foreslåede forlængelse af forsøgsordningen alene vil gælde i indtil videre 6 måneder i stedet for 2 år. Som konsekvens heraf er den foreslåede regulering med satsreguleringsprocenten af beløbsgrænserne for hhv. indtægt på det sociale frikort og indtægt året før visitation udgået, da denne regulering ville skulle foretages første gang den 1. januar 2024. Der er ikke foretaget yderligere justeringer ift. det tidligere fremsatte lovforslag.

Lovforslaget er justeret, da det fremgår af Ansvar for Danmark af december 2022, at hastebehandlede lovforslag skal genbehandles under normale vilkår senest 6 måneder, efter hastebehandlingen vedtages.

Partierne (den daværende regering (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Alternativet og Liberal Alliance) bag Aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2021-2024 har afsat midler til at forlænge forsøgsperioden for ordningen med et socialt frikort i 2023-2024. Det er samtidigt aftalt med ovenstående partier samt KristenDemokraterne at reservere yderligere midler til forlængelsen i den kommende aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet 2023-2026.

Folketinget vedtog i 2018 lov om forsøg med et socialt frikort. I 2020 vedtog Folketinget yderligere lov om ændring af lov om forsøg med et socialt frikort. Med et socialt frikort får borgere med særlige sociale problemer, eksempelvis misbrug, hjemløshed eller psykiske vanskeligheder, mulighed for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit årligt, uden at dette fradrages i andre offentlige ydelser.

Frikortet har til formål at understøtte, at de mest udsatte borgere i samfundet gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve værdi herved i hverdagen.

Hensigten er desuden, at det sociale frikort tilskynder virksomheder til at tage et socialt ansvar ved at engagere udsatte borgere. Det sociale frikort skal således fjerne barrierer og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers livsomstændigheder.

Formålet med lovforslaget er at forlænge forsøgsperioden for det sociale frikort med yderligere 6 måneder fra 1. januar 2023 til 30. juni 2023. Dette vil gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt yderligere implementering af ordningen i landets kommuner.

Det foreslås i forlængelse heraf, at der i første kvartal af 2023 skal foretages kontrol af alle frikort for at sikre, at borgerne fortsat er i målgruppen, hvormed risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne mindskes.

2. Forlængelse af forsøg med et socialt frikort

2.1. Gældende ret

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, jf. lovbekendtgørelse nr. 1160 af 15. november 2019 (herefter socialfrikortsloven), at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2 er opfyldt.

Det sociale frikort giver, jf. lovens § 2, stk. 3, mulighed for, at borgere kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit pr. kalenderår ved ordinært og ustøttet arbejde for virksomheder, offentlige myndigheder m.v., uden at indtægten fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022. En borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.

Det fremgår af lovens § 2, stk. 2, nr. 1, at målgruppen for ordningen er borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne for at modtage hjælp og støtte efter afsnit V i lov om social service. Derudover er det et krav, at borgerne hverken har været under ordinær uddannelse eller har haft en arbejdsindkomst på over 10.000 kr. inden for det seneste år forud for tilkendelsen af et socialt frikort, jf. § 2, stk. 2, nr. 2. Dertil skal borgerne opfylde opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021, jf. § 2, stk. 2, nr. 3, i lov om forsøg med et socialt frikort.

Ifølge bemærkningerne til § 2 i lov om forsøg med et socialt frikort er borgere med særlige sociale problemer defineret som personer, der er socialt udsatte (f.eks. på grund af hjemløshed eller misbrug) eller har psykiske vanskeligheder (f.eks. angst eller depression), jf. Folketingstidende 2017-18, A, L 161 som fremsat, side 9. Personer med handicap (kognitivt eller fysisk) indgår således ikke i definitionen, medmindre de har særlige sociale problemer. Målgruppen kan dog omfatte unge i efterværn, jf. § 76 i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 (herefter serviceloven), hvis kriterierne for socialt frikort i øvrigt er opfyldt, da disse antages at opfylde betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i serviceloven.

Det er kommunalbestyrelsen, der på baggrund af en ansøgning fra en borger kan udstede et socialt frikort, jf. § 2 i lov om forsøg med et socialt frikort. En afgørelse om afslag kan påklages til Ankestyrelsen, jf. lovens § 5.

Efter de gældende regler skal indtægter på baggrund af et socialt frikort ikke fradrages i forsørgelsesydelser eller andre indkomstafhængige offentlige ydelser. Det betyder, at der ved tildeling af offentlige sociale ydelser skal ses bort fra indtægter på baggrund af et socialt frikort. Der skal tillige ses bort fra indtægter via det sociale frikort ved vurdering af eksempelvis ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (behovsbestemte enkeltudgifter m.v.) efter kapitel 10 i lov om aktiv socialpolitik. Formålet er at sikre, at det sociale frikort supplerer den hjælp, borgeren i øvrigt har ret til.

Det sociale frikort skal således ikke have betydning for borgerens ret til anden hjælp.

Det fremgår af lovens § 4, at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af virksomheden via en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer. Denne it-løsning findes på www.socialtfrikort.dk og drives af KOMBIT A/S.

Modtagere af hjælp i kontanthjælpssystemet, som er omfattet af 225-timersreglen i lov om aktiv socialpolitik, skal opfylde et arbejdskrav på 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder for, at hjælpen ikke bliver nedsat.

Ifølge vejledning nr. 9514 af 30. juni 2021 om 225-timersreglen for ægtepar og ugifte, der modtager hjælp efter lov om aktiv socialpolitik § 11, kan arbejde udført via socialt frikort tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde. 225-timersreglen indebærer en konkret vurdering af personens arbejdsevne, og der er ikke regler for, at anvendelsen af det sociale frikort påvirker vurderingen af personens arbejdsevne. Hvis der skal tages så omfattende skånehensyn, at de ikke vil kunne tilgodeses på det ordinære arbejdsmarked, vil personer dog efter en konkret vurdering kunne være undtaget fra kravet om 225 timers arbejde som følge af begrænset arbejdsevne.

Det betyder, at arbejde udført via et socialt frikort skal tælle med i opgørelsen af 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, når betingelserne til arbejdets karakter er opfyldt. Borgeren skal selv oplyse antal timer og løn til kommunen.

Det forhold, at en person har et socialt frikort og indtægter via dette, kan ikke alene lægges til grund for vurderingen af personens arbejdsevne, idet der skal foretages en konkret og individuel vurdering af personens arbejdsevne i forhold til 225-timersreglen og førtidspension.

Det fremgår af § 6 stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.

2.2. Social-, Bolig- og Ældreministeriets overvejelser

Pr. 15. december 2022 var 7.559 borgere blevet visiteret til et socialt frikort. Heraf havde 3.332 borgere anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en eller flere ansættelser siden ordningens ikrafttræden den 1. januar 2019. Ordningen har således vundet stor udbredelse i løbet af forsøgsperioden, og tendensen er stigende.

I 2020 gennemførte Ankestyrelsen "Evaluering af det sociale frikort". Den viser, at det sociale frikort har en række gevinster for både borgere og virksomheder, og at samarbejdet mellem virksomhederne og de borgere, der har anvendt det sociale frikort, generelt er velfungerende. Flere borgere fremhæver øget trivsel, både fysisk og mentalt, som en positiv følge af, at de har anvendt deres sociale frikort i forbindelse med en ansættelse. Virksomhederne oplever en stor værdi ved at se udsatte borgere udvikle sig via beskæftigelse og ved, at der via frikortet skabes øget kontakt mellem en marginaliseret samfundsgruppe og virksomheder.

"Evaluering af det sociale frikort 2022", som Socialstyrelsen har udarbejdet, tegner det samme billede af, at brugen af det sociale frikort har positiv betydning for en borgers udvikling. Evalueringen viser, at beskæftigelsen blandt borgere, der har anvendt deres sociale frikort, er 9 pct. halvandet år efter visitationstidspunktet, mens det tilsvarende er omkring 4 pct. blandt dem, der ikke har anvendt deres sociale frikort.

Det er derfor Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er brug for at forlænge forsøgsperioden.

En forlængelse af forsøgsperioden vil gøre det muligt at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder, samt sikre stærkere implementering af ordningen i landets kommuner.

Det er i forlængelse heraf Social-, Bolig- og Ældreministeriets vurdering, at der er behov for at indføre og foretage kontrol med alle borgere med sociale frikort, så det sikres, at borgerne fortsat lever op til betingelserne for at modtage et socialt frikort.

Eftersom sociale frikort ikke ophører automatisk, har alle borgere, der er blevet visiteret til ordningen i perioden 2019-2022, fortsat deres frikort. En forlængelse af forsøgsperioden vil medføre, at alle borgere med et socialt frikort vil få det forlænget yderligere i første halvår af 2023. Henset til den tid, der er gået, siden en del af disse borgere fik et socialt frikort, vil dette medføre en risiko for, at nogle af disse borgere ikke længere er omfattet af målgruppen. Dette er dels i uoverensstemmelse med formålet med ordningen, dels skaber det forskelsbehandling mellem borgerne, idet nogle borgere må antages at have adgang til at bruge ordningen, selvom de ikke længere er i målgruppen.

2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at forsøgsperioden for det sociale frikort forlænges med 6 måneder. Det vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer også vil kunne visiteres til og anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og med 30. juni 2023. Borgere, der har været visiteret til et socialt frikort i 2019-2022, vil få videreført deres frikort og vil således også kunne tjene op til 20.000 kr. skattefrit via ordningen i første halvår 2023.

Det foreslås også, at kommunerne vil skulle foretage en kontrol af alle borgere med et socialt frikort i 1. kvartal af 2023 for at sikre, at de fortsat opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.

Kommunerne vil i forlængelse af kontrollen skulle deaktivere frikortet for borgere, som ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Dette vil skulle gøres via Socialtfrikort.dk, hvor kommunerne også opretter sociale frikort. Kommunerne vil i den forbindelse skulle orientere borgerne om, at deres sociale frikort er blevet deaktiveret.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visiterende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere borgerens frikort.

Eftersom der bliver udstedt socialt frikort til visiterede borgere for hele forsøgsperioden, må det antages, at der er borgere med et socialt frikort, der pga. udvikling i deres personlige forhold m.v. siden visitationstidspunktet, som kan være helt tilbage i 2019, ikke længere er omfattet af målgruppen. Kontrollen vil derfor skulle være med til at sikre, at borgerne fortsat er omfattet af målgruppen for ordningen, hvormed bl.a. risikoen for misbrug af ordningen og forskelsbehandling mellem borgerne mindskes.

Det foreslås, at der ikke stilles krav til, hvordan kommunerne nærmere organiserer og foretager kontrollen. Dog anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.

3. Konsekvenser for FN's verdensmål

Lovforslaget forventes at have en positiv betydning for Danmarks indfrielse af FN's verdensmål om dels at gennemføre nationalt tilpassede sociale sikringssystemer og foranstaltninger for alle (delmål 1.3) og dels målet om at enhver, uanset alder, køn, handicap, race, etnicitet, oprindelse, religion eller økonomisk eller anden status, i højere grad inddrages i sociale, økonomiske og politiske beslutninger (delmål 10.2).

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget vurderes at medføre kommunale og statslige merudgifter.

De samlede offentlige merudgifter skønnes at være i størrelsesordenen 11 mio. kr. første halvår 2023. De statslige udgifter indebærer blandt andet formidling og forankring, dækning af skattemæssigt mindreprovenu og mindre fradrag i sociale ydelser og drift af it-løsningen Socialtfrikort.dk. De kommunale merudgifter skønnes at være i forbindelse med kommunal visitation, kontrol og klagesagsoplysning. De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL. Det sociale frikort har karakter af en skatteudgift og vil indgå i Skatteministeriets opgørelse over skatteudgifter.

Det vurderes, at udgifter på de loftsstyrede udgiftsområder forventes at ligge inden for de statslige udgiftslofter.

Lovforslaget vil ikke berøre regionerne og har derfor hverken økonomiske konsekvenser eller implementeringskonsekvenser for regionerne.

Det vurderes, at lovforslaget har implementeringskonsekvenser i form af visitering og klagesagsbehandling i kommunerne og Ankestyrelsen.

For så vidt angår visitation skal kommunerne forholde sig hertil på samme måde, som de hidtil har gjort det. Det indebærer, at borgere vil skulle visiteres til det sociale frikort på baggrund af en konkret individuel vurdering af, om den pågældende er i målgruppen for servicelovens ydelser og tilbud til voksne på baggrund af særlige sociale problemer, opfylder opholdskravet og er langt fra uddannelse og beskæftigelse.

Kommunale sagsbehandlere skal således ved behandling af en borgers ansøgning om et socialt frikort tjekke borgerens indkomst de forgangne 12 måneder, undersøge om borgeren har været under uddannelse i samme periode, og om vedkommende opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11 i lov om aktiv socialpolitik. Dertil skal sagsbehandlerne vurdere, om vedkommende opfylder betingelserne for at modtage hjælp eller støtte efter afsnit V i lov om social service.

Det forventes, at kommunerne samlet set vil skulle visitere ca. 1.325 borgere til ordningen fra 1. januar 2023 til 30. juni 2023.

For så vidt angår den foreslåede kontrol af borgere, der har et socialt frikort, stilles der ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer og foretager denne. Kontrollen kan dog med fordel foretages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange, der indebærer løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse m.v. Ligeledes anbefales det, at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne.

Det forventes, at kommunerne vil skulle kontrollere ca. 7.500 borgere i første kvartal af 2023.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har herudover overvejet, hvorvidt lovforslaget følger de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning.

Det vurderes, at princip nr. 1 om enkle og klare regler er iagttaget i lyset af det overordnede formål, der forfølges med lovforslaget, om at lave en forsøgsordning med få regler og krav til administration for både kommuner, erhvervsliv m.v. og borgere.

Lovforslaget er i overensstemmelse med princip nr. 2 om digital kommunikation, da det med lovforslaget forventes, at borgerens ansøgning om et socialt frikort vil ske digitalt, dog med mulighed for ansøgning på blanket, der sendes til kommunen. Borgeren får derudover svar på sin ansøgning via Digital Post. Det forventes samtidig, at kommunernes behandling af borgerens ansøgning skal ske digitalt via kommunens ESDH-system. Ligeledes forventes det, at sagsbehandlingen skal ske automatisk for så vidt angår de dele af afgørelsen, der træffes efter objektive kriterier, herunder vurderingen af om borgeren lever op til indkomst-, uddannelses- og opholdskravet jf. § 2, stk. 2, nr. 2 og 3, i lov om forsøg med et socialt frikort. I den forbindelse vil der i nogle tilfælde ske deling af oplysninger på tværs af kommunale forvaltninger, herunder fx på tværs af social- og beskæftigelsesforvaltninger. Kommunerne vil dermed foretage automatiseret behandling af ansøgninger, dog suppleret af manuel behandling for så vidt angår kriteriet, om at borgeren skal være i målgruppen for afsnit V i lov om social service, da det indebærer et fagligt skøn. Dermed er lovforslaget også i overensstemmelse med princip nr. 3 og nr. 4 om automatisk sagsbehandling og genbrug af data.

For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til Folketingstidende 2020-2021, tillæg A, L 91 som fremsat, hvor det reguleres, at behandlingen af personoplysninger skal følge gældende lov om behandlinger af personoplysninger og leve op til kravene hertil.

Derudover er lovforslaget i overensstemmelse med princip nr. 6, da den tekniske understøttelse af lovforslaget, www.socialtfrikort.dk, er baseret på allerede eksisterende offentlig infrastruktur, herunder NemID, MitID, Digital Post og i nogle kommuners tilfælde Borger.dk. Både kommuner, virksomheder og borgere, der gør brug af ordningen, skal anvende NemID eller MitID til at logge ind på Social‍tfrikort.dk, og borgere, der har ansøgt om et socialt frikort, får svar på deres ansøgning via Digital Post. I nogle tilfælde er det ligeledes muligt at ansøge om et socialt frikort via Borger.dk. Offentlig infrastruktur benyttes derfor i løsningen.

Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er efterlevet, idet kommunerne skal behandle borgeres ansøgning om socialt frikort med brug af relevante offentlige registre, herunder indkomstregistret m.fl., mens borgerne ikke selv skal angive, om de lever op til målgruppekriterierne for ordningen.

Det sociale frikort er medvirkende til, at socialt udsatte mennesker gives bedre muligheder for at deltage i samfundets arbejdsfællesskaber, bidrage hertil og opleve øget værdi i hverdagen. Desuden skal det sociale frikort fjerne barrierer og motivere borgere til at engagere sig på arbejdsmarkedet under fleksible vilkår, som kan tilpasses den enkelte borgers livsomstændigheder.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Da det er frivilligt at ansætte borgere via et socialt frikort, har lovforslaget ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v., bortset fra for de virksomheder, der vælger at benytte ordningen og dermed ansætter en borger via det sociale frikort.

Med lovforslaget videreføres Socialtfrikort.dk, som allerede er kendt og benyttet af virksomhederne.

Da skattefrihed og friholdelse for fradrag i offentlige forsørgelsesydelser for en borger med et socialt frikort er betinget af, at vederlaget indberettes af den udbetalende arbejdsgiver via Socialtfrikort.dk, skal arbejdsgiveren påtage sig de administrative forpligtelser, der er forbundet hermed i lighed med, hvad der har været gældende i den hidtidige forsøgsperiode.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgere.

Det sociale frikort er en frivillig ordning, som borgere kan ansøge om at blive en del af. På baggrund af borgerens ansøgning og en konkret, individuel vurdering af, om den enkelte person er i målgruppen, skal kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om at tilbyde et socialt frikort.

Borgere, der har haft et socialt frikort i 2019-2022, får automatisk videreført deres sociale frikort i første halvår 2023 og skal derfor ikke foretage sig noget i forbindelse med lovændringen.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget vurderes ikke at have miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det er en forudsætning for visitation til det sociale frikort, at borgeren opfylder opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp i § 11, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Opholdskravet for ret til uddannelseshjælp eller kontanthjælp gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, jf. § 11, stk. 10, 1. pkt., i lov om aktiv socialpolitik.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til det tidligere fremsatte lovforslag L nr. 47 har i perioden fra den 30. juni til den 18. august 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatrådet, Akademikerne. Ankestyrelsen, BL - Danmarks Almene Boliger, Blå Kors, BoPaM (Børn og Pårørende af Misbrugere; tidligere Landsforeningen til pårørende for stofmisbrugere), Brugerforeningen for aktive stofmisbrugere, Brugernes Akademi, Børne- og kulturchefforeningen, Center for Rusmiddelforskning, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Erhverv, Dansk Psykolog Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Røde Kors, Dansk Socialrådgiverforening, Danske Advokater, Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Den Sociale Udviklingsfond (SUF), DI, FH Fagbevægelsens Hovedorganisation, FOA - Fag og Arbejde, Foreningen af Danske Døgninstitutioner, Frelsens Hær, FSD - Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Danmark, Gadejuristen, Hjem til alle, HK Kommunal, HORESTA, Hus forbi, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KABS - behandlingscenter for stofbrugere, KFUK's Sociale Arbejde, KFUM's Sociale Arbejde, Kirkens Korshær, KL, Kofoeds Skole, Kriminalforsorgen, Landsforeningen af Kvindekrisecentre, Landsforeningen af Socialpædagoger (LFS), Landsforeningen LEV Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen af væresteder for stofafhængige og tidligere stofafhængige (LVS), Landsforeningen Bedre Psykiatri, LOS - De private tilbud, Mændenes Hjem, Projekt Udenfor, Reden Vesterbro, Røde Kors Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af Boformer for Hjemløse i Danmark, SAND - De Hjemløses Landsorganisation, Selveje Danmark, SIND, SMVdanmark, Socialt Lederforum, Socialt Udviklingscenter (SUS) og Socialpædagogernes Landsforbund.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 1 i lov om forsøg med et socialt frikort, at borgere med særlige sociale problemer i forsøgsperioden i årene 2019-2022 har ret til et socialt frikort, såfremt betingelserne i lovens § 2, stk. 2, er opfyldt.

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, at "årene 2019-2022" i § 1 ændres til "2019 til 30. juni 2023", sådan at forsøgsordningen vil blive forlænget til også at gælde i første halvår af 2023.

Forslaget vil medføre, at borgere med særlige sociale problemer, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, i lov om forsøg med et socialt frikort, også vil kunne visiteres til og anvende et socialt frikort i perioden 1. januar 2023 til og med 30. juni 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det fremgår af § 2, stk. 3, 2. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort, at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2019 og 2020. Det følger af lovens § 2, stk. 3, 3. pkt., at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2019, 2020 eller 2021, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i hvert af årene 2021 og 2022, og efter lovens § 2, stk. 3, 4. pkt., kan en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i 2022, tjene op til 20.000 kr. skattefrit i året 2022.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsordningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni 2023, er der behov for en bestemmelse, der ligesom ovennævnte bestemmelser tilsvarende regulerer muligheden for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023.

Med henblik på at forenkle og samle de nævnte bestemmelser med bestemmelser, der regulerer muligheden for at tjene 20.000 kr. skattefrit i første halvår af 2023, foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at § 2, stk. 3, 2.-4. pkt., i lov om forsøg med et socialt frikort ophæves, og at der i stedet indsættes et nyt § 2, stk. 3, 2. pkt., der samlet regulerer muligheden for at tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 2019 til 30. juni 2023, sådan at en borger, der har fået udstedt et socialt frikort i perioden fra 2019 til 30. juni 2023, kan tjene op til 20.000 kr. skattefrit i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2023. Herefter vil borgere med særlige sociale problemer, der opfylder lovens § 2, stk. 2, også kunne visiteres til og anvende et socialt frikort i første halvår af 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Det er ikke reguleret i lov om forsøg med et social frikort, om kommunerne skal forholde sig til, hvorvidt borgere, som er visiteret til ordningen med et socialt frikort, fortsat lever op til betingelserne for at få udstedt et socialt frikort i årene efter visitationen.

Det foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, at der i lov om forsøg med et socialt frikort indsættes et nyt § 2, stk. 4, om, at kommunalbestyrelsen i første kvartal af 2023 skal kontrollere, om borgerne, som kommunen har udstedt sociale frikort til, stadig opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort. Indtægt på baggrund af et socialt frikort skal ikke indgå i beregningen af, om borgeren har haft arbejdsindkomst over 10.000 kr. (2023-niveau) inden for det seneste år forud for kontrollen.

Hvis en borger ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort, skal kommunalbestyrelsen orientere borgeren og deaktivere borgerens sociale frikort via Socialtfrikort.dk.

Forslaget vil således medføre, at borgere, der har fået udstedt et socialt frikort i løbet af forsøgsperioden med ordningen med et socialt frikort, skal have frataget deres sociale frikort, hvis det ved en af kommunens kontroller vurderes, at vedkommende ikke længere opfylder betingelserne for at få udstedt et socialt frikort.

Såfremt en borger, der har fået deaktiveret sit sociale frikort, på et senere tidspunkt igen opfylder betingelserne for at få et socialt frikort, og udtrykker ønske herom over for den visiterende kommune, har kommunen mulighed for at genaktivere borgerens frikort.

Kontrollen skal udføres én gang pr. borger i første kvartal af 2023. Her skal kommunerne føre kontrol med alle borgere med sociale frikort, der er udstedt i perioden 2019-2022. Kommunerne bør kontrollere de borgere, som kommunen har udstedt sociale frikort til.

Der stilles ikke krav til, hvordan kommunerne organiserer og foretager kontrollen. Kontrollen kan dog med fordel foretages i forbindelse med kommunernes normale arbejdsgange med løbende opfølgning eller kontrol af modtagere af kontanthjælp, ressourceforløbsydelse mv.

Det anbefales desuden, at kontrollen gennemføres på en måde, der er mindst muligt administrativt krævende for kommunerne, og som ikke stiller store krav til borgerne om dokumentation. For så vidt angår opfølgningen på betingelserne vedr. indtægt, uddannelse og ophold forventes denne at kunne gennemføres administrativt via relevante registre.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Det fremgår af § 4 i lov om forsøg med socialt frikort, at indtægt på baggrund af et socialt frikort skal indberettes af virksomheden til kommunen via en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer.

Da it-løsningen siden lovens vedtagelse er blevet udviklet og i dag består af den konkrete it-løsning Socialfrikort.dk på www.socialtfrikort.dk, foreslås det, jf. lovforslagets § 1, nr. 4, at den del af bestemmelsen i § 4 i lov om forsøg med et socialt frikort, der beskriver it-løsningen "en særskilt fælleskommunal it-løsning, som etableres og drives af et aktieselskab, som KL ejer" ændres til "it-løsningen Socialtfrikort.dk".

Med forslaget vil den konkrete it-løsning herefter fremgå direkte af bestemmelsen i loven.

Til nr. 5

Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov om forsøg med socialt frikort, at loven ophæves den 1. januar 2023.

Da det med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås, at forsøgsordningen med et socialt frikort forlænges til og med 30. juni 2023, vil det være nødvendigt at ændre ophævelsesdatoen i lov om forsøg med et socialt frikort.

Det foreslås derfor, at "1. januar" i lovens § 6, stk. 2, ændres til "1. juli", sådan at loven først ophæves den 1. juli 2023.

Der henvises i øvrigt til punkt 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Den foreslåede ikrafttrædelsesdato vil medføre, at det sociale frikort videreføres i første halvår af 2023 for at sikre yderligere udbredelse af det sociale frikort blandt borgere og virksomheder samt yderligere implementering af ordningen i landets kommuner.

Da lov om forsøg med et socialt frikort, jf. § 8, ikke gælder for Færøerne og Grønland og ikke kan sættes i kraft for disse dele af riget, vil loven ikke gælde for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov