Fremsat den 12. april 2023 af erhvervsministeren (Morten Bødskov)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om erhvervsfremme samt ændring af lov om dansk turisme

(Regulering af det nationale standardiseringsorgan i Danmark og udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board)

§ 1

I lov nr. 1518 af december 2018 om erhvervsfremme, som ændret ved lov nr. 796 af 9. juni 2020, § 2 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, § 2 i lov nr. 2381 af 14. december 2021 og § 21 i lov nr. 2601 af 28. december 2021, foretages følgende ændringer:

1. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 8

Det nationale standardiseringsorgan

§ 16. Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering.

Stk. 2. Erhvervsministeren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan i Danmark.

Stk. 3. Øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20.

Stk. 4. Det nationale standardiseringsorgans virksomhed omfattes ikke i kraft af denne lov af forvaltningsloven eller lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 17. For det organ, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter.

Stk. 2. Af de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne.

Stk. 3. Bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

Stk. 4. Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrelsesmedlem op til 2 gange.

§ 18. Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 2. Såfremt det nationale standardiseringsorgan er underlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse.

Stk. 3. Det nationale standardiseringsorgan skal årligt rapportere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opgaver og følgeindtægter heraf.

Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

§ 19. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tilsyn med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler om fællesomkostninger.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

§ 20. Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der varetager opgaven som det nationale standardiseringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Stk. 2. Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere personer til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 3. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater.

§ 21. Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standardiseringsorgan.

Stk. 2. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.«

§ 2

I lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse nr. 242 af 15. marts 2019, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, 2. pkt., udgår: »en gang«.

2. I § 6, stk. 3, 2. pkt., udgår: »en gang«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 3. Den bestyrelse der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, for tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter indstilling i den rækkefølge, de indstillingsberettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Nærværende lovforslag har både til formål at regulere relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og Erhvervsministeriet, samt foretage de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turismeforum og kan genudpege medlemmerne og forpersonerne til Dansk Turismes Advisory Board, der er det rådgivende organ for Det Nationale Turismeforum.

Nationale standardiseringsorganer i EU er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering om ændring af Rådets direktiv 89/686/EØF og 93/15/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/9/EF, 94/25/EF, 95/16/EF, 97/23/EF, 98/34/EF, 2004/22/EF, 2007/23/EF, 2009/23/EF og 2009/105/EF og om ophævelse af Rådets beslutning 87/95/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1673/2006/EF, (herefter »Forordningen«).

Forordningens overordnede formål er at sikre, at standarder og standardisering er effektive politiske redskaber på europæisk plan. Forordningen sigter konkret mod at understøtte et virkningsfuldt og effektivt europæisk standardiseringssystem.

En standard er ifølge Forordningen defineret som en teknisk specifikation, der er vedtaget af et anerkendt standardiseringsorgan. Standardisering kan vedrøre forskellige områder, såsom standardisering af et bestemt produkts forskellige kvaliteter eller størrelser eller tekniske specifikationer på produkt- eller tjenestemarkeder. Standarder styrker virksomhedernes konkurrenceevne, blandt andet ved at fremme fri bevægelighed for varer og tjenesteydelser.

Arbejdet med europæisk standardisering sker på grundlag af national repræsentation i Den Europæiske Standardiseringsorganisation (CEN) og Den Europæiske Komité for Elektroteknisk Standardisering (CENELEC) og direkte deltagelse i Det Europæiske Standardiseringsinstitut for Telekommunikation (ETSI).

EU's medlemsstater skal i medfør af Forordningen underrette Kommissionen om deres standardiseringsorganer. Det er i Forordningen præciseret, at medlemsstaternes forpligtigelse til at underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer ikke bør indebære krav om vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer. Forordningen regulerer herudover ikke relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og den ansvarlige myndighed i medlemsstaten. Der er på nuværende tidspunkt ikke fastlagt national regulering af det nationale standardiseringsorgan.

Fonden Dansk Standard har siden 1926 været anerkendt som nationalt standardiseringsorgan i Danmark (Dansk Standardiseringsraad, Dansk Elektroteknisk Komité og Dansk Ingeniørforenings Normorganisation, fusionerede i 1992 og blev til Fonden Dansk Standard). Kommissionen er underrettet om dette. Fonden Dansk Standard repræsenterer således Danmark de i Forordningen nævnte europæiske standardiseringsorganisationer, og understøtter på nationalt niveau, at danske virksomheder og andre aktører kan deltage i nationale, europæiske og internationale standardiseringsarbejder. Det er forventningen, at Fonden Dansk Standard vil fortsætte med at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan efter lovens ikrafttrædelse.

Siden 1992 har Fonden Dansk Standard årligt modtaget en bevilling på finansloven til at understøtte de opgaver, der følger af rollen som nationalt standardiseringsorgan. Der har været statsligt tilsyn med det nationale standardiseringsorgan siden 1992.

Erhvervsministeren ønsker med lovforslaget at skabe klare rammer for relationen mellem det nationale standardiseringsorgan og Erhvervsministeriet, og at sikre en omkostningsbevidst og fortsat kvalificeret opgaveløsning i den organisation, der er anerkendt som nationalt standardiseringsorgan.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke indeholder en implementering af EU-regulering.

Ønsket om at skabe klare reguleringsmæssige rammer for det nationale standardiseringsorgan er særligt aktualiseret af, at der i 2022 har været offentlig omtale af den forhenværende direktørs aftrædelse i forbindelse med en sag om ansættelsesvilkår.

Med lovforslaget gives Erhvervsministeren hjemmel til at udpege bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan, herunder efter indstilling fra hhv. Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardiseringsorgan. Der indføres herudover krav til bestyrelsesmedlemmernes kvalifikationer, herunder at de skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse. Bestyrelsesarbejde er en kvalificerende erfaring, men forudsætter tidligere ledelseserfaring.

Erhvervsministeren bemyndiges med lovforslaget også til at kunne fastsætte bl.a. regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer i det nationale standardiseringsorgan. Derudover bemyndiges Erhvervsstyrelsen til at kunne fastsætte nærmere regler for bl.a. regnskab og revision, og sparsommelighed samt til årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsministeren giver herudover hjemmel til at nedsætte et interessentforum til organet i en nærmere fastsat bekendtgørelse.

Lovforslaget skal samlet set sikre, at det nationale standardiseringsorgan styres med fokus på erhvervslivet og det omgivende samfunds interesser, og derudover opererer omkostningseffektivt og til gavn for dansk erhvervsliv og det øvrige samfunds interesser.

For så vidt angår lov om dansk turisme, oprettede Erhvervsministeren i 2015 Det Nationale Turismeforum, der har til formål at styre og koordinere den statslige, regionale og kommunale turismefremmeindsats. Forummet blev oprettet som en følge af vedtagelsen af Lov om Dansk Turisme.

Det Nationale Turismeforum har til opgave at udarbejde en national strategi for dansk turisme, som skal fastsætte den overordnede strategiske retning for dansk turisme. Det Nationale Turismeforum har endvidere ansvaret for at indsamle viden og igangsætte og udarbejde analyser, herunder en større årlig analyse af udviklingen i dansk turisme.

Forummet har desuden til opgave at udarbejde en årlig rapport til erhvervsministeren om udviklingen i dansk turisme og status for udmøntningen af den nationale strategi med henblik på, at der kan foretages de nødvendige justeringer.

Den offentlige turismefremmeindsats forudsætter en stærk erhvervsmæssig forankring, der kan bidrage til at løfte de turismemæssige tiltag fra offentlig side.

Dette sker ved, at erhvervslivet repræsenteres direkte i Det Nationale Turismeforum og ved oprettelse af Dansk Turismes Advisory Board, hvor turismeerhvervet er repræsenteret. Dansk Turismes Advisory Board har til opgave at rådgive Det Nationale Turismeforum, herunder i forhold til udarbejdelsen af den nationale strategi for dansk turisme.

Medlemmerne i både Det Nationale Turismeforum og i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsministeren efter indstilling fra forskellige organisationer og myndigheder, hvor det tilstræbes, at medlemmerne besidder turismefaglige kompetencer og erhvervserfaring, som gør dem egnede til varetagelse af posten. De respektive medlemmer og forpersoner kan udpeges for en periode på fire år i de to fora, hvorefter de pågældende kan genudpeges én gang. Det skaber flere udfordringer, at der kun kan ske genudpegning én gang.

Det er blandt andet fastsat i lov om dansk turisme, at tre af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora.

Med lovforslaget foretages de nødvendige lovgivningsmæssige ændringer for, at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne i Det Nationale Turismeforum og i dets rådgivende organ Dansk Turismes Advisory Board.

For så vidt angår lov om dansk turisme, er det i loven fastsat, at tre af de ni medlemmer i Det Nationale Turismeforum skal bestå af bestyrelsesforpersonerne i organisationerne Visitdenmark, Wonderful Copenhagen og Dansk Kyst- og Naturturisme. Da bestyrelsesforpersonerne kan sidde længere end otte år i de respektive organisationer, er der risiko for, at der opstår uoverensstemmelse mellem de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismeforum og den lovmæssige tidsbegrænsning der gælder i forhold til genudpegning af medlemmerne. Desuden er der risiko for, at udpegningsperioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i de to fora.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Repræsentation i bestyrelsen mv.

2.1.1. Gældende ret

I henhold til Forordningens artikel 27 skal hver medlemsstat underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorgan.

Der er derudover ikke en nærmere regulering i Forordningen eller i dansk ret, som fastsætter rammer for det nationale standardiseringsorgan.

Fonden Dansk Standard er Danmarks nationale standardiseringsorgan, og Kommissionen er underrettet om dette. Der er udpeget én organisation i Danmark til at være nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke, hvem der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et antal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til nationale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsorganer og at definere relationen mellem den ansvarlige myndighed og det enkelte standardiseringsorgan.

I dag er Fonden Dansk Standard udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Deres bestyrelse er udpeget efter fondens egne vedtægter vedrørende bestyrelsen. Det betyder at Erhvervsministeren udpeger ét medlem, Standardiseringspolitisk Forum to medlemmer, mens resten af bestyrelsen for Fonden Dansk Standard udpeges ved, at bestyrelsen selv supplerer med de medlemmer, den finder, at bestyrelsen mangler.

Der er i dag ikke fastsat regler for hvilken juridisk konstruktion, det nationale standardiseringsorgan skal have. Det kan f.eks. både være et selskab, en fond, et godkendt-teknologisk-institut eller lign. Fonden Dansk Standard, der i dag er Danmarks nationale standardiseringsorgan, er en erhvervsdrivende fond med et almennyttigt formål. Fonden Dansk Standard har i sine vedtægter nedsat interessentforummet Standardiseringspolitisk Forum. Standardiseringspolitisk Forum udpeger efter gældende vedtægter i fonden 2 medlemmer til Fonden Dansk Standards bestyrelse.

2.1.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nationale standardiseringsorgan har med udpegningen som dansk medlem i det europæiske standardiseringssystem (CEN, CENELEC og ETSI) eneret i Danmark på bl.a. at sælge standarder og nedsætte udvalg for standardisering med brugerbetaling. Organet deltager derudover i de internationale standardiseringsorganisationer ISO og IEC. En organisation, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan, har eneret på ovenstående opgaver, og har derfor en særlig forpligtelse efter Forordningen til at udbrede viden om internationale og europæiske standarder til det omgivende samfund.

Det har betydning for udvikling af standarder, at interessenter på området deltager i arbejdet med at udvikle og anvende internationale standarder, samt at det nationale standardiseringsorgan varetager og styres efter de samfundsinteresser, der er på området for standardisering. Det nationale standardiseringsorgan har i lyset af dette en vigtig opgave i at sikre, at brugernes interesser på behørig vis er en del af opgaveløsningen.

I forbindelse med overførsel af ressortansvar til det daværende Økonomi- og Erhvervsministerie i 2008 blev Fonden Dansk Standard registreret som erhvervsdrivende fond med almennyttigt formål. Erhvervsdrivende fonde er selvejende institutioner uden en ejerkreds. Fondene ledes af en bestyrelse, som er ansvarlig for at varetage fondens formål og interesser i overensstemmelse med vedtægten og lovgivningen.

I lyset af ovenstående er det Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at skabe klare rammer for styringen af det nationale standardiseringsorgan, ved at bestyrelsen besidder kompetencer og faglighed således, at styringen af det nationale standardiseringsorgan afspejler interessenters og det omgivende samfunds interesser.

For at styrke de styringsmæssige rammer for det udpegede nationale standardiseringsorgans virke og omkostningseffektivitet hos organet, foreslås det at indføre særlige regler for bestyrelsens udpegning samt hvilke kompetencer bestyrelsen skal besidde. Udpegningen foreslås at ske af erhvervsministeren, og af erhvervsministeren efter indstilling fra Dansk Industri, Dansk Erhverv, Forbrugerrådet Tænk og det nationale standardiseringsorgan. Dette er for at sikre, at personer med væsentlig ledelseserfaring fra erhvervslivet samt med relevant viden om bl.a. erhvervslivets vilkår er repræsenteret i bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan.

Det foreslås med denne lov at bestyrelsen for det nationale standardiseringsorgan udpeges af erhvervsministeren, og at der kan udpeges 6 medlemmer, og derudover op til 3 medarbejderrepræsentanter. For at Dansk Standard kan leve op til denne lov, forudsættes det, at Dansk Standard ændrer sine vedtægter, således at Standardiseringspolitisk Forum ikke længere udpeger 2 medlemmer til bestyrelsen.

Det er hensigten med lovforslaget at sikre, at det øverste ledelsesorgan i organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark, træffer beslutninger der afspejler de forventninger, interessenterne har til det nationale standardiseringsorgan og Danmarks tilgang til international standardisering.

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respektive organisation. Den styrkede styring opnås dermed i kraft af deres erhvervserfaring og kompetencer.

2.2. Hjemmel til ministeren om at fastsætte regler om tilsyn og granskning mv.

2.2.1. Gældende ret

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

Fonden Dansk Standard modtager aktuelt som nationalt standardiseringsorgan årligt et tilskud fra Erhvervsministeriet fastsat på finanslovens § 08.31.05 til varetagelse af opgaver i forhold til national og europæisk eller international standardisering, herunder til sekretariatsbetjening, rejser, udviklingsopgaver, formidling af information om standarder mv. Af kontoen kan endvidere afholdes udgifter til implementering af initiativer samt til udviklingsopgaver, analyser, faglige aktiviteter mv. Ydelser afsat på finansloven til det nationale standardiseringsorgan præciseres i forbindelse med indgåelse af årlige resultatkontrakter med Erhvervsministeriet.

Fonden Dansk Standard modtager endvidere tilskud fra Miljøministeriet til drift af Miljømærkning Danmark via en resultatkontrakt med Dansk Standard om administrationen af EU's miljømærke Blomsten og det nordiske miljømærke Svanen. Miljømærkning Danmark administreres som et særskilt aktivitetsområde i Dansk Standard. Lovgrundlaget herfor er lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218 af 25. november 2019, bekendtgørelse om det nordiske og europæiske miljømærker, jf. bekendtgørelse nr. 1277 af 6. juni 2021, samt de til enhver tid gældende regler og nordiske regelsæt for ordningerne.

Erhvervsministeriets tilskud til det nationale standardiseringsorgan administreres af Erhvervsstyrelsen i overensstemmelse med Økonomistyrelsens Vejledning om effektiv tilskudsforvaltning. I tilskudsvilkårene er der bl.a. fastsat betingelser om, at Fonden Dansk Standard er forpligtet til at udvise økonomisk sparsommelighed, herunder at det tilstræbes, at Fonden Dansk Standard ikke er lønførende i forhold til sammenlignelige private brancher og virksomheder, og at Fonden Dansk Standard kan begrunde sine lønniveauer, samt at rejser for mål- og resultatplanmidler gennemføres omkostningsbevidst.

Fra 1992 til 2008 havde henholdsvis det daværende Økonomi- og Erhvervsministerium og Ministerie for Videnskab, Teknologi og Udvikling ressortansvar for Fonden Dansk Standard, som på dette tidspunkt var registreret som Godkendt Teknologisk Serviceinstitut. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling førte på denne baggrund tilsyn med det nationale standardiseringsorgan.

Vilkårene for det statslige tilskud til standardisering i dag omfatter imidlertid ikke fondens eller det nationale standardiseringsorgans samlede virke, ligesom det nationale standardiseringsorgan aflægger et særskilt tilskudsregnskab til godkendelse i Erhvervsstyrelsen, som udelukkende omfatter forbruget af tilskudsmidlerne. Erhvervsstyrelsen eller andre statslige myndigheder fører således ikke tilsyn med Fonden Dansk Standards samlede regnskab eller dispositioner mv. i Fonden Dansk Standards egenskab af at være nationalt standardiseringsorgan samt afledte opgaver og indtægter som følge heraf. Miljømærkning Danmark løser i dag ikke opgaver for det nationale standardiseringsorgan.

Som erhvervsdrivende fond er det nuværende nationale standardiseringsorgan, Fonden Dansk Standard, underlagt Erhvervsstyrelsen generelle fondstilsyn, som fører tilsyn og kontrol med, at de erhvervsdrivende fonde administreres forsvarligt i overensstemmelse med fondens formål og erhvervsfondsloven, og at ledelsen varetager fondens interesse. Styrelsen foretager også af egen drift en risikobaseret og temabaseret kontrol af de erhvervsdrivende fonde. Kontrollen indebærer en gennemgang af den enkelte fonds årsrapport, vedtægt og registrerede oplysninger.

2.2.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det nationale standardiseringsorgan er udpeget til at være det danske medlem i det europæiske standardiseringssystem og har derved eneret i Danmark på at udføre en lang række standardiseringsopgaver. Standardiseringsområdet er af væsentlig betydning for danske virksomheder, fordi internationale standarder ofte kan være afgørende for virksomhedernes konkurrencevilkår på et internationalt marked.

Derfor er det Erhvervsministeriets vurdering, at det bør sikres, at det nationale standardiseringsorgan styres og kontrolleres således at, organet drives så omkostningseffektivt som muligt af hensyn til dansk erhvervslivs konkurrenceevne og til gavn for det øvrige samfunds interesser. Det underbygges af det forhold, at der som følge af det nationale standardiseringsorgans position på standardiseringsområdet i Danmark kan være risiko for, at organet kan opbygge et omkostningsniveau, som ikke vil være konkurrencedygtigt i en situation med fuld konkurrence.

På baggrund af dette vurderes der behov for større tilsyn end hidtil med det nationale standardiseringsorgans omkostningsniveauer m.v.

Det foreslås at Erhvervsministeren bemyndiges til at der indføres regler, der kan sikre, at vederlag til direktionsmedlemmer og fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, samt at der kan føres et effektivt tilsyn med det nationale standardiseringsorgan. Denne bemyndigelse kan sikre at det nationale standardiseringsorgan styres og kontrolleres mere omkostningseffektivt.

Det foreslås derudover, at der indsættes en ny bestemmelse i lovforslagets § 19, som bemyndiger erhvervsministeren til at kunne fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionsmedlemmerne i den organisation, der varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan. I den forbindelse kan erhvervsministeren også fastsætte regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Derudover foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder til regnskab og revision. De nærmere regler kan indeholde krav om sparsommelighed samt regler om, et rimeligt niveau af fællesomkostninger, som kan fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning, samt regler om årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen. Endelig foreslås det, at Erhvervsstyrelsen bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal oplyse om størrelsen på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det er hensigten, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kontrollere lønniveauerne i organisationen i henhold til de af erhvervsministeren fastsatte regler om vederlag for direktionsmedlemmer, herunder regler om maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Endelig lægges der op til, at tilsynet kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrapporter. Det er hensigten, at denne bestemmelse kun skal bringes i anvendelse som foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardiseringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det kan eksempelvis være i form af en ekstern revisionsundersøgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning, regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi. Udgifter forbundet med granskninger i medfør af den foreslåede bestemmelse afholdes af det nationale standardiseringsorgan medmindre andet bestemmes af tilsynet.

Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen.

2.3 Nedsættelse af Advisory Board

2.3.1 Gældende ret

Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke forpligtet ved lov til at have et interessentforum, hvor interessenter for standardisering kan høres.

Fonden Dansk Standard, som i dag er nationalt standardiseringsorgan, har i sine egne vedtægter nedsat et interessentforum, der hedder Standardiseringspolitisk Forum.

For Standardiseringspolitisk Forum gælder, at »Standardiseringspolitisk Forum (SPF) sammensættes blandt Fonden Dansk Standards væsentligste interessenter og rådgiver bestyrelse og direktion om politiske og lovgivningsmæssige emner med direkte betydning for Fondens position, udvikling, indflydelse og anerkendelse som standardiseringsorganisation - nationalt som internationalt.«

2.3.2 Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med udpegningen som nationalt standardiseringsorgan følger eneret på en række opgaver, som erhvervslivet og det omgivende samfund bidrager til gennem gebyrbetalt deltagelse i standardiseringsudvalg og ved køb af og anvendelse af standarder. For en kvalificeret opgavevaretagelse og udbredelse af kendskabet til standarder, er det vigtigt med en inddragelse af og rådgivning fra interessenter i Danmark.

I tråd med hensigten om at sikre rammer for det nationale standardiseringsorgan, uafhængigt af hvilken organisation der udpeges til dette, kan et interessentforum i form af et Advisory Board bidrage til en tættere kobling mellem det nationale standardiseringsorgans interessenter og de opgaver, der følger med denne opgave.

Det foreslås med denne lov, at erhvervsministeren gives hjemmel til at kunne nedsætte et interessentforum i form af et Advisory Board, men dette er ikke til hinder for, at Standardiseringspolitisk Forum kan eksistere. De nærmere rammer for dette interessentforum fastsættes i en bekendtgørelse. Det er hensigten, at forummet skal give mulighed for deltagelse til de organisationer, der ønsker at bidrage med viden, indsigt og erfaring til standardiseringspolitiske dagsordener, samt yde rådgivning til Danmarks nationale standardiseringsorgan.

Såfremt Fonden Dansk Standard, efter lovens virkning fortsætter som nationalt standardiseringsorgan, kan Standardiseringspolitisk Forum fortsætte i sin nuværende form, da det ikke er hensigten med loven at nedlægge Standardiseringspolitisk Forum. Det er dog en forudsætning for opfyldelse af lovens krav, at Standardiseringspolitisk Forum ikke længere har ret til at udpege to medlemmer til Fonden Dansk Standards bestyrelse, hvilket vil kræve en ændring af vedtægter i Fonden Dansk Standard.

Såfremt Erhvervsministeren med hjemlen til at nedsætte et Advisory Board, i denne lov, gør brug af denne mulighed, kan der være et overlap mellem medlemmer i de to interessentfora, således at de løser samme opgave. Rammerne for Advisory Boardet skal fastsættes i en bekendtgørelse, hvor der vil være mulighed for i dialog med Fonden Dansk Standard at overveje konsekvenserne af dette overlap med Standardiseringspolitisk Forum nærmere.

2.4. Udpegninger til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board

2.4.1 Gældende ret

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at Det Nationale Turismeforum består af 1 formand og 9 andre medlemmer. Formanden og medlemmerne udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang. Det følger af § 6, stk. 3,i lov om dansk turisme, at medlemmerne i Dansk Turismes Advisory board udpeges for en periode på op til 4 år. De pågældende kan genudpeges en gang.

2.4.2. Erhvervsministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det er Erhvervsministeriets vurdering, at der er behov for at bemyndige erhvervsministeren med muligheden for at genudpege medlemmer og for personer mere end én gang. På denne måde vil tidsbegrænsningen ikke forhindre, at de lovbestemte medlemmer af Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board kan fortsætte som medlemmer. Desuden er der risiko for, at udpegningsperioden på maksimalt otte år kan tvinge indstillingsberettigede organisationer til at udpege mindre egnede kandidater til posterne i Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board.

Det foreslås derfor med ændring af lov om dansk turisme, at de indstillingsberettigede organisationer kan indstille de mest egnede og kvalificerede medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, og sikre at erhvervsministeren kan genudpege medlemmerne og forpersonerne for perioder af op til fire år. Det foreslås, at erhvervsministerens genudpegning skal kunne ske et ubegrænset antal gange.

Med forslaget er det stadig er en forudsætning i loven, at det fortsat er erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget medfører ikke økonomiske konsekvenser eller og implementeringskonsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget medfører ikke økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Medlemsstater skal jf. Forordningen underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer.

Der er med dette lovforslag ikke tale om implementering af EU-regulering. Der er tale om en indførelse af nationale regler for det nationale standardiseringsorgan, som er anerkendt i henhold til Forordningen.

9. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 6. februar 2023 til den 6. marts 2023 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F - Fagligt Fælles Forbund, Aarhusregionen, Alexandra Instituttet, Arbejdsmarkedets Feriefond, Bioneer, CenSec, Center for Regional Turismeforskning, Clean, CO-industri, Copenhagen Fintech, Danish Life Science Cluster, Danish Sound Cluster, Danmarks Nationale Metrologiinstitut (DFM), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut (DBI), Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Kyst- og Naturturisme, Dansk Storbyturisme, Dansk Turismefremme, Dansk Persontransport, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner, Destination Bornholm, Destination Fyn, Destination Himmerland, Destination Kystlandet, Destination Limfjorden, Destination Nord, Destination Nordvestkysten, Destination Sjælland, Destination SydkystDanmark, Destination Sønderjylland, Destination Trekantsområdet, Destination Vadehavskysten, Destination Vesterhavet, DHI, Digital Lead, Energy Cluster Denmark, Feriehusudlejernes Brancheforening, FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation, Fonden Dansk Standard, Food & Bio Cluster Denmark, Forbrugerrådet Tænk, FORCE Technology, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Friluftsrådet, Færøernes landsstyre (Ministry of Foreign Affairs, Industry and Trade), God Adgang, Grønlands Selvstyre (Departementet for Udenrigsanliggender), HK - Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, HORESTA, Ingeniørforeningen IDA, Kommunernes Landsforening, Københavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Lifestyle & Design Cluster, MADE, MeetDenmark, Odense Robotics, Organisationen Danske Museer, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Småøer, SAS, SMV Danmark, SportEventDenmark, Standardiseringspolitisk Forum, State of Green, Sund & Bælt, Tekniq, Teknologisk Institut, Turisterhvervets Samarbejdsforum, Vision Denmark, VisitDenmark, VisitFjordlandet, VisitHerning, VisitLolland-Falster, VisitNordsjælland, We Build Denmark, Wonderful Copenhagen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

(Til § 16)

Det følger af artikel 27 i Forordningen, at hver medlemsstat underretter Kommissionen om deres standardiseringsorgan. Danmarks nationale standardiseringsorgan udpeges i henhold til artikel 27 i Forordningen.

Ved nationalt standardiseringsorgan forstås i Forordningens artikel 2, nr. 10 et organ, som en medlemsstat har underrettet Kommissionen om i overensstemmelse med artikel 27.

Et nationalt standardiseringsorgan har en række opgaver beskrevet i Forordningen, herunder at inddrage og lette virksomheders, myndigheders og interessenters adgang til arbejdet med udvikling af standarder samt deltage i det internationale standardiseringssystem på vegne af Danmark, jf. præambel nr. 2 i Forordningen.

Reglerne i Forordningen for det nationale standardiseringsorgan er ikke efter gældende ret suppleret med nationale regler og er derved ikke underlagt særlige regler for styring og udførelse af opgaven som nationalt standardiseringsorgan.

Efter Forordningens præambel nr. 15, bør medlemsstaternes forpligtelse til at underrette Kommissionen om deres nationale standardiseringsorganer ikke indebære krav om vedtagelse af særlig national lovgivning til anerkendelse af disse organer.

Ifølge Forordningen er det muligt for en medlemsstat at udpege op til flere organisationer til at varetage rollen som nationalt standardiseringsorgan. Forordningen tilskriver ikke hvem, der kan varetage denne rolle, og fastsætter ikke et antal for hvor mange organisationer, der kan udpeges til nationale standardiseringsorganer. Det er op til hver medlemsstat at fastsætte rammerne for sine nationale standardiseringsorganer, og at definere relationen mellem medlemsstaten og det enkelte standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 1, at Erhvervsministeren udpeger det eller de organer, der skal udgøre det nationale standardiseringsorgan efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1025/2012 af 25. oktober 2012 om europæisk standardisering

Det nationale standardiseringsorgan får med udpegningen eneret på bl.a. at deltage som repræsentant for Danmark i det europæiske standardiseringssystem, specifikt CEN, CEN-ELEC og ETSI, herunder nedsætte nationale standardiseringsudvalg og hjemtage formandskab for europæiske standardiseringsudvalg. Det nationale standardiseringsorgan har videre en særlig forpligtelse til at udbrede anvendelse af standarder, og er derudover ansvarlig for at udvikle nye standarder af samfundsmæssig interesse, hvorfor offentlige opgaver vedrørende standardisering tilfalder det nationale standardiseringsorgan finansieret af en årlig bevilling på finansloven.

Det nationale standardiseringsorgan kan varetage andre opgaver foruden de opgaver, som er reguleret i Forordningen. Det kan eksempelvis være opgaver på vegne af forskellige offentlige myndigheder og andre aktører, der har opgaver indenfor standardisering, som kræver faglig indsigt i standardisering som område, men ikke forudsætter, at man som organ er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 2, at Erhvervsministeren underretter Kommissionen om hvilken organisation eller hvilke organisationer, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan i Danmark.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 3, at øvrige juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afledes eller opnår aktiviteter eller ydelser efter Forordningen, omfattes af lovens §§ 18, 19 og 20.

Med de i Forordningen definerede opgaver, opnår organisationen, som er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, en kapacitet, viden og adgang til information som ellers ikke vil være mulig. Det giver mulighed for at omsætte denne kapacitet, viden og evne til andre kommercielle aktiviteter, som ikke kunne opnås i tilfælde af almindelige markedsvilkår. Med forslaget til stk. 3, er hensigten derfor, at §§ 18, 19 og 20 skal gælde for det organ, der er udpeget til at være nationalt standardiseringsorgan og de juridiske organer, som ikke er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, men som afleder eller opnår aktiviteter, som opnås i kraft af det udpegede nationale standardiseringsorgan.

Bestemmelsen har til hensigt at sikre, at organisationen, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan i Danmark, ikke kan udskille opgaver fra det tilsyn, der følger af §§ 18, 19 og 20.

Det følger af det foreslåede § 16, stk. 4, at det nationale standardiseringsorgans virksomhed ikke i kraft af denne lov omfattes af forvaltningsloven eller offentlighedsloven.

Det indebærer, at den virksomhed, der udøves af det nationale standardiseringsorgan efter denne lov, ikke vil være omfattet af reglerne i forvaltningsloven og offentlighedsloven eller anden tilsvarende offentlig regulering.

I det omfang, at det nationale standardiseringsorgan ved lov eller i henhold til lov er eller får tillagt beføjelse til at træffe afgørelser på statens, en regions eller en kommunes vegne, vil offentlighedsloven bortset fra bestemmelserne i §§ 11 og 12 og §§ 15-17 dog finde anvendelse.

(Til § 17)

Der er ikke efter gældende ret krav til udpegning og sammensætning af ledelsen af det nationale standardiseringsorgan hverken i Forordningen eller efter dansk ret.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 1, at for det organ, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan, skal bestyrelsen bestå af 6 medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren. Der kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter.

Det bemærkes, at Fonden Dansk Standard, der udpeges som nationalt standardiseringsorgan, er en erhvervsdrivende fond, og at reglerne i om medarbejderrepræsentation selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1451 af 9. november 2022, som ændret ved § 1 i lov nr. 243 af 7. marts 2023 (herefter »selskabsloven«) finder tilsvarende anvendelse på erhvervsdrivende fonde, jf. erhvervsfondslovens § 64. Det betyder, at der ud over bestyrelsens seks medlemmer, som udpeges af erhvervsministeren, også kan udpeges op til 3 medarbejderrepræsentanter fra Fonden Dansk Standard, da antallet af disse kan udgøre op til halvdelen af de vedtægtsudpegede bestyrelsesmedlemmer, jf. selskabslovens § 140. Hvis medarbejderne efter lovens ikrafttrædelse vælger at gøre brug af retten til udpegning af medarbejdere til bestyrelsen i Fonden Dansk Standard, vil der således være mere end 6 medlemmer af bestyrelsen, for det nationale standardiseringsorgan

Udpegede medlemmer sidder i bestyrelsen i deres personlige egenskab og ikke som repræsentanter for deres respektive organisation.

I tilfælde af at en indstilling om genudpegning af et medlem ikke imødekommes af erhvervsministeren, kan de indstillingsberettigede organisationer på ny indstille en anden person til erhvervsministeren efter reglerne i § 17.

Det bemærkes endvidere, at Fonden Dansk Standard i medfør af Fondens vedtægter har givet Standardiseringspolitisk Forum ret til at udpege 2 medlemmer til bestyrelsen. For at Dansk Standard efter lovens ikrafttræden skal kunne leve op til lovens krav vil dette forudsætte, at Standardiseringspolitisk Forum vælger at afgive denne udpegningsret samt at Fonden Dansk Standard efterfølgende ændrer Fondens vedtægter.

Det følger videre af det foreslåede § 17, stk. 2, 1. pkt., at de i stk. 1 nævnte medlemmer udpeges ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra Danmarks nationale standardiseringsorgan.

Det nationale standardiseringsorgans direktion indstiller sit medlem til Erhvervsministeren.

Det foreslås, at indstillingsretten gives til de valgte organisationer med forventning om, at de indstillingsberettigede bruger deres store kontaktflade med virksomheder og brugere af standarder til at indstille kandidater, der vil bidrage med et væsentligt erfaringsgrundlag og relevante kompetencer inden for ledelse. Udpegningerne vil give bestyrelsen en styrket legitimitet og interessenterne et større ejerskab ift. at styrke det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 2, 2. pkt., at medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne.

For at sikre uafhængighed og habilitet, må medlemmet, der udpeges af det nationale standardiseringsorgan, ikke have eller have haft tidligere ansættelse i den organisation, som er det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 3, at bestyrelsen skal sammensættes således, at den har et væsentligt og relevant erfaringsgrundlag og kendskab til bl.a. erhvervsforhold og standardisering. De udpegede medlemmer skal være i en ledelsesstilling med ledelsesansvar eller have væsentlig og relevant erfaring med ledelse.

Ledelse indebærer direkte erfaring med drift og styring af en organisation eller ansvar for en gruppe af medarbejdere i en organisation, virksomhed eller lignende. Bestyrelsesarbejde som beskæftigelse eller hverv ved siden af andet arbejde, anses som væsentlig erfaring og kendskab til erhvervsforhold, men forudsætter dog at kandidaten i tidligere beskæftigelse har haft ledelsesansvar. De udpegede medlemmer bør have kendskab til erhvervslivets vilkår. Det er derudover en fordel, hvis de udpegede medlemmer også har kendskab til erhvervslivets og samfundets anvendelse af standarder.

Det bemærkes, at bestyrelsen årligt bør evaluere, om bestyrelsen er i stand til at varetage opgaver af strategisk, ledelsesmæssig og kontrolmæssig art, samt om bestyrelsen samlet set har kompetencer, som afspejler de krav, organisationens forhold stiller til at varetage organisationens interesser. Bestyrelsen for den organisation, der er anerkendt som nationalt standardiseringsorgan, kan orientere erhvervsministeren om den del af konklusionerne fra den årlige bestyrelsesevaluering, der vedrører bestyrelsens kompetencer.

Med det foreslåede stk. 3, skal det sikres, at erhvervslivets interesser i højere grad repræsenteres gennem erfaring og kompetencer i bestyrelsen, hvilket vil medføre, at bestyrelsen kan træffe beslutninger, som styrker det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af det foreslåede § 17, stk. 4, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på op til 3 år. Erhvervsministeren kan genudpege et bestyrelsesmedlem op til 2 gange.

Det forelås, at Erhvervsministeren løbende vil kunne udpege nye medlemmer, herunder kan medlemmer genudpeges to gange. Ved et medlems periodeudløb, forelås det, at det nationale standardiseringsorgan orienterer Erhvervsministeren om, at medlemmet ønsker genudpegning. Erhvervsministeren igangsætter en proces for udpegning afhængig af, om det er en genudpegning eller ny udpegning. Når de indstillingsberettigede har indstillet én gang i den af stk. 2 nævnte rækkefølge, indstiller de igen, når deres indstillede medlem af bestyrelsen udtræder. Det foreslås, at såfremt det er en af de indstillingsberettigede, der skal indstille, kan de kontaktes af Erhvervsministeriet med henblik på at indstille en kandidat til ministeren.

(Til § 18)

Det nationale standardiseringsorgan er ikke i dag i sin helhed underlagt et tilsyn, herunder vedr. sparsommelighed, produktivitet og effektivitet eller lignende. Fonden Dansk Standard, der aktuelt varetager opgaven som nationalt standardiseringsorgan, er som erhvervsdrivende fond underlagt de generelle regler, der følger af lov om erhvervsdrivende fonde.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med det nationale standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen fremover bliver tilsynsførende med det nationale standardiseringsorgan.

Det følger af § 18, stk. 2, at såfremt det nationale standardiseringsorgan er underlagt tilsyn efter anden lovgivning, finder reglerne herfor fortsat anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 2, vil medføre, at tilsynet efter stk. 1 ikke tilsidesætter andre offentlige tilsyn, det nationale standardiseringsorgan måtte være underlagt. Det kan eksempelvis være tilsynet med erhvervsdrivende fonde, som Fonden Dansk Standard, der i dag varetager rollen som nationalt standardiseringsorgan, er underlagt som erhvervsdrivende fond, eller tilsynet med tilskudsmidler, resultatkontrakter og lignende som det nationale standardiseringsorgan måtte modtage.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 3, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal rapportere til Erhvervsstyrelsen om varetagelsen af sine opgaver og følgeindtægter heraf.

Ved følgeindtægter forstås indtægter som følge af de ydelser og aktiviteter (fx indtægter fra varetagelse af internationale eller europæiske sekretariatsopgaver) og salg af europæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til.

Den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 3, vil medføre, at det nationale standardiseringsorgan årligt skal indsende en rapport til Erhvervsstyrelsen, der redegør for standardiseringsorganets varetagelse af sine opgaver som nationalt standardiseringsorgan samt de indtægter, som organisationen genererer i den forbindelse, herunder følgeindtægter ved aktiviteter og salg af europæiske og internationale standarder, som kun et nationalt standardiseringsorgan har adgang til. Rapporteringen vil for eksempel kunne ske i form af det nationale standardiseringsorgans samlede årsrapport.

Såfremt øvrige juridiske personer, som ikke er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, har aktiviteter eller ydelser, som afledes eller opnås som følge af det udpegede standardiseringsorgan, inkluderes disse i rapporteringen.

Erhvervsstyrelsen vil fastsætte nærmere regler om rapporteringen i en bekendtgørelse, jf. stk. 4.

Det følger af det foreslåede § 18, stk. 4, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen efter stk. 3.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 4 kunne fastsætte regler om, hvornår den årlige rapportering skal være Erhvervsstyrelsen i hænde.

Endvidere kan Erhvervsstyrelsen fastsætte nærmere regler om krav til rapporteringen, herunder rapporteringens indhold.

(Til § 19)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag i sin helhed ikke underlagt særlige regler eller tilsyn vedr. sparsommelighed, vederlag, regnskab eller lignende.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 1, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om vederlag for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan, herunder regler om en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte medlemmer i direktionen.

Ved direktion skal forstås det første ledelsesniveau under det øverste ledelsesorgan bestyrelsen og de personer, der organisatorisk er på samme ledelsesniveau som direktionen i overensstemmelse med § 41, stk. 4, i lov om erhvervsdrivende fonde og selskabslovens § 139 c, stk. 4.

I forhold til muligheden for at fastlægge vederlaget for direktionen foreslås det, at der i en bekendtgørelse kan fastsættes krav til vederlaget for direktionen i den organisation, der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan. Det forudsættes, at man i disse regler kan fastsætte rimelige lønniveauer set i forhold til de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde, under hensyn til den eneret på opgaver som følger af Forordningen, under de konkurrenceforhold som det nationale standardiseringsorgan måtte være underlagt. Der kan i bekendtgørelsen også fastsættes en maksimal størrelse på det samlede vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det foreslås, at det samlede vederlag skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for tilsynet med det nationale standardiseringsorgan, herunder regler om tilsyn med regnskab og revision, sparsommelighed, samt regler om fællesomkostninger.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen i medfør af en bekendtgørelse kan fastsætte krav via en revisionsinstruks om, at det nationale standardiseringsorgan skal underlægges forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision af organisationens samlede årsregnskab, herunder at revisor skal kontrollere, at lønniveauerne for direktionsmedlemmerne følger de af erhvervsministeren fastsatte regler, jf. det foreslåede stk. 1.

Krav om juridisk-kritisk revision og forvaltningsrevision har grundlag i rigsrevisorlovens § 3, som fastsætter, at revision af offentlige midler blandt andet skal omfatte juridisk-kritisk revision, hvor det efterprøves, om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis, og forvaltningsrevision, hvor det undersøges, om der er taget skyldige økonomiske hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomhederne har taget hensyn til sparsommelighed, produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver.

Erhvervsstyrelsen kan i en bekendtgørelse endvidere fastsætte øvrige krav til sparsommelighed mv., herunder at rejser skal gennemføres omkostningseffektivt, og at der i relevant omfang skal indhentes tilbud på underleverandører, samt at fællesomkostninger holdes på et rimeligt niveau, som fastlægges som en nærmere angivet procentandel af den totale omsætning. Fællesomkostninger omfatter de udgifter, der er beskrevet i Økonomistyrelsens vejledning Regelgrundlag for generelle fællesomkostninger. Dette omfatter f.eks. rejser relateret til generel ledelse og støttefunktioner, IT-systemer der anvendes administrativt m.v.

Det følger af det foreslåede § 19, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at der skal ske årlig rapportering til Erhvervsstyrelsen af de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Det er hensigten med det foreslåede stk. 3, at Erhvervsstyrelsen effektivt kan føre tilsyn med, at det nationale standardiseringsorgan overholder de i stk. 1 fastsatte regler om samlet vederlag til de enkelte direktionsmedlemmer.

Det samlede vederlag for hvert enkelt direktionsmedlem skal forstås således, at det omfatter fast og variabel løn, bonus og lignende ordninger samt eventuelle indbetalinger til pension, men også andre ydelser, som f.eks. fri bil, bolig, telefon, internet eller lignende.

Erhvervsstyrelsen vil med det foreslåede stk. 3, kunne fastsætte nærmere regler i en bekendtgørelse vedrørende den årlige rapportering til Erhvervsstyrelsen om opgaver og følgeindtægter heraf samt de nærmere regler for tilsyn, der er fastsat i en bekendtgørelse efter stk. 2.

(Til § 20)

Det nationale standardiseringsorgan er i dag ikke underlagt særlige regler vedrørende granskning eller lignende. Erhvervsstyrelsens tilsyn med tilskudsmidler vedrører tilskuddets anvendelse, således at det revisorgodkendte regnskab sammenholdes med budgettet samt tilskudsvilkårene.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 1, at Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at der skal foretages granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det organ, der varetager opgaven som det nationale standardiseringsorgan, og organer, der løser opgaver, som udskilles fra det udpegede nationale standardiseringsorgan efter § 16, stk. 3, dets forvaltning eller årsrapporter. Ved iværksættelse af granskning skal det nationale standardiseringsorgan afgive de oplysninger til styrelsen, som styrelsen efterspørger.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, vil medføre, at tilsynet kan igangsætte en granskning af nærmere angivne forhold vedrørende det nationale standardiseringsorgan, dets forvaltning eller årsrapporter. Bestemmelsen er tiltænkt som en foranstaltning i de tilfælde, hvor det nationale standardiseringsorgan måtte undlade at efterkomme de regler, som følger af dette lovforslag. Det kan for eksempel være ved at pålægge det nationale standardiseringsorgan at gennemføre en ekstern revisionsundersøgelse af konkrete forhold i organisationens forvaltning eller regnskaber eller en ekstern budgetanalyse af organisationens økonomi.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan udpege en eller flere personer til at foretage granskning efter stk. 1. Udgifterne til granskning godkendes og udredes foreløbigt af Erhvervsstyrelsen, men afholdes af det nationale standardiseringsorgan.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2 er det alene Erhvervsstyrelsen, der kan udpege en eller flere personer, der skal foretage granskningen.

Det følger endvidere af den foreslåede bestemmelse, at Erhvervsstyrelsen godkender og foreløbigt udreder udgifterne til den iværksatte granskning. Det er imidlertid det nationale standardiseringsorgan, som afholder udgifterne til granskningen.

Det nationale standardiseringsorgan afholder udgifterne til granskningen uanset resultatet af denne.

Det er alene udgifter, der direkte kan henføres til granskningen, som det nationale standardiseringsorgan skal afholde. Dog skal det nationale standardiseringsorgan ikke afholde udgifter til det offentliges tidsforbrug forbundet med granskningen.

Det følger af det foreslåede § 20, stk. 3, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for granskningen, herunder om hel eller delvis offentliggørelse af granskningens resultater.

Den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 3, vil medføre, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for tilsynet. Det forudsættes af det foreslåede, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler for at resultaterne af en granskning af det nationale standardiseringsorgan skal offentliggøres helt eller delvist. Det kan eksempel være i form af offentliggørelse af revisionsundersøgelse eller budgetanalyse på det nationale standardiseringsorgans hjemmeside.

(Til § 21)

Der eksisterer i dag et interessentforum, Standardiseringspolitisk Forum, i Fonden Dansk Standard.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 1, at Erhvervsministeren kan nedsætte et Advisory Board, som har til formål at rådgive det nationale standardiseringsorgan.

Med denne foreslåede bestemmelse sikres, at der kan nedsættes et rådgivende Advisory Board, uanset hvem der er udpeget som nationalt standardiseringsorgan.

Den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 1, vil medføre, at interessenter til standardisering på vegne af deres organisationer og medlemmer kan bidrage til at kvalificere standardiseringspolitiske emner og rådgive det nationale standardiseringsorgan om relevante strukturelle, politiske, økonomiske og lignende forhold indenfor standardisering nationalt såvel som internationalt.

Det følger af det foreslåede § 21, stk. 2, at Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om nedsættelsen af Advisory Boardet samt dettes funktion.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler for interessenters mulighed for inddragelse i det nationale standardiseringsorgan. Det forudsættes, at der i de regler vil indgå regler om inddragelse ift. relevante standardiseringspolitiske emner og regler om god og åben inddragelse af interessenter i arbejdet med standardisering i Danmark.

Det forudsættes at reglerne der kan fastsættes vil give interessenterne mulighed for udover rådgivning til det nationale standardiseringsorgan, at bidrage med viden og indsigt om standardisering til fælles gavn for medlemmerne af Advisory Boardet.

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 2, at Erhvervsministeren fastsætter de nærmere rammer efter dialog med det nationale standardiseringsorgan og dets interessenter, mhp. at få Advisory Boardet til at fungere bedst muligt efter hensigten.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af § 4, stk. 1, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang. Det vil sige, at formanden og medlemmerne i Det Nationale Turismeforum kan sidde for en periode på maksimalt otte år.

Det foreslås i § 4, stk. 1, at »en gang« udgår.

Det foreslåede medfører, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det foreslåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det sikrer, at der ikke opstår situationer, hvor de udpegede personer efter § 4 ikke kan indgå i Det Nationale Turismeforum, fordi der er en begrænsning i, hvor mange gange de pågældende kan genudpeges. Med det foreslåede sikres desuden, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Til nr. 2

Det fremgår af den gældende bestemmelse i § 6, stk. 3, i lov om dansk turisme, at formanden og medlemmerne i Dansk Turismes Advisory Board udpeges af erhvervsministeren for en periode på op til fire år, og at de pågældende kan genudpeges én gang.

Det foreslås i § 6, stk. 3, at »en gang« udgår.

Det foreslåede vil medføre, at erhvervsministeren mindst hvert fjerde år skal udpege og genudpege medlemmer. Udpegningsperioden følger det enkelte medlem. Med det foreslåede kan der ske genudpegning det antal gange, som det ønskes. Det foreslåede sikrer, at de indstillingsberettigede organisationer og myndigheder kan indstille de mest egnede og velkvalificerede personer til posterne.

Det bemærkes, at det fortsat vil være erhvervsministerens politiske beslutning at udpege de af organisationerne indstillede medlemmer.

Til § 3

I stk. 1, foreslås det, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det er hensigten, at reglerne fastsat med hjemmel i den foreslåede § 19 vedr. tilsynet med det nationale standardiseringsorgans regnskab og revision får virkning fra regnskabsår, der begynder d. 1. januar 2024 eller senere.

I stk. 2, foreslås det, at lovens § 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets § 2 skal træde i kraft så hurtigt som muligt begrundet i behovet for at kunne udpege nye medlemmer til Det Nationale Turismeforum og Dansk Turismes Advisory Board, således at foraene kan fortsætte deres virke og opretholde mødekadencen. Derfor er det hensigtsmæssigt, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

I stk. 3, foreslås det, at den bestyrelse, der er udpeget som det nationale standardiseringsorgan for tidspunktet for lovens ikrafttræden, kan fortsætte indtil udløbet af deres udpegningsperiode, hvorefter de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de efterfølgende medlemmer udpeges efter indstilling i den rækkefølge de indstillingsberettigede står efter i § 17, stk. 2, i lov om erhvervsfremme, som er affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

Medlemmer, der ved lovens virkningstidspunkt sidder efter de nuværende vedtægter i fonden Dansk Standard, kan ikke genudpeges af den siddende bestyrelse efter lovens ikrafttræden, hvor bestyrelsen således både kan have medlemmer, der sidder efter Fonden Dansk Standards vedtægter og medlemmer, der er udpeget af Erhvervsministeren efter § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1.

For hver ledig plads i bestyrelsen, der opstår enten som følge af, at et medlem fratræder eller at medlemmets periode udløber, udpeges medlemmer i henhold til § 17 i lov om erhvervsfremme, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, i den rækkefølge der følger af § 17, stk. 2.

Medlemmerne udpeges således, at de første 2 medlemmer udpeges af Erhvervsministeren, og de følgende 4 dernæst udpeges efter indstilling i følgende rækkefølge: ét medlem efter indstilling fra Dansk Industri, ét medlem efter indstilling fra Dansk Erhverv, ét medlem efter indstilling fra Forbrugerrådet Tænk og ét medlem efter indstilling fra det nationale standardiseringsorgan. Medlemmet, der indstilles af det nationale standardiseringsorgan, skal være uafhængigt af denne.

Ved uafhængighed af det nationale standardiseringsorgan skal forstås, at det indstillede medlem ikke har nuværende eller tidligere beskæftigelse i den organisation, som er udpeget til at være det nationale standardiseringsorgan.

Det er hensigten med overgangsreglen, at eksisterende aftaler vedrørende enkelte medarbejderes aflønning, der ikke er i overensstemmelse med kravet om rimelige lønniveauer, ikke medfører behov for afskedigelse eller lignende. I stedet er det hensigten, at det ved udløb af sådanne aftaler eller ved vakance i pågældende stillinger sikres, at den pågældende stillings lønniveau fremover holder sig inden for det fastsatte niveau.

Til § 4

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Med hensyn til lov om erhvervsfremme har Grønland hjemtaget erhvervsfremmeområdet, og loven gælder derfor ikke, da sagsområdet er hjemtaget.

Færøerne har ikke hjemtaget erhvervsfremmeområdet. Den gældende erhvervsfremmelov, jf. lov nr. 1518 af 18. december 2018 (med senere ændringer), er ikke sat i kraft for Færøerne. Med dette lovforslag er det ikke tiltænkt, at de særlige regler om det nationale standardiseringsorgan skal sættes i kraft på Færøerne.

Med hensyn til lov om dansk turisme, jf. lovbekendtgørelse 242 af 15. marts 2019, gælder lovforslaget ikke for Færøerne og Grønland, fordi hovedloven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov