Fremsat den 19. april 2023 af børne- og undervisningsminister (Mattias Tesfaye)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om folkeskolen

(Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1396 af 5. oktober 2022, som ændret ved § 13 i lov nr. 1746 af 27. december 2016, § 1 i lov nr. 209 af 5. marts 2019 og § 1 i lov nr. 882 af 21. juni 2022, foretages følgende ændringer:

1. I § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.

2. I § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 5« til: »§ 57 d, stk. 4«.

3. I § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres »2022/23« til: »2023/24«.

4. I § 40 a, stk. 2, ændres » udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« til: » handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.

5. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 57 d, stk. 4« til: »§ 57 d, stk. 3«.

6. I § 57 d, stk. 2, ændres »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler« til: »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen«.

7. § 57 d, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

8. I § 57 d, stk. 5, 1. pkt., der bliver stk. 4, 1. pkt., og, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »stk. 4« til: »stk. 3«.

9. § 57 d, stk. 7, ophæves.

§ 2

I lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning) foretages følgende ændring:

1. § 6, stk. 2, ophæves.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3, og § 2, nr. 1, træder i kraft den 1. august 2023.

Stk. 3. § 16 e i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.1.3. Den foreslåede ordning

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.2.3. Den foreslåede ordning

2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

2.3.3. Den foreslåede ordning

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

7. Klimamæssige konsekvenser

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

9. Forholdet til EU-retten

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

11. Sammenfattende skema

1. Indledning

Lovforslaget udmønter en aftale af 10. februar 2023 mellem regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti om forlængelse af de udvidede frihedsgrader på folkeskoleområdet i skoleåret 2023/24 og skoler med bekymrende kvalitet.

I indeværende og foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning indebærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfalder med udgangen af skoleåret 2022/23.

Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Regeringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i det kommende skoleår.

Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen indgået af den daværende regering og partierne i folkeskoleforligskredsen blev det aftalt, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt skal udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeriet skal fastsætte indikatorerne på baggrund af dialog med parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten skal udtrækkes på baggrund af. "Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. De regler, som blev gennemført i folkeskoleloven for at udmønte aftalen, har været gældende fra den 1. august 2022. Formålet med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.

Regeringen og forligspartierne har den 10. februar 2023 indgået aftale om at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen. Regeringen og forligspartierne er endelig enige om, at betegnelsen "udviklingslisten" udgår, da formålet med initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Forlængelse af muligheden for afkortning af skoleugens længde

2.1.1. Gældende ret

Den samlede årlige undervisningstid i børnehaveklassen og i 1.-9. klasse - mellem 1.110 og 1.400 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 14 b, og det samlede antal årlige undervisningstimer - mellem 600 og 990 timer - er fastsat i folkeskolelovens § 16 og bilag 1. Differencen mellem disse timetal udfyldes af understøttende undervisning og pauser, som er en del af elevernes samlede årlige undervisningstid.

Efter folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, suppleres undervisningen i folkeskolens fag, jf. §§ 5, 9 og 11, og obligatoriske emner, jf. § 7, således af understøttende undervisning. Den understøttende undervisning skal efter loven anvendes til at understøtte en varieret skoledag gennem undervisningsforløb og -aktiviteter m.v., der har direkte sammenhæng med undervisningen i folkeskolens fag og obligatoriske emner, eller som sigter på at styrke elevernes læringsparathed, sociale kompetencer, alsidige udvikling, motivation og trivsel.

Det fremgår af forarbejderne til folkeskolelovens § 16 a, stk. 1, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 19, at formålet med den understøttende undervisning er at fungere som fleksibel undervisningstid, som skolerne ud fra lokale behov og udfordringer vil skulle anvende til at skabe variation i hele skoledagen. Det fremgår endvidere af forarbejderne, side 20, at klassens tid fortsat vil skulle indgå i den understøttende undervisning.

Det bemærkes, at der efter praksis skal afsættes ca. en time til klassens tid i den ugentlige undervisning.

Det følger af folkeskolelovens § 16 b, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 1, i op til et skoleår med henblik på yderligere faglig støtte og undervisningsdifferentiering for en klasse ved hjælp af ekstra personale i klassen. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen under samme betingelser som i stk. 1 godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, for specialklasser eller specialskoler.

Det fremgår af folkeskolelovens § 16 b, stk. 3, at kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 og 2 gives klassevis. Efter folkeskolelovens § 16 b, stk. 4, skal kommunalbestyrelsen, når bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Det følger endvidere af folkeskolelovens § 16 d, stk. 1, at kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, kan godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 4.-9. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 2 og 3, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen. Undervisningstiden kan afkortes med op til to ugentlige undervisningstimer. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. § 16 b, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Efter folkeskolelovens § 16 d, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på 7. eller 8. klassetrin, jf. § 14 b, stk. 1, nr. 3, med henblik på at give tid til konfirmationsforberedelse på det pågældende klassetrin, jf. § 53. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom. Undervisningstiden kan afkortes med op til 60 undervisningstimer årligt, dog således at der på 8. klassetrin skal være minimum 90 timer årligt til den understøttende undervisning. Skolen skal stille et frivilligt undervisningstilbud til rådighed for de elever, der ikke deltager i konfirmationsforberedelse.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, indført.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Efter folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2021/22, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af § 16 e, stk. 3, at i tilfælde af, at bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden fraviges, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Folkeskolelovens § 16 e supplerer således de gældende bestemmelser i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d. Det er derfor op til kommunalbestyrelsen at vælge, hvilken hjemmel til afkortning af skoleugens længde der ønskes benyttet.

2.1.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikres en fortsat god trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. februar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at konvertere al understøttende undervisning med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, skal forlænges, sådan at denne mulighed også gælder for skoleåret 2023/24. Det kan give mulighed for tolærer- og tovoksenordninger, flere fagtimer, holddannelse eller turboløb i udvalgte fag, hvis skolen vurderer, at det er et egnet redskab til at understøtte elevernes faglige udvikling. Konverteringen af understøttende undervisning forudsætter således fortsat, at de frigivne personaleressourcer fortsat bliver på skolen.

2.1.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 16 e, stk. 1.

Med dette forslag vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24 have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning, så det bliver muligt for skolerne at prioritere andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolen vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling.

Det kunne f.eks. være til tolærer- og andre tovoksenordninger, flere fagtimer, holddannelse eller turboforløb i udvalgte fag. Det betyder, at skolen vil skulle finde tid til de aktiviteter, der normalt indgår i klassens tid, i den fagopdelte undervisning.

Derudover vil der - ligesom ved andre beslutninger om afkortning af skoleugens længde - skulle tilbydes eleverne plads i skolens skolefritidsordning eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen af den samlede undervisningstid vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

Konverteringen af understøttende undervisning vil forudsætte, at de frigivne personaleressourcer bliver på skolen og bruges i undervisningen. De frigivne ressourcer vil således ikke kunne overføres til et eventuelt fritidstilbud, som eleverne måtte være indskrevet i, og medgå til finansiering af den øgede åbningstid.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der træffer beslutning om at afkorte skoleugens længde efter ansøgning fra skolens leder, som forinden har indhentet en udtalelse fra skolebestyrelsen. Kommunalbestyrelsen vil i denne forbindelse samtidig skulle tage stilling til finansieringen af den øgede åbningstid i elevernes fritidstilbud. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om fuld afkortning af skoleugens længde henvises til lovforslagets § 1, nr. 1, og bemærkningerne hertil.

2.2. Forlængelse af muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning

2.2.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., skal kommunalbestyrelsen sikre, at lærerne i kommunens skolevæsen har undervisningskompetence fra læreruddannelsen eller tilsvarende faglig kompetence i de obligatoriske fag, som de underviser i (kompetencedækning).

Herudover kan kommunalbestyrelsen efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt.

Med lov nr. 2047 af 14. november 2021 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., indført. Bestemmelsen indebar, at kommunerne i skoleåret 2021/22 fik mulighed for generelt at fravige kompetencedækningsmålsætningen.

Med lov nr. 881 af 21. juni 2022 blev bestemmelsen i § 40, stk. 7, 3. pkt., forlænget til også at gælde i skoleåret 2022/23.

Efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen endvidere beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i 1. pkt. i skoleåret 2022/23.

Folkeskolelovens § 40, stk. 7, blev indført ved § 1, nr. 79, i lov nr. 1640 af 26. december 2013 samt ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019, ved § 1, nr. 3, i lov nr. 2047 af 14. november 2021 og senest ved lov nr. 881. af 21. juni 2022.

Det fremgår af forarbejderne til ændringen af bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2018-19 (1. samling), tillæg A, L 226 som fremsat, side 26 f, at der ved fuld kompetencedækning forstås, at 95 pct. af undervisningen i fagene varetages af lærere, som enten har undervisningskompetence (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Det fremgår endvidere, at kompetencedækningskravet omfatter alle fag i grundskolens fagrække, jf. folkeskolelovens § 5, stk. 2, elevernes obligatoriske praktiske/musiske valgfag i 7.-8. klasse, jf. folkeskolelovens § 9, stk. 8, samt 10. klasse. Kompetencedækningskravet omfatter ikke grundskoleelevernes andre valgfag efter folkeskolelovens § 9, stk. 1 og 6.

Det fremgår herudover af forarbejderne til den oprindelige bestemmelse, jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at fuld kompetencedækning gælder på kommuneniveau. Det følger endvidere af forarbejderne til folkeskolelovens § 40, stk. 7, 2. pkt., jf. Folketingstidende 2013-14, tillæg A, L 51 som fremsat, side 58, at kommunalbestyrelsen i helt særlige tilfælde med godkendelse af børne- og undervisningsministeren kan beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i forhold til en eller flere bestemte af kommunens folkeskoler. Det er således forudsat i lovens forarbejder, at kompetencedækningsmålsætningen også gælder på skoleniveau.

Efter § 3, stk. 5, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 skal kompetencedækning efter folkeskolelovens § 40, stk. 7, 1. pkt., som ændret ved § 1, nr. 9, i lov nr. 564 af 7. maj 2019 være nået fra og med skoleåret 2025/26. Kommunerne skal sikre, at kompetencedækningen løbende øges, så kompetencedækningen er mindst 90 pct. i 2021.

2.2.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Der vurderes at være behov for at skabe fleksibilitet og frihed for de enkelte skoler, således at der skabes rammer til at løfte fagligheden og sikre den gode trivsel for både elever og ansatte i folkeskolen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har derfor den 10. februar 2023 indgået aftale om at forlænge muligheden for at fravige kravet om fuld kompetencedækning, sådan at den også gælder for skoleåret 2023/24. Det vil betyde, at skolerne får mulighed igen i det kommende skoleår for at fravige målsætningen om, at lærerne skal have undervisningskompetence i de fag, de underviser i (målsætningen om fuld kompetencedækning). Det vil fortsat give skolerne en større grad af frihed til at prioritere andre pædagogiske hensyn, fx "få-lærere princippet", så klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

2.2.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre angivelsen af det omfattede skoleår fra 2022/23 til 2023/24 i bestemmelsen i folkeskolelovens § 40, stk. 7.

Med forslaget får kommunerne i skoleåret 2023/24 fortsat mulighed for at fravige kompetencedækningsmålsætningen, så skolerne kan fortsætte med at prioritere pædagogiske hensyn, f.eks. "få-lærere-princippet", hvor klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen.

Det vil være kommunalbestyrelsen, der skal træffe beslutning om at fravige kompetencedækningsmålsætningen, da målsætningen som udgangspunkt gælder på kommuneniveau. Kommunalbestyrelsen vil kunne delegere beslutningen inden for de sædvanlige rammer herfor.

For nærmere om målsætningen om fuld kompetencedækning henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, og bemærkningerne hertil.

2.3. Afskaffelse af udviklingsplanen m.v.

2.3.1. Gældende ret

Efter folkeskolelovens § 40 a, stk. 1, gennemfører kommunalbestyrelsen årligt en skoleudviklingssamtale med skolens leder. Det følger af folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, at samtalen inddrager resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere udviklingssamtaler.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 33, at skoleudviklingssamtalerne vil skulle gennemføres årligt. Den nærmere tilrettelæggelse vil skulle fastlægges lokalt. Det fremgår endelig, at det vil være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvornår på året samtalerne gennemføres. Dette vil ifølge bestemmelsens forarbejder f.eks. afhænge af, hvornår i skolernes og skolevæsenets årsplanlægning det giver bedst mening at have en samtale om skolernes udviklings- og indsatsområder. I forarbejderne bemærkes det endvidere, at der ikke vil være noget til hinder for, at kommunalbestyrelsen planlægger at gennemføre skoleudviklingssamtaler hyppigere end en gang om året.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udtrækker børne- og undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet. Herudover kan børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 7, fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen.

Efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, skal kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at det vil være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring af de pågældende skolers resultater. Det fremgår endvidere, at kommunalbestyrelserne derfor vil skulle udarbejde en udviklingsplan for hver enkelt skole på listen, som kan indgå i kommende skoleudviklingssamtaler, jf. ovenfor. En udviklingsplan vil ifølge forarbejderne kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne.

Det fremgår herudover af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 17 f, at skoler, der over flere år har haft behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling, for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, ud fra en konkret vurdering af kvaliteten kan udtages til kvalitetstilsyn. Skoler i kvalitetstilsyn tilbydes i denne forbindelse rådgivning og understøttelse fra Børne- og Undervisningsministeriets læringskonsulenter til at løfte kvaliteten.

Det fremgår videre af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folketingstidende 2021-22, tillæg A, L 174 som fremsat, side 37 f, at udviklingsplanen vil skulle indeholde initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet, jf. kommunalbestyrelsens beslutning om niveauet herfor. En udviklingsplan vil således kunne indeholde en redegørelse for de forhold, der begrunder udarbejdelsen af planen, de tiltag, som skal tages for at forbedre kvaliteten, hvem der er ansvarlig for tiltagene, konkrete målsætninger og en tidsplan for forbedringerne. Udviklingsplanen kan omfatte tiltag både i og uden for den udtagne skole, herunder om f.eks. forpligtende samarbejder på skolelederniveau, partnerskaber mellem skoler, ændringer af skolens rammevilkår m.v.

Reglerne har været gældende fra den 1. august 2022.

2.3.2. Børne- og Undervisningsministeriets overvejelser

Med aftale af 29. oktober 2021 om det fremtidige evaluerings- og bedømmelsessystem i folkeskolen indgået i folkeskoleforligskredsen blev det besluttet, at folkeskoler med bekymrende kvalitet årligt udtrækkes til en udviklingsliste, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for de skoler, som er omfattet af listen, og endelig at Børne- og Undervisningsministeriet skal fastsætte indikatorerne i samarbejde med parterne i "Sammen om Skolen", som udviklingslisten vil skulle udtrækkes på baggrund af.

"Sammen om Skolen" er et nationalt samtale- og udviklingsprogram for folkeskolen, og bag samarbejdet står regeringen, folkeskoleforligskredsen, Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen, KL, Danske Skoleelever, Skole og Forældre, BUPL og Børne- og Kulturchefforeningen. Formålet med udviklingslisten er at opdage skoler med kvalitetsudfordringer hurtigt, så der kan sættes ind med relevante tiltag for tidligt at vende udviklingen.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen har den 10. februar 2023 indgået aftale om, at betegnelsen "udviklingslisten" skal udgå af folkeskoleloven, da formålet med initiativet ikke har været at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet.

Regeringen og partierne i folkeskoleforligskredsen er herudover enige om at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for skoler, der er omfattet af udviklingslisten. Der er endvidere enighed om, at Børne- og Undervisningsministeriet i stedet skal meddele kommunalbestyrelserne i de kommuner, som har skoler med en bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første skridt for at understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen. Det afgørende er, at kommunerne er sit ansvar bevidst og selv sætter de nødvendige initiativer i gang.

2.3.3. Den foreslåede ordning

Det foreslås på denne baggrund at ændre folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, således at børne- og undervisningsministeren i stedet meddeler kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet, og at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om, hvilke folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at oplysningerne skal være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.

Det forventes, at kommunalbestyrelsen som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som har en bekymrende kvalitet sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslås herudover at ophæve bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, om udarbejdelse af en udviklingsplan.

Ophævelsen vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anledning til.

Antallet af skoler med bekymrende kvalitet forventes at omfatte op til ca. 10 pct. af landets skoler, herunder også skoler, der allerede er i kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1.

Det foreslås endvidere, at bemyndigelsen i § 57 d, stk. 7, ophæves.

Ophævelsen vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke kan fastsætte nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, herunder om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager m.v.

Ophævelsen skyldes, at det ikke vil være nødvendigt at fastsætte nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelsen og om sagsbehandling i denne forbindelse. Det skyldes, at meddelelserne efter den foreslåede § 57 d, stk. 2, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kommunalbestyrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde en udviklingsplan.

For nærmere om afskaffelse af udviklingsplanen m.v. henvises til lovforslagets § 1, nr. 2 og 4-9, og bemærkningerne hertil.

3. Konsekvenser for opfyldelsen af FN's verdensmål

De muligheder, som gives med lovforslaget, og skal give skoler og kommuner frihed til at prioritere deres ressourcer, så de bedst muligt understøtter elevernes faglige og personlige udvikling, vurderes at understøtte delmål 4.1, hvorefter det inden 2030 skal sikres, at alle piger og drenge gennemfører gratis, inkluderende grundskoleundervisning og ungdomsuddannelse i høj kvalitet, der fører til relevante og effektive læringsresultater.

4. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige for så vidt angår de dele, som vedrører fuld afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning.

Det bemærkes, at kommunerne selv vil skulle tilvejebringe den nødvendige finansiering, hvis der lokalt træffes beslutning om at afkorte skoleugens længde efter lovforslagets § 1, nr. 1, og der derved opstår et øget pasningsbehov. Kommunerne vil på tilsvarende vis selv skulle finansiere eventuelle øvrige omkostninger forbundet med anvendelsen af de muligheder, som lovforslaget vil medføre, ligesom kommunerne inden for rammerne af de foreslåede bestemmelser vil kunne disponere over de ressourcer, der frigøres ved brug af de muligheder, som lovforslaget vil give.

Lovforslaget medfører kommunale mindreopgaver som følge af afskaffelse af krav om udarbejdelse af udviklingsplaner. På dette punkt vurderes lovforslaget at frigøre 8 mio. kr. årligt i kommunerne. Det forudsættes, at de kommunale budgetter ikke tilpasses i 2023, men at mindreudgifterne indtræder fra 2024 og frem.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser implementeringskonsekvenser for staten på dette punkt.

Lovforslagets økonomiske konsekvenser for kommunerne skal DUT-forhandles med KL.

Det vurderes desuden, at principperne for digitaliseringsklar lovgivning ikke er relevante for lovforslaget.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

7. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslagets har ikke klimamæssige konsekvenser.

8. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljø- og naturmæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

10. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er den 23. februar 2023 sendt i høring med frist den 16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, blev indgået den 10. februar 2023, og at bestemmelserne vedrørende udviklingsplanen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden for den eksterne høring er på denne baggrund afkortet med en uge. Følgende myndigheder og organisationer m.v. er blevet hørt:

Ankestyrelsen, Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) - Lederforening, Børnenes Bureau, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), CEPOS, Cevea, Danmarks Lærerforening, Danmarks Private Skoler - grundskoler & gymnasier, Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Center for Undervisningsmiljø, Dansk Erhverv Dansk Folkeoplysnings Samråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Industri, Dansk Magisterforening, Dansk Metal, Dansk Oplysnings Forbund, Dansk Psykolog Forening, Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Dansk Ungdoms Fællesråd, Danske Erhvervsakademier, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Lederne, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Danske Gymnasier, Danske Handicaporganisationer, Danske HF & VUC, Danske HF og VUC - Bestyrelserne, Danske Landbrugsskoler, Danske Musik- og Kulturskoler, Danske Professionshøjskoler, Danske Regioner, Danske Skoleelever, Danske SOSU-skoler, Danske SOSU-skoler -Bestyrelserne, Danske Underviserorganisationers Samråd, DEA, Den uvildige konsulentordning på handicapområdet (DUKH), Det Centrale Handicapråd, Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig, Erhvervsskolernes Elevorganisation, Erhvervsskolelederne, EVA - Danmarks Evalueringsinstitut, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Folkeligt Oplysnings Forbund, Fora, Fag og Arbejde, Foreningen af katolske skoler i Danmark, Foreningen af Kristne Friskoler, Foreningen for Forældre til Elever i Fri- og Privatskoler, Foreningen Frie Fagskoler, Foreningen til gavn for børn og unge (fobu), Foreningsfællesskabet, Ligeværd, Forhandlingsfællesskabet, Frie Skolers Lærerforening, Friskolerne, Gymnasiernes Bestyrelsesforening, Gymnasieskolernes Lærerforening, HK/Kommunal, HK/Stat, HvorErDerEnVoksen, Institut for Menneskerettigheder, Justitia, KL, Kraka, LandboUngdom, Landdistrikternes Fællesråd, Landselevbestyrelsen for det pædagogiske område, Landselevbestyrelsen for social- og sundhedsområdet, Landsforeningen af 10. Klasseskoler i Danmark, Landsforeningen af Ungdomsskoleledere, Landsforeningen for førtidspensionister, Landsforeningen for Socialpædagoger, Landsorganisationen Danske Daginstitutioner (LDD), Landsorganisationen for sociale tilbud (LOS), Landssammenslutningen af Handelsskoleelever, Landssamråd for PPR-chefer, Lederne, Ledersamrådet, Lilleskolerne, LOF, Lærernes Centralorganisation, Modstrøm - Foreningen for FGU-elever og unge omkring FGU, Nationalt Center for kompetenceudvikling, Netværket for kostafdelinger, OpenDenmark, Ordblindeforeningen, Plejefamiliernes Landsforening, Private Gymnasier og Studenterkurser, Red Barnet, Rigsrevisionen, Rådet for Børns Læring, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU), Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser, Sammenslutningen af Steinerskoler i Danmark, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, Selvejende og private institutioners forening (Spifo), Skole og Forældre, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund, Uddannelsesforbundet, Uddannelseslederne, Ungdomsringen, Ungdomsskoleforeningen og Ungdomsuddannelsernes Vejlederforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter den gældende § 16 e, stk. 1, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende undervisning, godkende at fravige reglerne om en mindste varighed af undervisningstiden på alle klassetrin i skoleåret 2022/23, jf. § 14 b, stk. 1, og § 16 a, med henblik på tilrettelæggelse af andre aktiviteter, der udløser et tilsvarende personaleforbrug i undervisningen, hvis skolens leder vurderer, at det er den rigtige løsning for at sikre klassens faglige udvikling. Skolens leder kan efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelsen ansøge kommunalbestyrelsen herom.

I henhold til folkeskolelovens § 16 e, stk. 2, kan kommunalbestyrelsens godkendelse efter stk. 1 gives årgangs- eller klassevis.

Det følger af folkeskolelovens § 16 e, stk. 3, at fraviges bestemmelserne i § 14 b, stk. 1, om en mindste varighed af undervisningstiden, skal kommunalbestyrelsen tilbyde eleverne plads i skolens skolefritidsordning, jf. § 3, stk. 7, eller i et andet relevant fritidstilbud i de timer, som fravigelsen vedrører, uden særskilt betaling fra forældrene.

For en nærmere beskrivelse af gældende ret henvises til pkt. 2.1.1. i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 16 e, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »2022/23« til: »2023/24«.

Det foreslåede vil indebære, at § 16 e, stk. 1-3, videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 16 e, foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Efter den gældende § 40, stk. 5, i folkeskoleloven kan kommunalbestyrelsen, med undtagelse af de beføjelser, der følger af arbejdsgiverkompetencen, og de beslutninger, der er nævnt i stk. 2, nr. 1-7, samt § 25, stk. 3, § 34, stk. 3, og § 57 d, stk. 5, helt eller delvis delegere sine beføjelser efter folkeskoleloven til skolebestyrelserne.

Det foreslås, at henvisningen i § 40, stk. 5, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk. 5« til »§ 57 d, stk. 4«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Efter den gældende § 40, stk. 7, 3. pkt., kan kommunalbestyrelsen beslutte at fravige kravet om undervisningskompetence i henhold til bestemmelsens 1. pkt. i skoleåret 2022/23.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., ændres fra »2022/23« til: »2023/24«.

Den foreslåede ændring betyder, at § 40, stk. 7, 3. pkt. videreføres i overensstemmelse med gældende ret, sådan at bestemmelsen forlænges til at gælde for skoleåret 2023/24.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse i § 40, stk. 7, 3. pkt., foreslås ophævet med udgangen af skoleåret 2023/24, jf. lovforslagets § 3, stk. 3, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Efter den gældende § 40 a, stk. 1, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen årligt gennemføre en skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Efter den gældende § 40 a, stk. 2, i folkeskoleloven inddrages resultaterne fra obligatoriske test, jf. § 13 a, status på eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4, og opfølgning på tidligere skoleudviklingssamtaler, i samtalerne.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 40 a, stk. 2, ændres, så »eventuelle udviklingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3, og handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 4« ændres til »eventuelle handlingsplaner, jf. § 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede vil indebære, at en eventuel udviklingsplan, jf. folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ikke vil skulle inddrages i kommunalbestyrelsens årlige skoleudviklingssamtale med skolens leder.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves. Der vil således ikke længere være pligt til at udarbejde en udviklingsliste, og der er derfor heller ikke anledning til at inddrage den i skoleudviklingssamtalen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Efter § 44, stk. 1, 1. pkt., i folkeskoleloven udøver skolebestyrelsen sin virksomhed inden for de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen fastsætter, jf. § 40, herunder i en eventuel handlingsplan, jf. § 57 d, stk. 4, og fører i øvrigt tilsyn med alle dele af skolens virksomhed, dog undtagen personale- og elevsager.

Det foreslås, at henvisningen i § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres fra »§ 57 d, stk. 4« til »§ 57 d, stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 6

Efter den gældende § 57 d, stk. 2, i folkeskoleloven udtrækker børne- og undervisningsministeren årligt en udviklingsliste over de folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, ændres, således at »udtrækker årligt en udviklingsliste over de folkeskoler« ændres til »oplyser årligt kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen«.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren årligt oplyser kommunalbestyrelsen om de folkeskoler i kommunen, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Hvor børne- og undervisningsministeren efter de gældende regler skal udtrække en samlet liste over folkeskoler med bekymrende kvalitet, vil børne- og undervisningsministeren efter lovforslaget i stedet meddele de enkelte kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen.

Formålet med at give meddelelse til kommunalbestyrelsen vil være at sikre, at der tidligt kommer fokus på de skoler i de enkelte kommuner, der har bekymrende kvalitet. Det vil således være hensigten, at meddelelsen skal være et arbejdsredskab for de enkelte kommuner, som dermed kan etablere en åben og tillidsfuld dialog med de omfattede skoler med henblik på at understøtte en positiv udvikling på skolen.

De folkeskoler, der vil skulle gives meddelelse til kommunalbestyrelsen om, vil skulle identificeres på baggrund af objektive kriterier eller indikatorer, der viser, om skolen er i risiko for at have eller få udfordringer med kvaliteten. Ved identifikationen kan der lægges vægt på, hvorvidt den enkelte skole er i risiko for at blive udtaget til kvalitetstilsyn efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 1, således at meddelelsen også giver skoler og kommuner anledning til at arbejde med at forbedre kvaliteten, før den bliver vedvarende dårlig.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der kan blive behov for at bruge eksisterende, mindre målrettede indikatorer, da det kan vise sig nødvendigt at udvikle de nødvendige indikatorer, før det bliver muligt at anvende mere målrettede indikatorer. Det gælder også specialskoler, hvor der ikke aktuelt er udviklet særskilte indikatorer, der er målrettede til at identificere specialskoler, som ikke løfter eleverne som forventet.

Endvidere bemærkes, at der aktuelt ikke er mulighed for at adskille elever i specialtilbud fra elever i almentilbud i alle opgørelser. Det er hensigten, at det skal være muligt at adskille elever i specialklasse fra elever i almenklasser i flere opgørelser, hvor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt, f.eks. i opgørelsen af resultater fra de nationale test.

Det bemærkes herudover, at det i perioden frem til skoleåret 2026/27, hvor Folkeskolens Nationale Færdighedstest vil skulle gennemføres første gang, jf. folkeskolelovens § 13 a, kun vil være muligt at anvende resultater fra test i overgangsperioden, dvs. i perioden fra skoleåret 2022/23 til og med skoleåret 2025/26,og at der med hensyn til anvendelsen af testresultater vil blive tale om tidsseriebrud i data både ved overgangen til test i overgangsperioden fra og med skoleåret 2022/23 og ved overgangen til Folkeskolens Nationale Færdighedstest fra og med skoleåret 2026/27, hvilket betyder, at resultaterne af de respektive test derfor ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige. De konkrete datakilder og grænseværdier for bekymrende kvalitet udvikles løbende af Børne- og Undervisningsministeriet, blandt andet med udgangspunkt i så vidt muligt at identificere folkeskoler og afdelinger af folkeskoler, der er i risiko for at blive udtaget i kvalitetstilsynet på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1. Dermed sættes der netop fokus på folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed om deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Det bemærkes, at meddelelser til kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet, ikke vil have karakter af afgørelser i forvaltningslovens forstand, og at de derfor ikke vil være omfattet af de forvaltningsretlige regler om f.eks. partshøring m.v. Der er alene tale om meddelelser, og kommunalbestyrelser omfattet af en meddelelse vil ikke have pligt til f.eks. at udarbejde en udviklingsplan.

Det forventes, at de kommunalbestyrelser, som modtager meddelelse om, at der er folkeskoler i kommunen, som haren bekymrende kvalitet, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det bemærkes, at Børne- og Undervisningsministeriet fortsat har mulighed for at tilbyde udpegede folkeskoler at deltage i understøttende aktiviteter. De understøttende aktiviteter vil bl.a. kunne omfatte faciliterende netværk på tværs af skoler, webinarer, temadage m.v.

Det eksisterende kvalitetstilsyn på folkeskoleområdet, jf. § 57 d, stk. 1, varetages af Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, som også forventes at varetage meddelelser af kommunalbestyrelser om folkeskoler, der har behov for styrket opmærksomhed på deres udvikling for at undgå vedvarende dårlig kvalitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 7

Efter den gældende § 57 d, stk. 3, i folkeskoleloven skal kommunalbestyrelsen, for skoler omfattet af stk. 2, udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det foreslås, at folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at kommunalbestyrelsen for skoler omfattet af stk. 2 ikke vil have pligt til at udarbejde en udviklingsplan med initiativer med henblik på forbedring af skolens kvalitet.

Det vil således være op til kommunalbestyrelsen at beslutte, hvilke skridt en meddelelse fra børne- og undervisningsministeren efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, skal give anledning til.

Det forventes, at en kommunalbestyrelse, som modtager en meddelelse efter bestemmelsen i folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, som denne ændres med lovforslagets § 1, nr. 6, sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler.

Det vil således være kommunalbestyrelsernes ansvar at tage stilling til kvaliteten af den undervisning, skolerne giver, og på den baggrund sikre den fornødne forbedring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 8

Efter den gældende § 57 d, stk. 5, 1. pkt., i folkeskoleloven skal handlingsplanen efter stk. 4 drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til handlingsplanen, herunder opfølgning herpå.

Efter den gældende § 57 d, stk. 6, 1. pkt., i folkeskoleloven kan ministeren træffe beslutning om at nedlægge en folkeskole, som ikke inden for en 3-årig periode har indfriet de fastsatte mål i den af ministeren godkendte handlingsplan, jf. stk. 4.

Det foreslås, at henvisningerne i § 57 d, stk. 5, som bliver stk. 4, og § 57 d, stk. 6, som bliver stk. 5, ændres fra »stk. 4« til »stk. 3«.

Det foreslåede er en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 1, nr. 7, hvorefter § 57 d, stk. 3, ophæves, således at bestemmelsens stk. 4-6 bliver stk. 3-5.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 9

Efter den gældende § 57 d, stk. 7, i folkeskoleloven kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere regler om udviklingslisten, herunder om tidspunktet for udtræk af listen, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager i forbindelse med udtræk af listen. Bemyndigelsen er ikke udnyttet.

Det foreslås, at § 57 d, stk. 7, ophæves.

Det foreslåede vil indebære, at børne- og undervisningsministeren ikke fastsætter nærmere regler om meddelelsen af kommunalbestyrelserne, herunder om tidspunktet herfor, om udvælgelseskriterier og om sagsbehandling og klager m.v.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det følger af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni 2021 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning), at § 16 e og § 40, stk. 7, 3. pkt., i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2023.

Solnedgangsklausulen betyder, at loven alene finder anvendelse i skoleåret 2022/23, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og at de da vedtager dette ved lov.

Den foreslåede bestemmelse i § 2 vil medføre, at bestemmelsen i § 6, stk. 2, i lov nr. 881 af 21. juni 2022 om ændring af lov om folkeskolen, lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov om efterskoler og frie fagskoler og lov om kommunale internationale grundskoler ophæves.

Folkeskolelovens § 16 e og § 40, stk. 7, 3 pkt., vil således ikke med lovforslaget automatisk blive ophævet den 1. august 2023.

Den foreslåede bestemmelsen er en konsekvens af dette lovforslags § 1, nr. 1 og 3, hvorefter § 16 e og § 40, stk. 7, 3., pkt. foreslås videreført i skoleåret 2023/24.

Til § 3

Det foreslås i stk. 1, at loven skal træde i kraft den 2. juni 2023, jf. dog stk. 2.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil indebære, at loven træder i kraft i løbet af skoleåret 2022/23, og dermed før fristen for at udtrække udviklingslisten efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 2, udløber. Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt vil dermed tillige indebære, at loven træder i kraft før pligten til at udarbejde en udviklingsplan efter folkeskolelovens § 57 d, stk. 3, indtræder. Hvilket betyder, at der ikke skal udarbejdes en udviklingsplan.

Det foreslås i stk. 2, at lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, træder i kraft den 1. august 2023.

Det foreslås i stk. 3, at folkeskolelovens § 16 e, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og folkeskolelovens § 40, stk. 7, 3. pkt., som ændret ved denne lovs § 1, nr. 3, ophæves den 1. august 2024.

Det foreslåede vil indebære, at de bestemmelser i folkeskoleloven, der ændres med lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, automatisk ophæves, medmindre Folketinget vurderer, at de foreslåede bestemmelser skal opretholdes, og inden da vedtager dette ved lov. Herved understreges det, at loven alene vil finde anvendelse i skoleåret 2023/24.

Ophævelsen af de foreslåede bestemmelser vil således indebære, at retstilstanden forud for de tre midlertidige lovændringer genindtræder fra og med skoleåret 2024/25. Det betyder, at kommunerne vil skulle sikre opfyldelse af kompetencedækningsmålsætningen, og at skoleugens længde alene vil kunne afkortes i overensstemmelse med bestemmelserne i folkeskolelovens § 16 b og § 16 d.

Den gældende folkeskolelov, jf. dennes § 61, gælder ikke for Færøerne og Grønland og kan heller ikke sættes i kraft ved kgl. Anordning. Loven gælder derfor ikke for Færøerne og Grønland.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov