Fremsat den 30. marts 2023 af Alex Ahrendtsen (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Kofod (DF), Morten Messerschmidt (DF) og Nick Zimmermann (DF)

Forslag

til

Lov om ændring af straffeloven

(Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)

§ 1

I straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1851 af 20. september 2021, som ændret senest ved lovbekendtgørelse nr. 1360 af 28. september 2022, foretages følgende ændring:

1. I § 134 c, stk. 1, indsættes efter »offentligt sted«: », i grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser og på voksenuddannelser«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2023.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslagsstillerne mener, at beklædningsgenstande som burka og niqab er hæmmende for integrationen. Derfor skal de ikke være en del af det offentlige rum. Det skal gøres tydeligt for enhver, at enhver form for ekstremisme er uacceptabel i Danmark. Det, som eksempelvis burkaen og niqabben symboliserer, er uforeneligt med dansk kultur, herunder dansk åbenhed og dansk tolerance over for medmennesker.

Det er afgørende for menneskers interaktion og samlivet i Danmark, at man ikke skjuler sit ansigt eller sin identitet for sine medborgere. Det er vigtigt for den sociale samhørighed, at maskering og heldækkende ansigtsbeklædning som f.eks. burka og niqab ikke tillades i det danske samfund.

Det var derfor utrolig værdifuldt, da Folketinget i 2018 med et bredt flertal bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance vedtog lovforslag nr. L 219 om ændring af straffeloven (Tildækningsforbud), der indebar et forbud mod at bære beklædningsgenstande, der skjuler ansigtet på offentlige steder, jf. straffelovens § 134 c, stk. 1. Loven trådte i kraft den 1. august 2018.

Lovforslagets overordnede formål var at værne om respekten for fællesskabet, værdierne og sammenhængskraften i det danske samfund. Tildækningsforbuddet har således nærmere bestemt til formål at fremme og lette den sociale interaktion og sameksistens, der er afgørende i et samfund, ved at bidrage til, at man i Danmark møder hinanden på en ordentlig måde.

Det var derfor godt, at et ansvarligt flertal klart sagde fra over for det samfundssyn, kvindesyn og menneskesyn, som ligger bag burkaen og niqabben. Med tildækningsforbuddet lagde det officielle Danmark markant afstand til politisk islam.

Tildækningsforbuddet styrker også sikkerheden for alle danskere. Det er indlysende, at terrorister og andre kriminelle kan drage fordel af en heldækkende beklædning til at skjule deres identitet, når de udøver terror eller andre former for kriminalitet.

Det muslimske tørklæde er et problem

Daværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) havde den 22. januar 2021 en kronik i Jyllands-Posten, hvori han har en god analyse af de mange problemer, der er med integrationen, som er forårsaget af ekstrem islamisme (»Ekstrem islamisme splitter samfundet og saboterer integrationen«, Jyllands-Posten, den 22. januar 2021).

Ministeren giver mange gode og konkrete og dagligdags eksempler på udfordringer med parallelsamfund og social kontrol og skriver: »Jeg tror derfor først, at vi lykkes med integrationen, når vi får bekæmpet den ekstreme islamisme.«

Herefter fremhæver ministeren mange af de tiltag, som brede flertal i Folketinget allerede har gennemført, og kommer også med forslag til en bedre støtte til kvinder i deres frihedskamp: »For det tredje skal vi stoppe de ekstreme islamisters forsøg på at trænge demokratiet tilbage. Vi skal ikke acceptere, at reaktionære kræfter hele tiden prøver at pålægge resten af samfundet deres egne normer. For eksempel at en kvinde bør være tildækket. Sammen med et bredt flertal i Folketinget har vi derfor allerede indført et tildækningsforbud.«

Tesfaye har et godt blik for de problemer, som ekstrem islamisme giver for integrationen, og det er næppe tilfældigt, at han blandt mange udfordringer peger på problemet med, at kvinder skal være tildækket.

I et interview med daværende Venstrepolitiker Marcus Knuth i Berlingske den 28. februar 2019 under overskriften »Venstre-profil: Jeg så helst, at Danmark kun tog kristne flygtninge« problematiserede Knuth, at der er piger i folkeskolen, der bærer tørklæde:

»»Hvis man kigger på integrationsdelen, føler jeg, at der er en berøringsangst over for f.eks. muslimske tørklæder. Vi har en folkeskole, som ifølge folkeskoleloven skal hvile på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Og når man ser helt små, somaliske piger, der er viklet ind i tørklæder og ikke må være med til det ene eller det andet, strider det lodret mod mit syn på den åndsfrihed, der skal være i folkeskolen.« Allerhelst så Marcus Knuth, at skolerne selv valgte at regulere spørgsmålet. Men personligt ville han også være parat til at gribe ind. Dansk Folkeparti har jo bebudet, at de gerne vil have et tørklædeforbud. Hvis vi nu var i en verden, hvor Venstre blev fritstillet i det her spørgsmål, og DF stillede et beslutningsforslag, ville du så stemme for det? »Det er jo et hypotetisk spørgsmål, men ja, det ville jeg. Og der ligger jeg jo ikke der, hvor mit parti er i dag. Men det ville jeg,« siger Marcus Knuth.«

2. Lovforslagets baggrund og formål

Tildækningsforbud virker

Tildækningsforbuddet har haft sin effekt på offentlige steder. 3½ år efter at tildækningsforbuddet trådte i kraft, er det småt med sigtelser. I 2021 var det blot to sigtelser for overtrædelse af tildækningsforbuddet, mens der i årene 2018, 2019 og 2020 var 20 eller flere sigtelser om året. Det fremgik af artiklen »Næsten ingen bliver sigtet«, Ekstra Bladet, den 30. januar 2022.

Der findes ikke forskningsdata, der kan påvise en sammenhæng mellem det lave antal sigtelser og tildækningsforbuddet. Men hvor der forud for vedtagelsen af tildækningsforbuddet ofte var blæst i medierne, fordi mange gik med burka og niqab, er debatten næsten helt forstummet efter vedtagelse af loven, hvorfor det er nærliggende at antage, at der er en sammenhæng. Med andre ord: Tildækningsforbuddet virker.

Her gælder tildækningsforbuddet ikke

En række borgerhenvendelser til forslagsstillerne har imidlertid gjort opmærksom på, at tildækningsforbuddet ikke gælder for elever i folkeskolen eller for studerende på uddannelsesinstitutioner, da disse steder ikke er offentligt tilgængelige steder, hvilket falder flere lærere, medstuderende og borgere for brystet.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 219, folketingsåret 2017-18, at »offentligt sted« er det, som fremgår af ordensbekendtgørelsens § 2, stk. 1, lyder:

»Hvor ikke andet fremgår, finder denne bekendtgørelse anvendelse på borgernes adfærd på veje eller på andre steder, hvortil der er almindelig adgang. Bekendtgørelsen finder således f.eks. anvendelse på borgernes adfærd i offentligt tilgængelige parker, jernbane- og rutebilstationer, porte, offentlige toiletter, offentlige befordringsmidler, herunder taxier, forlystelsessteder samt i åbningstiden butikker, butikscentre og offentlige kontorer«.

3. Den forslåede ordning

Med den oprindelige lovændrings formål om respekt for fællesskabet, den sociale interaktion og sameksistens in mente burde det være indlysende, at tildækningsforbuddet bør gælde der, hvor mange unge i den letpåvirkelige alder befinder sig, og hvor man modtager undervisning for offentlige midler. Derfor bør tildækningsforbuddet også gælde i grundskolen, på ungdomsuddannelser, på videregående uddannelser og på voksenuddannelser.

Det er derfor nærværende lovforslags formål at udvide lovens anvendelsesområde, så loven også kommer til at gælde for disse skoler og uddannelsesinstitutioner.

Loven gælder naturligvis også for andre end eleverne eller de studerende, der færdes på skolen eller uddannelsesinstitutionen. Det vil sige, at ansatte og besøgende også er omfattet af tildækningsforbuddet.

4. Økonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige eller erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet og skønnes at have minimale administrative konsekvenser for det offentlige.

Det kan overvejes at vejlede folkeskoler og uddannelsesinstitutioner om, at beklædningsgenstande omfattet af tildækningsforbuddet ikke er gangbare på skolen eller uddannelsesinstitutionens område. Desuden kan lovændringen medføre et behov for opdatering af Justitsministeriets skrivelse af 26. juni 2018 »Orientering om tildækningsforbuddet« og politiets »Vejledning om politiets håndhævelse af tildækningsforbuddet« og »Actioncard om sager vedrørende overtrædelse af tildækningsforbud på offentlige steder, jf. straffelovens § 134 c«.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af det gældende § 134 c, stk. 1, i straffeloven, at den, som på offentligt sted bærer en beklædningsgenstand, der skjuler vedkommendes ansigt, straffes med bøde. Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 219, at ved offentligt sted forstås de steder, som fremgår af ordensbekendtgørelsens § 2. Grundskoler og uddannelsesinstitutioner er ikke omfattet af ordensbekendtgørelsens § 2, og det foreslås derfor at ændre lovens § 134 c, stk. 1, så tildækningsforbuddet også omfatter grundskoler og uddannelsesinstitutioner nævnt i forslaget.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2023.

Til § 3

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed og fastslår, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Skriftlig fremsættelse

Alex Ahrendtsen (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til Lov om ændring af straffeloven (Udvidelse af anvendelsesområdet for tildækningsforbuddet)

(Lovforslag nr. L 105)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.