Skriftlig fremsættelse (19. april 2023)

Børne- og undervisningsministeren (Mattias Tesfaye):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Forlængelse af de udvidede frihedsgrader om afkortning af skoleugens længde og målsætningen om fuld kompetencedækning i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen m.v.)

(Lovforslag nr. L 109)

Formålet med lovforslaget er, at forlænge af muligheden for afkortning af skoleugens længde og muligheden for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning til også at gælde i skoleåret 2023/24 samt afskaffelse af udviklingsplanen.

I indeværende og foregående skoleår har kommuner og skoler midlertidig frihed til at afkorte skoleugens længde ved at konvertere al understøttende undervisning (UUV) til andre aktiviteter i undervisningen, der udløser et tilsvarende personaleforbrug, fx to-voksenordninger, undervisning i små hold eller turboforløb. Herudover har kommunerne mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning. Fuld kompetencedækning indebærer, at 95 pct. af alle timer skal varetages af en lærer med undervisningskompetence i de fag, de underviser i. Fravigelsen af målsætningen om fuld kompetencedækning giver mulighed for, at klasserne i højere grad kan have de samme lærere i løbet af skoledagen. De nævnte muligheder bortfalder med udgangen af skoleåret 2022/23.

Skolerne og kommunerne har i de forgangne skoleår sat stor pris på friheden til at tilrettelægge undervisningen ud fra, hvad der giver mest faglig mening for eleverne. Regeringen og forligspartierne mener på den baggrund, at der er god grund til at forlænge de udvidede frihedsgrader, så de også gælder i det kommende skoleår.

Med forslaget vil kommunerne fortsat i skoleåret 2023/24 have mulighed for at afkorte skoleugens længde med al tiden til understøttende undervisning og mulighed for at fravige målsætningen om fuld kompetencedækning.

Regeringen og forligspartierne har indgået aftale om at fjerne kravet om, at kommunerne skal udarbejde en udviklingsplan for skoler, der er omfattet af udviklingslisten, og at betegnelsen "udviklingslisten" udgår, da formålet med initiativet ikke er at lave en samlet oversigt, men derimod at kommunalbestyrelsen skal sætte ind over for de konkrete skoler med bekymrende kvalitet. Justeringen skal være med til at undgå unødigt bureaukrati og hermed være et første skridt i forhold til at understøtte ambitionen om at frisætte folkeskolen.

Med forslaget vil børne- og undervisningsministeren i stedet meddele de enkelte kommunalbestyrelser i de kommuner, som måtte have folkeskoler med bekymrende kvalitet, at det forventes, at de sætter fokus på arbejdet med kvaliteten og udviklingen af de pågældende skoler i kommunen. Med forslaget ophæves endvidere kravet om udarbejdelse af en udviklingsplan.

Lovforslaget er den 23. februar 2023 sendt i høring med frist den 16. marts 2023. Baggrunden herfor er, at den politiske aftale, som lovforslaget udmønter, blev indgået den 10. februar 2023, og at bestemmelserne vedrørende udviklingsplanen skal træde i kraft den 2. juni 2023. Perioden for den eksterne høring er på denne baggrund afkortet med en uge.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 2. juni 2023.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.