Skriftlig fremsættelse (19. december
2022)
Social- og
boligministeren (Pernille Rosenkrantz-Theil):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
forsøg med et socialt frikort (Forlængelse af
forsøg med et socialt frikort og indførelse af
kontrol med sociale frikort)
(Lovforslag nr. L 11)
Lovforslaget er en genfremsættelse af
lovforslag nr. L 47, som blev fremsat den 6. oktober 2022 af den
daværende regering, men bortfaldt ved folketingsvalget.
Da der er tale om hastebehandling, er det
tidligere fremsatte lovforslag justeret, så det gælder
6 måneder i stedet for 2 år. Som konsekvens heraf er
den foreslåede regulering med satsreguleringsprocenten af
beløbsgrænserne for hhv. indtægt på det
sociale frikort og indtægt året før visitation
udgået, da reguleringen ville skulle foretages første
gang den 1. januar 2024. Der er ikke foretaget yderligere
justeringer ift. det tidligere fremsatte lovforslag.
Lovforslaget ønskes hastebehandlet
af hensyn til de socialt udsatte borgere, som benytter sig af det
sociale frikort i dag. En udskydelse af lovikrafttræden vil
medføre, at socialt udsatte borgere, i modsætning til
tidligere udmeldinger, vil stå uden et socialt frikort fra 1.
januar 2023. For de udsatte borgere, som er opmærksomme
på ordningens udløb, vil det forventeligt have
betydning for deres i forvejen skrøbelige tilknytning til
arbejdsfællesskabet. Henset til tidligere udmeldinger
må det også forventes, at der vil være
særligt udsatte borgere, som ikke vil være
opmærksomme på ordningens ophør. Der vurderes
derfor at være betydelig risiko for, at særligt udsatte
borgere som følge heraf vil opleve at komme i klemme i
systemet.
Partierne bag "Aftale om udmøntning
af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet 2021-2024" (S, V, DF, RV, SF, EL, K,
ALT, LA) og Kristendemokraterne indgik i april 2022 en aftale om at
videreføre det sociale frikort i 2023-2024. Et lovforslag,
der skulle udmønte denne aftale, blev af den tidligere
regering fremsat den 6. oktober 2022, men bortfaldt ved
folketingsvalget.
Lovforslaget har derfor til formål at
sikre, at de mest udsatte borgere i samfundet også kan
få et socialt frikort i første halvår af 2023,
hvilket er med til at understøtte borgernes muligheder for
at deltage i og bidrage til samfundets arbejdsfællesskaber og
derigennem opleve øget trivsel og værdi i
hverdagen.
Som det
fremgår af regeringsgrundlaget, er det intentionen, at det
sociale frikort skal forlænges og forbedres, og regeringen
vil derfor se nærmere på videreførelsen af
ordningen i det nye år. Af hensyn til, at socialt udsatte
borgere ikke skal komme til at stå uden et socialt frikort
fra 1. januar 2023, forlænges frikortet med dette lovforslag
i første omgang i 6 måneder.
Det foreslås med lovforslaget, at der
i første kvartal af 2023 følges op på, om
borgere, der har fået et socialt frikort i perioden
2019-2022, stadig lever op til kriterierne for at blive visiteret
til ordningen. På den måde vil eventuel misbrug af
ordningen eller forskelsbehandling mellem borgerne mindskes.
Ordningen med et socialt frikort er
først og fremmest en social indsats, der giver socialt
udsatte borgere mulighed for at arbejde på egne
præmisser under fleksible vilkår i ordinære
ansættelser - og på den måde være en del af
arbejdsfællesskabet uden at betale skat af deres indkomst
på op til 20.000 kr. årligt, eller få fradrag i
indkomstafhængige offentlige ydelser. Hensigten med ordningen
er desuden at tilskynde virksomheder til at tage et socialt ansvar
ved at engagere udsatte borgere.
Siden forsøgsperiodens start i 2019
er over 7.500 personer blevet visiteret til ordningen, og mere end
3.300 har haft en eller flere ansættelser med brug af
frikortet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.